Status og aktiviteter i TRIB indtil nu

Transkript

1 TRIB Nyt TRIB Traumatiserede i beskæftigelse NR. 2, FEBRUAR 2008 CHARLOTTE BIE & JETTE SKADHAUGE Et udviklingsprojekt bestående af 5 delprojekter i samarbejde med Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet - UC2, finansieret af Integrationsministeriet. Status og aktiviteter i TRIB indtil nu I dette nummer: Status og netværksseminar Nyt fra delprojekterne 1 2 Små praktikker 4 Sprog og arbejde 5 Evaluering 6 Links 7 Praktiske info 8 Læs mere her: Der er lavet udkast til aftaler om projektdeltagelse med 5 delprojekter bestående af: Etnisk Rådgivningscenter NOOR, Roskilde Sprogcenter, Svendborg Sprogcenter, Vejle Sprogcenter, samt Synergaia Rehabilitering i Herning, Holstebro, Viborg og Århus. Der har siden oktober 2007 været afholdt 9 lokale sparringsmøder mellem projektledelsen og delprojekterne, samt 3 fællesmøder (heraf 2 netværksseminarer), som danner grundlag for udarbejdelsen af de lokale indsatsbeskrivelser (programteorier) og samarbejdsaftaler. Der er afviklet 2 tematiske netværksseminarer( for ledere, lærere, vejledere, jobkonsulenter m.fl.), hvoraf det første i november 2007 havde til hensigt at sætte fokus på den fælles udfordring for alle delprojekter og deres samarbejdspartnere vedrørende udvikling af beskæftigelsesrettede tiltag for traumatiserede borgere. Det andet netværksseminar i februar 2008 havde fokus på samarbejdet mellem sprogcentre og virksomheder med oplæg om sproglig opmærksomhed og igangsættelse af små praktikker. Der er udarbejdet en TRIB-pjece samt udgivet 2 nyhedsbreve ved navn TRIB NYT i henholdsvis november 2007 og februar Der er udarbejdet et evalueringsdesign med tilhørende evalueringsskemaer bestående af programteorier for hvert delprojekt, et registreringsskema ved indskrivning og udskrivning af borgere i TRIB aktiviteter, samt et ressourceskema til opstilling og vurdering af den enkelte borgers ressourcer og fremskridt. Sidstnævnte ressourceskema er til afprøvning i delprojekterne indtil 1. april og forventes justeret og i brug pr. 1. maj Der er givet tilsagn fra 5 inviterede sprogcentre (Slagelse, Sønderborg, Randers, Skive og Greve) til deltagelse i den aktive følgegruppe. Der er afholdt 4 møder mellem projektledelsen og faglige ressourcepersoner med indsigt i evalueringsdesign og progression i funktionsniveau hos traumatiserede. Uddrag fra statusrapport til INM, 2008 Netværksseminar i København d. 5. februar 2008 TRIB-projektets deltagere og samarbejdspartnere mødtes for anden gang til fælles opkvalificering og inspiration. Hvert delprojekt havde fået til opgave at fortælle de andre om en konkret succesoplevelse, de havde haft i opstartsfasen, samt at beskrive hvilke udfordringer og indsatser, de hver især har valgt at fokusere på. Et kort resume heraf kan findes på de næste sider i nyhedsbrevet. Fortsættes på næste side

2 SIDE 2 TRIB NYT Netværksseminar fortsat... Derudover var temaet for de faglige oplæg tilrettelagt som inspiration til samarbejdet mellem sprogcenter, rehabiliteringsinstitution, kommune og virksomheder. Tove Rasmussen fra UC2 fortalte om gode erfaringer fra et udviklingsprojekt, som havde arbejdet med små praktikker. Som opfølgning hertil satte Jette Skadhauge fokus på sprog og arbejde med særlig vægt på de udfordringer sprogcentret og virksomheden står overfor, når de hver især skal forklare hinanden, hvad en kursist rent faktisk kan (sprogligt og færdighedsmæssigt), og hvad virksomheden har brug for at kursisten kan. Væsentlige pointer fra disse oplæg og de efterfølgende diskussioner er samlet og beskrevet her i nyhedsbrevet. Endeligt blev evalueringen af projektet gennemgået, og forventningerne til de enkelte delprojekters dataindsamling tydeliggjort. Charlotte Bie forklarede principperne bag valget af evalueringsstrategi, og projekterne fik mulighed for at kigge nærmere på de evalueringsskemaer, der er blevet udviklet. Der gives en oversigt over evalueringsaktiviteter og opgavefordeling. Netværksseminaret fandt sted hos UC2 i Professionshøjskolen Københavns lokaler på Nørrebro. Nyhedsbrevet informerer derudover om forskellige tiltag indenfor og udenfor projektet og formidler inspiration til litteratur og andre aktiviteter, der kunne være interessante for delprojekterne og deres samarbejdspartnere. Såfremt nogen har lyst til at bidrage til nyhedsbrevet, er man meget velkommen hertil. Kontaktoplysninger til UC2 findes på sidste side. Vejle Opstartsfasens største succes er den store vilje til samarbejde hos alle, herunder sprogcenter, jobcenter og CETT. Det betyder, at der prioriteres tid til samarbejdet og til identifikation af behov, indsatser og ansvarsfordeling i den arbejdsgruppe, der er nedsat og som har to dele. I den store arbejdsgruppe sidder ledere og medarbejdere fra de 3 institutioner. Gruppen forventer at mødes hvert halve år og fastlægge de overordnede rammer for indsatsen. Dog har mødefrekvensen været større i opstartsfasen, da der er mange aftaler og strategier, der skal på plads. Den lille arbejdsgruppe består af de medarbejdere, som konkret arbejder sammen om målgruppen. De har til huse på sprogcenteret og planlægger at holde fællesmøder en gang om måneden og diskutere konkrete opgaver og indsatser. Der er udarbejdet en forløbsbeskrivelse, som udgør det fælles grundlag. Planen er at starte TRIBaktiviteter for 8 kursister d. 1. marts. Gruppen består af kursister, der går i behandling hos CETT og kursister der ikke går i behandling. Der samarbejdes med CETT om afdækning og afklaring af den første gruppe. Vejle kommune har i stort omfang støttet indsatsen for traumatiserede borgere og er meget opmærksomme på behovene hos netop denne gruppe. I forbindelse med TRIB har sprogcentret og kommunen fortsat det hidtidige gode samarbejde og har i opstartsfasen været i gang med at afklare, hvem af de lokale samarbejdspartnere, der skulle stå for hvilke aktiviteter i projektet, og hvilket omfang aktiviteterne skal have. Det vedrører bl.a. virksomhedskonsulenterne deltagelse i projektet og finansiering af psykoeducative forløb via jobcentret. Der er stor vilje til samarbejde og helt konkret indgår virksomhedskonsulenten nu i projektet, og der er givet grønt lys til umiddelbart at starte psykoeducative forløb. Et udfordring lige nu omhandler visitationskriterier: Hvor gode/ dårlige kan kursisterne være for at få tilstrækkeligt udbytte af tilbuddet? Hvor motiverede skal de være? Lige nu Opstartsfasens største succes er den store vilje til samarbejde overvejes det, om der skal være visitationskriterier i tilbuddet og i så fald - hvilke?

3 SIDE 3 TRIB NYT Svendborg Det gode samarbejde med Fåborg-Midtfyn kommune har betydet, at der er identificeret 27 borgere i kommunen, der har brug for et tilbud. Matchgruppe 5 har ikke rigtigt arbejdsmarkedspotentiale, hvilket nok har kendetegnet kursisterne i Ringe-projektet indtil nu. Lige nu arbejdes der på at udvikle et tilbud med aktiviteter, der også peger i retning af arbejdsmarkedet, og som vil være relevant for matchgruppe 4 borgere. Det vurderes også, at der fortsat er brug for et tilbud til matchgruppe 5, så udfordringen er at tilrettelægge nogle rammer, således at det bliver muligt for de lidt bedre kursister, at inspirere de dårligere i en god retning, snarere end vice versa. Det diskuteres intensivt, hvilke visitationskriterier, der skal danne grundlag for visitation til TRIBaktiviteterne. Det er vigtigt at få succeser fra starten, således at både sagsbehandlere og kursister er motiverede til at benytte tilbuddet. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af 3 fra sprogcentret (forstander og to lærere), samt 2 sagsbehandlere fra kommunen. De skal i fællesskab opstille rammerne for den indsats, der skal udvikles. Det overvejes, om man kan lade sig inspirere af GAS-metoden, som er blevet brugt på Toldbodhus i et projekt for psykisk sårbare mennesker og arbejdsmarkedet. Vi var slet ikke klar over, at vi allerede havde en succes, men samarbejdet med kommunen er rigtig godt. Så det ved vi nu. Roskilde Det eksisterende tilbud for traumatiserede kursister på sprogcentret kaldes Oasen og har indtil nu haft primær vægt på det rehabiliterende element sideløbende med sprogundervisning. Det bedste i opstartsfasen har været udviklingen af en overbygning hertil, som består af TRIB-aktiviteter, herunder bl.a. afklaring, praktik, arbejdspladsdansk og arbejdsergonomi. Arbejdsgruppen består af souschef, dansklærer, vejleder og jobguide, samt en integrationskonsulent fra Roskilde kommunes ar- NOOR bejdsmarkedsafdeling. Arbejdsgruppen skal fremlægge det nye tilbud på et møde for en gruppe sagsbehandlere fra Roskilde og Lejre i slutningen af februar, hvor også Jette Skadhauge er inviteret til at tale om TRIB. Det opleves som meget positivt at inddrage sprogcentrets jobguide og mentor i aktiviteter for traumatiserede. Det styrker det interne samarbejde og kvaliteten i den nye overbygning. Et af de spørgsmål, som er blevet diskuteret, er spørgsmålet om at finde praktiksteder, som er villige til at tage imod denne målgruppe. I stedet for at finde 10 steder, som gerne vil og som alle kursister kan sendes til, vil Oasen i stedet satse på det individuelle match af hver enkelt kursist med et velegnet praktiksted. Det kan måske tage lidt længere tid, men forventes at være langt mere langtidsholdbart for den enkelte. Det har været godt, at få sat ord på det vi er gode til. Udfordringen er nu, at få henvist kursister til tilbuddet, men det er håbet at mødet med sagsbehandlerne i februar kan føre til nye visitationer. På NOOR er der blevet etableret en arbejdsgruppe, der består af jobkonsulent, sproglærer, samt afdelingslederen, der også er psykolog. Arbejdsgruppen mødes om visitationssamtaler for nye kursister. Jobkonsulenten har været til jobsamtale med 3 borgere, som han troede kunne dansk nok til at få arbejde. Det viste sig, at det kunne de ikke, og det har skabt opmærksomhed på behovet for sproglige kompetencer. Det er derfor godt, at der er blevet knyttet en dansklærer til projektet, som kan arbejde målrettet med dette. De erfaringer som NOOR allerede har med at få borgere i arbejde skal beskrives, således at der kan arbejdes mere systematisk med den fremadrettede indsats. Det overvejes at knytte CBSI (Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration) til projektet som praktiksted, da NOOR og CBSI er del af samme virksomhed. Kommunen bruger allerede CBSI og kursisterne vil måske have en øget følelse af tryghed ved at starte i praktik i samme bygning. Udfordringen er lige nu at få jobcentret med på et samarbejde om TRIB-aktiviteterne, hvilket hidtil ikke er lykkes, men der arbejdes ihærdigt videre hermed...

4 NR. 2, FEBRUAR 2008 SIDE 4 Små praktikker - oplæg Tove Rasmussen fra UC2 holdt et oplæg om små praktikker. Oplægget tog udgangspunkt i erfaringerne fra udviklingsprojektet Praktik på vej til sprog og arbejde ( ). Tryghed, konkrethed og fællesskab var 3 centrale begreber, der blev fremhævet. Det gælder både i relationen mellem fagperson og kursist, mellem fagpersonerne indbyrdes, samt mellem virksomhed, kursist og fagperson. Hvorfor er små praktikker gode? De er de, fordi de byder på autentiske arbejdssituationer og arbejdsrelationer, fordi kursisten bliver bevidst om egne kompetencer og fordi de stimulerer sprogtilegnelsen via motivation, afprøvning og automatisering. Vigtigt i forberedelsen af praktik: Synliggørelse af 1) det/de konkrete formål med praktikken, 2) forventningerne til virksomheden og 3) forventninger til praktikantrollen. Et af de konkrete redskaber, som har vist sig at være rigtig godt, var udviklingen af en praktikbog. Der kan indledningsvist arbejdes med bogen i undervisningen, hvor der sættes ord på kursistens bekymringer og forventninger til praktikken og på de opgaver kursisten forventes at udføre. Under praktikken kan den bruges som dagbog/logbog, hvor også kolleger kan skrive eller interviewes og afslutningsvist kan kursistens evaluering af praktikken nedskrives. Praktikbogen synliggør og fastholder de oplevelser og erfaringer kursisten gør sig på vej ud på arbejdsmarkedet og styrker bevidstheden om egne kompetencer. Andre konkrete bud på redskaber, der kan støtte kursisten i en lille praktik er eksempelvis et navneskilt, hvor der står Jeg er praktikant, samt en skriftlig praktikaftale. Små praktikker - opsamling på summegrupper Fremmere: At se praktik som en naturlig del af tilbuddet - noget som alle skal At gøre det klart, hvilken praktik der er tale om, og sætte ord på eventuel frygt, der kan overkommes At invitere virksomheden ind på institutionen som del af en forberedelse og styrkelse af tryghed for den enkelte - og for virksomheden Bløde overgange - nogle dage om ugen i praktik (ukendt) nogle dage i undervisning (kendt) At tydeliggøre overfor virksomheden hvad kursisten kan rent sprogligt og hvordan sprogtilegnelsen støttes At læreren kommer ud på praktikstedet og ser det konkrete sprogbehov, samt møder kursisten i en anden rolle end i undervisningen At jobguiden har en hotline (mobiltelefon) for både kursist og virksomhed i akutte situationer Skriftlighed og mailsystemet, hvis det bruges rigtigt Hæmmere: Hvis kursisten er meget motiveret, men sagsbehandlingen og div. godkendelser tager tid, så forsvinder motivationen Humanitær opholdstilladelse kan tages fra flygtninge, hvis de fungerer for godt En kursist i mislykket praktik kan blive en negativ rollemodel for de andre kursister, derfor er det vigtigt med det rette match Hvis kursisten får ét at vide fra en fagperson om sine kompetencer og noget andet at vide fra den anden Hvis systemerne er for firkantede og fagfolk glemmer at informere hinanden Hvis man insisterer på, at det er én bestemt fagperson, som kursisten skal tale med, hvis det er en anden person, kursisten er mest tryg ved. En balance mellem ansvarsfordeling og den enkelte kursists behov er nødvendig Læreren kan blive en hæmmer i praktik, hvis læreren er for ofte tilstede og kommer til at hindre, at kursisten får kontakt til kolleger

5 SIDE 5 TRIB NYT Synergaia Synergaia er lige nu optaget af at skabe kontakt og samarbejdsaftaler med eksterne partnere. På et fællesmøde i slutningen af januar blev der blandet andet etableret et samarbejde med TFTF (Team for traumatiserede flygtninge) og en kommunal integrationskonsulent om i fællesskab at udvide arbejdet med ressourceprofilen og inddrage den i gruppeundervisningen. Derudover er der lavet samarbejdsaftaler med jobkonsulenter fra henholdsvis Holstebro, Ikast/Brande og Herning. Viborg kommune har blandt andet talt om muligheden for at købe Synergaia som mentor i praktikforløb, så det eksterne samarbejde er ved at være på plads. TRIB-aktiviteterne vil komme til at ligge indenfor Synergaias eksisterende rammer. TRIB-kursister vil samles to eftermiddage om ugen og arbejde fokuseret med de arbejdsmarkedsrettede aktiviteter og derudover deltage i Synergaias andre aktiviteter om formiddagen. Fokusområderne vil være en udvidet afdækning af kompetencer, brobygningsforløb mellem praktik og undervisning, udvidet temaundervisning om arbejdsmarkedet - herunder arbejdet med ressourceprofilen, samt nye måder at lave mentorordninger på. TRIB-aktiviteterne vil være for alle, som måtte have interesse i eller et ønske om arbejde eller som medarbejderne kan se arbejdspotentiale i. På Vejle-konferencen om traumer og arbejde d. 31. januar fik Integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk hørt om indsatsen på Synergaia. Via bl.a. dette nyhedsbrev orienteres hun også løbende om TRIB-projektet. Sprog og arbejde - oplæg For mange virksomheder er det en udfordring at finde ud af, hvilke konkrete krav til og ønsker om sproglige og sociale færdigheder der stilles til en kommende medarbejder eller praktikant. Ofte svarer en virksomhed, at der er brug for mere dansk, førend de kan ansætte en praktikant i reelt job. Men hvad betyder mere dansk? Der er brug for at virksomheden konkretiserer, hvilke situationer der er brug for mere dansk i og hvad borgeren forventes at skulle læse, skrive, tale, lytte og forstå i jobbet. Ligeledes er det en udfordring for læreren eller jobguiden, at kunne konkretisere og forklare virksomheden, hvad borgeren rent faktisk kan, og hvad han eller hun har brug for støtte til. Det er vigtigt, at lave en forventningsafstemning og at kunne klæde virksomheden på og rådgive om, hvordan de kan støtte sprogtilegnelsen hos praktikanten. Et konkret eksempel på ikkeafstemte forventninger var da en virksomhed fik en analfabet i praktik. De var glade for praktikanten, men ønskede at han lærte mere dansk, herunder at han blandt andet lærte at læse en computermanual. For en analfabet er der meget langt til de sproglige færdigheder, der gør det muligt at læse en computermanual. Derfor var det nødvendigt at finde ud af, om det var en forudsætning for jobbet, eller om der kunne stilles andre opgaver eller gives instruktioner på en anden måde. Ligeledes kan det være vigtigt at give virksomheden nogle anvisninger til, hvordan de kan yde god og hensigtsmæssig støtte til borgeren. Eksempelvis er der mange, der taler højere, hvis en udlænding ikke forstår det der bliver sagt, men mange traumatiserede er støjfølsomme, så denne strategi er endnu værre for dem end for andre. I stedet for at tale højere er det vigtigt at tale langsomt og tydeligt. Hvad kan virksomheden gøre for at støtte kursisten i at lære sprog? 1) Ret sproglige fejl, men på en venlig måde, 2) Vær opmærksom på at sprog og identitet hænger sammen og at frygt for at blive opfattet som dum, uvidende eller barnlig kan afholde kursisten fra at tale, 3) Hjælp med at bygge sproglige stilladser ved at give kursisten de nødvendige ord, når behovet herfor opstår. Kursisterne har kvalifikationer (formelle) og kompetencer (evnen til at omfatte færdigheder til praksis). Sidstnævnte kompetencer er det særlig vigtigt at sætte fokus på, idet det først er, når man formår at omsætte sine kvalifikationer til praksis, at de bliver værdifulde.

6 NR. 2, FEBRUAR 2008 SIDE 6 Overvejelser om sprogformidling til virksomheder Overvej hvad virksomheden kan have glæde af at vide om sprogtilegnelse, og hvordan det kan formidles til ledere og/eller ansatte, der ikke er sprogligt sagkyndige? Læreren, vejlederen eller jobguiden kan give virksomheden nogle konkrete eksempler på kursistens sproglige styrker og svagheder og derved støtte både kursist og virksomhed i samarbejdet om at lære arbejdspladsdansk. Identiteten er ofte på spil, når man lærer sprog som voksen, fordi man kan frygte at fremstå dum, barnlig eller inkompetent, hvis man ikke kan kommunikere fejlfrit og nuanceret. Det er godt for virksomheden at vide. Billeder fra gruppediskussionerne om eftermiddagen Hvordan kan kursistens sproglige styrker og svagheder beskrives? Følgende punkter kan være gode at forholde sig til: Støtte (er kursisten afhængig at støtte fra samtalepartneren for at gennemføre en samtale?) Sproglig præcision (anvender kursisten grammatik og udtale rigtigt?) Passende sprogbrug (kan kursisten tilpasse sit sprog til forskellige situationer og kontekster?) Sprogets bredde (har kursisten sprogligt beredskab til at kunne erstatte ord eller forklare sig på anden måde, hvis han eller hun bliver misforstået?) Fleksibilitet (kan kursisten tilpasse sig nye emner og hurtige skift i fx en samtale?) Sprogets omfang (kan kursisten komme med længere og komplekse bidrag i skrift og samtale og uden hjælp fra samtalepartner udvide og udvikle sit sprog?) Læs om flere gode råd til samarbejdet med virksomheder: (søg på arbejdsdansk). Materialet er udviklet på baggrund af et seminar om dansk og arbejde i august 2007 i et samarbejde mellem FLD, VPC og UC2. Evaluering UC2 har en vision om, at viden skal produceres så tæt som muligt på dem, der har brug for den. Derfor har UC2 besluttet at lave en intern evaluering af TRIB-projektet med to formål: En proces- og virkningsevaluering med fokus på intern udvikling og læring undervejs En erfarings- og resultatopsamling med fokus på ekstern formidling til praktikere, beslutningstagere og politikere Evalueringen benytter både kvantitative og kvalitative metoder til datagenerering og fokuserer på 4 områder: Målgruppen (kvantitative indskrivningsskema, ressourceskema og kursistinterviews) Indsatsen (indsatsbeskrivelse, sparringsmøder, netværksseminarer, udskrivningsskema, og medarbejderinterviews) Processen/konteksten (sparringsmøder, netværksseminarer, interviews med samarbejdspartnere og virksomheder) Resultaterne (kvantitativt og kvalitativt udskrivningsskema, ressourceskema, justerede indsatsbeskrivelser, samt diverse interviews) Datagenereringen forestås til dels af delprojekterne, der via diverse skemaer indsamler data om målgruppen, samt udarbejder og justerer indsatsbeskrivelser (i form af programteori) for de aktiviteter, de ønsker at udvikle. Dels forestås datagenerering af UC2, som opsamler viden og erfaringer på sparringsmøder, netværksseminarer, via interviews og skemaer. UC2 analyserer og formidler disse løbende gennem TRIB NYT, samt på seminarer og konferencer og afslutningsvist i en publikation. UC2 leverer derudover data til integrationsministeriets pujleevaluering, foruden de årlige statusrapporter.

7 SIDE 7 TRIB NYT Aktiv følgegruppe TRIB har etableret en aktiv følgegruppe, som består af 5 institutioner, der alle har erfaringer med undervisning af traumatiserede borgere, og som alle er interesserede i at udvikle arbejdsmarkedsrettede aktiviteter. De 5 institutioner er: Randers sprogcenter Skiveegnens sprogcenter Formålet med den aktive følgegruppe er, at sprede viden og erfaringer mellem så mange relevante parter som muligt og skabe optimal grobund for sparring og udvikling. Den aktive følgegruppe deltager på et fælles årligt netværksseminar med TRIB-projekterne og mødes derudover et par gange med hinanden. Traumecentret i Sønderborg Slagelse sprogcenter Clavis - sprog og kompetence, Greve Links til inspiration Integrationsministeriets nyhedsmagasin Ny i Danmark blev udgivet første gang i december Temaerne i bladet var traumatiserede flygtninge, mentorer og somaliere i arbejde. Download nyhedsmagasinet fra hjemmesiden: nr_1_2007/nyidanmarj0107.htm 13 portrætter af mennesker med anden etnisk baggrund i job. I små videoindslag af 5 minutters varighed følger man borgerne på deres arbejdsplads, hvor de fortæller om de opgaver de udfører. Kan bruges i undervisningen eller som forberedelse til praktik. Findetjob/undersider/JobNu/ jobnu_1.htm Psykolog Gunilla Björkqvist fra Stockholms Universitet var koordinator for Projekt NEW START, der omhandlede arbejdsrehabilitering af traumatiserede flygtninge. Hun fortalte om resultaterne herfra på konferencen i Vejle d. 31. januar Læs mere om hendes og jobkonsulent Marina Ahlmarks erfaringer på Gunilla Björkqvists hjemmeside: staff/gbt/indexeng.html Der er udarbejdet en informationspjece for TRIBprojektet, som ligger på UC2 s hjemmeside i PDFformat. Den kan downloades herfra: Alle lokalprojekter er velkomne til bruge pjecen til lokale formål og kan ved henvendelse til UC2 få Publisher-versionen, som der kan redigeres i.

8 Et udviklingsprojekt bestående af 5 delprojekter i samarbejde med Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet - UC2, finansieret af Integrationsministeriet. De 5 delprojekter i TRIB, samt lokale tovholdere på TRIB-indsatser: 1. Etnisk Rådgivningscenter NOOR Hejrevej København NV (Miroslav Rajic) 2. Roskilde Sprogcenter Maglehøjen Roskilde (Mads Kirkebæk) Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet - UC2 CVU København & Nordsjælland Titangade København N Telefon: Fax: jette.skadhauge@uc2.dk ( ) charlotte.bie@uc2.dk ( ) 3. Vejle Sprogcenter Klostergade Vejle (Britta Toft) 4. Synergaia Rehabilitering Silkeborgvej Herning (Birgitte Jensen) 5. Svendborg Sprogcenter Vestergade Svendborg (Merete Clausen) Kalender og andre vigtige informationer Netværksseminarer: 4. juni 2008 i Vejle 6. november 2008 i Århus 2. februar juni november 2009 Økonomispørgsmål: Klavs Nygaard (regnskabsansvarlig) Tlf Annette Omari (projektsekretær) Tlf Planlagte sparringsmøder: Roskilde kommune d. 27. februar 2008 NOOR d. 26. februar 2008 Vi planlægger i projektperioden løbende at besøge alle delprojekter med henblik på opsamling af konkrete erfaringer og sparring i forhold til aktuelle udfordringer. Møderne vil også fungere som fælles refleksionsforum med henblik på generering af data til proces-evalueringen. Billedtekst, som beskriver billede eller grafik.