Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder. Cand.psych. Laila Boye

Transkript

1 Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder Cand.psych. Laila Boye

2

3

4

5 Hvilke psyko-sociale og følelsesmæssige problemer og reaktioner er typiske for dyslektikere?

6 Hvorledes og hvorfor opstår problemerne? 2 sammenhængende forklaringsmodeller: a) En udviklingspsykologisk/personlighedspsykologisk b) En neurobiologisk/neuropsykologisk Teorierne a og b kobles sammen med den viden, vi har om dysleksi og dysfasi

7 Så hvad er så dysleksi? en specifik indlæringsvanskelighed, som er af neurobiologisk oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og/eller automatiseret ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder skyldes problemer med fonologisk forarbejdning. Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive og indlæringsmæssige færdigheder. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring, som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden. (Shaywitz, Shaywitz og DVO)

8 Dysleksirisiko vigtigste prediktorer For børn op til 3 år : Taleperception (6.mdr) Udtrykkenes middellængde (2 år) Talens distinkthed (2-3 år)

9 For børn mellem 3 og 5 år: Morfologiske færdigheder Fonologiske færdigheder

10 For børn mellem 5 og 7 år: Sproglig hukommelse (5 år) Bogstavkendskab (5-6 år) Talesproglig processeringsevne (5-7 år) Hurtig benævnelse (5 år) Læsning (7 år)

11 Dysfasi er en funktionsforstyrrelse knyttet til talesproget er forårsaget af lidelser/forstyrrelser i hjernens primære sprogområde

12 Dysfasi kan deles op i Ekspressive vanskeligheder (udtryksevne, ordmobilisering, sætningsopbygning, ordudtale) Impressive problemer (sprogforståelsesvanskeligheder, bl.a. besvær med at holde sammen på lydsekvensrækker)

13 Dysfasi kan ytre sig i form af Ekspressive vanskeligheder: - generelt forringet verbal udtryksevne - besvær med ordmobilisering - problemer med sætningsopbygning - problemer med ordudtale

14 Dysfasi kan også ytre sig som.. Impressive vanskeligheder: - besvær med at forstå meningen med det sagte - problemer med at huske, hvad der er blevet sagt - besvær med at holde sammen på rækker af sproglydssekvenser De impressive vanskeligheder øges typisk, når der er tale om længere sætninger og informationstætte udsagn.

15

16

17 Udvikling og personlighed

18 Faser i personlighedsudviklingen Spædbarnet (0-18 mdr.): Den spæde har ikke et billede af sig selv sin krop omverdenen Den spæde har sanser nervebaner hjerne muskler

19 Grundlæggende tillid Barnet opnår basic trust (Erikson) ved at integrere gode, positive oplevelser fra nærkontakten med den første, nære omsorgsgiver modpolen til denne udvikling er basic mistrust

20

21 Trods er en af de måder, hvorpå barnet stræber mod at blive et selvstændigt individ Omkr. 18 mdr. har barnet lært at sige Nej!!

22 Trods Barnet skal vænne sig til konflikten mellem både af være vred på og kærligt afhængig af den samme person Barnet udforsker grænserne for hvad der er tilladt eller ej Vigtig(ste) værktøj: SPROGET

23 Legealderen 3-6 år Barnet har hidtil efterlignet og identificeret sig med begge forældre. Nu går det op for det, at det kun ligner den ene. Alt i denne fase er ladet med kvindelighed og mandlighed Identifikation foregår også gennem rollelege Rollelege organiseres i høj grad via sproget

24 Legealderen 3-6 år

25 Latensfasen 6-11 år Inden skolestart Barnet skal nogenlunde have lært at beherske sin krop dette er sket via leg og bevægelse Barnet skal have fået så megen selvfølelse, at det kan klare at være blandt mange andre børn Barnet skal have opnået en alderssvarende sproglig udvikling

26 9-års-krisen I denne alder kan spekulationer om eksistentielle spørgsmål overmande barnet 9-års-krisen er knyttet til den kognitive udvikling 9-års-krisen kan være særlig slem for handicappede børn

27 Jeg er go Barnet henter selvværdsfølelse og selvtillid ved at opleve, at det behersker og lever op til situationer og krav Børn der ikke er i stand til dette er i risikozonen for at komme til at mangle selvværd og selvtillid (dette kan udløse en 9-års-krise)

28 De andre Kammerater bliver vigtige sin hjælpejeg Det er afgørende vigtigt at være med i gruppen, at høre til At afvige er at være udsat

29 Førpubertet (11-14 år) Udviklingen er her præget af Kraftig forøgelse af kønshormonerne At jeg et har svært ved at styre så stærke forandringer Både aggression og regression Både afhængighed og trods/vrede over for forældre Usikkerhed, uro, labilitet Den seksuelle interesse vågner

30 Teenagealderen Pubertetsudviklingen skal føre til uafhængighed De store spørgsmål er: Hvem er jeg? Hvad kan jeg blive til?

31 Den voksne skal udvikle en sand og gensidig psykosocial intimitet Dette forudsætter at Identitetsdannelsen er på plads Er dette ikke sket, er der bl.a. risiko for: Isolation Marginalisering Forlænget pubertet

32 Da man spurgte Freud om, hvad en normal voksen skal være god til, var svaret: Lieben und arbeiten. Både elske og arbejde skal forstås i bred forstand

33 Handicaplærens emne er handicappets psykiske afspejling og dennes betydning for personlighedens udvikling (Fatum & Hvid)

34 Et hvilket som helst handicap vil medføre handicap nummer to, nemlig det, som vi kunne kalde den sjælelige eller psykiske afspejling, og som vi måske kan beskrive som den slagskygge, det egentlige handicap kaster ind over den handicappedes personlighedsudvikling.

35 Helhedsperspektivet Biologisk vækst Psykisk modning Omgivelsernes påvirkning Disse 3 elementer smelter sammen i den proces, der kaldes personlighedsudvikling

36 To bevidsthedsformer Den rationelle bevidsthedsform: Tankeaktivitet Refleksionsevne Den følelsesmæssige bevidsthedsform: Impulsivt erkendelsessystem Gennemslagskraft Kan virke ulogisk

37 Amygdala..fungerer som et lager for følelsesmæssig hukommelse og lidenskab uden amygdala et livet uden personlig mening..kan overtage styringen af det, vi gør, selv om den tænkende hjerne, neocortex, ikke har truffet en beslutning..scanner alle oplevelser for problemer: Er dette noget, jeg hader? Skader det mig? Er det noget, jeg frygter? Er det godt?

38

39 Hjernen..har to hukommelsessystemer ét for almindelige og ét for følelsesmæssigt ladede kendsgerninger Amygdala kan udsende en katastrofemeddelelse, hvis blot nogle få elementer i en situation har lighed med tidligere fare eller ubehag

40 Amygdala-neocortex- forbindelserne Kamp eller samarbejde mellem hoved og hjerte, mellem tanke og følelse

41 Forstå din ordblindhed en pædagogisk-psykologisk interventionsmodel 1.gang: Livsforløb/præsentation

42

43

44

45 Kommunikationsmodel small talk

46 Kommunikationsmodel Formel samtale

47 Kommunikationsmodel Dyb, personlig samtale

48 2. gang Funktionsforstyrrelserne dysleksi og dysfasi

49 3. gang Hjernens opbygning og funktion Følelsesmæssig intelligens og Følelsesmæssig kapring

50 4.gang Barnets sprogudvikling, sprogets betydning, dets struktur og hvad der er typisk er svært for dyslektikere

51 4. gang (fortsat) Udviklingspsykologisk teori og psykosociale følgevirkninger af dysfasi/dysleksi

52 5.gang Oplæg om intelligensbegrebet og dets mange aspekter Oplæg om læringsstil samt om læringsstil og ordblindhed Indkredning af den enkelte deltagers læringsstil(e) stærke og svage sider

53 6. gang Optakt til gruppearbejde.

54 6. gang Kursusdeltagernes profiler indkredses Etablering af teams med henblik på opgave

55 7. gang De etablerede teams (med 4-5 deltagere) præsenteres for opgaven. Opgaven går ud på at fremlægge noget om dysleksi

56 8. gang Selvstændigt arbejde med opgave i teams

57 9. gang Selvstændigt arbejde med opgave i teams

58 9. gang (fortsat)

59 9. gang (fortsat)

60 10. gang Finpudsning af projektopgave FREMLÆGGELSE Middag og samvær

61 I kursusforløbet indgår også Samtale enten i mindre grupper eller på det samlede hold Coaching af gruppens enkelte medlemmer og med resten af holdet som reflekterende team

62 MEN: Den personlige styrke finder deltagerne også i høj grad gennem samværet med andre dyslektikere

63 Fælles ressourcer-

64 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN