CSU Holbæk. Center for Specialundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CSU Holbæk. Center for Specialundervisning"

Transkript

1 CSU Holbæk Center for Specialundervisning

2 Indhold 1. Grundoplysninger s Beskrivelse af forsøgsarbejdet s Målgruppe s Formål s Indhold s Samarbejdspartnere s Tidsplan s Forsøgsarbejdet igangsættes s Forsøgsarbejdet afsluttes s Bæredygtighed s Kommunens rolle s Erfaringer fra forsøgsarbejdet s God praksis andre kan lære af s Opmærksomhedspunkter og anbefalinger s Betydning for eleverne s Betydning for lærerne s Evaluering s Succeskriterier og forventede resultater s Beskrivelse af den særligt tilrettelagte undervisning s Faglig selvforståelse s Funktionelle læsefærdigheder s Funktionelle skrivefærdigheder s Afkodning og sproglige forudsætninger s Læseteknologi og digitale færdigheder s Deltagelse i skolens undervisning s Succeskriterier og forventede resultater s Konsulenter udefra s Samarbejdet mellem LæseTek og lærerne s Differentierede krav s. 19 Litteratur s. 20 2

3 Læseteknologi i skolen - et taskforce projekt 1. Grundoplysninger Navn på kommune: Holbæk Kommune Navn på den/ de deltagende skoler: Center for Specialundervisning, LæseTek Forsøgsarbejdets titel: Læseteknologi i skolen Kontaktperson på skolen: Minna Bruun, Læse- og teknologikonsulent Indsatsområde: Lokale taskforces for skoleudvikling Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læse- skriveteknologi i skolen. 2. Beskrivelse af forsøgsarbejdet 2.1 Målgruppe LæseTek skal som taskforce understøtte tiltag, som er rettet mod både ordblinde elever, andre elever i læsevanskeligheder og elever i en almindelig læseudvikling. Et konkret forsøgsarbejde rettet mod de ordblinde elever er gennemført i pilotprojekt e/skolen og det konkrete forsøgsarbejde Lyt, læs og lær er rettet mod andre elever i læsevanskeligheder eller i en almindelig læseudvikling. Både dansklærere, specialundervisningslærere og faglærere vil blive inddraget i projektet. Projekt Lyt, læs og lær, som gennemføres på Absalonskolen, er specifikt rettet mod særligt udsatte elever i skolens indskolings-, mellem -, og udskolingsafdeling. Målgruppen i pilotprojekt e/skolen er ordblinde elever, der ikke profiterer af kommunens tilbud om implementering af it-rygsæk. Erfaringerne med målgruppen i pilotprojektet skal danne baggrund for, hvilke elever der kan udgøre målgruppen for et fremtidigt mere permanent tilbud til kommunens ordblinde elever, der ikke afhjælpes med ydelsespakken omkring implementering af itrygsæk i kommunens folkeskoler. 2.2 Formål Formålet med oprettelse af den lokale taskforce er at understøtte tilrettelæggelsen og organisering af pædagogiske forsøgsarbejder, som vil kunne tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. Udviklingstiltagene skal være rettet mod elever som er diagnosticeret ordblinde, elever som af andre grunde har en utilstrækkelig læsning i forhold til de krav, de møder i skolens faglige undervisning og elever i en almindelig læseudvikling. Forsøgsarbejderne skal endvidere søge at afprøve kendte resultater fra laboratorieforsøg med anvendelse af læseteknologi i en pædagogisk virkelighed gennem hele skoleforløbet. For at indfri målet skal forsøgsarbejderne fokusere på læseteknologiens kompensatoriske muligheder for at sikre, at elever på trods af læsevanskeligheder i højere grad udvikler almen viden, gode arbejdsvaner og selvværd i forhold til uddannelse og fortsat læring. Forsøgsarbejderne vil endvidere fokusere på, hvordan læseteknologien kan sikre, at elever i læsevanskeligheder, gennem særlige undervisningsstrategier, i højere grad udvikler fonologiske og ortografiske repræsentationer for derved at opnå øgede skriftsproglige kompetencer. 3

4 2.3 Indhold Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. Forsøgsarbejderne skal med udgangspunkt i den nyeste læse- og skrivestøttende teknologi søge at udvikle evidensbaserede undervisningsformer og ny didaktik. Afdelingen LæseTek i Holbæk Kommunes Center for Specialundervisning, CSU-Holbæk, skal som kommunens kompetenceenhed for læsning og læseteknologi udgøre den kommunale taskforce. Taskforce-enheden skal rette indsatsen mod to udviklingstiltag: 1. Udvikle Holbæk Kommunes tiltag over for ordblinde elever ved anvendelse af læseteknologi i samarbejde med det kommunale Familiecenter og en kommunal skole, Tølløse Centralskole. Udviklingstiltaget kaldes pilotprojekt e/skolen. 2. Tilrettelægge og organisere forsøgsprojektet Lyt, læs og lær på en af kommunens skoler, Absalonskolen. Projektet har til formål at udvikle læringsmiljøer ved at implementere læse- og skrivestøttende it, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder. Det er endvidere et mål for projektet at kompensere for læsevanskeligheder og samtidig udvikle elevernes læse- og stavefærdighed. Der er sideløbende med denne ansøgning ansøgt om midler fra puljen til forsøg med it-støttede undervisningsformer til forsøgsarbejdet Lyt, læs og lær på Absalonskolen. Den endelige projektrapport og evaluering af projektet findes særskilt under dette forsøg. Udgangspunkt for forsøgsarbejdet Holbæk Kommune har fra 1. august 2009 indkøbt en kommuneskole- og elevlicens med itoplæsningsprogrammer og stavestøttende programmer, ViTre-pakken fra ScanDis. Kommunen ønsker, at skolerne iværksætter forsøgsarbejder, der vil kunne optimere udbyttet af disse tiltag. Det er nyt, når Holbæk Kommune etablerer en taskforce-enhed til at understøtte disse tiltag. Det er ligeledes nyt, når indsatsen for at tilgodese børn i læsevanskeligheder rettes mod omgivelsesfaktorerne, læringsmiljøet, ved at give eleverne mulighed for at få tekster læst op ved hjælp af syntetisk tale, frem for at rette tiltaget specifikt mod de særligt udsatte børn. Utilstrækkelig læsning og lavt selvværd i forhold til uddannelse og undervisning karakteriserer restgruppen (de elever som fire år efter de har forladt grundskolen, endnu ikke har påbegyndt en uddannelse). Det er nyt, når Holbæk Kommune anvender kompenserende it strategier for at stimulere disse eleveres lyst til fortsat læring. Forsøgsarbejdets antagelser Inden for de sidste 10 til 15 år har vi fået så god læse- og skrivestøttende it i form af oplæsningsprogrammer med syntetisk tale og stavestøttende programmer, at vi har fået helt nye muligheder i indsatsen over for elever i læsevanskeligheder samt elever i en normal læseudvikling. Vi ved fra undersøgelser, at teknologien kan stimulere udviklingen af elevernes sproglige opmærksomhed og senere læsning. Vi må antage, at elever med utilstrækkelig læsning i forhold til de krav de møder i den faglige undervisning, i højere grad vil kunne deltage ligeværdigt i undervisningen med den ny teknologi. Projektet deler den handicapforståelse, som kommer til udtryk i bl.a. WHO's nyligt rektificerede Handicapkonvention. Her ses handicapbegrebet som et negativt samspil mellem et individ og nogle omgivelsesfaktorer. I den forståelsesramme må læsevanskeligheder ses som det negative 4

5 samspil mellem barnet og skolen. Det er således ikke alene barnet, men også skolen som er i læsevanskeligheder. Det er taskforce-enhedens antagelse, at nye undervisnings- og organisationsformer, som inddrager læseteknologi, vil kunne minimere konsekvenserne af det negative samspil mellem barnet og skolen. 2.4 Samarbejdspartnere Kommunale institutioner som Familiecentret, Børnekonsulentcentret, den kommunale læsekonsulent og skoleledergruppen vil indgå som samarbejdsparter i forhold til at udvikle Holbæk Kommunes tiltag over for ordblinde elever ved anvendelse af læseteknologi. Absalonskolen og Tølløse Centralskoles lærere, speciallærere, læsevejleder og skoleledelse vil indgå som samarbejdsparter i forhold til forsøgsprojekteterne Lyt, læs og lær og e/skolen. 3. Tidsplan 3.1 Forsøgsarbejdet igangsættes: d Forsøgsarbejdet afsluttes: d Bæredygtighed Det må forventes, at forsøgsarbejdets resultater vil kunne bidrage væsentligt til at opkvalificere planen i forhold til Holbæk Kommunes elever med særlige behov. Det er hensigten, at erfaringerne fra pilotprojekt e/skolen kan blive grundlaget for et blivende tilbud til ordblinde elever i kommunen med behov. 4. Kommunens rolle Holbæk Kommune har via deres Familiecenter finansieret pilotprojekt e/skolen i skoleåret 2010/2011 for 3 elever på Tølløse Centralskole. Familiecenteret har bevilget deltagelse i projekt e/skolen til de to fortsætter elever samt yderligere to elever i dette skoleår, 2011/ Erfaringer fra forsøgsarbejdet e/skolen 5.1 God praksis andre kan lære af hvad virker? Kombinationen af intensiv særligt tilrettelagt undervisning udenfor skolehverdagen og fokus i den almindelige undervisning med deltagelse af underviser udefra til at støtte eleven i selvhjulpenhed og overførsel af nye faglige selvforståelse har virket. I den særligt tilrettelagte undervisning: - Opgaver der træner funktionel læsning og -skrivning, viden om verden, ordkendskab og sproglige forudsætninger knyttet til læsning og skrivning (se punkt 6, evaluering). - Tydelig fast struktur i undervisningen. - Fokus på metakognition, selvstændighed og faglig selvforståelse. - Gennemgående anvendelse af læse- skriveteknologi og udvikling af digitale færdigheder I skolens undervisning: - Udefrakommende med konsulentfunktion i timerne, hvor der arbejdes skriftsprogligt - Det er en hjælp i den daglige undervisning at konsulenten ved, hvad der er arbejdet med i den særligt tilrettelagte undervisning, og omvendt kan se behov i den daglige undervisning, der skal trænes i den særligt tilrettelagte undervisning. 5

6 - Eksplicit indlæring eleverne får mulighed for at formulere, hvad essensen er i en tekst, hvad opgaven går ud på, eller hvilke informationer de søger og finder undervejs i undervisningssituationen. - Støtte i at leve op til krav og undgå undvigemanøvrer. - Deltagelse i træning i nationale test eller prøveeksamen i dansk stil med de ordblinde elever. Så programmernes funktioner bruges rigtigt og eleven bliver fortrolig med prøvesituationer i det hele taget. 5.2 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger Samarbejdet med elevernes lærere kræver planlægning og koordinering. - Konstruktiv mødeaktivitet for at kunne koordinere undervisningsindholdet og drøfte differentieringsmuligheder og -behov. - Planlægning af relevant deltagelse i timerne der er timer, hvor klassen ikke arbejder skriftsprogligt. - Praktisk forberedelse fra lærerne er nødvendig, for at eleverne har mulighed for at deltageligeværdigt digitale materialer skal skaffes. - Defineret konsulentrolle så elever, lærere og konsulent ved, hvad støtten skal bruges til. - Differentierede krav som eleven kan leve op til og som tydeliggøres overfor eleven, så eventuelle dårlige arbejdsvaner og undvigen fra krav kan minimeres. 5.3 Betydning for eleverne Faglig selvforståelse De tre elever i pilotprojekt e/skolen er alle gået frem på dette mål (se punkt 6, evaluering). Det væsentlige resultat på dette mål er, at det er eleven, der fra start har den laveste score på selfefficacy, der er gået mest frem, og nu ligger på niveau med de to andre elever i sit forhold til egen læring. Det er i øvrigt interessant, at scoren på prætesten stemmer helt overens med lærere og konsulenters vurdering af de tre elevers forhold til skolen og læring. Dvs. at eleven der scorer lavest på målet, er den elev, der har det sværest med sin skolegang og eleven der scorer højest ikke i samme grad oplever sine egne evner til at mestre udfordringer som mangelfulde. Funktionelle læse- og skrivefærdigheder Til at vurdere den kompensatoriske effekt på elevernes funktionelle læsefærdigheder har vi benyttet en skærm læsetest med oplæsningsprogram (se punkt 6, evaluering). Som forventet ses ingen fremgang på dette mål ved posttest. Elevernes score ved prætest er høj. Dette tyder på en umiddelbar god funktionel læsning hos eleverne, når de læser med oplæsningsprogram, og således ikke er begrænsede af deres afkodningsvanskeligheder. Kompensationen er umiddelbar og tilstede fra projektstart. Denne antagelse understøttes af resultaterne fra projekt pc-læsning (Arendal, Jensen & Brandt, 2010). Testen er ikke udført på deres uhjulpne funktionelle læsefærdigheder, da det ikke har været et mål med forsøgsarbejdet at forbedre disse. Elevernes funktionelle skrivefærdigheder er ikke præ- og posttestet. Antagelsen er, at eleverne stort set ikke ville være i stand til at gennemføre en skriftlig fremstilling. Ved projektets start havde ingen af eleverne særligt gode erfaringer med at formulere sig skriftligt, og vi har derfor prioriteret højt, at eleverne fik øvelse og mod på at skrive. Specielt eleven med mest massive læseskrivevanskeligheder fandt hurtigt ud af, at computerprogrammet ViseOrd var en stor hjælp og støtte i skriveprocessen og alle eleverne blev hurtigt gode til at få produceret noget tekst på computeren. Dette arbejde har uden tvivl vist sig brugbart i undervisningen i klassen, hvor eleverne ofte skal lave små eller større skriftlige opgaver. Ordkendskab Elevernes ordkendskab er vurderet ved præ- og posttest. Disse mål er medtaget, da vi har haft en forventning om at kunne udvide elevernes ordforråd i løbet af forsøgsperioden. Udvikling af 6

7 ordforråd har været et konkret undervisningsmål i den særligt tilrettelagte undervisning og kunne forventes at være en positiv sideeffekt af at øge elevernes viden om verden og lade dem læse mange tekster med oplæsningsprogram. Elevernes ekspressive ordforråd er vurderet med en billedbenævnelsesprøve (se punkt 6, evaluering). Scorerne på prætesten viser, at alle tre elever ligger blandt de 10 % laveste for deres aldersgruppe. På posttest er alle tre elever gået frem, de er blevet hurtigere til at benævne billederne, og placerer sig nu i gruppen med de 25 % laveste scorer for deres aldersgruppe. Elevernes impressive ordforråd er vurderet med en udpegningstest. Her ligger elevernes prætestscorer bedre ift. deres aldersgruppe end på benævnelsesprøven. Kun én af eleverne er gået frem ved posttesten og placerer sig nu svarende til gennemsnittet. Afkodning Det har ikke været hovedformålet med dette pilotprojekt at fremme elevernes afkodningsfærdigheder. Derimod har vi valgt at måle på deres afkodningsfærdigheder for at kunne vurdere dette som en sideeffekt ved at benytte læse- skriveteknologi. Vi har fået tilbagemeldinger fra forældrene om, at elevernes uhjulpne læsning opleves som forbedret i løbet af perioden, og det har derfor været godt at have målene med til evalueringen af projektets succeskriterier. Specielt har vi haft en forventning om at elevernes ortografiske repræsentationer kunne være udviklet i løbet af forsøgsperioden, da de har læst rigtig meget tekst med oplæsningsprogram. Elevernes afkodningsfærdigheder er vurderet med Elbros ordlister (se punkt 6, evaluering). Elevernes afkodningsfærdigheder ved prætest ligger på forskelligt niveau. Eleven med mest massive vanskeligheder ligger i nærheden af 10 percentilen for ordblinde elever i klasse, mens eleven med de bedste afkodningsfærdigheder afkoder rigtige ord lidt bedre end middelværdien af ordblinde teenagere. Ved posttest er 2 af eleverne gået frem på afkodning af rigtige ord og nonsensord i forsøgsperioden. Til at vurdere elevernes udnyttelse af det fonematiske princip har vi benyttet testen Find det, der lyder som et ord (se punkt 6, evaluering). Prætestresultaterne viser igen samme forskel i afkodningsfærdigheder blandt de tre elever. Én elev har massive vanskeligheder med udnyttelse af det fonematiske princip. En anden scorer svarende til gennemsnittet for ordblinde, og den sidste elev lader ikke til at have vanskeligheder med at udnytte det fonematiske princip. Et interessant resultat på dette mål ved posttest er, at eleven med størst vanskeligheder er gået meget og mest frem på dette mål. Til at vurdere elevernes ortografiske repræsentationer har vi benyttet testen Find det ord, der er rigtigt stavet (se punkt 6, evaluering). På dette mål har alle tre elever massive vanskeligheder ved prætest. To af eleverne er gået frem på posttesten, den ene meget markant. Samlet set er disse resultater på undervisningseffekten af pilotprojektet målt på elevernes afkodningsfærdigheder meget positive. Desværre er der ingen kontrolgruppe til at sammenligne resultaterne med. Erfaringer fra interventionsstudier viser, at der stort set altid vil være en effekt af en given undervisning. Man kan derfor være meget tilfreds med fremgangen, men ikke konkludere at denne særligt tilrettelagte undervisning er bedre end en hver anden intervention med undervisningseffekt. 5.4 Betydning for lærerne Lærerne oplever, at eleverne har en ændret faglig selvforståelse og personlighedsmæssig udvikling, der gør, at de deltager aktivt i klasseundervisningen. Samtidig er det blevet tydeligt, hvor deres faglige niveau ligger, da en af eleverne slet ikke var i stand til at formulere sig skriftligt ved projektstart. 7

8 6. Evaluering Evaluering af forsøgsarbejdet Lyt, læs og lær findes særskilt i forbindelse med dette projekt. Evalueringen af forsøgsarbejdet e/skolen følger her Succeskriterier og forventede resultater Denne del af forsøgsarbejdet omhandler det første af de to udviklingstiltag, hvor LæseTek arbejder som lokal taskforce-enhed for Holbæk Kommune på læse- og it-området. Indsatsen i denne del er: - At udvikle Holbæk Kommunes tiltag over for ordblinde elever ved anvendelse af læseteknologi i samarbejde med det kommunale Familiecenter og en kommunal skole, Tølløse Centralskole. Succeskriterierne for det samlede taskforce forsøgsarbejde var, at bidrage med væsentlig viden og konkrete anbefalinger til, hvordan læse- og skrivestøttende it vil kunne implementeres i skolen for at sikre inklusion af elever i læsevanskeligheder. De forventede resultater af det samlede forsøgsarbejde blev inddelt i to forskellige mål: 1. Kompensatorisk effekt: At elever i læsevanskeligheder kan deltage ligeværdigt i den tekstdominerede undervisning. Konkret forventes det, at eleverne derved vil - få øget almenviden og udvikle deres sprog og kendskab til tekster, så de i højere grad opnår en alderssvarende læseforståelse - at negative virkninger af samspillet mellem skole og elev kan reduceres, og et forventet konkret resultat vil være, at en større gruppe af svage læsere vil påbegynde et uddannelsesforløb efter endt skolegang. 2. Undervisningseffekt: At opnå en effektiv udnyttelse af læseteknologien i undervisningen, så eleverne i læsevanskeligheder stimuleres i udviklingen af skriftsproglige færdigheder. Et forventet konkret resultat vil være, at svage læseres læseudvikling tilnærmes normallæserens. Udviklingstiltaget overfor ordblinde elever har mundet ud i et konkret pilotprojekt kaldet e/skolen, der er gennemført i samarbejde med Familiecentret og Tølløse Centralskole. Pilotprojekt e/skolen retter sig mod følgende områder, og har opstillet specificerede formål for hvert område: 1. Særlig tilrettelagt undervisning med sigte på At styrke elevernes sproglige og basale forudsætninger, der er relateret til læsning og skrivning At udvikle funktionelle læse- skrivefærdigheder At anvende læseteknologi og udvikle generelle digitale færdigheder 2. Deltagelse i skolens undervisning: At eleverne kan deltage aktivt i den daglige undervisning med brug af kompenserende hjælpemidler og digitale materialer. 3. Udvikling af elevens faglige selvforståelse som fx arbejdsvaner, læringsstrategier og deltagelse. Formålet er, at fremme elevens muligheder for at udnytte sine resurser optimalt i et senere uddannelsesforløb. Evalueringen vil være inddelt efter disse tre områder. Først beskrives den særligt tilrettelagte undervisning på LæseTek. Beskrivelsen er inddelt i områderne faglig selvforståelse, funktionelle læsefærdigheder, funktionelle skrivefærdigheder samt afkodning og sproglige basale forudsætninger for læsning og skrivning. Under hvert område bliver pilotprojektets indhold og 8

9 udbytte evalueret. Til sidst beskriver et lille afsnit, hvordan anvendelsen af læseteknologi bliver benyttet gennem hele forsøgsarbejdet og den kompensatoriske effekt af elevernes udviklede digitale færdigheder evalueres. Herefter beskrives deltagelsen i elevernes undervisning på skolen, herunder samarbejdet med forældre, og denne indsats evalueres ud fra beskrivelser fra lærere, forældre og elever samt konsulenternes observationer Beskrivelse af den særligt tilrettelagte undervisning på LæseTek Målgruppe Holbæk Kommunes Familiecenter har i samarbejde med LæseTek og Tølløse Centralskole udvalgt 3 ordblinde elever til pilotprojektet e/skolen. Der var én elev i 7. klasse og to i 8. klasse. Den ene elev flyttede til skolen, da hans tidligere skole havde søgt et andet undervisningstilbud til eleven pga. massive ordblindevanskeligheder, samt at eleven havde det så dårligt med at komme i skole, at han fik meget fravær. De to andre elever var udvalgt af skolen, som værende i målgruppen af ordblinde elever der ikke profiterer af kommunens tilbud om implementering af it-rygsæk. Erfaringerne med målgruppen i pilotprojektet skal danne baggrund for, hvilke elever der kan udgøre målgruppen for et fremtidigt mere permanent tilbud til kommunens ordblinde elever, der ikke afhjælpes med ydelsespakken omkring implementering af it-rygsæk i kommunens folkeskoler. Generelt De 3 ordblinde elever har modtaget særligt tilrettelagt undervisning udenfor deres skole på LæseTek i 6 uger fordelt over skoleåret, heraf 2 sammenhængende uger. Målet med denne intensive undervisning er beskrevet ovenfor i punkt 1. De tilbagemeldinger vi har fået fra de ordblinde elever, har været, at det har været godt og lærerigt at have de separate uger på LæseTek, væk fra den almindelige undervisning i deres klasse på Tølløse skole. For det første har det styrket deres selvværd at sidde i et forum med andre ordblinde, hvor de åbent og ærligt har delt deres oplevelser og erfaringer med at være ordblinde med hinanden. For det andet har undervisningen været særligt tilrettelagt til deres niveau og behov, og der er lagt vægt på fra undervisernes side, at de ordblinde elever skulle opleve succes frem for nederlag i undervisningssituationen. Det er i høj grad lykkes. Vi er ikke i tvivl om, at eleverne har fået et større selvværd på det faglige plan, og måske også på det personlige plan. Struktur Det har været et vigtigt element i den særligt tilrettelagte undervisning, at give de ordblinde elever en struktureret undervisning. Skelettet har som udgangspunkt været ens for hver dag, og det er vores oplevelse, at det har givet eleverne en ro til at kunne kaste sig ud i de forskellige opgaver. Eleverne har f.eks. startet hver dag med at læse en aktuel nyhed (på dr.dk/ligetil) og sluttet hver dag med at nedskrive, hvad de har lært i dagens duks. Dagens program har udgangspunkt i materialet Skriv løs med it funktionel staveundervisning (Julie Kock Clausen, DVO 2009). 1. Dagens nyheder 2. Dagens fokus mundtligt 3. Dagens fokus skriftligt 4. Lyt og ret 5. Romanlæsning 6. Dagens ukendte ord, begreber eller udtryk 7. Dagens duks Eleverne har desuden arbejdet i skabeloner. Skabelonerne har været brugt til at strukturere skriveprocessen i fx en tekstanalyse, men også til at søge viden på nettet, strukturere 9

10 læseforståelsesprocessen og lære nye ord og begreber. Bogen Kompensatorisk it af Margit Gade har mange velegnede skabeloner, der har været benyttede (http://fmb.dk/kompit/) Faglig selvforståelse Det konkrete indhold i undervisningen med fokus på fagligt og personligt selvværd har været: Filmklip om andre ordblinde børn, unge og voksnes erfaringer (Nyt Mod og Nota) Viden om ordblindhed (bl.a. filmklip fra Nota) Drøftelse af fremtidige uddannelses- og jobønsker Skriveøvelse om egen ordblindhed Dagens duks (fra Skriv løs materialet) Metakognition Det har været til stor gavn for eleverne, at de ved hver undervisningsopgave er blevet tvunget til at bevæge sig op på et metakognitivt plan, hvor de skulle overveje, hvad de vidste i forvejen, hvad de gerne ville vide noget mere om, og hvad de så har lært. Dette gjaldt i alle slags opgaver, hvad enten undervisningsmålet var fonologisk opmærksomhed eller læseforståelse. Undervejs i undervisningen blev eleverne opmærksomme på, at hver elev har forskellige tilgange og angrebsteknikker at arbejde ud fra, og at der er fordele og ulemper ved hver tilgang. Dette blev et fokuspunkt i undervisningen. Eleverne skulle f.eks. skrive videre på hinandens tekster, hvilket forudsætter, at de læser hinandens tekster igennem. De bliver hermed bevidste om, at det fx er meget vigtigt at rette det igennem, som man har skrevet, hvis andre skal have mulighed for at forstå det. Der blev lagt vægt på, at eleverne skulle overveje, hvad de har lært, hvilke dele af undervisningen de kan bruge til hvad, og hvad der har været godt/ skidt. Eleverne har således afsluttet hver undervisningsdag på LæseTek med at overveje og skrive ned, hvad de har lært i dag, og de har startet hver dag med at tale om, hvad de lærte i går. Dette punkt i dagsprogrammet kaldes dagens duks og er taget fra materialet Skriv løs (Clausen, 2009). Således havde elverne hver deres dokument med skriftlige formuleringer af, hvad dagens læring har været. Dokumentets punkter blev drøftet fælles og sammenholdt med underviserens mål for dagen. På den måde blev det metakognitive aspekt meget konkret, og dokumentet kunne findes frem til repetition ved en slags ugens duks. I begyndelsen og i slutningen af hvert undervisningsforløb har eleverne også skullet overveje, hvad de kunne bruge fra sidste gang, og hvad de nu kan tage med sig til undervisningen på skolen. Det har ofte været svært for eleverne at gøre sig sådanne metakognitive overvejelser, da de ikke har været vant til det. Men undervejs i forløbet blev de bedre og bedre til det. Selvstændighed og selvværd Det har været en vigtig del af undervisningen, at gøre de ordblinde elever selvstændige i undervisningssituationerne. De har helt tydeligt været vant til at skjule sig bag deres ordblindhed, og har som udgangspunkt været passive i deres indstilling til læring. Det er også tydeligt, at de har opbygget en masse undvigemanøvrer, og de har ikke troet på, at de kunne udføre de stillede opgaver. Undervisningen har derfor handlet om at opbygge en masse selvværd hos eleverne i undervisningssituationerne. Dels ved at overbevise dem om at de stort set kan det samme som deres kammerater i klassen med brug af den it-støtten, men også at der stort set forventes det samme af dem, som af de andre elever i klassen. Vi har været meget opmærksomme på at selvstændiggøre de ordblinde elever, så vi fx ikke bare staver et svært ord for dem, men i stedet opfordrer dem til at bruge ViseOrd til at finde den rigtige stavemåde. Selvstændiggørelsen har også handlet om at gøre dem ansvarlige for egen læring; fx at overveje hvad jeg ved i forvejen om et emne, og at rette det skriftlige produkt igennem inden andre skal læse det. Herudover er det vores erfaring, at det også er meget vigtigt, at de ordblinde elevers forældre er bevidste om ikke at gøre tingene for deres børn derhjemme, men i stedet opfordrer dem til at forsøge at løse 10

11 hjemmeopgaver selv vha. programmerne. Forældrene skal ændre vanen med at læse tekster højt og stave ord for eleverne. Det har altså været en del af projektet, at gøre op med tanken om at det er synd for de ordblinde både overfor eleverne og deres omgivelser. Mål for self-efficacy Til vurdering af arbejdet med elevernes faglige selvforståelse er en test af self-efficacy benyttet. Self-efficacy betyder elevernes vurdering af egne evner til at mestre de udfordringer, de møder. Begrebet er målt ved hjælp af spørgeskemaet Hvordan jeg lærer. Den danske version er udarbejdet af Stine W. Villadsen, DVO, efter den engelske version Myself As a Learner Scale (MALS) af Robert Burden. Skemaet undersøger, hvordan eleven ser sig selv som lærende i en skole- eller uddannelsesmæssig sammenhæng. Spørgsmålene kan være, om eleven har nemt ved at lære nye ting, må han ofte bede om hjælp til opgaver, tror han på, at han formår at løse nye opgaver, kan han lide at lære nyt osv. Skalaen går fra 0 til 100 point, der scores på elevens valg af 5 svarmuligheder til 20 udsagn i spørgeskemaet. De tre elever i e/skolen er alle gået frem på dette mål. - NI: fra 45 point i prætest til 63 point i posttest - MI: fra 55 point prætest til 62 point i posttest - MA: fra 62 point prætest til 66 point i posttest Det væsentlige resultat på dette mål er, at det er eleven (NI), der fra start har den laveste score på self-efficacy, der er gået mest frem, og nu ligger på niveau med de to andre elever i sit forhold til egen læring. NI svarer fx mere positivt på udsagnene jeg kan lide at løse svære opgaver, jeg synes det er sjovt at løse opgaver og jeg kender betydningen af mange ord. Til gengæld er han fortsat helt enig i udsagnet jeg synes mange af mine lektier er svære, og har altså ikke ændret holdning på det punkt. Disse resultater kan tolkes til at indsatsen i den særlig tilrettelagte undervisning har kunnet ændre på en del af elevens faglige selvforståelse, men at denne positive ændring ikke har kunnet overføres til det daglige arbejde i klassen for eleven. Dvs. at der fortsat er behov for udvikling af, hvordan inklusionsprocessen sikres i klassen. Eleven MI svarer markant mere positivt på udsagnene jeg er god til at diskutere og det er svært at lære nyt, men er ligeledes uændret enig i udsagnet jeg synes mange af mine lektier er svære. Det er i øvrigt interessant, at scoren på prætesten stemmer helt overens med lærere og konsulenters vurdering af de tre elevers forhold til skolen og læring. Dvs. at NI er den elev, der har det sværest med sin skolegang, og eleven MA ikke i samme grad oplever sine egne evner til at mestre udfordringer som mangelfulde. Spørgeskemaets resultater virker derfor valide set ift. praksis Udvikling af funktionelle læsefærdigheder Fokus i dette undervisningsmål har været at skabe læselyst hos eleverne. Med læselysten og elevernes forhåbentlige øgede mængde tekst de kom igennem i perioden, forventede vi, at en del at de andre mål ville styrkes fx ordkendskab, viden om verden og undervisningsmålene tilknyttet sproglige og basale forudsætninger for læsning og skrivning. Det konkrete indhold i undervisningen med fokus på at udvikle funktionelle læsefærdigheder har været: Arbejdet med forskellige læsestrategier ift. forskellige tekstertyper Tekstforståelse, fx hvad er det centrale i en tekst? Mundtlige referater Læst meget i selvvalgt alderssvarende e-bog for at fremme læselyst Opfordret til frivillig læsning af e-bog/ lydbog hjemme Nøgleord med C-pen et til hinanden med spørgsmål til tekstindhold 11

12 Resumé og boganmeldelse Læst aktuelle nyheder Læsning af e-bøger med Vital har været den eneste hjemmeopgave i ugerne med særlig tilrettelagt undervisning. Hos én af eleverne havde lektien den ønskede effekt; at han rent faktisk hørte lydbøger for sin fornøjelse i fritiden efterfølgende. Til at vurdere den kompensatoriske effekt på elevernes funktionelle læsefærdigheder har vi benyttet Funktionel Skærmlæse Test med oplæsningsprogram. Testen er udviklet til projekt Pclæsning (Arendal, Jensen og Brandt, 2010). Eleverne skulle læse 3 lette hverdagstekster med oplæsningsprogrammet ViTal og efterfølgende svare på multiple choise spørgsmål til indholdet med mulighed for at søge tilbage i teksten og genlæse før besvarelse. Der var i alt 18 spørgsmål. Eleverne scorede således: FST med ViTal Score prætest nov Score posttest maj 2011 NI MI MA Som forventet ses ingen fremgang på dette mål ved posttest. Elevernes score ved prætest er høj. Dette tyder på en umiddelbar god funktionel læsning hos eleverne, når de læser med oplæsningsprogram, og således ikke er begrænsede af deres afkodningsvanskeligheder. Denne antagelse understøttes af resultaterne fra projekt pc-læsning (Arendal, Jensen og Brandt, 2010). Testen er ikke udført på deres uhjulpne funktionelle læsefærdigheder, da det ikke har været et mål med forsøgsarbejdet at forbedre disse Udvikling af funktionelle skrivefærdigheder Elevernes funktionelle skrivefærdigheder er ikke præ- og posttestet. Antagelsen er, at eleverne stort set ikke ville være i stand til at gennemføre en skriftlig fremstilling. Ved projektets start havde ingen af eleverne særligt gode erfaringer med at formulere sig skriftligt, og i den særligt tilrettelagte undervisning har vi derfor prioriteret højt, at eleverne fik øvelse og mod på at skrive. Specielt en af eleverne (MI) fandt hurtigt ud af, at computerprogrammet ViseOrd var en stor hjælp og støtte i skriveprocessen, og alle eleverne blev hurtigt gode til at få produceret noget tekst på computeren. Dette arbejde har uden tvivl vist sig brugbart i undervisningen i klassen, hvor eleverne ofte skal lave små eller større skriftlige opgaver. Men en ting er at få produceret noget tekst. En anden ting er at læse teksten igennem, sætte punktummer og rette stavefejl. Denne fokus på det endelige produkt ligger ikke naturligt til de ordblinde elever, og de skal mindes om det igen og igen. Det konkrete indhold i undervisningen med fokus på at udvikle funktionelle skrivefærdigheder har været: Skriveøvelser om interesser, konkret emne (ferie, sport), egen ordblindhed Punktum- og kommaøvelser ret til stort begyndelsesbogstav Gennemlæse og rette egne skrevne tekster Grammatikøvelser: Udsagnsord, tillægsord, navneord. Hvad karakteriserer de forskellige ordklasser, og hvordan finder man dem? Nutid/ datids-øvelser Fortællersynsvinkel skrevet jeg-historier Teksters indholdsmæssige dele og struktur Fælles genrehistorier Skrevet s til hinanden 12

13 For at skabe en overskuelig ramme for de ordblinde elever i skriveprocessen, har de arbejdet meget med skabeloner. Fx når de har skrevet en boganmeldelse eller skulle søge viden på nettet og til tilegnelse af nyt stof. Specielt i de første undervisningsforløb var det en uoverskuelig opgave for eleverne at få startet på selve skriveprocessen. Hvad skal jeg skrive? Hvad skal jeg starte med, og hvad vil jeg med min tekst? Det har været tydeligt, at arbejdet med skabeloner har hjulpet eleverne til at gøre skriveprocessen mere overskuelig og håndgribelig. Den næste udfordring var at kunne uddybe teksten og finde på mere at skrive. Til dette er skabeloner også velegnede, da de udpensler alle delspørgsmål i den givne skriveopgave (Gade, 2009) Afkodning og sproglige basale forudsætninger relateret til læsning og skrivning Det konkrete indhold i undervisningen med fokus på afkodning og sproglige forudsætninger har været: Fonematiske strategier: Opgaver om lydrette ord (fra Skriv løs materialet) Opgaver om vokalkvaliteter og betingede udtaler (fra Skriv løs materialet) Opgaver om konsonanter og konsonantklynger (fra Skriv løs materialet) Morfematiske strategier: Opgaver om rodmorfemer og sammensatte ord (fra Skriv løs materialet) Opgaver om forstavelser og afledningsendelser (fra Skriv løs materialet) Opgaver om bøjningsendelser (fra Skriv løs materialet) Generel sproglig opmærksomhed: Lyt og ret opgaver (bl.a. fra Skriv løs materialet) Viden om verden Dagens nyheder på Erfaring med tekster, e-bøger læses hjemme Sangteksters betydning i Lyt & ret opgaver Diskussion af emner vi berører Søge informationer på internettet Ordkendskab Dagens ukendte ord (med skabelon fra Kompensatorisk it) Semantik og morfologi: Arbejdet med sammensatte ord og slangord (fra Skriv løs) Ordbogsopslag i elektroniske ordbøger (retskrivnings- og betydningsordbog samt dansk/engelsk) Opmærksomhed på ukendte ord i al tekstlæsning i forløbet Elevernes ordkendskab er vurderet ved præ- og posttest. Disse mål er medtaget, da vi har haft en forventning om at kunne udvide elevernes ordforråd i løbet af forsøgsperioden. Udvikling af ordforråd har været et konkret undervisningsmål i den særligt tilrettelagte undervisning, og kunne forventes at være en positiv sideeffekt af at øge elevernes viden om verden og lade dem læse mange tekster med oplæsningsprogram. Elevernes ekspressive ordforråd er vurderet med Ordkendskabstestens deltest A (Grønborg m.fl., 1993), der er en billedbenævnelsesprøve. Scorerne på prætesten viser, at alle tre elever ligger blandt de 10 % laveste for deres aldersgruppe ( år). På posttest er alle tre elever gået frem, de er blevet hurtigere til at benævne billederne, og placerer sig nu i gruppen med de 25 % laveste scorer for deres aldersgruppe. OK testen - Prætest nov Posttest maj

14 benævnelse Elev Score Tid (min) Percentil Score Tid Percentil NI 23 5:01 < 10 % 29 4:10 < 25 % MI 25 8:12 = 10 % 29 4:45 < 25 % MA 22 8:04 < 10 % 27 5:32 < 25 % Elevernes impressive ordforråd er vurderet med Ordkendskabstestens deltest E, som er en udpegningstest. Her ligger elevernes prætestscorer bedre ift. deres aldersgruppe end på benævnelsesprøven. Kun én af eleverne er gået frem ved posttesten (MI) og placerer sig nu svarende til gennemsnittet. OK testen - Prætest nov Posttest maj 2011 udpegning Elev Score Tid (min) Percentil Score Tid Percentil NI 15 3:43 = 50 % 13 2:36 = 25 % MI 12 3:40 < 25 % 12 3:18 < 25 % MA 12 2:47 < 25 % 15 3:07 = 50 % Afkodning Det har ikke været hovedformålet med dette pilotprojekt at fremme elevernes afkodningsfærdigheder. Derimod har vi valgt at måle på deres afkodningsfærdigheder for at kunne vurdere dette som en sideeffekt ved at benytte læse- skriveteknologi. Vi har, som håbet, fået tilbagemeldinger fra forældre om, at elevernes uhjulpne læsning opleves som forbedret i løbet af perioden, og det har derfor været godt at have målene med til evalueringen af projektets succeskriterier. Specielt har vi haft en forventning om at elevernes ortografiske repræsentationer kunne være udviklet i løbet af forsøgsperioden, da de har læst rigtig meget tekst med oplæsningsprogram. Udenlandske undersøgelser har fundet sådanne effekter af at benytte oplæsningsprogrammer (se teoretisk gennemgang af sådanne undersøgelser i Engmose & Kristensen, 2009), og der er ligeledes fundet effekter af at læse med oplæsningsprogrammer på elevers fonematiske færdigheder (for teoretisk gennemgang se Heyde & Nørgaard, 2005). Derfor har vi brugt test af ordlæsning, nonordslæsning, udnyttelse af det fonematiske princip og ortografiske repræsentationer til evalueringsmål. Elevernes afkodningsfærdigheder er vurderet med Elbros ordlister (Center for læseforskning). Elevernes afkodningsfærdigheder ved prætest ligger på forskelligt niveau. Eleven med mest massive vanskeligheder (MI) ligger i nærheden af 10 percentilen for ordblinde elever i klasse, mens eleven med de bedste afkodningsfærdigheder (MA) afkoder rigtige ord lidt bedre end middelværdien af ordblinde teenagere. Ved posttest er 2 af eleverne (MI og MA) gået frem på afkodning af rigtige ord og nonsensord i forsøgsperioden. Således ligger den svageste elev (MI) nu lige under 50 percentilen for ordblinde elever i klasse på både rigtige og nonord og den stærkeste elev (MA) ligger nu også omkring middelværdien for teenagere på afkodning af nonord. Elbros ordlister rigtige ord Prætest november 2010 Posttest maj 2011 Elev NI MI MA NI MI MA % rigtige 62,5 % 50 % 82,5 % 57 % 50 % 85 % Ord pr. min. 42,9 13,1 32,9 34, ,9 Rigtige pr. min. 26,8 6,6 27, ,4 Elbros ordlister Prætest november 2010 Posttest maj

15 nonsensord Elev NI MI MA NI MI MA % rigtige 25 % 15 % 42,5 % 22,8 % 37,5 % 52,5 % Ord pr. min. 35,3 14, , ,8 Rigtige pr. min. 8,8 2,2 9,4 8,6 6 12,5 Til at vurdere elevernes udnyttelse af det fonematiske princip har vi benyttet testen Find det, der lyder som et ord (Nielsen & Petersen, 1992). Find det, der Prætest nov Posttest maj 2011 lyder som et ord Elev Score Antal opgaver Gruppe Score Antal opgaver Gruppe gennemført gennemført NI 8 36 C 7 28 C MI 4 11 E B MA A B Prætestresultaterne viser igen samme forskel i afkodningsfærdigheder blandt de tre elever. Eleven MI har massive vanskeligheder med udnyttelse af det fonematiske princip. Eleven NI scorer svarende til gennemsnittet for ordblinde, men antallet af opgaver han når at gennemføre, kan tyde på, at hans strategi er bare at gætte. Eleven MA lader ikke til at have vanskeligheder med at udnytte det fonematiske princip og scorer svarende til normallæsere på testen. Et interessant resultat på dette mål ved posttest er, at eleven med størst vanskeligheder (MI) er gået meget frem på dette mål. Man kan desuden aflæse af resultatet, at hans angrebsteknik på testen er en helt anden, da han ved posttesten når at gennemføre alle 38 opgaver mod kun at komme igennem de 11 under prætesten. Til at vurdere elevernes ortografiske repræsentationer har vi benyttet testen Find det ord, der er rigtigt stavet (Nielsen & Petersen, 1992). Find det ord, Prætest nov Posttest maj 2011 der er rigtigt stavet Elev Score Antal opgaver Gruppe Score Antal opgaver Gruppe gennemført gennemført NI 8 12 D 4 6 E MI 4 7 E 6 10 D MA 8 10 D B På dette mål har alle tre elever massive vanskeligheder ved prætest. To af eleverne er gået frem på posttesten - mest markant eleven MA. Samlet set er disse resultater på undervisningseffekten af pilotprojektet målt på elevernes afkodningsfærdigheder meget positive. Desværre er der ingen kontrolgruppe til at sammenligne resultaterne med. Erfaringer fra interventionsstudier viser, at der stort set altid vil være en effekt af en given undervisning. Man kan derfor være meget tilfreds med fremgangen, men ikke konkludere at denne særligt tilrettelagte undervisning er bedre end en hver anden intervention med undervisningseffekt. 15

16 Anvendelse af læseteknologi og udvikling af digitale færdigheder Gennemgående for al ovenstående undervisningsindhold er anvendelsen af læse- og skriveteknologi. Eleverne har ved projektets begyndelse haft forskellige udgangspunkter ift. deres generelle digitale færdigheder, men også ift. deres færdigheder i anvendelsen af it-støtte. En af eleverne (MA) har således fra starten haft et højt niveau ift. digitale færdigheder i det hele taget, men har heller ikke rykket sig meget efter projektets start. De 2 andre har forbedret sig både mht. generelle digitale færdigheder, men også ift. færdigheder i anvendelsen af læse- og staveteknologi. Der er dog stor forskel på, hvor stor lysten er til at bruge computeren til kompensation. Det konkrete indhold i undervisningen med fokus på it-støtte og digitale færdigheder har været: Kursus i brug af genveje Brug af skannepen til sætningslæsning og indskanning af stikord Brug af jokertegn Opsætning af programmernes udseende for personliggørelse/ ejerskab Dele smarte tricks med hinanden fx Words stavekontrol og google mente du Skrevet s til hinanden Brug af elektroniske ordbøger (retskrivnings- og betydnings + engelsk/dansk) Træne adgang til e17 og materialebasen (skolekom) 6.3. Deltagelse i skolens undervisning Succeskriterier og forventede resultater I pilotprojektets periode fra oktober til juni i skoleåret 2010/11 har en konsulent fra LæseTek deltaget i elevernes undervisning på Tølløse Centralskole svarende til 10 lektioner om ugen fordelt på ca. 6 timer i 8. klassen med de to elever og ca. 4 timer i 7. klassen med én elev. Timerne var fordelt så alle fag blev dækket. Derudover var det en del af projektet at afholde møder med lærere og forældre for at planlægge, justere og evaluere projektets konkrete indhold undervejs. Målet med dette er beskrevet i punkt to under de specificerede formål med pilotprojekt e/skolen (se under succeskriterier): At de ordblinde elever kan deltage aktivt i undervisningen. På sin vis er dette hovedformålet, da opnået succes i den særligt tilrettelagte undervisning er mere eller mindre værdiløs, hvis det ikke overføres til succes i den daglige undervisningssituation. Denne del af projektet har ligeledes succeskriterier opdelt i to områder: Kompensatorisk- og undervisningseffekt. Det kompensatoriske formål er at de ordblinde elever kan deltage ligeværdigt i den tekstdominerede undervisning. En konkret forventning er, at de derved får øget almenviden og får udviklet deres sprog og kendskab til tekster, så de i højere grad opnår en alderssvarende læseforståelse. Disse mål er beskrevet ovenfor, for præ- og posttestningen viser udviklingen efter kombinationen af den særligt tilrettelagte undervisning på LæseTek og deltagelsen i undervisningen på skolen. Formålet med denne kombination var at reducere de negative virkninger af samspillet mellem skole og elev, som de ordblinde elever oplevede i større eller mindre grad ved projektets start. Et forventet konkret resultat vil være, at de ordblinde elever vil påbegynde et uddannelsesforløb efter endt skolegang. Til dette konkrete forventede resultat kan bemærkes, at den ene elev i næste skoleår starter på efterskole og planlægger at blive lastbilchauffør, mens de to andre elever fortsætter i 9. klasse på Tølløse Centralskole og derefter vil uddanne sig til henholdsvis gartner og mekaniker. Skolen har i øvrigt arrangeret udvidet erhvervspraktik for eleverne. Den forventede undervisningseffekt var at opnå en effektiv udnyttelse af læseteknologien i undervisningen, så de ordblinde elever stimuleres i udviklingen af skriftsproglige færdigheder. Et 16

17 forventet konkret resultat vil være, at svage læseres læseudvikling tilnærmes normallæserens. Opfyldelsen af dette succeskriterium er ligeledes beskrevet ovenfor på præ- og posttest resultaterne mht. sproglige færdigheder og afkodning. Igen er udviklingen i projektperioden udtryk for en kombination af indsatsen på skolen og i undervisningen på LæseTek. Herefter følger en beskrivelse og efterfølgende evaluering af deltagelsen i elevernes undervisning. Først beskriver vi det at komme som konsulent udefra og indgå i hverdagen på skolen set fra vores, elevernes og lærernes synspunkt. Derefter følger en række erfaringer med samarbejdet mellem konsulenter og lærere omkring eleverne samt eksempler på konkrete konsulentopgaver i undervisningen. Til sidst beskriver og evaluerer vi et område, der har vist sig at være væsentligt for elever og forældre nemlig spørgsmålet om krav til den ordblinde elev Konsulenter udefra En styrke ved projekt e/skolen har været, at vi er konsulenter udefra, som ikke er en del af skolens faste personale. Det har gjort det lettere for os at skabe en ligeværdig dialog mellem os og eleverne, som vi mener, er vigtig for at skabe grobund for at udvikle deres faglige selvforståelse. Det har virket som om, eleverne har nydt at blive undervist på LæseTek i de 6 uger, da de er kommet lidt væk fra de vante rammer, og det har også gjort det lettere for os at fremstå som elevernes konsulenter/ støtte og ikke almindelige lærere. I de situationer hvor vi er med i klassen, har det også været vigtigt for os at undgå en negativ opfattelse af lærerrollen, som en løftet pegefinger der dikterer, hvad eleverne skal og må. I stedet ville vi i højere grad fremstå som en hjælpende hånd til at støtte deres selvstændighed, ansvarsfuldhed og brug af it-programmerne i læringssituationerne. Man kunne godt forestille sig, at de ordblinde elever følte sig overvågede og pressede i de timer, hvor vi som konsulenter var med i klassen. Ifølge de ordblinde elever, har det ikke været tilfældet. Vi mener, at det har været muligt at styrke indsatsen over for de ordblinde elever betydeligt, fordi specialundervisningen og implementeringen af læseteknologi i højere grad har været samtænkt, og de to interventionsformer har understøttet hinanden. Eleverne har altså ikke i projektperioden modtaget anden særskilt og adskilt undervisning end den ovenfor beskrevne på LæseTek. Det har således været en stor fordel igennem hele projektet, at vi kunne drage erfaringer fra undervisningen på skolen til at kunne tilrettelægge den særligt tilrettelagte undervisning mest optimalt. De ordblinde elever har også givet udtryk for, at det er vigtigt med sammenhæng mellem undervisningen på skolen og undervisningen på LæseTek. Som et eksempel på dette er det vigtigt, at vi benyttede de samme betegnelser for de forskellige læsestrategier (nærlæse, skimme osv.) som lærerne på skolen. I modsat fald var risikoen at skabe mere forvirring end læring hos eleverne. Fordi vi var med i timerne på skolen, har vi kunnet se, hvilke kompetencer eleverne manglede for at kunne følge med i undervisningen på lige fod med resten af klassen. Det har ligeledes været en stor fordel, at man som underviser har vidst præcis, hvad eleverne har arbejdet med i den særligt tilrettelagte undervisning, når man er med i undervisningen i klassen, og skal forsøge at implementere de tillærte læringsstrategier i praksis. Denne overføringseffekt er meget central, for hvis dette ikke lykkes er den særlige indsats værdiløs. Det er grunden til at projektet er bygget op med denne konsulentfunktion på skolen Samarbejdet mellem LæseTek og lærerne på Tølløse Centralskole Positive tilbagemeldinger og konkrete eksempler Der har været positive tilbagemeldinger fra lærerne vedr. to af de tre ordblinde elevers deltagelse i undervisningen i løbet af projektperioden. Tilbagemeldingerne har været, at eleverne nu kan finde 17

18 på at deltage aktivt i timerne mundtligt fx i diskussioner. Især den ene elev gjorde aldrig dette ved projektets start. Lærerne oplyser, at de to elever har rykket sig mht. at være med - måske mere personlighedsmæssigt end fagligt. En erfaring har været, at lærerne nu bliver mere bevidste om elevernes faglige niveau, da det med brug af de kompenserende programmer bliver tydeligt, hvad eller hvor lidt eleverne rent faktisk kan af fagstoffet. Dette var især gældende for eleven med mest massive læsevanskeligheder (MI), der førhen slet ikke formulerede sig skriftligt. For den sidste elevs vedkommende (NI) har det ikke været muligt at overføre udbyttet af den forbedrede faglige selvforståelse fra ugerne på LæseTek til hverdagen i skolen. Lærerne beskriver, at andre ting har fyldt i hans hverdag. Vi har ikke mødt modstand mod konsulentdeltagelsen i undervisningen. Lærerne har været meget positive omkring projektet. Både lærere og elever har erfaret, at trygheden i brugen af de kompenserende programmer kan bruges i fagene. Fx hjælpes eleverne i tekstforståelsen af svært tilgængeligt stof i fysik og biologitimerne. Der er i klasseundervisningen brugt tid på, at de ordblinde elever finder essensen i et tekststykke og formulerer på skrift, hvad de finder af informationer. På den måde får eleverne mulighed for indholdsmæssigt at sætte tingene på plads. En anden konkret opgave som konsulent i elevernes undervisning var at deltage i træning af de nationale test. Her er det væsentligt, at de ordblinde elever bliver fortrolige med brug af programfunktionerne til oplæsning samt med prøvesituationen i det hele taget. Fx var det relevant at overvære grammatikdelen i danskprøven der tydeliggjorde, hvad eleverne havde behov for at fokusere på i den særligt tilrettelagte undervisning. Det var også meget relevant at deltage, da klassen skulle have prøveeksamen i dansk stil for 9. klasse FSA. I det hele taget har det vist sig, at det at have en konsulent ved sin side kan virke til, at eleven ikke står helt af i opgaver, men deltager og oplever, at opgaven også gælder ham. På den måde bliver det tydeligt, også for eleven selv, at han gradvist undgår sine undvigemanøvre. Det at de ordblinde elever skal formulere sig også bare mundtligt - omkring hvad de har læst, eller hvad de har hørt, der skal gøres nu, medfører en bedre og mere bevidst indlæring. Udfordringer Denne evaluering af pilotprojektet har tydeliggjort for os, at vi i forløbet har fokuseret meget på den særligt tilrettelagte undervisning, som har fungeret godt se evalueringen ovenfor. I et fremtidigt mere permanent tilbud til kommunens ordblinde elever skal vi fokusere mere på deltagelsen i undervisningen. Vi har erfaret, at der fortsat er udfordringer på dette område mht. følgende punkter Konstruktiv mødeaktivitet Planlægning af relevant deltagelse i timerne Praktisk forberedelse Defineret konsulentrolle Det har været svært at indkalde til møder og helt praktisk at koordinere lærernes kalendere. Fremover skal mødedatoer fastlægges i skemaet fra skoleårets start. De timer der har været afsat til møder med lærere i projektperioden, er ikke blevet brugt. Det at skabe sammenhæng mellem undervisningen på skolen og ugerne på LæseTek kræver godt og koordineret samarbejde. Det har ikke fungeret tilfredsstillende at mødes med faglærerne enkeltvis på gangen eller i en pause. Det kræver ligeledes planlægning at deltage i timerne med relevant indhold. Ofte giver det ikke mening at deltage i timerne, da klassen skal se film eller på anden vis arbejde med ikke-skriftsproglige opgaver. Vi har forsøgsvis lavet faste skemaer, der kan laves om efter en periode. Både elever, lærere og konsulenter er med til at afgøre, hvilke timer der skal deltages i. Men et sådant fast skema kræver en grundig organisering og planlægning af elevernes undervisning. 18

19 Et andet krav til undervisningens planlægning skyldes en helt praktisk udfordring. De ordblinde elever har behov for digitalt undervisningsmateriale for at have chance for at kunne deltage ligeværdigt. Lærerne bruger de forskellige materialebaser og online adgange samt indskanningsmuligheder, men forberedelsen er vigtig for at konsulentbistanden ikke bliver brugt til praktisk medhjælper i sidste øjebliks løsninger. Til sidst er det væsentligt at konsulentens rolle defineres. Rollen er hverken en ny specialunderviser, der tager eleverne ud af klassen til særskilt adskilt undervisning eller en undervisningsassistent eller 2. lærer på klassen, der kan overtage noget klasseundervisning. Konsulenten skal derimod fungere som støtte til de ordblinde elever i at kunne deltage i deres undervisning. Målet er inklusion i klassen, og eleven skal derfor ikke sidde og arbejde med noget andet materiale end klassen i et separat rum. Men konsulenten skal også fungere som sparring, samarbejdspartner og vejleder for elevens lærere. For at dette skal lykkes er konsulenterne helt afhængige af feedback fra lærerne om at finde rollen sammen, så alle ved, hvad vi helt konkret skal hjælpe de ordblinde elever med i hvert fag og hver opgavetype. Konkret kunne det fx være en drøftelse af behovet for differentiering af undervisningen, og hvordan dette kunne gøres Differentierede krav Det er blevet tydeligt i projektperioden, at de ordblinde elever ikke som ved at trylleslag er på fagligt niveau med deres klassekammerater, blot fordi de kan få tekst læst højt, og kan få ordforslag i skriveprocessen. Derfor har det i nogle fag været nødvendigt at differentiere undervisningsindholdet til den ordblinde elev. Det har bl.a. været vedvarende vanskeligt for eleverne at deltage i engelskundervisningen og i nogle dele af danskundervisningen fx grammatik. I andre fag har det været tilstrækkeligt at vælge et lettere tilgængeligt emne til fx en biologiopgave, og at differentiere kravene til opgaven. Som udgangspunkt skulle eleverne have de samme læselektier for som resten af klassen, mens skriftlige afleveringer måtte være kortere end klassekammeraternes. Det har vist sig, at forældrene til de ordblinde elever ligesom deres børn ofte var i tvivl om, hvor mange og hvilke lektier det forventedes, at deres børn lavede. Der er derfor behov for tydeliggørelse af kravene til de ordblinde elever på skolen. I det hele taget er det vores erfaring, at det er nødvendigt at præcisere overfor de ordblinde elever, hvilke forventninger der er til dem både i undervisningen og mht. lektier. De ordblinde elever i projektet har været vant til at gå igennem skoletiden uden at lave ret meget og bruge deres ordblindhed som undskyldning for, at de ikke laver så meget. Det er nødvendigt at gøre dem aktive og ansvarsbevidste omkring deres læring og tydeliggøre overfor dem, at der stort set forventes det samme af dem, som der gør af de andre elever i klassen. Eleverne er blevet gjort opmærksomme på, at de jo ikke er dumme, men ordblinde, og nu har pc en til at afhjælpe en del af ordblindevanskelighederne. Elevernes forældre har også flere gange udtrykt usikkerhed omkring, hvad der forventes af deres børn i skolen og hvad de kan stille krav om derhjemme. Det har været vigtigt for os at inddrage forældrene så meget som muligt i projektet. Efter hver uge på LæseTek, har forældrene været inviteret til en times morgenmøde på skolen, hvor vi har fortalt, hvad vi har lavet i ugens løb, og hvordan det er gået i skolen, siden sidst vi så hinanden. Der har også været drøftet, hvad der har været af problemstillinger, og hvad forældrene skal være opmærksomme på derhjemme. 19

20 Litteratur Arendal, E., Jensen, B. S. og Brandt, A (2010): Pc-læsning projektrapport. Hjælpemiddelinstituttet. Clausen, J. K. (2009): Skriv løs med it funktionel staveundervisning. Dansk Videnscenter for Ordblindhed Elbro, C.: Elbros Ordlister. Center for læseforskning, Københavns Universitet. Engmose, S. & Kristensen, K. (2009): Ortografiske repræsentationer og svage læsere muligheder i computerbaseret intervention. Kandidatspeciale, Københavns Universitet. Gade, M. (2009): Kompensatorisk it. Alinea Grønborg, Lund m.fl. (1993): Ordkendskabstesten. Specialpædagogisk Forlag. Heyde, K. & Nørgaard, M (2005): It i undervisningen af dyslektikere hvordan trænes udnyttelse af skriftens lydprincip. Kandidatspeciale, Københavns Universitet. Nielsen & Petersen, D. (1992): Diavok. AOF Villadsen, S. W. ( ): Hvordan jeg lærer. Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Hjemmesider: : Konferencen Indskannet Undervisningsmateriale (Materialebasen) 20

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Læseteknologi i skolen evaluering af et taskforceprojekt Evaluering

Læseteknologi i skolen evaluering af et taskforceprojekt Evaluering Læseteknologi i skolen evaluering af et taskforceprojekt Evaluering Succeskriterier og forventede resultater Denne del af forsøgsarbejdet omhandler det første af de to udviklingstiltag, hvor LæseTek arbejder

Læs mere

e/skolen et særligt tilrettelagt tilbud til ordblinde elever Statusrapport

e/skolen et særligt tilrettelagt tilbud til ordblinde elever Statusrapport e/skolen et særligt tilrettelagt tilbud til ordblinde elever Statusrapport CSU Holbæk Center for Specialundervisning Af Minna Bruun og Julie Fredsø Læse- og teknologikonsulenter, audiologopæder cand. mag.

Læs mere

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med e/læsning i skolen Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. i samarbejde med CSU

Læs mere

e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere

e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere Hvordan inkluderer vi ordblinde elever, der af forskellige årsager ikke er kompenseret tilstrækkeligt ved implementering af kompenserende læse-/skriveteknologi?

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Workshop: Ordblindeundervisning med læse- og skriveteknologi

Workshop: Ordblindeundervisning med læse- og skriveteknologi Workshop: Ordblindeundervisning med læse- og skriveteknologi v/ Vibeke P. Christensen Læse- og teknologikonsulent, LæseTek, Vejledning om Ordblindeundervisning for Voksne Citat fra Vejledning om Ordblindeundervisning

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen

Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen Bent Saabye Jensen, projektkonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning og Stine Fuglsang Engmose, audiologopæd, LæseTek, CSU-Holbæk I Holbæk Kommune har alle kommunale

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune

Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune - 1 - www.skive.dk Skolestyrelsens pulje vedr. Skoleudvikling Indsatsområde: It-støttede undervisningsformer Titel: Udvikling fra en it-baseret

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Evaluering. e/læsning i skolen

Evaluering. e/læsning i skolen e/læsning i skolen Evaluering Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. En stor

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets

Læs mere

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde Beskrivelse af Holbæk Kommunes indsats for ordblinde Forord Holbæk Kommune ønsker gennem denne beskrivelse at styrke indsatsen for ordblinde elever i Folkeskolen og at give et samlet overblik over tiltag.

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

It-rygsæk, Værd At Vide

It-rygsæk, Værd At Vide 2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen.

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

Rapport. Indledning. Projekt læseteknologi i udskolingen. Sofielundskolen og LæseTek Juli 2013, Holbæk. Punkter af særlig interesse: I dette nummer:

Rapport. Indledning. Projekt læseteknologi i udskolingen. Sofielundskolen og LæseTek Juli 2013, Holbæk. Punkter af særlig interesse: I dette nummer: Rapport Projekt læseteknologi i udskolingen Indledning Kære læser. Denne rapport er blevet til som afslutning på Projekt læseteknologi i udskolingen. Projektet blev iværksat i oktober måned 2012 og er

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret Som et led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt evaluere elevernes udbytte af undervisningen, ligesom resultatet af evalueringen og opfølgningsplan skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis:

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Kære elev, forældre og skole! At være i læse- og skrivevanskeligheder kan have alvorlige konsekvenser for barnets læring i skolen samt

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående

Læs mere

Hedensted kommunes ordblindeprocedure

Hedensted kommunes ordblindeprocedure Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret

Læs mere

Læsecenter Herning. Indhold

Læsecenter Herning. Indhold Læsecenter Herning Indhold Indledning...3 Modellen for Læsecenter Herning Tidsplan for Læsecenter Herning...4 Mål...3 Eleven...5 Nøglebidrag som elev...5 IT-patrulje...5 Forældre:...6 Nøglebidrag som forælder:...6

Læs mere

CSU. Center for Specialundervisning. Endelig projektbeskrivelse

CSU. Center for Specialundervisning. Endelig projektbeskrivelse CSU Center for Specialundervisning Holbæk, august 2011 Endelig projektbeskrivelse RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer Forsøgsarbejde id- nr. 119 Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september

Læs mere

Ordblinde elever i 7. 10. klasse

Ordblinde elever i 7. 10. klasse VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader. Konference

Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader. Konference Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader Konference Elever i ordblindevanskeligheder Skal have adgang til alderssvarende tekster. Dette kan ske ved at benytte f. eks. disse: 1. E17/Nota 2. Materialebasen

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Når man er udfordret. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Når man er udfordret. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Når man er udfordret Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Multimodale læremidler og de læse-og skriveudfordrede elever i skolen. Hvordan kan multimodale læremidler, multimodale læringsdesigns og kompenserende

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver 00.363.011 Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver I tilslutning til 17 og bilag 3 i bekendtgørelse 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse

Læs mere