Nr. 38 Upernaaq Forår 2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 38 Upernaaq Forår 2007"

Transkript

1 Nr. 38 Upernaaq Forår 2007

2 u Lars Svankjær Alice Clasen Nuummi Royal Arctic Linep qullersaqarfiani sulisoqarnermut immikkoortortaqarfimmi sulisuuvoq. Alice umiarsuuaatileqatigiiffimmi allaffimmiutut ilinniarsimavoq, Nunatsinnilu nalunaaquttap akunnermusiallit aningaasarsiaat suliarisarpai. Alice Clasen er medarbejder i personaleafdelingen på hovedkontoret i Royal Arctic Line i Nuuk. Alice er kontoruddannet i rederiet, og tager sig af aflønningen af de timelønnede i Grønland. Naqitaq Royal Arctic Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Royal Arctic udgives af Royal Arctic Line A/S Akisussaasutut aaqqissuisoq/ansvarsh. red.: Ivalo Egede Aaqqiss./Red.: Ivalo Egede, Jan Boman & Nauja Brøns Nutserisoq/Oversætter: Peter Olsen Lennert Aaqqissuineq naammassivoq/red. afsluttet 1. februar 2007 Ilusilersuisoq suliarinnittorlu/layout og produktion: Tegnestuen Tita Naqiterisoq/Tryk: Brix & Brix Naqiterneqartut amerlassusiat/oplag: Saqqaa: Skibsassistent Lars Kieler Holmbæck Mary Arcticami inuttaasoq matuersaatip assinganik assiliartarlimmik tujuuluaralerluni Royal Arctic Linemi naleqartitatsinnik pingasuusunik ersersitsisumik: Pilertortumik kinguneqarluartumillu attaveqaqatigiittarpugut Pitsaasumik sullissisarpugut anguniakkat ersarissut tunngavigalugit Ilumoorussivugut, tunniusimavugut nammineersinnaallutalu Forside: Skibsassistent Lars Kieler Holmbæck fra Mary Arctica med en Royal Arctic Line T shirt med en nøgle, der symboliserer vore tre værdier: Vi kommunikerer hurtigt og effektivt Vi leverer høj kvalitet ud fra klare mål, og Vi er loyale, engagerede og selvstændige. Assiliisoq/foto: Lars Svankjær. Royal Arctic Line A/S Postboks Nuuk Oqarasuaat/Telefon Fax

3 Arnaq atorfimmi qaffasissumi Jette Larsen piffissami sivikitsumi suliffeqarfissuarmi Royal Arctic Line A/S-imi siulersuisuini siulittaasooreerluni Arctic Umiaq Line A/S-imi pisortaaninngornissani toqqarpaa Jette Larsen Royal Arctic Linemi siulersuisuni siulittaasussatut toqqarneqarami ima oqarpoq: - Kalaallit suliffissuat pitsaanerpaaq nunarsuatsinnullu tulluartuusoq pilersissavarput. Tulluusimaarutigissavarput umiarsuaatileqatigiiffeqaratta umiarsuaatilimmik, suleqatigiit aamma nioqqutissat nunarsuatsinni allanut unammillerluarsinnaasunik. Royal Arctic Linemi siulersuisuni siulittaasuulluni kajuminnarluarsimavoq ilinniarfiulluarsimallunilu, Jette oqarpoq nangillunilu: - Paasivara suliffeqarfik pitsaasuusoq ajunngitsumillu ingerlatsiniartuusoq. Isertugaqartoqarsimanngilaq, aamma ajornartorsiutinik aaqqikkuminaatsunik oqaluuserisaqartilluta paasissutissanik pissarsiniaraangatta tamanna uppernassu- silimmik pikkorissuseqarluartumillu pisarpoq. Suliffeqarfik suliffeqarfittut pissuserissaartutut ingerlanneqarpoq inuiaqatigiit illersortariaqagaannik. Royal Arctic Linemi pisortaanerup Jens Andersenip nuannaarutigaa Jette Larsen suleqataalermat, siullermik siulersuisuni siulittaasutut maannalu Arctic Umiaq Linemi pisortaanertut: - Jette piginnaaneqarpoq siulersuini siulittaasuunissamut aamma Arctic Umiaq Linemi pisortaanissamut. Taamaattumik umiarsuaatileqatigiiffittut Arctic Umiaq Line ingerlateqqinniarneqalermat nalornisoortorujussuuvunga. Tassanimi pisortassatut tulluartorujussuuvoq. Arnaaneralu iluaqutaaginnassaaq Namminersornerullutik Oqartussat suliffissuaqarfinni arnat amerlanerulernissaat kissaatigimmassuk. Arctic Umiaq Line pisortaq Jette Larsen Adm. direktør i Arctic Umiaq Line Jette Larsen Sooq Jette Larsenip siulersuisuni siulittaasuunerminit nammineerluni tunuarpa? Umiarsuaatileqatigiiffimmi sulias- u Ivalo Egede Royal Arctic 3

4 sat unammillernartut aaqqissutissarsiornissaanni suleqataarusunneruvunga qinnuteqarlungalu umiarsuaatileqatigiiffittut aaqqissuuteqqitami Arctic Umiaq Linemi pisortaanertut qinnuteqaqqullunga kajumissaarneqarama, Jette Larsen akivoq. Atorfinittut siullersaat Jette Larsen suleqataalu qaninnerpaat Nuummi allaffeqarfimmi allerpaami allaffeqarput. Jette siullersaalluni atorfinitsinneqarpoq Royal Arctic Line 1993-imi suliffeqarfinngortinneqarmat. Taamanikkut umiarsuaatileqatigiiffimmi J. Lauritsenimi atorfeqarpoq Kalaallit Nunaannut Danmarkimullu uteqattaartuarluni, taamanikkulli angallassinermik suliaqalerluni imi Namminersornerullutik Oqartussani Angallassinermut Pisortaqarfimmi aallartippoq, kingornalu Arctic Umiaq Linemi ukiuni arfineq pingasuni atorfeqarluni. Siullermik inunnik angallassinermi pisortatut kingornalu tuniniaanermut nittarsaassinermullu pisortatut. Sivikitsumik Air Greenlandimi atorfeqariarluni talittarfimmut uterpoq. Orsugiamik akuugaalluartoq Taamatut Jette imminut taasarpoq, Arsummi peroriartorami kulturit marluk tunuliaqutaralugit: - Pissarsiaqarluarsimasutut misigaanga, pissutigalugu qallunaanut kalaallinullu ajornannginnerusumik attaveqarsinnaagama, oqaatsit taakku marluk sapinnginnakkit eqqarsariartaasiallu ilisimagakku. Aamma inuit allaanerulluinnartumik tunuliaqutaqartut ajornannginnerusumik paasisinnaanerulersarpakka. Lars Svankjær - Ilaqutariinneq pingaartippara. Kisianni isertorsinnaanngilara 50-inik ukioqarama, aamma 56-iunera tulluusimaarutigiga, Jette illaatigaluni oqarpoq, imminut pingaartippalugani tulluusimaarutigerpasiganilu. Imminni uia Ole erneralu Inunnguaq aqqaneq marlunnik ukiulik inooqatigai. Ole kalaallinit pigineqartumi aatsitassanik misissuinermik suliffeqarfimmi Nuna Mineralsimi pisortaaneruvoq. Jette aamma paneqarpoq, Aaja 30-liingajalersoq, qanittukkut Nuummut utertoq ukioq ataaseq FN-imi juniorrådgiveritut atorfeqareerluni. n Royal Arctic

5 En kvinde på toppen Jette Larsen valgte at blive direktør for Arctic Umiaq Line A/S efter en kort tid som bestyrelsesformand for hele koncernen Royal Arctic Line A/S Da Jette Larsen blev udnævnt som bestyrelsesformand i Royal Arctic Line sagde hun: - Vi skal være en super grønlandsk virksomhed, som tænker globalt. Vi skal være stolte af, at vi har et rederi, der dels har en flåde, en medarbejderstab og nogle produkter, som er konkurrencedygtige internationalt. - At være bestyrelsesformand i Royal Arctic Line har været utroligt positivt og lærerigt, siger Jette og fortsætter: - Jeg oplevede organisationen som ren og retlinet. Der var ingen skjult dagsorden, og alle oplysninger man skulle bruge i forbindelse med drøftelse af selv komplekse problemstillinger, var på et meget troværdigt og professionelt grundlag. Og Direktionen har stor bevågenhed omkring uddannelse og ikke mindst respekt for at virksomheden er grønlandsk og agerer som sådan. I det hele taget har selskabet en virksomhedskultur, som samfundet skal værne om. Royal Arctic Lines administrerende direktør Jens Andersen er glad for at have fået Jette Larsen ombord, først som formand for bestyrelsen og nu som direktør i Arctic Umiaq Line: - Jette har jo både kompetencen til at beklæde posten som bestyrelsesformand og som direktør Arctic Umiaq Line. Så det var noget af et dilemma, jeg stod i, da vi genetablerede Arctic Umiaq Line. Hun var jo oplagt til direktørposten der. At hun så oven i købet er kvinde falder fint i tråd med Grønlands Hjemmestyres ønske om at få flere kvinder ind i ledelsen af de store virksomheder. Den første ansatte Jette Larsen og hendes nærmeste medarbejdere har kontor i stueetagen på Royal Arctic Lines hovedkontor i Nuuk. Jette var faktisk den allerførste, der blev ansat, da Royal Arctic Line blev etableret i Hun var dengang ansat i rederiet J. Lauritsen og pendlede mellem Grønland og Danmark, og har været i transportbranchen lige siden. I 1995 startede hun i Trafikdirektoratet i Grønlands Hjemmestyre, og derefter havde hun otte år i Arctic Umiaq Line. Først som passagerchef og siden som salgs- og marketingchef. Efter en kortere periode i Air Greenland er hun nu vendt hjem til havnen. En god kryolitblanding - En god kryolitblanding, det kalder Jette sig selv fordi hun med sin opvækst i Arsuk er vokset op med to forskellige kulturelle baggrunde: - Jeg føler mig rig fordi, at det er væsentligt lettere at henvende sig til både danskere og grønlændere, når man kan begge sprog og kender begge mentaliteter. Det er også nemmere at forstå folk med en helt anden baggrund. - Privat er jeg meget privat. Men det er ingen hemmelighed, at jeg er 50 år, og en meget stolt 56 er, siger Jette, der virker uhøjtidelig, helt nede på jorden og totalt uimponeret, med et stort grin. Hjemme er det Jettes mand, Ole og sønnen Inunnguaq på 12, som fylder. Ole er direktør for det grønlandske mineralefterforskningsfirma Nuna Minerals. Jette har også datteren Aaja på snart 30 år, der netop er flyttet hjem til Nuuk efter et år som juniorrådgiver for FN. n Hvorfor opgav Jette Larsen frivilligt sin taburet som bestyrelsesformand? - Jeg ville hellere arbejde konkret med at løse de mange udfordringer i rederiet, og slog derfor til, da jeg fik tilbuddet om at blive direktør for det genetablerede selskab Arctic Umiaq Line, svarer Jette Larsen. u Artic Umiaq Linemi pisortaaneq, Jette Larsen. Adm. direktør i Arctic Umiaq Line, Jette Larsen Royal Arctic

6 Nuummi umiarsu Nuummi umiarsualivimmi sulisartut nalunaaquttap akunnermusiallit taarseraannerujussuat annikillisarniarlugu Royal Arctic Havneservicep sulisut pikkorissartippai tarnikkut sullivinni avatangiisit pitsanngorsarniarlugit. Nunatsinni umiarsualivinni immikkoortortaqarfimmi pisortanngorlaaq Taitsiánguaq Holm Olsen suliffittaani isit nutaat atorlugit isigivaa, maluginiarpaa Nuummilu umiarsualivimmi sulisartut nalunaaquttap akunnermusiallit akornanni taarseraannerujussuaq maluginiarpaa. Oqarporlu: - Sulisut nalunaaquttap akunnermusiallit 80-it akornanni piffissami januaarimit septembari 2006 tungaanut taarseraannerup qaffasissusia 40-t missaanniissimavoq, uangalu isumaga malillugu tamanna annertuvallaarpoq. Nangipporlu: - Sulisut suliunnaaraangata aperineqartarnerat suna tunngavigalugu suliunnaartarnersut ileqquusimanngilaq, kisianni taarseraanneq taamak annertutigippat taava uanga isumaqarpunga nutaanik iliuuseqartoqartariaqartoq. Lars svankjær Royal Arctic Linemi oqariartuutaani imatut allassimasoqarpoq: Qularnaassavarput sulisutta sulinerisa imaqarluarnissaat kaammattuineq aamma naleqartitavut qitiutillugit. Tamanna imatut paasisariaqarpoq ataavartumik sulissutigineqartariaqarpoq suliffeqarfiup pitsanngorsarneqartuarnissaa. Sulisugut tassaapput suliffeqarfimmi atugassagut pingaarnerpaat. Sulinerminni pitsaasumik pineqarlutik misigisimasariaqarput minnerunngitsumillu pingaartinneqarlutik misigissallugu. Apersuinermi nalunaaquttap akunnermusiallit 40-t akornanni inuit 16- it piffissap ingerlanerani soraarsimasut pissarsiarineqarput. Akissutaat tunngavigalugit makku inerniliuunneqarput: Sulisut soraarsimasut amerlanersaat 20-t aamma 25-t akornanni ukioqarput Soraarsimasut amerlanersaat qaammatit marluk ingerlaneranni soraarsimapput Piviusunik iliuuseqarneq Taitsiánguup umiarsuarnillu kiffartuussivimmi sulisuisa qullersaqarfimmiit sulisuusimasut sianerfigeqattaarpaat aperalugillu sooq soraarsimanersut. Nalunaaquttap akunnermusiallit uagutsinni sivikitsuinnarmik sulisimasut oqarasuaatikkut oqaloqatiginerisa paasinarsisippaa qanoq ililluta pitsanngorsaasinnaanersugut, Taitsiánguaq oqarpoq nangillunilu; - Pisariaqarpoq pisortat sulisartunut qaninnerullutik inissisimasut sulisartut ajunngitsumik pineqarnissaat eqqummaariffiginerussagaat. Taamaattumik ulluni makkunani Taitsiánguaq umiarsualivimmi aqutsinermut aamma inuttut ineriartornermut tunngasunik sulisunik pikkorissartitsivoq. Taitsiánguummi toqqarsimavaa pisortat sulisartunut qaninnerullutik inissisimasut allanngortiterinermi aallaqqaataaniit nagga- Royal Arctic

7 alivimmi inuttut ineriartorneq taanut peqataatinniarlugit. Taakku sinnerlugit ajornartorsiutit aaqqinniarnagit pisussanngortippai aamma nammineq akisussaaffeqalernissaannik. Taamaalillutik pisortat sulisartunut qaninnerullutik inissisimasut maannakkumiit eqqarsaatigilertariaqarpaat sulisuminnut tusarnaarnerulernissartik, kisianni aamma namminneq qanoq ilillutik kaammattuissanerlutik peqataatitsissanerlutillu. Allannguinerit nuannaarutigineqartut Taitsiánguup tulliullugu iliuuserisaa tassaavoq avammut nassiussassanik qerititsivimmi sulisartut nalunaaquttap akunnermusiallit ataatsimeeqatiginerat. Umiarsualivimmi sulisartut sinneri piffissami qanittumi aamma taamatut iliorfiginiarpai. Ataatsimiinnermi sulisartut piumaffigivai namminneq siunnersuuteqaqqullugit suliffeqarfiup qanoq pitsanngorsarneqarsinnaaneranut tunngasunik. Morten Themothæussenip ataatsimiinneq nuannaarutigaa. Angut taanna oqarpoq: - Kilisaatit tikinneranni ulapittarpugut, tamatumanilu malugisinnaasarparput piffissap ingerlanerani suleqatitta taarseraannerat annertooq, taamaattoqartillugu ulapinnerulersarpugut, nangipporlu: - Ataatsimiinnerup kingorna immitsinnut ikioqatigiissinnaaneq pikkorinneruffigilerparput oqaloqatigiittarnerpullu pitsaanerulerpoq. Tassa imaappoq ilagut tatiginerulerpagut ataqatigiinnerpullu pitsaanerulerpoq, kiisalu suliartoqqinnissarput nuannarinerulerparput. Nalunaaquttap akunnermusiallit namminneq pitsanngorsaanissamut siunnersuutaat attatiinnarniarlugit ukiup ingerlanerani kingusinnerusukkut Taitsiánguup ataatsimeeqatigigeqqinnarpai. Royal Arctic Linemi sulisoqarnermut pisortaanikoq Søren Peter Jensenip apersuisimanerit aamma ataatsimiititsisimanerit nuannaarutigai, tassami maannakkut piviusumik tunngavissaqalerput umiarsualivimmi sulinermut tunngasut ingerlaavartumik pitsanngorsarnissaannut. Taamaattorli erseqqissaatigaa pingaaruteqartoq eqqaamassallugu sulisartut akornanni uteqattaartoqarsimasinnaanera. Tassa imaappoq taamaatissimasut ilaat piffissap qaangiussimasup ingerlanerani aallarteqqissimasinnaasut. Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu anguniagaq - Apersuinerit, ataatsimiititsinerit aamma malitsigitillugu sulisunik ataatsimiititsisarnissat ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu kinguneriniartussaavaat nalunaaquttap akunnermusiallit akornanni sulisutta aalajaatsuunerulernissaat. Tamatuma periarfississavaatigut allanik suliaqarnissatsinnik sulisunik taarseraattunik ilinniartitsiuaannarnata, Taitsiánguaq Olsen naggasiivoq. n Amos Nielsen aamma Otto F. Davidsen pikkorissartut Amos Nielsen og Otto F. Davidsen på kursus Royal Arctic Nauja Brøns 7

8 Personlig udvikling på havnen i Med et ønske om at mindske udskiftningen blandt timelønnede medarbejdere på havnen i Nuuk, har Royal Arctic Havneservice holdt kurser for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Den nye divisionschef for havnene i Grønland, Taitsiánguaq Holm Olsen - i daglig tale kaldt Taitsi - ser med nye øjne på sin arbejdsplads, og har bemærket den store udskiftning blandt de timelønnede medarbejdere på havnen i Nuuk. Han siger: - Ud af 80 timelønnede medarbejdere har omsætningen været på cirka 40 i perioden fra januar til september 2006, hvilket efter min mening er alt for mange. Han fortsætter: - Det har ikke været kutyme at spørge medarbejderne, hvorfor de sagde op, men når udskiftningen er så stor, mener jeg, det er nødvendigt med helt nye tiltag. I Royal Arctic Lines mission står der nemlig: Vi tilstræber et meningsfyldt arbejdsliv for vore medarbejdere gennem motivation og med fokus på vore værdier. Det betyder, at vi til stadighed arbejder på at forbedre arbejdspladsen. Medarbejderne er vores vigtigste ressource. De skal have det rart på arbejde og opleve at de er værdsatte. Konkrete tiltag Taitsiánguaq og hans medarbejdere i havneservice på hovedkontoret ringede rundt til de tidligere medarbejdere og spurgte dem hvorfor de sagde op. - Telefonsamtalerne med de timelønnede, der kun blev hos os i kort tid, gav os en indikation af, hvor vi skal sætte ind med forbedringerne, siger Taitsiánguaq og fortsætter: - Der er behov for at mellemlederne bliver mere fokuserede på at pleje medarbejderne. Derfor er Taitsiánguaq i disse dage i gang med at afholde kurser i ledelse og personlig udvikling for havnefolkene. Taitsiánguaq har nemlig valgt at involvere mellemlederne i ændringerne fra start til slut. I stedet for at forsøge at løse problemerne for dem, involverer han dem og giver dem medansvar. Mellemlederne skal således allerede nu tænke over, at de skal være bedre til at lytte til deres medarbejdere, men også hvordan de kan motivere og engagere dem. Nauja Brøns u Vivi Lynge Petrussen, Piitaaraq Falksen aamma/og Justus Rosbach Piitaaraq Jonassen, Thomas Filemonsen, Taitsiánguaq Holm Olsen, Vivi Lynge Petrussen aamma/og Adolf Høegh u 8 Royal Arctic

9 Nuuk Under rundspørgen fik man fat i 16 personer ud af de 40 timelønnede, som har sagt op i perioden. Ud fra disse svar har man blandt andet konkluderet følgende: De fleste der har sagt op, er i alderen årige De fleste der har sagt op, sagde op inden for to måneder Glæde over ændringer Det næste, Taitsiánguaq gjorde var at holde et møde med de timelønnede medarbejdere i exportfryseren. Resten af medarbejderne på havnen vil han involvere inden så længe. På mødet bad han medarbejderne om at komme med forslag til, hvordan de selv kan være med til at forbedre arbejdspladsen. Morten Themothæussen er glad for mødet. Han siger: - Ved trawleranløb har vi travlt, og her kan vi godt mærke, hvis der i en periode er for stor udskiftning blandt kolleger, for så skal vi løbe ekstra stærkt. Og han fortsætter: - Efter mødet er vi blevet bedre til at hjælpe hinanden, og vi taler bedre sammen. Det betyder, at vi stoler mere på hinanden, og at sammenholdet er blevet bedre, og vi er gladere for at gå på arbejde igen. For at fastholde de timelønnede i deres egne forslag til forbedringerne, skal de og Taitsiánguaq mødes igen senere i år. Tidligere personalechef i Royal Arctic Line, Søren Peter Jensen er glad for, at rundspørgen og møderne er foretaget, for nu er der noget konkret at gå ud fra i arbejdet for fortsat forbedring af arbejdsforholdene på havnen. Han understreger dog, at det er vigtigt at huske på, at der kan være enkelte gengangere. Det vil sige, at nogle af dem der er holdt op, godt kan være startet igen indenfor perioden. Målet på længere sigt - Rundspørgen, møderne og de opfølgende møder med medarbejderne skal på sigt gerne betyde, at vi får en stabil medarbejderstab blandt de timelønnede. Det vil give os mulighed for at bruge krudtet på andet end konstant at skulle lære nye folk op, slutter Taitsiánguaq Olsen. n Nauja Brøns Royal Arctic

10 Royal Arctic Line A/S-imi suliniutit Upernaap ingerlanerani Royal Arctic Linemi suliniutinut aqutsineq pillugu pikkorissartitsivugut. Tassami umiarsuaatileqatigiiffimmi suliniutinut tunngatillugu assigiimmik ineriartortitsinissaq pingaaruteqarpoq, taamaalilluta suliniutit aallartissallugit toqqakkagut iluatsittumik ingerlattarniassagatsigit. Aningaasaqarnermut pisortap Lars Thorupip aamma Royal Arctic Linemi suliniutinut allattoqarfimmi ingerlatsisuusup suliaq assut pissanganartippaa: - Assorsuaq pingaaruteqarpoq suliniutit eqqarsarluarluni toqqarnissaat. Arlalippassuarnik ingerlakkusutanik kiisalu pingaaruteqartunik suliakkiutissanik aallartissinnaasatsinnillu peqarpoq, kisianni ulluinnarni ingerlatsinermi suliassarpassuaqarpoq, taamaattumillu pingaaruteqarpoq suliniutit amerlavallaat aallartinnginnissaat. Lars Thorup nangippoq: - Suliniutit sorliit maannakkorpiaq pingaartissallugit aalajangereerutta, taava aalajangertarparput kina pisortaaqatigiinni imaluunniit pisortat sulisunut qaninnerit suliniummik piginnittuussanersoq, kiisalu aamma kiarpiaap suliniut ingerlatissaneraa suliniummik ingerlatseqatigiit peqatigalugit. Taamatut immikkoortitsineq pingaaruteqartorujussuuvoq, tassami suliaq uninngaannartinneqassanngimmat pisortat aalajangernissaat utaqqillugu. Maannakkut ingerlatsineq qiteqqupparput quppersakkamik suliaqarluta, tassani pineqarpoq suliniutit qanoq suliarineqartassanersut, upernaallu ingerlanerani suliniutinik aqutsisunik aamma aqutsisussanik pikkorissartitsivugut. Suliniutinut allattoqarfik Suliniutinut allattoqarfiup suliassaa pingaarnerpaaq tassaavoq suliniutinik ingerlanneqartunik malinnaanissaq suliniutip aallartinnerani suliniummut siunnersuutip allanneqarneraniit suliniutip naammassineranut tunniunneqarneranullu. Allattoqarfiup aamma suliniutit maluginiagassat qitiutittussaava ilinniartitsineq imaluunniit sungiusarneqarnissaq qulakkiissallugu, tamakkua pisariaqartinneqarpata. Taamaalilluta qulakkiissagatsigu suliniutit immaqa ingerlalluarpallaanngitsut ilorraap tungaanut saatsinneqarnissaat. Maannakkorpiaq pingaarnerpaajuvoq, Lars Thorup naggasiivoq, suliniutissanut siunnersuutinik suliarilluakkanik suliaqarnissarput, taamaalilluta suliniummut tunngasut tamaasa nassuiarsimassagatsigit, suliniutip aallartinneqarnissaa imaluunniit aalartinneqannginnissaa aalajangiiffigitinnagu. n Lars Svankjær Suliniut tassa sunaana? Royal Arctic Linemi suliniut immikkuullarissuuvoq, piffissami killilimmi ingerlanneqartarpoq kiisalu suliniummi anguniakkat aalajangersimalluinnartut isumaqatigiissutigineqartarput. Suliniut ingerlatsinermut atannginnera ersarilluinnarpoq, immikkoortortaqarfiit akimorlugit ingerlalluni, immikkoortunik assigiinngitsunik imaqarpoq kingunerisarlugulu nutaamik ineriartortitsineq imaluunniit atugarisanik pioreersunik allanngortitsisarluni. Suliniut piffissami sivikinnerusumi sivisunerusumiluunnit ingerlanneqarsinnaavoq. Aqutsisoqatigiit nalilersortarpaat suliassaq suliniutitut ingerlanneqassanersoq, taamaaliornikkullu suliniutit pillugit quppersakkami inassutigineqartut malinneqassapput. Suliniut tamatigut piginnittoqartarpoq, tassalu taanna suliniummut akisussaanerpaatut inissisimasarpoq, suliniummut aqutsisoqatigeeqartarpoq aamma suliniummut pisortaq, taanna suliniummik piginnittumut imaluunniit suliniummut aqutsisoqatigiinnut taamaattoqarpat, toqqaannartumik akisussaasarpoq. Suliniummut aqutsisoqatigiit tassaapput suleqatigiit, taakku tamarmik suliniutip suliamut tunngatillugu pitsaasuunissaa qulakkiissavaat, isumaqatigiissimanerlu tunngavigalugu tamarmik tunniussaqartussaapput. 10 Royal Arctic

11 Projekter i Royal Arctic Line A/S I løbet af foråret har vi holdt kurser i projektledelse i Royal Arctic Line. Det er nemlig vigtigt at få udviklet en fælles projektkultur i rederiet, så vi får succes med de projekter, vi vælger at sætte i gang. Økonomidirektør Lars Thorup, der varetager rollen som projektsekretariat i Royal Arctic Line, synes det er en meget spændende opgave: - Det er utroligt vigtigt at vælge projekterne ud med omhu. Der er så mange oplagte og vigtige projekter, som vi kunne gå i gang med, men vi har rigeligt travlt med den daglige drift, og derfor er det vigtigt, ikke at sætte for mange projekter i gang. Lars Thorup fortsætter: - Når vi har besluttet hvilke projekter, vi vil prioritere lige nu, beslutter vi, hvem i ledergruppen eller gruppen af mellemledere, der er ejer af projektet, og hvem der rent faktisk skal gennemføre projektet sammen med en projektgruppe. Denne adskillelse er meget vigtig, så hele arbejdet ikke kommer til at hænge på og afvente ledelsen. Vi er midt i en proces, hvor vi udarbejder en håndbog, der beskriver, hvordan vi arbejder med projekter, og her i foråret har vi afviklet kurser for nuværende og kommende projektledere. Projektsekretariatet Projektsekretariatets vigtigste opgave er at følge projekterne - lige fra projektets opstart med udarbejdelse af projektforslag til projektet er færdigt og afleveret. Sekretariatet skal også sætte fokus på de projekter, der kræver opmærksomhed, og at sikre uddannelse eller coaching, hvis det er nødvendigt. Sådan kan vi sikre at eventuelle nødlidende projekter kan komme tilbage på skinnerne igen. Det vigtigste lige nu, slutter Lars Thorup, er at vi får lavet grundige projektforslag, så alt omkring projektet er beskrevet, før vi beslutter, om et projekt skal sættes i gang eller ej. n u Eqqarsarluarluni suliniutit tulleriiaarnissaat kiisalu suut aallartinneqarnissaat, assorsuaq pingaaruteqarpoq aningaasaqarnermut pisortaq Lars Thorup oqarpoq Det er afgørende, at vi nøje prioriterer, hvilke projekter, der skal sættes i gang, siger økonomidirektør Lars Thorup Hvad er et projekt? Et projekt i Royal Arctic Line er unikt, kører indenfor en begrænset tidsramme, og der er aftalt klare mål for projektet. Projektet er klart afgrænset fra driften, kører på tværs af divisionerne, det er komplekst og medfører nyudvikling eller forandring af eksisterende systemer. Et projekt kan være af kortere eller længere varighed. Det er ledergruppen, der vurderer om en opgave skal udføres som projekt, og dermed overholde anvisningerne i projekthåndbogen. Et projekt har altid en projektejer, som er den øverst ansvarlige for projektet, en styregruppe og en projektleder, der refererer til projektejeren eller styregruppen, hvis der er en sådan. Projektgruppen er et team, hvor alle er ansvarlige for den faglige kvalitet i projektet, og hvor alle bidrager som aftalt. Royal Arctic 11

12 Umiarsuup iternga silaannarimmi Upernaap ingerlanerani amutitsinerit sisamat ulapiffiussapput Umiarsuarnik amutititsinerit assigiinngitsut marluupput. Pilersaarutaareersut, tassa umiarsuit akuttunngitsumik sapaatit akunnerini marlunniit pingasut tikillugit misissorneqartarnerat iluarsaanneqartarnerallu, kiisalu aamma pilersaarusiorneqarsimanngitsut, tassanilu umiarsuaq ajortoorsimatillugu imaluunniit ajoqusersimatillugu allarluinnarmilluunniit ajoquteqalersimatillugu angalajunnaarsinneqaraangat. Qujanartumik amutitsinerit pilersaarusiugaanngitsut akuttusuumik pisarput. Akerlianilli upernaaq manna amutitsinerit pilersaarusiukkat sisamat ingerlanneqassapput. Pajuttaat, Irena Arctica aamma Naja Arctica tullinnguussimapput kiisalu aamma umiarsuaatitta akornanni umiarsuaq nutaaq, Arctic Umiaq Linep pia Sarfaq Ittuk. Royal Arctic Linep ingerlatsinermut immikkoortortaqarfiata Aalborgimiittup teknikkikkut ingerlatsineq ataqatigiissartarpaa taamaattumillu aamma amutsivinniinnissat pilersaarusiortarlugit. Amoqqatitsinerup nalaani ingerlatsinermut immikkoortortaqarfik assigiinngitsunik pilersaarusioriikkanik misissuisarpoq iluarsaatassallu annertuut, angalanerup nalaani umiarsualivimmiinnermiluunniit suliarineqarsinnaanngitsut, suliarisarpaat. Angalaleqqinnissamut akuersissut Akuerineqarnissaq siunertaralugu misissuineq, tassaavoq suliffeqarfiup kikkunnulluunnit attuumassuteqanngitsup akuersissummik tunniussisartup umiarsuarmi assigiinngitsut misissoraangatigit, naggataatigullu akuersissutit nutarterlugit, taamaalilluni umiarsuaq angalaleqqinnissaminut akuerineqartarpoq. Akuerineqarnissaq tunngavigalugu misissuinerit ukiut tallimakkaarlugit ingerlanneqartarput, kisianni piffissap taassuma qiteqqunnerani umiarsuit amuneqartussaapput, taamaattumik umiarsuaatigut agguaqatigiissillugu ukiut pingajuat affaq qaangiukkaangat amuneqartarput. Pilersaarusiukkamik amutsinnerit tamatigorluinnangajaq amusisussaanermut atatillugu ingerlanneqartarput. Amutitsinerit imatut ingerlanneqartarput, umiarsuaq ingerlatillugu amutitsivimmut isertinneqartarpoq, tamatumalu kingorna taanna imaarneqartarluni. Irena aamma Naja ima angitigaat amutitsisarfummi amutittariaqarlutik. Sarfaq Ittuk aamma Pajuttaat amutsivimmi amutittariaqanngillat, amuneqaannarsinnaallutilli, soorlu Nunatsinni umiarsualivinni aalisariutit taamak pineqartartut. Amutsivinni suliaqarneq nalinginnaasumik ulluni arlalialunnguani ingerlanneqartarpoq, suliassallu sinneri umiarsuup amutsiviup eqqaani talittarfimmiinnerani suliarineqartarlutik. Royal Arctic Linemi ingerlatsinermut pisortaq Jens Boye oqaluttuarpoq: - Amutsivimmik toqqaaneq sisamanik tunngaveqartarpoq. Suliassap suliarineqartussap suunera, suliap pitsaassusia, akigitinneqartussaq naggataatigullu piffissami pineqartumi inissaqartitsineq. Annertuumik kanngussartaa suliarineqassappat, taava Europap kangiani amutsiviit akikinnerusarput, tamatumani pineqarlutik Polenimiut, taakkumi pikkorissuupput unammillersinnaasunillu akeqartitsisarlutik. Suliassat annikinneruppata kiisalu teknikkikimut tunngasuuneruppata taava danskit amutsivii akikinnerusarput, taamaalilluta piffissaq aningaasallu ungasissumut angalasussaannginnerput pissutigalugu sipaartarpagut. Sumi inissaqarpa? Suliat pitsaassusiat sukumiisumik nalilersorneqartarpoq, tamatumalu saniatigut piffissami tassanerpiaq inissaqartitsisoqarnersoq apeqqutaasarluni. Maannakkut amutititsisarnerit ingerlanneqaleruttorput, taamaattumik ingerlatsinermut immikkoortortaqarfiup periarfissat assigiinngitsorpassuit arlaat qinertariaqarpaat, amutsivik amutitsinermik ingerlatsisussaq toqqartinnagu. Imaassinnaavorlu umiarsuup tinugutitsinnissaa sapaatit akunneranik ataasinnaamik sioqqullugu tamanna aallajangerneqartoq. Umiarsuup inuttai umiarsuaq amutissimatillugu sulinngiffeqartanngillat, akerlianilli. Amutsivimmi sulisut peqatigalugu sulinermut ilaasarput, aammattaarlu namminneq suliarisassaminnik, umiarsuup amutinneqarnerata naannginnerani naammassisaqartussaallutik. Tamanna pisarpoq ullumi aalajangersimalluinnartumi, taamaattumik ullut kingulliit ulapaartoqarsinnaasarpoq. n 12 Royal Arctic

13 Ane Sofie Olsvig Frisk luft under kølen Hårdt arbejde under forårets fire dokninger Der er to slags dokninger. De planlagte, hvor skibene regelmæssigt kommer til service og eftersyn i to til tre uger, og så er der de ikke planlagte, hvor et skib tages ud af drift, fordi der er sket et uheld, et havari eller der er noget andet galt. De ikke planlagte dokninger sker heldigvis ikke så tit. Til gengæld er der hele fire planlagte dokninger her i foråret. Pajuttaat, Irena Arctica og Naja Arctica står for tur, og det samme gør det nye skib i flåden, Arctic Umiaq Lines Sarfaq Ittuk. Royal Arctic Lines driftafdeling i Aalborg koordinerer den tekniske drift og dermed også værftsopholdene. Under en dokning foretager driftsafdelingen en række planlagte eftersyn og udfører de reparationer og forbedringer, der er så store, at de ikke kan finde sted under sejlads og under ophold i havnen. Godkendelse til at sejle videre Et klasseeftersyn er når et uafhængigt, autoriseret klassificeringsselskab gennemgår en lang række ting på skibet og til sidst får fornyet certifikaterne, så skibet har lov til at sejle videre. Der er klasseftersyn hvert femte år, men skibene skal i dok midtvejs, så alle vore skibe Lars Svankjær er i gennemsnit i dok hver gang, der er gået to og et halvt år. Planlagte dokninger sker næsten altid i forbindelse med en dokning. Dokningen sker ved at skibet sejles ind i en dok, der derefter tømmes. Irena og Naja er så store, at de skal i dok. Sarfaq Ittuk og Pajuttaat behøver ikke at sejle i dok, men kan trækkes på bedding, ligesom man gør det med fiskefartøjerne i de grønlandske havne. Arbejdet på beddingen eller i dokken tager oftest nogle få dage, og resten af arbejdet udføres, mens skibet ligger langs kaj ved værftet. Driftschef i Royal Arctic Line Jens Boye fortæller: - Valget af værft afhænger af fire ting. Typen på det arbejde, der skal udføres, kvaliteten af arbejdet, prisen og endelig pladsmulighederne på det pågældende tidspunkt. Skal vi have lavet meget stålarbejde, får vi tit mest for pengene på de østeuropæiske værfter, herunder polske, der er dygtige og har konkurrencedygtige priser. Er det mindre og mere tekniske opgaver, kan det være billigere at bruge danske værfter, så vi ikke taber tid og penge på at sejle for langt. Hvor er der plads? Kvaliteten af arbejdet vurderes nøje, og derud- Ingerlatsinermut Pisortaq Jens Boye Driftschef Jens Boye over har pladsmulighederne på det pågældende tidspunkt betydning. Lige nu er det højsæson for dokninger, så driftafdelingen må jonglere rundt med mange muligheder, inden de finder det værft, der skal stå for den enkelte dokning. Det kan ske, at beslutningen først tages en uge før skibet skal i dok. Besætningen holder ikke ferie, når skibet er i dok, tværtimod. De deltager i arbejdet sammen med værftets folk, og har også deres egne opgaver, som skal løses, inden skibet afslutter dokningen. Det sker på en fastsat dato, så der kan godt være travlt de sidste dage. n Royal Arctic 13

14 Qinnguartaasarneq Containerersuaq qinnguartaassutaasartoq Skat i Danmarkip atortuisa nutaanerpaat ilagaat. Taakku suliassaasa ilagaat ilanngaaserisutut misissuineq - Containerit, lastbiilit, biilit ininik angallassissutit: Suut tamarmik matorsuakkut 4,6 meterinik portutigisukkut aamma 3 meterinik silitsigisukkut isersinnaasut qinnguartarneqartarput. Lars Bomholt Poulsen Skat Århusimeersoq containerersuaq qinnguartaassutaasartoq pillugu taamak oqaluttuarpoq, taanna qanittukkut Aalborgimi Grønlandshavnenimi atorneqarpoq. Containerersuaq qinnguartaassutaasartoq Skat i Danmarkip atortuisa nutaanerpaat ilagaat. Taakku suliassaasa ilagaat ilanngaaserisutut misissuineq. Containerersuaq qinnguartaassutaasartoq pingaarnerutillugu qaartartunik missuisartussatut pissarsiarineqarpoq, tamatumunnga pissutaavoq ajortumeerinianut annerusumik sillimaniarneq. Kisianni Lars Bomholt Poulsenip oqarnera: - Sumiiffiit arlaannut tikissimagaangatta taava aamma suliassat allat ilanngutiinnartarpagut, taamaalillutalu anngiortumik nioqqutissat amerlasuut nassaarisarpagut. Qinnguartaassutip suut tamaasa takusarpai Tassami qinnguartaassutip suut tamaasa takusinnaavai mikisuaqqat suugaluartut takusinnaavai, allaat 1 millimeteriinnartut portutigisut. Qinnguartaalluni sisak 30 cmisut issutigisoq akimut takusinnaavaa, taamaattumik nassiussat assigiinngitsorpassuit ajornanngiivissumik suunersut takusinnaavai. - Containerersuaq qinnguartaassutaasartoq misissuinissamut periarfissanik allanik tamanik taarsiinngilaq, kisianni tassaavoq sakkoq nutaaq, siusinnerusukkut pisinnaasanut naleqqiullugu allanik pisinnaasalik, siusinnerusukkummi poortukkat sunik imaqarnersut misissussagaanni containeri imaaqqaarlugu misissorneqartarput. Atortussat assigiinngitsut ilisarisarpai Qinnguartaatip matuusarsua containeri ulillugu nal. akunneranut 1,5 kilometerinik sukkassuseqarluni ingerlasarpoq, qinngornernillu sakkukitsunik iluaqutaalluartunilli containerip takissusia tamakkerlugu qinnguatartarlugu. Aqutsivimmi issiasarput Skatimeersut immikkut ilisimasallit containerillu imarisai akimut isigalugit isiginnaarutikkut isiginnaartarpaat. Ilusaannaanngitsut isigisinnaavaat, kisianni aamma kinissussiat tassa qanoq kinertiginerat atortussani imerpalasuni aamma manngertuni tamani assigiinngitsuusartoq. - Taanna tassaavoq uagut sakkorput isertuussaq, Lars Bomholt Poulsen nassuiaavoq. Tassami taanna angut suleqatinilu sungiusarneqarsimapput suut atortut atortussiallu tamaasa ilisarisinnaanngorlugit. Assit isiginnaarlugit, nassiussisut ilannguttagaanni, sunik imaqarneranik nalunaarsukkami allassimasunut sanilliuttarpagut. Taakkulu marluk imminnut ataqatigiinngikkaangata pilertortumik takusinnaasarparput. Nalornigutta taava containeri ammartarparput, kisianni taamaattoqanngippat ingerlatiinnartarparput assartorneqarnera kinguuaattooqqunagu. 14 Royal Arctic

15 Christian Grambye u Containerinut qinnguartaat angisooq biilersuup tungujortup, uuttortaanermut atortunik imallip, saniaaniippoq. Den store containerscanner ved siden af den blå lastbil, der gemmer alt måleudstyret Containerinut qinnguartaatip aamma qinngornerit, containerip imaarisaanersut uuttorsinnaavai, tamannalu akuttunngitsumik misigineqartarpoq. Ilaanneeriarluta qinngornernik radioaktiviusunik sakkukitsunik malugisaqartarpugut, kisianni tamakku inerteqqutaanngillat. Nunatsinnut nassiussat, soorlu makku assersuutigisinnaavagut radioaktiviusunik imaqartartut, svejserinernik misissuinermut uuttortaatini atortussat, nakorsaanermut atortut imaluunniit ikuallattoqarneranik kalerrisaarutit nalinginnaasut. Qinngornerit pissusissamisoortut usinit nalinginnarneersut - Allat uffarfinni natissiat qinngornernik pilersitsisut, atortutta uuttorsinnaagai uanga taamaallunga misigivara, Lars Bomholt Poulsen oqaluttuarpoq nangillunilu: - Kisianni tamanna tassaavoq qinngorneq pissusissamisoortoq uloriananngitsorlu, natissiat sananeqaataaninngaannersoq. Containerip qinnguartaassutai aamma ersigisariaqanngillat. Teknikkikkut ineriartorneq pitsaaqutaalluni sakkukitsuararsuupput uloriaanaateqanngilluinnarlutillu. Inuit, uumasut, nerisassat imaluunnit filmit ajoquserneqarsinnaanngillat. Tamatuma saniatigut qinnguartaanerit tamarmik isummaminnik ingerlasarput, tassa inunnik najuuttoqartanngilaq imaluunniit eqqaaniittoqartarani qinnguartaat ingerlatillugu. Containerinik qinnguartaatip akia isertuussaavoq, kisianni Lars Bomholt Poulsen isumaqarpoq aningaasat akiliutigineqarsimasut atorluarneqarsimasut: - Atortoqalerpugut immikkut ikiuutaasumik, tamatuma sulinerput pitsaanerusunngortippaa, tamatumunngalu ilutigitillugu misissuisarneq pilertornarnerulerpoq, taamaalilluta usissat ingerlateqqinneqapallattussat kinguaattoortittanngilagut. Containerinut qinnguartaat Århusimiitinneqarpoq, kisiannili Danmarkimi tamarmi atorneqartarluni. Taanna tassaavoq maannakkut nunarsuaq tamakkerlugu immikkut piginnaasaqarnerpaat marluusut aappaat. Aappaa Irlandimi pigineqarpoq. n Royal Arctic 15

16 Røntgensyn Containerscanneren er et af de nyeste redskaber for Skat i Danmark, hvis opgaver også omfatter toldkontrol - Containere, lastbiler, personbiler: Alt, der kan komme gennem den 4,6 meter høje og 3 meter brede port, bliver gennemlyst. Det fortæller Lars Bomholt Poulsen fra Skat i Århus om den store containerscanner, som forleden var i aktion på Grønlandshavnen i Aalborg. Containerscanneren er et af de nyeste redskaber for Skat i Danmark, hvis opgaver også omfatter toldkontrol. Containerscanneren er primært anskaffet for at afsløre sprængstof, og er et led i den øgede sikring mod terrorisme. Men som Lars Bomholt Poulsen siger: - Når vi alligevel er et sted, kan vi lige så godt tage det andet med, og så finder vi mange smuglervarer. Scanneren ser alt Scanneren kan nemlig se alt - helt ned til genstande, der er 1 milimeter høje. Dens røntgensyn trænger gennem op til 30 cm stål, så den ser let gennem alle de forskellige forsendelser i en container. - Containerscanneren er ikke en afløser for andre kontrolmuligheder, men et nyt værktøj, der kan noget, man ikke har kunnet før, hvor man skulle tømme en container og pakke alle forsendelser ud, hvis man ville kontrollere indholdet. Genkender forskellige materialer Scannerens port kører hen over containeren med 1,5 kilometer i timen og sender svage, men effektive, røntgenstråler i hele containerens længde. Inde i operatørvognen sidder eksperterne fra Skat og ser på skærmbillederne af containerens indhold i tværsnit. De kan ikke alene se former, men også densitet - altså tætheden - som er forskellig for alle materialer, både i de flydende og i de faste materialer. - Det er vores hemmelige våben, forklarer Lars Bomholt Poulsen. Han og hans kolleger er nemlig trænet i at genkende alle slags genstande og materialer. - Vi sammenholder billedet med den ladningsinformation, som alle afsendere skal give. Og vi kan hurtigt se, når de to ikke stemmer. Er vi i tvivl, så åbner vi containeren, men ellers får den lov at komme videre, så transporten ikke forsinkes. Containerscanneren kan også måle stråling, der kommer fra indholdet af containeren, og det oplever man ofte. - Nogle gange opdager vi svag radioaktiv stråling, men det er helt lovligt. Eksempler på forsendelser til Grønland, der indeholder radioaktive kilder, er udstyr til at kontrollere svejsninger, medicinsk udstyr eller ganske almindelige brandalarmer. Naturlig stråling fra almindeligt gods - Selv fliser har jeg oplevet afgive stråling, som udstyret kunne måle, fortæller Lars Bomholt Poulsen, og fortsætter: - Men det var en naturlig og ufarlig baggrundsstråling, der kom fra det materiale, som fliserne var lavet af. Man behøver heller ikke være bange for containerens røntgenstråler. Takket være den tekniske udvikling er de meget, meget svage og helt ufarlige. Hverken mennesker, dyr, mad eller film kan tage skade af dem. Derudover udføres alle scanninger automatisk, og der er ikke nogen personer til stede under eller i nærheden af scanneren, når den er i arbejde. Prisen på containerscanneren er lidt af en hemmelighed, men Lars Bomholt Poulsen mener, at den er alle pengene værd: - Vi har fået et ekstra hjælpemiddel, som gør vores arbejde bedre, og samtidig bliver kontrollen hurtigere, så vi undgår at forsinke det gods, som gerne skal hurtigt videre. Containerscanneren har hjemsted i Århus, men bruges over hele Danmark. Lige nu er den blandt de to mest avancerede af sin art i hele verden. Den anden findes i Irland. n Skat 16 Royal Arctic

17 Christian Grambye u Arctic Container Operationip truckiisa ilaat containeri qinnguartagassanngorlugu inissippaa En truck fra Arctic Container Operation placerer en container klar til scanning Uani containerimi nillataartitsiviusumi cigaretsit 4,9 millionit toqqorsimapput, usit sinneri inerteqqutaanngikkarluarput. Asseq marsi 2006-imi assilisaavoq Aalborgimeersuunanilu. I denne kølecontainer var der gemt 4,9 millioner cigaretter i en ellers lovlig last. Billedet er fra marts 2006 og er ikke fra Aalborg. u Royal Arctic 17

18 Ballongit silasiutit pingaarutillit Royal Arctic Linep imarpikkoortaatai ilasap qanoq inneranik katersuinermi pingaaruteqarput, tassa angalanerminni allorniusaq avannamut 60o aqqusaaraangamikku Irena Arctica, Atlantikoq ikaarlugu ingerlaarnermini, ballonginik silasiutinik qullartitsisartut umiarsuit aapparaat Irena Arctica er et af de skibe, som vejrballonerne opsendes fra, når skibet sejler på atlantruten Nordam-Ullitz - Atlantikorsuup qulaani kilometerinik tallimanik, qulinik aamma tyvinik qutsitsigisumi - nunatta aamma Europap akornanni silap qanoq innera amerlasoorpassuarnik soqutigineqarpoq. Taamatut oqaluttuarpoq Nis Jepsen DMI-meersoq, Danmarks Meteorologiske Institut, taanna Irena Arcticami ikisimaqqammerpoq umiarsuarmi DMI-p atortuinut tunngatillugu. Sondemit uuttortarneqartarput kiassuseq/nillissuseq, naqitsineq, isugutassuseq, anorip sammivia kiisalu anorip sakkortussusia, paasissutissat tamakku umiarsuarmut nassiunneqartarput, tassanngaanniit paasissutissat DMI-mut ingerlateqqinneqartarlutik, tassani misissorneqartarput ingerlateqqinneqarlutillu DMI-llu silap qanoq inneranut takussutissiaanut ikkussorneqartarput. - Ingammik allorniusap avannamut 60 o eqqaani naqitsiniisaffiit arlalippassuit pilersarput, taamaattumik paasissutissat katersorneqarsinnaasut amerlasuunik pilerigineqarput, angut taanna oqaluttuarpoq. Ukioq kaajallallugu Royal Arctic Linep umiarsuaatai marluk, nunatta aamma Danmarkip akornanni angalasartut, containerimik mikisumik useqarput, tassanngaanniit ballongit silasiutit qullartinneqartarlutik. Ilisimasat piumaneqarluartut Paasissutissat ballonginit silasiutineersut arlalippassuarnut atorneqarsinnaapput. Umiarsuit sukkut ingerlanissartik aalajangersinnaavaat, taamaalillutik silarluk unguartersinnaagamikku, nunamilu silasiortut silap qanoq innissaanik ilimasaarutinik tutsuiginarnerusunik tuniorarsinnaavaatigut. Timmisartut paasissutissat nutaarluinnaat iluaqutigisarpaat, anorersuit sakkortuut qanoq portutigisumiinnerat aammalu qanoq sakkortutiginerat pissarsiarisinnaagamikkit. Taakku anorersuit jetstrømminik taaneqartartut tappavani aalajangersimasumik qutsissuseqartumi isorartoorsuaq ingerlavigisarpaat. Timmisartup Atlantikup qulaani anori taamaattoq eqqortoq aqqusaarpagu, timmisartuutileqatigiit orsussamik annertuumik sipaaruteqarsinnaapput. Taamaattumik apeqqutaavallaanngilaq ballongimik qullartitsineq ataaseq koruuninik naleqartarmat, ullup unnuallu ingerlaneranni sisamariarluni qullartitsisoqartarpoq. Ballongi 22 kilometerisut qutsitsigisumut qullartinneqartarpoq, tamaanga killikkaangat silaannaap naqitsinikitsup ima pullatsitsigisarpaa qaartillugu qaarangami imaanut nakkartarpoq. Isertitat aamma aningaasartuutit avinneqartarput Silap qanoq innerani paasissutissanik atuisartut atuinertik tunngavigalugu akiliuteqartarput. Soorlu assersuutigalugu timmisartuutileqatigiit ungasissuliarlutik aqqutiminni qulaassinitik tamaasa akiliuteqartarput. Umiarsuarni aquttut, ballonginik silasiutinik qullartitsinermik suliaqartartut, suliaqarnerminnut tunngatillugu akissarsitinneqartarput, taamaattumik aningaasaqarniarneq tunngaveqarpoq isertitanik aningaasartuutinillu naleqqussakkamik avitsisarnermik. Nis Jepsen misigisimavoq umiarsuup inuttai aamma Royal Arctic ajunngitsumik suleqatigiillutik: - Atortunik umiarsuarmiittunik arlaatigut ajutoortoqaraangat umiarsuarmiut assut ikiuukkumasarput, ajortittullu ingerlaannaq iluarsaattarpaat, tamanna ajornanngippat. Tamanna luaqutaasartorujussuuvoq, taamaanngippat umiarsuit umiarsualivissinnissaat utaqqisariaqassagaluaratsigu piffissallu ingerlanerani paasissutissanik annaasaqassalluta, taamak oqaluttuarpoq. Paasissutissat ilaat allatut katersorneqarsinnaanngillat, taamaallaat umiarsuarniit, summiffimmiittumit ballongit silasiutit atorlugit: - Ukiut arlallit qaangiuttut nalilerneqarpoq silap pissusianut paasissutissat taakku satellittit atorlugit uuttortaanikkut aanneqarsinnaanersut, misissuineq tamanna suli ingerlanneqarpoq. Timmisartut aamma uuttuuteqarput tinginerminni aamma minnerminni, silap qanoq inneranik uuttortaanermut tapertaasinnaasunik. Paasissutissat piumaneqarnersaasa ilaat - tassalu anorip sammivia aamma sakkortussia - qutsissutsini assigiinngitsuniittoq, maannakku taamaallaat ballonginit silasiutinik Royal Arctic Linep umiarsuaataanit qullartinneqartartunit uuttortarneqarsinnaavoq.n 18 Royal Arctic

19 Vigtige vejrballoner Royal Arctic Lines skibe spiller en vigtig rolle i indsamling af vejrdata, når deres rute krydser 60 o nord. - Der er rigtigt mange, der er interesserede i, hvordan vejret er over Atlanterhavet mellem Grønland og Europa - fem, ti og tyve kilometer oppe i luften. Det fortæller Nis Jepsen fra DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, som netop har været ombord på Irena Arctica i forbindelse med det udstyr, som DMI har på skibet. - Især omkring 60 o nord opstår der mange lavtryk, så den information, der kan indsamles, er efterspurgt af mange, fortæller han. Året rundt har to af Royal Arctic Lines skibe, der sejler på ruten mellem Grønland og Danmark, en lille container ombord, hvorfra der opsendes vejrballoner. Royal Arctic Line u Ballongi silasiut sondemik atortulik Royal Arctic Linep umiarsuaataanit qullartinneqartoq Vejrballon med sonde opsendes fra et af Royal Arctic Lines skibe Efterspurgt viden Informationerne fra vejrballonerne kan bruges til mange forskellige ting. Skibene kan planlægge deres ruter, så de går uden om dårligt vejr, og på land kan meteorologerne give os mere præcise vejrudsigter. Flytrafikken har fordel af dugfrisk information om højden og styrken af jetstrømmene, de kraftige vinde, der blæser over lange afstande i bestemte højder. Når et fly kan fange den rigtige jetstrøm over Atlanterhavet, kan flyselskaberne spare store mængder af brændstof. Derfor gør det ikke så meget, at det koster op mod kr, hver gang en ballon med sonde sendes op i luften, og det sker op til fire gange i døgnet. Ballonen stiger til omkring 22 kilometers højde, før den er udvidet så meget af det lave lufttryk, at den springer og går tabt i havet. Sonden måler temperatur, tryk, fugtighed, vindretning og vindstyrke, og sender informationerne til skibet, der sender dataene videre til DMI, som fortolker, transmitterer og indarbejder de nye data i DMI s vejrmodeller. Indtægterne og udgifterne deles Brugerne af vejrdata betaler efter forbrug. For eksempel betaler flyselskaberne per overflyvning for deres langdistanceruter. Styrmændene på skibene, der står for opsendelsen af vejrballonerne, bliver betalt for deres arbejde, så økonomien er baseret på en rimelig fordeling af indtægter og udgifter. Nis Jepsen oplever et rigtigt godt samarbejde med besætningerne og Royal Arctic: - Hvis der opstår et problem med udstyret, er de utroligt hjælpsomme på skibene og får det repareret med det samme, hvis det kan lade sig gøre. Det er en stor hjælp, for ellers skal vi vente til skibet kommer i havn og så mister nogle data undervejs, siger han. Nogle data kan ikke indsamles på anden måde end fra vejrballoner fra et skib, der er på stedet: - For en del år siden vurderede man, om disse vejrdata kunne hentes med satellitmålinger, og det undersøger man stadig. Fly, der letter og lander, har også sensorer, der bidrager med måling af de meteorologiske parametre. Nogle af de mest efterspurgte data, som vindretning og vindhastighed i forskellige højder, indsamles for tiden kun med de vejrballoner, der sendes op fra Royal Arctic Lines skibe. n Royal Arctic 19

20 Imaq aamma silaannaap allanngoriartornera Nuka Arctica immap silaannarmut qanoq pingaaruteqartiginera pillugu paasissutissanik ilisimatuut katersuuppai Nuka Arcticap naqqamigut putoqarpoq. Qujanartumilli putu mikisuararsuuvoq piaaralunilumi tassunga inissinneqarsimavoq. Nunarsuaq tamakkerlugu ilisimatusarfut Nuka Arcticap maskinaqarfiani atortunik inissiisimapput, taakku umiarsuaq ingerlaartillugu umiarsuup aqqutaani imaaniit misiligutinik tigooqqaasarput. Atortut immap qanoq annertutigisumik kultveiltemik, aamma taaneqartartoq CO 2, tigooraanersoq. Imaq silaannarmut pingaaruteqarpoq CO 2 pinnguutaavoq nunarsuup kissatsikkiartornerata ineriartorneranut pingaaruteqartoq, kiisalu ilisimatuut imminnut apeqqutigisaat tassaavoq tamatumunnga tunngatillugu immap qanoq sunniuteqarnera? Imaani immamut CO 2 akuliuttarpoq sunniutaaruttarlugulu, tamannalu silaannaap allanngujaanneranut iluaqutaavoq. Uuttortaanerilli takutippaat sumiiffinni immap ilaani ukiut tulleriit ingerlaneranni taamatut akuliuttarnera annikilliartorsimasoq. Misissuinermi siunertaasoq tassaavoq paasissallugu taamaattoqarnerata qanoq annertutiginera, sooq taamaattoqartarnersoq, kiisalu aamma tamanna silaannarmut qanoq sunniuteqarsinnaanersoq. Immamut CO 2 -p akuliussinnaassusia sooq annikilliartorpa? Nuka Arcticami kiisalu umiarsuarpassuarni allani, ilisimatusarnermi atortunik nassataqartuni uuttortaanerit, tamatuma akineqarsinnaaneranut iluaqutaasinnaapput, kisianni piffissami sivisuumiussaaq. Suliniut taanna maannakkut ingerlanneqartoq taaguuteqarpoq CarboOcean. CarboOcean EU-mit aningaasalersorneqarpoq, ilisimatuullu aamma universitetit makkunaneersut peqataapput Norge, Frankrig, Tyskland, England, Spanien aamma USA. Ilisimatuup Are Olsenip Bergenimi Universitetimeersup Nuka Arcticami CO 2 -mik uuttortaanerit ingerlappai. Taanna oqaluttuarpoq atortut ikkussorneqarsimasut uuttortaanerillu 2005-imiilli ingerlanneqalersimasut. Pilersaarut CarboOcean 2009-mi taamaatissaaq, neriuutigaali uuttortaanerit ingerlanneqaannarnissaannut aningaasanik pissarsisinnaassalluni. Maannakkumullu uppernarsineqareerpoq Atlantikup Avannaani immap malunnartumik CO 2 -mik akuliussisinnaanera suujunnaarsitsisinnaaneralu annertuumik annikillisimasoq, kisianni sooq taamaattoqarnersoq nassuiassallugu suli siusippallaarpoq. Ilisimatusarnikkut misissuiffik imaatigut angalasoq CarboOcean tunngavigalugu CO 2 mik uuttortaanerit Nuka Arcticami ilisimatusarnikkut misissuineq ingerlanneqartoq kisiartaanngilaq, tassami Nuka Arctica oqaatigineqarsinnaavoq ilisimatusarnikkut misissuiffiusoq imaatigut angalasoq. Immap taratsumik akoqassusia kiisalu immap sarfaa aamma uuttortarneqarput. Paasissutissat tamarmik katersorneqartarput ilisimatuunullu ingerlateqqinneqartarlutik, satellittikkut imaluunniit umiarsuaq umiarsualivimmut pereeraangat. Atortorissaarutit immikkorluinnaq ittut automatiskimik ingerlasuupput ingerlanerullu nalaani passunneqartariaqarnatik, kisianni umiarsuup inuttai ingammik maskiinaqarfimmiittut malinnaapput ingerlaarnermilu arlaannik pisoqassagaluarpat ikiuunnissaminnut piareersimallutik. Paasisat tigoorarneqartut silaannaap ilisimatusarfigineqarneranut pingaaruteqarput, Nuka Arcticalu misissuinernut aallavigissallugu tulluartuuvoq, tassami umiarsuaq piffissami annertunerusumi aalajangersimasumik Atlantikup Avannaa aqqutigalugu angalasarami. n 20 Royal Arctic

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Nr. 45 Ukioq vinter 2008

Nr. 45 Ukioq vinter 2008 Nr. 45 Ukioq vinter 2008 Michael Erfurth u atuakkamik Fra Trangraven til Langerak -mik taaguteqartumik saqqummersitsivoq, tamatumunnga pissutaavoq Grønlandshavnenip ammarneqarneraniit ukiut 35-nngornerat.

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Nr. 47 aasaq Sommer 2009

Nr. 47 aasaq Sommer 2009 Nr. 47 aasaq Sommer 2009 Ananias Olsen s ilisarnaataa eqitaaneqartoq. Asseq p iluani assiliinermik unammisitsinerani 2009-mi upernaakkut ingerlanneqartumi ajugaasuuvoq. Assiliisuuvoq Ananias Olsen, Qaqortoq.

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Lars Svankjær u Assartugalerisoq Frederik Samuelsen Mary Arcticap aquttarfiani Aasiaat umiarsualivianni. Frederik maannakkut Pajuttaammi matrosiuvoq. Terminalarbejder Frederik

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Line A/S-imi ataatsimeersuarneq Line A/S-imi ataatsimeersuarnermi pingasunngornermi apriilip ulluisa 26-anni 2006 siulittaasutut tunuartoq Jørgen A. Høy ilaatigut ima oqarpoq:

Læs mere

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Ole G. Jensen Umiarsuaq Hans Hedtoft assilillugu sananeqarpoq M/S Hans Hedtoftip umiuneraniit ukiut 50-it qaangiunnerannut atatillugu Kommuni Kujalleq aalajangerpoq umiarsuup sananeqarnerani

Læs mere

NR. 31 AASAQ SOMMER 2005

NR. 31 AASAQ SOMMER 2005 NR. 31 AASAQ SOMMER 2005 Sisimanngorneq 27. apriili 2005 Royal Arctic Line A/S-imi ataatsimeersuartoqarpoq. Uani takuneqarsinnaapput ataatsimeersuarnerup kingorna siulersuisut. Saamerlernit: Gerhardt Petersen,

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Sags nr. 2012-063627 Dok.nr. 1039192 Udarbejdet af: Departementet for Boliger,

Læs mere

Nr. 51 upernaaq Forår 2011

Nr. 51 upernaaq Forår 2011 Nr. 51 upernaaq Forår 2011 Imarisai Indhold 03 Piffissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu aamma pisariaqartumik iluarsiineq En langsigtet og nødvendig løsning 04 mut & Royal Arctic Bygdeservicemut umiarsuit

Læs mere

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 u Lars Svankjær Royal Arctic Line A/S-imi pisortaqatigiit. Saamerlerniit: Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, Royal Arctic Umiarsualiveqarfinni Sullissisut Taitsiánguaq Olsen, Royal

Læs mere

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 1 Kalaallit Nunaata Radioa Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 2 Imai Qupp. Suliffeqarfik pillugu paasissutissat 3 Pisortat nalunaarusiaat 4 Siulersuisut pisortaanerullu

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013 Royal Arctic Line 57 Upernaaq Forår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Containerit nunatsinnut tulluarsakkat 05 Containere bygget til grønlandske forhold 06 Umiarsuarmi isumannaatsumi unnuakkut

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014 Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Naqqiinissamut ilitsersuutinut atuuttoq. Rettevejledning samfundsfag 2014 Apeqqutit/immikkoortut tamarmik karakterimik annerpaamik nalilerneqarsinnaanngillat.

Læs mere

NR. 33 UKIOQ VINTER 2005

NR. 33 UKIOQ VINTER 2005 NR. 33 UKIOQ VINTER 2005 LARS SVANKJÆR Naqitaq 'Royal Arctic' Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet 'Royal Arctic' udgives af Royal Arctic Line A/S Akisussaasutut aaqqissuisoq/ansvarsh.

Læs mere

NR. 34 UKIOQ VINTER 2006

NR. 34 UKIOQ VINTER 2006 NR. 34 UKIOQ VINTER 2006 Umiarsualivimmi sulisoq Carsten Madsen aamma umiarsualivimmi sulisutut ilinniartoq Aqqalu Abelsen Terminalarbejder Carsten Madsen og terminalarbejderelev Aqqalu Abelsen LARS SVANKJÆR

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Lars Svankjær u Nuummi aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfimmi controller Aykut Fahri Kilic Controller Aykut Fahri Kilic fra økonomiafdelingen i Nuuk Naqitaq Royal Arctic A/S-imit

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

2. Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortat tamanna kissaatigunikku akeqanngitsumik oqarasuaateqartinneqassapput.

2. Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortat tamanna kissaatigunikku akeqanngitsumik oqarasuaateqartinneqassapput. Namminersornerullutik Oqartussat Naalakkersuisut Allattoqarfiat Aqutsinermut Allattoqarfik J.nr. 21.16+1999 Ulloq 18. januar 1999 Qitiusumik allattoqarfimmi oqarasuaatit angallattakkat angerlarsimaffimmilu

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA

SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA Bilag K-10 Ulloq 30. aggusti 2014 Ittoqqortoormiit Eqqartuussivianit suliami suliassat allattorsimaffiini no. SER-ILL-KS 0031-2014

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2004

Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2004 Kalaallit Nunaata Radioa Ukiumoortumik nalunaarut 2004 Kalaallit Nunaata Radioa Imai Suliffeqarfik pillugu paasissutissat 1 Pisortat nalunaarusiaat 2 Siulersuisut pisortaanerullu oqaaseqaataat 13 Kukkunersiuisut

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

NR. 32 UKIAQ EFTERÅR 2005

NR. 32 UKIAQ EFTERÅR 2005 NR. 32 UKIAQ EFTERÅR 2005 LARS SVANKJÆR Naqitaq 'Royal Arctic' Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet 'Royal Arctic' udgives af Royal Arctic Line A/S Akisussaasutut aaqqissuisoq/ansvarsh.

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Nr. 52 ukiaq efterår 2011

Nr. 52 ukiaq efterår 2011 Nr. 52 ukiaq efterår 2011 Imarisai Indhold Lars Svankær 03 Siulequt Forord 04 Sapinngisarput tamaat apuunniartarpugut 05 Vi gør hvad vi kan for at nå frem 06 Pissanganeq maannakkut aallartippoq 08 Nerverne

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Nr. 36 ukiaq Efterår 2006

Nr. 36 ukiaq Efterår 2006 Nr. 36 ukiaq Efterår 2006 Line A/S-imi ataatsimeersuarneq Line A/S-imi suleqativut meerartaaraangata inoorlaat atisaaqqanik natsamillu tunineqartarput. Uani takuneqarsinnaapput netværksteknikeri Henriup

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

Nr. 55 aasaq sommer 2012

Nr. 55 aasaq sommer 2012 Nr. 55 aasaq sommer 2012 Imarisai Indhold Lars Svankjær 03 Siulequt Forord 04 Nunanik allanik niueqateqarneruneq 05 Mere samhandel med udlandet 06 Aqutsisutut ilinniartitaaneq uisitsivoq 08 Lederuddannelse

Læs mere

Nr. 42 Upernaaq forår 2008

Nr. 42 Upernaaq forår 2008 Nr. 42 Upernaaq forår 2008 Peter Barfoed u Nuummi umiarsualivik ullaakkut decembarip 23-ani 2007 Havnen i Nuuk om morgenen den 23. december 2007 Naqitaq Royal Arctic Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq.

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 Grønlandsk festkage. Aajup (Kristian Olsen) oqalugiareerneratigut Umiap nalliutorsiorneq ingerlappaa. Kalaallisut

Læs mere

NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005

NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005 NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005 Januaarimi assiliinermut unammisitsinermi Thomas Dolby ajugaavoq una asseq 'Pajuttaat' Skagenimi amutsivimmiittoq ajugaassutigalugu. Thomas Dolby vandt fotokonkurrencen i januar

Læs mere

Ansøgning om adoption af stedbarn Qitornassamik qitornavissiartaarnissamut qinnutqeaat

Ansøgning om adoption af stedbarn Qitornassamik qitornavissiartaarnissamut qinnutqeaat RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND / KALAALLIT NUNAANNI RIGSOMBUDSMANDI Postboks 1030, 3900 Nuuk, Telefon: 321001, Fax: 324171 E-mail: riomgr@gl.stm.dk Ansøgerens fulde navn: Qinnuteqartup atii tamaasa: Fødselsdato

Læs mere

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent BUR-mit tapiiffigineqarlutik ukiuni kingullerni najoruminarsaangrit marluk nunatsinni ingerlanneqarsimapput. Tunuliaqutaasut assigiissimapput. Tassa, 60-kkut

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Nr. 50 ukioq Vinter 2010

Nr. 50 ukioq Vinter 2010 Nr. 50 ukioq Vinter 2010 Imarisai Indhold 02 Saqqummersittagaq nr. 50 atuarluariuk 03 God fornøjelse med blad nr. 50 04 Kujataanut angalaneq 06 Sydgrønlandstur 08 The Tall Ship Races 10 Angalaneq puigunaatsoq

Læs mere

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Danmark-ip 2015-mi Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisooqatigiivini siulitaasuutitaqarnissaanni suliniutissanut najoqqutassiaq 2 ineriartorneq, atugarissaarneq

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Ulloq 27. august 2014 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. SER-NUU-KS-0669-2014

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Individuel besvarelse 9.45 12.00 Ulloq misilitsiffik/dato:

Læs mere

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr.

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik Det Sociale Ankenævn Sags nr. 40.72.03 xxxx Postboks 689 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32

Læs mere

Nr. 56 Ukioq Vinter 2012

Nr. 56 Ukioq Vinter 2012 Nr. 56 Ukioq Vinter 2012 Lars Svankjær Imarisai Indhold 04 Sullissineq sukkanerusoq utaqqinerlu sivikinnerusoq 05 Hurtigere ekspedition og mindre ventetid 06 Suliaqarfik nutaaq unamminartut nutaat 08 Ny

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Pingasunngorneq, oktobarip 8-anni 2014, nal.13.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen aamma Katti Frederiksen. Peqataasinnaanatik nalunaartut: Stephen

Læs mere

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 5. decembari 2014 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT

KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT Qitiutillugu: Avanersuaq AU AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY KALAALLIT

Læs mere

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat Religion og filosofi/ Emnedel Sammisaq 1: Erngup upperisarsiornerni assigiinngitsuni atorneqartarnera Emne 1: Vand i forskellige religioner Apeqqutit 1-8

Læs mere

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut Inatsisartut Akileraartarnermut Akileraarusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Maani Nuummi ulloq 15. marts 2007 UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut akissuteqaatit

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2013-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets årsberetning 2013

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2013-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets årsberetning 2013 2014-094345 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2013-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets årsberetning 2013 Årsberetning Boligklagenævnet 2013 / Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 9. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Nr. 48 ukiaq efterår 2009

Nr. 48 ukiaq efterår 2009 Nr. 48 ukiaq efterår 2009 Jakob Strøm Naalakkersuisunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, nalakkersuisunngornermi kinguninngua A/S-imut pulaarpoq. Medlem af naalakkersuisut, Jens B. Frederiksen, besøgte

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Nr. 53 ukioq Vinter 2011

Nr. 53 ukioq Vinter 2011 Nr. 53 ukioq Vinter 2011 Imarisai Indhold Lars Svankær 03 Siulequt Forord 04 Aningaasaq kuulti, kikissat qummoroortarnerlu 06 Guldmønt, søm og fyrværkeri 08 Pingaartuuvoq malinnaajuarnissaq 10 Det er vigtigt

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

2 2002 ISSN 1600-3063 1

2 2002 ISSN 1600-3063 1 2 2002 ISSN 1600-3063 1 Imai Aallaqqaassiut... 3 MIPI - Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik... 4 Pinngortitalerinermi Pædagogisk diplomuddannelse... 8 Atuarfittaaq...pinngortitamik atuisarnerat

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut UNICEF-ip Naalakkersuisullu suleqatigiissutaat Et samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF DaNmark Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Læs mere