Forord. Med venlig hilsen Jesper Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Med venlig hilsen Jesper Andersen"

Transkript

1 Lærervejledning

2 Forord Undervisningsmaterialet Ida og de kyllinger er et kig ind i en moderne slagtekyllingeproduktion, hvor børnene får mulighed for at blive konfronteret med mange af de problemstillinger, som ofte bliver tillagt det industrialiserede landbrug i almindelighed og slagtekyllingeproduktionen i særdeleshed. Med materialet er det vores mål, at børnene kan få et realistisk indblik i, hvor maden kommer fra, og hvordan den produceres, så de i fremtiden kan træffe oplyste valg og danne sig klare holdninger, når de står ved køledisken eller bliver konfronteret med historier i medierne. Som kyllingeproducenter er det meget væsentligt, at vi giver et realistisk og usentimentalt billede af vores produktion for det er vores oplevelse, at det er i sammenstødet mellem det idylliserede billede af landbruget og det moderne landbrugs virkelighed, at mange problemer opstår. Derfor, har vi udviklet dette materiale, som vi håber I vil fi nde godt og inspirerende. Med venlig hilsen Jesper Andersen Kyllingeproducent og formand for Dansk Slagtefjerkræs Produktions-Udvalg Dansk Slagtefjerkræ er brancheorganisation for produktionen af slagtefjerkræ. Organisationens opgave er at fremme produktion og afsætning af dansk fjerkræ og forarbejdede produkter heraf, samt at varetage medlemmernes fælles interesser.

3 Formål med undervisningsmaterialet Dansk Slagtefjerkræ ser det som sin opgave at bidrage til, at børn og offentligheden generelt opnår kendskab til og forståelse for produktionen af slagtefjerkræ i Danmark og produktionens samspil med samfundet. ernæringsmæssige aspekter, samt en generel forståelse af forholdet mellem dyr og mennesker og dermed give eleverne lejlighed til at arbejde med dyr som andet end kæledyr og dyr i naturen Det er med udgangspunkt i denne målsætning, at motivet for udarbejdelsen af undervisningsmaterialet skal ses. Materialet er primært tænkt som et redskab for natur/teknik-lærere i klasse, men kan med fordel ligge til grund for tværfaglige undervisningsforløb. Undervisningsmaterialet Ida og de kyllinger har til formål at give eleverne: et realistisk indblik i moderne produktion af slagtekyllinger et grundlag for at forstå og med tiden forholde sig til problematiske problemstillinger vedr. det moderne landbrug i almindelighed og slagtefjerkræproduktion i særdeleshed dyrevelfærds aspekter, sundheds- og Hensigten er at introducere eleverne til kyllingernes livsforløb og landmandens arbejde med dyrene set i et realistisk og sagligt lys. For den enkelte fjerkræproducent er produktionen først og fremmest et levebrød og må nødvendigvis effektiviseres, hvis han eller hun skal kunne klare sig i konkurrencen. Det sætter naturligvis sit præg på produktionsformen. Undervisningsmaterialet giver sit bidrag til en kompetent diskussion af forholdet mellem menneske og natur med udgangspunkt i den moderne produktion af slagtekyllinger. Materialet Undervisningsmaterialet består af elevhæftet Ida og de kyllinger på 24 sider med illustrationer i akvarel lærervejledning med oplæg til diskussioner kopi-ark med opgaver og forsøg hjemmeside med faktuelt uddybende oplevelsesunivers og opskrifter ( plakat, der illustrerer en kyllings liv fra daggammel kylling til middagsbordet diplom, som kan uddeles til eleverne ved afslutningen af undervisningsforløbet Alle elementerne bygger på en fælles reference ramme således, at de understøtter hinanden. Elementerne kan benyttes samlet eller enkeltvist efter klassens behov og lærerens formål. Materialet lægger således op til en fl eksibel kombination, der kan passe ind i forskellige undervisningssammenhænge. Elevhæfte Hæftet giver et indblik i den moderne produktion af slagtekyllinger fra ægget udklækkes til kyllingen køres til slagteriet, hvorefter den ender på middagsbordet. Formidlingen tager udgangspunkt i karaktererne, Ida og Kalle, og deres introduktion til landmandens arbejde på kyllingefarmen. Historien danner rammen om den faglige formidling og giver eleverne en mulighed for indlevelse i og undren over processen. Hver side behandler et relevant emne og illustreres med fl otte tegninger, som understøtter forståelsen af emnet. Hvert emne suppleres hertil med spørgsmål til videre diskussion stillet fra børnenes eget perspektiv og med en naturlig undren fra fantasidyret Kalle. Hjemmeside Hjemmesiden består af et oplevelsesunivers med en detaljeret og visuel forklaring af en lang række processer og sammenhænge i produktionsmiljøet. Desuden giver siden mulighed for at hente lettilgængelige opskrifter med kylling. Plakat og diplom Til undervisningsmaterialet hører en plakat, der viser slagtekyllingens udvikling fra udklækning til middagsbordet. Diplomerne er beregnet til uddeling efter eleverne har gennemgået materialet og afrundet undervisningsforløbet med opgaveark 5.

4 Didaktiske overvejelser Materialet henvender sig hovedsageligt til undervisningen i natur/teknik i 3. og 4. klasse, men giver samtidig mulighed for tværfaglige undervisningsforløb med historie- og danskundervisningen, samt i forbindelse med projektarbejde. planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer herunder vand og affald (se - trinmål efter 2. klassetrin) Undervisningen i produktion af slagtefjerkræ giver mulighed for at give eleverne En forståelse af, hvad slagtekyllinger er og hvordan de opdrættes Et indblik i moderne landbrug En forståelse af forholdet mellem dyr og mennesker Herigennem opnår eleverne mulighed for aktivt at tage stilling og handle ud fra denne viden i deres forhold til produktionen af fødevarer Natur/teknik Processerne bag produktionen af danske slagtekyllinger egner sig til undervisningen i faget natur/teknik, idet produktionen afspejler et vigtigt forhold mellem menneske og natur. Undervisningsministeriet har i Fælles Mål netop lagt op til, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. gennem undervisningen i natur/teknik. Specielt for 3. og 4. klasse er det vigtigt, at eleverne opnår kendskab til og nærmere forståelse for menneskets samspil med naturen. Menneskets samspil med naturen Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tage hensyn til Undervisningsmaterialet tager fat i en forståelse af dyr som andet end kæledyr, og giver eleverne mulighed for at skelne mellem kæledyr, naturens vilde dyr og de dyr, som indgår i produktionen af fødevarer. Undervisningsministeriets læseplaner for natur/teknik lægger endvidere op til, at eleverne arbejder med naturens mangfoldighed i sammenhæng med menneskets brug og udnyttelse af naturen. Eleverne opfordres således til at arbejde med livsbetingelser for mennesker, dyr og planter anskuet ud fra den bagvedliggende historiske proces, som har præget udviklingen. Efter eleverne har opnået en solid basisviden om kyllingernes livsbetingelser, inddrages de i etiske overvejelser, som grundlag for egen vurdering og stillingtagen. Tværfaglig undervisning Undervisningsmaterialet er udformet, så det giver fl eksible anvendelsesmuligheder både inden for natur/ teknik undervisningen, men også inden for elevernes selvstændige projekter, samt i historie- og danskundervisningen. Ved at inddrage materialet i danskundervisningen trænes elevernes sproglige udtryksformer, meningsudveksling, læseforståelse og skrivefærdigheder. I historieundervisningen giver emnet mulighed for at se nærmere på den historiske udvikling af forholdet mellem menneske og natur. Side for side Baggrund og idéer til undervisningen Nedenfor skitseres en række idéer og problemstillinger til konkrete klassediskussioner og -opgaver i forbindelse med gennemgangen af undervisningshæftet. Side 5 Eleverne får her et indblik i de forskellige typer kyllinger, som fi ndes og kan derudfra anskue dyrene som specialiserede arter, der er opdrættet til et specifi kt formål heriblandt kødproduktion. Dyr er altså ikke kun kæledyr eller dyr i naturen dyr er også noget, man producerer. Slagtekyllinger er én specielt fremavlet type kyllinger, der adskiller sig væsentligt fra æglæggende høns og de høns, som mange har gående i haven. Klassen kan defi nere kategorier af dyr (vildt, kæledyr, produktionsdyr) og derefter, i små grupper, lave lister over dyr inden for de forskellige kategorier. (Se opgaveark 1) I Danmark blev der i 2003 produceret ca. 135 millioner slagtekyllinger i traditionelt opdræt. Produktionen af alternative slagtekyllinger var til sammenligning i 2003 på 1,5 mio. bornholmerhaner og økologiske kyllinger. Se mere på økologisk landsforenings hjemmeside

5 Eleverne kan bl.a. undersøge og diskutere, hvilke dyrearter, man traditionelt opdrætter til forskellige former for fødevareproduktion, og hvilke dyr, der bruges som kæledyr eller lever vildt i naturen. Målet er her at anskueliggøre forholdet mellem menneske og natur og dermed indføre eleverne i et anderledes forhold til dyr, end de er vant til fra deres kæledyr. Fakta om rugning og klækning: Umiddelbart efter at æggene er lagt, bliver de indsamlet, desinfi ceret og transporteret til rugeriet. Her anbringes æggene i en forruger, som sørger for, at æggene har den rigtige temperatur, og at de bliver vendt. Efter 18 dage overføres æggene til klækkere, hvor de skal være de sidste 3 dage inden klækningen. 2 dage efter klækningen står kyllingerne på gulvet i stalden. Under hele processen er temperatur, vending af æggene og fugtighed overvåget af computere. Side 7 Vi er alle en del af samfundet og som forbrugere en vigtig faktor i de forhold, som har indfl ydelse på landbrugets produktionsforhold. Produktionen af slagtekyllinger er afhængig af forbrugernes ønsker om den rette kvalitet og pris kyllinger i en stald på 2000 m 2 betyder, at kyllingerne går langt tættere end kyllinger ville gå i naturen. Hvad betyder det for vores forståelse af dyr? (Se opgaveark 2 og 3) Her kan klassen fx sammenligne med de forhold, man byder andre dyr en hamster i bur, en kat i en lejlighed eller en ko i en stald. Diskutér også, hvad dyrenes hverdag går med fx spise, drikke, støvbade og sove. Skrabekyllingens skæbne: Fjerkræslagteriet Danpo lancerede i 1995 en skrabekylling, der voksede i 56 dage under særlige dyrevenlige forhold. Kyllingen var anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og kostede ca. dobbelt så meget som en traditionel kølet kylling. Desværre nåede skrabekyllingen aldrig mere end 1,5 % af markedet, og efter Danpo i fl ere år havde været tvunget til at sælge op mod halvdelen af de producerede skrabekyllinger som almindelige kyllinger, opgav man i efteråret 2001 salget. Side 9 Fjerkræproducenterne tager en masse forholdsregler for at undgå at kyllingerne smittes med sygdomsfremkaldende bakterier, som salmonella og campylobacter. Der er naturligvis andre bakterier, som ikke er sygdomsfremkaldende for mennesker, og det er ikke altid, der er fare for smitte, men landmanden tager ingen chancer og tager derfor skoene af, skifter til helt rene sko, vasker hænder og ifører sig en dragt, inden han gå ind til kyllingerne. De sygdomsfremkaldende bakterier befi nder sig primært på andre dyr (især fugle) og deres efterladenskaber. Man må derfor ikke holde fugle som kæledyr på en kyllingefarm. Forklar evt. hvordan bakterier bringes videre fra dyr til mennesker. Klassen kan også kigge nærmere på bakterier gennem et mikroskop (fx yoghurt eller en bussemand). (Se opgaveark 4) Salmonellahandlingsplanen en dansk succes: Den danske salmonellahandlingsplan blev første gang introduceret i 1996 efter fl ere og fl ere mennesker fi k salmonellatilfælde. Kyllinger og æg blev identifi ceret som de primære årsager og man indførte en omfattende sanering af den danske kyllingeog ægproduktion. De danske kyllinger kommer i dag fra æg, som lægges af høner, der blev importeret fra Sverige som æg. Det sikrer en salmonellafri produktion helt frem til kyllingerne bliver sat ind hos landmanden. Herefter skal en streng hygiejne sikre, at kyllingerne ikke får salmonella mens de er i stalden. I 1997 var 12,9% af samtlige kyllinger infi ceret med salmonella i dag er tallet ca. 1%. Danske kyllinger er årsag til mindre end 1% af de salmonellainfektioner, der hvert år rammer danskerne. Se mere på fødevaredirektoratets hjemmeside Side 11 Kyllinger (og andre fugle) tisser ikke. Derfor er det muligt at holde strøelsen tør, hvis temperaturen, udluftningen, foderet, vandtilførslen og en masse andre faktorer tilpasses. Kyllingerne går i den samme strøelse gennem deres ophold i stalden og til sidst bliver strøelsen varm fra nedbrydningen. Hvis strøelsen bliver fugtig foregår der en større ammoniakfordampning, som kombineret med fugtig strøelse svider kyllingernes fødder, mens en for tør strøelse heller ikke er godt for kyllingernes skind. Strøelseskvaliteten er derfor en vigtig faktor for kyllingernes velfærd, som der altid arbejdes med. Læs om den aktuelle situation på Hvem skal bestemme, hvad der er god dyrevelfærd: Videnskabsmænd? Landmænd? Politikere? Forbrugere? Undersøg lovgivningen og tag en diskussion om dyrevelfærd.

6 Side 13 Lys og fodring styres centralt fra en computer, så kyllingerne fodres regelmæssigt og får en døgnrytme, der er optimeret både til vækst og dyrevelfærd. Døgnrytmen har bl.a. betydning for kalkoptaget i knoglerne, hvilket er vigtigt for benenes udvikling. En stadig større del af produktionen kontrolleres i dag ved hjælp af en computer. Både kvæg- og svineavlere bruger også computere og maskiner, som styrer fodring, malkning osv. Historisk set har landbruget altid brugt hjælpemidler, men med mere avancerede systemer kan fx én landmand i dag klare en hel kyllingeproduktion. Diskutér, hvordan maskiner og computere har præget vores og landmandens hverdag fra gamle dage til nutidens industrialiserede samfund. Side 15 Med kyllinger i en stald vil svage kyllinger hurtigt blive taberne i kampen om mad. Når en kylling skiller sig ud ved at være syg eller svag, er det derfor mest dyrevenligt at afl ive den. Men også ud fra et økonomisk perspektiv og ud fra muligheden for at en sygdom spredes, kan det derfor bedst betale sig for landmanden at afl ive syge kyllinger. Dyrevelfærd og økonomiske forhold er således ikke altid modstridende, men er begge vigtige overvejelser for landmanden. Klassen kan her tage en dyreetisk diskussion og fi nde fordele og ulemper ved, at man afl iver enkelte syge kyllingerne i stedet for at helbrede dem. Hvordan gør følelser sig gældende i denne stillingtagen? Hvornår afl iver man ellers dyr? Side 17 Som landmand har man et stort ansvar for dyrenes helbred og livskvalitet. Lever man ikke op til det, kan man miste penge, retten til at avle, samt straffes med bøde eller hæfte. Diskutér hvilket ansvar vi har som mennesker, når vi påtager os at passe et dyr. Hvilke ting skal man tage hensyn til, og hvad skal man huske? Hvad er forskellene mellem kæledyr og dyr i landbruget? Hvorfor har man kæledyr? Hvorfor har man produktionsdyr? Se mere om, hvad dyreværnsloven siger om dyr i landbruget på Lov om hold af slagtekyllinger: Danmark er det eneste land i verden, hvor der er en decideret lov, der regulerer alle dyrevelfærdsmæssige aspekter af kyllingeproduktionen. Loven blev vedtaget 1. januar 2002 efter et grundigt samarbejde mellem myndigheder, dyreværnsorganisationer og fjerkræbranchen. Loven sætter skrappe krav til dyrevelfærden i den danske produktion og håndhæves af de regionale fødevareregioner. Se mere på eller Side 19 Der fi ndes hele tiden nye metoder til opdræt af kyllinger. Dyrene er kommet fra bure og ned på jorden i strøelse, som med nye metoder holdes tørt. Foderet er kontrolleret for bakterier, sammensat efter bestemte forhold og kan tilpasses med hele hvedekorn, så kyllingerne vokser til en helt bestemt størrelse. Når kyllingerne indfanges til slagtning er der også udviklet nye metoder, der giver færrest skader på kyllingerne og sikrer en dyreetisk indfangning. Da man indfangede kyllingerne med hænderne var stress-påvirkningen større end i dag og hver arbejdsmand gik med fem baskende kyllinger i hver hånd. (Se videooptagelse af fangemaskinen på hjemmesiden Side 21 Holdes strøelsen tør under produktionen er der gode vilkår for en mikrobiel omsætning af kyllingernes gødning, som således udvikler varme. Her kan klassen evt. diskutere usynlige processer og sammenligne med andre tilfælde af varmeudvikling. Som et praktisk eksperiment kan eleverne komme våd sammenpresset halm tilsat kunstgødning i en plastsæk og følge varmeudviklingen. Side 23 Danskerne spiser mere og mere kyllingekød. I gennemsnit spiste hver dansker 20,5 kg kylling i Forbruget var i 2002 dobbelt så stort som i 1995, men danskerne har samtidig et noget lavere forbrug end i mange andre lande og 2 1 / 2 gange lavere end i USA. Når kyllingekød bliver en stadig større del af vores kost, er det vigtigt at kende baggrunden for det, vi kommer i munden. Ved at tage fat i en snak om kylling som mad tilskyndes eleverne til at koble deres tilegnede baggrundsviden med den mad, de spiser. Efter gennemgangen af elevhæftet er det en god idé at opdele klassen i mindre grupper, der selvstændigt arbejder videre med konkrete forhold i produktionen (via hjemmesiden), samt diskutere fjerkræproduktionen i et bredere perspektiv relateret til deres hverdag eller til fødevareproduktion i det hele taget.

7 Brug af hjemmesiden På kan eleverne gå mere i dybden med en række emner inden for kyllingeproduktionen gennem et lærerigt oplevelsesunivers. Universet præsenterer kyllingefarmen visuelt, så eleverne kan se, hvordan der ser ud, og klikke sig frem til en forklaring af, hvordan alting fungerer på en moderne kyllingefarm. Emneforklaringerne består dels i en visuel forklaring med tilhørende tekst, dels i Ida og Kalles undrende spørgsmål og dels i supplerende materiale i form af fotografi er, video mv. svære at sætte sig ind i uden visuelle midler, og som kan give mulighed for at børnene kan udforske produktionsmiljøet. Universet er opdelt i tre hovedområder stalden, forrummet og omgivelserne omkring produktionsmiljøet. Hjemmesiden indeholder desuden en samling af let tilgængelige opskrifter med kylling, som børnene kan lave derhjemme. Siden skal ses som et supplement til elevhæftet, og skal især belyse de sider af produktionen, som kan være

8

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

og UEA (Uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.) Udarbejdet af:

og UEA (Uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.) Udarbejdet af: Grønt Flag og UEA (Uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.) Inspirationshæfte til tema: Bæredygtigt forbrug Udarbejdet af: Ungdommens uddannelsesvejledning Tønder ( UEA koordinator Marianne

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

ROSE KYLLING ER 100% DANSK

ROSE KYLLING ER 100% DANSK SORTIMENT 2018 ROSE KYLLING ER 100% DANSK ROSE er lig med velsmagende produkter af høj kvalitet, der giver de bedste muligheder for at skabe inspirerende og smagfulde måltider. En ROSE Kylling er opvokset,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Materialet viser også, hvor man støder på bakterier i fødevarer, og hvad man kan gøre for ikke at blive smittet af de skadelige bakterier.

Materialet viser også, hvor man støder på bakterier i fødevarer, og hvad man kan gøre for ikke at blive smittet af de skadelige bakterier. Lærervejledning Forord Dansk Slagtefjerkræ har med faglig bistand fra Fødevarestyrelsen udviklet materialet Bakterier i din hverdag for at sætte fokus på bakterier i fødevarer, og samtidig belyse diskussionen

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Forord. Med venlig hilsen Per V. Møller Formand for Dansk Slagtefjerkræ

Forord. Med venlig hilsen Per V. Møller Formand for Dansk Slagtefjerkræ Lærervejledning Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet til faget samfundsfag i 9. og 10. klasse. Det stiller skarpt på valg og dilemmaer, som vi stilles overfor, når vi skal vælge fødevarer.

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

100% DANSK ROSE KYLLING ER. En ROSE Kylling er opvokset, slagtet og pakket i Danmark og det giver mange fordele

100% DANSK   ROSE KYLLING ER. En ROSE Kylling er opvokset, slagtet og pakket i Danmark og det giver mange fordele SORTIMENT 2018 ROSE KYLLING ER 100% DANSK ROSE Kylling er danske kvalitetsprodukter, der giver de bedste muligheder for at skabe inspirerende og smagfulde måltider. En ROSE Kylling er opvokset, slagtet

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Hvad er reglerne for stalddørssalg af æg? Stalddørssalg er salg direkte fra primærproducenten til den endelige forbruger. Stalddørssalg

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 1. 3. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 1. 3. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 1. 3. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

KOM UD OG LÆR! - om moderne landbrug. Forløb 26 NAT/TEK 4-6 klasse

KOM UD OG LÆR! - om moderne landbrug. Forløb 26 NAT/TEK 4-6 klasse KOM UD OG LÆR! - om moderne landbrug NAT/TEK 4-6 klasse Hedensted Kommune er en landkommune, hvor der ikke er langt til det nærmeste landbrug. Markerne passes af store maskiner og dyrene bor i de store

Læs mere

Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017.

Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017. EU & Erhverv J.nr. 17-12130-000002 Ref. HJE/MORBLO Den 14. december 2017 Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste 3.1 Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At udføre korrekt håndvask med lunkent/varmt vand og sæbe - At identificere steder på deres hænder, de ikke får vasket tilstrækkeligt f.eks. ved neglene eller

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

AKTIVTETSKATALOG. inspiration til aktiviteter, som kan gøre læring om god håndvask lidt sjovere. Udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland

AKTIVTETSKATALOG. inspiration til aktiviteter, som kan gøre læring om god håndvask lidt sjovere. Udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland AKTIVTETSKATALOG inspiration til aktiviteter, som kan gøre læring om god håndvask lidt sjovere Udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland Forord Dette katalog indeholder inspiration til aktiviteter,

Læs mere

- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES

- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES Jette Økokylling - En produktion i rivende udvikling v. Jette Søholm Petersen, SEGES Forbruget af fjerkrækød stiger i hele verden uanset indkomst fredag den 8. december 17 2... 120 100 80 60 40 Oksekød

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE 2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne

Læs mere

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Antibiotikaforbrug i fjerkræproduktionen

Antibiotikaforbrug i fjerkræproduktionen Side 1 af 6 Antibiotikaforbrug i fjerkræproduktionen 212 216 Til Dansk Slagtefjerkræ og Danske Æg Fra Mie Nielsen Blom Dato 6. februar 217 Nedenstående er en opgørelse over det indrapporterede antibiotikaforbrug

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

På min skole helt praktisk

På min skole helt praktisk På min skole helt praktisk Der er travlhed i 9. klasse, hvis man både skal forberede eleverne til fællesfaglig naturfagsprøve og udtræksprøver i fagene. Hvordan kan man arbejde med fællesfaglige problemstillinger

Læs mere

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Natur/teknik delmål 2. klasse. Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Billedtekster og overskrifter

Billedtekster og overskrifter Side 1/6 Fag/klassetrin: Dansk, 3.-4- klassse Omfang: 1-2 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at styrke elevernes evne til at skrive deres egne billedtekster

Læs mere

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. oktober 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016 NOTAT Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2015-28-31-00124, 2015-28-31-00125 Ref. GUSL Den 7. marts 2016 Notat om høringssvar til udkast til slagtefjerkræbekendtgørelsen og konsumægsbekendtgørelsen Ændringen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Lærervejledning - ungdomsuddannelser. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)

Lærervejledning - ungdomsuddannelser. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser) Lærervejledning - ungdomsuddannelser Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

KUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb

KUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kunsthistorie 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

Dyrevelfærd klassetrin

Dyrevelfærd klassetrin DYREVELFÆRD Handler om danske produktionsdyr. Hvad er dyrevelfærd, og hvordan passer vi dyrene? Hvor stammer dyrene fra, hvad siger loven, og hvordan når produktionsdyr til butikken og vores indkøbsvogn?

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union LÆrervejledning I Viborg Kommune kan alle borgere fra 1. februar til 1. juli 2014 hente en fedtespand på den lokale genbrugsplads, indsamle deres fedt i spanden og aflevere det igen til genbrug. Så bliver

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Natur og Teknik 4 og 5 klasse Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet.

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet. Grønne erhverv Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Hvor kommer maden fra, og hvordan bliver den produceret? Hvad ligger forud for, at flæskestegen lander i supermarkedets køledisk? Forløbet

Læs mere