20. maj 2008 Sagsnr APO. Udkast til referat. 31. januar 2008 i Integrationsministeriet, Holbergsgade 6, København

Transkript

1 20. maj 2008 Sagsnr APO Udkast til referat Møde nr. 4 i Følgegruppen vedrørende Implementering af Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet om Bibliotekernes Integrationsindsats samt udvidet møde mellem Integrationsministeriet og følgegruppen 31. januar 2008 i Integrationsministeriet, Holbergsgade 6, København Deltagere Jytte Christensen, Odense Centralbibliotek Karin Elkjær, Københavns Biblioteker Flemming Munch, BiblioteksCenter for Integration Hans Elbeshausen, Danmarks Biblioteksskole Berit Sandholt Jacobsen, Faggruppen BITA Ann Poulsen, Biblioteksstyrelsen Inger Frydendahl, Biblioteksstyrelsen Mark Bang Kjeldgaard, Integrationsministeriet Tine Vind, Bibliotekslederforeningen Stig V.S. Hansen, KL Lone Hedelund, Århus Kommunes Biblioteker Inaam Illahi Sahibzada, Integrationsministeriet Afbud Mark Bang Kjeldgaard, Integrationsministeriet Stig V. S. Hansen, KL Gæster Henrik Kyvsgaard, Integrationsministeriet (afdelingschef i Integrationsafdelingen) Inga Theisen, Integrationsministeriet (Kontoret for Integration på By- og Boligområdet) Line Møller Hansen, Integrationsministeriet (Kontoret for Økonomi og Analyse) Peter Pannulla Toft, Integrationsministeriet (Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse) Birgitte Degnegaard, Integrationsministeriet (Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse) Hanne Stig Andersen, Integrationsministeriet (Kontoret for Integrationspolitik) Dagsorden Formiddag udvidet møde mellem følgegruppen og Integrationsministeriet 1. Velkomst og kort introduktion til Integrationsafdelingens arbejdsområder - ved Integrationsministeriet 1

2 Frokost 2. Kort introduktion til arbejdet med samarbejdsaftalen ved Inger Frydendahl, Biblioteksstyrelsen 3. Kort præsentation af de enkelte aktører fra bibliotekssektoren ved følgegruppens medlemmer 4. Drøftelse af mulige samarbejdsflader og initiativer samt styrket fremtidig kommunikation mellem Integrationsministeriet og bibliotekssektoren Eftermiddag ordinært møde i følgegruppen Ordstyrer: Inger Frydendahl, Biblioteksstyrelsen Referent: Ann Poulsen, Biblioteksstyrelsen 1. Plan for implementering af samarbejdsaftalen Udsendes i løbet af uge 4 2. Fremadrettet strategi for integration via biblioteker Brainstorming på mødet 3. Næste møder: Møde 5: tirsdag den 4. marts 2008 Møde 6: tirsdag den 3. juni 2008 Møde 7: tirsdag den 16. september 2008 Møde 8: tirsdag den 25. november Eventuelt 1. Velkomst og kort introduktion til Integrationsafdelingens arbejdsområder - ved Integrationsministeriet Inaam Illahi Sahibzada bød velkommen og mindede om, at det primære formål med at holde følgegruppemøde i Integrationsministeriet var at finde frem til nye områder for samarbejde, men at det sekundært også handlede om gensidig orientering om aktiviteter. Henrik Kyvsgaard: Kort fortalt omfatter aktiviteterne i Integrationsafdelingen: - Indsatsen for demokratisk integration - en ny udfordring - Medborgerhåndbogen - udkommet på 17 sprog - Rådet for Etniske Minoriteter - Danskundervisningen - Indsats mod tvangsægteskaber - Indsats for nye indvandrergrupper fra Østeuropa e-learning - Samarbejde med indvandrerorganisationer og foreninger - Statsborgertest 2

3 - Beskæftigelse og uddannelse samarbejde med kommunerne Hovedfokus er på unge. Der er tale om en situation, hvor flere unge går i gang med en uddannelse, men samtidig falder mange fra. - Udarbejdelse af (tal)analyser effekten af arbejdet skal dokumenteres. Lærer indvandrerne f.eks. dansk tilstrækkelig godt? Men også de bløde områder skal dokumenteres: tilknytning til samfundet bl.a. Det kan f.eks. ske gennem måling af biblioteksbenyttelse, deltagelse i kulturtilbud og foreningsliv eller hvor mange der læser avis. - By- og boligområdet Integration går på tværs af alle ministerområder og indebærer i det hele taget et bredt samarbejde. Samarbejdet med de etniske minoriteter er det vanskeligste, da indvandrerforeningerne er fragmenterede og små ofte højst 100 medlemmer. Der kan også være tale om at samarbejde med nationale grupper, f.eks. somalierne. Måske er der derfor langt imellem ansøgninger til ministeriets puljer fra indvandrerne selv. For fem år siden var hovedfokus på arbejde, men de sidste to år har de bløde værdier været i centrum. Efter valget i 2007 er der kommet yderligere fokus på den demokratiske integration, der er på vej til at blive en selvstændig enhed med egen hjemmeside og intensiveret indsats for at få de unge i tale og forebygge radikalisering. For bibliotekssektoren kan især puljerne: Styrkelse af integrationsindsatsen og Dialog om fællesskab og forskellighed være af interesse. Den uddelte puljeoversigt bliver fornyet, så snart Finansloven for 2008 er vedtaget. Hanne Stig Andersen: I Kontoret for Integrationspolitik arbejdes der med lovområdet integration, ligestilling og danskundervisning f.eks. Også emner som diskrimination, tvangsægteskaber, ligebehandling samt Rådet for Etniske Minoriteter hører hjemme her. Endvidere er kontoret ansvarlig for de bløde områder: Medborgerbogen, Forældrepjecer, integration af traumatiserede flygtninge og demokratisk integration. Kontoret administrerer også forskellige puljer og står bag informationskampagner. Peter Pannulla Toft Kontoret for beskæftigelse og Uddannelse koncentrerer frem til 2010 indsatsen om unge. 60 pct. af de unge med indvandrerbaggrund falder fra på erhvervsuddannelserne, mens det kun gælder for 30 pct. af de etniske danskere. Kontoret arbejder ad tre kanaler: gennem frivillige f.eks. lektiehjælp, gennem centrale og lokale rollemodeller for unge og voksne forældre samt gennem dialog med udvalgte erhvervsskoler. Inga Theisen: Kontoret for Integration på By- og Boligområdet arbejder med kvarterløft som f.eks.i Vollsmose. Ministeriet er netop ved at igangsætte et integrationstiltag for kvinder, hvor Nørrebro Bibliotek er involveret. I tiltaget indgår syv forskellige projekter, hvoraf ét efter inspiration fra Berlin er Bydelsmødre, hvor indvandrermødre underviser andre indvandrermødre inden for en række udvalgte emner. Underviserne uddannes til at påtage 3

4 sig opgaven, og en af fordelene er, at undervisningen kan foregå på kvindernes eget modersmål. 2. Kort introduktion til arbejdet med samarbejdsaftalen ved Inger Frydendahl, Biblioteksstyrelsen Aftalen er fra 2006 og blev væsentligst udarbejdet af Biblioteksstyrelsen, Mark Bang Kjeldgaard fra Integrationsministeriet og Statsbiblioteket BiblioteksCenter for Integration (SBCI). Den vægtigste del omhandler etableringen af lektiecaféer. Aftalen blev lanceret ved et velbesøgt pressemøde. Aftalen er godt i gang med at blive implementeret. Bibliotekerne har taget godt imod tilbuddet om at etablere lektiecaféer. Det er overskuelige projekter, der støttes af puljemidler, konsulentydelse, møder og en håndbog. Der er indtil nu oprettet 48 caféer, og kun to er lukket p.g.a. manglende tilslutning. Caféerne har fået god lokal pressedækning. I 2008 skal der satses på etableringen af flere basiscaféer, videreudvikling af caféer med andre integrationsinitiativer f.eks. lektiehjælp for forældre. Også samarbejdet mellem biblioteker og skoler omkring oprettelsen af lektiecaféer vil være på programmet. Endelig skal de eksisterende caféer nurses med støtte i form af nøgleklart materiale f.eks. I april afholdes to regionale møder. Af indholdet kan nævnes, at samarbejdsmuligheder uden for sektoren vil blive præsenteret, og bibliotekerne vil blive opfordret til at lade en systematisk oplæring i informationskompetence indgå i konceptet omkring lektiecaféerne. Det er væsentligt, at integrationsarbejdet bliver en basal del af bibliotekernes tilbud, hvor de lokale forhold gør det relevant. Der er i den forbindelse tre vigtige forhold, der gør sig gældende: 1. Synlighed Én af måderne at gøre det på er en årlig konference i januar (foreløbig 2006, 2007 og 2008), som SBCI er ansvarlig for. Den er dels rettet mod bibliotekssektoren, men også mod potentielle samarbejdspartnere. I år kom en tredjedel af deltagerne fra denne gruppe. I 2009 bliver konferencen international. En anden måde på synliggørelse er følgegruppens invitationer til eksterne parter i forbindelse med dens møder. Hidtil har der været tale om besøg fra Rådet for Etniske Minoriteter, Integrationsministeriets rollemodeller og KVINFO. Det er hensigten at lave samarbejdsaftaler med dem alle omkring fælles berøringsflader. 2. Bibliotekernes overbygningsfunktion Funktionen, der er en del af det samarbejdende biblioteksvæsen, varetages af SBCI og har fokus på henholdsvis en materialeforsyningsfunktion (klassisk biblioteksservice) og en videncenterfunktion. Området er i de seneste år omstruktureret. Den klassiske service sørger bl.a. for indkøb, katalogisering og materialeudlån bl.a. via depoter - til bibliotekerne, mens videncenterdelen f.eks. står for bl.a. støtten til bibliotekernes lektiecaféer, workshops, nationale netværk, FINFO og studieture. 3. Ressourcer Gennem Biblioteksstyrelsens udviklingspulje er det muligt at søge om penge til projekter og modeludvikling enten gennem frie forsøg eller gennem indsatsområderne Det demokratiske væksthus og Biblioteket som kulturmødested. 4

5 P.t. afventes vedtagelsen af Finansloven for 2008, idet Biblioteksstyrelsen har to forslag med i regeringsudspillet Lige muligheder for alle : medborgercentre i udsatte boligområder (inkl. virtuel lektiehjælp) og bogstart et sprog- og læsestimuleringsprogram for førskolebørn med besøg i børnenes hjem. Biblioteksstyrelsen forventer i tilfælde af bevillingstilsagn at oprette puljer på området. 4. Kompetenceudvikling Herunder hører bl.a. Eksperimentariet i Vollsmose, som tilbyder praktikophold for biblioteksansatte og afholder workshops/kurser. Eksperimentariet er også åbent for at afprøve integrationsideer fra biblioteker rundt om i landet. Danmarks Biblioteksskoles grunduddannelse og kursusvirksomhed samt studieture, workshops m.v. arrangeret af SBCI bidrager naturligvis også til sektorens kompetenceudvikling. MEN Bibliotekerne skal også selv være engagerede, og derfor skal Samarbejdsaftalens følgegruppe forankre interessen. I Følgegruppen er blandt andet de tre store frontløberbiblioteker: København, Odense og Århus, repræsenteret. De danner forskellige former for partnerskab med hinanden og SBCI. Bibliotekssektoren har også brug for eksterne samarbejder for at sikre kvaliteten i integrationsarbejdet. I 2007 blev der indgået mange lokale aftaler med de humanitære organisationer i forbindelse med etablering af lektiecaféer. På centralt plan er Biblioteksstyrelsen i gang med at indgå samarbejdsaftaler med bl.a. KVINFO omkring deres mentorordning, rollemodeller og de gode eksempler i Den usynlige succes, der portrætterer en række indvandrere af begge køn. Der foreligger også et 1. udkast til samarbejdsaftale med Integrationsministeriets rollemodeller og Rådet for Etniske Minoriteter. 3. Kort præsentation af de enkelte aktører fra bibliotekssektoren ved følgegruppens medlemmer Flemming Munch: SBCI understøtter bibliotekernes indsats for integration og aktivt medborgerskab. SBCI arbejder for at skaffe de bedste materialer til de bedste priser og har især fokus på nyere materiale. Fra 1. februar 2008 bliver mere end halvdelen af SBCI s ressourcer brugt på videncenteropgaver. Planerne for 2009 er, at udlån af musik og film tilstræbes via Bibliotekernes Netmusik. SBCI vil også satse stærkt på at gå ind i udviklingen af virtuelle lektiecaféer og virtuelle læringsrum. Ideen om at udvide den årlige integrationskonference mod deltagere uden for Danmark er affødt af en erkendelse af, at Danmark i sine biblioteksydelser for indvandrere er godt med sammenlignet med Canada og Queens Library i New York, der tidligere har været mål for studieture arrangeret af SBCI. Se i øvrigt SBCI s hjemmeside hvor præsentation af strategi, services, præsentationer fra konferencer m.v. kan findes 5

6 Lone Hedelund: I Århus tænker kommunen i forhold til integration i helheder og sammenhænge. Bibliotekernes sidder med i kommunens koordinationsudvalg og oplever, at vidensdelingen fungerer godt. I Gellerup bruger biblioteket som en del af community centeret materialekontoen til også at købe materiale til at understøtte danskundervisningen. Biblioteket har i øvrigt udviklet et 4-dages kursus i kulturkompetence for kommunalt ansatte. Borgerservice arbejder med FINFO. Udlånet falder, men der kommer flere og flere brugere. Der lægges meget vægt på samarbejdet med borgerne, og gruppen af frivillige er oppe på 90. De bruges i forbindelse med lektiecafé, IT-undervisning og oplæsning. De frivillige kommer både som enkeltpersoner og som medlem af lokale foreninger. I Herredsvang er der netop nu ved at blive åbnet et nyt kulturhus med stærkt fokus på IT, da der i området er mange foreninger, der bygger på et IT-fundament. Det er den boligsociale indsats, der ejer huset. Jytte Christensen: I Vollsmose er biblioteket involveret i udviklingen af et nyt empowerment center. Der bliver i indretningen, som foregår i samarbejde med arkitekt Dorte Andersen, lagt vægt på en tværkulturel æstetik, der inddrager både birk, sten og tæpper. Modsat i Århus har man svært ved at få aktørerne på integrationsområdet til at arbejde sammen. Jytte efterlyste et større fokus på arbejdet med holdninger i bibliotekernes integrationsarbejde. Bibliotekerne har traditionelt koncentreret sig om brugerne, men glemt dem, der kan være med til at formidle bibliotekets tilbud og muligheder over for brugerne, f.eks. pædagoger og socialrådgivere. Hvordan skal det gribes an? Bibliotekerne er nødt til at arbejde for at markere deres position i integrationsarbejdet. Det bedste ville være, hvis det var muligt at få tilskud til, at en mindre gruppe kunne arbejde med at udvikle nye, langsigtede strategier. Og så mangler vi i øvrigt en strategi for det digitale Danmark. Berit Sandholt Jacobsen: Fagrruppen for Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde tæller ca. 80 ildsjæle, der er organiseret i Bibliotekarforbundet. Faggruppen har bl.a. i samarbejde med Brug for alle unge taget initiativ til en kampagne for at få flere unge indvandrere til at tage en uddannelse som bibliotekar desværre uden det store resultat. Hans Elbeshausen: På Danmarks Biblioteksskole har Center for Kulturpolitiske Studier lavet undersøgelser og evalueringer på det kulturelt mangfoldige område. P.t. er centeret i gang med at etablere forskning omkring læring i et åbent miljø bl.a. inspireret fra Tyskland, hvor man arbejder med selvlæringskultur. Samarbejdspartnere omkring praksis er Københavns Biblioteker og Eksperimentariet i Odense. Karin Elkjær: Sidste nyt fra Københavns Biblioteker er, at kommunens beskæftigelses- og integrationsforvaltning fra 2008 har bevilget penge til to store, nye projekter. I det ene er der 4 nye integrationsmedarbejdere under ansættelse. De har alle indvandrerbaggrund og 6

7 kan fungere som rollemodeller i deres arbejde. I det andet skal konceptet fra projekt Sprogporten udbredes videre på Nørrebro, Tingbjerg og i Solvang og Sundby. Projektet retter sig mod børnene både i hjemmet, på biblioteket og i skolen. Det starter med, at førskolebørnene får jævnlige besøg i hjemmet af en medarbejder, der medbringer sprogstimulerende materiale. I skolen følges dette initiativ op af biblioteket, der besøger børnene i klassen, og der skal ske en opgradering af bibliotekernes læringscentre i form at lektie-hjælp, IT-værksteder og tværkulturelle arrangementer. Tine Vind: Bibliotekslederforeningen er en interesseorganisation med 150 medlemmer. Foreningen er interesseret i at bidrage til implementering af samarbejdsaftalen, men i 2008 skal 75 pct. af kommunerne spare, så de bliver nødt til at prioritere ressourcerne. Derfor er der brug for succeshistorier, der kan bruges som spydspids i integrationsarbejdet, og her er lektiecaféerne rigtig velegnede. Herefter blev mødet åbnet for fri debat. Lone Hedelund var enig i at arbejde med strategi- og modeludvikling, men ønskede, at det skal hænge sammen med dagligdagen. Lone talte varmt for værktøjskasser med modeller, så vi kan bruge hinandens erfaringer. Og så er det i øvrigt hårdt altid at tænke i puljer og det kan være svært at finde ud af at sende ansøgningerne til de rigtige puljer. I Århus har man været ude for at få nogle uforståelige afslag på ansøgninger af den årsag. Det ville være dejligt med rådgivning. Jytte Christensen pointerede vigtigheden af at prioritere indsatserne og mindede om, at prioriteringer også kommer oppefra, og at man oppefra må vide, hvad der rører sig længere nede samt huske, at strategier og indsatser kræver tid. Hun efterlyste forskning, samarbejde på tværs af ministerier og færre handlinger til fordel for mere strategi. Hun efterlyste også fyrtårnsprojekter, evt. udbudt af Integrationsministeriet, som bibliotekerne kan byde ind på. Ann Poulsen nævnte medborgercentre og virtuelle lektiecaféer som eksempler på fyrtårne, hvis bevillingerne går igennem på Finansloven for Karin Elkjær foreslog på baggrund af de politiske ønsker i København, at der blev gjort en større indsats på færre områder/steder. Henrik Kyvsgaard fandt det svært at håndtere skift i temaer og bevillinger, men gav udtryk for, at Integrationsministeriet gerne vil være med til at nedbryde grænser. Han fremhævede, at der allerede overalt eksperimenteres med det, og han opfordrede mødedeltagerne til at komme med ideer til tværgående arbejde samt efterlyste en nedbrydning af grænser på det kommunale område. Han gav endvidere udtryk for, at man i ministeriet har en nagende tvivl, om man når ud med informationsarbejdet? Desværre bekræftede mødedeltagerne fra bibliotekerne hans bange anelser. Måske kunne der være en ide i at udvikle en fælles kommunikaitonsstrategi i forhold til indvandrere. Som eksempel skal man nok kommunikere med unge under 25 år 7

8 på SMS snarere end på papir. Ligeledes kunne måling af bløde værdier indgå i et fælles arbejde. Endelig kom Henrik Kyvsgaard ind på, at indvandrere i dag har vidt forskellig baggrund. I gruppen indgår f.eks. også au-pair piger i Gentofte og de mange arbejdere fra Polen. Det er på nationalt niveau en opgave at fastholde de velkvalificerede indvandrere. Ministeriet står netop nu over for at skulle lave en velkomstpakke til østeuropæere. Peter Pannulla Toft ønskede at få etableret en samarbejdsaftale omkring Brug for alle unges rollemodeller, der lægger vægt på en lokal forankring med de enkelte biblioteker. Vedrørende online lektiehjælp arbejder Integrationsministeriet på et tværgående pilotprojekt, der kan samle erfaringer inden et større projekt med finansiering gennem Lige muligheder for alle. Inger Frydendahl rundede af med at konstatere, at der er store potentialer for det fremtidige samarbejde. Som start på en opfølgning af mødet er der behov for at - Integrationsministeriet på et informationsmøde i bibliotekssektoren præsenterer relevante puljer. - Der af hensyn til prioritering sker en gensidig informationsudveksling mellem Integrationsministeriet og bibliotekssektoren om overordnede tiltag - Integrationsministeriet tænker bibliotekerne ind i dets aktiviteter og f.eks. gerne bruger bibliotekerne som værter i forbindelse med dialogmøder omkring demokratiske integration. - Samarbejde med ministeriet omkring udviklingen af en virtuel lektiecafé - Færdiggøre samarbejdsaftale med bibliotekssektoren og BFAUs rollemodeller. Eftermiddag 1. Plan for implementering af samarbejdsaftalen Implementeringsplanen har netop til morgen fået et færdigformuleret input fra KL. For at lette vedligeholdelse af implementeringsplanen foreslog Flemming Munch, at den skulle udfærdiges som en (access)database. Det blev ikke endelig afklaret, men mødedeltagerne besluttede, at planen skal opdateres to gange om året forår og efterår. Efter en gennemgang med de sidste præciseringer, blev det besluttet, at planen lægges på både Biblioteksstyrelsens og SBCI s hjemmesider. Mødedeltagerne diskuterede behovet for en værktøjskasse med idéer. Diskussionen blev parkeret, indtil følgegruppen på næste møde drøfter markedsføring. Under alle omstændigheder kommer Biblioteksstyrelsen på næste møde med forslag til projekter, der kan fungere som modeller. 2. Fremadrettet strategi for integration via biblioteker - brainstorming Der blev diskuteret både indhold og proces for arbejdets tilrettelæggelse. Strategien skal ikke afløse samarbejdsaftalen. Der er tale om to forskellige dokumenter med hver sin type indhold. 8

9 Forslag til indhold i strategien: - En perspektivering for planen på nogle få linjer: hvorfor, hvorhen, hvad skal ændres, perspektivet for det overordnede formål - Holdningsændring i bibliotekernes fokus? (til to målgrupper brugerne og biblioteksambassadørerne i omverdenen hvem er vigtigst) - Lobbyvirksomhed for at få bibliotekerne nævnt i alverdens rapporter fra stat og kommune - Strategien skal tænkes sammen med markedsføring og kommunikation. - Hvilke brugergrupper blandt indvandrerne prioriterer bibliotekerne er det også de nye indvandrere fra Østeuropa? Efter en længere debat frem og tilbage blev der opnået enighed om, at strategiarbejdet påbegyndes på mødet den 3. juni Det skal finde sted på Hollufgård ved Odense. Flemming Munch kommer med udkast til et program. 4. Eventuelt Tine Vind meddelte, at hun ikke genopstiller til en bestyrelsespost i Bibliotekslederforeningen til årsmødet den 28. februar, da hun er i gang med en master. Som konsekvens heraf udtræder hun af følgegruppen. Gruppen takkede Tine for hendes indsats og ønskede hende held og lykke. 9