2.0 Historisk baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.0 Historisk baggrund"

Transkript

1 "Jo mere Dans fra de store Kulturcentre vi faar at se, jo bedre er det, idet vi hidtil har levet i den vistnok fejlagtige Forestilling, at vor kgl. danske Ballets Dansekunst er noget ganske fremragende. Den synes nærmest kun at bruge Benene til at danse med, hvorimod disse russiske Kunstnere danser med hele Legemet - hver en Muskel og Fiber er med i de bløde Bevægelser, de lette Drejninger og Spring... 7 (Emma Gad, 1918) 2.0 Historisk baggrund Interessen for den sceniske dans historie i dansk sammenhæng har i overvejende grad været koncentreret om Bournonville-traditionen og Den Kongelige Ballets historie. Overfor balletten som finkultur tegner sig et bredere kropskulturelt felt i gymnastikken, der i politisk forstand har været opfattet som hørende til en mere folkelig kultur. Både den klassiske ballets og gymnastikkens traditioner er igennem de senere år blevet uddybende beskrevet i deres danske kontekst. I mellemrummet mellem disse to kropslige traditioner, der samtidig kan betegnes som et politisk spændingsfelt, har al øvrig dans befundet sig - og været lidt i klemme. I hvert fald har den kulturpolitiske og den forskningsmæssige bevågenhed hidtil været meget sporadisk. Af samme grund er bevidstheden om de grundlæggende historiske forudsætninger for dét, der i øjeblikket sker inden for dansen som kunstfelt, meget spinkel. I det efterfølgende vil udviklingen igennem de senere år blive ridset op på baggrund af en kort introduktion til den tidlige moderne dans i Danmark. 2.1 Baggrunden for moderne dans i Danmark Et 'moderne gennembrud' inden for scenisk dans i Danmark var forsinket i forhold til f.eks. Tyskland, USA og Frankrig, hvor det var en kendsgerning allerede i 1900-tallets første årtier. Herhjemme var det forrige århundredes balletæstetik gældende norm for den sceniske dans til langt ind i 1900-tallet. Alligevel viser ny dansehistorisk forskning, at der også i Danmark har været tegn på udfordring af den klassiske ballets æstetik i begyndel- 7 I enquète om den russiske ballet, Politiken, 19. maj,

2 sen af 1900-tallet og en gryende bevidsthed om, at dans og ballet på linie med moderne billedkunst og musik kunne afspejle samtiden i nye og anderledes udtryk. 8 Gæstende artister og velbesøgte folkelivskaravaner i Cirkus, Tivoli og Zoologisk Have havde allerede ved århundredeskiftet introduceret Københavnerne for eksotisk dans fra fjerne egne på kloden. Senere kom turnerende danse- og skuespilsensembler fra de kejserlige hoffer i Japan og Rusland og gæstespil af eksperimenterende europæisk scenekunst. Også fremtrædende dansesolister fra udlandet gæstede København i 1900-tallets første årti, heriblandt danserinderne Isadora Duncan og Loïe Fuller, der betragtes som pionerer i den amerikanske modern dance. Scenekunsten, billedkunsten og musikken blev samtidig opsøgt dér, hvor de nye strømninger var mest fremtrædende. Danske iscenesættere bragte inspiration hjem fra bl.a. de fantastiske iscenesættelser i Diaghilevs Ballets Russes i Paris, hvor moderne billedkunst, moderne musik og ny dansekunst smeltede sammen i en højere enhed. Sideløbende med inspirationen fra den reformerede russiske dans på ballettens æstetik, smittede reformer inden for legemskultur og gymnastik af på den kropslige iscenesættelses æstetik i hverdagslivet. I de første årtier af 1900-tallet har således også de tidligste ansatser til moderne dans i Danmark deres udspring. Moderne dans bruges her i den videste betydning af begrebet som dækkende for både moderne ballet, modern dance, moderne kropskultur og moderne selskabsdanse. På det private marked for danseskoler blev de nye tendenser nemlig omsat i tilbud om undervisning. Både jazzen og dansen var i forgrunden af kulturlivet i de brølende tyvere i byens selskabslokaler, på Skaarups Scala, i revyerne og i hovedstadens øvrige privatteatre. 9 Det var en tid, hvor plys, pompomer og støvet lummer blev udfordret af nye demokratiske fordringer til arkitektur og indretning. Og en tid, hvor kvinderne ikke alene vandt politisk indflydelse, men også erobrede deres egne kroppe og blev selverhvervende. Nogle fandt en levevej i dansen som scenekunstnere, andre som lærere. Funktionalismen, jazzen og dansen blev med støtte fra kulturradikale røster løftestang for frisindet og satte sig spor i bl.a. brugskunst, 8 Vedel, Idrætshistorisk.p Årbog Vedel, Tidsskrift for Idræt,

3 småbørnspædagogik og forlystelseslivet. Hvordan en af frisindet præget kropsudfoldelse overlevede Besættelsen, er et kapitel af dansk kulturhistorie, der ikke er skrevet endnu. Heller ikke efterkrigsfænomenerne swing og jazzballet, der fandt grobund i datidens ungdomskultur og satte sig spor i både showdans, ballet og gymnastik, er endnu blevet behandlet i en historisk diskussion af kroppens iscenesættelse. I mellemkrigsårene kom den udenlandske inspiration til dansen fortrinsvis fra det europæiske kontinents hovedstæder mod syd. Men efter 2. Verdenskrig skiftede retningen for den kulturelle indflydelse til Marshallhjælpens donorland. Filmen om West Side Story, som kom til Danmark i 1961, indledte en bølge af amerikanske musicals med show og jazzdans, der fængede an hos et stort dansk publikum. I biografer og på teaterscener fulgte en stribe af amerikanske musicals op gennem 60 erne. Når turnéen rejste videre, hændte det, at en eller et flere af danserne var hoppet af for at etablere sig som danser eller underviser i Danmark, hvor der fandtes et betydeligt publikum til jazzdans og hermed også et grundlag for at oprette undervisning. Det var på den baggrund, at amerikanske dansere og pædagoger som Rikki Septimus, Doug Crutchfield, Henry Turner og George Mills etablerede sig i København. Især Dougs skole på Vimmelskaftet i København var i mange år et dynamisk mødested for såvel modern dance som de i Danmark mere etablerede stilarater jazzdans og klassiske ballet. På baggrund af de store huller i dansehistorien er det vanskeligt at begribe dansen i dag i sammenhæng med dansen for 100, 30, 15 eller bare 10 år siden, og det er de færreste, der har noget videre kendskab til de historiske forudsætninger for den udvikling, der er sket. Det vil imidlertid føre for vidt at forsøge at udfylde hullerne i dansk dansehistorie yderligere her. Som forståelsesramme for de efterfølgende kapitler, vil det meget korte rids af baggrunden for det, der dækkes af begrebet moderne scenisk dans i Danmark i dag, blive fulgt op af en gennemgang af udviklingen efter 1970 med angivelse af nogle af de væsenligste navne og begivenheder i den danske kontekst. 21

4 2.2 Udviklingen i 1970 erne 70 erne var græsrodsbevægelsernes og de kollektivt ledede gruppers årti. Først til at etablere sig som fri dansegruppe med kulturministeriel støtte var The Creative Dance Theatre under ledelse af to amerikanske dansere Diane Black og Mardav, der bosatte sig i København i 1969, hvor de fandt både elever og et publikum til deres ofte humoristiske forestillinger, skabt på baggrund af kroppens ekspressive muligheder. Blandt Diane Blacks elever var Jytte Kjøbek og Fran Turner, som efter initiativ af den norskfødte danser Randi Patterson i 1972 medvirkede til at grundlægge dansegruppen Living Movement. Gruppen, der etablerede sig med kollektiv ledelse, blev hurtigt udvidet med danserne Graziella Hsu og Nina Volteten. I et tidligere fabrikslokale på Amager, indrettede gruppen sig midt i 1970 erne med øverum, undervisninglokale og scene - alt-iét. På Åben Scene blev der skabt et dynamisk miljø for eksperimenterende moderne dans i dialog med andre kunstformer, og her underviste flere af de unge amerikanske dansere, der kom til København i 1970 erne. Scenen blev flittigt brugt både til Living Movements egne forestillinger og til optrædener af en lang række gæstekunstnere, der spillede for et beskedent, men levende interesseret dansepublikum, som i tidens ånd sad bænket på ølkasser. En markant skikkelse i dét, der blev kaldt det alternative dansemiljø i 1970 erne var tidl. solodanser Eske Holm. Allerede midt i 60 erne forlod Eske Holm trygheden på Den Kongelige Ballet. Skridtet blev taget under stor mediebevågenhed og af pressen udråbt som en protesthandling mod den klassiske ballet som kunstart. Eske Holm, som forlængst havde bevist sine koreografiske evner, fortsatte som koreograf og iscenessætter blandt andet med en række produktioner af dans for Danmarks Radios TV. Små ti år senere samlede han en gruppe dansere i Ny Dansk Balletgruppe, hvoraf nogle var udlånt fra Det Kongelige Teater, mens andre havde deres dansemæssige baggrund i private danseinstitutter og rytmisk gymnastik. Forestillingerne, der ofte havde et eksplicit politisk indhold, blev i de første år vist i Pakhus 13 på Langeliniekajen, et centralt beliggende og meget velegnet scenerum for dans, der imidlertid blev ofret i byfornyelsens navn i Samme skæbne fik nogle år senere et andet meget velegnet og ofte benyttet scenerum for danseforestillinger, Saltlageret, der lå på grunden for det Københavns nuværende Planetarium. 22

5 Flere af de amerikanskfødte dansere, der bosatte sig i Danmark i 1970 erne kom i kraft af deres rolle som undervisere til at præge en stor gruppe danseinteresserede unge i Danmark. Blandt denne generation af dansere og koreografer tænkes bl.a. på Isabel Eisen, Rhea Leman, Cher Geurtze og Ann Crosset, der hver for sig fortsat er aktive i teater- og dansemiljøet i dag. I 1980 tog Randi Patterson, født i Norge, uddannet i England, ildsjæl i en mangeårig kamp for nutidig moderne dans i Danmark, sammen med bl.a. Anette Abildgaard initiativ til at danne Nyt Dansk Danseteater. 2.3 Fra græsrodsmiljø til kunstfelt Fra de første spæde tiltag i begyndelsen af 1970 erne til langt ind i 80 erne blev den dans, der her er tale om, betragtet som subkultur, som alternativ, som dansen uden for (læs: uden for Det Kongelige Teater). Miljøet, der eksisterede omkring og imellem de få eksisterende grupper, havde karakter af et løst forbundet netværk af danseinteresserede, halv- og helprofessionelle dansere og koreografer. Informationer blev bl.a. formidlet af foreningen Ny Dans, der blev stiftet i Foreningen udgav fra Dansens Blad, der fungerede som platform for annoncering af kurser, forestillinger og som forum for anmeldelser, rejsebreve m.v. De spredte aktiviteter i dansemiljøet blev holdt sammen af græsrodsånd, aktivisme og nogle få ildsjæle. Altimens voksede interessen for kroppen som udtrykspotentiale, hvilket bl.a. kom til udtryk i stigende efterspørgsel efter dansekurser under fritidsloven, på seminarier og højskoler. Antallet af unge, der rejste ud for at få en egentlig uddannelse i udlandet voksede sideløbende. Af interesse var i begyndelsen af 1980 erne fortrinsvis danseuddannelser i USA og England, senere blev Holland et af de foretrukne mål for de uddannelsessøgende. Trods mangelen på formelt uddannede dansere var der i begyndelsen af 80 erne et varieret udbud af danseforestillinger. De udenlandske koreografer dominerede billedet. Randi Patterson arbejdede nu sammen med Warren Spears og Anette Abildgård på Nyt Dansk Danseteater. Rhea Leman etablerede sig først med Second Story Dance Theatre, senere gruppen The Ladies, der i de sidste år hed Teater Tango; Ann Crosset og Cher Geurtze formaliserede deres samarbejde i Uppercut Danseteater: svenskfødte Marie 23

6 Lalander stiftede Corona Danseteater og Nanna Nilsson: N.N. New Now Dancers. Også columbianeren Jorge Holguin, som kom til Danmark efter uddannelse i Canada, etablerede sig med et danseteater i eget navn. Stilmæssigt bar både træning og forestillinger præg af påvirkninger fra mange sider. I et baghus på Christianshavn underviste f.eks. Nanna Nilsson på grundlag af Merce Cunninghams abstrakte bevægelsessprog, der var blottet for føleri og historiefortælling. På etagen ovenover underviste Ralph Grant i klassisk ballet og skabte koreografi med inspiration fra Pina Bausch neo-ekspressionistiske danseteater. Et dynamisk og inspirerende miljø omkring dans var der i en lang årrække også omkring Institut Francais, hvor Jean Luis Badet stod for programsætningen af workshops og mindre forestillinger i samarbejde med nogle af de dygtigste kunstnere inden for ny dans i Frankrig. En af de få unge danske koreografer var Mikala Bjarnov Lage, der med en solidt funderet dansemæssig uddannelse i bl.a. jazzdans fra det familiedrevne Bjarnovs Danseinstitut og moderne dans fra Tyskland, samlede en trup dansere omkring sig i begyndelsen af 1980 erne. Truppen, der første gang modtog blåstempling i 1985, kaldte sig Bjarnovs Dance Company. I 1990 slog Mikala Bjarnov Lage kræfterne sammen med koreograf og danser Charlotte Rindom om gruppen Micado Danseteater, som er en af de grupper, der prægede billedet i de tidlige 90 ere. De, der var rejst ud for at uddanne sig i udlandet, vendte efterhånden tilbage. Susanne Frederiksen og Christine Meldal gik efter endt uddannelse på London School of Contemporary Dance sammen om Danseensemblet Kompagni. Kim Brandstrup, der var blevet uddannet samme sted, valgte at blive i England som koreograf. Her så han nogle muligheder for at udvikle sit arbejde, der endnu ikke var tilstede i Danmark, bl.a. kunne han i London vælge mellem et stort antal meget dygtige og meget professionelle dansere. Langsomt men støt voksede imidlertid også antallet af dansere herhjemme. Med omdrejningspunkt i bl.a. foreningen Ny Dans og Dansk Skuespillerforbund blev der blandt de professionelt aktive efterhånden samlet momentum til at foretage en målrettet politisk indsats til forbedring af dansens eksistensvilkår. Sideløbende samlede dansemiljøet sig i platforme, hvorfra de talte dansens sag bl.a. Dansk Dansekomité 1989/1991; De frie Koreografer (1991) og Foreningen De Danske Danse Kompagnier (1993). 24

7 Endelig blev dansen styrket i Nordisk Teater og Dansekomité, der i 1990 bliver omdøbt til Teater og Dans i Norden. På trods af alle odds lykkedes det gentagne gange at samle kræfterne om at synliggøre dansen i forskellige udadrettede tiltag. I 1987 blev den første Festival for Ny Dans afholdt på Folketeatret med forestillinger og bl.a. paneldiskussion om Dansens Fremtid... Fremtidens Dans. I 1989 blev de aktuelle forestillinger præsenteret ved endnu en kraftindsats på en Festival for Ny Dans, der denne gang blev afholdt på Det Kongelige Teaters Ny Scene. Og i foråret 1992 fejrede Festival Ny Dans (på forskud) åbningen af Dansescenen med forestillinger i det midlertidige Kanontelt på en byggeplads ved Øster Fælled Torv. 2.4 Dansen på støttemæssigt vågeblus Publikumstallet voksede langsomt men støt og sammen med danseområdets egne organisationer medvirkede kolleger fra teatrets verden til, at der efterhånden blev etableret et spinkelt økonomisk grundlag for danseområdets eksistens igennem Teaterloven. Teaterrådet bemærkede (som den eneste tilskudsgivende institution for det professionelle danseområde uden for Den Kongelige Ballet) i redegørelsen for midlernes fordeling vedr. 1991/92, at Teaterlovrevisionen i 1990 havde medført en vis styrkelse af danseområdet. Der var nemlig sket en stigning af det hidtidige beløb, anvendt til turnerende danseforestillinger, som muliggjorde at tre danseteatre for første gang blev sikret 3-årige bevillinger i en ordning kaldet Det Rejsende Danseteater. Betingelsen for bevillingen var, at grupperne forpligtede sig til at udbyde en væsentlig del af deres produktion til turné. Grupperne var Nyt Dansk Danseteater, hvis forestillinger fortrinsvis henvendte sig til et voksent publikum i Danmarks Teaterforeninger, samt Corona og Uppercut Danseteater, hvis turnéforestillinger var målrettet til hhv. børn og unge. I erkendelse af, at de meget ringe vilkår, der plagede danseområdet, betød talentflugt og svigtende entusiasme, hilste Teaterrådet merbevillingen velkommen med en kommentar om, at den var led i et helt nødvendigt tiltag i retning af en professionalisering af danseområdet. Rådet beklagede i samme forbindelse, at merbevillingen kun nødtørftigt sikrede en lille del af 25

8 danseområdet. I samme ånd hilste man Kulturministeriets oprettelse af en forsøgsuddannelse for moderne dans velkommen, idet man samtidig gør opmærksom på, at det bevilgede økonomiske grundlag for forsøget er så ringe, at det faglige niveau på uddannelsen på forhånd er truet. I erkendelse af, at dansen i endnu højere grad end de øvrige teaterrådsstøttede områder fungerer under kummerlige vilkår, argumenterede Teater- rådet også i de efterfølgende år for merbevillinger til det producerende dansemiljø. I beretningen for sæson 1994/95 gør Teaterrådet endnu en gang opmærksom på den helt utilstrækkelige økonomiske støtte, der afsættes til dans i Danmark. 10 Nødhjælpsbevillinger i størrelsesordenen 2-3 mio. kr., som bevilges til Teaterrådets virksomhed fra tips- og lottomidlerne, sikrer en mindre stigning i tilskuddene til det producerende dansemiljø i sæsonerne 1993/94 og 1994/95. Først med det ekstraordinære tilskud på 10 mio. og et tilskud af de særlige Kulturby-midler i sæson 1995/96 sker der imidlertid en vækst i tilskuddet til de producerende dansekompagnier, der for alvor batter. De ekstra 10 mio., er en fordobling af tilskuddet til danseområdet i forhold til den foregående sæson. Teaterrådet skriver det år i sin beretning: Efter Teaterrådets opfattelse er det utroligt vigtigt, at tilførslen af de ekstra 10 mio. kr. ikke bare bliver gældende for sæson 1995/96. Der må tages initiativ til, at denne forøgelse af bevillingen bliver permanent og meget gerne, at den gradvis forøges yderligere til det dobbelte. - Fastholdes den forøgede bevilling ikke, vil det betyde, at dansemiljøet igen må skrue ned for blusset til det helt uantagelige niveau. Det vil i så fald atter blive nødvendigt at planlægge at koncentrere Teaterrådets midler om nogle færre støttemodtagere. I kapitel 3 om dansen i kulturpolitikken vil diskussionen om forholdet mellem udbud, efterspørgsel og tilskudsbevillingernes størrelse blive uddybet. 10 Beretning over Teaterrådts samlede fordeling af midlerne for sæson 1994/95 s. 6 26

9 2.5 Professionalisering og institutionalisering Sideløbende med Teaterrådets bestræbelser på at sikre eksistensen af et professionelt dansemiljø gennem Teaterlovens midler, blev der fra anden side arbejdet på at etablere faciliteter for i første omgang dansernes uddannelse og træning. I det kulturpolitiske benarbejde for en fortsat kvalificering af dansefeltet, allierede danserne sig med deres faglige organisationer og interessesammenslutninger, først og fremmest Dansk Skuespillerforbund og Foreningen Ny Dans. Dansens Hus Det første og meget afgørende skridt var etableringen af Dansens Hus i Med Dansens Hus blev der skabt et samlingspunkt for den voksende skare af freelance dansere i København, som mod brugerbetaling fik adgang til træning i lokaler, der samtidig dannede ramme om koreografernes og de teaterrådsstøttede gruppers prøver. Støtten til husets aktiviteter overgik fra Teaterrådet til en kulturministeriel bevilling i starten af 1990 erne. Den kollektive ånd fra 1970 erne levede videre i husets daglige drift og ledelse, der var baseret på brugerstyring. Det var på godt og ondt dansernes hus. Der eneste, der fik løn i de første år, var de skiftende pædagoger, der stod for morgentræningen. Beslutninger om, hvem der kunne blive medlem, hvem der skulle undervise, og hvem have adgang til studierne, blev truffet af en arbejdende bestyrelse. Kontorfunktionerne blev varetaget af personer på jobtilbud. En egentlig lønnet kontorfunktion fik man først efter 4 år, hvor der blev ansat en administrator på 1/2 tid. Dansens Hus primære funktion var dengang som i dag at fungere som daglig base for medlemmerne, der udover gruppen af freelance dansere består af koreografer med enkeltprojekter og kompagnier med produktionsstøtte fra Teaterrådet. Husets betingelser for herudover at virke til fremme af dansen som kunstform - hvilket også er en del af formålsparagraffen - har imidlertid længe været hæmmet af den nøjsomhedskultur, der i kraft af få støttekilder og små tilskud har hersket - og til nogen grad stadig hersker i miljøet. I 1994 blev Dansens Hus virkefelt udvidet til også at indeholde videre- og efteruddannelsesaktiviteter. Med tilbud til både dansere, koreografer og administratorer blev kursusprogrammet Dans i Dialog målrettet med henblik 27

10 på at åbne miljøet op mod omverdenen. Under Kulturbyåret stod Dansens Hus for BySteps, en koreografisk platform for 5 unge koreografer, og det efterfølgende år blev Produktionskontoret 11 etableret som en administrativ ramme til støtte for koreografer, der ikke ønskede at etablere sig med eget kompagni og administration. Professionaliseringen tog fart og har efterhånden også sat sig igennem i administrationen og en daglige ledelse af Dansens Hus. Dog har processen været forsinket betydeligt af alt for lave bevillinger i forhold til de funktioner, huset udfylder. Leder pr. efteråret 2000 er Benedikte Paaske. Skolen for Moderne Dans i Danmark Efter faciliteter til træning og prøver blev behovet for dansere med en solid professionel uddannelse prioriteret som det vigtigste dansepolitiske satsningsområde. Efter tre år blev Forsøgsuddannelsen evalueret og Skolen for Moderne Dans i Danmark i Danmark blev etableret med statsanerkendelse i Uddannelsen, der er udvidet til at være fireårig, optager ca. 20 elever hvert andet år. Efter at have delt adresse med Dansens Hus i Hørsholmsgade indgik Skolen for Moderne Dans i 1998 i en stærkt omdiskuteret sammenlægning af uddannelser under Statens Teaterskole og flyttede i 1998 til Holmen, hvor nyindrettede lokaler i den tidligere Gymnastik og Eksersitsbygning i dag fungerer som ramme om danseuddannelsen. I de resultatkontrakter, der det sidste år har været under udarbejdelse mellem Kulturministeriet og dets uddannelsesinstitutioner, forventes det, at linierne i forholdet mellem skolerne, som i den mellemliggende periode har fungeret med en relativ stor grad af autonomi, formaliseres. Med hensyn til skolens økonomi blev uddannelsesudgifterne pr. elev på Skolen for Moderne Dans i 1998 takseret som værende mindre end 1/3 af udgifterne til både skuespillerelever, instruktørelever og teaterteknikere. Sammenligningen antyder, at man forsøger at bygge en helt ny uddannelse op på et uhensigtsmæssigt lavt budget. Skolen fik med Anna Grip en ny leder i efteråret I øjeblikket arbejdes der på planer om at videreudvikle skolen med mulighed for imødekomme ønsker om specialisering som hhv. danser, koreograf og pædagog. 11 Produktionskontoret vil blive omtalt mere uddybende i kapitel 5 om dansens produktionsvilkår 28

11 Dansescenen 1993 blev Dansescenen etableret som selvejende institution med forpligtelse som gæstespilsscene for det professionelle dansemiljø, som også er stærkt repræsenteret i scenens bestyrelse. Med Louise Seibæk som nuværende teaterleder fungerer Dansescenen i dag i et vist omfang som producent og koproducent af danseforestillinger og festivals. Beliggenheden på Øster Fælled Torv på Østerbro vis a vis Kanonhallen gør faciliteterne meget velegnede til festivals, hvilket har været udnyttet især i de senere år i samarbejder med hhv. Dancin City og KIT. Imidlertid rummer hverken Kanonhallen eller Dansescenen en prøvesal, hvilket nødvendiggør, at forestillingernes produktion indtil få dage før premieren er henvist til at finde sted andre steder. Både Dansescenen, Skolen for Moderne Dans og Dansens Hus har haft opstartsfaser, markeret af usikre tilskud og det medfølgende vilkår hele tiden at skulle vise sig berettiget til den næste bevilling. År for år at skulle kæmpe for bevillinger på eksistensminimum for sin institution er opslidende, og der er mere end én gang sket udskiftninger i de respektive ledelser. Lidt efter lidt - i takt med den generelle forbedring af vilkårene og en almindelig modning af miljøet - er der blevet åbnet op for samarbejde på tværs af institutionerne, som finder sammen om initiativer, der tjener til at udvikle og kvalificere den sceniske dans som del af nutidigt dansk kulturliv. En af måderne at gøre dette på, er ved at værne om og sikre dansens vækstlag og bl.a. tage godt imod de nyuddannede dansere fra Skolen for Moderne Dans. Et vigigt initiativ i den forbindelse er Ung Dansescene, der under ledelse af koreograf og danseunderviser Susanne Frederiksen har sin base på Dansescenen. Ung Dansescenes aktiviteter består af undervisning i dans på folkeskoler, af Væksthuset for danseinteresserede unge mellem 11 og 16 og af Juniorkompagniet, hvis medlemmer, der er mellem 13 og 18 år, på forhånd skal have teknikken i orden. Juniorkompagniet arbejder med professionelle koreografer og spiller deres forestillinger ikke blot på Dansescenen, men også på turné i det øvrige Danmark og i udlandet. Andre tiltag af betydning for dansens udvikling Fra den første Fools Festival i 1975 over årligt tilbagevendende teater og danse-festivals, Kulturbyårets overflødighedshorn, de seneste par års Sommer- 29

12 scene og Images festivalerne, der kulminerede år 2000 med Images of the World, har danse og teaterpublikummet i København siden 1975 været forvænt med et udbud af det bedste inden for ny international scenekunst. Med hensyn til en geografisk spredning af udbuddet af forestillinger og andre aktiviteter på danseområdet var aktiviteterne længe koncentreret omkring hovedstaden. I løbet af 80 erne voksede interessen for ny scenekunst, herunder dans imidlertid med rivende fart i Århus, hvor man faktisk lige siden har været på forkant med udviklingen. Ikke mindst fik dans en solid forankring med etableringen af Marie Brolin-Tani Danseteater som egnsteater i I de senere år er andre kommuner kommet med på vognen. Især har Holstebro markeret sig stærkt ved sin satsning på moderne ballet, der bl.a. ses udmøntet i støtte til produktion af danseforestillinger i Peter Schaufuss Balletten og i oprettelsen af en lokal afdeling af Det Kongelige Teaters Balletskole. En mere ud-dybende fremstilling og diskussion af danseaktiviteterne på landsplan findes i kapitel 3 om dansen i kulturpolitikken. Generation efter generation af dansere i Danmark - nogle med baggrund i den tidlige europæiske moderne dans, andre med baggrund i jazzballet, klassisk ballet, eller i modern dance, ny dans og releaseteknik - har haft oplevelsen af at starte fra et 0-punkt. Med vekslende gennemslagskraft er der fra en marginaliseret position i kulturlivet blevet stræbt efter anerkendelse. Konklusionen på de seneste 15 års udvikling må være, at der i kølvandet på de øgede bevillinger til danseområdet i 1995 er sket en udvikling, der gør det af stor betydning, at dansen sidestilles med andre af kulturens områder. Hvordan det i øjeblikket forholder sig med dansen i kulturpolitisk henseende er emnet for næste kapitel. 30

Koreografer i Danmark 2000

Koreografer i Danmark 2000 Koreografer i Danmark 2000 Baggrund, aktiviteter, formidling, økonomi m.v. Spørgeskema Læs venligst hele skemaet igennem, før du udfylder. Ikke alle spørgsmål vil være relevante for alle koreografer. Hvis

Læs mere

Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune

Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april 2014 Side 1 af 5 Aarhus Kommune yder driftstilskud til de to dansescener: Det lille storbyteater Bora Bora Dans og visuelt teater Granhøj

Læs mere

Scenekunst i Danmark veje til udvikling

Scenekunst i Danmark veje til udvikling Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 248 Offentligt 1 Scenekunst i Danmark veje til udvikling Høringssvar fra Dansens Hus Generelt er det glædeligt, at dansen er bragt på banen i denne rapport om

Læs mere

5.0 Dansens produktionsvilkår

5.0 Dansens produktionsvilkår Glem alt om Gucci - man kan måske nok få et sus af at have en Gucci-kjole på, men man kan få gåsehud over det hele af at se en danseforestilling. 58 (Koreografen Stephen Petronio om forholdet mellem mode

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

Foto: Martin Tulinius

Foto: Martin Tulinius 0.0 Forord Initiativ til den første danseredegørelse blev taget af tre parter i danseverdenen: De danske Dansekompagnier (3DK), Dansens Hus og De frie Koreografer (DfK). Fra maj måned 2000, da undersøgelserne

Læs mere

DANSEHALLERNE Carlsberg - København

DANSEHALLERNE Carlsberg - København - et unikt center for moderne dans og kropskultur Dansescenen og Dansens Hus vil sammen med Dansk Danseteater skabe ét af Europas største dansehuse: på Carlsberg! Kropskultur er kommet i centrum i det

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Mission Vision Strategier

Mission Vision Strategier Mission Vision Strategier Op på tå Det Kongelige Teaters Balletskole Odense er en friskole og kulturinstitution der tilbyder en unik grunduddannelse inden for moderne dans og klassisk ballet i et innovativt

Læs mere

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007 Kulturforvaltningen Side 1 af 6 Punkt / Sagsnr. / Sagsbeh. 1 07-01382 Ansøger og Projekttitel Ansøgt beløb Beslutning og begrundelse Foreningen May Music & Drama Produktion Frans af Assisi, Musicaloratorium

Læs mere

Moderne dans og visuelt teater i undervisningen Inspiration til gymnasier, højskoler og efterskoler

Moderne dans og visuelt teater i undervisningen Inspiration til gymnasier, højskoler og efterskoler Moderne dans og visuelt teater i undervisningen Inspiration til gymnasier, højskoler og efterskoler Bora Bora i undervisningen 1. INTRODUKTION Dette materiale kan bruges som inspiration til, hvordan man

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 Samtidig med, at en ny aftale med Aalborg Kommune træder i kraft pr. 1.1.2016, sker der væsentlige ændringer på Det Hem lige Teater. Teatrets grundlægger og mangeårige kunstneriske

Læs mere

Vind-Mølle Balletten af Asbjørn Lønvig, kunstner

Vind-Mølle Balletten af Asbjørn Lønvig, kunstner Vind-Mølle Balletten af Asbjørn Lønvig, kunstner I New York har man den berømte The New York City Ballet. I Boston har man The Boston Ballet. I Moskva har man Bolshoi Teatret og Bolshoi Balletten. I Danmark

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

HVOR DANSER VI HEN? EN

HVOR DANSER VI HEN? EN HVOR DANSER VI HEN? En vej frem mod 2012 for den moderne dans i danmark Udarbejdet 2007 af Fællesrådet for Moderne Dans Fællesrådet for Moderne Dans i Danmark c/o DanseInformationsCentret i Dansens Hus

Læs mere

Moderne dans i Danmark. visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans

Moderne dans i Danmark. visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans Moderne dans i Danmark visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans Indhold Indledning 03 Den moderne dans fødekæde 08 Den moderne dans økonomi 10 Uddannelse 16 Produktion 23 Formidling

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Kulturudvalget Drøftelse Ib Christensen Henvendelse fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst vedrørende små storbyteatre i Aarhus Kommune. Baggrund:

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 07. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice 1. Resume Ved Kulturforliget Kulturen på skinner frem mod

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Moderne dans i Danmark. visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans

Moderne dans i Danmark. visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans Moderne dans i Danmark visioner og anbefalinger til en fremtidig politik for moderne dans Indhold Indledning 03 Den moderne dans fødekæde 08 Den moderne dans økonomi 10 Uddannelse 16 Produktion 23 Formidling

Læs mere

Puppet Junior Hermed fremsendes fondsøgning til. Ansvarlig for ansøgningen Conni Humeniuk M: T:

Puppet Junior Hermed fremsendes fondsøgning til. Ansvarlig for ansøgningen Conni Humeniuk M: T: Hermed fremsendes fondsøgning til Puppet Junior 2016 Forestillinger og publikum på den Røde Plads i 2014 Børnekulturformidler og leder af Børnekulturhuset Sokkelundlille Utterslev Torv 9 2400 Kbh. NV Puppet

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og provins.

Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og provins. Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 162 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

EN SAMLET VISION FOR SVENDBORGS TEATERLIV. Udarbejdet af Jakob Bjerregaard Engmann

EN SAMLET VISION FOR SVENDBORGS TEATERLIV. Udarbejdet af Jakob Bjerregaard Engmann EN SAMLET VISION FOR SVENDBORGS TEATERLIV Udarbejdet af Jakob Bjerregaard Engmann Maj 2015 INDLEDNING 12.december, 2013, indgik Svendborg Kommune, Kulturministeriet og BaggårdTeatret ny egnsteateraftale

Læs mere

CPH Harbour Festival

CPH Harbour Festival Internt oplæg CPH Harbour Festival Kulturhavn vokser! Udarbejdet af: Have PR & Kommunikation Intro Idéen bag CPH Harbour Festival er at skabe en international, lokalt forankret kulturfestival i byens nye

Læs mere

Kulturforvaltningen Side 1 af 5

Kulturforvaltningen Side 1 af 5 Kulturforvaltningen Side 1 af 5 Punkt / Sagsnr. / Sagsbeh. 1 09-01956 2 09-02035 3 09-02037 4 09-02100 5 09-02101 6 09-02102 Ansøger og Projekttitel Ansøgt beløb Begrundelse PianoRAMA-Competition, frivillig

Læs mere

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder,

Læs mere

CARMINA BURANA DANSK DANSETEATERS TURNÉFORESTILLING I SÆSON 2014/2015

CARMINA BURANA DANSK DANSETEATERS TURNÉFORESTILLING I SÆSON 2014/2015 PHOTOGRAPHERS: HENRIK STENBERG, BJARKE ØRSTED, LOUISE HALDBO BALSLEV. GRAPHIC DESIGN: IMPERIET.DK CARMINA BURANA DANSK DANSETEATERS TURNÉFORESTILLING I SÆSON 2014/2015 Carmina Burana klinger velkendt og

Læs mere

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar. Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekoekkenet...

http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekoekkenet... Publiceret på KUNSTEN.NU d. 29. november 2011. http://www.kunsten.nu/artikler /artikel.php?samtalekoekkenet+forum+for+performativ+kunst Frans Jacobi: Silent Stand. Performance fra 5. Samtalekøkken, 2011.

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/xx. Kapitel 1 Anvendelsesområde

20. maj 2015 EM 2015/xx. Kapitel 1 Anvendelsesområde 20. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov om kunstnerisk virksomhed Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Kunstnerisk virksomhed omfatter aktiviteter inden for følgende kunstområder: 1) Arkitektur.

Læs mere

Om Formidlingsordningens pulje 3

Om Formidlingsordningens pulje 3 VEJLEDNING Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Januar 2013 Vejledning om Formidlingsordningen

Læs mere

NOTAT. Spørgsmål og svar om ny teaterstruktur

NOTAT. Spørgsmål og svar om ny teaterstruktur Spørgsmål og svar om ny teaterstruktur Hvad er baggrunden for beslutningen om en ny teaterstruktur? I KbhT s strategi for 2015/16-2018/19 konstaterede bestyrelsen i maj 2015, at det økonomisk kun lige

Læs mere

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.!

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.! Svar fra Tali Rázga, kunstnerisk leder af Gazart Hvilken rolle spiller Dansehallerne for dit arbejde på børn og unge-området? - Dansehallerne har været en betydelig aktør ift mit undervisningsarbejde.

Læs mere

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS kompetencecenter kompetencecenter for DanSk ScEnEkUnST Et kompetencecenter er tænkt som et supplement til eksisterende konstruktioner og organisationer, der hjælper scenekunsten

Læs mere

Vejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016

Vejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016 Vejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016 Undersøgelsen vedrører sæsonen 2015/2016. Det betyder, at indberetningen skal omfatte aktiviteter i perioden 1.7-2015 til 30.6-2016. Formålet

Læs mere

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS 1 Hvornår blev kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: GODSBANEN blev indviet den 30. marts 2012. Se mere på godsbanens youtube kanal. 2 Hvad var godsbanen indtil år 2000? Godsbanen var godsbanegård

Læs mere

NYCIRKUS DANS TEATER&PERFORMANCE MUSIK

NYCIRKUS DANS TEATER&PERFORMANCE MUSIK NYCIRKUS DANS TEATER&PERFORMANCE MUSIK NyCirkus...4 Dans.... 5 Teater & Performance...6 Musik... 7 Fælles aktiviteter...8 Praktisk info...9 Om Kulturhus Kappelborg...11 Velkommen Kom til Skagen, hvor havene

Læs mere

REFERAT DAGSORDEN. Sagsfremstilling nr.:

REFERAT DAGSORDEN. Sagsfremstilling nr.: 25. juni 2013 Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Møde nr. 34 Mødedato: 24. april 2013 Tidspunkt: Kl. 10.00 19.00 Sted: Lokale 8 i stueetagen i Kulturstyrelsen REFERAT Til stede fra udvalget: Rikke Juellund

Læs mere

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden.

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden. BESTYRELSENS BERETNING 2009 Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden. Lad mig sige det med det samme: I år vil vi ikke trætte forsamlingen med redegørelser

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Temadrøftelse 11.04.12...2 3. KF- Ansøgning

Læs mere

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Læs mere om Kulturrygsækken på. www.copenhagenkids.dk. Tak for samarbejde til. Tak for tilskud til 2013/14. Daginstitutioner

Læs mere om Kulturrygsækken på. www.copenhagenkids.dk. Tak for samarbejde til. Tak for tilskud til 2013/14. Daginstitutioner Læs mere om Kulturrygsækken på www.copenhagenkids.dk Tak for samarbejde til Tak for tilskud til 2013/14 Daginstitutioner KULTURRYGSÆKKEN Tilbud om kunst og kultur til daginstitutionerne i København Kulturrygsækken

Læs mere

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

Beslutningsreferat af Kulturarrangementspuljen 1. puljerunde 2014

Beslutningsreferat af Kulturarrangementspuljen 1. puljerunde 2014 Sag Sagsbeh. Kategori Titel Ansøger Ansøgt Bevilling Indstilling beløb 1165 Ole Jørgensen Danmarks Grimmeste Festival 2014 Danmarks Grimmeste Festival 500.000,00 125.000,00 Danmarks Grimmeste Festival

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af teaterloven

Forslag. Lov om ændring af teaterloven Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af kulturministeren (Uffe Elbæk) Forslag til Lov om ændring af teaterloven (Udmøntning af aftale om en række ændringer på teaterområdet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af teaterloven

Forslag. Lov om ændring af teaterloven 2011/1 LSF 98 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin. Fremsat den 29. februar 2012 af kulturministeren (Uffe Elbæk) Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 35 Offentligt TEATERØEN

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 35 Offentligt TEATERØEN Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del Bilag 35 Offentligt TEATERØEN internationalt vækstcenter for scenekunst et magisk hjørne af københavn Lige over for Langeliniekajen og Amalienborg ligger solidt placeret

Læs mere

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea I teatergruppen Batida har vi igennem lang tid haft et stort ønske om at bygge en kunstnerisk bro til Nordkorea. I foråret 2012 lykkedes det, efter

Læs mere

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14%

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14% Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt (02) Notat Til Folketingets Kulturudvalg 5. februar 2014 Opgørelse over geografisk fordeling af de statslige kulturstøttemidler

Læs mere

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Med speciale i nyudvikling af 3D hologram scenografi sætter Lars Egegaard Sørensen et helt særligt præg på enhver forestilling, han er tilknyttet

Læs mere

Egnsteateraftale for Black Box Theatre, Holstebro

Egnsteateraftale for Black Box Theatre, Holstebro Egnsteateraftale for Black Box Theatre, Holstebro 1.1.2018-31.12.2020 Godkendt i bestyrelsen 16. december 2016 FORSLAG til godkendelse i Holstebro Kommune Red. 6.1.2017/LG Jnr. nr. 20.01.02-P27-1-16 Slots-

Læs mere

DET KGL TEATER BALLETSKOLEN ODENSE Jernbanegade 20 DK-5000 Odense C Telefon:

DET KGL TEATER BALLETSKOLEN ODENSE Jernbanegade 20 DK-5000 Odense C Telefon: Odense den 7. april 2016 Kære forældre Denne uge har været præget af dans, dans og atter dans og af optagelsesprøver til alle vores linjer, fejring af H. C. Andersens fødselsdag på Odense Teater og workshop

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

1. Hidtidige og fremtidige/ videre proces med danseevalueringen

1. Hidtidige og fremtidige/ videre proces med danseevalueringen Notat Side 1 af 5 Til Kulturudvalget Til Møderne den 13. og den 27. januar 2015 Kopi til Danseevaluering KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune 1. Hidtidige og fremtidige/ videre

Læs mere

K U N S T R Å D E T. Info Støttemuligheder Ansøgningsfrister K U N S T R Å D E T I Å R H U S K O M M U N E

K U N S T R Å D E T. Info Støttemuligheder Ansøgningsfrister K U N S T R Å D E T I Å R H U S K O M M U N E K U N S T R Å D E T Info Støttemuligheder Ansøgningsfrister K U N S T R Å D E T I Å R H U S K O M M U N E 2 0 0 4-2 0 0 8 K U N S T R Å D E T Det er kunstnerne, der skaber kunsten. Dermed giver de et særligt

Læs mere

Aah/ Aftale mellem. Egnsteater Furesø og Furesø Kommune. Slettet: Slettet: 14:43:00 Slettet: 14:23: :38:36

Aah/ Aftale mellem. Egnsteater Furesø og Furesø Kommune. Slettet: Slettet: 14:43:00 Slettet: 14:23: :38:36 Aah/19.3.2012 Aftale mellem Egnsteater Furesø og Furesø Kommune 1 Egnsteateraftale mellem Det musikdramatiske Egnsteater Furesø (herefter kaldt teatret) og Furesø Kommune (herefter kaldt kommunen) For

Læs mere

Om Randers Teaterforening

Om Randers Teaterforening Om Randers Teaterforening Randers Teaterforening er en kontingentfri forening, hvis medlemmer er abonnenterne. Man bliver abonnent ved køb af billetter til mindst 3 af Teaterforeningens forestillinger,

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl. 10.00. gøglerfestivalen.dk/seminar

Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl. 10.00. gøglerfestivalen.dk/seminar Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl. 10.00 gøglerfestivalen.dk/seminar Det Flyvende Kuffertcirkus - Foto: Ulla Trædmark Jensen Kære gøglere og artister, Arrangørgruppen

Læs mere

Scenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele

Scenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele Scenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele Del 1: Egnsteater i Thisted Kommune Thy Teater er Thisted Kommunes ubetinget største leverandør af professionel scenekunst. Med 109 forestillinger i 2010 og 120 forestillinger

Læs mere

12th Copenhagen Dance Seminar 2002

12th Copenhagen Dance Seminar 2002 12th Copenhagen Dance Seminar 2002 Tema: Nordiskdans 12th Copenhagen Dance Seminar blev afholdt i perioden 22. juli 3. august 2002. Igen i år startede seminaret sæsonen og temaet for dette års Copenhagen

Læs mere

Tilbage til www.sdrfelding.dk

Tilbage til www.sdrfelding.dk 1 Tilbage til www.sdrfelding.dk Borgmester Lars Krarups tale ved uddelingen af Herning Kommunes Kulturpris 2013 Onsdag 30. april 2014 klokken 14.30 i Byrådssalen Velkommen her i Byrådssalen. Og velkommen

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturel projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-medlemsstater hvert år - i 2017 Pafos (Cypern) og Aarhus

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Teater Rio Rose VERDENSRUM. - En kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve. Urpremiere den 12. marts 2011 kl. 17.00 i Store Kongensgade

Teater Rio Rose VERDENSRUM. - En kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve. Urpremiere den 12. marts 2011 kl. 17.00 i Store Kongensgade Pressemeddelelse Februar 2011 Teater Rio Rose VERDENSRUM - En kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve Urpremiere den 12. marts 2011 kl. 17.00 i Store Kongensgade Snart er Teater Rio Rose

Læs mere

PACE. Bachelor of Performing Arts and Cultural Entrepreneurship. Foto: Michael With

PACE. Bachelor of Performing Arts and Cultural Entrepreneurship. Foto: Michael With PACE Bachelor of Performing Arts and Cultural Entrepreneurship Foto: Michael With Samarbejdspartnere 02 Det Kgl. Teaters Balletskole Holstebro Holstebro Kunstmuseum Musikteatret Holstebro Nordvestjysk

Læs mere

Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet

Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet Spørgsmål til besvarelse Kompetencer og scenekunstområdet Hvilke konkrete scenekunstneriske uddannelsesprogrammer og /eller kompetencer mangler i særlig grad inden for det danske uddannelsessystem? Som

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Status på Danseevalueringen. Kulturudvalget Drøftelse.

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Status på Danseevalueringen. Kulturudvalget Drøftelse. Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Kulturudvalget Drøftelse Status på Danseevalueringen Den 27. januar blev Danseevalueringen (December 2014) forelagt Kulturudvalget. Udvalget drøftede evalueringen og

Læs mere

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 4. maj 2009 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Foreningen af Danske Sceneinstruktørers høringssvar til Kulturministeriets teaterrapport Scenekunst i Danmark veje til udvikling.

Foreningen af Danske Sceneinstruktørers høringssvar til Kulturministeriets teaterrapport Scenekunst i Danmark veje til udvikling. Foreningen af Danske Sceneinstruktørers høringssvar til Kulturministeriets teaterrapport Scenekunst i Danmark veje til udvikling. Foreningen af Danske Sceneinstruktører hilser rapporten velkommen forud

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Odense Teater Den Syddanske Landsdelsscene. Rammeaftale 2012-2015

Odense Teater Den Syddanske Landsdelsscene. Rammeaftale 2012-2015 Odense Teater Den Syddanske Landsdelsscene Rammeaftale 2012-2015 RAMMEAFTALE FOR ODENSE TEATER DEN SYDDANSKE LANDSDELSSCENE FOR PERIODEN 2012-15 Indholdsfortegnelse 1. Generelle forhold vedrørende aftalen

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Central- og Kulturforvaltning Kultur- og Fritidsafdelingen Sagsbehandler: Martin Jensen 31.08.2011/yer Alternativer til egnsteateraftalen i Hvidovre Kommune Baggrund I forbindelse

Læs mere

ZeBU: Zenekunst for Børn og Unge og Børnekulturhus Ama r vil hermed ansøge Københavns Kommunes Scenekunstudvalg Om

ZeBU: Zenekunst for Børn og Unge og Børnekulturhus Ama r vil hermed ansøge Københavns Kommunes Scenekunstudvalg Om ZeBU: Zenekunst for Børn og Unge og Børnekulturhus Ama r vil hermed ansøge Københavns Kommunes Scenekunstudvalg Om 50.000,- kr. i støtte til afholdelse af SpringFestival 2016 International scenekunst for

Læs mere

KULTURTJENESTENS 2012-2013. Middelaldercentret. Teatret Masken. Fuglsang kunstmuseum. Museum Lolland-Falster

KULTURTJENESTENS 2012-2013. Middelaldercentret. Teatret Masken. Fuglsang kunstmuseum. Museum Lolland-Falster KULTURTJENESTENS TILBUD FOR SFO 2012-2013 Middelaldercentret Teatret Masken Fuglsang kunstmuseum Museum Lolland-Falster Kurser og kulturtilbud for pædager i SFO og børn i SFO1 og SFO2 KULTURTJENESTEN giver

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Kultur og erhvervsseminar

Kultur og erhvervsseminar KULTURRÅDET INVITERER 16.APRIL 2013 Kultur og erhvervsseminar Udarbejdet af Sarah Kloster 2013 Med kulturen i centrum KAPITEL 1 Forord Ved Marianne Folkersen, Odder bibliotek Kulturrådet er et af de fire

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af teaterloven

Forslag. Lov om ændring af teaterloven 2007/1 LSF 31 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2007 af kulturministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af teaterloven

Læs mere

Workshop i Dansehallerne 2015.04.15. dansehallerne I 15. april 2015 I gottlieb paludan architects

Workshop i Dansehallerne 2015.04.15. dansehallerne I 15. april 2015 I gottlieb paludan architects Workshop i Dansehallerne 2015.04.15 Workshop i Dansehallerne 2015.04.15 - status på proces - organisation, vision og værdier for en ny bygning - bygning og omgivelser - rum og funktioner (brainstorm) -afslutning

Læs mere

DANSENS HUS ÅRSBERETNING 2006

DANSENS HUS ÅRSBERETNING 2006 DANSENS HUS ÅRSBERETNING 2006 1 Årsberetning for 2006 for Dansens Hus 2006 blev året, hvor Dansens Hus konsoliderede de mange forskellige aktiviteter, der var resultatet af den fusion, der blev gennemført

Læs mere

Støttet af WE GO. Music from movement. Skolekoncert for udskolingen Introduktionsmateriale

Støttet af WE GO. Music from movement. Skolekoncert for udskolingen Introduktionsmateriale Støttet af WE GO Music from movement Skolekoncert for udskolingen Introduktionsmateriale Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Koncertplakat til ophængning på skolen 6 LMS præsenterer

Læs mere

Kulturpolitikken kulturpolitikken2016.theplatform.dk

Kulturpolitikken kulturpolitikken2016.theplatform.dk Kulturpolitikken 2017-2020 kulturpolitikken2016.theplatform.dk kulturpolitikken2016@theplatform.dk Gennemgang af den kulturpolitiske proces i datoer Gennemgang af den kulturpolitiske proces i temaer Hvad

Læs mere

Nyhedsbrev december 2005. Indhold: Velkommen til et nyt Dansens Hus! s.2 Nyt fra huset s.4 Ansatte s.11

Nyhedsbrev december 2005. Indhold: Velkommen til et nyt Dansens Hus! s.2 Nyt fra huset s.4 Ansatte s.11 Nyhedsbrev december 2005 Indhold: Velkommen til et nyt Dansens Hus! s.2 Nyt fra huset s.4 Ansatte s.11 Velkommen til et nyt Dansens Hus! Til informationscenter, turnéadministration og projektadministration.

Læs mere