Årsberetning 2014/2015

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Tilsluttede ejendomme Bestyrelsesarbejde Vandværkerne og boringer Udpumpet mængde Anlægs- og vedligeholdelsesarbejde Vandindvinding Ledningsnet til distribution af drikkevand Ledningsnettet Vedligeholdelsesarbejde Ledningsbrud Ventiler Målerbrønde Vandkvalitet Vandanalyser Overordnede økonomiske forhold Bemærkninger til årets driftsregnskab Bemærkninger til budget Sammensætning af m 3 pris, spildevandafgift og statsskat pr Særlige forhold Havevandingsbestemmelser Gener for forbrugerne Fremtid og planlægning Stor tak til vore ansatte og forbrugere Tilsluttede ejendomme I 2014 var der en nettotilgang på 6 forsyningsenheder. Det samlede antal tilsluttede forsyningsenheder er nu Bestyrelsesarbejde Bestyrelsen konstituerede sig uændret, dvs.: Formand Sven Aage Møller, næstformand og ansvarlig for langsigtet økonomisk planlægning Poul Erik Bisgaard, Knud Bagge, sekretær, øvrige bestyrelsesmedlemmer: Leif Larsen, Lennart Kristjansson, Jan Rasmussen, Lars Martiny, Else Eriksen. Bestyrelsen holder møde cirka hver anden måned, lidt hyppigere i starten af året. Generelt følger bestyrelsen løbende med i, hvad der arbejdes med på vandværket, og at den daglige drift fungerer, som den skal. Til hvert møde afrapporteres om driftsforhold og andre aktiviteter siden sidste møde. 1

2 Bestyrelsen har også fokus på forhold omkring vandkvalitet, hvilket i denne periode, har givet en voldsom masse arbejde. Forsyningssikkerhed og økonomi er også områder, der fylder en del. Vandsektorloven: På trods af vandforeningernes ihærdige arbejde, er det forsat ikke lykkedes at få løftet de private vandværket ud af Vandsektorloven, der ikke på nogen måde er til gavn for vandværket. Tværtimod binder den en masse mandskabsresurser, og der er store udgifter forbundet med de opgaver, der generes af denne lov. Den er på dagsordenen ved hvert møde, og ser ud til at komme til at fylde mere og mere. SKATs værdiansættelse af vandværket, der også er en følge af Vandsektorloven, har vi påklaget til Landskatteretten, men der er ikke kommet en afgørelse Loven opererer også med et prisloft, der gør, at man ikke frit som vandværk, kan aftale med medlemmerne, hvad det kommende år skal indeholde af aktiviteter, idet prisloftet fastsættes løbende ud fra, hvad de billigste vandværker i landet kan levere vandet til i de enkelte år. Der ligger en aldeles absurd tankegang bag denne regel, idet vandværkernes leveringsvilkår (som ikke kan påvirkes) en forskellige. F.eks. kommer forhold som f.eks. forsyningssikkerhed og den service, der tilbydes forbrugerene ikke til udtryk. Principielt finder bestyrelsen at sammenligning er et godt redskab til at finde effektiviseringsmuligheder. Men det der skal måles på, skal være sammenligneligt, og det er der ikke lagt op til. Bestyrelsen har stort fokus på omkostninger, og prøver konstant at optimere driften af vandværket. Den store arbejdsbyrde har i år ligget på den forureningssag, der opstod i efteråret 2014, og som stadig verserer, idet årsagen i skrivende stund ikke er klarlagt. Der er nærmere redegjort for sagen under afsnittet om driftsforstyrrelser. Og der er på vandværkets hjemmeside lagt en mere detaljeret redegørelse herom. Udover generne for forbrugerne har forureningssagen betydet, at vi ikke har nået de planlagte rutinemæssige vedligeholdelsesarbejder på ledningsnettet, idet mandskabsresurserne er brugt på forureningsbekæmpelse. De afsatte midler til ledningsvedligeholdelse er i stedet brugt til at bekæmpe forureningen. Samlet betyder det, at der for brugerne ikke ligger en ekstra bon og venter pga. forureningen. Se mere på hjemmesiden Bestyrelsen har besluttet, at det kvalitets prøveprogram som hidtil er anvendt, skal revurderes. Det skal understreges, at vi hidtil har taget flere prøver end loven foreskriver. Men med baggrund af erfaringerne fra forureningssagen har bestyrelsen valgt at udvide prøvetagningen. 2

3 Af andre sager, der ikke ligger indenfor det almindelige daglige driftsarbejde, kan nævnes, at den gamle vandværksbygning på Torupvejen (Torplille vandværk)er sat til salg. Det er muligt at byde på ejendommen. Se mere på vores hjemmeside huvand.dk. Bestyrelsen har desuden arbejdet på at gøre vores administration mindre sårbar. Som det har været hidtil, har der kun været tilknyttet 1 person. Dette er blevet ændret til to personer på deltid. Omkostningerne er de samme som hidtil, men sårbar heden lidt mindre. Parallelt hermed planlægger vi at skifte it-system, og forventer at kunne opnå lidt effekt herved. Planen er at bruge resten af året til at beslutte, hvordan den permanente administrative løsning skal være. I forbindelse med forureningssagen viste det sig at den gamle hjemmeside ikke magtede at kunne klare informationsopgaven på tilfredsstilende vis. Den er nu udskiftet til en ny og tidssvarende hjemmeside, der på sigt vil kunne integrere årsopgørelserne, så forbrugerne altid har adgang til deres oplysninger via hjemmesiden. Bestyrelsen er også begyndt at arbejde lidt på en ny langsigtet handleplan. Arbejdet gik lidt i stå pga. forureningssagen, men der er ikke tvivl om, at temaet i denne vil blive vedligeholdelse af ledningsnet, samt de udfordringen der kan opstå i kølvandet på vandsektorlovens prisloft. Desuden skal der indarbejdes en plan for, hvad der på sigt skal ske med de gamle vandværksbygninger, der ikke mere anvendes. 3. Vandværkerne og boringer 3.1. Udpumpet mængde I 2014 blev der udpumpet m3 mod m3 i Heraf blev der i efteråret 2014 anvendt m3 til gennemskylning af vandledninger i Lynæs pga. forureningssagen Anlægs- og vedligeholdelsesarbejde Råvandsboringer Halsnæs Vandforsyning råder over 16 aktive råvandsboringer, som alle indvinder råvand fra en dybde á 40 til 70 meter under terræn. Boringer er geografisk placeret jævnt fordelt over vandforsyningens område (Grønnesse skov, Lynæs, Porthusbakke, Torplille, Ullerup), hvilket er nødvendigt for at overholde bestemmelser i den gældende indvindingsstrategi for Halsnæs. Det indebærer, at der er meget lange råvandsledninger, og at der har været store omkostninger til anlæg af ledningerne. Ligeledes er det store boringsantal også medvirkende til at øge omkostningerne ved vandindvindingen. Men det er vilkår vandværket ikke kan påvirke. 3

4 Behandlingsanlæg Siden 2013 har det nye Ullerup Vandværk, på Fabriksvej 5, behandlet og leveret al vandforsyning til hele forsyningsområdet. Driften er forløbet tilfredsstillende og vi har i dag et driftsoptimeret vandværk, hvad angår både vandkvalitet, forsyningssikkerhed og energiforbrug. 4. Vandindvinding Herunder fremgår, hvordan antallet af råvandsboringer og vandindvindingen på de enkelte kildepladser fordelte sig i Grønnesse Skov: 4 boringer 37 % Torplille: 3 boringer 9 % Lynæs: 4 boringer 18 % Porthusbakke: 2 boringer 15 % Ullerup: 3 boringer 21 % Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Den totale råvandsindvinding i 2014 var m Ledningsnet til distribution af drikkevand 5.1. Ledningsnettet Den samlede ledningslængde til rent vand udgør 182 km fordelt på 150 km forsyningsledning og 32 km stikledning. Der er 11 km råvandsledning. På ledningsnettet er monteret hovedventiler og målerbrønde. Alle ledningstrækninger på de enkelte parceller, der kaldes jordledninger, tilhører hver enkelt ejendom, og er derfor ikke medregnet i denne opgørelse Vedligeholdelsesarbejde I 2014 blev der renoveret meter vandledning fordelt med 329 meter stikledning og 737 meter forsyningsledning. Det svarer til ca. 0,6 % af det samlede ledningsnet. Forebyggende lækagesøgning er også i 2014 blevet udført, og 2 nye lækageovervågningsbrønde er blevet etableret i årets løb. Vandspildet i 2014 var 9,6 %. 4

5 5.3. Ledningsbrud I 2014 var der 24 ledningsbrud, heraf 2 graveskader. Et ledningsbrud på Haldvejen d. 18. november blev især bemærket, da bruddet medførte helt eller delvist tryktab i hele forsyningsområdet. Se nærmere omtale under afsnit 8.2. Gener for forbrugerne Ventiler Der blev i 2014 etableret/udskiftet i alt 12 hovedventiler Målerbrønde Der blev i 2014 i alt etableret/udskiftet 90 målerbrønde. 6. Vandkvalitet Hvis der ses bort fra forureningen med jordbakterier i Lynæs, er alle øvrige kvalitetsparametre og grænseværdier for vandkvalitet blevet overholdt. På vandværkets hjemmeside kan du læse mere om vandkvalitet. Grundvandsresursen på Halsnæs er beskyttet af et tykt lag ler, men grundvandet er vanskeligt at behandle. Grundvandet, der faldt som nedbør på Halsnæs for 100 til 500 år siden, har under nedsivningen til grundvandsmagasinet, som ligger 40 til 80 meter under jordoverfladen, bl.a. optaget naturligt forekomne kulstof- og nitratforbindelser. Halsnæs Vandforsyning er særligt opmærksom på følgende parametre: NVOC er et såkaldt ikke flygtigt organisk kulstof, som kan forårsage misfarvning af drikkevandet. NVOC kan ikke fjernes ved traditionel vandbehandling. Det nye vandværk på Fabriksvej 5 er forberedt til fjernelse af NVOC, hvis dette bliver et krav. Ammonium er en nitratforbindelse, som kan fjernes ved traditionel vandbehandling. Klorid (salt) skyldes indtrængning af vand fra de omgivende farvande og opstigning af vand fra underliggende forhistoriske oceaner. Denne indtrængning af uønsket kloridholdigt vand styres ved en jævn indvinding fordelt på mange boringer. Farvetal er et standardiseret udtryk for vandets gullighed. Farvetallet i forsyningsområdet overskrider ikke grænseværdien på 15 hos forbrugeren 6.1. Vandanalyser Der anvendes vandanalyser til at kontrollere at lovbestemmelserne til drikkevandet er overholdt. Kommunens kontrolmyndighed og Embedslægen følger løbende med i vandkvaliteten. Der er lovkrav for, hvor tit og hvor mange vandanalyser, der skal tages. Vandværket har hidtil taget flere prøver, end loven foreskriver. 5

6 Alle vandanalyser tages af et godkendt laboratorium. Der tager analyseprøver i råvandsboringer, på vandværket og hos forbrugerne efter et analyseprogram, som overholder alle myndighedskrav, og mere til. Men i tilknytning til forureningssagen i 2014/2015 har bestyrelsen alligevel besluttet at styrke prøvetagningsprogrammet yderligere, for at sikre drikkevandets kvalitet. Analyseprøverne bliver hos Halsnæs Vandforsyning analyseret med den EU-godkendte Colilert-18 metode. Netop brug af denne metode betød, at vi rent faktisk fandt jordbakterierne i Lynæs i efteråret Havde vi anvendt en alternativ EU-godkendt metode Membranfiltreringsmetoden var jordbakterierne i vandledningerne ikke blevet afsløret. Det har ved alle sammenligningsforsøg vist sig, at membranfiltreringsmetoden ikke kan se jordbakterierne, som Colilert-18 metoden kan afsløre. Myndighederne står altså over for en udfordring, idet vandværker der anvender Membranfiltreringsmetoden ikke får vished for, om der er jordbakterier i vandet. Udover de lovpligtige analyser foretager vandforsyningens medarbejdere jævnlige driftsanalyser og screeninger, bl.a. med henblik på at afsløre uønskede bakterielle forekomster. En ekstra sikkerhed er kontinuerlig elektronisk overvågning af vandets partikelindhold (turbiditet), når det forlader vandværket. Unormale måleværdier vil straks udløse en alarm hos vagthavende medarbejder. 7. Overordnede økonomiske forhold 7.1. Bemærkninger til årets driftsregnskab Årsregnskabet viser et overskud på kr mod et budgetteret overskud på kr Kassebeholdningen udgjorde ved årets udgang kr Hertil kommer en værdipapirbeholdning på i alt kr Driftsresultatet afviger kun med kr fra det budgetterede, men der er større forskydninger i regnskabets enkelte poster. Det skyldes i høj grad omkostningerne ved den føromtalte forureningssag. En foreløbig opgørelse viser, at udgifterne til forureningen i 2014 løber op i kr ,31, der fordeler sig med kr ,31 i afholdte interne lønudgifter til de medarbejdere, der har været beskæftiget med forureningssagen, og kr ,00 til vandanalyser, entreprenører, kommunikation og ekstern bistand m.v. 6

7 De ressourcer, der er anvendt i forureningssagen, har medført, at vi ikke har kunnet udføre alle planlagte aktiviteter på bl.a. ledningsnettet. Sagt med andre ord, har den manglende aktivitet med planlagte opgaver finansieret omkostningerne ved forureningssagen. Bestyrelsen finder på trods af ovenstående ekstra omkostninger - driftsresultatet tilfredsstillende, og revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Regnskabet gennemgås ikke her i årsberetningen, men vil blive forklaret under gennemgang af regnskabet til generalforsamlingen. Der har ikke været køb eller salg af værdipapirer. For yderligere specifikation af regnskabstallene henvises til regnskabet for 2014, der findes på vandværkets hjemmeside Bemærkninger til budget 2015 Priser i denne beretning er alle uden moms medmindre andet er anført særskilt. Bestyrelsen har besluttet at fastholde kubikmeterprisen på kr. 11,60 og den faste årlige afgift på kr. 610,00. Den samlede tilslutningsafgift er ligeledes uændret på kr Vi har for 2015 lagt op til et budget i balance med særlig fokus på ledningsudskiftning og har planlagt udskiftning af ca. 1,8 km vandledning. Endvidere er der sat midler af til tilstøbning af 4 nedlagte boringer og renovering af gamle boringer for at eliminere en forureningsrisiko herfra. Der er budgetteret med en lavere indtægt fra salg af vand og den faste afgift på i alt kr i forhold til den realiserede indtægt sidste år. Dette skyldes, at der i Høje Tøpholm bebyggelsen er nedlagt 100 boligenheder i Vi er fortsat omfattet af vandsektorloven og dermed underlagt et årlig fastsat prisloft. Prisloftet er for 2015 fastsat til kr. 22,72 incl. moms og grøn afgift, baseret på et vandsalg på m3. Med de ovenfor nævnte vandpriser svarer vores kubikmeterpris til kr. 22,01, så der er endnu lidt luft (22,72 22,01 = 0,71) inden vi rammer prisloftet Sammensætning af m 3 pris, spildevandafgift og statsskat pr Prisen som forbrugeren betaler for at have rent drikkevand i hanen, består ikke kun af produktions- og leveringsomkostninger til vandforsyningen. Skatter, afgifter og afled- 7

8 ningsafgift til kloak spiller en langt større rolle end selve vandprisen i den samlede omkostning for forbrugerne. Det betyder, at der er en lang række forhold, der påvirker prisen som bestyrelsen ingen indflydelse har på. Derfor er det ærgerligt at se vandprissammenligner i pressen, der indeholder disse afgifter. Nedenfor vises sammensætningen af vandprisen for 1 m 3 pr. 1. juli Som det fremgår, udgør vandets pris kun en mindre del, nemlig 15,2 %. Resten er moms, statsafgifter og kloakafgifter, der som nævnt ikke har noget med vandværket at gøre. Betaling for vand 11,60 kr. (uændret) Grøn afgift til staten 6,53 kr. (2014:6,13) Moms 4,53 kr. (2014: kr. 4,43) I alt pr. m 3 22,66 kr. (Halsnæs Vandforsyning a.m.b.a.) Afledningsafgift til kloak Moms I alt for afledning af 1m 3 vand 42,80 kr.(2014:40,80) 10,70 kr.(2014:10,20) 53,50 kr. (Halsnæs Kommunale Forsyning) Forbrugers samlede kostpris for 1 m 3 vand inkl. afledningsafgift til kommunen og grøn afgift + moms til staten er kr. 76,16 mod kr. 73,16 sidste år. Den faste årlige afgift til vandværket på kr. 610,00 + moms er ikke indeholdt i ovennævnte regnestykke. 8. Særlige forhold 8.1. Havevandingsbestemmelser Af hensyn til den sparsomme grundvandsresurse i Halsnæsområdet, er påpasselighed med vores fælles drikkevand nødvendig til trods for, at der ikke længere er egentlige forbudsbestemmelser Gener for forbrugerne Forurening med jordbakterier En kraftig forureningssag i Lynæs medførte at en lang række forbrugere i Lynæsområdet, var henvist til at koge drikkevand i ca. 3 mdr. Der er heldigvis ikke fra Sundhedsmyndigheder rapporteret om et eneste tilfælde af sygdom forårsaget af forureningen. På vandværkets hjemmeside findes en længere redegørelse om sagen. Herunder bringes en sammenfatning. 8

9 Der blev fundet jordbakterier i en enkelt rutinemæssig vandprøve i Lynæs. Det viste sig straks, der kun var tale om jordbakterier og ikke om den problematiske E-coli. Andre prøver udtaget samme dag, viste ingen tegn for forurening. Jordbakterierne er på intet tidspunkt fundet på vandværket, hvilket betyder, at de sandsynligvis er tilført ledningsnettet i lokalområdet. Der blev med det samme udstedt kogeanbefaling, og kogeanbefalingszonen omfattede, da den var på sit højeste, ca husstande. Kirkebakken, Skovlæet, Sverigesvej, Norgesvej og enkelte ejendomme på Søndergade, er de områder, hvor kogeanbefalingen har været opretholdt længst. Bakterierne blev i dele af dagspressen fejlagtigt forvekslet med E-coli, der forekommer i mennesker og dyrs tarmsystem. Denne bakterie er ikke på noget tidspunkt blevet observeret. Netop for at undgå at skabe misforståelser om forekomst af E-coli, blev det besluttet, at omtale de fundne coliforme bakterier som Jordbakterier Jordbakterier findes naturligt i f.eks. overfladevand, og de er ikke i sig selv sygdomsfremkaldende. Men kan trives i de samme miljøer som sygdomsfremkaldende bakterier, og kaldes derfor indikatorbakterier. Af denne årsag betragtes sagen som en forureningssag, der dog ikke kan sammenlignes med forurening forårsaget af giftstoffer som f.eks. pesticider. Arbejdet med forureningsbekæmpelsen er i det daglige blevet håndteret af forsyningschefen, i samarbejde med en nedsat styregruppe. Styregruppen består, udover forsyningschefen, af Miljømyndigheden herunder embedslægen, Beredskabet, Vandforsyningens bestyrelsesformand og en driftsmedarbejder. I forbindelse med vandværkets arbejde med at udrede sagen har der også været tilknyttet eksterne specialister på området, herunder DTU og Niras. Vandværket har løbende været i en tæt dialog med kontrolmyndigheden (Kommunens Miljøafdeling, der løbende har kontakt til Embedslægen), for at sikre den hurtigst mulige løsning på problemet. Kogeanbefalingen ophørte 15/ , men trods ihærdige anstrengelser er det desværre ikke lykkedes at lokalisere en konkret årsag til jordbakterierne. I skrivende stund, dvs. medio april 2015, ses der fra tid til anden fortsat tegn på jordbakterier, der dog ikke har givet anledning til fornyet kogeanbefaling. Sagen betragtes derfor heller ikke som afsluttet. Der tages fortsat prøver for at kende vandkvaliteten, og der udføres fortsat meget arbejde med henblik på at finde kilden. 9

10 Vandværket har brugt mange resurser på at kommunikere om sagen, så forbrugerne løbende blev underrettet om, hvad der skete i processen, men også for at slå fast, at der ikke er tale om E-coli, som er et rygte, der ikke er ligetil at aflive. Vi tror dog på, at det i det store og hele lykkedes. Efter ophævelse af kogeanbefalingen har Vandværket evalueret på sagen, og fundet nogle områder, hvor det skønnes hensigtsmæssigt at etablere nogle tiltag, bl.a. revurdering af prøvetagningsprogrammet. Selvom vandværket altid har taget en del flere prøver end lovkravet, finder bestyrelsen alligevel at programmet bør udbygges. Voldsomt ledningsbrud og manglende vandforsyning d. 18. november En fredelig tirsdag aften blev pludselig hektisk, da vandtrykket i hele forsyningsområdet faldt, så kun de lavest beliggende ejendomme havde vand i hanerne. Dette medførte naturlig nok rigtigt mange opkald til vandværket. Fejlen blev fundet ved Haldvejen i Torup, hvor en stor forsyningsledning var flækket på langs. Det lykkedes at isolere området hvorefter alle - bortset fra 30 ejendomme i nærområdet - igen havde normal vandforsyning. Tilbage var nu blot at udbedre skaden på vandledningen, hvilket blev udført af vandforsyningens montører. Arbejdet var afsluttet onsdag morgen kl , hvorefter alle ejendomme igen havde vandforsyning. Årsagen til ledningsbruddet var forkert udført entreprenørarbejder ved nedgravning af vandledningen i 70érne. Konsekvensen var en vandtab på 200 m3, hvilket svarer til 2 husstandes vandforbrug i et år. Herudover skete der store skader på kørebanen. 9. Fremtid og planlægning Et fokusområde vil fortsat være lækagesøgning og udskiftning af forsyningsledninger. Herudover vil bestyrelsen planlægge, hvad der skal ske med de gamle behandlingsanlæg. Et tredje fokusområde vil være vurdering af administrative forhold i relation til vandsektorloven, og de krav til administration denne giver. 10. Stor tak til vore ansatte og forbrugere. Fra bestyrelsens side skal der lyde en stor tak til vort personale, der igen i år har leveret en god og effektiv indsats og stort engagement, ikke mindst i forbindelse med forureningssagen. 10

11 Tak til alle forbrugere for den imødekommenhed, som i årets løb er blevet udvist over for vandforsyningens medarbejdere i forbindelse med forureningssagen og nødvendige reparationsarbejder på veje og i haver, og ikke mindst med udvist tålmodighed for den lange periode, hvor en del af forbrugerne har måttet koge drikkevandet. 11