Tilsynsrapport. Døves vaskeri Generatorvej 2A, 2730 Herlev. Anmeldt tilsyn 2010

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Tilsynsenheden Rådhus Allé Søborg Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn 2010 Tilbud: Døves vaskeri Generatorvej 2A, 2730 Herlev Dato for tilsyn: 7. september 2010 Tilbuddet er repræsenteret ved: Virksomhedsleder Anne Raun og Afdelingsleder Inge Lise Rong Tilsyn foretaget af: Tilsynskonsulent og Dorthe Legéne Mikkelsen tilsynskonsulent Vivian Grønfeldt. J. nr K09

2 Sammenfatning Fysiske rammer: De fysiske rammer på Døves Vaskeri udnyttes fuldt ud og er en del af en længere proces med henblik på nybygning og vedligeholdelse i hele Center for Døve(CfD). De sete forhold understøtter det tilbud om aktivering og beskæftigelse som Døves Vaskeri beskriver på Tilbudsportalen. Organisation, drift og forretningsgange: Døves Vaskeri har strukturer og retningslinjer som understøtter drift og forretningsgange på tilbuddet. Ledelsen oplyser, at Vaskeriet har fået en ny bruger, der bringer ny udfordringer og oplevelser med hensyn til f.eks. færdigheds- og sociale kompetencer. Ledelsen ser dette som en berigende proces for både nye brugere samt brugere og medarbejdere, der har været på Vaskeriet i længere tid. Personaleforhold og arbejdsmiljø: Døves Vaskeri har strukturer og systematisk fokus på arbejdsmiljø, der understøtter medarbejdernes og brugernes arbejdsmiljø og tilbuddet til brugerne. Ledelsen oplyser, at medarbejdergruppen ikke har faglige pædagogiske uddannelser. Interview med brugere: Brugerne giver udtryk for glæde ved og tilfredshed med arbejdspladsen. Brugerne kender til muligheder for indflydelse og giver udtryk for, at der er lydhørhed. Nogle brugere peger også på forhold, som man kunne tænke sig at få øget fokus på og nogle brugere oplever i enkeltstående situationer, at man mangler afklaring eller at der går meget lang tid. Interview med medarbejdere: Medarbejderne på Døves Vaskeri giver udtryk for stor arbejdsglæde og tilfredshed med arbejdsmiljøet. Medarbejderne har godt kendskab til samtlige retningslinjer og finder at samarbejde med ledelse og brugere er konstruktivt og præget af humor. Dog henledes opmærksomheden på håndhygiejne og brug af hånd- og armsmykker og gøre IPL (identifikation, problembeskrivelse og løsning) til en mere aktiv del af arbejdsmiljøet. Fokusområder 2010: Registrering af og handling på fejl og utilsigtede hændelser. Da der overhovedet ikke administreres medicin på Døves Vaskeri er dette ikke aktuelt. Vurdering: Tilsynet vurderer på baggrund af fremsendte materiale, rundgang og observationer samt gennemførte interview, at Døves Vaskeri fungerer tilfredsstillende. Udviklingspunkter: Det bør afklares om håndhygiejnen samt brug af hånd- og armsmykker er relevant og tilstrækkelig, når medarbejderen går fra urene til rene opgaver i vaskeriet. At overveje værdien af at gøre IPL vedr. arbejdsmiljøet til et aktivt redskab for medarbejdere og brugere. At synliggøre og informere om stedets klagevejledning samt overveje værdien af en lokalt tilpasset sagsgang vedrørende utilfredshed/klager. Afklare om der kan være tilfælde hvor sikkerhedssko er på krævet og om betaling herfor sker i henhold til aftale. At overveje værdien af fælles leveregler f.eks. omkring afvikling af pauser, mulighed for at småsnakke, fordeling af tunge/lette opgaver og en synliggørelse af hvornår man har medindflydelse og hvornår andre/andet afgør hvad der ske. J. nr K09 2

3 Påbud: J. nr K09 3

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Ved tilsynet er følgende personer interviewet Opsamling fra sidste tilsyn - udviklingspunkter og påbud Fysiske rammer Organisation, drift og forretningsgange Personaleforhold og arbejdsmiljø Tilbuddets brugere Interview med brugere Interview med medarbejdere Skriftlige tilkendegivelser fra beboer/bruger, medarbejder eller pårørende Afsluttende behandling af tilsynsrapporten Bilag J. nr K09 4

5 1. Ved tilsynet er følgende personer interviewet Ledelse Virksomhedsleder Anne Raun og Afdelingsleder Inge Lise Rong Medarbejdere Brugere Fem medarbejdere har medvirket i interview, heraf er en tilsynsassistent, to praktiske medhjælpere og en køkkenassistent. To medarbejdere er udpeget på dagen af tilsynet og en af disse har medvirket i enkeltinterview. I gruppen findes TR, SR og TR suppleant. Alle har været ansat mellem 1 år og op til 14 år. Fem brugere har deltaget i fokusgruppeinterview under medvirken af tolk. Brugerne har været ansat mellem tre og op til mere end tyve år. En bruger er medlem af Brugerråd og en er SR for brugerne. 2. Opsamling fra sidste tilsyn - udviklingspunkter og påbud Emne Tilsyn 2009 Vurdering Udviklingspunkter Påbud Grundlag CfD Døves Vaskeri har ingen udviklingspunkter eller påbud fra tilsyn Fysiske rammer Emne Kort beskrivelse af stedet og eventuelle ændringer siden seneste tilsyn Grundlag Døves vaskeri hører under Center for Døve (herefter forkortet til CfD) i Gladsaxe. Vaskeriet tilbyder beskyttet beskæftigelse i et moderne, industrielt vaskeri med arbejderopgaver inden for både produktion og service. Arbejdspladsen er tosproget med tegnsprog som et selvstændigt sprog, og beskæftiger ca. 35 fastansatte på ordinære vilkår. Derudover er det 28 beskyttede pladser efter 103. Der er bygget nyt køkken, møderum og garderobe som er taget i brug sommeren Fysiske rammer og udnyttelse heraf Ved rundgang observeres I de kommende år sker en større nødvendig vedligeholdelse og nybygning via plan med CfD. Maskinparken er under udskiftning og aktuelt i EU udbud. Samtidig går man over til fjernvarme. Energiforsyning omlægges til gas, hvilket skal give en besparelse på vaskeriets energiforbrug og miljø belastning. Nye omklædnings- og badefaciliteter til medarbejdere er netop taget i brug. Tilsynet blev vist rundt i vaskeriet og hele sorterings, vaske, rulle og pakkeprocessen blev beskrevet. J. nr K09 5

6 Arbejdsprocessen er delvist automatiseret, men er også tilrettelagt med mange varierede muligheder for manuelle opgaver. Døves Vaskeri er systematisk opmærksom på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Gennemfører løbende og synligt APV via opslag og benytter støttesystemet IPL (identifikation, problembeskrivelse og løsning). Arbejdstilsynet er jævnligt på besøg og er tilfreds med strukturen. Overalt i vaskeriet var medarbejdere og brugere i gang med opgaver. En bruger viste sin opgave og var tydeligt stolt og tilfreds med sit arbejde. Flere arbejdspladser er tilpasset konkrete brugere og opgaver. Stemningen var målrettet præget af arbejdsfællesskab og tegnsprog med en del støj fra maskiner. Brugernes omklædnings- og badefaciliteter fremstår rene, ryddelige og tilstrækkelige til det aktuelle antal brugere. Faciliteterne er godkendte af Arbejdstilsynet, oplyser ledelsen. Døves Vaskeri benytter EKJ til dokumentation, som bl.a. tillader aktindsigt. Ledelsen er opmærksom på opbevaring af personfølsomme oplysninger og tilsynet så ingen oplysninger af den karakter på opslagstavler eller i anden skriftlig kommunikation. Beredskabsplanen, herunder brandinstruks Rengøring og vedligehold Vurdering Udviklingspunkter Påbud Er revideret via sikkerhedsgruppe i august 2010 og kendes af alle medarbejdere, oplyser ledelsen. Nye medarbejdere introduceres systematisk til bl.a. Beredskabsplan. Brandtilsyn gennemføres årligt og er sket Pr. august 2009 har Profilservice overtaget rengøringen og fungerer tilfredsstillende oplyser ledelsen. Man har Servicemæglerne til bl.a. at udarbejde kontrakt og som tilsynsførende med rengøringen. Meget velfungerende oplyser ledelsen. De fysiske rammer på Døves Vaskeri udnyttes fuldt ud og er en del af en længere proces med henblik på nybygning og vedligeholdelse i hele CfD. De sete forhold understøtter det tilbud om aktivering og beskæftigelse som Døves Vaskeri beskriver på Tilbudsportalen. 4. Organisation, drift og forretningsgange Emne Værdigrundlag Grundlag Vaskeriet er underlagt CfD s værdigrundlag, men har derudover også udarbejdet eget værdigrundlag. Værdigrundlaget ligger til grund for det daglige arbejde på den tosprogede arbejdsplads. Værdigrundlaget indgår ligeledes som en fast del i MUS-samtaler og personalemøder, således at alle medarbejdere kender og fastholder værdigrundlaget, også i det daglige arbejde. Der er ingen ændringer i hverken værdigrundlag eller fastholdelse af dette siden seneste tilsyn. Pædagogiske meto- Af tilbudsportalen fremgår at Døves Vaskeri tilbyder: J. nr K09 6

7 der Hvordan praktiseres pædagogikken? Pædagogisk differentieret aktiverings- og beskæftigelsestilbud. Afdækning af kommunikationsforudsætninger. Afdækning af kompetencer i forhold til arbejdstilbuddet. Daglige arbejdsredskaber er: kommunikation på tegnsprog tegnstøttet kommunikation (TSK) - taktilt tegnsprog og tegndansk samt løbende afdækning af brugernes kommunikation. Endvidere benyttes individuelle samtaler, gruppesamtaler og brugerudviklingssamtaler (BUS). Der arbejdes meget med arbejdsmotivation. 103 tilbud forløber på følgende måde: -Introforløb 7-14 dage. 3 måneders samtale (evt. mindre interval) indeholdende kommunikations- og kompetenceafdækning af og i samarbejde med den enkelte bruger. Afholdelse af BUS efter 1 år. Opfølgning på kommunikations/arbejdskompetencer og evt. regulering af disse. I løbet af året sker der en kontinuerlig opfølgning og justering af nuværende tilbud. I dagtilbuddet tilstræber vi at arbejdsopgaverne matcher den enkelte og at brugeren herved får en arbejdsidentitet i kraft af et meningsfyldt, overkommeligt arbejde. Ledelsen tilføjer, at det pædagogiske grundlag skal være rummeligt så alle kan få et meningsfyldt arbejde, som hviler på de ressourcer som den enkelte har. Via Brugerrådet er der f.eks. arbejdet med trivsel herunder sociale kompetencer. Organisering af stedet (ledere/medarbejdere) Medarbejdergruppen udgør to daglige ledere, en pædagog og en værkstedsassistent. Derudover er der to tilsynsassistenter. Desuden er der 15 uuddannede medarbejdere herunder chauffører og tre i fleksjob. Desuden er der to kontorassistenter. På vaskeriet er der 25 ansatte. På vaskeri/serviceområder 35 ansatte. Brugerrådet består af diverse repræsentanter fra ledere, brugere og medarbejdere. Heraf er en brugersikkerhedsrepræsentant valgt i brugergruppen. Der bliver afholdt fire møder om året. Brugerrådet planlægger bl.a. intern uddannelse, temadage samt årstidens fester og underholdning. Desuden har Brugerrådet arbejdet med trivsel herunder social kompetencer ligesom fraværspolitikker og andre retningslinjer går den vej rundt. Repræsentanter er på valg hvert 2. år. Fire gange om året afholdes almindelige brugermøder. Væsentlige ændringer siden sidste tilsyn mht. værdigrundlag, pædagogik, organisering Samarbejde/ dialog med brugere og medarbejdere Vaskeriet har fået en ny bruger, der bringer nye udfordringer og oplevelser med hensyn til f.eks. færdigheds- og sociale kompetencer. Det har været en berigende proces for både nye brugere samt brugere og medarbejdere, der har været på Vaskeriet i længere tid. Derudover er sammensætningen af brugerne uændret og på andre områder er der ingen væsentlige ændringer. Udfordrende, ligeværd og respekt er overskriften på arbejdspladsen som helhed. Ledelsen finder, at samarbejdet med medarbejderne er tæt og ligeværdigt - der er daglig kontakt. I forbindelse med trivsel er der foku- J. nr K09 7

8 seret meget på f.eks. dialogformer, at være klar i tale og intentioner vedrørende leveregler omkring samtaleformer og dialogformer. Ledelsen oplever, at brugerne ser sig selv om en del af medarbejderstaben. I det daglige er der en god og ligeværdig dialog mellem medarbejdere og brugere. Fokusområde Registrering af og handling på fejl og utilsigtede hændelser Mødestruktur Ikke aktuelt da der ikke administreres medicin. Ledergruppen holder ugentlige ledermøder. Leder afholder kontormøde ca. månedligt Personalemøder med vaskeri medarbejdere og chaufførgruppen og to til tre årlige fælles personalemøder. Driftsmøder med Servicelederne ca. 6 gange om året. Fleksmøder og personalemøder med fleksansatte afholdes separat. Derudover tilsyns- og kvalitetsmøder i forhold til produktionen. Der afholdes brugerrådsmøder og brugermøder. Der er ingen MEDstruktur i forhold til brugerne, men der er SR. Der er MED-struktur i forhold til medarbejderne via LMU og HMU. Hjælpen efter 83 og 86 Ikke aktuelt Tilbudsportalen 1. februar 2010 og 6. juni 2010 Vurdering Udviklingspunkter Påbud Døves Vaskeri har strukturer og retningslinjer som understøtter drift og forretningsgange på tilbuddet. Ledelsen oplyser, at Vaskeriet har fået en ny bruger, der bringer ny udfordringer og oplevelser med hensyn til f.eks. færdigheds- og sociale kompetencer. Ledelsen ser dette som en berigende proces for både nye brugere samt brugere og medarbejdere, der har været på Vaskeriet i længere tid. 5. Personaleforhold og arbejdsmiljø Emne Personalets kompetencer i forhold til beboere/brugere Grundlag Medarbejderne er ansat til de løbende praktiske opgaver, og er som sådan ikke specielt ansat i forhold til brugerne. Ved ansættelsessamtalen bliver medarbejderne gjort opmærksom på, at de skal arbejde sammen med brugere. CfD arrangerer flere temadage som medarbejderne kan deltage i, det kan f.eks. dreje sig om lederuddannelse, neuropædagogisk uddannelse og tegnsprogsuddannelse. Kravet til den enkelte medarbejders tegnsprogskompetencer, er afhængig af hvor meget kontakt medarbejderen har med brugerne i det daglige arbejde. Pædagogisk leder har afholdt temadage eller personalemøder om J. nr K09 8

9 forskellige handicapformer og karakteristika som man skal være opmærksom på. Flere medarbejdere er ufaglærte, men leder finder at medarbejderne sagtens kan løfte den daglige pædagogiske opgave, der er i forhold til brugerne. Medarbejderne står for uddannelsen af brugerne i produktionen. På personalemøder drøftes problematikker omkring brugere, hvis der er behov for det. Opkvalificering af medarbejdere sker på relevante temadage f.eks. aktiv lytning, trivsel, livsglæde samt konflikt- og voldsforebyggelse. Mulighed for kompetenceudvikling / efteruddannelse Brug af vikarer og modtagelse, oplæring af vikarer og nye medarbejdere Instrukser for ansvars - opgave og kompetence Instruks for rengøring og hygiejne Hjælpemidler Medarbejderudvalgsmøder(MED) Medarbejderudviklings samtaler(mus) Arbejdspladsvurdering (APV) I forhold til produktionen benyttes AMU kurser. Alle medarbejdere tilbydes intern vaskeri uddannelse. Dette tilbydes med differentieret indhold også til brugerne. Vaskeriet benytter brugerrettet it. Har f.eks. stor informationstavle i produktionen. I pauselokalet kan brugerne bringe information af forskellig karakter på skærmen. Der er et skype baseret billedkommunikation undervejs mellem brugere og medarbejdere/ledelse. Ledelsen finder, at der er gode og dækkende muligheder for temadage, kurser og efteruddannelse. Der kan i perioder bruges vikarer i kortere forløb, men som regel bruges de i længerevarende forløb, således at de er godt kendt med produktionen og brugerne. Der er et skriftlig introduktionsprogram. Introduktion af nye medarbejdere, brugere og vikarer sker på en tilpasset måde via tjekliste og ved føl-ordning. Derudover gennemgås alle skriftlige instrukser og procedurer løbende. Ja, der findes på alle stillinger og disse revideres løbende. Ja - er samlet i en mappe, justeres løbende efter behov. Der findes sprit, sæbedispenser og håndklæderuller stort set alle steder. Der er f.eks. indkøbt stole til de som har brug for det, ellers er der ingen behov for hjælpemidler. MED-struktur ligger i PSO (pædagogisk og sundhedsfagligområde) regi, dvs. overordnet i CfD. Døves Vaskeri er repræsenteret i PSO. Døves vaskeri har ikke et selvstændig LMU, men er en del af PSO s LMU struktur. Relevante emner til MED udvalget drøftes på personalemøder. Døves Vaskeri er repræsenteret i HMU. Der er afholdes både MUS og BUS en om gang året. APV gælder både for medarbejdere og brugere. Der arbejdes løbende med APV i sikkerhedsgruppen. Til dette bruges støttesystemet IPL. Der sættes dato på hvornår problemerne skal løses. Processen sker løbende og evalueres løbende. En eller to gange om året af- J. nr K09 9

10 holdes temadage med fokus på arbejdsmiljø. I 2010 har man fokuseret på trivsel. Emner behandles løbende i relevante udvalg og fora. Arbejdstilsynet er meget tilfreds med strukturen. Diverse retningslinjer og instrukser -, rygeregler, alkohol) Der findes diverse politikker. Introduceres til alle nye medarbejdere og brugere. Sygefravær Fravær er faldet til et gennemsnit under 4 % i 2010 Der er stor variation i fravær i forskellige grupper af medarbejdere. Der følges op på fravær via den interne fraværspolitik. Der trækkes statistik en gang om året på alle. Vurdering Udviklingspunkter Påbud Døves Vaskeri har strukturer og systematisk fokus på arbejdsmiljø, der understøtter medarbejdernes og brugernes arbejdsmiljø og tilbuddet til brugerne. Ledelsen oplyser, at medarbejdergruppen ikke har faglige pædagogiske uddannelser. 6. Tilbuddets brugere Emne Bruger sammensætning eventuelle ændringer Grundlag Der er ingen ændringer. Forhold for grupper med særlige behov Handleplaner Brugerindflydelse Aktiviteter Alle brugere har på en måde særlige behov, som der tages højde for i det daglige arbejde. Bruger indkaldes til BUS-samtale før handleplanen. Eventuelt kontaktes bostedet inden BUS-samtale. Derefter afholdes handleplansmøder med repræsentant fra kommunen, handleplanen udarbejdes i samarbejde med bruger. Handleplaner/Min plan og Status rapport opbevares i EKJ og skrives af pædagogiske leder. Sker på regelmæssige brugermøder, og ved løbende daglig dialog. Der er ingen kontakt med pårørende (brugerne varetager selv egne interesser), men evt. med brugerens døvekonsulent eller kontaktpædagog. Der er tilfredshedsundersøgelse undervejs. Brugerne undervises i og er med til at udvikle brugen af stedets it/ Skype-information. Der er mulighed for wii spil og interne konkurrencer/lege. Årstidernes traditioner og fester. J. nr K09 10

11 Brugere/medarbejdere tilbydes pausegymnastik ved fysioterapeut som også tilbyder ergonomisk og fysioterapeut bistand til udvalgte brugere. Forplejning Retningslinjer for omgang med beboermidler Magtanvendelse Klagesager. Ryge- alkoholpolitik for brugere Medicinhåndtering Samarbejde med pårørende Vurdering Udviklingspunkter Påbud En del af Vaskeriets beskæftigelsestilbud gives i cafeen, som leveres internt til hele CfD. Der serveres sund og varieret delvist økologisk kost som også leveres ud af huset. Der er ingen omgang med beboermidler Der er skriftlige retningslinjer for magtanvendelse. Alle nye medarbejdere bliver introduceret til disse, og reglerne bliver jævnligt drøftet i medarbejdergruppen. Der har ikke været magtanvendelser siden sidste tilsyn. Der er desuden retningslinjer for kradseskemaer. Ofte drejer det sig om konflikter mellem to brugere. Der er klare retningslinjer for konflikthåndtering. Det er afdelingsleder, som drøfter hændelsen med bruger, og foretager en mægling. Hændelserne drøftes, og følges op i sikkerhedsudvalget. Krads registreres og opgøres hver måned. Krads niveauet er stabilt. Klageprocedure findes, men der er ingen klager. Døvekonsulenterne er ofte bisiddere og mellemmand ved evt. klager. Ja findes og efterleves uproblematisk. ikke relevant. Der er ikke formaliseret samarbejde. Der er ikke behov for et sådan. Der er ingen generelle ændringer i gruppen af brugere på Døves Vaskeri. Ledelsen er som tidligere nævnt opmærksom på at nye brugere kan have problemstillinger, der er nye for medarbejderne og at medarbejderne løbende skal kunne dække disse behov. Ledelsen finder, at medarbejderne kan løfte opgaven og er opmærksom på eventuelle behov for yderligere videns- og kompetence behov hos medarbejderne. 7. Interview med brugere Emne Grundlag; interviewet er foregået i samarbejde med tolk Hvordan er hverdagen? Brugerne fortæller om en række forskellige opgaver både i vaskeri og i cafeen. Brugerne fortæller om, at de veksler mellem forskellige opgaver i produktionen og er medbestemmende både på opgavevalget J. nr K09 11

12 og udførelsen. Brugerne fortæller samstemmende om en god, positiv hverdag og flere beskriver, at de trives og ser frem til at fortsætte på Vaskeriet i fremtiden. Flere af brugerne har tillidshverv i Brugerråd eller som SR og varetager interesser på egne og andre brugeres vegne. Oplevelsen af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljøet på døves Vaskeri beskrives af deltagerne i interviewet som godt på nogle områder og mindre godt på andre områder. Det der ikke er så godt er, at brugerne indimellem kan opleve at der er forskelle mellem hørende og døve, og at det kan være vanskeligt at gøre noget ved det. Også selv om emnerne bliver behandlet på Brugerrådsmøder og Personalemøder. I interviewet fremgår det, at der er nogen uenighed om i hvilken udstrækning, de nævnte emner er generelle for alle eller flere brugere eller udtryk for enkelte brugeres oplevelser. Usikkerhed omkring betaling af sikkerhedssko Nogle brugere oplever at hørende snakker mere indbyrdes, fordi de ikke nødvendigvis skal bruge hænderne. Fordelingen af hårdt fysisk arbejde opleves som skæv, således at brugerne bliver forfordelt. Brugerne kender relevante strukturer hvori sådanne forhold skal behandles, og emnerne er blevet behandlet, men finder ikke at der er kommet afklaringer eller begrundelser for situationerne. En bruger peger på, at en tættere dialog med de hørende kunne være en vej til at skabe bedre gensidig forståelse og indsigt i hinandens hverdag. Fysiske rammer Generelt finder brugerne, at de fysiske rammer er fine og ok og at maskinerne er gode og i orden. En bruger peger på, at der er lidt snæver plads nogen steder i køkkenet og der er nogle fejl i form af knækkede fliser. En finder, at der er snæver plads ved tørretumbleren. Brugerne er enige om, at pauserummet er rigtigt fint. En bruger finder der er for lidt plads i omklædningen. Andre brugere finder, at der er fin plads. Tilfredshed med hjælp, støtte og vejledning fra medarbejderne Aktiviteter Dialog med medarbejderne Nogen medarbejdere er gode til tegnsprog og andre er ikke så gode, men alle gør sig umage. Indimellem hjælper vi hinanden med skrivning eller tale. Indimellem kan man godt vente længe på at få hjælp. Informationstavlen er ikke altid ajourført - det er ærgerligt. Julefrokost og sommerudflugt - med grill og underholdning. Det er Brugerrådet der arrangerer. Det er fint. Brugerrådet besøger indimellem andre firmaer - en gang om året. Så ser vi hvordan andre gør tingene. Har bl.a. besøgt et offentligt sygehusvaskeri. Brugerne finder samstemmende, at der er en god, positiv tone og indimellem humoristisk tone på arbejdspladsen. J. nr K09 12

13 Handleplaner/ Samarbejdsaftaler Indflydelse i hverdagen Forplejning Samarbejde og indflydelse for pårørende Klagevejledning Vurdering Udviklingspunkter Påbud Alle brugere kender brugerudviklingssamtaler. Brugerne kender alle formål og indhold af samtalen. De fleste brugere har været til samtale inden for seneste år. Brugerne har forståelse for og anerkender, at dagligdagen tilrettelægges af lederen med hensyn til opgaver og fordelinger på baggrund af den aktuelle personalesituation og opgavemængde. I perioder hvor der ikke er så travlt, kan man i højere grad vælge mellem forskellige opgaver. Finder dette er i orden og at det bliver gjort på en god måde. Der er god, sund og forskellige mad i kantinen til rimelige priser. Der er forskellige holdninger til maden. Ledelsen er lydhør overfor hvad brugerne mener. Brugerne mener ikke at der altid f.eks. tages tilstrækkeligt hensyn til diabetes. Dette er ikke aktuelt. brugere kender CfD s klagevejledning. Brugerne giver udtryk for glæde ved og tilfredshed med arbejdspladsen. Brugerne kender til muligheder for indflydelse og giver udtryk for at der er lydhørhed. Nogle brugere peger også på forhold, som man kunne tænke sig at få øget fokus på, og nogle brugere oplever i enkeltstående situationer, at man mangler afklaring eller at der går meget lang tid. At synliggøre og informere om stedets klagevejledning samt overveje værdien af en lokalt tilpasset sagsgang vedrørende utilfredshed/klager. Afklare om der kan være tilfælde hvor sikkerhedssko er påkrævet og om betaling herfor sker i henhold til aftale. At overveje værdien af fælles leveregler f.eks. omkring afvikling af pauser, mulighed for at småsnakke, fordeling af tunge/lette opgaver og en synliggørelse af hvornår man har medindflydelse og hvornår andre/andet afgør hvad der ske. 8. Interview med medarbejdere Emne Hvad er godt ved at arbejde netop her? Grundlag Medarbejderne fortæller samstemmende om et godt arbejdsmiljø og et godt sammenhold mellem brugere og medarbejdere. Ikke to arbejdsdage er ens. Der er humor og godt samvær. Medarbejderen oplever, at de har god og relevant indflydelse på opgaverne i hverdagen med god lydhørhed og fleksibilitet i opgaveløs- J. nr K09 13

14 ningen. Tegnsprogsmiljøet er inspirerende og en stor god udfordring. En har søgt ind som chauffør og følte sig meget vel modtaget. Brugerne er gode til at rumme medarbejdernes forskelligartede tegnsprogskompetencer. Medarbejderne oplever, at man er gennemført med tegnsprog men er dog også opmærksom på, at man som hørende kan glemme at bruge hænderne. Kravet om produktion både i køkken og i vaskeriet betyder, at der kan være travlt og tegnsproget kan smutte. Man er opmærksom på at inddrage både brugere og medarbejdere med tegnsprog. Der kan være pressede dage, hvor vi er nødt til at arbejde igennem og det kan gå lidt ud over brugerne. Nogle brugere tilbyder i disse situationer at gøre ekstra opgaver. Nogen bliver negativt påvirket af presset. Samarbejde med ledelse og beboer/bruger Arbejdspladsvurdering. (APV) Mulighed for hjælp og støtte til bruger i hverdagen Handleplaner /Samarbejdsaftaler Samarbejdet med ledelsen er godt og direkte de er nærværende og reagerer hurtigt på henvendelser. Vi får de informationer, der skal til. Samarbejdet/dialog med brugerne er vigtigt, og der er god humor. En medarbejder oplever, at en fælles udflugt skabte kontakten og kendskabet til brugerne. Den konkrete dagligdags arbejdsproces tilrettelægges af den tilsynsførende og videre kommunikeres med lydhørhed for den enkelte brugers lyst og behov på en respektfuld måde. Dagens produktion er afhængig af alles faktiske indsats, som ikke altid er forudsigelig (fravær o.l.) så skal der prioriteres i opgaverne. Kunderne venter. Der er ikke indgående kendskab til aktuelle APV problemstillinger. En medarbejder peger på belysning en anden ville henvende sig til en servicemedarbejder/teknikker eller kigge i mappen. Alle har direkte handleberedskab i tilfælde af problemstillinger i arbejdsmiljøet. medarbejdere forslår at se på IPL tavlen i gangen. Via temadag har der været behandlet emner som f.eks. kommunikation og trivsel. Der har været arbejdet med de udvalgte ord og begreber f.eks. humor, der har været yderligere udfoldet på personalemøder. Medarbejderne oplever samstemmende at hverdagen giver mulighed for at vejlede og støtte brugerne i tilstrækkeligt omfang. Medarbejderne medvirker ikke i udarbejdelsen af BUS og Min Plan men informeres om enkeltemner fra BUS og Min Plan i den udstrækning det er relevant for brugernes funktioner og udvikling i hverdagen. Medarbejderne oplever at den pædagogiske leder er god til at formidle brugernes ønsker og behov, så der kan tages højde for disse i hverdagen og arbejdsprocesserne. Tilsynsførende er opmærksom på at eventuelle forandringer i brugernes kompetencer bliver givet videre til pædagogisk leder. Medarbejderne har tilrettelagt et individuelt tilpasset og struktureret internt uddannelsestilbud for brugere i produktionsprocessen. J. nr K09 14

15 Aktiviteter Mulighed for kompetenceudvikling Kendskab til skriftlige politikker (alkohol, rygning, fravær) Kendskab til beredskabsplan Magtanvendelse og kendskab til instruks Kendskab til medicinhåndteringsinstruks Kendskab til systematik og indberetning af fejl og utilsigtede hændelser Oplæring af nye medarbejdere og vikarer Hjælpemidler Kendskab til instruks for rengøring og hygiejne Medarbejderne har et løbehold under sundhedspuljen på CfD. Ligeledes er der etableret et massagehold for medarbejdere. Sammen med brugerne afholdes sommer- og julefest. Medarbejderne finder samstemmende at der er gode muligheder for kompetenceudvikling. Der stilles krav om tegnsprogskurser. I medarbejdergruppe afholdes teammøder f.eks. med teambuilding. Derudover kan man selv ønske relevante kurser i rimeligt omfang. Viden om brugernes forskellige handicapgrupper formidles f.eks. af pædagogisk leder. Ligeledes tages der andre personlige hensyn til brugerne. Der kan også være supervision. Medarbejder har været til MUS samtale i februar. Medarbejdere føler at der er sket en tilfredsstillende udvikling. Ny medarbejder har fået udleveret alle retningslinjer men savner opfølgning. Medarbejderne i vaskeriet oplever at f.eks. fraværssamtaler forvaltes lidt forskelligt men i øvrigt at samtalen gennemføres på en ordentlig måde. Rygeregler kendes og efterleves uden problemer. Alkohol kan indtages i begrænset omfang, når ledelsen tillader det. Der er enighed om hvad opgaverne er i tilfælde af brand og fælles opsamlingsplads kendes af alle medarbejdere. Beredskabsplanen er revideret for nylig. Alle har kendskab til begreber og forholdsregler omkring magtanvendelser. magtanvendelser siden seneste tilsyn. Medarbejderne har relevant handleberedskab i forhold til udadreagerende brugere. I tilfælde af individuelle oplevelser af grænseoverskridende adfærd registreres dette og der samles op af ledelsen. Medarbejderen finder at dette er tilstrækkeligt. Der håndteres ikke medicin på Vaskeriet overhovedet. Ikke relevant Senest ansatte medarbejder savnede et nærmere kendskab/præsentation til brugerne. Uanset om det skal være en konservativ og afventende proces er det rart at vide lidt som nyansat medarbejder. Der findes struktureret forløb og chefen tjekker på skema. Der er de hjælpemidler, der er behov for. Tilsynsførende er ansvarlig for rengøring af maskiner m.m. Hertil findes instruks og vejledninger. Medarbejderne i vaskeriet bærer smykker og ringe, som også bæres J. nr K09 15

16 i produktionen også fra urene til rene opgaver. Det bør afklares om håndhygiejnen vedrørende hånd- og armsmykker er relevant og tilstrækkelig, når medarbejderen går fra urene til rene opgaver i vaskeriet. Vurdering Udviklingspunkter Påbud Medarbejderne på Døves Vaskeri giver udtryk for stor arbejdsglæde og tilfredshed med arbejdsmiljøet. Medarbejderne har godt kendskab til samtlige retningslinjer og finder at samarbejde med ledelse og brugere er konstruktivt og præget af humor. Dog henledes opmærksomheden på håndhygiejne og brug af hånd- og armsmykker og gøre IPL til en mere aktiv del af arbejdsmiljøet. Det bør afklares om håndhygiejnen samt brug af hånd- og armsmykker er relevant og tilstrækkelig, når medarbejderen går fra urene til rene opgaver i vaskeriet. At overveje værdien af at gøre IPL vedr. arbejdsmiljøet til et aktivt redskab for medarbejdere og brugere. 9. Skriftlige tilkendegivelser fra beboer/bruger, medarbejder eller pårørende Der er ikke indkommet skriftlige tilkendegivelser fra brugere, medarbejdere eller pårørende til tilsynet. 10. Afsluttende behandling af tilsynsrapporten Rapporten Tilsynsrapporten er sendt til Bo- og dagtilbuddet for faktuelle rettelser og kommentarer. Kommentarer fremgår af bilag 1. J. nr K09 16

17 Bilag 1 Der er indkommet rettelser til aktuelle fejl, som er indarbejdet i rapporten af tilsynet. Der er ingen kommentar fra ledelsen til rapporten. J. nr K09 17