NOVANA TERRESTRISK NATUR NATURTYPER 2004 MAJ Natur- og Miljøafdelingen

Transkript

1 NOVANA TERRESTRISK NATUR NATURTYPER 24 MAJ 25 Natur- og Miljøafdelingen

2 1. INDLEDNING OVERSIGT OVER NATURTYPER OG OVERVÅGNINGSSTATIONER I KØBENHAVNS AMT METODE TIL OVERVÅGNING AF NATURTYPER NATURTYPER STRANDENGE, Vegetationsanalyser Fysisk-kemiske parametre Diskussion ARTSRIGE SURE OVERDREV, Vegetationsanalyser Fysisk-kemiske parametre Diskussion TIDVIS VÅDE ENGE PÅ MAGER ELLER KALKRIG BUND, OFTE MED BLÅTOP, Vegetationsanalyser Fysisk-kemiske parametre Diskussion HÆNGESÆK OG ANDRE KÆRSAMFUND DANNET FLYDENDE I VAND Vegetationsanalyser Fysisk-kemiske parametre Diskussion KILDER ELLER VÆLD MED KALKHOLDIGT HÅRDT VAND, Vegetationsanalyser Fysisk-kemiske parametre Diskussion RIGKÆR, Vegetationsanalyser Fysisk-kemiske parametre Diskussion REFERENCELISTE

3 1. Indledning Baggrund Som en videreførelse af Vandmiljøplanen og senere NOVA, blev det pr besluttet at implementere NOVANA. Med NOVANA-programmet er der indledt en overvågning af den terrestriske natur. Den terrestriske del af overvågningsprogrammet er inddelt i overvågning af arter og overvågning af naturtyper. Denne rapport omhandler overvågningen af naturtyperne. Formål Formålet med NOVANA-delprogrammet for naturtytperne kan opstilles i følgende fire punkter: Beskrive forureningskiler og andre påvirkninger og deres effekt på tilstand og udvikling i terrestrisk natur Overordnet dokumentere effekten af de nationale naturhandlingsplaner og foranstaltninger herunder om målsætningen er nået, og om udviklingen går i den ønskede retning Opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivning, internationale konventioner og national lovgivning Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til forbedring af naturen, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer. Overordnet strategi for overvågningsprogrammet for naturtyper I overensstemmelse med habitatdirektivets definitioner overvågninges følgende i forhold til naturtyperne: Udbredelse Struktur og funktion Karakteristiske arter. Overvågningsprogrammet skal afspejle naturlige og menneskeskabte ændringer på overvågningsstederne (stationerne). De menneskeskabte påvirkninger er eutrofiering, ændringer i hydrologi, ændret arealanvendelse, dæmpning af den naturlige dynamik samt habitatfragmentering. Til hver naturtype er udarbejdet et sæt kriterier til gunstig bevaringsstatus, der giver målbare kriterier for ovenstående kategorier. Disse indgår derfor for en stor dels vedkommende som parametre i overvågningsprogrammet. 2

4 Overvågningsprogrammet retter sig derfor mod at indsamle data til at vurdere bevaringsstatus(på både nationalt og lokalt plan) og opfyldelsen af målsætninger. Derved opfyldes overvågningsforpligtigelserne i forhold til habitatdirektivet, ligesom effekten af eventuelle forvaltningsmæssige tiltag kan vurderes. Der er i Danmark 35 lysåbne terrestriske habitat-naturtyper. Det er ikke muligt i programmet at overvåge alle 35 naturtyper, så der er foretaget en prioritering. Prioriteringen forsøger at sikre følgende: en repræsentativ overvågning af de 1 prioriterede lysåbne terrestriske naturtyper en repræsentativ overvågning af naturtyper, som vurderes at være særligt udsatte for negative påvirkninger en repræsentativ overvågning af naturtyper omfattet af naturbeskyttelsesloven Der overvåges 18 naturtyper, heraf er de 1 naturtyper såkaldt prioriterede naturyper. De prioriterede naturtyper er naturtyper der er særligt truet indenfor EU. De er på EU-niveau særligt prioriterede. 3

5 2. Oversigt over naturtyper og overvågningsstationer i Københavns Amt Overvågningen foretages inden for en overvågningsstation. Stationen udpeges for at overvåge en given habitat-naturtype, den primære naturtype. Stationerne kan udover hovednaturtypen også indeholde andre habitat-naturtyper samt naturtyper omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Den primære naturtype skal dog udgøre mindst 5 % af det samlede areal. Overvågningsstationerne udpeges på baggrund af kortlægningen, der er afsluttet for alle habitatområder ved udgangen af 24. Der udpeges intensive stationer, der er beliggende i habitatområderne samt ekstensive stationer, der kan være beliggende både inden for og uden for habitatområderne. De intensive stationer overvåges årligt, de ekstensive overvåges hvert 6. år. Der er i Danmark udpeget 21 intensive stationer, 1-15 af hver naturtype. Derudover vil der blive udpeget 761 ekstensive stationer. Københavns Amt har fået tildelt 1 intensive overvågningsstationer, som angivet på nedenstående kort og tabel. Denne rapport omhandler overvågningen af Københavns Amts intensive stationer. Bøllemosen Mølleåen Dyrehaven 641 Dyrehaven 623 Brobæk 722 Brobæk Mose 723 Vasby Mose Saltholm Det inddæmmede areal Kort over intensive stationer i Københavns Amt Sydamager 4

6 STATIONSNAVN STATIONS- PRIMÆRE AREAL(ha) NUMMER NATURTYPE Saltholm , Det inddæmmede ,37 areal Sydamager ,62 Dyrehaven, ,11 Dyrehaven, ,93 Bøllemosen ,16 Mølleå ,33 Brobæk, ,13 Brobæk Mose, ,89 Vasby Mose ,67 Intensive stationer i Københavns Amt Der er følgende bemærkninger til stationerne: Strandenge, 133: Stationerne følger naturlige afgrænsninger i terrænet. Således er hele Saltholm og alle strandengsarealer på Det Inddæmmede Areal medtaget. Kilder, 722: På grund af den intensive vandindvinding i Københavns Amt er der kun få egentlige kilder. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af kortlægningen samt Københavns Amts tidligere kortlægning af kilder. De to mest oplagte områder, hvor udpegningsgrundlaget er kilder, 722 er Brobæk Mose samt Mølleåen. Begge steder skulle kortlægning og udlægning af stationer foretages samtidig. I Mølleåen ligger halvdelen af de kildeområder, der indgår i stationen uden for afgrænsningen af habitatområdet, da skræntarealerne, hvor kildeområderne findes, lige netop ikke er medtaget inden for afgrænsningen, til trods for at kilder er med i udpegningsgrundlaget for habitatområdet.. Blåtopeng, 641: Efter kortlægning i Jægersborg Dyrehave, blev alle områder, der blev kategoriseret som blåtopeng, 641 udpeget til en samlet station. Overdrev, 623: Efter kortlægning i Jægersborg Dyrehave, blev alle områder, der blev kategoriseret som overdrev, 623 udpeget til en samlet station. Rigkær, 723: Her er udpeget to stationer. Begge stationer indeholder en forholdsvis stor procentdel mose, der ikke er naturtypen. I Vasby er der efter aftale udpeget ekstra meget ikke-723 for at muliggøre fremtidige spredningsmuligheder i mosen Hængesæk, 714: Her er valgt en naturlig afgrænsning i terrænet. 5

7 2.1 Metode til overvågning af naturtyper De intensive stationer er inddelt i tre hovedtyper: Små stationer med 2 prøvefelter, større og/eller mere komplekse stationer med 4 prøvefelter samt store og/eller meget komplekse stationer med 6 prøvefelter. Prøvefelterne lægges tilfældigt i et 1 meters referencenet ved hjælp et computerprogram. Inventøren kan i felten udlægge en tredjedel stratificeret tilfældigt i et punkt i referenenettet, for at sikre at den primære naturtypes variation er tilstrækkeligt repræsenteret. Overvågningsmetoden gennemsås kort nedenfor. Yderligere oplysninger og detaljer fås i Teknisk Anvisning N1: "Overvågning af terrestriske naturtyper" I prøvefelterne (et kvadrat på,5 X,5 meter) og en cirkel med 5 meter i radius herom udføres analyserne. Analyserne inddeles i vegetationsanalyser og jord-og vandprøver. Vegetationsanalyser Der måles vegetationshøjde på de fire sider af prøvefeltet. Såfremt der er mere end 5 % kronedækning i 5-metercirklen måles vegetationshøjden ikke. Der udføres pinpoint-analyser i 16 krydspunkter inden for en,5 x,5 meter ramme (prøvefeltet). Er vegetationshøjden over,7 meter er det i praksis ikke muligt at anvende metoden. Der er her i stedet udarbejdet en samlet artsliste for prøvefeltet. Pinpointanalysen suppleres af en liste over alle rodfæstede arter, der ikke er registreret ved pinpoint-analysen. I 5-meter-cirklen udarbejdes en supplerende artsliste og dækningsgrad af vedplanter vurderes. Der udarbejdes en vurdering på stationsniveau af invasive arter. Derudover vurderes på højmoser dækningsgraden af høljer og på tør hede angreb af lyngens bladbille. De to sidstnævnte vurderinger er ikke relevante i Københavns Amt. Karakteristiske arter Til naturtyperne er knyttet en række karakteristiske arter, der er nævnt i fortolkningsmanualen. Disse karakteristiske arter inddeles i to grupper: Kategori 1-arter, er karakteristiske arter, der ikke er rødlistet og kategori 2-arter er karakteristiske arter, der er rødlistede. Kategori 1-arter registreres i forbindelse med analyserne i prøvefelt og 5-meter-cirkel Kategori 2-arter registreres på 5 lokaliteter med de formodet største bestande i amtet. Dette udføres hvert 6. år på lokaliteter, der ikke er intensive stationer og årligt på intensive stationer. Der er i 24 i Københavns Amt kun registreret kategori-2 arter på intensive stationer. Der er dog kun konstateret kategori-2 arter i Vasby Mose Jord-og vandprøver Der udtages jordprøver hvert år til ph-måling og hvert 6. år til C,N og fosfor. Der udtages 1 prøver på 2-felt-stationer og hhv. 1 og 15 på 4-felt- og 6- felt-stationer. 6

8 Der udtages på udvalgte naturtyper planteprøver i stedet for eller som supplement til jordprøverne. I højmose, hængesæk og kilder udtages vandprøver til analyse for ph og ledningsevne i felten samt nitratanalyser i laboratorium. Der udtages mosprøver til analyse for kvælstofindhold i rigkær, kilder, højmose og hængesæk. Der tages løvprøver til bestemmelse af kvælstof i overjordisk biomasse i naturtyperne grå klit, kklithede og tørre heder. Nedenstående skema viser de parametre der er analyseret for i Københavns Amt: Naturtype Stationer Pinpoint Totalliste (ramme) Vegetationshøjde Vedplantedæknin g Totalliste (5m cirkel) Optælling kategori 2 arter Invasive arter Jordprøver C Jordprøver total N Jordprøver P Jordprøver ph Vandprøver NO N Vandprøver ph Vandprøver ledningsevne N i løv Vandstandsmålinger Der skal i naturtyperne tidvis våd eng og rigkær foretages vandstandsmålinger. Der skal etableres to boringer på hver station og foretages automatiske målinger med loggere. Der er i Københavns Amt blevet etableret boringer i tre lokaliteter, nemlig Dyrehaven, 641, 7

9 Vasby Mose samt Brobæk Mose. Loggerne er først nedsat i boringerne dette forår. Derfor vil vandstandsmålingerne først blive afrapporteret første gang i 25. 8

10 3. Naturtyper 3.1 Strandenge, 133 Naturtypen omfatter plantesamfund som jævnligt oversvømmes af havet. Hvis der er arealer, der ikke oversvømmes om vinteren er tilstedeværelsen af salttålende vegetation afgørende for om området betragtes som strandeng. Naturtypen omfatter både græssede saltenge ved kysten, den ugræssede strandsump og vegetation på opskyllede tanglinier i strandenge. Strandenge findes især ved fjorde og vige samt langs kyster med lavvandede områder. Af de karakteristiske arter for naturtypen kan nævnes harril, kryb-hvene, rød svingel, strand-annelgræs, strand-malurt, alm. kvik, stiv kvik, engelskgræs, kødet hindeknæ, spyd-mælde, kilebæger-arter, strand-asters, strand-bede, gåse-potentil, strand-kamille, strand-mælde, sandkryb, strandtrehage, strand-vejbred, sumpstråarter, udspilet star og udspærret annelgræs. Strandsumpen har tagrør og strand-kogleaks som karakteristiske arter. Naturtypen er i kraft af oversvømmelserne naturlig næringsrig og selvfølgelig saltholdig. Den lavtvoksende, lysåbne strandeng er afhængig af en afgræsning eller anden drift. Såfremt strandengen ikke afgræsses vil den gro til med tagrør og/eller strand-kogleaks og udvikle sig til en strandsump. Sådanne strandsumpe hører også til naturtypen. Stationer i Københavns Amt Der er i Københavns Amt udlagt tre overvågningsstationer for denne naturtype. Station 192 (Saltholm) er beliggende i habitatområde nummer 126, mens både station 193 (Det Inddæmmede Areal) og station 194 (Sydamager) ligger i habitatområde nummer 127. Station Saltholm 9

11 192, Saltholm Saltholm er med 1656 ha amtets største strandengsstation. Øen er beliggende i Øresund ud for Amager. Øen er fredet med begrænsninger i den offentlige adgang. Øen er ejet af Saltholm ejerlaug og har traditionelt været afgræsningsareal for bønderne i Dragør. Øen afgræsses stadig, med varierende græsningstryk. De sidste 15 år med et græsningstryk på 6 9 dyr. Øen oversvømmes jævnligt i vinterhalvåret, og der har aldrig været gødsket og sprøjtet på øen. Af 6 felter udlagt på øen er 2 ikke den primære naturtype. Alle felter på Saltholm er udlagt tilfældigt. Station 193 Det Inddæmmede Areal 193, Det inddæmmede areal Vestamager (Det inddæmmede Areal) blev dannet i 194 erne. Det lavvandede område vest for Amagers kyst blev inddæmmet og afvandet som et arbejdsløshedsprojekt. Fordi det er et inddæmmet areal, oversvømmes størstedelen af området ikke, og der er en risiko for, at saliniteten i området stadig vil falde. Størstedelen af det inddæmmede område er dog stadig kategoriseret som strandeng. Det inddæmmede areal afgræsses med varierende græsningstryk. Der er udlagt 6 felter på stationen og heraf er de 54 den primære naturtype. Der er udlagt 46 felter tilfældigt og 4 er udlagt stratificeret tilfældigt af inventøren. 194, Sydamager Sydamager er fredet, og ejes af kommune og stat (forsvaret). Størstedelen af området er ikke offentligt tilgængeligt, fordi det ejes af forsvaret. Hele området afgræsses af kvæg med et passende græsningstryk. Så vidt vides har arealerne ikke været gødsket eller sprøjtet. Der er udlagt 4 felter på stationen, alle tilfældigt. 1

12 Station Sydamager STATIONSNAVN STATIONS- NUMMER AREAL(ha) ANTAL PRØVEFELTER FORDELING AF NATURTYPER Saltholm , 6 58 felter felt 131 Det inddæmmede , felter 133 areal Sydamager 194 7, felter 133 Tabel 3.1. Tabel over strandengsstationerne, areal og antal felter i Københavns Amt Vegetationsanalyser. Vegetationsanalyserne omfatter opgørelse af stationens totale artsantal, det gennemsnitlige antal arter per prøvefelt (opdelt i felter med og uden hovednaturtypen), fund af karakteristiske arter for naturtypen og dækningsgraden af dominerende arter. Artsantal og dækningsgrad I tabel over artsantallet i prøvefelterne ses at Det inddæmmede areal har det højeste totale artsantal. Dette skyldes sandsynligvis, at der er områder, hvor saliniteten ikke er så høj længere og hvor ikke-salttålende planter er indvandret. Sydamager har et markant lavere gennemsnitligt artsantal per prøvefelt end de to andre stationer. Det kan skyldes, at der her er udstrakte strandsumpe med kun to arter i modsætning til de to andre stationer 11

13 Station Totalt artsantal Gennemsnit, alle prøvefelter Gennemsnit, kun felter med hovednaturtypen Saltholm 93 8,6 8,6 Det Inddæmmede 13 9,4 9,8 Areal Sydamager 72 5,3 5,4 Tabel Artssammensætningen af planter er et diversitetsmål, hvor ændrede kårfaktorer kan aflæses. Den gennemsnitlige dækningsgrad er udregnet for felter bedømt til at være den primære naturtype og for felter bedømt til ikke at være den primære naturtype. Tabellerne viser de 2 mest dominerende arter. Hvis der er mange arter med ens værdier, således at listen bliver meget længere, er der skåret af ved en dækningsgrad på,5%. Saltholm Saltholm, 58 felter med 133 Art Gennemsnitlig dækningsgrad Rød svingel 55,2 % Kryb-hvene 35,5 % Strand-svingel 25,2 % Stortoppet hvene 24,7 % Almindelig kvik 23,9 % Gåse-potentil 18,8 % Harril 9,1 % Eng-rapgræs coll. 9, % Draphavre 8,8 % Krybende potentil 7,6 % Strand-vejbred 6,5 % Almindelig rajgræs 4,9 % Hvid-kløver 4,4 % Strand-malurt 4,2 % Almindelig rapgræs 3, % Bladmosser 2,7 % Spidskapslet star 2,5 % Blågrøn star 2,4 % Dunet havre 2,4 % Strand-kogleaks 2,4 % Tabel

14 Art Saltholm, øvrige naturtyper (2 felter) Dækningsgrad Spyd-mælde 18,8 % Almindelig kvik 3,1 % Vej-pileurt 3,1 % Strand-karse,3 % Tabel Det ses af tabel , at Saltholms dominerende arter svarer godt til definitionen af naturtypen. Tabel viser dækningsgrad for kun to felter men dog af en anden artssammensætning end de der er bedømt til den primære naturtype. Det inddæmmede areal Det Inddæmmede Areal, 54 felter med 133 Art Gennemsnitlig dækningsgrad Bjerg-rørhvene 47,5 % Bladmosser 35,2 % Harril 26,8 % Rød svingel 21,1 % Kryb-hvene 17,7 % Almindelig rapgræs 13,4 % Stortoppet hvene 13,1 % Eng-rapgræs coll. 12,7 % Fløjlsgræs 8,4 % Tagrør 8, % Fjernakset star 6,7 % Hvid-kløver 6, % Almindelig kvik 4,9 % Strand-svingel 3,7 % Jordbær-kløver 2,9 % Glanskapslet siv 2,7 % Vorte-birk 1,6 % Blågrøn star 1,6 % Stortoppet rapgræs 1,5 % Almindelig hvene 1,5 % Tabel Det ses af tabel , at på felterne med den primære naturtype er Bjerg-rørhvene den dominerende art. Med en lavere dækningsgrad kommer bladmosser og strandengsarterne rød svingel og harril. Tabel over de felter, der ikke er den primære naturtype viser igen bladmosser og bjerg-rørhvene som de dominerende arter. Strandengsplanterne har ikke nær så stor dækningsgrad på felter med den primære naturtype. 13

15 Det Inddæmmede areal, øvrige naturtyper (3 felter) Art Gennemsnitlig dækningsgrad Bladmosser 71,5 % Bjerg-rørhvene 48,8 % Stortoppet hvene 2,8 % Eng-rapgræs coll. 1,8 % Harril 1,4 % Tagrør 6,5 % Grå-pil 2,5 % Hvidtjørn,4 % Rød svingel,4 % Fløjlsgræs,4 % Almindelig hønsetarm,2 % Glat dueurt,2 % Dunet dueurt,2 % Humle-sneglebælg,2 % Glat vejbred,2 % Almindelig rapgræs,2 % Jordbær-kløver,2 % Stor nælde,2 % Tabel

16 Sydamager Sydamager, 3 felter med 133 Art Gennemsnitlig dækningsgrad Kryb-hvene 56,5 % Harril 4,2 % Rød svingel 34,4 % Almindelig kvik 25,9 % Gåsepotentil 14, % Hvid-kløver 13,5 % Strand-vejbred 1,4 % Strand-kogleaks 1,1 % Almindelig rajgræs 7,7 % Sandkryb 5,5 % Jordbær-kløver 5, % Strand-trehage 4,8 % Fjernakset star 4,4 % Strand-annelgræs 3,5 % Krybende potentil 3,4 % Bladmosser 2,9 % Strand-svingel 2,9 % Eng-rapgræs coll. 2,5 % Almindelig røllike 1,7 % Vild kørvel 1,5 % Tabel Sydamager, øvrige naturtyper (2 felter) Art Gennemsnitlig dækningsgrad Almindelig kvik 46,9 % Strand-kogleaks 12,5 % Spyd-mælde 6,3 % Strand-karse 6,3 % Kryb-hvene 3,1 % Almindelig rajgræs 3,1 % Kruset skræppe 3,1 % Gåsepotentil,3 % Tabel Sydamager har kryb-hvene, harril og rød svingel som dominerende arter. Alt i alt viser listen over dominerende arter en typisk liste for en fugtig strandeng. Ser man på tabel over dækningsgraden for de øvrige naturtyper, kan man sige, at der er en tydelig forskel fra tabel , da det her er alm. kvik, der er dominerende. 15

17 Topdominanter (karplanter) på de 3 strandengsstationer Kun felter med hovednaturtypen (133) medtaget Art Station Rang Gennemsnitlig dækningsgrad Stortoppet hvene ,7 % Agrostis gigantea ,1 % Kryb-hvene Agrostis stolonifera Gåsepotentil Argentina anserina Bjerg-rørhvene Calamagrostis epigeios Almindelig kvik Elytrigia repens ssp. repens Strand-svingel Festuca arundinacea Rød svingel Festuca rubra Harril Juncus gerardii Almindelig rapgræs Poa trivialis Tabel Forekommer ikke ,5 % ,7 % ,5 % ,8 % ,2 % ,1 % 192 Forekommer ikke ,5 % 194 Forekommer ikke ,9 % ,9 % ,9 % ,2 % ,7 % ,9 % ,2 % ,1 % ,4 % ,1 % ,8 % ,2 % , % ,4 % ,2 % Ovenstående tabel er udarbejdet for at anskueliggøre forskellen i dominerende arter på de tre strandengsstationer i Københavns Amt. Det ses blandt andet, at bjerg-rørhvene kun findes på Det inddæmmede Areal, samt at strand-svingel kun har en stor dækningsgrad på Saltholm. Se i øvrigt den samlede diskussion af resultaterne. Karakteristiske arter Der er overvåget for karakteristiske arter. Resultaterne, tabel , er for stationerne som helhed. Det ses at alle tre strandengsstationer er voksested for mange af de karakteristiske arter. 16

18 Station Saltholm Det inddæmmede areal Karakteristiske arter Sydamager Almindelig kvik Engelskgræs Enskællet sumpstrå Gåse-potentil Harril Kryb-hvene Kødet hindeknæ Rød svingel Sandkryb Spyd-mælde Stilket kilebæger Strand-annelgræs Strand-asters Strandkamille Strand-malurt Strand-mælde Strand-trehage Strand-vejbred Udspilet star Tabel Vegetationshøjder Vegetationshøjden er målt i alle felter. Det ses af figur at mellem 4 og 5 % af prøvefelterne ligger i kategorien mellem -15 cm. Det inddæmmede Areal og Saltholm udviser omtrent samme fordeling af vegetationshøjder, hvorimod Sydamager har 22 % over en højde på 5 cm. Dette skyldes, at der på Sydamager er en del strandsumpe, hvor vegetationen er højere end 5 cm. Vegetationshøjder - strandenge Det Inddæmmede Areal, tilgroning 6% 1% Andel af prøvefelter 5% 4% 3% 2% 1% % -15 cm 15-5 cm >5 cm Højdekategori Dækningsgrad 8% 6% 4% 2% % dækning af vedplanter < 1 m dækning af vedplanter > 1 m Figur Figur

19 Tilgroning Dækningsgraden af vedplanter er vurderet for hvert felt. På Saltholm og Sydamager er dækningsgraderne og der er derfor ikke udarbejder en figur. Det inddæmmede areal, figur , afviger fra de to andre stationer ved at have en gennemsnitlig dækningsgrad for vedplanter på over 1 m på ca. 9 %. Invasive arter Invasive arter er noteret på stationerne. De invasive arter er listet i tabel Invasive arter Art Saltholm Det inddæmmede Sydamager areal Bukketorn Kæmpe-bjørneklo <1% Rynket rose <1% <1% Sildig gyldenris <1% Tabel Bukketorn er til stede på Saltholm og Sydamager. kæmpe-bjørneklo er kun til stede på Saltholm, mens rynket rose er til stede både på Saltholm og Det inddæmmede areal. Sildig gyldenris er kun et problem på Det inddæmmede areal Fysisk-kemiske parametre. NOVANA overvågningen af naturtype 133 indbefatter analyse af jordprøver fra de intensive stationer. Jordprøverne analyseres for fosfor og ph. Fosfortal Indholdet af fosfor i jordbunden måles i naturtyper, der potentielt kan have været gødsket. Saltholm - fosfortal Det indæmmede areal - fosfortal 2 1, 8 1,8 1, 6 mg P/1g tørstof 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4 mg P/1g tørstof 1, 4 1, 2 1,8,6,4,2, Figur Figur

20 Sydamager - fosfortal Fosfortal - strandenge mg P/1g tørstof 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1, 5 1, mg P/1g tørstof 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Station nr. Figur Figur Fosfortallet for Saltholm, figur , varierer en del, men ligger under 2. Det inddæmmede areal viser meget lave fosfortal, figur , hele 8 prøver ligger under detektionsgrænsen. Sydamagers fosfortal ligger lidt højere, figur , det højeste på næsten 4. Både Saltholm og Sydamagers fosfortal er sandsynligvis inden for det normale for naturtypen. Derimod er tallet for det inddæmmede areal meget lavt sandsynligvis fordi området ikke oversvømmes jævnligt og der derfor ikke kommer et fosfortilskud af den vej. Ph-målinger ph er et udtryk for jordens surhedsgrad. ph skal være stabil og ikke væsentlig lavere end det lokale naturlige niveau. De målte ph-værdier varierer op til 3 enheder. Dette vurderes umiddelbart til at være normalt for naturtypen, Figur viser et gennemsnit af ph-værdierne med standartafvigelse på de tre strandengsstationer. Saltholm ph i jord Det Inddæmmede Areal ph i jord 8 ph 6 4 ph Figur Figur

21 Sydamager ph i jord ph i jord - Strandenge 8, 8, 7, 6, 6, 5, ph 4, ph 4, 3, 2, 2, 1,, , Det Indæmmede A real Salt holm Sydamag er Station Figur Figur Diskussion Der er på trods af at de tre strandengsstationer ligger i nærheden af hinanden store forskelle. Den mest slående er nok, at Det inddæmmede Areal har bjerg-rørhvene som dominerende art, samt et meget lavt fosfortal og en begyndende tilgroning med vedplanter. Det inddæmmede areal afgræsses af heste og kvæg, men den fortsatte overvågning vil give mulighed for at regulere tiltagene bedre, så bjerg-rørhvene ikke breder sig yderligere og tilgroningen fortsætter. Det er også bemærkelsesværdigt, at Saltholm har strand-svingel som dominerende art, i modsætning til Sydamager. Forskellen skyldes sandsynligvis en forskel i fugtighed på de to stationer. Selv om Saltholm oversvømmes om vinteren er de fleste strandenge på midten tørre om sommeren. Hovedstadsrådet og Københavns Amts undersøgelser på øen viser, at højt græsningstryk vil fortrænge strandsvingel/alm. kvik-samfundet og begunstige lavtvoksende græsser og siv som rød svingel og harril. Man bør i årene fremover være opmærksom på de invasive arter på alle tre stationer. 2

22 3.2 Artsrige sure overdrev, 623 Naturtypen forekommer på mere eller mindre sur bund, og danner en sammenhængende grønsvær, domineret af flerårige arter. Overdrevene er ekstensivt drevet og der skal have været kontinuitet i driften i en lang årrække. Karakteristiske arter er: kattefod, guldblomme, lyng-star, bleg star, hirsestar, fåre-svingel, lyngsnerre, klokke-ensian, prikbladet perikon, plettet kongepen, krat-fladbælg, hvid sækspore, katteskæg, mose-troldurt, bakkegøgelilje, alm. mælkeurt, tormentil, læge-ærenpris og hunde-viol. Almindelige arter: pille-star, bølget bunke, tandbælg, vellugtende gulaks, rød svingel, smalbladet rapgræs eller bjerg-rørhvene. Stationer i Københavns Amt Der er kun udlagt en station for naturtypen 623, artsrige sure overdrev, (herefter kun kaldet overdrev) i Københavns Amt. Den er beliggende i Jægersborg Dyrehave, habitatområde nr 251. Stationen er på 236,11 ha og omfatter alle arealer, der er kortlagt som naturtypen 623 i Dyrehaven. Vegetationsanalyser af prøvefelterne viser, at der er 21 felter med 623, overdrev. Resten er ikke en habitatnaturtype. Der er udlagt 32 felter tilfældigt og 8 stratificeret tilfældige af inventøren. Station 195 Dyrehaven 623 Jægersborg Dyrehaves overdrevsarealer ligger på den gamle landsby Stokkerups jorde. I 1669 blev Dyrehaven hegnet for at sikre kongen en god jagt. Dyrehaven er siden blevet afgræsset med hjorte og i perioder også af kvæg og heste. Der afgræsses nu udelukkende med hjorte, der fodres om vinteren. Der dyrkes havre til hjortene inde i habitatområdet på Eremitagesletten. 21

23 STATIONSNAVN STATIONS- NUMMER AREAL(ha) ANTAL PRØVEFELTER FORDELING AF NATURTYPER Dyrehaven, , felter 623 Tabel Vegetationsanalyser. Vegetationsanalyserne omfatter opgørelse af stationens totale artsantal, det gennemsnitlige antal arter per prøvefelt (opdelt i felter med og uden hovednaturtypen), fund af karakteristiske arter for naturtypen og dækningsgraden af dominerende arter. Artsantal og dækningsgrader I tabel over artsantallet i prøvefelterne ses at Dyrehaven, 623 har et højt artsantal. Artsantallet er højest i de felter, der er bedømt til at indeholde hovednaturtypen. Station Totalt artsantal Gennemsnit, alle prøvefelter Gennemsnit, kun felter med hovednaturtypen Dyrehaven, ,9 11,4 Tabel Artssammensætningen af planter er et diversitetsmål, hvor ændrede kårfaktorer kan aflæses. Den gennemsnitlige dækningsgrad er udregnet for felter bedømt til at være den primære naturtype og for felter bedømt til ikke at være den primære naturtype. Tabellerne viser de 2 mest dominerende arter. Hvis der er mange arter med ens værdier, således at listen bliver meget længere, er der skåret af ved en dækningsgrad på,5 %. Som det ses af nedenstående tabel er de dominerende arter i Dyrehaven i god overensstemmelse med definitionen af naturtypen. Af tabel , der viser dækningsgraden for felterne, der ikke er bedømt til at indeholde naturtypen, ses, at de topdominante arter er de samme. Til gengæld har de karakteristiske/almindelige overdrevsarter, der er repræsenteret på felterne med naturtypen ikke en tilsvarende dænkninggrad på de felter som ikke repræsenterer naturtypen. 22

24 Art Dyrehaven 623, 21 felter med 623 Gennemsnitlig dækningsgrad Almindelig hvene 72, % Rød svingel 64,9 % Håret star 17, % Bølget bunke 11, % Bladmosser 1,4 % Eng-rapgræs coll. 7,3 % Rødknæ 6,6 % Lyng-snerre 5,7 % Fåre-svingel 5,4 % Pille-star 5,4 % Mark-frytle 4,8 % Mose-bunke 4,8 % Eng-rottehale 4,5 % Almindelig røllike 3,9 % Almindelig hundegræs 3, % Almindelig kvik 2,4 % Knold-rottehale 2,4 % Græsbladet fladstjerne 2,2 % Tveskægget ærenpris 2,2 % Almindelig star 2,1 % Tabel Dyrehaven 623, øvrige naturtyper (19 felter) Art Gennemsnitlig dækningsgrad Almindelig hvene 65,8 % Rød svingel 56,6 % Håret star 19,4 % Eng-rapgræs coll. 15,2 % Almindelig hundegræs 12,5 % Hvid-kløver 1,3 % Draphavre 9,2 % Krybende potentil 5,3 % Knold-rottehale 5,3 % Almindelig rapgræs 5,1 % Vellugtende gulaks 4,9 % Almindelig rajgræs 4,6 % Almindelig kvik 4,3 % Krybende hestegræs 3,9 % Mose-bunke 3,9 % Tveskægget ærenpris 3,9 % Bladmosser 3,3 % Bidende ranunkel 3,1 % Eng-rottehale 2,4 % Eng-svingel 2, % Tabel

25 Karakteristiske arter Der er overvåget for karakteristiske arter. Resultaterne i tabel er for stationen som helhed. Det ses at Dyrehaven, 623 er voksested for mange af de karakteristiske arter. Dyrehaven 623 Karakteristiske arter Bleg star Fåre-svingel Hunde-viol Katteskæg Krat-fladbælg Lyng-snerre Læge-ærenpris Tormentil Tabel Vegetationshøjde Der er målt vegetationshøjde på alle felter, figur Det ses at omkring 7 % af felterne ligger inden for intervallet -15 cm. Den lave vegetationshøjde skyldes det høje græsningstryk af hjortene. Dyrehaven vegetationshøjde Dyrehaven tilgroning 1% 1,% Andel af prøvefelter 8% 6% 4% 2% % -15 cm 15-5 cm >5 cm Højdekategori Dækningsgrad,8%,6%,4%,2%,% dækning af vedplanter < 1 m dækning af vedplanter > 1 m Figur Figur Tilgroning Dyrehaven har en lille dækningsgrad på omkring,8 % af vedplanter større end en meter, se figur At den ikke er større, skyldes det høje græsningstryk af hjortene. Invasive arter Der blev ikke konstateret nogen invasive arter Fysisk-kemiske parametre. NOVANA overvågningen af naturtype 623 omfatter analyse af jordprøver fra de intensive stationer. Jordprøverne analyseres fo, total C, total N, fosfor og ph. 24

26 C i jord Kulstofindholdet i jordprøverne blev målt. Som det ses af figur ligger kulstofindholdet forholdsvis lavt, som det er karakteristisk for overdrev. Dyrehaven total C i jord Dyrehaven total N i jord 6,45 5 4,4,35,3 % %,25,2,15,1, Figur Figur Kvælstof i jord Kvælstofindholdet i jordprøverne blev analyseret figur Det ses, at der er en del variation i prøverne. C/N-forhold C/N-forholdet beregnes ud fra de to foregående analyser Forholdet mellem C og N er vigtigt for jordens evne til at tilbageholde kvælstof. Lav C/N fører til øget mineralisering og dermed udvaskning. C/N-forholdet angiver også niveauet af plantetilgængelige næringsstoffer. C/Nforholdet for overdrev, 623 bør være mindst Det ses af figur , at C/N-forholdet ligger under grænseværdien nævnt i kriterierne for gunstig bevaringsstatus for naturtypen. Dyrehaven C/N forhold 2, 15, 1, 5,, Figur Fosfor Indholdet af fosfor i jordbunden måles i naturtyper, der kan have været gødsket. En værdi på under 1-2 viser, at området ikke har været gødsket Fosfor er målt i jordprøverne. Det ses af figur , at fosforindholdet ligger forholdsvis lavt, med store variationer. Alle værdier er dog under 2. 25

27 Dyrehaven fosfortal Dyrehaven ph i jordprøver mg P/1g tørstof 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4, ph 8, 6, 4, 2,, Figur Figur ph-målinger ph er et udtryk for jordens surhedsgrad. ph skal være stabil og ikke væsentlig lavere end det lokale naturlige niveau (ca5). Der blev målt ph i alle jordprøver. Som det ses af figur ligger alle jordprøver på eller under ph 5. De fleste jordprøver ligger med ph på omkring 4. Felt 17, der viser den højeste værdi, er på baggrund af vegetationens sammensætning vurderet til ikke at være habitatnaturtypen. ph-værdien ligger generelt lavere end kriteriet for gunstig bevaringsstatus Diskussion. Vegetationsanalyserne viser, at de felter, der indeholder naturtypen, er i god overensstemmelse med definitionen på naturtypen. De kemiske analyser antyder, at der i forhold til kriterierne for gunstig bevaringsstatus er et lidt for lavt C/N-forhold og et lidt for lavt ph. En stor del af felterne, der ikke er bedømt til at være naturtypen, er 3-overdrev. Ved vegtationsanalyserne af disse felter blev det flere gange noteret, at disse virker næringsberigede. Det kunne stamme fra tilskudsfodringen af hjortene eller fra de intensivt (økologisk) dyrkede marker. Vegetationsanalyserne og de fysisk-kemiske analyser kan dog ikke klart eftervise en næringsberigelse. Men en nærmere gennemgang af naturtypen på landsplan og de følgende års overvågning vil sandsynligvis kunne vise, om der i Dyrehaven er en tendens til næringsberigelse. Dyrehaven har også 621, kalkrigt overdrev, som udpegningsgrundlag. Der er ikke i kortlægningen, eller ved denne første overvågning fundet felter eller områder, der bedømmes til denne naturtype. Det kunne ellers forventes, at en del af overdrevsområdet ville være en mosaik af de to naturtyper. Heller ikke de kemiske analyser som ph-målingerne tyder på at denne naturtype findes på stationen. En nærmere eftersøgning i sommeren 25 vil kunne afgøre dette. 26

28 3.3 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, 641 Naturtypen er eng- og kærsamfund, som udvikles på steder med svingende grundvandstand. Der er meget lidt nitrat og fosfat til rådighed for planterne, og naturtypen findes typisk, hvor der er ekstensiv græsning eller slåning. Karakteristiske arter på kalkrig bund er: Blåtop, pile-alant, strand-nellike, seline, engskær og kantbælg. På kalkfattig bund er følgende arter karakteristiske: Blåtop, eng-viol, rank viol, sumpsnerre, knop-siv, soløje-alant, slangetunge, kær-høgeskæg, mangeblomstret frytle, tormentil, liggende potentil, sump-kællingetand, bakke-nellike og bleg star. Denne naturtype er floristisk variabel og kan være særdeles artsrig på kalkrig bund. Stationer i Københavns Amt Der er kun udlagt en station for naturtypen 641, Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop (herefter kaldet blåtopeng) i Københavns Amt. Den er beliggende i Jægersborg Dyrehave, habitatområder 251. Stationen er på 1,93 ha og omfatter alle arealer, der er kortlagt som naturtypen 641 i Dyrehaven. Under feltarbejdet er 11 felter vurderet til at være naturtype 641. Resten tilhører ikke en habitatnaturtype. Der er udlagt 18 felter tilfældigt og 2 stratificeret tilfældige af inventøren. Station 196 Dyrehaven 641 En stor del af Jægersborg Dyrehave ligger på den gamle landsby Stokkerups jorde. I 1669 blev Dyrehaven hegnet for at sikre kongen en god jagt. Dyrehaven er siden blevet afgræsset med hjorte og i perioder også af kvæg og heste. Der afgræsses nu udelukkende med hjorte, der fodres om vinteren. Der dyrkes havre til hjortene inde i habitatområdet på Eremitagesletten. 27

29 STATIONSNAVN STATIONS- NUMMER AREAL(ha) ANTAL PRØVEFELTER FORDELING AF NATURTYPER Dyrehaven, , felter 641 Tabel Vegetationsanalyser Vegetationsanalyserne omfatter opgørelse af stationens totale artsantal, det gennemsnitlige antal arter per prøvefelt (opdelt i felter med og uden hovednaturtypen), fund af karakteristiske arter for naturtypen og dækningsgraden af dominerende arter. Artsantal og dækningsgrader I tabel over artsantallet i prøvefelterne ses at Dyrehaven, 623 har et højt artsantal. Der er ikke forskel på det gennemsnitlige artsantal i felterne kun indeholder naturtypen blåtopeng, eller om det er et gennemsnit af alle prøvefelter. Station Totalt artsantal Gennemsnit, alle prøvefelter Gennemsnit, kun felter med hovednaturtypen Dyrehaven ,4 12,2 Tabel Artssammensætningen af planter er et diversitetsmål, hvor ændrede kårfaktorer kan aflæses. Den gennemsnitlige dækningsgrad er udregnet for felter bedømt til at være den primære naturtype, tabel og for felter bedømt til ikke at være den primære naturtype, tabel Tabellerne viser de 2 mest dominerende arter. Hvis der er mange arter med ens værdier, således at listen bliver meget længere, er der skåret af ved en dækningsgrad på,5 %. 28

30 Art Dyrehaven felter med 641 Gennemsnitlig dækningsgrad Lyse-siv 41,5 % Blære-star 4,9 % Mose-bunke 36,4 % Bidende pileurt 21,7 % Ræve-star 21,6 % Rørgræs 18,8 % Bladmosser 16, % Almindelig star 14,8 % Håret star 14,2 % Blåtop 12,5 % Hunde-hvene 11,9 % Kær-snerre 1,3 % Almindelig rapgræs 8,5 % Almindelig hvene 6,8 % Eng-viol 6,3 % Grå star 5,7 % Næb-star 4,6 % Eng-rørhvene 4, % Almindelig 3,6 % skjolddrager Almindelig kvik 3,4 % Hare-star 3,4 % Kryb-hvene 3,4 % Manna-sødgræs 3,4 % Rød svingel 3,4 % Stiv star 3,4 % Tabel

31 Dyrehaven øvrige naturtyper (9 felter) Art Gennemsnitlig dækningsgrad Mose-bunke 56,9 % Rød svingel 38,2 % Almindelig rapgræs 32,6 % Almindelig hvene 29,9 % Bidende pileurt 2,9 % Eng-svingel 18,8 % Lyse-siv 18,1 % Rørgræs 14,6 % Håret star 13,2 % Stor nælde 1,5 % Bladmosser 8,4 % Almindelig star 8,3 % Hare-star 8,3 % Kryb-hvene 7,7 % Almindelig kvik 6,3 % Eng-rørhvene 5,6 % Lav ranunkel 4,9 % Eng-rapgræs coll. 3,5 % Kær-snerre 3,5 % Vellugtende gulaks 3,5 % Tabel Af ovenstående tabeller ses, at der er nogen forskel på de to grupper af prøvefelters dominerende arter. I gruppen med ikke-naturtype-felterne er græsser og stor nælde mere dominerende end i naturtype-gruppen. Det vurderes, at sammensætningen af de dominerende arter i tabel er inden for definitionen af naturtypen. Karakterisiske arter Der er overvåget for karakteristiske arter. Resultaterne er for stationen som helhed. Det ses af tabel at Dyrehaven er voksested for en del af de karakteristiske arte r- alle karakteristiske for den kalkfattige type blåtopeng. Dyrehaven 641 Karakteristiske arter Blåtop Eng-viol Knop-siv Sump-snerre Tormentil Tabel

32 Vegetationshøjde Der er målt vegetationshøjde på alle felter. Det ses af figur , at 1 % af felterne ligger inden for intervallet 15-5 cm. Vegetationshøjden skyldes tuer og i øvrigt højtvoksende græsser, som hjortene tilsyneladende ikke græsser særligt intensivt på. Dyrehaven vegetationshøjde Dyrehaven (196), tilgroning Andel af prøvefelter 1% 8% 6% 4% 2% % -15 cm 15-5 cm >5 cm Højdekategori Dækningsgrad,9%,8%,7%,6%,5%,4%,3%,2%,1%,% dækning af vedplanter < 1 m dækning af vedplanter > 1 m Figur Figur Tilgroning Kriterierne for gunstig bevaringsstatus angiver, at dækningsgraden af træer og buske helst skal være < 1 %. Dyrehaven, 641 har en lille dækningsgrad på omkring,8 % af vedplanter større end en meter. At den ikke er større skyldes det høje græsningstryk af hjortene. Invasive arter Der blev ikke konstateret nogen invasive arter Fysisk-kemiske parametre. NOVANA overvågningen af naturtype 641 omfatter analyse af jordprøver fra de intensive stationer. Jordprøverne analyseres for total N, total C, fosfor og ph. C i jord Kulstofindholdet i jordprøverne blev målt. Som det ses af figur ligger kulstofindholdet forholdsvis højt, som det også er karakteristisk for jordprøver fra kær. Dyrehaven total C i jord Dyrehaven total N i jord ,9,8,7 % %,6,5,4,3,2, Figur Figur

33 Kvælstof i jord Kvælstofindholdet i jordprøverne blev analyseret. Det ses af figur , at der er en del variation i prøverne, men at variationen følger kulstofindholdet. C/N-forhold C/N-forholdet beregnes ud fra de to foregående analyser Forholdet mellem C og N er vigtigt for jordens evne til at tilbageholde kvælstof. Lav C/N fører til øget mineralisering og dermed udvaskning. C/N-forholdet angiver også niveauet af plantetilgængelige næringsstoffer. C/Nforholdet synes at ligge i den lave ende (figur ). Men det forventes en samlet vurdering af naturtypen på landsplan at kunne give et klarere svar på. Dyrehaven C/N forhold 2, 15, 1, 5,, Figur Fosfor Indholdet af fosfor i jordbunden måles i naturtyper, der potentielt kan have været gødsket. En værdi på under 1-2 viser, at området ikke har været gødsket Fosfor er målt i jordprøverne. Det ses af figur , at fosforindholdet ligger forholdsvis lavt, med store variationer. Alle værdier er dog under 2. Dyrehaven fosfortal Dyrehaven ph i jordprøver 2 1, 8 8, mg P/1g tørstof 1, 6 1, 4 1, 2 1,8,6,4, ph 6, 4, 2,, Figur Figur ph-målinger ph er et udtryk for jordens surhedsgrad. ph skal være stabil og ikke væsentlig lavere end det lokale naturlige niveau. 32

34 Der blev målt ph i alle jordprøver. Som det ses af figur ligger alle jordprøver mellem ph 4 og ph 5. Det er muligvis i den lave ende af variationsbredden for naturtypen i Danmark Diskussion. Vegetationsanalyserne viser, at de felter, der indeholder naturtypen svarer til definitionen af naturtypen i Danmark, og både vegetationsanalyser og de fysisk-kemiske analyser viser, at det er den kalkfattige type blåtopeng, der forekommer i Dyrehaven. De kemiske analyser antyder, at der i forhold til kriterierne for gunstig bevaringsstatus er et lidt for lavt C/N-forhold Om det udgør et reelt problem må de kommende års vurderinger på landsplan og i Dyrehaven vise. 33

35 3.4 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 714 Naturtypens fællestræk er, at den er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller, herunder tørvegrave, eller sjældnere i rolige afskårne vandløbsafsnit. Efterhånden kan hængesækken vokse sig så tyk på grund af tørvedannelse, at den kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Mosser udgør ofte en væsentlig del af vegetationen, og i sene successionsstadier indvandrer buske og træer. Hvis vegetationen har fået skovkarakter, indgår arealet ikke længere i type 714, men vil typisk være blevet til type 91D skovbevokset tørvemose. I afgravede højmosekomplekser kan der være en finkornet mosaik af hængesæk type 714 med tørvegrave af type 316, nedbrudt højmose type 712 og skovbevokset tørvemose type 91D. Naturtypen har følgende karakteristiske arter (mosser på latin): hvid næbfrø, næb-star, tråd-star, blomstersiv, dynd-star, bukkeblad, grenet star, kær-dueurt, fin kæruld, trindstænglet star, hjertelæbe, mygblomst, brun næbfrø, eng-troldurt, Sphagnum spp. (S. papillosum, S. angustifolium, S. subsecundum, S. fimbriatum, S. riparium, S. cuspidatum), Calliergon giganteum, Drepanocladus revolvens, Scorpidium scorpioides, Campylium stellatum og Aneura pinguis. Endvidere er der ofte kragefod. En del af arterne er fælles med rigkær type 723, andre med højmose type 711. Stationer i Københavns Amt Der er i Københavns amt udlagt en station for denne naturtype: Bøllemosen station 197 placeret i habitatområde 122. Naturtype 714 findes på lokaliteten dels rundt om en brunvandet sø (stor gammel tørvegrav), som også er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet, dels ved flere mindre tørvegrave, heriblandt nogle hvor hængesækken har bredt sig så meget, at de fremtræder uden åbent vand. Station Bøllemosen 34

36 STATIONSNAVN STATIONS- NUMMER AREAL(ha) ANTAL PRØVEFELTER FORDELING AF NATURTYPER Bøllemosen 197 3, felter 714 Tabel Af stationens 2 prøvefelter er de 15 tilfældigt udlagt, 5 stratificeret tilfældigt. Samtlige prøvefelter tilhører hovednaturtypen. Da lokaliteten er beliggende i en lavning tilføres randen af området lidt mere næringsrigt vand fra den omgivende skov Vegetationsanalyser. Vegetationsanalyserne omfatter opgørelse af stationens totale artsantal, det gennemsnitlige antal arter per prøvefelt (opdelt i felter med og uden hovednaturtypen), fund af karakteristiske arter for naturtypen og dækningsgraden af dominerende arter. Artsantal og dækningsgrader Artssammensætningen af planter er et diversitetsmål, hvor ændrede kårfaktorer kan aflæses. Stationen er artsfattig, dette skyldes dels, at naturtypen som sådan er artsfattig (hvilket også kan ses af det lave gennemsnit for prøvefelterne), dels at stationen er meget homogen, idet samtlige prøvefelter tilhører naturtypen. Station Totalt artsantal Gennemsnit, alle prøvefelter Gennemsnit, kun felter med hovednaturtypen Bøllemosen 61 5,7 5,7 Tabel Det ses af tabel at den gennemsnitlige dækningsgrad er udregnet for felter bedømt til at være den primære naturtype og for felter bedømt til ikke at være den primære naturtype. Tabellerne viser de 2 mest dominerende arter. Hvis der er mange arter med ens værdier, således at listen bliver meget længere, er der skåret af ved en dækningsgrad på,5 %. Der blev udført pinpoint på 19 af de 2 udvalgte felter, idet et enkelt prøvefelt var mere end 5 % dækket af vedplanter. De fleste at felterne er, som det ses i Tabel , dækket af et tæt tæppe af tørvemosser. Disse bestemmes ikke til art i hvert pinpoint, men fordeler sig på de arter, der er medtaget i tabellen via registreringerne som forekommende i prøvefeltet som helhed. Herudover er registreret et antal bladmosser. Karplantefloraen er artsfattig, kun 8 arter optræder i dækningsgrader over 1 % i pinpointanalysen. 35

37 Bøllemosen 19 felter, alle 722 Art Gennemsnitlig dækningsgrad Tørvemos 94,1 % Tranebær 32, % Tue-kæruld 29,3 % Smalbladet kæruld 19,7 % Næb-star 6,3 % Mose-bølle 5,9 % Fissidens osmumdoides 5,3 % Lyse-siv 3,6 % Blåtop 1,7 % Bladmosser 1,3 % Rundbladet soldug,8 % Sphagnum fallax,6 % Dun-birk,3 % Aulacomnium palustre,2 % Sphagnum palustre,1 % Polytrichum strictum,1 % Sphagnum fimbriatum,1 % Sphagnum riparium,1 % Brachythecium rutabulum, % Sphagnum magellanicum, % Calliergon stramineum, % Sphagnum squarrosum, % Tabel Dominerende arter fra pinpointanalyse. Karakteristiske arter Der blev under overvågningen fundet 4 karakteristiske arter for naturtypen - 2 karplanter og to tørvemosser (alle kategori 1), Tabel Bøllemosen Karakteristiske arter Kær-dueurt Næb-star Sphagnum fimbriatum Sphagnum riparium Tabel Vegetationshøjder Stationens vegetation er gennemgående lavtvoksende (overvejende mosser og tranebær), enkelte prøvefelter har dog en højere vegetation af halvgræsser og græsser, se figur

38 Bøllemosen - vegetationshøjde Bøllemosen, tilgroning 1% 25% Andel af prøvefelter 8% 6% 4% 2% % -15 cm 15-5 cm >5 cm Ej målt Højdek ate gori Dækningsgrad 2% 15% 1% 5% % dækning af vedplanter < 1 m dækning af vedplanter > 1 m Figur Figur Tilgroning og invasive arter Som det ses af figur er området præget af en del tilgroning, især med dun-birk. Herudover optræder ikke mindst den invasive art rød-gran, ingen andre invasive arter er registreret, se tabel Invasive arter Art Bøllemosen Rød-gran <1% Tabel Fysisk-kemiske parametre. NOVANA overvågningen af naturtype 714 indbefatter analyse af vandprøver fra de intensive stationer. Vandprøverne analyseres for NO3-N og ph. Desuden er det totale kvælstofindhold i vegetationsprøver (Sphagnum) målt. Nitrat i vand Denne parameter udviser stor variation fra 22 til 12 mikrogram/l, standardafvigelsen er hele 39,7. Variationen skyldes sandsynligvis overvejende, at der visse steder i kanten af området siver mere næringsrigt vand til området. Dette er formodentlig et helt naturligt fænomen. Bøllemosen - NO3-N Bøllemosen - ph i vandprøver mikrogram/l ph Prøvefelt Figur Figur

39 ph i vand Denne parameter ligger meget stabilt mellem 3,6 og 3,9. Ledningsevne Ledningsevnen er et udtryk for den samlede ionstyrke og dermed en væsentlig parameter til registrering af en eventuel ændret næringsstoftilledning. Målingerne på stationen synes at ligge ret stabilt med et naturligt, lavt niveau (figur ). Bøllemosen - ledningsevne Bøllemosen - N i løv,2,15 1,4 1,2 1 ms,1 N%,8,6,5, ,4, Prøvefe lt nr. Figur Figur Total N i løvprøver Der er ret lille variation i denne parameter (se figur ), der er dog 2 prøver (felterne 13 og 15), der ligger lidt over de øvrige. Udsvingene i parameteren synes ikke at udvise nogen korrelation med andre målte parametre såsom NO3-N i vand eller ledningsevne Diskussion Området omgives af skov og påvirkes derfor ikke negativt af næringsstoffer udefra i noget væsentligt omfang, bortset fra nedfald fra luften. De væsentligste negative påvirkninger er tilgroning med birk og rød-gran (der er flere plantninger, der fungerer som frøkilder, relativt tæt på habitatområdet). Lokaliteten er desuden udsat for et betydeligt mekanisk slid, da den rekreative udnyttelse af området er stor grundet den bynære beliggenhed og de lette adgangsforhold. 38

40 3.5 Kilder eller væld med kalkholdigt hårdt vand, 722 Kilder eller væld med kalkholdigt vand er almindeligvis små med som regel mosdominerede plantesamfund, der kaldes Cratoneurion commutati. Naturtypen karakteriseres ved forekomsten af frit synligt kildevand i hvert fald dele af året. Både bassin-, strøm- og sumpkilder omfattes af typen. Kilder og væld af denne type findes ofte som små delelementer i moser, kær, skov eller overdrev, men kan i visse tilfælde også være bevaret selv i det åbne agerland Udover en række almindelige rigkærsarter kan typen rumme en eller flere af følgende karakteristiske arter, men behøver ikke gøre det: Vibefedt, langakset star, krognæb-star, elfenbenspadderok og mosserne Catoscopium nigritum, Cratoneuron commutatum, C. filicinum, Eucladium verticillatum, Gymnostomum recurvistrum, Drepanocladus vernicosus, Philonotis calcarta, Scorpidium revolvens, S. cossoni, Cratoneuron decipiens og Bryum pseudotriquetum. Følgende andre arter kan endvidere indikere typen ved at være vældindikatorarter: Gul stenbræk, vandkarse, sideskærm, milturter, vinget perikon og bladmosset Paludella squarrosa Stationer i Købehavns Amt Som tidligere beskrevet i afsnit 2 har det været vanskeligt at finde egnede lokaliteter i Københavns Amt, der indeholder typen 722 på grund af den intensive vandindvindig. Der er udpeget stationer på de to bedst egnede lokaliteter, nemlig Mølleå og Brobæk Mose. Mølleå Stationen består af flere lokaliteter, der ligger tæt på hinanden i den nordlige del af Mølleådalen, i habitatområde 191. Omkring halvdelen af disse ligger lige uden for habitatområdeafgrænsningen. Der er udlagt 2 prøvefelter, og 3 af disse felter er blevet karakteriseret som naturtypen. Der er her kun udlagt tilfældige punkter. Brobæk, 722 Stationen ligger i Brobæk Mose, i habitatområde 125. Mosen er fredet og kommunalt ejet. Der foreligger en gældende plejeplan for mosen. Der er udlagt 2 felter på stationen, heraf 16 tilfældige og 4 er udlagt stratificeret tilfældigt af inventøren. Der er 2 felter, der er blevet bedømt til at være den primære naturtype. STATIONSNAVN STATIONS- NUMMER AREAL(ha) ANTAL PRØVEFELTER FORDELING AF NATURTYPER Mølleå 198 1, felter 722 Brobæk, , felter 722 Tabel Vegetationsanalyser. Vegetationsanalyserne omfatter opgørelse af stationens totale artsantal, det gennemsnitlige antal arter per prøvefelt (opdelt i felter med og uden hovednaturtypen), fund af karakteristiske arter for naturtypen og dækningsgraden af dominerende arter. Artsantal og dækningsgrader Det ses af tabel at det gennemsnitlige artsantal i Mølleå er forholdsvist lavt. Derimod er der mere artsridt i de felter, hvor den primære naturtype er fundet i Brobæk Mose,