Identitet og tilhørsforhold på tværs af grænser

Transkript

1 Identitet og tilhørsforhold på tværs af grænser En undersøgelse af transnational praksis blandt dansk vlachere Speciale ved Geografi & Kultur og Sprogmødestudier RUC 2008 Ane Oksbøl Tonnesen & Tilde Kjær Ballhausen Vejledere: Kristine Juul (Geografi) & Lise Paulsen Galal (Kultur og Sprogmødestudier)

2

3 Forord Dette speciale er blevet til på baggrund af vores deltagelse blandt en gruppe danskvlachere i Danmark og i Serbien. Først og fremmest en stor tak til de serbiske foreninger i Danmark, som har taget åbent imod os, inviteret os med til deres aktiviteter i Danmark og med til deres hjemby landsbyen Ljubičevac i Serbien. Vi vil ligeledes gerne takke alle i landsbyen Ljubičevac, som viste deres hjem frem, og som delte deres tanker om landsbyen, migrationsprocessen og livet på tværs af grænser med os. Tak til Kazimir, vores vært i Ljubičevac under vores første besøg, for logi og hjælp i landsbyen. Samt tak til Sinisa Trkulja, geografistuderende i Beograd, for oversættelsesarbejde, samt skabelse af kontakter til unge i Beograd, og til Miljan Matovic, fra Kladovo, ligeledes for hjælp til oversættelser, såvel sprogligt som kulturelt. Endelig en stor tak til vores vejledere Kristine Juul og Lise P. Galal for god vejledning og værdifulde ideer og kommentarer undervejs i forløbet. Ane Oksbøl Tonnesen & Tilde Kjær Ballhausen København, januar Forside: Hjemvendt transmigrant i Ljubičevac Eget foto. i

4 Abstract This thesis explores how identity and belonging develop in connection to international migration. Even though it is sometimes suggested, that it is a hindrance for immigrants to maintain traditions and culture from a homeland, studies shows that immigrants often maintain attachments to their homeland. This thesis has focus on development and negotiation of identity and belonging, when a group of immigrants choose to live across borders. Through analysis of the transnational relations and practices among Danish- Wallachians it is discussed, how they are able to be a part of the Denmark, and at the same time maintain the attachment to the homeland and hometown in Serbia. The study is based on fieldwork, participant observation and interviews, conducted in Denmark and Serbia. The social relations and practices among Danish-Wallachians are discussed in relation to a local, national and transnational level. Through a transnational perspective this thesis focuses on the activities across national borders. Through a diaspora-perspective the relation to homeland and relations across borders will be discussed further. We argue that the Danish-Wallachian immigrants simultaneously create new belongings and relations in Denmark, and maintain their homeland-identity. These activities constitute a transnational social field, which makes it possible for them to exchange social and cultural capital between different national fields. It is proposed thereby, that the simultaneity is turning transnational. Title: Identity and belonging across borders. A study of transnational practice among Danish-Wallachians. Written by: Ane Oksbøl Tonnesen & Tilde Kjær Ballhausen ii

5 Resumé Dette speciale omhandler udviklingen af identitet og tilhørsforhold i forbindelse med international migration. Selvom opretholdelse af traditioner og kultur fra et hjemland opfattes som en forhindring for indvandreres integration i immigrationslandet, er der mange indvandrergrupper, der opretholder en tæt kontakt til et hjemland. Specialet fokuserer på udvikling og forhandling af identitet og tilhørsforhold, når en gruppe indvandrere har et liv på tværs af grænser. Gennem undersøgelse af danskvlacheres transnationale sociale relationer og praksisser, diskuteres det, hvorvidt gruppen formår både at være en del af Danmark og samtidig at opretholde tilknytningen til hjemlandet/ hjembyen i Serbien. Specialet tager udgangspunkt i feltarbejde, herunder deltagerobservation, husstandsbesøg og interviews, foretaget i Danmark og i Serbien. Gennem deltagelse blandt danskvlacherne, er der opnået viden om gruppens sociale relationer og praksisser i såvel lokale, nationale som transnationale sammenhænge. Med et transnationalt perspektiv sætter undersøgelsen fokus på de aktiviteter, der foregår mellem emigrationsland og immigrationsland, og gennem et diaspora-perspektiv diskuteres forholdet til hjemlandet, samt kultur og relationer på tværs af landegrænser. Der argumenteres for, at dansk-vlacherne ikke bare formår at skabe nye tilhørsforhold og netværk i Danmark, samtidig med at de opretholder en hjemlandsidentitet, men at deres transnationale relationer og praksisser konstituerer et transnationalt socialt felt. I dette transnationale felt omveksles social og kulturel kapital fra et nationalt felt til et andet, hvorved det simultane bliver transnationalt. Titel på speciale: Identitet og tilhørsforhold på tværs af grænser - en undersøgelse af transnational praksis blandt dansk-vlachere. Af: Ane Oksbøl Tonnesen & Tilde Kjær Ballhausen (RUC ) iii

6 Indhold 1. Indledning Problemfelt Problemformulering: Specialets opbygning Metodologi Problemformuleringens to led Definition af dansk-vlachere Fagligt og ontologisk udgangspunkt Feltarbejde Beskrivelse af feltarbejdet Refleksioner over feltarbejdet og anvendte metoder Deltagerobservation, husstandsbesøg og interviews Brug af sekundær empiri Valg af teori Analysens diskussioner og design Teoriafsnit Integrationsmodeller Assimilations-modellen Multikulturalisme-modellen Metodologisk nationalisme Det transnationale perspektiv Transnationalisme Transnationale sociale felter Simultanitet Simultane tilhørsforhold Kapitalformer, praksis og habitus Transnationale tilhørsforhold Diaspora Geografisk spredning Hjemlandet Kort opsamling på teoriafsnittet iv

7 4. Analysen Introducerende analyseramme Jugoslavien og migrationen fra Kladovo-området Vlachere i Serbien Ljubičevac - en transnational landsby Forholdene i Danmark Den politiske og økonomiske udvikling i Serbien i 1990 erne Serbiske foreninger i Danmark Dansk-vlachere i Danmark Multikulturelt: Serbisk og vlachisk kultur i Danmark Skabelse af netværk i Danmark Deltagelse og position i det danske felt - muligheder og begrænsninger Delkonklusion A: Dansk-vlacheres praksis og position i Danmark Landsbyen i Serbien Opretholdelse af den fysiske kontakt til landsbyen Ljubičevac Status, tilknytning og kontinuerligt tilhørsforhold Generationsperspektiv Ways of being og kropsliggjort kulturel praksis Ways of belonging og symbolske tilhørsforhold Deltagelse og position i det serbiske felt - muligheder og begrænsninger Delkonklusion B: Dansk-vlachernes praksis og position i Serbien Transnationale aktiviteter Et transnationalt socialt felt Foreningsarbejde på tværs af grænser Transnationale virksomheder Delkonklusion C: Dansk-vlachernes transnationale praksisser Konklusion Litteraturliste Bilag A Bilag B Bilag C v

8 1. Indledning Fra den vlachiske landsby Ljubičevac i Serbien udvandrede i løbet af 1960 erne og 1970 erne over 90 % af indbyggerne, heraf størstedelen til Danmark. Indbyggerne i Ljubičevac var i denne periode økonomisk dårligt stillede, og der var mangel på arbejde i området. Så da der i Danmark opstod mangel på ufaglært arbejdskraft, i forbindelse med den hurtigt voksende industri, tog mange vlachere fra Ljubičevac til Danmark, for i en kortere periode at arbejde og derved tjene penge til livet i landsbyen. Vlacherne er et etnisk mindretal i Serbien, som har deres eget sprog (vlachisk), samt egne kulturelle skikke og traditioner, og de adskiller sig herved fra de etniske serbere i den østlige del af Serbien, hvor Ljubičevac ligger. Da indbyggerne i de vlachiske landsbyer, herunder Ljubičevac, var fattigere end de etnisk serbiske landsbyer, var det især herfra migrationen foregik. De fleste vlachiske arbejdsmigranter endte med at blive boende i Danmark og senere kom også familiemedlemmer til landet. Det anslås således, at der i slutningen af 1980 erne levede knap 2000 vlachere i Danmark grundet arbejdsmigrationen fra især Ljubičevac (Schierup 1988: 61). De vlachiske migranter og deres efterkommere er i dag aktive i forskellige serbiske foreninger i Danmark, som næsten udelukkende består af etniske vlachere. Gennem foreningerne er gruppen engageret socialt, kulturelt og politisk i både Danmark og Serbien. På grund af gruppens liv i både Danmark og den vlachiske landsby Ljubičevac, kalder vi fremover gruppen for dansk-vlachere. Dansk-vlacherne fra Ljubičevac opretholder, på trods af livet i Danmark, fortsat kontakten til det vlachiske fællesskab og til hjemlandet. Mange har stadig familiens hus i landsbyen, som de ofte bygger om. Ljubičevac fremstår i dag som en meget velhavende landsby og skiller sig, på grund af de store huse, ud i lokalområdet i Serbien. Husene bygges for penge tjent i Danmark, og fordi mange af husene står tomme i lange perioder af året (når dansk-vlacherne er i Danmark) fremstår stedet forladt og øde i disse perioder. Selvom der er meget få, der bor i landsbyen hele året, opretholder dansk-vlacherne tilknytningen til landsbyen og investerer penge i stedet. 1

9 Dansk-vlacherne er et eksempel på en gruppe migranter, som har etableret en tilværelse på tværs af nationale grænser. Netop dette liv, på grænsen mellem to virkeligheder, udfordrer vores blik på og tanker omkring identiteters udviklingsmuligheder og tilhørsforhold, og det har inspireret os til at undersøge, hvordan identitet og tilhørsforhold har udviklet sig for denne indvandrergruppe i Danmark. Dette speciale handler således om, hvordan identitet og tilhørsforhold udvikles og forhandles, når internationale migranter slår sig ned i et nyt land og samtidig opretholder kontakten til et hjemland. Denne problemstilling skal ses i lyset af nedenstående problemfelt, som vil lede frem til specialets problemformulering. 1.1 Problemfelt Da Danmark i 1960 erne var i den situation, at industrien, og dermed efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft, voksede, var de vlachiske arbejdsmigranter velkomne. Der var brug for arbejdskraften, og da arbejdsmigranterne ofte tog det hårdeste arbejde, var de vellidte både på fabrikkerne og blandt de danske kollegaer (Buciek m.fl. 2006: 5). Dette billede ændrede sig dog i takt med den økonomiske nedgang Danmark oplevede i begyndelsen af 1970 erne. Efterspørgslen på arbejdskraft faldt, og det gjorde det mindre attraktivt at importere arbejdskraft fra udlandet. I 1973 blev der derfor indført et såkaldt indvandrerstop, så det ikke længere var muligt at få arbejdstilladelse i Danmark (Jørgensen 2006: 73). De arbejdsmigranter, som allerede var i Danmark, havde mulighed for at få familie til landet, også efter indvandrerstoppet, men politisk er der siden blevet strammet op på dette område i flere omgange (Jørgensen 2006). Især har der i Danmark været fokus på at mindske antallet af både familiesammenføringer og asylansøgere op gennem 1980 erne og 1990 erne gennem ændringer i udlændingeloven (Jørgensen 2006: 184, 302, 318). Siden regeringsskiftet i 2001 har der ligeledes været stramninger i udlændingeloven, og i den nuværende regerings udlændingepolitik er hovedpunkterne, at der skal færre flygtninge til Danmark, færre familiesammenføringer, strammere asylsagsbehandling og skærpede betingelser for permanent opholdstilladelse (Regeringen 2002). Formålet med denne politiske stramning er at begrænse antallet af udlændinge, der kommer til Danmark. Det gælder ikke længere blot arbejdsmigranterne, som var til debat i begyndelsen af 1970 erne, men ligeledes flygtninge og asylansøgere. 2

10 Ud over at mindske antallet af udlændinge der kommer til Danmark, lægges der fra regeringens side vægt på, at de nyankomne, og de som allerede er i landet, bliver integreret 1. Den integrationspolitik der føres i Danmark, er blevet sammenlignet med assimilation (Hamburger 1990: 318), hvor den nyankomne skal tilpasses værtslandets og befolkningsmajoritetens sprog, kulturelle praksis, værdier og normer. Når man i Danmark ønsker at begrænse antallet af flygtninge og indvandrere i landet, samtidig med at have en, ifølge kritikkerne, assimilerende integrationspolitik, er det da, fordi flygtninge og indvandrere anses som en trussel imod det nationale danske fællesskab og dansk kultur? Er opretholdelsen af en hjemlandsidentitet og tilhørsforhold til et hjemland modstridende til integration i immigrationslandet? Vi vil nu se på, hvordan og i hvilken grad de to processer står i relation til hinanden. Der er undersøgelser af tilhørsforhold blandt indvandrere i Danmark, der peger på, at indvandrere og deres efterkommere kan være tæt knyttet til flere steder på en gang. Det viser sig, at mange indvandrere og folk med indvandrerbaggrund i Danmark ønsker at være en del af det danske samfund uden at fralægge sig kultur, sprog, vaner og traditioner fra det land, de selv eller deres forældre kommer fra (Røgilds 1995, Mørck 1998, Quraishy 2003, Grünenberg 2006a). Disse indvandrere har ofte kontakt til et hjemland, både gennem venner og familie, som bor i hjemlandet og ved selv at besøge landet regelmæssigt. Engagementet i hjemlandet og disse transnationale praksisser og relationer står, ifølge disse studier, ikke nødvendigvis i modsætning til, at migranten er en del af det danske samfund. Dog kan migration og dermed migranten, hvis kultur, folk og territorium antages at hænge naturligt sammen indenfor nationalstatens grænser, opfattes som forstyrrende. Indvandrere kan anses som en trussel mod det danske samfund, hvis de opfattes som en forurening af dansk kultur (Frello 2000: 31). Indvandrere, som ikke assimileres til værtslandets sprog, kultur, normer og værdier, kan derfor blive set som en trussel mod det nationale fællesskab, fordi de forstyrrer billedet af en nation - en kultur og derved sammenhængen mellem folk, sted og national identitet/ kultur (Malkki 1992). 1 Regeringens integrationspolitik: 03.htm 3

11 Migranten kommer i forlængelse heraf til at stå i et dilemma i forhold til prioritering af hjemlandet og immigrationslandet. Migranten kan risikere at blive beskyldt for manglende vilje til integration i det nye land, hvis denne engagerer sig i hjemlandet, og omvendt blive beskyldt for manglende engagement i hjemlandet, hvis de engagerer sig i deres nye land (Christiansen 2007). Det er derfor ikke uproblematisk at have flere tilhørsforhold og leve transnationalt for migranten. Med et liv på tværs af nationale grænser og med tilknytning til flere steder, opstår risikoen ligeledes for at blive rodløs og migranten risikerer hverken at høre til det ene eller det andet sted (Rushdie 1992: 15). Connie Carøe Christiansen påpeger i modsætning hertil, at internationale migranter ofte får de to processer, at opretholde tilknytning til hjemlandet og integreres i det nye land, til at fungere samtidigt, og at de endda kan styrke hinanden (Christiansen 2001: 26). Det interessante bliver derved, hvordan migranter får et liv på tværs af nationale grænser til at fungere, og hvordan de forskellige tilhørsforhold spiller sammen. Vi har i dette problemfelt diskuteret, hvorvidt migranter kan deltage og blive integreret i et nyt land og samtidig opretholde tæt kontakt til et hjemland. Nogle mener, at det kan lade sig gøre, andre, at det er et problem, og endelig er det blevet foreslået, at det ligefrem kan være to processer, der kan styrke hinanden. Det er med dette udgangspunkt, vi vil undersøge, hvordan dansk-vlacherne lever på tværs af kultur- og landegrænser. Da transnationale processer og relationer er en væsentlig dimension af indvandreres identitet, bør det transnationale supplere et integrationsperspektiv i analysen af indvandrere (Mikkelsen 2002: 23). Indvandreres transnationale praksis bliver herved interessant og kan være med til at forklare, hvordan identitet og tilhørsforhold udvikles og forhandles i forbindelses med international migration. Praksis kan opfattes som forhandling, da der i forbindelse med enhver handling gives udtryk for en bestemt mening, interesse eller positionering, hvorved eksisterende forståelser kan udfordres og eventuelt ændres. Vi vil i dette speciale undersøge, hvordan identitet og tilhørsforhold udvikles og forhandles blandt dansk-vlacherne, samt hvilke muligheder og begrænsninger der kan være ved det transnationale liv og i forlængelse heraf give et bud på, hvorfor det transnationale opretholdes. 4

12 1.2 Problemformulering: Hvordan udvikles og forhandles identitet og tilhørsforhold blandt dansk-vlachere gennem transnational praksis, og hvorfor opretholdes transnationale sociale relationer og praksisser? 1.3 Specialets opbygning Umiddelbart efter denne indledning, vil vi redegøre for det metodologiske udgangspunkt i specialet, herunder for problemformuleringens udformning, det faglige og ontologiske udgangspunkt, samt de metodiske, teoretiske og analytiske valg, vi har taget i forbindelse med undersøgelsen. I specialets tredje kapitel, vil vi præsentere den teoretiske ramme og de begreber, som vi har valgt at arbejde med. Analysen er specialets fjerde kapitel og den består af fire dele: 1) en introducerende analyseramme, 2) en analytisk del med udgangspunkt i de serbiske foreninger i Danmark, 3) en analytisk del om landsbyen Ljubičevac i Serbien og 4) en analytisk del om enkelte udvalgte transnationale aktiviteter, som ikke tager udgangspunkt i enten Danmark eller Serbien. 5

13 Specialets opbygning: Kapitel 1. Indledning: Motivation, problemfelt og problemformulering Kapitel 2. Metodologi: Videnskabsteori og metodiske/ analytiske overvejelser Kapitel 3. Teoriafsnit: Teoretisk perspektiv og begrebsafklaring Kapitel 4. Analysen: Del 1. Introducerende analyse-ramme Del 2. Serbiske foreninger i Danmark Del 3. Landsbyen i Serbien Del 4. Transnationale aktiviteter Kapital 5. Konklusion Figur 1: Specialets opbygning 6

14 2. Metodologi I dette kapitel vil vi forklare, hvordan den valgte problemformulering skal forstås i forhold til de to led, den består af. Derudover vil vi redegøre for de faglige tilgange og ontologiske betragtninger, der er udgangspunktet for undersøgelsen, samt de metodiske og teoretiske valg vi har taget i forbindelse med denne. Kapitlet består ligeledes af en præsentation af feltarbejdet og en kort introduktion til analysens diskussioner og analysedesign. 2.1 Problemformuleringens to led Vi har valgt at have en problemformulering med to led, hvor vi først spørger: hvordan udvikles og forhandles identitet og tilhørsforhold? Vi har her med et vidensproblem at gøre, hvor vi ønsker at få viden om og forsøge at forstå fænomenet dansk-vlachisk identitet og tilhørsforhold. Der er andre, der har beskæftiget sig med denne gruppe indvandrere i Danmark, men disse undersøgelser har haft et andet perspektiv, nemlig et nationalt perspektiv, hvor der er fokus på dansk-vlachernes liv og identitetsmæssige udvikling i Danmark (Buciek m.fl. 2006). Carl-Ulrik Schierup har i begyndelsen af 1970 erne beskæftiget sig med dansk-vlacherne. Her besøgte han blandt andet landsbyen Ljubičevac 2. Da mange forhold har ændret sig siden, vil vi undersøge, hvordan identitet og tilhørsforhold har udviklet sig siden dengang. Blandt andet har dansk-vlacherne slået sig mere fast ned i Danmark, og mange regner ikke længere med at flytte permanent tilbage til Serbien. På grund af manglende undersøgelser af de nutidige forhold af denne problemstilling, vil dette speciales undersøgelse tage udgangspunkt i eget feltarbejde, som vil blive vurderet og diskuteret i forhold til relevant teori. I anden del af specialets problemformulering lægger vi op til en diskussion af mulige forklaringer på, hvorfor transnationale sociale relationer og praksisser opretholdes. Dette 2 I begyndelsen af 1970 erne lavede Carl-Ulrik Schierup en undersøgelse om de vlachiske arbejdsmigranter i Danmark, hvor feltarbejdet foregik i landsbyen Ljubičevac i Serbien (Schierup 1973). Her diskuterer han blandt andet motivationen for migrationen og de efterfølgende år, herunder hvordan pengene, der blev tjent i Danmark, blev brugt i landsbyerne i Serbien. Siden har han lavet studier af gruppens liv i en dansk kontekst. Det har blandt andet handlet om kultur, vlachiske traditioner og integration i Danmark (se for eksempel Schierup 1988). 7

15 vil vi diskutere ud fra den betragtning, at der er forskellige muligheder og begrænsninger ved det transnationale liv, som bliver tydelige i analysen af transnationale praksisser. Herudfra vil vi give et bud på forklaringer på, hvorfor dansk-vlacherne fortsat er engageret i både Danmark og Serbien. Ved at undersøge problemstillingen kvalitativt og introducere et transnationalt perspektiv i forhold til en tidligere beskrevet indvandrergruppe i Danmark, mener vi, at undersøgelsen kan være med til at producere ny viden om identitet og tilhørsforhold blandt dansk-vlacherne og være med til at belyse, hvorfor indvandrergrupper i Danmark opretholder transnationale forbindelser. 2.2 Definition af dansk-vlachere Vi har valgt at arbejde med dansk-vlachere, fordi vi mener, at det er en identificerbar gruppe, hvis kollektive identitet og tilhørsforhold er relevant og interessant i forbindelse med undersøgelsen af transnational praksis. Betegnelsen dansk-vlachere refererer til de etniske vlachere, som bor eller har boet i både Danmark og det østlige Serbien. Betegnelsen inkluderer tilbagevendte arbejdsmigranter, som har boet i Danmark i en periode, og som er flyttet tilbage til Serbien, samt de yngre generationer, som er født i Danmark, men på den ene eller anden måde opretholder tilknytningen til Serbien og det serbiske/ vlachiske fællesskab 3. Gruppen af dansk-vlachere bliver i andre undersøgelser beskrevet som jugoslaviske gæstearbejdere, som når gruppen diskuteres i forhold til kulturmiljøer og det at være en del af en national fortælling i Danmark (Buciek 2005, Buciek m.fl. 2006). Denne betegnelse kan forklares ved, at disse undersøgelser har fokus på arbejdsliv og levevilkår i forhold til at være indvandrergruppe i Danmark, og derfor er det relevant, at de netop er gæstearbejdere fra Jugoslavien. Da vi i dette speciale beskæftiger os med det transnationale og med identitet og tilhørsforhold på tværs af grænser, er det ikke dette 3 Eventuelle vlachere i Danmark, som har opgivet bånd og tilknytning til Serbien og det serbiske/ vlachiske fællesskab i Danmark, har vi ikke være i kontakt med, da vores kontakt til dansk-vlachere har foregået gennem serbiske foreninger i Danmark. Det er vores indtryk, at de fleste opretholder tilknytningen til Serbien og fællesskabet, på den ene eller anden måde. 8

16 forhold, der er mest relevant, eller som bedst kendetegner gruppen. Derfor er betegnelsen jugoslaviske gæstearbejdere ikke anvendelig i vores undersøgelse. Vi er opmærksomme på, at udtrykket dansk-vlachere kan være problematisk. For det første er betegnelsen ikke et en vivo begreb, da gruppen ofte omtaler sig selv som enten jugoslavere, jugo er eller serbere. Derudover kan udtrykket indikere, at gruppen er mere danske end vlachiske, fordi dansk står før vlachisk. Det er ikke det, vi ønsker at udtrykke med betegnelsen. Tværtimod har vi valgt at kalde dem dansk-vlachere, fordi det er et bindestregsudtryk, som signalerer, at identitet kan være flersidet og multipelt (Mørck 1998: 71). I forhold til bindestregsudtrykket, kunne vi også have kaldt dem dansk-jugoslavere eller dansk-serbere, men disse definitioner inkluderer andre indvandrere i Danmark, som oftest er kommet til Danmark i en meget anderledes kontekst end de vlachiske serbere. Det gælder for eksempel de bosniske flygtninge i Danmark som kom til landet som flygtninge i forbindelse med krigene i det tidligere Jugoslavien (Grünenberg 2006a). Da dansk-vlacherne adskiller sig socialt, kulturelt og økonomisk fra etniske serbere, er betegnelsen dansk-serbisk heller ikke tilstrækkelig specifik til undersøgelsen af identitet og tilhørsforhold blandt vlachere fra Serbien. Derfor har vi fundet det mest passende at kalde gruppen for dansk-vlachere, og det er denne specifikt gruppe, vi ønsker at undersøge. 2.3 Fagligt og ontologisk udgangspunkt Problemformuleringen bygger på en faglig interesse for, hvordan identitet og tilhørsforhold udvikles og forhandles i forbindelse med international migration. Både kulturstudier og geografi har tradition for at beskæftige sig med problemstillinger i et tværfagligt undersøgelsesperspektiv. For at forstå de kulturelle og identitetsmæssige processer i forbindelse med international migration, udvikling og forhandling af identitet og tilhørsforhold, er vi især inspirerede af sociologisk, antropologisk og kulturgeografisk tankegang (teori) og metode. Kulturgeografi og Kultur- og Sprogmødestudier har flere fælles interesseområder i forbindelse med studier af migration, national identitet, menneskers levevilkår og tilhørsforhold. Globaliseringsdiskussioner står centralt for begge fag og det har bidraget til vores fokus, at arbejde med identitet og tilhørsforhold på 9

17 tværs af nationale grænser, samt at arbejde med disse på forskellige rumlige niveauer (lokalt, regionalt, nationalt og globalt). Vi har blandt andet derfor valgt et transnationalt perspektiv til at forstå dansk-vlachernes praksis. Vi vil beskrive teorien lidt senere i kapitlet, men først uddybe de faglige og videnskabsteoretiske udgangspunkt for undersøgelsen. I et geografisk perspektiv er det oplagt at koble en undersøgelse af menneskers identitet og tilhørsforhold til specifikke sociale, politiske og økonomiske forhold med betydning for gruppens levevilkår og udvikling. Fra geografien er vi yderligere inspireret til at have en rumlig optik, hvilket kommer til udtryk i vores interesse for rumlige processer (som international migration) og disses indflydelse på (blandt andet migrantens) levevilkår, identitet og tilhørsforhold. Rum skal i denne forbindelse forstås som et socialt rum, som er konstrueret af udstrakte sociale relationer. Da sociale relationer er dynamiske, kan rum ligeledes forstås som dynamisk og ikke-statisk (Massey 1994: 2). I forbindelse med menneskelig mobilitet og international migration, kan det sociale rum komme til at spænde over flere forskellige nationale rum. Nogle migrationsforskere foreslår, at international migration medfører en udvidelse af det sociale rum (Faist 2004b: 3). Derved påvirker migrationen de eksisterende sociale rum, og det sociale får et nyt rumligt udtryk ved for eksempel at overskride nationale grænser. Fra kulturgeografien er vi især inspireret til at arbejde med begreber som national identitet, national kultur, grænser, territorier samt mobilitet, globalisering og det grænseoverskridende. Disse bliver relevante i en analyse af identitet og tilhørsforhold i forbindelse med international migration Kulturgeografien beskæftiger sig ofte med kultur og identitet som værende konstrueret i mødet med the Other (Said 1995: 1). I Edward Saids teori om the Other forklares, hvordan kultur og identitet produceres i mødet med den Anden, det fremmede, som en gensidig proces. Selvom vi i dette speciale har fokus på kulturel praksis i forbindelse med en enkelt gruppe og den interne dynamik, der gennem gruppens kulturelle praksis udvikles og forhandles, har vi også perspektivet om udvikling af identitet og tilhørsforhold i interaktionen med andre med i undersøgelsen. Vi forstår nemlig disse fænomener som værende udviklet og forhandlet i forbindelse med forskellige sociale felter og dermed gennem interaktionen mellem mennesker og grupper i disse sociale 10

18 felter. Dansk-vlacherne indgår blandt andet i et dansk felt og et serbisk felt, og der opstår i migrationsprocessen således både kulturmøder i relation til andre kulturelle identiteter og grupper i disse felter. Brugen af feltbegrebet er inspireret af Pierre Bourdieu sociologi om felter, position og kapitalformer (f.eks. Bourdieu & Wacquant 2002: 83-88). At kultur, identitet og tilhørsforhold skabes i relation til det omgivende og i interaktionen til andre kulturelle identiteter og praksisser, kan betragtes som en grundlæggende opfattelse på Kultur- og Sprogmødestudier. Ved at havde fokus på kulturmødet gøres op med forestillingen om selvstændige, uafhængige kulturer, der eksisterer afskåret fra resten af verden. Derved må kultur anses som processuel, dynamisk og ikke-statisk. Stuart Hall definerer i denne sammenhæng kultur som:...the whole process by means of which meanings and definitions are socially constructed and historically transformed (Hall 1992: 19). Stuart Hall problematiserer, at kulturel identitet kan forstås som noget inderligt og autentisk i mennesket, som er stabilt og uforanderligt, og at kultur derimod er socialt og historisk konstrueret. Det kræver en ikke-essentialistisk forståelse af identitet og kultur, som Hall formulerer det, er identitet direkte i modsætning til fixed, essentialistic og permanent identity (Hall 2005: 596-8). Identitet kan altså, ligesom kultur, forstås som foranderlig og ideen om multiple identiteter og multiple tilhørsforhold i forbindelse med international migration, bliver herved interessant for undersøgelser af identitet og tilhørsforhold (se f.eks. Dwyer 2002, Mørck 1998) 4. Gennem det multiple udfordres ideen om et nationalt og singulært tilhørsforhold, og nye identiteter muliggøres. Forestillingen om, at identitet og tilhørsforhold er fast eller singulær, og den enkelte er mest det ene eller det andet, udfordres herved og der gøres op med en for altid fast sammenhæng mellem befolkningsgrupper og territorium (Malkki 1992). Ved international migration udfordres ideen om, at individ, kultur og nation hænger uløseligt sammen, og at en kultur er forbeholdt et land, samt at et menneske tilhører den kultur, der er i det land, hvor den pågældende er født (Malkki 1992: 38). 4 Inden for kulturgeografien er der ligeledes ved at komme fokus på begreber som diaspora og multiple identities (Ní Laoire 2003). 11

19 Forhandling og praksis Interessen for kulturmødet indikerer, at der på faget fokuseres på kultur, som noget der foregår gennem social forhandling. Kultur er noget, der sker i mødet og interaktionen mellem mennesker. Da identitet og tilhørsforhold er foranderlige, kan de både skabes, vedligeholdes og forhandles. Når identitet og tilhørsforhold forhandles, drejer det sig ikke nødvendigvis om en forhandlingssituation, hvor parterne har reflekterede, konkrete ønsker, som diskuteres med henblik på at nå frem til en løsning eller et kompromis. Det vi vil undersøge er social forhandling, som kan foregå gennem praksis. Praksis kan forstås som en meningsforhandling, hvor praksissen udtrykker en bestemt identitet eller mening, og derved udfordrer andre handlinger eller praksisser. Dette kan for eksempel ske, hvis en yngre generations praksis adskiller sig fra forældregenerationens. I forhandlingen udtrykkes således forskellige interesser og magtkampe, som kan forhandles gennem praksis. Derved kan den eksisterende forståelse og praksis udfordres, og den mening, der tildeles den kollektive identitet, kan ændres. På Kultur- og Sprogmødestudier diskuteres identitet og tilhørsforhold ofte i forbindelse med et diskursivt analytisk perspektiv (Frello 2003). Det er vores indtryk, at der bliver lavet flere undersøgelser af integration og indvandrere med udgangspunkt i kvalitative interviews. I denne type undersøgelse får man viden om, hvordan identitet og tilhørsforhold udtrykkes og italesættes af den interviewede. Det er dennes egen beskrivelse og til dels fortolkning, der bliver genstand for analyse. Vi har i modsætning hertil valgt at se på praksis, som ligeledes kan være et udtryk for identitet og tilhørsforhold. Vi har fundet denne tilgang relevant, fordi det, ud over at undersøge hvad folk siger, vil være interessant at undersøge, hvad de gør. Det skal ses i forhold til, at kultur er noget man gør for eksempel gennem hverdagspraksis. Derved adskiller den viden vi får i dette speciale sig fra den diskursive tilgang. Vi får viden om, hvad gruppen af dansk-vlachere gør, og ikke hvad de siger. Vi har valgt at undersøge identitet og tilhørsforhold i forhold til praksis og med fokus på transnational praksis, det vil sige den kulturelle og sociale praksis, der går på tværs af grænser, og som derved udfordrer ideen om nationale kulturelle identiteter (Levitt & Glick-Schiller 2004). Dette speciales omdrejningspunkt er udviklingen af menneskers netværk og praksis, hvilket kan karakteriseres som et meso-niveau (Faist 2004a: 30-35). Det drejer sig ikke 12

20 om et makroniveau, hvor globale virksomheder eller staters interaktion kunne være analysens omdrejningspunkt. Vi er heller ikke interesserede i den enkelte og de mere psykologiske aspekter ved migrationen, som kunne være i fokus ved et mikroperspektiv. I dette speciale er det kollektiv identitet og tilhørsforhold og transnationale sociale relationer og praksisser blandt almindelige mennesker, der er i fokus (Levitt 2001: 4). Hos Bourdieu kaldes disse almindelige mennesker for agenter. Agenter indgår i sociale felter, hvor de har en bestemt position afhængig af deres kapital. Ifølge Pierre Bourdieu findes der i den sociale verden nogle dybt forankrede strukturer, som indvirker på agenternes handlinger og forestillinger om denne verden (Østergård i Bourdieu 1995: 23). Det er karakteristisk for Bourdieu, at have fokus på strukturer og betegne mennesker som agenter (Prieur i Bourdieu 1995: 10). På den måde gives udtryk for, at mennesker ikke er fuldstændigt frie aktører, men kan agere indenfor nogle strukturelle rammer. Agenterne opfattes i Bourdieus sociologi som havende en bestemt habitus, som betyder, at de handler ud fra en i feltet specifik logik eller struktur (Bourdieu 1990). Menneskelig handlen skal derfor forstås som determineret af en praktisk sans for omgivelserne, som er dannet på baggrund af tidligere erfaringer, som den enkelte dog ikke er bevidst omkring, da historien glemmes og erfaringen kropsliggøres (Bourdieu 1990: 56). Ofte vil den enkelte have en praksis, der passer til den logik, der er i det sociale felt, og som er udtryk for den enkeltes symbolske kapital og habitus. Bourdieu påpeger dog flere steder, at agenten i nogle tilfælde kan bryde med sin sociale løbebane og for eksempel bevæge sig opad i det objektive hierarki, der eksisterer i ethvert socialt felt. Agenterne tilkendes derved en form for handlefrihed, og Bourdieu gør således op med dikotomien mellem subjektivisme og objektivisme og herunder aktør/strukturdualismen (Østergård i Bourdieu 1995: 23). Vi er i undersøgelsen af dansk-vlachernes praksis inspireret af Bourdieus praksis-teori, og vi vil i teori-afsnittet vende tilbage til Bourdieus centrale begreber. Dansk-vlacherne befinder sig på grund af migrationen i en situation, hvor der er mulighed for at indgå i forskellige nationale sociale felter. I vores analyse af dansk-vlachernes praksis, er det relevant at undersøge, hvordan de indgår i forskellige sociale felter, og om deres position forandres i migrationsprocessen i forhold til de forskellige felter. Ud fra Bourdieus teori er det ikke sikkert, at dansk-vlacherne kan begå sig godt i Danmark eller 13

21 det danske felt, fordi deres kulturelle kapital og habitus stammer fra et andet socialt felt med en anden logik og med andre normer og værdier. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvilke sociale felter migranterne indgår i, hvilken position de har i forskellige felter, samt om deres position i det ene felt påvirker deres position i det andet. 2.4 Feltarbejde Problemstillingen og vores faglige perspektiv lægger op til en empirisk og kvalitativ undersøgelsesmodel med fokus på praksis, og vi har derfor anvendt forskellige kvalitative metoder som deltagerobservation, interview og samtaler. Undersøgelsen tager udgangspunkt i empirisk materiale indsamlet i forbindelse med feltarbejde i Danmark og i Serbien. Vi har haft en åben og eksplorativ tilgang til empirien. Vi har studeret relevante rammebetingelser i forhold historie, området i Serbien og dansk-vlachernes liv i Danmark i begyndelsen af 1970 erne, men den primære empiri er indsamlet i forbindelse med vores eget feltarbejde Beskrivelse af feltarbejdet I Danmark har vi besøgt to serbiske foreninger, som begge er dannet af den vlachiske indvandrergruppe og kun har et mindre antal medlemmer, som ikke er vlachere. Vi var i foråret 2006 ved at planlægge et feltkursus på Geografi (RUC) og besøgte i forbindelse med dette den serbiske forening Timok 98 i Hillerød 5. Vi talte med formanden for Timok 98 Ljubomir Gušatović, som forklarede om foreningens virke og lidt om danskvlachernes situation i Danmark. Derudover har vi besøgt den serbiske forening Djerdap i Næstved, hvor vi mødte bestyrelsen samt enkelte andre medlemmer. Vi talte med de fremmødte dansk-vlachere om migrationen, foreningens arbejde, om livet i Danmark og landsbyen i Serbien. Mange kom fra Ljubičevac eller en af de andre mindre landsbyer i samme område. Vi blev herefter inviteret til en foreningsfest med foreningen Djerdap, som vi deltog i sammen med dansk-vlachere og andre inviterede. 5 Vi assisterede Kristine Juul med praktisk og faglig planlægning, samt gennemførelse af feltkurset for ca. 25 studerende, som bestod af et forberedende kursus i Danmark, samt en felttur til landsbyen Ljubičevac i Serbien i foråret

22 Herudover har vi (i forbindelse med feltkurset) besøgt Holmegård Glasværk, hvor mange dansk-vlachiske arbejdsmigranter fik arbejde, da de kom til Danmark. Vi talte blandt andet med en tillidsrepræsentant om forholdene for arbejdsmigranterne i 1970 erne og i de efterfølgende årtier. Vi er herudover blevet vist rundt i Næstved af Dusan Jovanovic fra foreningen Djerdap. Han fortæller om migrationsperioden og livet i henholdsvis Danmark og Serbien. Jovanovic har arbejdet på Holmegård Glasværk i 32 år og været politisk aktiv i blandt andet byråd, integrationsråd og i den serbiske forening i Næstved. Vi deltager i forbindelse med feltarbejdet også i et møde om integrationsrådenes rolle i Næstved, hvor flere af de foreningsaktive fra Serbisk forening Djerdap også er til stede. I Danmark er vores empiri således baseret på deltagende observation, møder med foreningerne og enkelte foreningsaktive, samt deltagelse blandt og samtaler med danskvlachere til foreningsfesten i Næstved. Feltarbejdet i Serbien har haft udgangspunkt i deltagelse i dansk-vlachernes aktiviteter i landsbyen Ljubičevac, samt husstandsbesøg og kvalitative interviews i landsbyen. Vi har besøgt Serbien og Ljubičevac to gange. Første gang var i juni ( juni 2006) i forbindelse med det omtalte feltkursus på Geografi. Under dette ophold havde vi mulighed for at få et indtryk af landsbyen og dens indbyggere, skabe kontakter og opleve hvordan landsbyen fungerer i perioden, inden de mange transmigranter samles i sommerperioden. Vi talte med flere af de dansk-vlachere, der allerede var taget til landsbyen, blandt andet på torvet i landsbyen og ved at tage på kaffebesøg. Under dette besøg mødte vi især par, som var pensioneret, og som derfor havde mulighed for at være i Ljubičevac i længere perioder af året. I Ljubičevac taler de fleste dansk, svensk eller tysk og vi havde derfor mulighed for (uden tolk) at kommunikere med næsten alle indbyggere i landsbyen. Vi besøgte desuden forskellige offentlige institutioner som områdets turistforening, rådhuset og borgmesteren i Kladovo, hvor vi fik en bred introduktion til regionen og det lokale samfunds interesser, herunder interessen i diasporaens tilknytning til Serbien. Vi besøgte ligeledes et diasporakontor og sygehuset i Kladovo, som diasporaen bidrager til med blandt andet aflagt hospitalsudstyr fra Danmark. Det meste af tiden brugte vi i landsbyen Ljubičevac, hvor vi fik et godt indtryk af landsbylivet, blandt andet gennem 15

23 vores erfaringer med at bo privat hos Kazimir, en vlachisk mand, som har arbejdet i Østrig i mange år, men nu bor fast i Ljubičevac. I juli ( juli 2006) tog vi til Ljubičevac for anden gang for at opleve livet i landsbyen på denne tid af året, hvor diasporaen samles og også de unge dansk-vlachere og dem, der arbejder i Danmark det meste af året, var i landsbyen. Under dette ophold deltog vi i forskellige arrangementer, blandt andet et diaspora-arrangement i Kladovo, samt et landsbybryllup og en fest med Frederiksværk fiskeklub i Ljubičevac. Vi fik derudover foretaget de planlagte husstandsbesøg og interviews, som fandt sted i danskvlachiske hjem i Ljubičevac. Vi blev ofte inviteret indenfor hos dansk-vlacherne, hvor vi blev vist rundt i deres huse, så billeder og talte om migrationen og livet i henholdsvis Danmark og Serbien. Vi talte om traditioner, skikke og kulturelle praksisser og fik derigennem indblik i dansk-vlachernes liv i landsbyen. Ud over dansk-vlachere har vi talt med universitetsstuderende i Beograd, feriegæster på campingpladsen i Ljubičevac fra Niš (en mellemstor universitetsby syd for Kladovoområdet) samt med lokale i Kladovo by, hvor vi blandt andet har talt om forholdet til og opfattelsen af dansk-vlacherne fra landsbyerne i området Refleksioner over feltarbejdet og anvendte metoder Denne undersøgelse bygger på såvel etnografiske som geografiske metoder, indenfor hvilke der er tradition for feltarbejde, og for at man tager hen, hvor de mennesker, der studeres, lever. Da vi i dette speciale arbejder med praksis, har det været oplagt at lave feltarbejde, da vi dermed har haft mulighed for at observere og deltage i dansk-vlachernes praksisser. Kleist påpeger, at når man arbejder med transnational praksis, bør feltarbejdet som udgangspunkt være multi-sited og bør inkludere location-work, hvilket indebærer, at undersøgeren er der, hvor praksissen foregår (Kleist 2004: 142). Vi har, til undersøgelsen af dansk-vlacherne, valgt at have en multi-sited undersøgelsesstrategi, hvor vi har været på de steder, hvor dansk-vlacherne befinder sig, det vil sige i både Danmark og Serbien. Ved at være der, hvor det/de, der studeres, befinder sig, har man som undersøger mulighed for at deltage, have samtaler og foretage interviews mm. i den udstrækning, man bliver mødt med åbenhed fra dem, man ønsker viden om. Vi blev i høj grad mødt 16

24 med åbenhed fra dansk-vlacherne, som inviterede os med til mange slags begivenheder, samt indenfor i deres hjem i Serbien. Uden denne åbenhed, havde dette studie ikke været muligt. Vi har i specialet benyttet bricollagemodellen (Mørck 1998: 23), hvor vi både benytter observationer, blade, magasiner, internetsider, plakater og andre typer empiriske kilder i forbindelse med undersøgelsen. Vores primære empiri er dog indsamlet i forbindelse med deltagerobservation blandt dansk-vlacherne i henholdsvis Danmark og Serbien. Vi har især beskæftiget os med tre niveauer i dansk-vlachernes praksis nemlig husstande, foreninger og nationer, som har vist sig relevante i analysen af dansk-vlachernes liv på tværs af nationale grænser. I andre studier af både transmigranter (Levitt 2001) og diaspora-grupper (Mohan 2006: 874) har disse niveauer ligeledes vist sig relevante Deltagerobservation, husstandsbesøg og interviews Ved at benytte metoden deltagerobservation har vi beskæftiget os med direkte observation, deltaget i dansk-vlachernes aktiviteter, været på husstandsbesøg, deltaget i samtaler, samt arrangeret kvalitative interviews med dansk-vlacherne, der hvor de lever til hverdag. Det har været givende for forståelsen af gruppens praksis at kunne benytte flere forskellige typer empiriindsamling, og herved få viden om både gruppens handlinger og den meningsdannelse, der foregår omkring disse handlinger. En viden vi ikke kunne have fået ved for eksempel udelukkende at lave interviews eller udelukkende at observere. Vi vil nu diskutere specialets metoder og forholde os til hvilken type viden, vi har med at gøre i specialet. Direkte observation Vi har i forbindelse med empiriindsamlingen brugt metoderne direkte observation/ geografisk kartering. Ved direkte observation har vi forsøgt at danne os et indtryk af steder og aktiviteter. Ved at opholde os, for eksempel på torvet i landsbyen Ljubičevac, kunne vi følge med i de aktiviteter, der foregik i landsbyens fysiske rum. Gennem direkte observation og notering kan man således finde ud af, hvad der foregår/ ikke foregår i et specifikt og ofte afgrænset rum. I filmen Salmer fra køkkenet bliver denne metode parodieret, da det kan være en yderst akavet situation, både for den observerende og den observerede, når der ikke er nogen interaktion mellem de to. Filmen handler om en 17

25 gruppe observatører, der tager ud til en lille norsk landsby for at studere enlige mænds adfærd i køkkenet. I hvert køkken stilles en høj stige op i et hjørne, hvorfra observatøren kan sidde og observere mændenes adfærd i køkkenet. De må ikke tale sammen, da det ifølge undersøgelsens metodiske tilrettelæggelse vil ødelægge resultatet. Denne metode giver viden om, hvad de enlige mænd laver, når de er i køkkenet, og hvor mange gange de for eksempel laver kaffe eller åbner køleskabet, men mændenes adfærd ændrede sig i forbindelse med observatørernes tilstedeværelse, da mændene begyndte at undgå køkkenet i deres hverdagspraksis. Samtidig kan metoden ikke forklare, hvorfor der handles, som der handles, eller hvilke overvejelser og prioriteringer, der ligger bag en given handling. Direkte observation kan være anvendelig til at danne sig indtryk af aktiviteter og personers umiddelbare adfærd, men som Keld Buciek pointerer i sin bog om geografiske metoder, står denne metode sjældent alene (Buciek 1996: 19). Vi har, med interesse for dansk-vlachernes sociale og kulturelle praksis, samt meningsforhandlinger i gruppen og udvikling af identitet og tilhørsforhold, fundet det relevant at fokusere vores feltarbejde på den deltagende form for observation, hvor der er høj grad af interaktion mellem gruppen og undersøgeren. Deltagelse Vi har valgt den deltagende form for observation som primære empirikilde, fordi vi er interesserede i dansk-vlachernes praksis. Deltagelse er velegnet til at undersøge praksis, da denne er knyttet til en praktisk sans (Bourdieu 1990), som ofte ikke er eksplicit formuleret (Buciek 1996: 79). Derved er det relevant at observere praksis gennem deltagelse og ikke blot for eksempel spørge ind til denne. Gennem deltagerobservation har vi deltaget i det fysiske rum, som dansk-vlacherne befinder sig i, hvilket har givet os mulighed for at deltage i dansk-vlachernes aktiviteter. Vi har deltaget som gæster til deres arrangementer, og vi har i høj grad deltaget på deres præmisser, som er et vigtigt element i metoden deltagerobservation (Hasse 2002: 28). Et eksempel på dette er i forbindelse med den vlachiske kædedans, hvor vi lærte trinene og dansede med som en del af gruppen. Denne tilgang er inspireret af antropologisk feltarbejde, hvor deltagerobservation har været tæt forbundet til antropologisk videnskab, siden Malinowski i 1940 erne udfordrede sin tids måde at studere befolkningsgrupper på 18

26 (Hasse 2002: 31). I stedet for at hente repræsentanter fra lokalbefolkningen ind til interview, deltog Malinowski i deres hverdagsliv og bosatte sig med et telt tæt på landsbyen, hvor den pågældende befolkningsgruppe boede. Dette kan umiddelbart minde om feltarbejdet fra filmen Salmer fra køkkenet, hvor observatøren tog ud med sin campingvogn, men der er en afgørende forskel, nemlig deltagelsesniveauet. Vi har i vores feltarbejde haft en høj grad af deltagelse. Vi har ikke lavet skjult deltagerobservation, da det har været åbenlyst, at vi var gæster, og da vi har fortalt, at vi var der i forbindelse med et studie af migration, identitet og tilhørsforhold. Vi har deltaget i de enkelte aktiviteter som de andre deltagere, men selvom man deltager på gruppens præmisser, har man ofte indflydelse på situationen alligevel. I vores feltarbejde har vi i forskellige situationer haft forskellig grad af indflydelse og påvirkning af situationen. Første gang vi var i Ljubičevac, var vi sammen med feltkursusholdet fra Geografi, hvorved vi var en stor gruppe gæster i en lille landsby. På den måde vækkede vi opsigt, og da en dansk-vlachisk foreningsaktiv sørgede for, at vores besøg blev rapporteret af en lokal TV-station, samt at et billede af holdet kom i et diaspora-blad, var vi der ikke ubemærket. Første gang var vores rolle, fordi vi var repræsentanter for feltkurset, mere officiel end ved vores andet besøg i Ljubičevac. Anden gang kunne vi bedre disponere over vores tid, og vi skilte os ikke helt så meget ud i landsbylivet, fordi vi ikke var så mange, og fordi der var flere dansk-vlachere i landsbyen end ved det første besøg. I forbindelse med de større arrangementer, som for eksempel et bryllup i Ljubičevac hvor over 200 mennesker deltog, har vores rolle som deltagerobservatører været forholdsvis anonym, mens vi i interview-situationerne har påvirket situationen i højere grad. Når vi var på besøg hos dansk-vlacherne i Ljubičevac blev familiealbums fundet frem, og der blev fortalt historier på baggrund af vores spørgsmål. Når vi diskuterer vores egen påvirkning af situationen, er det ikke fordi, vi har haft en ambition om at indfange virkeligheden gennem feltarbejdet. Den viden vi får i forbindelse med vores studie af dansk-vlacherne er ikke en række objektive data. Når vi alligevel nævner vores påvirkning, er det fordi vi er opmærksomme på, at det vores interviewpersoner for eksempel gør og fortæller, foregår til os. Fordi vi fremstår som en form for danske repræsentanter, kan der for eksempel være en interesse i at give udtryk 19