Landsdækkende projekt 2008 Skulpturelt håndarbejde

Transkript

1 Landsdækkende projekt 2008 Skulpturelt håndarbejde Inspirationsoplæg og tilmelding Kan du: s Knytte en knallert? U hækle en haj? P strikke en stol? U drapere en dronning? E L flette en fisk? HÅNDARBEJDE PRAGTBILLEN ASTA PÅ VEJ Pragtbillen Asta blev undfanget i efteråret 2006, men blev først flyvefærdig i begyndelsen af Hun er opkaldt efter min farmor, som tilbage i tiden også bar dekorative hornbriller. Kroppen er et ærme fra en strikket festbluse uden på et stykke skumgummi. Dækvingerne er formet i ståltråd med påsyet feststof dekoreret med pletter i strækstof kantet med pailletbånd. Vingerne er også formet i ståltråd, som er påsyet organza-stof med åretegninger broderet i guldtråd. Vinger og dækvinger er syet fast på kroppen med en krumnål. Ben og følehorn er ståltråd omviklet med frynsegarn. Øjnene er to messingknapper, og brillerne er formet i piberensere dekoreret med pailletter og perler. Skoene er snittet i korkpropper med en stump pålimet blomsterpind, som siden er blevet malet guldfarvede og dekoreret med perler. Af Jens-Morten Frederiksen, Bakkeskolen, Esbjerg

2 NU SKAL I BARE HØRE: I DEN NÆSTE PERIODE SKAL VI LAVE NOGLE SNURRIGE, SKØRE, SKRÆMMENDE, CHARMERENDE ELLER MÅSKE BESKYTTENDE VÆSENER I HÅNDARBEJDE FOR VI SKAL VÆRE MED PÅ EN STOR UDSTILLING TIL NÆSTE FORÅR!!! Denne overskrift kunne sagtens være et citat fra en introduktion til et håndarbejdsforløb i 5. klasse, hvor fokus skulle lægges på selve det at fremstille objekter til offentlig fremvisning på en kulturinstitution uden for den lokale folkeskole. Det overordnede fokus har i sig selv flere udtryks-, håndværks- og indholdsmæssige dimensioner: Der skal arbejdes med tekstile udtryk i tre dimensioner Der skal arbejdes ud fra et fælles tema i dette tilfælde skal det dreje sig om væsener med et defineret udtryk, dvs. at klassen i fællesskab skal bestemme retningen for arbejdet Der skal derefter inden for temaets rammer - arbejdes ud fra den enkelte elevs personlige idégrundlag, dvs. i en tekstil designproces Der kan evt. lægges yderligere retningslinier ind i opgaven f.eks. krav om brug af én eller flere dekorationsteknikker, krav om valg af basismaterialer inden for et givet sortiment, krav om inddragelse af genbrugsmaterialer eller Der skal søges inspiration - f.eks. kan der tages udgangspunkt i kendte eller ukendte fortællingers persongalleri, diverse konkret materiale kan inddrages, dvs. billedmateriale eller medbragte eksempler på forskellige kulturers 3-dimensionale figurer, hvor man måske kan sætte fokus på fremstilling og evt. brug af disse, man kan benytte internettet til søgning, man kan besøge museer eller gallerier, eller der kan skabes væsener med elevernes egne fantasi- og forestillingsbilleder som indgang til arbejdet Undervejs i arbejdsprocessen vil der være rig lejlighed til og grundlæggende behov for at benytte et udvalg af evalueringsværktøjer, dels for at holde processen på sporet og dels for at dokumentere gangen i det samlede forløb. Samtalen vil være et meget naturligt og vigtigt omdrejningspunkt i denne sammenhæng, men også arbejdet med logbog og/eller portefolio vil være oplagte muligheder i forbindelse med skitsearbejde, materiale- og teknikprøver, fotodokumentation osv., osv. Slutevalueringen ligger min. 2 steder dels i selve udstillingsdelen, hvor produkterne præsenteres for et publikum uden for de vante undervisningsomgivelser og dels i den enkelte elevs personlige præsentation af og redegørelse for sit væsen, dets udseende, dets signaler og virkemidler, dets særlige karaktertræk og evner osv., osv. Evt. kan der skrives en biografi, som kan vedlægges det enkelte emne på udstillingen. Når man som underviser skal overveje igangsættelsen af et forløb som det, der ovenfor er skitseret, så må man selvfølgelig gøre sig klart, i hvor høj grad man vil give los for en uendelighed af muligheder, eller i hvor høj grad man ønsker at give arbejdsprocesserne retning. Hvis man har elever, som er vant til at arbejde meget selvstændigt og eksperimenterende, kan man med god grund føle sig fristet til at lade alle muligheder være åbne, og det kan give fine resultater, men der kan være lige så gode grunde til at definere nogle rammer omkring arbejdet både som en mulig støtte til mere usikre elever, men også som en udfordring til de virkeligt målrettede og selvstyrende.

3 Faktisk er der mange erfaringer, som peger på, at netop begrænsninger kan åbne flere mentale døre end det helt frie valg, og det er jo i virkeligheden meget tankevækkende. Samtidig er det lige så nødvendigt, at man er opmærksom på, hvilke færdigheder og kundskaber eleverne faktisk har erhvervet sig i de forløb, som er gået forud for dette. Kan de f.eks. nogenlunde selvstændigt håndtere arbejdsprocesser, som indbefatter brug af symaskinen, anvendelse af tryk- og bemalingsteknikker, håndbroderi, forskellige filteteknikker? Kender de til hensigtsmæssige måder at påsætte bånd, knapper, perler, pailletter, div. dimser m.m.? Har de mødt en mangfoldighed af materialer tidligere i deres håndarbejdsundervisning, eller kender de kun et begrænset udvalg af de muligheder, der findes? Er der andet, som vil have betydning for det praktiske arbejdsforløb...? Rigtig god fornøjelse med alle mulige og principielt - umulige skulpturelle projekter rundt omkring i det ganske land. Vi glæder os til at se og høre om glæder og sorger, succeser og kriser, men først og fremmest om begejstring og højt humør. Karen Sandager Billederne er fra London: Broderede væsener. Fotos: Karen Sandager SKulpturelle SKrin SKrat SKratterattende SKulpturelle SKrigende SKrin Skoæske med ituslået 78'er plade, kassettebåndsalat og strømpedukkehoveder med skrigende hårfarve. De forskellige dele er limet fast med limpistol. Eva Kristensen, Ry

4 Kryb og kravl i 5. klasse af Mette Valbak Her er 3 variationer af insekter, et populært emne for både piger og drenge i 5. klasse. Insekterne uden dåser er afprøvet på Vesterkærets Skole og på Vejgård Østre Skole i Aalborg. Idéerne er opstået som en blanding af maskinbroderi-teknikken fra håndarbejde og dåse-sløjd fra en nørkledag med cubansk dåselegetøj. Insekter med filtet krop: Materialer: Uld Aviser, filtemåtter, gardisette Sytråd Tyl Forsvindings-vlies : Forbrug 40 x 40 cm pr. figur Rammer til maskinbroderi Ståltråd/vindselstråd 0,2/0,4 mm: ca cm pr. figur Perler til øjne og følehorn Piberensere til ben Skævbider, samt tang med smalt, fladt næb Fremgangsmåde: Krop vådfiltes over grundfacon af sammenkrøllet avis. Til hver vinge lægges lagvis: vlies (med påtegnet vingeomrids), tyl, effekter (garn, tråd, tynde bånd), tyl og vlies. Vingen maskinbroderes i broderiramme og klippes til. Forsvindingsvlies skylles af (skyl kun til det er gennemsigtigt og stadig let klistret), og vingerne lægges til tørre. Vinger og ben monteres på skelettet. Øjne og følehorn sys/snos på kroppen.

5 Insekter med trådkrop: Materialer: Elefanttråd i to tykkelser: Tyk: 40 cm pr. figur (til krop) Tynd: 140 cm pr. figur (3x40 cm til ben og 20 cm til følehorn) Sytråd Tyl Forsvindings-vlies: Forbrug 25 x 50 cm pr. figur Rammer til maskinbroderi Perler til øjne og følehorn Skævbider, samt tang med smalt, fladt næb. Fremgangsmåde: Krop af tyk elefanttråd snos i facon rundt om pind/tusch. Sno både frem og tillbage, så tråden krydser. Tynd elefanttråd (40 cm) foldes og tvindes til to sammenhængende ben, der snos fast om et kryds i kroppen. Til vingerne lægges lagvis: vlies (med påtegnet vingeomrids), tyl, effekter (garn, tråd, tynde bånd), tyl og vlies. De to vinger laves i eet stykke. Vingen maskinbroderes i broderiramme. Forsvindingsvlies skylles af (skyl kun til det er gennemsigtigt og stadig let klistret), og vingerne lægges til tørre. Vinger, øjne og følehorn monteres på skelettet. Insekter med dåsekrop: Materialer: Elefanttråd i to tykkelser: Tyk: 80 cm pr. figur (til krop/ben) Tynd: 50 cm pr. figur (til montering/følehorn) Øl/sodavandsdåser Skævbider, saks, samt tang med smalt, fladt næb. Fremgangsmåde: Tyk elefanttråd bukkes til ben og underkrop. Top og bund klippes af dåserne. (Pas godt på skarpe og beskidte kanter). Klip det resterende metal op, vask stykket og tør det. Klip et firkantet stykke, der rulles til krop og vinger/hoved i ét stykke. Bind metallet fast på ben/underkrop med tynd elefanttråd og brug evt. enderne til følehorn. Mette Valbak er 4.-års studerende på Aalborg Seminarium og oprindeligt uddannet reklametegner.

6 SKulpturelle SKrin SKønt SKulpturelt SKrin Rød hjerteæske med hvid blondeblomst. Blomsterbladene er lavet af tynd ståltråd og blondestof. Der er 3 forskellige bladstørrelser, 5 af hver størrelse. Ståltråden er klippet og formet som blade, derefter er blonden klippet ca. 2 cm større end bladene. Blonde og ståltråd er syet sammen på maskine med zig-zag sting henover ståltråden og det overskydende stykke blonde er klippet fra. Bladene er limet fast med limpistol. Som afslutning er der limet perler i midten af blomsten. SKulpturelle SKrin SKulpturelt SKrabeægs SKrin Firkantet æske med æggeskaller og strømpedukkehoveder. Æggeskallerne er sprøjtet med mat lak for at forstærke dem. Strømpedukkehovederne og æggeskallerne er limet på med limpistol.

7 En dukke og dens identitet UGLY DOLLS GRIMRIKKER eller hvad du ønsker at kalde dem Den første ugly doll hed Wage. Han startede sit liv som tegning - en slags underskrift nederst på et kærestebrev. Et år til jul overraskede modtageren så brevskriveren med at sy Wage som dukke, og snart fulgte flere dukker efter. Skønne, skøre dukker som gør mærkelige ting. Denne historie og en serie overheads i farver med billeder af dukkerne og med hver enkelt dukkes kendetegn og særpræg dannede grundlag for vores undervisningsforløb. Dukkerne bor in the land of Pretty Ugly, og det gav anledning til en god snak om, at man godt kan være grim på en sød måde. Problematikken grim/sød virker motiverende på både drenge og piger. Opgaven lød: Du skal designe dit eget væsen / dukke Herefter skulle eleverne tegne, navngive og beskrive deres dukke ud fra spørgsmål som: Hvor kommer han fra? Hvor kan han bedst lide at være? Hvordan er han at være sammen med? Gør han skøre ting? Hvad er han god til? Hvad gør ham speciel? Hvad kan du godt lide ved din dukke? - Dukken skulle med andre ord have en identitet. 1. Mønstret på dukken tegnes op på A3 papir. Kontroller at hals, ben etc. ikke er for tynde, de skal jo kunne vendes. 2. Klip efter mønstret i dobbelt fleece med 1 cm sømmerum. 3. Dekorer nu forsiden med øjne, mund, tænder etc. 4. Du kan brodere, applikere, sy knapper på; du bestemmer. 5. Læg stykkerne ret mod ret, og sy sammen, lad en åbning på ca. 8 cm stå til at vende igennem. 6. Stop din dukke ud med pladevat og sy hullet til i hånden. 7. Herefter er der så mulighed for at give dukken tøj på. Vores elever sluttede af med at lave et identitetskort til dukken på engelsk, og selvfølgelig lavede vi også en udstilling med alle de herlige væsener. Inspiration til forløbet om grimrikker hentede vi på og på Hanni Eskildsen

8 Tilmelding til projektet Skulpturelt Håndarbejde Skole/institution Navn Adresse Postnummer By Kontaktperson Aldersgruppe/klassetrin Tlf. Skolekom- Region i DH (se evt. Evt. forslag til udstillingssted Tilmeldingen sendes inden 15. september 2007 til Anne Ryberg Jeppesen, Halvorsmindevej 109B, 9800 Hjørring, anne@halvorsminde.dk eller via tilmeldingsblanketten på vores hjemmeside Projektets forløb: Inspiration blad # 3: august 2007 Tilmeldingsfrist 15. september 2007 Inspiration blad # 4: november 2007 Udstillingsliste blad # : februar 2008 Udstillingsperiode: 1. marts til 1. maj 2008 Indleveringsdato fastsættes regionalt og udmeldes senest den 15. januar 2008 Udstillingsstederne findes af de regionale arbejdsgrupper, men på tilmeldingen må du meget gerne komme med forslag. Har du lyst til at deltage i en arbejdsgruppe, kan du henvende dig til din regionsleder. Som det fremgår af det skitserede forløb, vil du modtage ny inspiration og information gennem Håndarbejde i Skolen, og du kan følge med på vores konference på skolekom, som du automatisk lukkes ind i via din skolekomadresse på tilmeldingen. På vores hjemmeside kan du under din region se, om du har mulighed for at deltage i lokale inspirationsmøder eller -kurser i forbindelse med projektet. ROUNBORGS GRAFISKE HUS HOLSTEBRO