Læringsudbytte og læringsmiljø Evaluering af Obstetrisk Studieafsnit, Hospitalsenhed Vest, Herning, januar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læringsudbytte og læringsmiljø Evaluering af Obstetrisk Studieafsnit, Hospitalsenhed Vest, Herning, januar 2015"

Transkript

1 Læringsudbytte og læringsmiljø Evaluering af Obstetrisk Studieafsnit, Hospitalsenhed Vest, Herning, januar 2015 Der sker en udvikling med en selv, og hvad man evner, fordi man får tildelt et ansvar, og der er tid til, at det her ansvar, det kan udvikle én (Sygeplejestuderende i Studieafsnittet) Når jeg kommer herind, er jeg en del af et team. Jeg har en funktion, og det bliver forventet, at jeg laver noget. Det giver en meget lækker tilfredsstillelse, når man så har gjort det. Jeg føler, min uddannelse bliver relevant (Lægestuderende i Studieafsnittet) Obstetrisk Studieafsnit Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

2 Under udarbejdelsen af denne rapport har jeg hentet stor inspiration i samarbejdet med Mona Berg Knudsen, klinisk vejleder. Jeg har haft brug for og har fået stor opbakning fra min uerstattelige kollega, uddannelsesansvarlig jordemoder Dorthe Thagaard og fra min nærmeste leder, chefjordemoder Ann Fogsgaard. Af størst betydning for rapportens faglighed og sammenhæng har imidlertid været den venligt-kritiske gennemlæsning og vejledning, jeg har fået af Flemming Bandholm Jakobsen, uddannelseskonsulent. Tak til jer og til alle de refleksive studerende fra tre professioner, der har givet sig tid til at overveje, hvad Obstetrisk Studieafsnit har bidraget med i deres uddannelse, og har deltaget aktivt med velovervejede, interessante udtalelser i evalueringsinterviews. Hvis du har spørgsmål til evalueringsrapporten eller ønsker adgang til data, er du altid velkommen til at kontakte mig på birgkvis@rm.dk eller tlf Birgitte Mørk Kvist, uddannelsesansvarlig jordemoder, MLP, Hospitalsenhed Vest, Gl. Landevej 61, 7400 Herning

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Resume... 4 Rapportens formål... 4 Rapportens form... 5 Studieafsnittets opbygning... 5 Baggrund for Obstetrisk Studieafsnit... 6 Det obstetriske speciale og de studerendes uddannelsesmæssige baggrund... 9 Pædagogiske mål i Obstetrisk Studieafsnit Metode Analyse af læringsudbytte for de tre professioner Monofaglige mål: Tværfaglige mål: Fagprofessionelle mål: Personlige mål: Opsamling på læringsudbytte for alle kategorier af studerende i Obstetrisk Studieafsnit Specifikt læringsudbytte for de tre professioner Sygeplejestuderende: Opsamling: Jordemoderstuderende: Opsamling: Lægestuderende: Opsamling: Analyse af studieafsnittets pædagogiske metoder og læringsmiljø og betydningen heraf Opsamling på læringsmiljø og pædagogiske metoders betydning Diskussion af undersøgelsens fund Læringsudbytte i studieafsnittet: Pædagogiske metoder og læringsmiljø samt betydningen heraf: Studiets begrænsninger: Konklusion Implikationer for vejledere Når det handler om studerende tidligt i egen uddannelse: Når det handler om jordemoderstuderende: Når det handler om lægestuderende: Når det gælder pædagogiske metoder: Litteraturliste Rapporter, bekendtgørelser og lignende: Side 3

4 Resume Rapporten afdækker hvilket læringsudbytte, studerende fandt væsentligst, efter en periode i et tværfagligt obstetrisk studieafsnit. I fem fokusgruppeinterviews afholdt ved afslutning af en periode tilkendegiver i alt 27 sygepleje-, jordemoder- og lægestuderende læringsudbytte med flere facetter: at have lært handlinger og faglig argumentation inden for eget fag, at have lært egen professions rolle i tværfagligt samarbejde og at have lært om de andre professioners rolle. De udtrykker desuden en tillidspræget og positiv indstilling til at indgå i team i behandlingen af patienter. Endvidere udtrykker de studerende som væsentligt læringsudbytte at have øget egen pædagogiske indsigt gennem erfaring med anerkendende læringsmiljø og vejledningsmetoder, der tager udgangspunkt i tillid og forventninger til studerende. Læringsudbyttet af ophold i studieafsnittet er dermed ikke udelukkende hvad, der læres, men også i høj grad hvordan, det læres. Rapportens formål Denne rapport er udformet med baggrund i driften af Obstetrisk Studieafsnit, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, gennem de første 14 måneder fra primo september 2013 til ultimo oktober Den tager udgangspunkt i evalueringsinterviews, der har fundet sted, når hvert team af studerende har afsluttet deres to ugers periode i studieafsnittet. Rapportens formål er at evaluere de studerendes læringsudbytte i studieafsnittet op mod de pædagogiske mål, der er fastsat for afsnittet. Desuden evalueres studieafsnittets læringsmiljø og pædagogiske metode. På denne måde vil rapporten udover at skabe en øget indsigt i, på hvilke områder ophold i studieafsnit bidrager til studerendes læring, også give et indblik i, hvad der i denne forbindelse danner forudsætning for læring. Rapporten vil på denne måde være en kombination af en resultatfokuseret evaluering på læringsudbyttet for studerende og en procesfokuseret evaluering udforskende på læreprocesser i studieafsnittet. Rapportens resultater vil finde anvendelse i den fortsatte drift af studieafsnittet, idet der i Gynækologisk-Obstetrisk afdeling planlægges med studieafsnit, også efter udflytning fra Herning til DNV i Gødstrup i Parallelt med denne rapport, der har fokus på det pædagogiske aspekt i Side 4

5 studieafsnittet, er ligeledes udarbejdet en rapport over driften, hvor patienttilfredshed og liggetid for studieafsnittets patienter 1 opgøres. Rapportens form Efter indledende afsnit om studieafsnittets opbygning, baggrund og pædagogiske mål beskrives rapportens metode. Herefter følger analysen, hvor udtalelser fra evalueringsinterviews relateres til de pædagogiske mål. Denne analyse er todelt: en del, hvor det fælles læringsudbytte for alle tre professioner sygepleje-, jordemoder- og lægestuderende udledes, dernæst en kortere, mere specifik del for hver af de tre professioner, hvor de temaer, der berører den enkelte profession uddybes. Efter dette følger analysen af, hvordan pædagogiske metoder og læringsmiljø i studieafsnittet danner baggrund for det læringsudbytte, de studerende får. Under hvert af de nævnte afsnit findes en opsamling af læringsudbytte. Herefter konkluderes på fund fra analysen, og de diskuteres i relation til fund fra andre studieafsnit, til tendenser i uddannelse og samfund, her specifikt indenfor sundhedsvæsnet. Et hurtigt overblik over rapportens resultater kan opnås ved at læse opsamlingen efter hvert afsnit samt diskussion og konklusion. Rapporten afrundes med et afsnit for vejledere, hvor det udledes, hvad analysens fund kunne have af betydning for arbejdet som vejleder i Obstetrisk Studieafsnit specifikt og som vejleder generelt, når det handler om at facilitere læring på tværs af fag. Rapporten afsluttes med litteraturliste og bilag fra processen 2. Studieafsnittets opbygning Obstetrisk studieafsnit i Gynækologisk-obstetrisk afdeling ved Hospitalsenhed Vest blev etableret i september Studieafsnittet er placeret i svangre- 1 Patienttilfredshed og udvikling i liggetid, Obstetrisk Studieafsnit, Hospitalsenhenden Vest kan findes på hjemmesiden: under evaluering 2 Transskriberede interviews kan tilsendes ved henvendelse Side 5

6 barselsafsnittet på Regionshospitalet Herning og modtager sygepleje-, jordemoder- og medicin studerende i kliniske perioder af deres uddannelse. Der samarbejdes med VIA, Holstebro om sygeplejestuderende, med UCN, Aalborg om jordemoderstuderende og med Aarhus Universitet, Det medicinske Fakultet om lægestuderende. For sygepleje-, jordemoder- og lægestuderende, der har et klinisk forløb i Obstetrisk afdeling, er perioden i studieafsnittet en integreret del af denne periode, for sygepleje- og jordemoderstuderende i to uger og for lægestuderende i en uge. Herudover kommer jordemoderstuderende fra andre kliniske uddannelsessteder under UCN til studieafsnittet. Studieafsnittet modtager patienter, der skal have foretaget planlagt kejsersnit. Den præ- og postoperativ pleje foregår i afsnittet, hvor patienten forbliver indlagt sammen med sin partner indtil udskrivelsen. I den to ugers periode, de studerende er i afsnittet, står de i fællesskab for afsnittets drift med 4-5 indlagte patienter/familier under vejledning af faste vejledere. Vejlederne er erfarne sygeplejersker og jordemødre med pædagogisk efteruddannelse. Et tværfagligt team af studerende består af 1-2 sygeplejestuderende på 6.modul, 1-2 jordemoderstuderende på 7.modul, 1 jordemoderstuderende på 11.modul, og 2-3 lægestuderende på 11.semester. Eventuelt deltager også 1 sygeplejestuderende på 11.modul. I tidsrummet kl bliver alle pleje- og behandlingsopgaver varetaget af de studerende, der møder i henholdsvis dag og aftenvagt. Fra kl er alle studerende og vejledere i afsnittet. Her afholdes tværfaglig undervisning og tværfaglig konference. Desuden holder vejlederne dagligt 20 minutters møde med pædagogisk fokus. Yderligere detaljer kan ses på studieafsnittets hjemmeside 3. Baggrund for Obstetrisk Studieafsnit Baggrunden for at starte studieafsnit i det obstetriske speciale var et ønske om at kunne give de studerende mulighed for dels at arbejde med læring på tværs 3 Side 6

7 af faggrupper, og dels at kunne yde de studerende en mere målrettet vejledning for at skabe betingelser for bedst mulig læring og udbytte. De stadigt mere komplekse former for vidensgrundlag, de stadigt mere sammensatte tjeneste- og leveranceformer, den øgede specialisering samt den øgede kompleksitet i de sundhedsprofessionelles arbejdsopgaver afføder behov for viden om at kunne samarbejde. Lægens rolle som tværfaglig samarbejdspartner indgår således med øget vægt i kandidatdelen af den reviderede lægeuddannelse 4, og der er på samme vis fokus på tværfaglig samarbejdskompetence i professionsbacheloruddannelsernes 5 teoretiske tværprofessionelle modul, indført med MVUreformen 2008/2009. De nuværende studieordninger for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser (her sygeplejerske og jordemoder) er imidlertid under revision og forventes i 2016 erstattet af nye. I forarbejdet til nye studieordninger har Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjort en kortlægning af fremtidens kompetencebehov, det såkaldte uddannelsesfremsyn 6, der samler oplysninger fra eksisterende rapporter og analyser og fra interviews med interessenter og aktører på det sundhedsfaglige felt. Fokus for Uddannelse- og Forskningsministeriets fremsynsrapport er samlet set at afdække, hvad sundhedskompetencer kan være i fremtiden, dvs. tænke sundhedskompetencer i bredeste forstand og belyse kompetencebehov på tværs af sundhedsvæsnet og på tværs af faggrupper, i fremsynet beskrevet som generiske kompetencer (ibid,s.4.). Det fremgår, at fremtidens sundhedsprofessionelle skal besidde generiske kompetencer, som for eksempel evnen til at indgå i teamwork, evnen til at kunne kommunikere, evnen til at tage beslutninger. Som en af tre betydningsfulde generiske kompetencer fremhæves: at kunne agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige siloer i sundhedssystemet i specialiserede og tværfaglige teams (ibid, s.11) Link til bekendtgørelser for sygeplejerske og jordemoderuddannelse: edsuddannelse&col=a&smode=simpel 6 Side 7

8 Sundhedskartellets input 7 til fremsynsrapporten har blandt andet betonet tværfagligt samarbejdes plads i professionsbacheloruddannelserne: I både skole- og praktikdel giver det god mening at øge omfanget af faggruppetværgående læring. Der tænkes endvidere i muligheden for. fælles læringsforløb med de øvrige sundhedsfaglige uddannelser, fx læge- og tandlægeuddannelserne. (ibid, s. 48) Når studerende fra professionsbacheloruddannelserne og lægeuddannelsen får mulighed for at samarbejde i tværfaglige teams i Obstetrisk Studieafsnit kan det tænkes kompetenceskabende i tråd med behov i fremtidens sundhedsvæsen. Det er imidlertid ikke før afprøvet at oprette og drive et permanent studieafsnit i obstetrisk regi hverken på nationalt eller internationalt plan. Hvor sygepleje- og lægestuderende indgår sammen med andre studerende fra professionsbachelorstudier i andre studieafsnit i Danmark (Jakobsen et al, 2009) og i udlandet (Hood et al, 2013; Pelling et al, 2011; Ponzer et al,2004; Reeves, 2008), er jordemoderstuderende ikke før tilbudt deltagelse i studieafsnit. At et obstetrisk studieafsnit virkeliggøres i Hospitalsenheden Vest, kan det ses i sammenhæng med hospitalsenhedens overordnede strategi om at være Danmarks bedste læringshospital både i og efter basisuddannelse. Det centrale element i Danmarks bedste læringshospital er her, at forskellige faggrupper skal lære af hinanden for at skabe grundlag for et stærkere samarbejde og højere patientsikkerhed 8. Hospitalsenheden Vest står ligeledes bag landets eneste andet permanente studieafsnit, Tværfagligt Studieafsnit, Ortopædkirurgisk Afdeling, Holstebro. I en ph.d.afhandling herfra samles erfaringer, der viser, at to ugers ophold i studieafsnittet bidrager til studerendes monofaglige og interprofessionelle læring samt dannelse af professionsidentitet. Det vises desuden, at studieafsnittet er mere omkostningseffektivt end den konventionelle afdeling (Jakobsen, 2011). Den tværfaglige opbygning i det ortopædkirurgiske 7 Sundhedskartellet er en forhandlings- og samarbejdsorganisation for beskæftigede i sundheds- og socialsektoren, herunder eks. medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Jordemoderforeningen, Danske Bioanalytikere. Link til deres input til fremsynsrapporten: nelsesprojekt_endelig.pdf 8 Hospitalenhed Vests hjemmeside: Side 8

9 studieafsnit er efterfølgende overført til tværfaglige konferencer i hele den ortopædkirurgiske afdeling (Pape, Thiessen, Jakobsen og Hansen, 2013). Lignende effekter af tværfaglighed i forhold til studerendes læringsudbytte er set i andre nationale og internationale studier (Almås, 2009; D Amour og Oandasan; Hood et al, 2013; Monrouxe, 2009). Der er ligeledes evidens for, at en velfungerende relationel koordinering på tværs af faggrænser kan nedsætte antallet af komplikationer, indlæggelsestider, gnidninger og konflikter mellem sundhedsprofessionelle. Dette muliggør samlet set en øget kvalitet og produktivitet i ydelserne, en øget patienttilfredshed og forbedring af de ansattes trivsel og arbejdsmiljø (Gittell, 2012, Holtzmann et al, 2011). Efter dette baggrundsafsnit følger nu et kort rids over det obstetriske speciale og en beskrivelse af de studerende, Obstetrisk Studieafsnit modtager. Det obstetriske speciale og de studerendes uddannelsesmæssige baggrund Det obstetriske speciale beskæftiger sig med tre temaer: graviditet, fødsel og efterfødselsperioden, barsel. Karakteristisk er, at jordemødre varetager omsorg under graviditet og fødsel, mens barselsomsorg kan varetages af både jordemødre og sygeplejersker. Der har gennem en årrække været forandringer i organiseringen på landets barselsafdelinger, således at der findes barselsafdelinger med udelukkende sygeplejersker ansat, barselsafdelinger med udelukkende jordemødre ansat og barselsafdelinger med personale fra begge professioner. Bevægelsen er gået i retning af flere barselsafdelinger med jordemødre ansat. I tråd hermed er der fra afdelingsledelsen i Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling meldt ud, at nyansættelser på barselsafdelingen vil gå til jordemødre. Denne rapport afgrænser sig fra stillingtagen til konkret organisering og vil holde fokus på studerendes udbytte af et tværfagligt studieafsnit med repræsentanter fra begge de nævnte professioner og fra lægeprofessionen. Når sygeplejersker og jordemødre kan varetage barselsplejen, sker det ud fra forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Af sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside fremgår det, at Sygeplejerskeuddannelsen er en generalist- Side 9

10 uddannelse, specialkompetencerne kommer først bagefter 9. Barselspleje med viden om amning og familiedannelse indgår for sygeplejestuderende kun i begrænset omfang i basisuddannelsens pensum. Overordnet set har uddannelsen til sygeplejerske fokus på evnen til at kunne agere selvstændig i forhold til at udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter. Den nyuddannede sygeplejerske har således opnået en generel viden om sygeplejen 10. I modsætning hertil er der i den jordemoderstuderendes pensum på basisuddannelsen integreret viden om ukompliceret og kompliceret barselsomsorg, herunder amning og familiedannelse, og som nyuddannet jordemoder vil hun med baggrund i sin basisuddannelse kunne agere selvstændigt indenfor det begrænsede obstetriske område graviditet, fødsel og barsel, og kan her støtte, rådgive, behandle og give omsorg til den gravide og hendes partner. Jordemoder-uddannelsen er dermed en specialistuddannelse med overordnet fokus på reproduktiv sundhed, herunder familiedannelse og sundhedsfremme 11. I begge uddannelser indgår den viden om intensiv omsorg, der ydes til operationspatienter som eksempelvis de kvinder, der er indlagt i Obstetrisk Studieafsnit efter planlagt kejsersnit, dog med større omfang i sygeplejerskeuddannelsen end i jordemoderuddannelsen. Når studerende fra de to professionsbacheloruddannelser mødes i studieafsnittet, vil de som plejepersonale således begge have mulighed for at løse vejlednings- og plejeopgaver i forbindelse med de indlagte patienter/familier. Dermed vil der være et stort overlap i deres opgaver, men de kan ud fra deres uddannelsesbaggrund og dermed professionens kernekompetencer have blik for specifikke observationer og dermed forskellige baggrunde for faglige handlinger. Den tredje kategori af studerende i studieafsnittet, de lægestuderende, møder det obstetriske speciale for første gang i deres uddannelse. De har mindre end et år tilbage af deres uddannelse og har viden om de væsentligste symptomer Side 10

11 og sygdomme inden for gynækologi/obstetrik, men ingen praktisk erfaring hermed. Deres rolle i studieafsnittet har lighed med den færdiguddannede læges rolle i patientbehandlingen: ikke at være deltager i plejeopgaver, men arbejde med sygdomsudredning, journalskrivning, medicinordination og overblik, deltagelse i operation, epikrise skrivning og kommunikation med patienter. Pædagogiske mål i Obstetrisk Studieafsnit Af Projektbeskrivelse for Obstetrisk Studieafsnit 12 fremgår, at studerende forventes at arbejde videre med de læringsmål og det læringsudbytte for studerende, der er fastlagt i studieordninger for de respektive uddannelser. Desuden kan studerende arbejde med specifikke mål indenfor fire felter: det monofaglige, det tværfaglige, det fagprofessionelle og det personlige. Her i citat fra projektbeskrivelsen: Monofaglige mål: Den studerende skal udvikle og forstå egen faglige rolle. Gennem vejledning øges det teoretiske indblik i egen praksis og evnen til at tale om og argumentere for egne faglige handlinger. Den studerende tilegner sig de faglige kompetencer på en kvalitetsforbedrende og udviklende måde ved aktivt at tage ansvar i opgaver omkring elektive sectio patienter med udgangspunkt i egen profession. Tværfaglige mål: Den studerende skal udvikle forståelse for andre faggruppers professionelle rolle. Gennem teamsamarbejdet og fælles tværfaglig refleksion øges indblik i og respekt for samarbejdspartneres arbejdsområder. Ved at træne det interprofessionelle samarbejde med inddragelse af patienten/familien skabes en bevidsthed om, hvad den enkelte monofagligt kan tilbyde i plejen, og hvor der er brug for samarbejde og koordinering med andre faggrupper. Samtidigt bliver den studerende bevidst om at udnytte 12 Link til projektbeskrivelse: Obstetrisk%20Afdeling/Pjecer/Pjecer%2027.november%202012/Projektbeskrivelse%20obstetrisk%20studieafsnit%20 pdf.pdf Side 11

12 synergieffekten i det tværfaglige samarbejde i planlægningen af gode patientforløb. Fagprofessionelle mål: Den studerende arbejder med kvalitet og dokumentation i behandling, pleje og rehabilitering, så der er overensstemmelse med god faglig standard. Den studerende anvender afsnittets metoder og redskaber i den kliniske kvalitetsudvikling. Personlige mål: Den studerende indgår i teamsamarbejdet med ansvar for sin egen personlige rolle. Den studerende arbejder med at øge bevidstheden om egen indvirkning på samarbejdspartnere og patienter. Den studerende udnytter læringsmulighederne i studieafsnittet og er ansvarlig overfor sin egen læring under hensyntagen til medstuderendes læring. (Projektbeskrivelse, side 5) Disse fire elementer indgår som dele i den professionsidentitet, uddannelsen til sundhedsprofessionel sigter mod at udvikle ved studerende. At udvikle en professionsidentitet kan ses som en læreproces, hvori indgår to bevægelser: en bevægelse af faget ind i personen og en bevægelse af personen ind i faget (Smistrup, 2004). Bevægelsen faget ind i personen beskriver tilegnelsen af den viden, de værdier og de metoder, der er anvendelige og karakteristiske for faget. Bevægelsen personen ind i faget beskriver, hvordan den enkelte med sine erfaringer og livshistorie danner et socialt tilhørsforhold til faget med påvirkning og udvikling af egne holdninger og meninger. At have udviklet professionsidentitet vil således betyde, at den studerende føler sig som selvstædig udøver af professionen, føler sig som hørende til blandt fagfæller og som en af vores slags (Wackerhausen, 2008). Ses der med denne forståelse på de fire undergrupperinger af mål i studieafsnittet, kan dannelse af professionsidentitet danne samlet ramme om det forventede læringsudbytte i studieafsnittet. Monofaglige og fagprofessionelle mål relaterer sig til bevægelsen faget ind i personen, mens personlige mål handler om personen ind i faget. De tværfaglige mål vil indeholde begge bevægelser, idet disse mål vil afspejle såvel viden om, som holdninger til tværfagligt samarbejde samt en bevidstgørelse af eget fags afgrænsning, når det stilles overfor samarbejdspartnere. Side 12

13 Opdelingen i fire målgrupper vil være styrende for analysen af læringsudbytte, og kommenteres yderligere i forhold til udvikling af professionsidentitet i rapportens afsluttende diskussion side 30. Metode Evalueringsrapporten tager sit udgangspunkt i evalueringsinterviews, afholdt med teams af studerende. Ved afslutningen af et teams to ugers periode i studieafsnittet samles de studerende til evaluering med uddannelsesansvarlig jordemoder, der er pædagogisk ansvarlig for studieafsnittet. Der har i perioden været 20 teams gennem studieafsnittet, i alt 96 studerende, fordelt på 33 6.moduls sygepleje-, 4 11.modul sygepleje, modul jordemoder-, modul jordemoder- og 27 lægestuderende. Der er afholdt 16 evalueringsinterviews, gemt som lydoptagelse (se bilag 1, Oversigt over evalueringsinterviews). Alle studerende er her informeret om, at interviews anvendes til erfaringsopsamling og skriftliggørelse af resultater. Fem af de 16 evalueringsinterviews (varighed min) er analyseret som baggrund for denne rapport. De analyserede interviews er valgt ud fra følgende kriterier: Tilstedeværelse til samtalen af flest mulig medlemmer af teamet fra den pågældende periode, så interviewet giver mulighed for at vise de forskellige faggruppers perspektiver på perioden Evalueringsinterviews optaget på Ipad, da kombinationen af lyd og billede er tidsbesparende ved søgning efter udsagn I de valgte interviews deltog otte 6. moduls sygepleje-, en 11. modul sygepleje, syv 7. modul jordemoder-, en 11.modul jordemoder- og ti lægestuderende. I hvert evalueringsinterview indgår hovedspørgsmål: Hvad er det vigtigste, du har lært i perioden i studieafsnittet? Har dine opgaver været professionsrelevante? Har I oplevet at skulle koordinere jeres opgaver? Spørgsmålet om vigtigste læringspunkter er hovedspørgsmål i interviewet, og de to øvrige spørgsmål stilles uddybende, men kan også udgå, hvis interviewer skønner, de er besvarede under væsentligste læringspunkter. Rapportens udgangspunkt er kvalitativt med et sigte på gennem analysen af de valgte interviews at samle mere kompleks viden om læring i studieafsnit (Kvale og Brinkman, 2009). Det enkelte evalueringsinterview (fokusgruppeinterview) fremstår semistruktureret, idet interviewer ud fra ovennævnte spørgsmål sørger for, at hver studerende kommer til orde, giver Side 13

14 mulighed for gensidig inspiration mellem de studerende og spørger afklarende med henblik på at få en dybdegående forståelse af læringsudbyttet. Udsagn fra interviews transskriberes og gennem meningskondensering, hvor hovedtemaer abstraheres fra meningsbærende enheder i de studerendes udtalelser, uddrages temaer. Disse temaer relateres til de pædagogiske mål for studieafsnittet samt til studieafsnittets pædagogiske metoder og læringsmiljø efter nedenstående matrice: Mål: Monofaglige mål: Tværfaglige mål: Fagprofessionelle mål: Personlige mål: Læringsmiljø: Temaer: Lære konkrete kliniske færdigheder Strukturere, prioritere, planlægge og uddelegere arbejdsopgaver Udføre opgaver selvstændigt indenfor sit eget virkefelt Arbejde med at udvikle et klinisk skøn Kunne anvende teoretisk viden til at argumentere for faglige handlinger Have følelse af at være færdiguddannet fagperson Kunne afgrænse mellem egen profession og andres Få indblik i de andre faggruppers funktioner Kunne se synergieffekt ved at arbejde tværfagligt Udvikle respekt for og tillid til de andre professioner Arbejde med dokumentation, faglige standarder, patientsikkerhed At have/få tillid til selv At udvikle sig personligt Før-, under- og eftervejledning Refleksive spørgsmål Vejledernes nonverbale sprog Vejledernes evne til at signalere tillid og lægge ansvaret over til de studerende Side 14

15 Tematiseringen af udsagn er foretaget af interviewer og med henblik på at mindske risiko for subjektivitet herefter gennemlæst af klinisk vejleder i studieafsnittet, som ikke har deltaget i de analyserede evalueringsinterviews. Analyse af læringsudbytte for de tre professioner I den følgende analyse sættes de studerendes udsagn om det vigtigste, de har lært i studieafsnittet, i forhold til hvert af de fire pædagogiske mål: monofaglig læring, tværfaglig læring, fagprofessionel læring og personlig læring for studieafsnittet. På den måde tydeliggøres, hvilket læringsudbytte de studerende mener at have fået af opholdet i studieafsnittet. Efterfølgende samles og opsummeres specifikke tendenser for hver af de kategorier af studerende, der er i studieafsnittet. Har man som læser specielt fokus på en enkelt professions læringsudbytte, kan man derfor få et hurtigt indblik i denne professions læringsudbytte ved at læse opsamlingen under de professionsspecifikke afsnit sammen med den afsluttende diskussion og konklusion. Efter de professionsspecifikke tendenser følger udsagn knyttet til læringsmiljø og de pædagogiske metoder i studieafsnittet og disse metoders betydning for at opnå målene. I analysen anvendes udvalgte citater fra de fem evalueringsinterviews. I parentes efter hvert citat kan aflæses, hvilket evalueringsinterview citatet stammer fra(december, februar, marts, september, oktober), samt hvem der er fremkommet med udsagnet: Ss6/11= sygeplejestuderende på modul 6/modul 11; Js7/11: jordemoderstuderende modul7/modul 11 og Ls: lægestuderende 11.semester. Monofaglige mål: De monofaglige mål i studieafsnittet handler om, at den studerende skal udvikle og forstå egen faglige rolle og tilegne sig faglige kompetencer indenfor egen profession, så som at kunne planlægge og uddelegere. At kunne forbinde praksis og teori hører til den monofaglige læring, og at kunne udføre handlinger eller dele af handlinger selvstændigt kan ses som resultat eller mål for læring på det monofaglige felt. Mål relateret til monofaglighed i studieafsnittet omhandler således ud fra ovenstående bl.a. at lære konkrete kliniske færdigheder. I forhold til

16 dette kommer flere studerende med meget konkrete eksempler på kliniske færdigheder, de har lært og finder væsentlige: Jeg har lært hvordan man tager sig af præ-per-og postoperativ pleje af kvinderne (js7,sept) Jeg synes, man kan få operationserfaring ved at gå med til sectio (ls1,okt.) Indenfor eget fag at kunne strukturere, prioritere, planlægge og uddelegere arbejdsopgaver er et omdrejningspunkt for et stort antal af de udsagn, de studerende kommer med. Disse elementer i monofaglig læring går igen for alle kategorier af studerende, der på forskellig vis angiver, at studieafsnittet har været stedet, hvor videreudvikling af evner hertil har fundet sted: Jeg har i alle tilfælde fået en god træning i at prioritere mine opgaver og evt. også uddelegere (ss11,sept) Jeg har lært vigtigheden af at planlægge vagterne korrekt og finde ud af, hvad er det, der er i første prioritet, og hvad er det, der kan komme efterfølgende, hvis vi har tid til det (js7,dec) Det har været godt, at man har kunnet få lov til at danne sig sådan et overblik, at man har kunnet få lov til at strukturere starten på dagen og forholde sig til, hvad er det, det er vigtigt, jeg går ind og gør først (js11,okt). Jeg har personligt fået rigtig meget ud af at stemple ind og så sætte mig ned og se, hvilke opgaver der er, og gribe fat i dem en efter en og prioritere dem evt.- ja og så kommer der ting og sager fra siderne og det synes jeg også er meget udfordrende (ls2,marts) Det at lave den præoperative planlægning og medicinafstemning er meget relevant for mit fag, så det synes jeg er supergodt (ls 1+2+3,okt) Oplevelsen af at have udført opgaver selvstændigt indenfor sit eget virkefelt angives af flere studerende med varierende grader af selvstændighed. Hvor den 6. modul sygeplejestuderende er selvstændig i delopgaver, har den 11. moduls jordemoderstuderende varetaget tingene selv, som forventeligt i fht. uddannelsesniveau: Og så også selvstændighed: når man sådan har fået nogle opgaver, som man synes, man godt kunne klare, at man så har fået en lille selvtillid af det og tænker: ah, det kunne jeg godt klare selv (ss6,2,dec) Man har fået god selvstændighed og har fået lov til at arbejde med tingene selv (js11,okt) Specielt 11. moduls jordemoderstuderende og de 11. semesters lægestuderende, altså begge kategorier af studerende, der snart har Side 16

17 færdiggjort deres uddannelse, gengiver følelsen af at være færdiguddannet fagperson: Jeg har følt mig som læge i den her uge.dert er jo nærmest en supervisor til stede for os, som man har skullet tage kontakt til. Så det er selvstændigheden, jeg synes, der er det store her (ls2,marts) Ligesom den lægestuderende har følt sig som læge, så har jeg følt mig som jordemoder- med rigtig meget selvstændighed og ansvar (js11,marts) For de lægestuderende handler den monofaglige læring og selvstændighed på samme måde om prioritering af opgaver, de anvender imidlertid ofte ordene at drage konklusioner og tage beslutning. Udtalelser angående dette medtages i afsnittet om lægestuderendes læringsudbytte, side 22. Som læring i fht monofaglighed kommer flere studerende desuden ind på, at de i studieafsnittet har oplevet at se deres teoretiske viden udfordret af praksis, og at de derigennem har arbejdet med at udvikle et klinisk skøn: Jeg har været ude i nogle gråzoner, hvor man har skullet tage stilling for og imod og hvorfor-det at man nogle gange gør noget på rutinen, fordi man tænker, nu ser situationen sådan her ud, men man bliver virkelig konfronteret med det, så man får taget en helt anden slags stilling til det. (ss6,okt) Der er ret stor forskel på, hvad der står i vores obstetrikbog, og hvordan sagen foregår i praksis så det der med at stå med den praktiske erfaring og prøve at ræsonnere over, hvorfor er det lige, jeg giver den her tablet i stedet for den her det er også noget, jeg trækker med herfra (ls2,sept) Jeg har lært ikke bare at putte folk i kasser, men tænke over, hvad er det for en værdi (eks. BT) og hvad skal jeg gøre ved den sådan at man ikke bare vurderer ud fra et skema, men tænker over: hvorfor er værdien for lav hvad kan det skyldes (js7,sept) I afsnittet om læringsmiljø og pædagogisk tilgang i studieafsnittet på side 25 bliver emnet at sætte teoretisk viden i spil i praksis berørt igen men med vinklen at anvende teoretisk viden til at argumentere for faglige handlinger, som også hører under monofagligt læringsudbytte. Udsagnene giver et overordnet indtryk af, at studerende indenfor alle kategorier oplever at have arbejdet med monofaglige mål, herunder specielt at elementerne: strukturere, prioritere, planlægge og evt. uddelegere arbejdsopgaver fylder meget i de studerendes bevidsthed om, hvad de har lært. At udvikle et klinisk skøn betones ligeledes af Side 17

18 flere som væsentligt læringsudbytte. Studerende fra alle tre professioner har haft oplevelse af at være selvstændige i opgaver eller dele af opgaver, og studerende sidst i egen uddannelse påpeger desuden oplevelsen af at have følt sig som færdiguddannet fagperson. Tværfaglige mål: De mål, der er opstillet for de studerende i forhold til tværfaglighed er: at få indblik i samt at udvikle forståelse og respekt for samarbejdspartneres fag og arbejdsområder. Desuden at de studerende bliver bevidste om, hvad eget fag kan tilbyde i plejen, og hvor der er brug for samarbejde og koordinering med andre faggrupper. Endelig at de studerende ser og udnytter synergieffekten i det tværfaglige samarbejde i planlægningen af gode patientforløb. I alle de analyserede evalueringsinterviews er feltet omkring de tværfaglige mål beskrevet af to eller flere kategorier af studerende. Dermed er udsagn omkring tværfaglighed som læringsudbytte hyppigere repræsenteret end udsagn om de tre andre mål i studieafsnittet. Indblikket i de andre faggruppers funktioner kommer frem ved udtalelser fra studerende fra alle tre professioner uanset niveau i egen uddannelse. Karakteristisk er, at de studerende ofte ser deres egen professions opgaver tydeligere igennem samspillet med de andre professioner, dermed sker der her også en afgrænsning mellem egen profession og andres. Det tværfaglige samarbejde- det har været godt. Fordi man lærer sådan hvad ens eget fokus er- sådan hvad står jeg for, hvad står jordemoderen for- og hvad skal man give videre til lægen (ss6,1,dec) Samtidig med vi finder ud af, hvor er det vi skal arbejde sammen, så finder man virkelig også ud af, hvad er det man skal gøre selv, og hvornår skal vi være selvstændige så man finder ud af begge sider (js7,sept) Jeg kan godt lide at man har en funktion og min funktion var en anden end jeres funktion (ls1,sept) Hvilke beslutninger er det sygeplejersken tager, og hvilke beslutninger tager jordemoderen, hvilke beslutninger tager man som den, der skal være læge - det synes jeg man har lært rigtig meget af (ls2,sept) Specielt afklaringen mellem jordemoder- og sygeplejestuderende af, hvad der hører til professionsspecifikke opgaver i forhold til patientplejen ved sectiopatienter har dog været sværere, idet begge professioner kan varetage plejen af barselspatienter. Her ytrer de sygepleje- og jordemoderstuderende, at de ser sammenfald eller Side 18

19 overlap af opgaver men også, at de i studieafsnittet har forstået at udnytte og lære af det forskellige fokus, de har haft som studerende fra to forskellige professioner: Jeg kan godt mærke at sygeplejerske professionen ved rigtig meget om sådan noget, sårpleje og mobilisering - der har jeg lært rigtig meget om mors velbefindende- hvad er det egentligt, vi skal observere mor for (js7,dec) Jeg synes i hvert fald med jordemoder og sygeplejerske, der er der nogle af opgaver, der kan overlappe hinanden lidt, men alligevel så har vi vores spidskompetencer i det, vi laver. Jeg ved den jordemoderstuderende er måske mere inde omkring amning, end jeg er som sygeplejerske, for det har jeg ikke så meget om, og som vi så talte om:- vi kan sparre med hinanden. Så er jeg måske mere stærk på steril skift af plaster, der er jeg måske lidt mere faglig, har lidt mere med i min bagage, så på den måde kan vi sparre med hinanden (ss11,febr) Det har i høj grad været professionsrelevant, men det har også været et indblik i sygeplejen- hvordan ser vi på cicatricen. Vi har forskellige ting, vi ikke får undervisning i på jordemoder-skolen, så på en måde er det fedt at få et lidt bredere perspektiv og bare se det praktisk (js11,marts) Som det ses af ovenstående har de studerendes i høj grad blik for, hvordan de kan udnytte muligheden for at sparre med hinanden ved de opgaver, hvor en af professionerne har spidskompetencer. En enkelt udtalelse fra en jordemoderstuderende udtrykker dog manglende udbytte i forhold til den tværfaglige læring og her specielt mangel på sparring med sygeplejestuderende på modul 6: Jeg har ikke oplevet så meget tværfagligt udbytte. Fordi de sygeplejestuderende ikke er så langt i uddannelse, bliver jeg som jordemoderstuderende ikke udfordret. Jeg kunne godt selv anvendes til at blive spurgt om noget, men fik bare tak ige.(js7,2, okt) For denne studerende har det været af betydning, at der er forskel på niveauet af specialviden om barsels- og spædbarnspleje/det obstetriske mellem 6. moduls sygeplejestuderende og 7. moduls jordemoderstuderende. Hun udtrykker, at hun ikke har oplevet, at sparring har været mulig, hvorved tværfaglig læring er formindsket. For denne studerende er det tværfaglige udbytte dermed begrænset. Dette perspektiv kan ikke genfindes i andre studerendes udtalelser. Læringsudbytte omhandlende synergieffekt ved at arbejde tværfagligt det at der samlet set ydes en mere kvalificeret pleje, hvor tid og ressourcer udnyttes optimalt kommer tydeligt til udtryk. Det nævnes Side 19

20 af alle kategorier af studerende uanset niveau i egen uddannelse, og de tillægger det væsentlig betydning: Det har været rigtig lærerigt og virkelig givende; man kan virkelig se, hvad er det, det handler om, når der er tale om tværfagligt samarbejde og tværfaglig koordination omkring en patient (ss6,1, sept) Jeg synes tit i en profession, så er man ret hurtig til at værne om sit eget fag og sin egen profession, i stedet for at se ud over sin egen næsetip og se, at andre kan faktisk også noget- og vi kan rent faktisk bruge hinanden og hjælpe hinanden (js7,dec) Jeg synes også, det har været vigtigt at blive klar over, hvad man IKKE skal lave. Man skal ikke gå og lave dobbeltarbejde, og man skal lave det, man er uddannet til (ls3,okt) Det er jo også det, vi skal lære: at gøre det nemt for hinanden, ud fra hvert vores område (ls2,sept) I tilknytning til udsagnet lige herover er en væsentlig læring specielt for lægestuderende, i hvor høj grad de kan støtte sig til professionsbachelorerne fra sygepleje- og jordemoderuddannelsen. Flere lægestuderende betoner, at de kan se et tidsbesparende element i at vide, at der er nogen at spørge, så de ikke skal løse opgaven alene; dette behandles yderligere under det specifikke læringsudbytte for lægestuderende side 22: Bare det at udnytte de andre faggruppers viden og tale sammen, før man går i gang med en patient og vide, hvad er det for en patient, og hvad er det, jeg skal kigge mest på, det er tidsbesparende (ls2, marts) Jeg vil kunne spørge jordemoder og sygeplejerske, og så sparer man tid på den måde, og det er super at få synliggjort her (ls3,okt) Respekt for og tillid til de andre professioner vises tydeligt allerede i alle ovenstående udsagn. Det er et væsentligt og hyppigt nævnt læringsudbytte af opholdet i studieafsnittet. Følgende tre udtalelser fra henholdsvis sygepleje-, læge- og jordemoderstuderende fra evalueringsinterviewet i december kan yderligere illustrere læringen: Man beundrer de andre faggrupper, hvad de besidder af kompetencer I læger, I skal ofte lave en konklusion på en, I slet ikke kender det er ofte kun lige ud fra journalen og så hvad vi referer, så skal I drage en konklusion-wow (ss6,2,dec) Jeg kan godt mærke det der med, hvis jeg skulle være jordemoder og sidde hos dem (de fødende,) og de bare er mega-urimelige, jeg kan godt mærke, det er godt, det ikke er mig, der skal gøre det, det ville jeg simpelthen ikke kunne - så respekt for, at man med ophøjet ro og smil på læben kan det (ls,dec) Og lige så meget som den lægestuderende siger, hun har respekt for vores profession, så kan jeg godt mærke, at det er godt, jeg ikke har helt Side 20

21 det der store ansvar, som de lægestuderende har, for det kræver en høj faglig viden og et stort overblik (js7,dec) Også her er der tale om, at studerende fra alle professioner og på forskellige niveauer i egen uddannelse tilkendegiver, at tiltroen til samarbejdspartnere er vigtig læring at tage med sig fra studieafsnittet. En sygeplejestuderende på modul 6 og en jordemoderstuderende på modul 7 beskriver med disse udtalelser, at de allerede på dette tidlige tidspunkt i egen uddannelse tager en forståelse af tværfagligt samarbejde med sig fra studieafsnittet: At der ikke er nogen, der er vigtigere end de andre, at vi faktisk alle sammen er lige vigtige (ss6,1,dec) Det er rigtig vigtigt, vi samler det til en cirkel og bruger hinanden, for det er trods alt den behandling, vi yder til patienten, der er det vigtigste (js7,dec) Samlet set giver disse udtalelser sammen med øvrige udsagn angående den tværfaglige læring belæg for at konkludere, at det for alle kategorier af studerende uanset niveau i egen uddannelse bliver tydeligt, hvad det vil sige med hver sin professionelle rolle at være en del af et team, der i fællesskab løser opgaver omkring patienten. De lærer igennem opholdet i studieafsnittet at være samarbejdspartnere i et team og ser nødvendigheden heraf. En sammenfatning af ovenstående er, at alle kategorier af studerende beskriver, at der er sket læring i relation til de tværfaglige læringsmål under opholdet i studieafsnittet. De studerende har fået indblik i de andre professioner og kan tydeligere se, hvilke opgaver i samarbejdet, der hører til deres eget fagfelt, og hvilke, der hører til andres fagfelt. Ydermere har opholdet og samarbejdet skabt respekt for og tillid til de andre faggrupper og åbnet et blik for den synergieffekt, tværfaglighed kan give. Velviljen til at anvende og koordinere med hinanden er stor. De studerende udtrykker dermed at have lært at være en del af et team i samarbejdet omkring patienten. Det tværfaglige læringsudbytte betragtes af næsten alle studerende som vigtigste udbytte under opholdet i studieafsnittet. Fagprofessionelle mål: Disse mål omhandler dokumentation, faglige standarder, patientsikkerhed og nævnes kun i mindre grad som det vigtigste, der kan læres i studieafsnittet. En enkelt studerende beskriver, at hun har Side 21

22 lært, at e-doks procedurer og forskrifter kan være adgang til ny viden i et ukendt felt for hende som sygeplejestuderende på modul 6: Jeg har brugt e-dok, fordi vi har ikke særlig meget om barnepleje og barsel på skolen, og så har man jo behov for noget viden herude (ss6, febr) En jordemoderstuderende på modul 7 tænker e-dok som en skabelon med forslag: Når man finder en e-dok f.eks. på udskrivelsessamtalen, så er det virkelig udførligt, hvad man kan komme ind på,- det synes jeg har været helt vildt dejligt, så kan man tilrettelægge sit eget. Fedt at kunne finde en skabelon derinde (js7, febr) Og endelig nævner en lægestuderende nødvendigheden af, men også begrænsningen ved anvendelse af e-dok: Jeg har lært jeg skal bruge e-dok rigtig meget og at der er rigtig meget derinde men der er ikke altid en forklaring derinde, så nogen gange skal man prøve at undersøge det og finde den rigtige at spørge (ls1,febr) Enkelte udtalelser, der i analysen er relateret til monofaglige mål indeholder også elementer af fagprofessionelle mål i forhold til at yde en kvalificeret pleje eksempelvis med fokus på patientsikkerhed. Her fra en jordemoderstuderende: Jeg har lært at administrere medicinske præparater: hvor meget fokus, der egentligt skal være, når man står ude i medicinrummet, og det kan ikke hjælpe noget at man har tankerne alle mulige andre steder hvor vigtigt det er, at man får checket de ting, man skal checke, at det ikke bare er for sjov, at man skal checke holdbarhedsdato, dosering og sådan noget (js7,dec) Overordnet set anser de studerende ikke de fagprofessionelle mål for den vigtigste læring at tage med videre fra opholdet i studieafsnittet. Personlige mål: Under disse mål indgår at have/få tillid til sig selv, oplevelse af at kunne selv og generel personlig udvikling. Målene betones af enkelte studerende, men er ikke i fokus i samme grad som læring i mono- og tværfaglighed. Der er dog udtalelser, der relaterer sig til personlige mål, fra studerende fra alle professioner og på alle niveauer: Jeg tror, jeg har fundet ud af, jeg skal tro mere på, at det er rigtigt, det jeg egentligt gør (ss11,febr) Jeg kan også mærke, jeg har fundet ud af, jeg kan faktisk også selv noget,. Når jeg kommer ind på en stue, så.henvender (parret) sig til Side 22

23 mig, ikke vejlederen- fordi jeg også formår at vise, at jeg rent faktisk kan noget (js7,dec) Som udgangspunkt skal man jo selv agere lægen, det synes jeg, man lærer utroligt meget af det er faktisk rigtig rart, man finder ud af, jeg kan faktisk godt (ls2,sept) I udsagnene herunder påpeger de studerende, hvordan rammerne i studieafsnittet har givet mulighed for at udvikle tilliden til sig selv og sine faglige handlinger. Dette behandles yderligere under emnet læringsmiljø og pædagogiske metoder side 25: Der sker en udvikling med en selv og hvad man evner, fordi man får tildelt et ansvar, og der er tid til at det her ansvar, det kan udvikle en (ss6,1,dec) Jeg er blevet bedre til at tro på, at det, jeg kommer frem til, er en faglig handling herinde, det faktisk også godt kunne være en korrekt handling, fordi at vejlederne har været gode til at holde sig i baggrunden (js7,febr) Konkluderende kan det siges, at arbejdet med personlige mål naturligt udtrykkes som vigtigt individuelt læringspunkt, hvis den enkelte har fundet det væsentligt. At udvikle en tillid til egne evner kan foregå i studieafsnittets rammer, men nævnes kun af få. Opsamling på læringsudbytte for alle kategorier af studerende i Obstetrisk Studieafsnit Studerende indenfor alle kategorier oplever at have arbejdet med monofaglige mål, herunder er det specielt elementerne: strukturere, prioritere, planlægge og evt. uddelegere arbejdsopgaver fylder meget i de studerendes bevidsthed om, hvad de har lært. At udvikle et klinisk skøn betones ligeledes af flere som væsentligt læringsudbytte. De studerende har haft oplevelse af at være selvstændige i dele af eller hele opgaver, og studerende sidst i egen uddannelse påpeger desuden oplevelsen af at have følt sig som færdiguddannet fagperson. Alle kategorier af studerende beskriver, at der er sket læring i relation til de tværfaglige mål under opholdet i studieafsnittet. De studerende har fået indblik i de andre professioner og kan tydeligere se, hvilke opgaver i samarbejdet, der hører til deres eget fagfelt, og hvilke, der hører til andres fagfelt. Ydermere har opholdet og samarbejdet skabt respekt for Side 23

24 og tillid til de andre faggrupper og åbnet et blik for den synergieffekt, tværfaglighed kan give. Velvilje til at anvende og koordinere med hinanden fremgår tydeligt. Det tværfaglige læringsudbytte betragtes af næsten alle studerende som vigtigste udbytte under opholdet i studieafsnittet. Overordnet set ser de studerende derimod ikke fagprofessionelle mål omkring dokumentation og procedurer som den vigtigste læring at tage med videre fra opholdet i studieafsnittet. At have arbejdet med personlige mål, her specielt at udvikle en tillid til egne evner kan foregå i studieafsnittets rammer; men det opfattes kun af et fåtal af studerende som del af det vigtigste læringsudbytte fra studieafsnittet. Specifikt læringsudbytte for de tre professioner Dette afsnit kan læses som supplement til afsnittet om det fælles læringsudbytte. Her fokuseres på temaer og tendenser, der under analysen er set som specielt relateret til en enkelt professions læringsudbytte. Sygeplejestuderende: For de sygeplejestuderende på modul 6 er det kun anden gang, de deltager i praksis, de har før opholdet i studieafsnittet være uger på en sengeafdeling, i hjemmeplejen eller lignende. Dermed kan mødet med indlagte patienterne og andre faggrupper på et sygehus stadig være relativt nyt. To udtalelser viser, hvad netop denne type studerende tager med sig fra studieafsnittet som væsentlig læring: Man får ligesom den her helhedsorienterede pleje- at man ligesom kan se i et større perspektiv, og at man ikke kun skal tænke på sin egen vagt, men at man også skal tænke på, hvad man overleverer til de andre, og hvad de skal gøre. At man lige pludselig får hele perspektivet med i stedet for, at man bare møder ind fra 7-15 og de opgaver, der er der, det er dem, man koncentrerer sig om her koncentrerer man sig også om, hvad der skal ske fremad (ss1,marts) Menneske-menneske som relation- her kan mere overskue, hvem er det,den her person er, og hvordan kan jeg reagere på den her person/familie Side 24

25 ..det giver mulighed for mig som sygeplejestuderende at udfolde mig lidt mere og ikke bare kigge på det sår, der skal have plaster på - men se helheden og familien (ss2,sept) Det kommer her til udtryk, at opholdet har udvidet deres syn på, hvad der ligger i at arbejde med patienter, de taler om at få hele perspektivet med, at se helheden, og de ser det som væsentlig læringsudbytte fra studieafsnittet at få dette bredere perspektiv. Udtalelser fra enkelte modul 6 sygeplejestuderende tyder på, at de oplever sig som mindre kompetente måske især i sammenligning med de jordemoderstuderende på 7. modul, der i forhold til uddannelseslængde er på samme niveau: Jeg har oplevet, at de andre har kunnet øge min viden, jeg kommer her på bar bund i fht til det med børn og sådan noget (ss6,okt) En anden modul 6 sygeplejestuderende ser klart, at det handler om at være på vej i en generalistuddannelse og en specialistuddannelse, hvilket hun betragter mere som et faktum end et problem: Jeg kan godt føle, at jeg ikke er lige så meget i dybden som jordemødrene, men det er jeg jo heller ikke I har jo brugt to år på det her i dybden, hvor jeg har brugt to år på rigtig mange forskellige emner. Så det kan jeg helt klart godt mærke, men det gør også, at jeg tør tage den her kontakt(til de andre studerende) og spørge hvordan er det lige, det er (ss6,2,marts) På trods af at være kortest henne i egen uddannelse oplever hovedparten af de 6. modul sygeplejestuderende sig som ligeværdige deltagere, der har kunnet bidrage med viden til de andre: Nu har jeg meget den der: uha lægerne de er højere end mig, men her har man følt den der, at vi er lige, at man godt har kunnet gå til hinanden og sige: ved du hvad, jeg er i tvivl, og så har vi fundet ud af det sammen manhar ikke følt sig dum ved at gå hen og spørge (ss6,2,dec) Det, at man arbejder på tværs af faggrupperne, betyder også, at man kan supplere med at give en masse viden- det lærer man selv af.(ss6,1 dec) Opsamling: Analysen af de 6. moduls sygeplejestuderendes udsagn viser således dels, at tilrettelæggelsen i studieafsnittet kan bidrage til, at de udvikler en bredere forståelse for helheden i patientplejen, dels at de trods deres ringere udgangspunkt med mindre praktisk erfaring og mindre viden indenfor specialet oftest kan indgå i det tværfaglige samarbejde med en følelse af at bidrage og være jævnbyrdige med de andre studerende. Side 25

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium

Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium Alle har ret til at være her Vi har alle en rolle at spille Vi har alle nogle pligter Flemming Jakobsen, uddannelseskonsulent, ph.d. Ortopædkirurgisk Forskningsafsnit Universitetsklinik for hånd-, hofte-

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold AFSNIT FOR SVANGRE OG BARSEL OBSTETRISK GYNÆKOLOGISK AFDELING G73 ROSKILDE SYGEHUS 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

6. Sammenfatning og anbefalinger i forhold til kategorierne

6. Sammenfatning og anbefalinger i forhold til kategorierne 1 6. Sammenfatning og anbefalinger i forhold til kategorierne I dette afsnit præsenteres sammenfatning og anbefalinger, som er fremkommet og udledt af analyse af de empiriske data i forhold til kategorierne:

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering

Læs mere

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold AFSNIT FOR SVANGRE OG BARSEL OBSTETRISK GYNÆKOLOGISK AFDELING G73 ROSKILDE SYGEHUS 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012

Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Indhold Baggrundsoplysninger om aftagerne/respondenterne til jordemoderuddannelsen 3 De nyuddannedes kompetencer overordnet set 4 Vigtighed af kompetencer

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Hvorfor vedvarende fokus på tværfaglighed, teamwork, læring og samarbejde indenfor sygehusvæsenet? Hvorfor ordet interprofessionalitet?

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje. Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. 1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139

Læs mere

Situationsbestemt kommunikation

Situationsbestemt kommunikation Gør tanke til handling VIA University College Situationsbestemt kommunikation Workshop v. uddannelsesansvarlig Linda Nebel & underviser Stine Leegaard Jepsen 1 Situationsbestemt kommunikation Begrebet

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Radiografuddannelsens relevans

Radiografuddannelsens relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...

Læs mere

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende.

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er at indsamle oplysninger om de uddannelsestilbud, du som sygeplejerstuderende

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2 Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)

Læs mere

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Indholdsfortegnelse Organisering af klinisk undervisning i Assens Kommune... 3 Formål... 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Rammer for læring til sygeplejestuderende Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og Kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.

Læs mere

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er, at indsamle oplysninger om de

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi Modul 3 - Klinik Revideret April 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid

Læs mere

Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune

Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune 1) Selvevaluering for klinisk undervisning for perioden august 2013-2014 2+3) 4) Selvevaluering og handleplan af læringsmiljøet

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Konklusion på evaluering af modul 9

Konklusion på evaluering af modul 9 Konklusion på evaluering af modul 9 Hold: FH77 Svarprocent: 91 (31 studerende ud af 34) Dato: Forår- semesteret 2011 Konklusion: Overordnet tilfredshed: Stort set alle studerende (94 %) svarer, at de i

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Introduktion 3. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb På dette semester kommer du til at arbejde med patient-/borgerforløb

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Akut Sengeafsnit, ASA Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61, 7400 Herning Tlf: 78432000 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

STRATEGISKE SIGTELINJER

STRATEGISKE SIGTELINJER STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Det tværprofessionelle kontinuum

Det tværprofessionelle kontinuum Læring med, af og om hinanden fra et tværfagligt studieafsnit Flemming Jakobsen, uddannelseskonsulent ph.d. Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Regionshospitalet Holstebro Tværfagligt studieafsnit Studerende

Læs mere