Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Svinget 14, st., l. 19

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Svinget 14, st., l. 19 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit, Curt Sørensen, Gonzalo Carrillo Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Pulje til ældreområdet fra Finansloven Madservice - priser i Godkendelse af projektansøgning - metodeprogram for stofmisbrugsbehandling Udmøntning af Handicappolitik Boligsocial helhedsplan for Skovparken, Jægermarken og Toftemarken i Svendborg Introduktion til direktørområdet Social og Sundhed Til orientering...22

2 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. 2. Pulje til ældreområdet fra Finansloven /34179 Beslutningstema: Svendborg Kommune kan søge om kr. 12,2 mio. fra Finanslovens pulje 2014 til løft af det kommunale ældreområde. Punktet er i forhold til udgifts- og indtægtsbevilling indstillet fra økonomiudvalget og videresendt til behandling i Byrådet Social- og Sundhedsudvalget skal træffe beslutning vedrørende hvilke forslag, der skal indgå i Svendborg Kommunes ansøgning. Indstilling: Administrationen indstiller, at: Social- og Sundhedsudvalget beslutter hvilke forslag der skal søges om. Sagsfremstilling: Der er i Finansloven fra 2014 afsat 1 mia. kr. årligt til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Svendborg Kommune har mulighed for at søge 12,2 mio. kr. til kommunens ældreområde. Der er i puljen lagt vægt på, at midlerne skal prioriteres i en lokal kommunal sammenhæng. Midlerne skal søges for 1 år af gangen. Sidste frist for ansøgning er Det er muligt at søge midler i forhold til følgende emner: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats. 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje. 3. Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem. 4. Andre initiativer, som ikke er foreslået i vejledningen, men som kommunen ønsker at gennemføre for midler fra puljen. 12

3 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Socialudvalget drøftede sagen på sit møde , ligesom sagen er drøftet ved et dialogmøde med Ældreråd, medarbejderrepræsentanter og formanden fra Rådet for Socialt Udsatte. På den baggrund er udarbejdet et fornyet udkast til brug af puljen, jfr. vedlagte. Høringssvar fra Ældreråd, medarbejderrepræsentanter m.fl. vil foreligge på mødet. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Under forudsætning af Byrådets godkendelse på møde den , og ministeriets godkendelse af ansøgningen, tilføres ældreområdet 12,2, mio. kr. i form af en tillægsbevilling på driften i Hvis kommunen opnår tilsagn for 2014 vil der også kunne forventes tilsvarende beløb i 2015, ved opfyldelse af de formelle ansøgningskrav. Ved ansøgning til ministeriet fremgår følgende kriterier for tildeling af støtte, som kommunen skal redegøre for: At midlerne anvendes til indsatser, der ligger udover det eksisterende budget forældreområdet Der skal medsendes standardiseret budgetskema, med fordeling af de enkelte indsatser, som kommunen ønsker at anvende midlerne til. Udgifterne skal periodiseres månedsvis. Der er krav om rapportering til ministeriet om formål med indsatserne er opfyldt senest 1. marts Endelig er der krav om, at der skal aflægges regnskab for tilskuddet med revisorpåtegning overfor ministeriet incl. forklarende noter til de enkelte udgiftsposter. Såfremt midlerne ikke er anvendt til indsatserne vil der blive stillet krav om tilbagebetaling. Der ligger i vejledningen til ansøgning om støtte fra puljen ikke en detaljeret præcisering af, hvad midlerne kan bruges til, men Økonomi og udbud vurderer, at de forslag som fremstilles i bilag til dagsordnen ligger inden for puljens formål. Såfremt der er forslag som ministeriet ikke vil give tilsagn til, er der mulighed for at rette i forslaget eller fremsende et nyt forslag. Bilag: Åben - Katalog til Åben - Høringssvar fra Ældrerådet Åben - Høringssvar fra Frivilligcenter Sydfyn/Kontakt mellem Mennesker Åben - Høringssvar fra A-MED, Plejecenter Øst Åben - Høringssvar fra A-MED i Hjemmepleje Øst Åben - Høringssvar fra A-MED Myndighedsafdelingen 13

4 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Åben - Høringssvar fra de kostfaglige medarbejdere Åben - Brev til socialdirektøren fra de kostfaglige medarbejdere Åben - Høringssvar fra Sektion Sygepleje Vest Åben - Høringssvar fra A-MED Plejecenter Vest Åben - Høringssvar fra A-MED Hjemmepleje Vest Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Nedennævnte skema godkendt. Initiativer der skal ansøges fra ældrepuljen: Forslag Indhold Ansøgning 2014 Styrket rehabilitering og 1 genoptræningsindsats 1.1 Rehabilitering på gæsteboliger Træningstilbud demente Rehabilitering på plejecentre Genoptræning plejecentre Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 2.1 Aflastning/afløsning i hjemmeplejen Styrket demensindsats i hjemmeplejen Ensomt eller aktivt ældreliv (pulje) Digitalisering (pulje) Gåture Bedre forhold for de svageste ældre på fx på plejehjem 3.1 Eftermiddagstilbud i demensenheder A Weekendåbent på kommunens aktivitetscentre 1 dag hver måned Team til ældre med misbrug Kostpolitik på plejecentre "foden under eget køkkenbord" Indretning af bofællesskaber pr. bofællesskab

5 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Madservice - priser i /2550 Beslutningstema: Fritvalgspriser for madservice 2014 Indstilling: Administrationen anbefaler, at: Nedenstående priser vedrørende madservice for 2014 godkendes. Sagsfremstilling: Efter bestemmelserne i Lov om Social Service, stilles der krav om fastsættelse af priserne for madservice på ældreområdet mindst en gang årligt. Prisen for madservice er tidligere beregnet på baggrund af regnskabet året før. For at priserne fremover kan følge regnskabsåret beregnes prisen på forrige års regnskab. Prisen for madservice 2014 beregnes på baggrund af regnskab 2012 og fremskrives til 2014-niveau. Beregningen viser, at prisen i.f.t stiger med 0,50 kr. til 42,50 kr., hvilket svarer til prisen for Imidlertid er der i forbindelse med budgetforliget for 2013 vedtaget en besparelse, der betyder, at prisen skal tillægges 2 kr. i 2014 og 4 kr. i Madpriser gældende pr. 1. marts 2014 Madpriser pr. ret uden prisstigning 2014 inkl. prisstigning på 2 kr. Hovedret 42,00 42,50 44,50 Lille hovedret 38,00 38,50 40,00 Biret 13,00 13,00 13,50 Hovedret + biret 55,00 55,50 58,00 Administrationen skal gøre opmærksom på, at der ved beslutning af prisen skal tages højde for evt. beslutning i sagen om ansøgning til Socialministeriets ældrepulje, da der her er forslag om nedsættelse af madprisen finansieret af midler fra ældrepuljen, jfr. anden sag på dagsordenen. Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 343 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens 79, 83 og 84. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : 15

6 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Godkendt. 4. Godkendelse af projektansøgning - metodeprogram for stofmisbrugsbehandling 14/1962 Beslutningstema: I oktober 2012 blev der lanceret et udspil på stofmisbrugsområdet Bedre kvalitet i Stofmisbrugsindsatsen, den såkaldte stofmisbrugspakke. Stofmisbrugspakken skal bidrage til at løfte kvaliteten af den sociale stofmisbrugsbehandling gennem brug af viden og metoder, der har en dokumenteret effekt for borgerne. Det er målet at sikre fokus på en helhedsorienteret social indsats og opfølgning på den enkelte borger. Som en del af stofmisbrugspakkens udmøntning udbyder Social-, Børneog Integrationsministeriet nu projektpuljen metodeprogram til stofmisbrugsbehandling. Der er afsat 36 mio. kr. til projektkommunerne i projektperioden ( ). Socialafdelingen har udarbejdet en projektansøgning. Ansøgningen forelægges til godkendelse. Indstilling: Direktionen anbefaler, at ansøgningen godkendes. Sagsfremstilling: Social-, Børne- og Integrationsministeriet ønsker med puljen metodeprogram for stofmisbrugsbehandling at understøtte den faglige udvikling i kommunernes stofmisbrugsbehandling til unge i alderen år. Metodeprogrammet har til formål at styrke det metodiske og systematiske arbejde i den kommunale stofmisbrugsbehandling. Programmet skal fremme anvendelsen af behandlingsmetoder i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark, der har dokumenteret effekt. Til metodeprogrammet er der udarbejdet en behandlingsmodel. Modellen består af metoder, der har dokumenteret effekt i andre lande. I metodeprogrammet skal de konkrete og udvalgte metoder til stofmisbrugsbehandling afprøves i den sociale stofmisbrugsbehandling. Et væsentligt element i metodeafprøvningen er at fastholde målgruppen i behandling og således sikre så gode behandlingsresultater som muligt. Ligeledes skal en metode til opfølgende behandling udvikles og afprøves i den ambulante stofmisbrugsbehandling. 16

7 Social- og Sundhedsudvalget s møde den I Svendborg Kommune varetages behandlingen af unge i aldersgruppen med behandlingskrævende stofmisbrug af Ungeafdelingen. Langt de fleste unge, der søger behandling i Ungeafdelingen, vil være indenfor metodeprogrammets målgruppe. Det er frivilligt for de unge at indgå i metodeprogrammet. De unge, der ikke vil deltage, og de unge, der ikke er inden for målgruppen, vil få samme behandlingstilbud som i dag. Det forventes, at ca. 100 unge vil deltage i projektet hvert år. Alle unge, der deltager i metodeprogrammet, vil få behandling med to metoder. Der er tale om metoder, der er kendte i afdelingen, og anvendes i forvejen, dog i en anden form. Nogle unge vil derudover få tilbudt et efterbehandlingsforløb i seks måneder. Endelig vil nogle unge få såkaldte vouchers (gavekort eller værdikupon) under deres behandlingsforløb, hvis de møder op til behandlingen som aftalt. Målet er at undersøge, om det medvirker til at fastholde unge i behandling. Vouchers vil ifølge oplysning fra Socialstyrelsen eksempelvis kunne indløses i en tøjbutik, en biograf eller lignende. Værdien af disse vouchers vil være på et begrænset niveau, og de vil ikke kunne indløses til kontanter. Udgift til vouchers dækkes af Socialstyrelsen. Metodeprogrammets stærke fokus på evidensbaserede metoder er helt i tråd med princippet om mere effekt af indsatserne, som Socialudvalget tiltrådte ved godkendelse af Princippapir Rehabilitering i Socialafdelingen - på mødet i november Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er ingen kommunal medfinansiering. Ministeriet kompenserer projektkommunerne for udgifter forbundet med uddannelse og opkvalificering af behandlere, projektledelse, kontorhold og lignende. Da ministeriet ikke har fastlagt det endelige uddannelsesprogram, er det uklart, hvad de samlede udgifter i projektperioden bliver. Socialafdelingen har på baggrund af dialog med Socialstyrelsen udarbejdet et budgetudkast. Der søges om sammenlagt 2,7 mio. kr. over 5 år. Det årlige budget er ca kr. Lovgrundlag: Stofmisbrugsbehandling tilbydes i henhold til Servicelovens 101. Bilag: Åben - Ansøgning - Endelig Åben - Høring - Metodeprogram for stofmisbrugsbehandling Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. 5. Udmøntning af Handicappolitik 08/

8 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Beslutningstema: Godkendelse af handleplan for udarbejdelse af ny handicappolitik Indstilling: Direktionen indstiller, at handleplanen godkendes. Sagsfremstilling: Den 29. oktober 2007 godkendte Byrådet Svendborg Kommunes Handicappolitik. Kommunens mål med Handicappolitikken har været at styrke sektoransvaret, den tværfaglige indsats og koordinering på handicapområdet. For at sikre koordinering på tværs af direktørområderne blev der nedsat en tværgående styregruppe med repræsentanter fra de enkelte direktørområder. Styregruppen har forestået årlige temamøder om handicaprelaterede temaer, og sikret fokus på handicappolitikken via udarbejdelse af årlige handleplaner for områderne. Svendborg Kommunes Handicappolitik har nu fungeret i 7 år, og der er et udbredt ønske fra Handicaprådet om en ny politik. Administrationen er ligeledes af den opfattelse, at politikken bør justeres, ikke mindst set i relation til FN s Handicapkonvention. Styregruppen fremlægger derfor forslag til en handleplan for udarbejdelse af en ny Handicappolitik Høringssvar fra Handicaprådet vedlægges. Bilag: Åben - Handleplan ny Handicappolitik 2014 Åben - Handicaprådets høringssvar vedr. handleplan for udarbejdelse af ny Handicappolitik 2014 Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. 6. Boligsocial helhedsplan for Skovparken, Jægermarken og Toftemarken i Svendborg /1884 Beslutningstema: Godkendelse af Boligsocial Helhedsplan for Skovparken, Jægermarken og Toftemarken i Svendborg og medfinansiering. Indstilling: Direktionen indstiller til respektive udvalg, at Byrådet godkender, 18

9 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Den boligsociale helhedsplan for Skovparken, Jægermarken og Toftemarken i Svendborg under forudsætning af, at den godkendes af Landsbyggefonden. Administrationen bemyndiges til at godkende mindre justeringer i planen ved eventuelt krav fra Landsbyggefonden Den kommunale medfinansiering beløber sig til kr. fordelt over fire år: april december Medfinansieringen ydes i form af medarbejdertimer i det allerede eksisterende projekt Nøddeknækker. Sagsfremstilling: Landsbyggefonden yder støtte til boligsociale indsatser i almene boligområder, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter. Støtte fra Landsbyggefonden forudsætter, at der er udarbejdet en detaljeret boligsocial helhedsplan for indsatsen. Disse helhedsplaner udarbejdes af boligorganisationerne og danner grundlag for det endelige tilsagn om støtte fra Landsbyggefonden. For at komme i betragtning til støtte fra Landsbyggefonden skal beliggenhedskommunen anbefale den boligsociale helhedsplan. Derudover skal midler fra Landsbyggefonden medfinansieres med minimum 25 pct. lokal finansiering. I 2013 godkendte Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for den kommende boligsociale helhedsplan, der er blevet til i et samarbejde mellem Svendborg Andels-Boligforening, BSB Svendborg og Svendborg Kommune. Planen omfatter de tre boligområder Skovparken (tidligere Hømarken), Jægermarken og Toftemarken og forventes at træde i kraft den 1. april og løbe frem til udgangen af Overordnet set er formålet med den boligsociale helhedsplan at bidrage til en positiv social udvikling af boligområderne. Hovedindsatserne i den kommende boligsociale helhedsplan falder indenfor følgende overskrifter: Børn, unge og familier Beskæftigelse, uddannelse og erhverv Beboernetværk, deltagelse og demokrati Image og kommunikation En udførlig beskrivelse af indsatserne fremgår af vedlagte bilag: Boligsocial helhedsplan for Skovparken, Jægermarken og Toftemarken i Svendborg Fælles for planens indsatsområder er, at de er tænkt i sammenhæng med Svendborg Kommunes indsatser på området. Den boligsociale helhedsplan behandles på indstillingsmøde hos Landsbyggefonden den 28. januar Fonden kan imidlertid først godkende planen endeligt, når den er blevet godkendt på de respektive afdelingsmøder i boligorganisationerne i hhv. februar og marts. Efter indstillingsmødet hos Landsbyggefonden kan fonden komme med yderligere krav om justeringer/ændringer i planen. Disse burde i så fald kun være af mindre omfang, grundet den tætte kontakt til Landsbyggefonden undervejs i processen. 19

10 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Den samlede udgift for den boligsociale helhedsplan er på kr. Landsbyggefonden finansierer 73 pct., og den lokale medfinansiering udgør 27 pct. Landsbyggefondens krav er, at der er minimum 25 pct. lokal medfinansiering. Oversigt over samlet finansiering af den boligsociale helhedsplan : Bidragyder Kr., Andel/pct. afrundet Landsbyggefonden pct. Boligorganisationerne pct. Svendborg Kommune pct. Pulje og fonde pct. I alt over fire år pct. Svendborg Kommunes medfinansiering udgør kr. i form af lønudgift til medarbejder i det allerede eksisterende projekt Nøddeknækker, der skal udbygges og videreudvikles i perioden. Nøddeknækkerfunktionen er i helhedsplanen forankret som aktivitet 3 under indsatsområdet: Børn, unge og familie. Medfinansieringen afholdes af Familieafdelingen, Børn & Unge, Svendborg Kommune. Midlerne er fordelt som nedenstående: Kr SVK medfinansiering kr kr kr kr. Derudover forventes en række medarbejdere fra Svendborg Kommune at indgå i et løbende samarbejde med boligorganisationerne om den boligsociale indsats, herunder i form af indgåelse af samarbejdsaftaler og deltagelse i forretningsudvalg og styregruppe og i forskellige følgegrupper. Bilag: Åben - Boligsocial Helhedsplan for Skovparken Jægermarken og Toftemarken Åben - Kort baggrundsnotat i relation til den boligsociale helhedsplan.pdf Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Indstilles. 7. Introduktion til direktørområdet Social og Sundhed 14/16 Beslutningstema: Til drøftelse Indstilling: 20

11 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Administrationen indstiller, at: nedenstående forslag til introduktion af Socialog Sundhedsudvalget drøftes Sagsfremstilling: På baggrund af udvalgets tilkendegivelser på sidste møde er udarbejdet følgende ift. introduktion for udvalget: Der afholdes to eftermiddage á tre timer til introduktion til socialområdet og sundhedsområdet, den ene eftermiddag og ældreområdet den anden eftermiddag. Introduktionen vil indeholde en præsentation af organisation, opgavefelt og kommende udfordringer. Der afholdes en dag med besøg på nogle af institutionerne indenfor social og sundhedsområdet. En del af udvalgsmøderne afholdes på forskellige institutioner indenfor socia-l og sundhedsområdet. Forslag til møder: 1. Introduktion til Socialområdet samt Sundhedsområdet Torsdag den 6. marts alternativt tirsdag den 4. marts klokken Introduktion til Ældreområdet Torsdag den 3. april alternativt tirsdag den 1. april klokken Institutionsbesøg Onsdag den 14. maj alternativt tirsdag den 6. maj klokken 9-16 Foreløbigt program: Kl. 09:00 Vindeby Pilevej/Bryggerlunden og Tåsinge Plejecenter Kl. 10:30 Det gode Madhus Kl. 13 Skovsbovej Kl. 14 Forsorgscenter Sydfyn 3. Sted for afholdelse af kommende udvalgsmøder: Tandklinikken Svinget Stenstrup Plejecenter Bryghuset (Budget) Misbrug, Dronningholmsvej Damgården Svinget Impuls Rådhuset udvalgsværelse 1 + gæstekantinen/julefrokost Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt: 21

12 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Introduktion til Socialområdet samt Sundhedsområdet torsdag den 6. marts kl Introduktion til Ældreområdet torsdag den 3. april kl Institutionsbesøg onsdag den 14. maj kl Til orientering 13/33786 Beslutningstema: Til orientering Sagsfremstilling: 1. Til orientering ved udvalgsformanden 2. Til orientering ved udvalgsmedlemmerne 3. Til orientering ved administrationen 4. Konferencer: a. KL s Sociale Temamøde (21.) maj i Aalborg (der åbnes for tilmelding , program er endnu ikke fastlagt). b. KKR Syddanmark inviterer til politisk dialogmøde 13. marts 2014 for udvalgsformand og næstformænd på social- og sundhedsområdet, medlemmer af KKR Syddanmark og ledende embedsmand indenfor social- og sundhedsområdet i de 22 kommuner i Syddanmark. Temaet for mødet er velfærd i en ny virkelighed. - Hvilke tendenser og udfordringer ser vi på social- og sundhedsområdet? - Hvordan samarbejder vi bedre til gavn for borgeren og medborgeren? - Hvordan kan fremtidens nære velfærd se ud på hhv. social- og sundhedsområdet og på tværs? (Invitation vedlagt) Bilag: Åben - Invitation - Politisk dialogmøde 13 marts

13 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. 23

14 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00 Hanne Ringgaard Møller Lone Juul Stærmose Ulla Larsen Jesper Ullemose Hanne Klit Curt Sørensen Gonzalo Carrillo 24

15 Bilag: 2.1. Katalog til Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17801/14

16 Sidste revideret Katalog med indsatser til Ældrepulje 2014 Det er muligt at søge ift. følgende emner: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem 4. Andre initiativer, som ikke er foreslået i vejledningen, men som kommunen ønsker at gennemføre for midler fra puljen Kategori 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats 1.1 Rehabilitering på gæsteboliger Målgruppe Formål med indsats Borgere i gæsteboliger, dvs.: Borgere, der på grund af sygdom og funktionstab ikke kan passes i egen bolig. Borgere, der benytter gæstebolig til rekreation efter sygehusophold / akut sygdom. Bedre muligheder for rehabilitering af svage og udsatte ældre i gæsteboliger, vil give øget livskvalitet for borgerne. Planlagte aktiviteter Økonomi Borgere med funktionstab kan ved hjælp af rehabilitering styrkes til efterfølgende at klare sig selv bedst muligt i egen bolig. Flere ressourcer i gæste-boenhederne vil ligeledes sikre, at borgerne kommer i gang med rehabilitering hurtigere, end det er tilfældet i dag. En hurtig indsats vil sikre et kortere rehabiliteringsforløb. Yderligere effekt af rehabilitering ved at sikre ekstra ressourcer til rehabiliterende aktiviteter. Opstart af rehabilitering med det samme. Kontaktpersoner der skal sikre en tværfaglig indsats. Alle gæste-boenheder opnormeres med en rehabiliteringsmedarbejder 35 timer ugl. Hesselager og Munkevænget med ½ medarbejder. Budget 2014 ¾ effekt Budget Træningstilbud demente Målgruppe Demente borgere, der kan profitere at kognitiv og/eller fysisk træning

17 Sidste revideret Formål med indsats Bedre tilbud til og livskvalitet for svage og udsatte borgere med demens. Forskning viser gode resultater i forhold til træning af demente. Resultaterne viser, at øget fysisk og kognitiv træning har en positiv effekt i forhold til rehabilitering af den demente borger samt øget velvære for borgeren. Svendborg Kommune har ikke et egentlig træningstilbud til demente, og demente har ofte svært ved at deltage på forskellige ordinære hold. Formålet er således også at sikre et træningstilbud målrettet til demente borgere. Planlagte Holdtræning, max 10 deltagere aktiviteter Holdet ledes af terapeut/evt sygeplejerske Brug af kommunale træningslokaler med kondicykler, løbebånd og cross trainere Kognitiv træning i tilstødende lokale Undervisning efter behov, både af dement og ægtefælle Træning afsluttet med socialt samvær. Økonomi En terapeut med demensfaglige kompetencer ansættes Budget 2014 ¾ effekt 1.3. Rehabilitering Plejecentre Budget Målgruppe Formål med indsats Beboere på plejecentre, dvs. demente borgere, plejekrævende borgere og borgere i ældreboliger Sikre øget fokus på rehabilitering og dermed bedre livskvalitet til beboere på plejecentrene. Svendborg Kommunes rehabiliteringsprojekt Nye Veje til aktivt liv viser, at der er stort potentiale i forhold til et øget fokus på rehabilitering på plejecentrene. Rehabilitering på plejecentrene skal sikre, at borgerne bevarer funktions niveau i videst muligt omfang. Fokus på borgernes egne ressourcer skal sikre bedre livskvalitet. Planlagte aktiviteter Tilbyde borgere på plejecentre målrettede rehabiliteringsforløb med henblik på bedre trivsel og livskvalitet Tilbyde borgere i ældreboliger et hverdagsrehabiliteringsforløb Økonomi To rehabiliteringsterapeuter ansættes på plejecentrene. Budget 2014 ¾ effekt Budget

18 Sidste revideret Genoptræning Plejecentre Målgruppe Formål med indsats Planlagte aktiviteter Beboere på plejecentre med funktionstab. Øge muligheder for genoptræning: efter tab af funktionsevne med henblik på øget sundhed og livskvalitet for borgere. I forbindelse med genoptræningsplaner fra sygehuset Genoptræning på plejecentrene foretages af træningsafdelingen. Genoptræning foretages både i forbindelse med genoptræningsplaner fra sygehuset og funktionstab for borgeren. Økonomi Aktuelt overholdes kvalitetsstandarder omkring henvendelse fra trænende terapeut på 5. dagen efter henvisning fra sygehuset, men for de svageste og mest udsatte borgere vil det være hensigtsmæssigt med en hurtigere opstart. 2 ekstra terapeuter ansættes i træningsafdelingen med tilknytning til plejecentrene. Budget 2014 ¾ effekt Budget Kategori 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 2.1. Aflastning/Afløsning i hjemmeplejen Målgruppe Formål med indsats Rask ægtefælle, der er samboende med borger der ikke kan være alene, eksempelvis p.g.a. hjerneskade eller demens At aflaste ægtefælle, der er samboende med borger der ikke kan være alene, eksempelvis p.g.a. hjerneskade eller demens Hvis man som rask ægtefælle er samboende med en borger, som ikke kan være alene, eller komme i kommunens aktivitetstilbud, kan det være svært at deltage i ganske almindelige ting, som at gå til læge, tandlæge, frisør, eller bare få handlet. Ligeledes viser flere undersøgelser, at det er hårdt for den raske ægtefælles helbred, altid at skulle være til rådighed. Forbedre muligheden for at indgå i sociale aktiviteter for den raske ægtefælle. Ved at aflaste den raske ægtefælle sikrer man større livskvalitet, motivation for at passe samboende og mindsker risikoen for social isolation /afhjælpe ensomhed. Planlagte Ud fra en individuel konkret vurdering kan der visiteres gennemsnitligt

19 Sidste revideret aktiviteter tre timer om ugen. Økonomi Udgangspunkt aflastning 20 borgere 3 timer om ugen Budget 2014 ¾ effekt 2.2. Hovedrengøring som supplement til hjemmehjælp/hverdagsrehabilitering Budget Målgruppe Formål med indsats Borgere der får rengøring med behov for en ekstra indsats. Borgere, der er afsluttet i hverdagsrehabilitering, og som kan klare sig uden hjælp til rengøring, hvis de får en årlig hovedrengøring. Borgere i målgruppen kan ud fra en individuel konkret vurdering visiteres til en hovedrengøring af 4 timer en gang årligt. Serviceniveau på rengøring hæves. Planlagte Hovedrengøring visiteres og gennemføres. aktiviteter Økonomi 1000 borgere får hjælp i 4 timer Budget 2014 Budget 2015 ¾ effekt Styrket demensindsats i hjemmeplejen Målgruppe Formål med indsats Borgere med demens. Antallet af demente borgere forventes at fordobles over de næste 30 år. Kommunerne har en samarbejdsaftale på demensområdet der indebærer, at alle nydiagnosticerede borgere skal besøges når de er udredt fra demensklinikken. I 2007 var der tale om 131 borgere, i 2012 var der tale om 387 borgere. Formålet med at besøge alle nydiagnosticerede demente borgere og deres pårørende er at sikre, at den demente og deres pårørende er informerede om de muligheder og tilbud, der er til demente borgere. Dette skal sikre det bedst mulige støtte og vejledning for både de demente borgere og deres pårørende, i forhold til at mestre deres situation. Planlagte Ansatte en demenskonsulent yderligere. aktiviteter Økonomi En demenskonsulent ansættes. Budget 2014 ¾ effekt Budget

20 Sidste revideret Tilskud til ældremad Målgruppe Formål med indsats Borgere der modtager mad fra kommunens madservice. Sikre billigere mad til borgere, der modtager mad fra den kommunale madordning Planlagte aktiviteter Sænke prisen på madservice ved at give et tilskud på kr. 2,- pr. portion i 2014 og kr. 4,- pr. portion i Økonomi Tilskud pr. portion kr. 2,- i 2014, og kr. 4 i Budget /12 effekt 2.5. Ensomt eller aktivt ældreliv Budget Målgruppe Formål med indsats Planlagte aktiviteter Ældre og svage borgere, der er / eller er i risiko for ensomhed. Afhjælpe og forebygge ensomhed for de svageste ældre. Styrke den frivillige indsats på ældreområdet i Svendborg Kommune og fremme ældreområdets brug af frivillige, med særlig fokus på ensomme, sårbare og udsatte ældre. Ansætte en administrativ blæksprutte, der kan hjælpe de frivillige organisationer på ældreområdet med: Udbrede information omkring rammerne for frivillige til ældreområdet være sparringspartner i forhold til såvel igangværende projekter som fremtidige projekter, hvor frivilligheden er i fokus. iværksættelse af initiativer, der understøtter det frivillige arbejde Søge inspiration til nye tiltag på frivilligområdet og udvikle initiativer der støtter op, hvor der er behov for frivillige indsatser på ældreområdet Understøtte planlægning og afholdelse af temadage for frivillige og foreninger i relation til projekt aktivt og ensomt ældreliv. Udvikling af informationsstrategi for den videre implementering af at få flere frivillige på ældreområdet

21 Sidste revideret Økonomi 2.6. Digitalisering Ansætte en kommunal tovholder, der kan understøtte det frivillige arbejde på ældreområdet. Budget 2014 ¾ effekt Budget Målgruppe Formål med indsats Planlagte aktiviteter Borgere over 65, år der ikke har kendskab og / eller adgang til en computer. At støtte svage ældre borgere i forbindelse med kravet om en digital postkasse. I forvejen/aktuelt er planlagt Daggæster kan bruge en computer på Svendborg Kommunes aktivitetscentre og personalet kan være behjælpelige. Nogle steder er der frivillige, der tilbyder oplæring. Svendborg Kommune udsender information i form af foldere om digital post ud med hjemmeplejen. Dialog med de frivillige organisationer, der underviser ældre borgere i IT så vi på den måde også kan inddrage dem, som gode digitale ambassadører for området. Et tilskud på kr ,- vil styrke de frivillige organisationers arbejde, således de kan nå ud til flere borgere Økonomi Tilskud til de frivillige foreninger der arrangerer gratis IT-undervisning for ældre medborgere. Budget 2014 ¾ effekt Budget Gåture Målgruppe Formål med indsats Planlagte aktiviteter Ensomme ældre tilknyttet hjemmeplejen, med enten fysisk, psykisk eller social funktionsnedsættelse, der hindrer borgerne i at komme ud at gå en tur. Tilbud om rehabilitering og bedre funktionsevne via gåture. Ældre borgere tilknyttet hjemmeplejen, der ikke selv kan komme ud at gå tur, kan visiteres til gåture. Gåturene er til de svageste ældre, dem der ikke kan komme ud selv, eller benytte sig af frivillige tilbud. Økonomi Gåturene visiteres som udgangspunkt for ½ år af gangen, med mulighed for at forlænge i yderligere ½ år. Der vurderes at ca. 100 borgere vil være i målgruppen. Borgerne visiteres ud fra en konkret individuel vurdering til gennemsnitlig ½ Budget 2014 Budget 2015

22 Sidste revideret time om ugen. ¾ effekt Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem 3.1 Eftermiddagstilbud i demensenheder Målgruppe Formål med indsats Demente beboere på plejecentre Forbedre hverdagen for svage og udsatte ældre på demensenhederne. Skabe bedre mulighed for gåture, socialt samvær, nærvær og kognitiv træning i demensbofællesskaberne om eftermiddagen. Planlagte aktiviteter Økonomi I eftermiddagstimerne er normeringen på plejecentrene sådan, at der typisk er 1 1 ½ medarbejder på arbejde i demensenhederne. En del af beboerne er meget aktive på dette tidspunkt og personalet er derfor beskæftiget omkring disse. Sociale aktiviteter Gåture med demente beboere Kognitiv træning Samvær og nærvær Hver boenhed for demente opnormeres med 2 timer dagligt, 14 timer ugentligt til at sikre aktivitet, livskvalitet og trivsel i boenhederne om eftermiddagen. Budget 2014 ¾ effekt Budget Weekendåbent på kommunens aktivitetscentre Målgruppe Formål med indsats Ældre borgere der kommer / ønsker at komme på kommunens aktivitetscentre. Formålet er at skabe øget aktivitet og livskvalitet for borgere, der benytter kommunens aktivitetscentre. Planlagte aktiviteter Åbne 4 dagcentre, 1 dag i weekenden (Enten lørdag eller søndag) 2 sosu-medarbejdere på arbejde og 1 køkkenmedarbejder Økonomi 18 timer pr. åbent aktivitetscenter pr. uge Budget 2014 ¾ effekt Budget Alternativt forslag alle aktivitetscentre har en dag weekendåbent hver 2. uge Alternativt forslag alle aktivitetscentre har en dag weekendåbent hver måned

23 Sidste revideret Team til ældre med alkoholmisbrug Målgruppe Formål med indsats Planlagte aktiviteter Ældre borgere der er skadede på grund af misbrug, og skal rehabiliteres i forhold til dette. Formålet er: at ældre borgere med misbrug rehabiliteres, så de med støtte kan fungere i en ældrebolig. Støtte særligt udsatte og sårbare ældre Teamet skal varetage opgaven med rehabilitering i almindelige ældreboliger. Økonomi To ekstra medarbejdere ansættes. Budget 2014 ¾ effekt 3.4. Kostpolitik på plejecentre Foden under eget køkkenbord Budget Målgruppe Formål med indsats Borgere der bor i bofællesskaber på plejecentre Svendborg Kommune har fået midler til et projekt Foden under eget køkkenbord der skal sikre muligheden for selvbestemmelse og medinddragelse omkring dagens måltider for de ensomme og svageste ældre. Det at sætte fokus på måltidet og oplevelser i forbindelse med måltidet kan bidrage positivt til ældre beboeres lyst til at spise og nyde det sociale ved og omkring måltiderne. Understøtte det sociale fællesskab i bo-enhederne - samvær omkring en aktivitet gør det lettere at deltage i et fællesskab. Derved bidrager projektet til forebyggelse af ensomhed hos den enkelte beboer. Planlagte aktiviteter Oprindeligt er planlagt Observationer på plejecentrene med henblik på udvikling af muligheder i forhold til måltiderne Borgerinddragelse i bofælleskabernes køkkener Herudover planlægges Igangsættelse af aktiviteter Personaleuddannelse Styrkelse af ældreområdets kostpolitik Økonomi Social-, børne og Integrationsministeriet har bevilliget kr ,- til projektet, fordelt over 4 projektår. I det første projekt år er tilskuddet Budget 2014 Budget 2015

24 Sidste revideret kr ,- hvilket er et meget lille beløb til opstart, når vi skal nå ud til medarbejdere og borgere. Et tilskud på sikrer en styrket indsats i opstartsfasen. ¾ effekt Indretning af bofællesskaber Målgruppe Demente og plejekrævende borgere, som bor på plejecentre. Formål med indsats Forbedre forholdene for de svageste ældre og dermed forbedre deres livskvalitet og trivsel via en bedre indretning af plejecentrenes fællesarealer. Ændringerne skal udføres, så de bedre imødekommer fællesaktiviteter, rehabilitering og tager højde for stigningen i antallet af demente beboere. Planlagte aktiviteter Hvert plejecenter tildeles en sum på kr pr. bofællesskab på plejecentret. Det er et engangstilskud. Plejecentret sikrer, at midlerne bruges i forhold til ovenstående formål, eksempelvis via indkøb af træningsredskaber, velfærdsteknologi, arbejdsstole, hæve/sænkeborde i køkkenet, maling af fællesarealer der sikrer bedre forhold for demente borgere eller lignende. Økonomi Plejecentret aftaler, hvordan deres indretning kan skabe bedre forhold i samarbejde med plejecentrets bruger- og pårørenderåd 64 kommunale bofællesskaber 6 selvejende bofællesskaber 70 bofællesskaber af kr ,- Budget 2014 ¾ effekt Budget

25 Bilag: 2.4. Høringssvar fra A-MED, Plejecenter Øst Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22807/14

26 Høringssvar til Ældrepulje Alle ideer er brugbare og vi vil gerne have alle forslag, men vi må prioritere forslagene i forhold til økonomien: I prioriteret rækkefølge kunne vi tænke os dem sådan her: I gruppe 1: 1.1, 1.3, 1.4, Gruppe 2: 2.1, 2.3, 2.4, 2.5, Gruppe 3: 3.1, 3.3, 3.2 Med venlig hilsen Medarbejder siden A-MED plejecenter øst Annette Bønke, Anne Rasmussen, Karin Johansen

27 Bilag: 2.5. Høringssvar fra A-MED i Hjemmepleje Øst Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22836/14

28 Høringssvar fra Afd. MED i Hjemmepleje Øst Katalog med indsatser til Ældrepulje 2014 Kategori 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats: 1.1 Rehabilitering på gæsteboliger: Sæt evt. forskellige faggrupper på de enkelte aflastningspladser, og se på de resultater der opnås. 1.2 Træningstilbud demente Godt forslag 1.3 Rehabilitering af plejecentre Godt forslag 1.4 Genoptræning Plejecentre Lavt prioriteret Kategori 2. Bedre praktisk hjælp og personlig hjælp 2.1 Aflastning/afløsning i hjemmeplejen En støtteperson til pårørende, der passer syge ægtefæller. En person, der kan støtte og vejlede den raske (også selvom borgeren kan være alene). Opfølgning efter den syge er død. 2.2 Hovedrengøring som supplement til hjemmehjælp/hverdagsrehabilitering Lavt prioriteret 2.3 Styrket demensindsats i hjemmeplejen Godt forslag gerne en der dækker både dag- og aftenvagter. 2.4 Tilskud til ældremad Godt forslag 2.5 Ensomt eller aktivt ældreliv Det er en realitet, at vi i hjemmeplejen har brug for frivillig, så en koordinator ville være en rigtig god ide, da frivillige også skal ledes og plejes. 2.6 Digitalisering Rigtig godt forslag. 2.7 Gåture Rigtig godt forslag.

29 Kategori 3. Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejecentre 3.1 Eftermiddagstilbud i demensenheder Rigtig godt forslag 3.2 Weekendåbent på kommunens aktivitetscentre I hjemmeplejen oplever vi ikke noget behov for åbning i weekenden. Evt. forslag kunne der holdes åbent 7 dage i demensdagcentrene, da det er der behovet ligger. (Transport skal være med i tilbuddet) 3.3 Team til ældre med alkoholmisbrug Det skal ikke kun være alkoholmisbrug, men ALLE former for misbrug. 3.4 Kostpolitik på plejecentre Foden under eget køkkenbord Lavt prioriteret 3.5 Indretning af bofællesskaber Meget lavt prioriteret

30 Bilag: 2.8. Brev til socialdirektøren fra de kostfaglige medarbejdere Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22830/14

31 Til Socialdirektør Tirsdag den Claus Sørensen Vedrørende de midler som finansloven har oprettet til styrkelse af ældreplejen. Da jeg/vi i mandags på S-MED fik præsenteret denne skrivelse og læste det igennem, dukkede der hurtigt et forslag op fra vores side. Så derfor tillader vi os nu at fremsende et forslag, som vi syntes midlerne kunne bruges til. For nogle år siden blev der udarbejdet en kostpolitik i Svendborg Kommune. Den udmundede i at man lavede tiltag med at screene de ældre og føre det ned i Care. Der har været afholdt temaeftermiddage med fokus på kost og hvordan man skal øge samarbejdet imellem plejen og de kostfaglige som til dagligt er ansat i Dagcenter/ Cafe delen og som ellers ikke har noget særligt kendskab til Beboerne. Set med vores kostfaglige øjne, er det her ikke mundet ud i det rigtige og det bedste for Borgeren. Fremadrettet skal Kommunerne nu i højere grad rustes til nye sundhedsopgaver også når det gælder om at fremme borgerens ernæringsstatus og livskvalitet, samt forebygge indlæggelser. God ernæring er en vigtig forudsætning for at pleje, behandling og rehabilitering lykkes. Derfor anbefaler vi nu igen: at Kommunen skal have meget mere fokus på at investere i ernæringsindsats, hvilket vil spare rigtig mange penge på længere sigt. Kunne vi med de her midler, nu prøve at sætte ind med fokus på bedre ernæring og livskvalitet? Ja det kunne vi måske ved at man overordnet fik ansat en Professionsbachelorer i ernæring og sundhed eller en diætist. Personens opgave skulle så overordnet være at udarbejde retningslinjer for at løfte den ernæringsmæssige andel. - være vejleder i håndtering af underernærede og følge screeningerne - yde kostvejledning i forbindelse med rehabilitering og genoptræning - formidle viden imellem forskere og praktikere - Sikrer faglig udvikling - Ansvar for at kostpolitikken udmyntes Dernæst ville vi komme langt, hvis man på pleje centerne fik lavet samlede indkøb for alle afdelingerne (mere økonomiske indkøb og dermed mulighed for større variation) Fik kostfaglige til at producere den ernæringsrigtige mad. - De har fokus på om der spises og drikkes netop det som den enkelte borger har behov for - fokus på om konsistens, smag og ikke mindst udseende er i orden. Så skal der udarbejdes et meget mere tæt samarbejde med både sygeplejersker, fysioterapeuterne og pleje personalet, samt flexjob, som måske fremadrettet mere er en måltids vært som sidder sammen med dem når de spiser, samt sørger for servering og afrydning.

32 Ja det her er bare et forslag, som vi som kostfaglige, kan se et rigtigt stort arbejde i og som på længere sigt kan styrke ældreplejen rigtig meget. Vi ser det også som et projekt der hurtigt giver en mindre udgift, både ved færre indlæggelser og større livskvalitet. Vi håber det er noget som vil blive taget med i jeres overvejelser. Og vi står gerne til rådighed for eventuelt yderligere samarbejde vedrørende arbejdet/projektet På vegne af de kostfaglige FTR. Birthe Frederiksen TR/Øst Annette Bønke

33 Bilag: 2.2. Høringssvar fra Ældrerådet Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23083/14

34 Til Social- og Sundhedsudvalget Ældrerådet Svendborg Kommune Formand Bent Aa. Rasmussen Høringssvar vedr. pulje til ældreområdet fra Finansloven Ældrerådet har på sit møde drøftet kataloget vedr. forslag til anvendelse af ældrepuljen i Telefon: Mobil: Mail: bent.rasmussen@mail.dk Ældrerådet vurderer, at forslagene i kataloget er i den rigtige retning i forhold til fokus på rehabilitering, ensomme ældre, og demente borgere. Ældrerådet finder det vigtigt, at Social- og Sundhedsudvalget prioriterer forslagene: På demensområdet Om tilskud til ældremaden Om afløsning/aflastning af ægtefælle Weekendåbnet på aktivitetscentre, det forslag hvor der er åbent alle steder hver 2. weekend. Ældrerådet finder det vigtigt, at dette forslag evalueres inden der søges til Om hovedrengøring. Ældrerådet vurderer ikke, at puljen skal bruges til forslaget omkring digitalisering. Med venlig hilsen Bent Aa. Rasmussen formand

35 Bilag: 2.6. Høringssvar fra A-MED Myndighedsafdelingen Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23158/14

36 Høringssvar vedr. ældrepulje fra A-med i Myndighedsafdelingen. Afdelingsmed (A-Med) i Myndighedsafdelingen har på møde drøftet forslagene til anvendelse af ældrepuljen. A-med vurderer følgende ifht. de foreliggende forslag (de forslag markeret med rødt, er de forslag som A- Med vurderer, kan prioriteres fra): Kategori 1 Forslag 1.1: Rehabilitering på gæstebolig: A-Med vurderer, at dette forslag ville være et godt tiltag for at understøtte det nuværende Gæsteboligprojekt, og støtter derfor dette forslag. Forslag 1.2 Træningstilbud Demente: A-Med ser et stort behov på dette områder og vil derfor meget gerne anbefale dette forslag. Forslag 1.3: Rehabilitering Plejecentre: A-Med støtter dette forslag for at understøtte det vigtige igangværende arbejde. Forslag 1.4: Genoptræning på Plejecentre: Kategori 2 A-Med finder det relevant at opprioritere dette område, men vil vælge at prioritere forslag 1.3 frem for forslag 1.4 Forslag 2.1: Aflastning/afløsning i hjemmeplejen: A-Med vurderer, at dette er et meget væsentligt område, som helt sikkert bør prioriteres. Forslag 2.2: Hovedrengøring som supplement til hjemmehjælp/hverdagsrehabilitering: A-Med vurderer, at dette forslag kan prioriteres ned i forhold til de øvrige forslag. Forslag 2.3: Styrket demensindsats i hjemmeplejen: A-Med er helt enig i dette forslag. Forslag 2.4: Tilskud til ældremad: A-Med vurderer, at dette forslag kan prioriteres ned i forhold til de øvrige forslag. Forslag 2.5: Ensomt eller aktivt ældreliv: A-Med oplever i hverdagen, at der er brug for ressourcer til at understøtte/koordinere den frivillige indsats og støtter derfor dette forslag.

37 Forslag 2.6: Digitalisering: Forslag 2.7: Gåture: Kategori 3 A-Med vurderer, at dette bedre understøttes i et andet direktørområde, og støtter derfor ikke dette forslag. A-Med vurderer, at dette forslag ville kunne ses i forlængelse af forslag 2.5, så det sikres at de frivillige benyttes i videst mulig udstrækning, så midler til dette forslag hovedsageligt kan benyttes til de fysisk og psykisk svageste. Forslaget støttes derfor. Forslag 3.1: Eftermiddagstilbud i demensenheder: Dette forslag vurderes som utrolig vigtigt, og A-Med støtter at dette forslag prioriteres. Forslag 3.2: Weekendåbent på kommunens aktivitetscentre: A-Med vurderer, at kommunens eksisterende tilbud om aktivitetscenter 5 dage om ugen, suppleret med de eksisterende frivillige tilbud, er nogle gode og dækkende tilbud, og der bør derfor ikke være behov for at dette forslag prioriteres. Forslag 3.3: Team til ældre med alkoholmisbrug: A-Med vurderer, at der er et behov for etablering af det foreslået team, men der er behov for at evaluere på, hvordan det ønskede resultat kan opnås med det etablerede team. A- Med vurderer, at forslaget bør prioriteres. Forslag 3.4: Kostpolitik på plejecentre Foden under eget køkkenbord : A-Med vurderer, at det vil være fint at understøtte det igangsatte projekt, så de gode resultater sikres. Forslag 3.5: Indretning af bofællesskaber: A-Med støtter forslaget, da det kan være med til at sikre det rette inventar til både borger og medarbejdere., som derved kan understøtte projektet med rehabilitering på plejecentrene. De forslag, der vurderes at kunne prioriteres fra af A-Med, svarer i alt til kr. 3.7 millioner.

38 Bilag: 2.7. Høringssvar fra de kostfaglige medarbejdere Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22813/14

39 Til de ansvarlige politikere Svendborg den I Social og Sundhedsudvalget Høringssvar - vedrørende indsatser til Ældrepuljen Vi har gennemlæst jeres nyreviderede forslag med henblik på indsats til ældrepuljen. Det er med stor beklagelighed at vi kan se, at I ikke har taget vores forslag med. Alle ved at de opgaver som nu fremadrettet flyttes fra sygehus til kommune kræver utrolig megen tværfaglig og effektiv indsats. Der skal udarbejdes kliniske retningslinjer for både kommunal pleje og behandling og hvordan vil man kunne gøre dette uden derved også at sætte større fokus på den ernæringsmæssige betydning for borgernes livskvalitet. Ernæringstilstanden har vital betydning for livskvaliteten ved genoptræning og for hvor hurtigt en borger kommer på benene. Optimal ernæring er vigtig for at genvinde muskelmasse og funktionsevne Derfor ser vi det stadig som et meget oplagt emne, at man nu prøvede på at bruge nogle af de her puljemidler til at få alt det her omkring rehabilitering, genoptræning og forebyggelse af indlæggelser, til at hænge sammen i en helhed. Det blot at sikre en god modtagelse, når patienten udskrives fra sygehuset og igangsætte relevante sundheds og forebyggelsesinitiativer er jo en oplagt opgave for en overordnet Kostfaglig Diætist. Det at man dagligt får et godt og ernæringsmæssigt hovedmåltid fra Det gode Madhus, er jo ikke nok når man skal se på den samlede dagskost. Der skal sættes ind med kostvejledning meget tidligere i disse her forløb, - så sparer kommunen rigtig mange penge på længere sigt. Vi anmoder hermed igen om at I forhåbentlig forstår vores budskab og at I dermed tager vores forslag op til ny overvejelse. På vegne af de kostfaglige medarbejdere FTR. Birthe Frederiksen

40 Bilag: 2.9. Høringssvar fra Sektion Sygepleje Vest Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23401/14

41 Sektion Sygepleje Vest, d. 2.februar 2014 Kommentarer til katalog med indsatser til Ældrepulje Glædeligt, at der gives mulighed for styrkelse af ældreplejen! 1.1: Rehabilitering på gæsteboliger. Bestemt en indsats som er utrolig relevant i forhold til styrkelse af den svage borgers sygdomsmestring og livssituation. I takt med opgaveoverdragelsen fra sygehuset, ses borgerne med tiltagende komplekse sygdomsmæssige problemstillinger, som kræver sygeplejemæssige kompetencer på højere og højere niveau. Der søges om opnormering med en rehabiliteringsmedarbejder på alle gæste-boenheder. Vi ser det som meget vigtigt, at det er en medarbejder der mestrer den koordinerende indsats tværfagligt og kan koordinere over hele døgnet. Når borger skal hjem i eget hjem igen, er der endvidere en meget vigtig opgave i koordinering med hjemmeplejen, når behov for videre indsats der. Det er vigtigt, at der kan ydes konkret kvalificeret sygepleje og behandling, som en væsentlig del af den rehabiliterende indsats. En sygeplejefaglig vurdering i samspil med borgeren og de pårørende er vigtigt i forhold til den enkelte borgers mulighed for og evner til egenomsorg. Der ses i forvejen et stigende behov for den sygeplejemæssige indsats på gæsteenhederne. I dag varetages denne opgave af sygeplejersker, der er tilknyttet de enkelte plejecentre. Sygeplejefaglige opgaver kræver i stigende grad deres tilstedeværelse på gæstepladserne, hvilket jo så medfører mindre tilstedeværelse af sygeplejefaglige kompetencer for fastboende borgere på plejecentrene. Vi ser derfor det bør være ansættelse af sygeplejersker, der prioriteres i forhold til de anmodede midler. 2.3: Styrket demensindsats i hjemmeplejen. Meget vigtigt område at prioritere. Vi har i hjemmeplejen et tæt samarbejde med demenskonsulenterne. Dette samarbejde sikrer den bedst kvalificerede pleje af borgeren. Demenskonsulenterne er meget vigtige i forhold til den specialist viden de har på området. Meget vigtigt de har rum og tid til vejledning/sparring af personalet, som udfører hjælpen til borgeren. Indsatsen overfor de demente borgere kan styrkes yderligere ved en mulighed for øget indsats af sygeplejersker med speciel viden, ansat i hjemmeplejen. At der afsættes ressourcer til i større grad at foretage opfølgning og koordinering på de indsatser, der i værksættes. En model for dette kunne evt. være i stil med de ressourcer der afsættes på vores REHAB mit liv. Vi har til dialogmøde afleveret et skriftligt alternativt forslag til styrkelse af ældreplejen (Opfølgende hjemmebesøg til svage ældre efter udskrivelse fra sygehuset). Dette ikke medtaget i katalog sendt i høring, men vi håber, at der trods det vil være opmærksomhed på behovet. Med venlig hilsen Annemarie Kanstrup FTR for sygeplejerskerne i Svendborg Kommune.

42 Bilag: 2.3. Høringssvar fra Frivilligcenter Sydfyn/Kontakt mellem Mennesker Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23412/14

43 Svendborg, den 2. februar 2014 Høringssvar vedr. punktet Pulje til ældreområdet fra Finansloven 2014 på Social- og Sundhedsudvalgets møde 3. feb Vi har erfaret, at socialudvalget eventuelt påtænker, at ansætte en tovholder til koordinering af frivilligt arbejde i forbindelse med ældre. Som repræsentanter for Frivilligrådet og Frivilligcentret (Kontakt mellem Mennesker) har vi behov for at præcisere følgende; Svendborg Kommune rummer en del frivillige, sociale foreninger som arbejder med ældres ensomhed og isolation. Disse foreninger har mange års erfaringer på området (også Frivilligcentret/Kontakt mellem mennesker) I tidligere drøftelser med daværende socialudvalg og socialudvalgsformand var de frivillige sociale foreninger enige om, at der ikke var noget ønske om en frivillig koordinator. Frivilligrådet og Frivilligcentret er glade for udvalgets fokus på ensomhed og ældre og tilbyder at indgå i et konstruktivt samarbejde om frivilligindsatsen på ældreområdet. Erik Ejlersen Formand for Karen Strandhave Formand for Frivilligrådet Frivilligcenter Sydfyn/Kontakt mellem Mennesker

44 Bilag: Høringssvar fra A-MED Plejecenter Vest Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23571/14

45 Høringssvar Vedr. Ældrepuljen 2014 Fra medarbejderrepræsentanterne i A-MED Plejecenter Vest. Medarbejderrepræsentanterne fra A-MED plejecenter Vest har følgende kommentarer til Kataloget Vedr. Ældrepuljen Vi mener det er nogle gode forslag der er sat i kataloget. Forslaget om ex. timer til Demensafsnittene, vil højne livskvaliteten til vores demente borgere. De vil dermed få en mere glidende hverdag. Kan få mulighed for at komme på ture ud af huset om eftermiddagen. Vil få bedre ernæringstilstand,når der vil være flere resurcer til hygge ved eftermiddagskaffen. Weekendåbent i DC. For en del af vores ældre kan weekenderne være lange. Hvis de får mulighed for at komme i dc 1 dag i weekenden vil disse borgere spise sammen med andre. Hvilket vil betyde mere lyst til at spise og drikke. Hvis nogle af forslagene skal væk vil vi forslå at det bliver. Punkt 3.5 Indretning af bofællesskab. Med Venlig Hilsen Medarbejderrepræsentanterne i Plejecenter Vest.

46 Bilag: Høringssvar fra A-MED Hjemmepleje Vest Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24107/14

47 Høringssvar vedr. ældrepulje fra A MED i Hjemmepleje Vest. Afdelingsmed i Hjemmepleje Vest har på møde d. 3/ drøftet forslagene til anvendelse af ældrepuljen. Kategori 1 Forslag 1.1: Rehabilitering på gæstebolig: Høj prioritering, det er meget komplekse syge borgere der kommer i gæsteboligerne. Der er derfor brug for høj sygepleje faglig indsats der kan sikre den koordinerende og tværfaglige indsats. Forslag 1.2 Træningstilbud Demente Vi tilslutter os forslaget Forslag 1.3: Rehabilitering Plejecentre: Vi tilslutter os forslaget Forslag 1.4: Genoptræning på Plejecentre: Vi tilslutter os forslaget, men ser det også som en del af forslag 1.3 hvor de to forslag kombineres. Kategori 2 Forslag 2.1: Vi tilslutter os forslaget og mener det er vigtigt Forslag 2.2: Hovedrengøring som supplement til hjemmehjælp/hverdagsrehabilitering: Forslaget skal ikke prioriteres Forslag 2.3: Styrket Demensindsats i hjemmeplejen: Forslaget prioriteres højt. Plejepersonalet har stor brug for den vejledning og sparring der gives af konsulenterne. En styrkelse af demensindsatsen kan også ske ved en højere grad af involvering af nøglepersoner. Forslag 2.4: Tilskud til ældremad: Forslaget nedprioriteres. Forslag 2.5: Ensomt eller aktivt ældreliv: Det er en god ide at den frivillige indsats kan styrkes. Forslag 2.6: Digitalisering: Tilslutter os forslaget.

48 Forslag 2.7: Gåture God ide. Kategori 3 Forslag 3.1:Eftermiddagstilbud i demensenheder: God ide, vi ser et stort behov. Forslag 3.2: Weekendåbent på kommunens aktivitetscentre: Forslag omkring åbent en gang om måneden i dette år for at se, om behovet er der. Forslag 3.3: Team til ældre med alkoholmisbrug: God ide. Forslag 3.4: Kostpolitik på plejecentre Foden under eget køkkenbord God ide. Forslag 3.5: Indretning af bofællesskaber: Det er for os i hjemmeplejen svært at tage stilling til behovet i bofællesskaberne. Umiddelbart er ikke et højt beløb pr. enhed.

49 Bilag: 4.1. Ansøgning - Endelig Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11989/14

50 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Metodeprogram for stofmisbrugsbehandling Ansøgning sendes til: Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Puljestyring, Ansøgningsfrist 10. februar 2014 GENERELLE OPLYSNINGER A Projektets/aktivitetens titel: Skriv titel her: B I hvilken kommune har projektet postadresse i? Skriv kommunenavn her: Svendborg Kommune C Ansøger: Sæt kryds: X Kommunal Frivillig forening Regional Selvejende institution Privat Anden Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer: CVR-nummer: eller Tilskudsansvarliges CPR-nummer: - Ansøgers* navn Gadenavn, nr. Postnr. & By Telefonnummer *En ansøger defineres her som kommune, region, selvejende institution, frivillig forening, privat eller anden. D Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud. Dato Underskrift Tilskudsansvarliges navn - maskinskrevet eller blokbogstaver *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. Side 1 af 10

51 E Hvilket beløb søges der om fra puljen? Udfyldes kun for perioder i overensstemmelse med projektperioden. Se afsnit om projektperiode i vejledningen. Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År I alt Budgetforudsætninger Det har ikke været muligt at få oplysning om forventet tidsforbrug til kompetenceudvikling, implementeringsstøtte, monitorering, supervision, evaluering mv. I det foreliggende budget forudsættes, at tidsforbruget for hver enkelt involveret behandler til kompetenceudvikling, implementeringsstøtte, monitorering, supervision, evaluering mv. ikke overstiger 1 måneds arbejdstid pr. behandler i projektår 1 og ikke overstiger 2 ugers arbejdstid pr. behandler i de følgende projektår. Specificeret budget skal udfyldes ved hjælp af regnearket, som er omtalt i vejledningens afsnit Budget i Praktiske oplysninger. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Projektets formål: Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i vejledningen. Formål Det overordnede formål er, at udvikle det bedst mulige og mest effektfulde ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud til unge i Svendborg Kommune samt samarbejdskommunerne Langeland og Ærø. Under det overordnede formålsniveau opererer projektet med 5 selvstændige delformål. Delformål 1 At afprøve metoderne individuel kognitiv adfærdsterapi (CBT) og motivational interviewing (MI) stringent med henblik på at opnå størst mulig effekt af behandlingstilbuddet til unge. Delformål 2 At undersøge om et voucherbaseret tilbud til unge i stofmisbrugsbehandling har en positivt forstærkende effekt på fastholdelse i behandling. Delformål 3 At afprøve en systematisk og manualbaseret opfølgningsbehandling og afprøve om dette forlænger varigheden af behandlingsresultatet. Delformål 4 At forstærke og uddybe den helhedsorienterede og sammenhængende indsats om den enkelte unge i behandling, herunder at udvikle en model for samarbejde med Ungekontakten i Svendborg og andre relevante aktører. Delformål 5 At få en større andel af unge med et behandlingsbehov i behandling via en målrettet opsøgende, brobyggende og fagligt sparrende indsats i forhold til ungdomsuddannelser, Ungekontakten i Side 2 af 10

52 Svendborg, UU Sydfyn mv. 2a Projektets målgruppe: Beskriv kort og præcist den målgruppe, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppe i vejledningen. Ungeafdelingen i Svendborg har i 2013 haft 157 unge mellem 15 og 25 år i behandling i løbet af året. Antallet af unge i behandling i Ungeafdelingen har været endnu højere i såvel 2011 som i Mange af de unge i Ungeafdelingen anser ikke deres misbrug af rusmidler som et problem, men derimod som et middel til at holde en pause fra og en lindring af andre problemer. Selv når der hos den unge indtræder en erkendelse af, at brugen af rusmidler er ude af kontrol, og det går ud over uddannelse, arbejde og trivsel, går der lang tid før der søges stofmisbrugsbehandling. Det vil naturligvis have betydning for resultatet af stofmisbrugsbehandlingen, at den unge så tidligt som muligt får behandling for stofmisbruget. I metodeprogrammet vil Ungeafdelingen derfor, i samarbejde med relevante lokale aktører som er i tæt kontakt med de unge, etablere en målrettet indsat for få kontakt til unge med behandlingskrævende misbrug. For de unge i behandling i Ungeafdelingen er der i helt overvejende grad tale om behandlingskrævende misbrug af hash. Der ses endvidere misbrug af centralstimulerende stoffer og hallucinogener. Alkohol indgår også i de unges overforbrug/misbrug. Hovedparten af de unge i behandling, har omfattende belastninger udover misbruget. Der kan være tale om psykiske problemer, kriminalitet, mangelfuldt støttende netværk, svag eller manglende tilknytning til uddannelse og/eller beskæftigelse. Arten af de unges problemer varierer, men misbrug vanskeliggør effekt af andre indsatser eksempelvis i forhold til uddannelse og/eller beskæftigelse. I 2013 var fordelingen af unge der modtog behandling i Ungeafdelingen på køn og alder følgende: Under 18 år 2 piger 32 drenge år 29 kvinder 94 mænd I alt 31 piger/kvinder 126 drenge/mænd Samlet for gruppen er kønsfordelingen 20% unge kvinder/piger og 80% unge mænd/drenge. Målgruppens størrelse Der optages gennemsnitligt ca. 100 unge i aldersgruppen i ambulant behandling i Ungeafdelingen pr. år. I forhold til målgruppeafgrænsningen i metodeprogrammet, som udelukker unge med svære psykiatriske lidelser (psykoser), meget svære adfærdsproblemer (inkluderende vold/truende adfærd) eller så kognitivt funktionshæmmede, at de ikke vil være i stand til at indgå i projektets form for samtalebehandling, vurderes det, at ca. 10 unge pr. projektår ikke vil få tilbud om deltagelse i metodeprogrammet. Det forventes at den opsøgende og brobyggende indsats, som søges etableret i forbindelse med projektet, vil rekruttere 25 unge med behandlingsbehov pr. år som ellers ikke havde søgt behandling i Side 3 af 10

53 Ungeafdelingen. Det forventes endvidere, at minimum 90 % af de unge, der optages i behandling, vil tage imod behandlingstilbuddet i metodeprogrammet. Samlet set forventes derfor ca. 100 unge at kunne indgå i projektet på årsbasis. Såfremt tilgangen til behandling i Ungeafdelingen øges, vil dette estimat ligeledes øges. Hvor mange stofmisbrugsbehandlere kan indgå i projektarbejdet? I Ungeafdelingen i Svendborg vil fem stofmisbrugsbehandlere indgå i projektarbejdet. 2b Antal forskellige brugere*: Hvor mange forskellige brugere er omfattet af projektet? Antallet angives for hvert projektår og fordeles på køn. En bruger defineres her som en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som deltager i projektet. Baseret på at der i Ungeafdelingen forventes opstart af behandling for 115 unge i målgruppen pr. projektår (under forudsætning af at opsøgende funktion etableres) forventes nedenstående antal unge at være omfattet af metodeprogrammet (ved 90% accept af behandling jf. metodeprogrammet). Projektår 1 (juni 2014 december 2014) med opstart visitation : 30 unge* Projektår 2 (2015): 100 unge Projektår 3 (2016): 100 unge Projektår 4 (2017): 100 unge Projektår 5 (2018): 100 unge *Der forventes relativt færre unge som starter i metodeprogrammets behandlingstilbud i projektår 1, hvor visitation påbegyndes i september, bl.a. grundet mulige opstartsudfordringer og forsinket virkning af opsøgende funktion. At være omfattet af metodeprogrammet defineres som opstart på det behandlingsforløb den enkelte unge randomiseres til. Baseret på Ungeafdelingens erfaringer med det nuværende behandlingstilbud bemærkes det, at en del unge formodentlig ikke gennemfører hele det behandlingsforløb, de er blevet randomiseret til i metodeprogrammet. Det er i sagens natur vanskeligt at estimere, hvor stort frafald der vil være i metodeprogrammets forskellige behandlingstilbud, da behandlingstilbuddene ikke tidligere har været afprøvet i præcis denne form. Der er ikke justeret for eventuelt frafald under behandling i ovenstående opgørelse. Da antallet af piger under 18 år i behandling i 2013 har været ganske lavt (2 ud af 34) vil den opsøgende funktion have et særligt fokus på også at motivere og rekruttere piger under 18 år med behandlingsbehov til tilbuddet. Baseret på betydelige erfaringer med det nuværende kognitivt baserede behandlingstilbud samt erfaringer med anvendelse af MI som metode i behandlingen, forventes begge køn at kunne profitere ligeligt af metodeprogrammets behandlingsmetoder. På baggrund af denne vurdering vil der ikke i metodeprogrammet blive tilrettelagt særlige Side 4 af 10

54 behandlingsforløb baseret på en opdeling i køn. Eventuelle gravide i behandling forventes varetaget udenfor metodeprogrammets behandlingskontekst. Graviditeter forekommer dog meget sjældent blandt de unge kvinder, der er i behandling i Ungeafdelingen bl.a. som konsekvens af et målrettet arbejde med at sikre prævention for denne gruppe i behandlingen. 2c Projektets mål på brugerniveau. Konkretiser projektets formål og forventede resultater på brugerniveau. Se puljevejledning for yderligere information. Projektet opererer med følgende mål på brugerniveau: 1. 70% af de unge der gennemfører behandlingen opnår stoffrihed eller reduktion af deres stofmisbrug. 2. Minimum 70% af de unge, der starter i metodeudviklingsprojektet, fastholdes i og gennemfører hele det primære CBT/MI behandlingsforløb. 3. Unge der opnår stoffrihed eller reduktion af misbrug, opnår tillige en signifikant reduktion i en eller flere ikke-stofrelaterede belastninger (jf. ASI belastningsområder). 4. Unge, der udover primær behandling også modtager opfølgningsbehandling, fastholder de opnåede mål om stoffrihed eller reduktion af deres misbrug i en længere periode efter afsluttet primær behandling, end unge der alene modtager primær behandling (CBT/MI eller CBT/MI+VB) % af de unge, der modtager vouchers (VB) under primær behandling, fastholdes og gennemfører hele det primære CBT/MI behandlingsforløb. 6. Via en opsøgende og brobyggende indsats rekrutteres minimum 25 unge med behandlingsbehov til behandling pr. år. Der måles på antal der rekrutteres via denne indsats ved påbegyndt behandlingsforløb. 3 Kommunens behandlingsmetoder og arbejdsgange: Beskriv hvilke metoder og arbejdsgange kommunen anvender i den ambulante stofmisbrugsbehandling overfor målgruppen. Beskriv desuden centrale aktiviteter som gennemføres. Beskriv sammenhæng mellem aktiviteter og opnåelse af mål/resultater Metoder(r) eller kombinationer af metoder der aktuelt benyttes i stofmisbrugsbehandlingen Aktuelt anvendes følgende metoder i Ungeafdelingen: Kognitive behandlingsformer MI (motiverende samtaler) Hash afvænningsmodel Social færdighedstræning Tilbagefaldsforebyggende metoder Psykoterapeutiske metoder NADA (øreakupunktur) 3.2. Kommunens hidtidige erfaringer med at arbejde med evidensbaserede Side 5 af 10

55 stofmisbrugsbehandlingsmetoder og/eller manual-baserede metoder i den kommunale ambulante behandlingsindsats MI er netop implementeret som metode i Ungeafdelingen og i resten af Center for Rusmidler og Forsorg på baggrund af fælles efteruddannelsesforløb. Der arbejdes metodestringent med MI og ydes metodesupervision af Tom Barth, Norge. Behandlerne har ugentlig systematisk træning og intern supervision som en del af implementeringsplanen. Kognitive metoder/cbt er indarbejdet på baggrund af fælles efteruddannelsesforløb leveret af Kognitivt Center Fyn. Alle nyansatte behandlere efteruddannes løbende i kognitive behandlingsmetoder ved Kognitivt Center Fyn Kommunens (relevante lederes og medarbejderes) motivation for at arbejde med evidensbaserede og/eller manual-baserede metoder i forbindelse med evt. deltagelse i metodeprogrammet Metodeprogrammets fokus på evidens, manualbaserede metoder og stringent metodeanvendelse som en vej til at opnå højere effekt af stofmisbrugsbehandlingen er, set fra et lederperspektiv, en væsentlig styrke ved metodeprogrammet og en vægtig grund til deltagelse. Dette fokus er helt i overensstemmelse med ledelsens perspektiv på grundlaget for de behandlingstilbud og - indsatser der tilbydes borgerne. Svendborg Kommune vil tilbyde ambulant stofmisbrugsbehandling baseret på de metoder, der har størst mulig effekt for borgerne. Metodeprogrammet vil understøtte den faglige forankring blandt medarbejderne af de anvendte metoder via både stringens i anvendelsen og metodesupervision samt udvikle grundlaget for faglig refleksion mellem medarbejdere samt mellem medarbejdere og ledelse. I Center for Rusmidler og Forsorg arbejdes der målrettet med at styrke kvaliteten af behandlingsindsatserne til borgerne. Det indebærer bl.a., at der i videst muligt omfang anvendes evidensbaserede metoder på baggrund af implementeringsplaner, procedurebeskrivelser og/eller manualer. Metodeprogrammet er således helt i tråd med det arbejde, der i forvejen pågår i forhold til stringens og anvendelse af evidensbaserede metoder. I Socialafdelingen, som Center for Rusmidler og Forsorg og dermed Ungeafdelingen er en del af, foregår pt. et større strategiarbejde, hvor en af grundpillerne i strategien er, at de metoder der anvendes er evidensbaserede eller er baseret på aktuelt bedste faglige standard som grundlag for indsatserne Eventuelle udfordringer der forventes at være forbundet med implementeringen af manualbaserede metoder i arbejdet i stofmisbrugsbehandlingen Den stringente metodeanvendelse via en manualbaseret tilgang kan måske set fra medarbejderperspektiv opfattes som en indsnævring af en selvoplevet frihed til at løse behandlingsopgaven efter bedste faglige vurdering og overbevisning. Imidlertid er det indlysende at stringent anvendelse af manualbaserede metoder ikke afløser kravet om faglig refleksion i forhold til, hvilke metoder der vil være virkningsfulde i forhold til de enkelte borgere, der søger behandling Gevinster der forventes at være forbundet med implementeringen af manual-baserede metoder i arbejdet i rusmiddelcenteret Det forventes, at anvendelse af manualbaserede behandlingsmetoder vil medføre Højere effekt af behandlingsindsatsen målt på andel med ophør eller reduktion af stofmisbrug som behandlingsresultat ved ophør af behandling. Side 6 af 10

56 Færre unge, der afbryder behandlingsforløb før planlagt afslutning og hvor behandlingsmål ikke er nået. Muligt afkortede behandlingsforløb (primær behandling) for hovedparten af de unge, der modtager behandling i Ungeafdelingen. En endnu højere grad af stringens i metodeanvendelsen blandt behandlerne. Et endnu højere niveau for metodebevidsthed og metoderefleksion blandt behandlere i de enkelte behandlingsforløb og generelt i Ungeafdelingen. Medarbejderne i Ungeafdelingen forventer følgende gevinster forbundet med implementeringen af manualbaserede metoder i arbejdet i afdelingen: Ungeafdelingen får et struktureret og evidensbaseret behandlings- og efterbehandlingsforløb. Et generelt fagligt løft i afdelingen. Introduktionen og oplæring af nye medarbejdere i behandlingen bliver lettere. Det bliver lettere at formidle hvad behandling i Ungeafdelingen er. Større ensartethed i behandlingen øger mulighed for målbarhed og kvalitetssikring. Fagligt udviklende og udfordrende at være med til at afprøve metodeprogrammet 3.6. Erfaringer med at arbejde med dokumentations- og visitationsredskaber og i hvilket omfang det bruges aktuelt (fx ASI eller lign.) ASI anvendes systematisk ved alle indskrivninger/visitationer af borgere over 18 år til behandling i Ungeafdelingen. For alle unge under 18 år anvendes UngMap. Der føres journal i elektronisk klientjournal (EKJ). Alle henvendelser og kontakter journalføres. Der er udviklet skabeloner til journalføring, status og afslutningsresumé. 4a Projektets organisation og ledelse: Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Se vejledning for nærmere beskrivelse af, hvad der skal indgå i beskrivelsen. 4. At projektets organisation, ledelse og arbejdsgange er beskrevet mht.; 4.1. Projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Fx projektlederens beføjelser, hvem har det overordnede ansvar for projektet Centerleder for Center for Rusmidler og Forsorg, Gert Müntzberg, er som ansvarlig for stofmisbrugsbehandlingsområdet i Svendborg Kommune overordnet ansvarlig for projektet (projektejer). Projektleder er leder af Ungeafdelingen, Lise Janning. Projektlederen har det faglige og økonomiske ansvar for projektets gennemførelse. Dette omfatter det daglige økonomiske ansvar i henhold til bevillingskriterier mv., det faglige ansvar i forhold til stringent metodeanvendelse i praksis, ansvar for opfyldelse af dokumentationskrav samt ansvar for organisering af projektet i Ungeafdelingen. Projektleder har endvidere det direkte personaleledelsesmæssige ansvar i forhold til de behandlere, der omfattes af projektet. Der nedsættes en styregruppe bestående af ledergruppen i Center for Rusmidler og Forsorg, der udover projektleder og centerleder består af leder af Forsorgscenter Sydfyn samt leder af stofbehandlingstilbud til borgere over 25 år. Der nedsættes en koordinationsgruppe med det formål at sikre maksimal sammenhæng og helhedsorientering i indsatserne til unge i stofmisbrugsbehandling. Koordinationsgruppen vil bestå af Side 7 af 10

57 ledelsesrepr. fra Familieafdelingen (myndighedsafdeling i Børn og Unge), ledelsesrepr. fra Socialfagligt Center (myndighedsafdeling voksenområdet), leder fra Jobcentret, leder fra UU-Sydfyn, repr. fra ungdomsuddannelserne samt projektleder (leder af Ungeafdelingen) og centerleder i Center for Rusmidler og Forsorg De relevante fem projekttilknyttede stofmisbrugsbehandleres uddannelse og evt. videreuddannelse Behandler nr.1: Cand.psyk 2002 efterudd. bl.a kognitive behandlingsformer og MI. Behandler nr. 2: Socialpædagog 2005 efterudd. bl.a kognitive behandlingsformer, NADA og MI. Behandler nr. 3: Socialpædagog 2005 efterudd. bl.a. kognitive behandlingsformer mindfulness baseret kognitiv terapi,nada og MI. Behandler nr. 4: Socialrådgiver 2004 efterudd. bl.a kognitive behandlingsformer, NADA og MI. Behandler nr. 5: Barselsvikar. Socialpædagog 2003 efterudd. bl.a kognitive behandlingsformer Samarbejde mellem rusmiddelcenteret og andre kommunale og regionale aktører på borgerniveau Ungeafdelingen har et frugtbart samarbejde med myndighedsafdelingerne på både børne- og ungeområdet (Familieafdelingen) og på voksenområdet (Socialfagligt Center). Der er etableret et dagbehandlingstilbud til unge med stofmisbrug i tæt samarbejde med de to myndighedsafdelinger, hvor begge, sammen med repr. fra Jobcentret, indgår i styregruppen og tilvejebringer finansieringen af dette. Der samarbejdes med SSP og med Ungdomsrådgivningen i forhold til unge med rusmiddelproblemer. Der er endvidere et sagsafhængigt samarbejde med Jobcentret og med Borgerservice (vedr. ydelser). I konkrete behandlingsforløb samarbejdes med i et vist omfang ungdomsuddannelserne i byen, herunder Erhvervsforskolen (produktionsskole). Der er endvidere samarbejde med UU Sydfyn. Der samarbejdes endvidere med den regionalt forankrede behandlingspsykiatri i det omfang det er relevant og muligt i konkrete borgerforløb Er stofmisbrugsbehandlingen aktuelt samlet og organiseret i ét tilbud på tværs af de 18 år for de årige der indgår i projektets målgruppe? Hvis ja, beskriv organiseringen Ja! Stofmisbrugsbehandlingen til unge i aldersgruppen år er organiseret i Ungeafdelingen, som er en del af Center for Rusmidler og Forsorg i Socialafdelingen. Metodeprogrammet vil således blive forankret og gennemført i Ungeafdelingen og alene der. Ungeafdelingen udfører tillige stofmisbrugsbehandling for Langeland og Ærø kommuner forankret i bilaterale aftaler, der er gældende i perioden Behandling udføres både i satellitter på Langeland og Ærø, og i hovedafdelingen i Svendborg. Ungdomsuddannelsesstrukturen på Sydfyn og øerne betyder tillige, at langt de fleste unge fra Langeland og Ærø kommuner skal til Svendborg for at få en ungdomsuddannelse. Dette gælder gymnasium, erhvervsskole mv. Center for Rusmidler og Forsorg består endvidere af Behandlingscenter Svendborg, der udfører behandling for borgere over 25 år, af Alkoholbehandlingen, af Forsorgscenter Sydfyn og af øvrige tilbud til socialt udsatte borgere (væresteder, bostøttemedarbejdere, SKP medarbejder, opsøgende sygeplejerske mv) Projektkommunens nuværende praksis mht. at levere en helhedsorienteret og sammenhængende indsats over for den enkelte borger Side 8 af 10

58 Ungeafdelingen yder ofte et betydeligt bidrag til sammenhæng og helhed i indsatsen for den enkelte unge ved at påtage sig en tovholderfunktion i det omfang, det er muligt ressourcemæssigt. I det omfang der er behov for andre indsatser, herunder i forhold til Serviceloven, beskæftigelseslovgivningen eller udrednings-/behandlingsindsatser i sundhedsregi, involveres myndighedsafdelinger, jobcenter, praktiserende læger, regional psykiatri mv. Internt i Center for Rusmidler og Forsorg arbejdes med bl.a. bostøtte (Servicelovens 85), værestedstilbud, botræning mv. i forhold til de unge der har behov for dette som supplement i forhold til behandling Projektkommunens planer for at sikre, at metodeprogrammet indgår som led i en helhedsorienteret og sammenhængende indsats over for projektets målgruppe Svendborg Kommune har med sigte på at styrke sammenhæng og helhed i indsatsen besluttet, at etablere Ungekontakten med opstart i foråret Ungekontakten samler i en fælles bygning således medarbejdere og kompetence fra myndighedsområderne i Børn og Unge, socialområdet, Jobcentret samt rådgivende og støttende indsatser forankret i UU Sydfyn, SSP, Ungdomsrådgivningen m.fl. Målgruppen for Ungekontakten er unge i alderen år, hvilket betyder, at ungekontakten omfatter projektmålgruppen. Der er således et meget stærkt politisk og organisatorisk fokus på at sikre helhedsorienterede og sammenhængende indsatser i forhold til unge, som vil være en klar styrke i behandlingsindsatsen og arbejdet med de unge i metodeprogrammet i Svendborg. Den tidligere beskrevne Koordinationsgruppes formål er at sikre, at der i Svendborg Kommune ydes en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i relation til metodeprogrammets målgruppe, uanset de problemstillinger de måtte have Projektkommunens planer for samarbejde med lokale relevante aktører om rekruttering til projektet Opsøgende og brobyggende funktion Den opsøgende og brobyggende funktion varetages af en medarbejder, der med forankring i Ungeafdelingen udvikler og styrker samarbejdsflader med UU-vejledere, studievejledere, kontaktlærere, undervisere, SSP-medarbejdere, Ungdomsrådgivere, sagsbehandlere, foreningslivet mv. for 1) at komme i kontakt med unge med muligt behandlingsbehov og motivere dem til behandling 2) at give faglig sparring til forskellige fagpersoner der i deres arbejde møder unge med rusmiddelproblemer 3) at bidrage til udvikling af en samarbejdsmodel der sikrer en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i forhold til de enkelte unge i behandling Ungeafdelingen samarbejder allerede med SSP-medarbejdere, med Ungdomsrådgivningen og med en række ungdomsuddannelser i forhold til at bygge bro til behandling. Dette samarbejde foregår både på det konkrete plan ved konkrete sagsbestemte kontakter og sparring mellem SSP-medarbejdere, Ungdomsrådgivning og ungdomsuddannelser og på det strukturelle plan ved bl.a. deltagelse i SSPudvalg, deltagelse i rusmiddelforebyggelsesprojekt på ungdomsuddannelserne (RUSK-projektet finansieret af Sundhedsstyrelsen)og samarbejde med UU-center Sydfyn Planer for rekrutteringsprocedurer Rekruttering til projektet vil overvejende ske via Ungeafdelingen, hvor mere end 150 unge modtager Side 9 af 10

59 behandling hvert år. De unge præsenteres, for metodeprogrammets behandlingstilbud ved første samtale med drøftelse af mulig deltagelse. Der udvikles en manual til formålet. Den opsøgende og brobyggende funktion vil have en vigtig rekrutteringsopgave i forhold til at få kontakt med unge, der har et behandlingsbehov, men som ikke er kendt i Ungeafdelingen eller andre behandlingstilbud. Det vil være unge på ungdomsuddannelser, unge der benytter forskellige former for offentlige ikke visiterede tilbud bl.a. væresteder mv., unge der modtager forskellige former for ydelser og indsatser i kommunalt regi mv. Den opsøgende og brobyggende medarbejder skal opbygge et netværk (her bygges bl.a.videre på allerede eksisterende netværk i rusmiddelforebyggende sammenhæng) blandt nøglemedarbejdere på ungdomsuddannelser, SSP medarbejdere og ungdomsrådgivere, sagsbehandlere/teamledere i Ungekontakten, til støttekontaktpersoner i BU og bostøttemedarbejdere ( 85) på voksenområdet mv. Endvidere udføres en opsøgende indsats i forhold til praktiserende læger og andre relevante aktører i sundhedssektoren. 4b Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb: Beskriv kort hvordan I vil videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Under forudsætning af at den manualbaserede behandling og/eller opfølgningsbehandlingen viser sig at have bedre effekt end det eksisterende behandlingstilbud, vil dette blive forankret i Ungeafdelingen som fagligt/metodisk grundlag for stofmisbrugsbehandlingstilbuddet til unge i Svendborg Kommune. 5 Er kommunen indstillet på at bidrage til den centrale evaluering af initiativet? Projektkommunerne forpligter sig til at medvirke aktivt til evalueringsarbejdet i overensstemmelse med evaluators retningslinjer. Der vil bl.a. være tale om hyppige registreringer af projektdeltagernes resultater samt møder og samarbejde med evaluator. Sæt kryds: x Ja Nej 6 Husk at vedlægge dokumentation for politisk godkendelse. Side 10 af 10

60 Bilag: 4.2. Høring - Metodeprogram for stofmisbrugsbehandling Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16416/14

61 Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax Høring Ansøgning metodeprogram for stofmisbrugsbehandling. Rådet for socialt udsatte borgere har haft ansøgningen til metodeprogram for stofmisbrugsbehandling i høring. Rådet finder ansøgningen yderst relevant. Specielt de nye tiltag omkring vouchers og efterbehandling forventer Rådet sig meget af. 23. januar 2014 Sagsid: 09/12957 Rådet for socialt udsatte borgere Formand for Rådet for socialt udsatte borgere Poul Weber Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

62 Bilag: 5.1. Handleplan ny Handicappolitik 2014 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

63 Handleplan Handicappolitik Udarbejdelse af ny Handicappolitik 2014 Direktørområde Målsætning og delmål fra Handicappolitikken Emne Handleplan Alle Svendborg Kommunes målsætning for den hidtidige Handicappolitik er at styrke sektoransvaret, den tværfaglige indsats og koordinering på handicapområdet og derved sætte fokus på tilvejebringelse af muligheder for, at mennesker med handicap kan leve en tilværelse med lige muligheder og ud fra egne præmisser så nær det normale som muligt. Udarbejdelse af ny Handicappolitik i samarbejde med Handicapråd og brugerorganisationer og i pagt med FN s Handicapkonvention. Den nuværende Handicappolitik blev vedtaget af byrådet i oktober Målsætninger og delmål i politikken er løbende fulgt op med 25 politisk godkendte og implementerede handleplaner inden for samtlige direktørområder. FN s handicapkonvention, som trådte i kraft i Danmark i august 2009 og skal derfor indarbejdes i Svendborg Kommunes nye Handicappolitik. Handicapområdet går på tværs af sektorer, fagområder og livsfaser. Alle sektorer har et ansvar for at indtænke handicappolitiske, tværgående aspekter i politikudviklingen på samtlige områder i den kommunale opgaveløsning. Proces Udformning af en revideret handicappolitik: Status på, hvor langt vi er nået med handleplanerne fra den nuværende Handicappolitik udfordringer og muligheder Vision, principper og mål for den nye Handicappolitik udformes på et temamøde medio 2014 med deltagelse af byrådet, borgere, pårørende og Handicaprådet. På mødet udpeges repræsentanter til redaktionsgruppen. På mødet belyses desuden følgende emne: Retssikkerhed herunder klagemuligheder Rettigheder i henhold til Handicapkonventionen Efterfølgende proces: -råskitse til politikken skrives af en administrativ

64 skrivegruppe -endelig udformning finder sted i en bredt sammensat redaktionsgruppe med inddragelse af borgere -udkast sendes i høring -politikken godkendes politisk -politikken evalueres i hver sektor min. hvert 2. år Styregruppen er ansvarlig for processen og er repræsenteret i redaktionsgruppen. Økonomi Tidsplan Styregruppen fungerer, indtil ny Handicappolitik er vedtaget. Godkendelse af ny Handicappolitik inden udgangen af

65 Bilag: 5.2. Handicaprådets høringssvar vedr. handleplan for udarbejdelse af ny Handicappolitik 2014 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16537/14

66 Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax Høringssvar vedrørende handleplan for udarbejdelse af ny Handicappolitik Handicaprådet har på sit møde den 15. januar 2014 drøftet det fremsendte forslag til ovenstående handleplan og udtaler følgende: Handicaprådet bifalder, at der udarbejdes en ny Handicappolitik som skitseret i forslaget til Handicappolitisk Handleplan og anbefaler i den forbindelse: 23. januar 2014 Sagsid: 07/9619 Cpr: Afdeling: Staben i Socialafdelingen Ref. SFAINC at FN s handicapkonvention indarbejdes i Handicappolitikken og at der politisk afsættes midler til at understøtte politikken. Venlig hilsen Per Christensen Per Christensen formand for Handicaprådet Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

67 Bilag: 6.1. Boligsocial Helhedsplan for Skovparken Jægermarken og Toftemarken Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16840/14

68 Boligsocial Helhedsplan Boligsocial Helhedsplan for Skovparken, Jægermarken og Toftemarken i Svendborg

69 Boligområdet Skovparken omfatter 737 lejemål. Området har gennemgået en stor gennemgribende fysisk renovering, som blev afsluttet i Boligområdet Jægermarken omfatter 261 lejemål. Fra de øverste lejligheder har man en fantastisk udsigt over byen til den ene side og skoven til den anden side, som man har direkte adgang til fra området. Boligområdet Toftemarken omfatter 275 lejemål, og er nabo til Jægermarken. I 2013 blev bebyggelsen klassificeret som bevaringsværdigt kulturmiljø af Svendborg Museum og Kulturarvsstyrelsen. 1