ÅRSRAPPORT 2007 FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2007 FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING

2

3 ÅRSRAPPORT 2007 FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING Spodsbjergvej Rudkøbing

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger...6 Ledelsespåtegning...6 Den uafhængige revisors påtegning...7 Selskabsoplysninger...8 Fonden Langelands Elforsyning...8 Bestyrelse og direktions øvrige ledelseshverv i elbranchen pr. 1. januar Ledelsens beretning...12 Hoved- og nøgletal for koncernen...12 Selskabsstruktur...13 Beretning...13 Datterselskaber...18 Årsregnskab 1. januar december...30 Anvendt regnskabspraksis...30 Resultatopgørelse...34 Balance...35 Pengestrømsopgørelse...37 Noter...38 Statistik...43 FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 5

6 PÅTEGNINGER LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelse og direktør har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2007 for Fonden Langelands Elforsyning. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december Rudkøbing, den 8. april 2008 Direktion: Kim Henning Hansen Bestyrelse: Jens Oldenbjerg Peer Bay Nielsen Carl Otto Nielsen formand næstformand Torben Tørnqvist Povl Erik Hansen Thomas Elnegaard Vagn Nielsen 6 ÅRSRAPPORT 2007

7 PÅTEGNINGER DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Til bestyrelsen i Fonden Langelands Elforsyning Vi har revideret årsrapporten for Fonden Langelands Elforsyning for regnskabsåret 1. januar december 2007, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstem-melse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af koncernens og fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2007 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Svendborg, den 8. april 2008 TRANBERG Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Torben Tranberg Jensen statsaut. revisor Morten Heitmann statsaut. revisor FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 7

8 SELSKABSOPLYSNINGER FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING Fonden Langelands Elforsyning er en selvstændig forbrugerstyret virksomhed Formål Fonden Langelands Elforsynings formål er at medvirke til fremskaffelse og distribution af energi til forbrugerne samt at medvirke til anden virksomhed, som på enhver måde har tilknytning til elforsyningen. Fonden Langelands Elforsyning kan - selv eller sammen med andre - enten direkte stå for aktiviteterne eller kan placere disse i selskaber med begrænset ansvar i forhold til den selvejende institution. Fondens formål er endvidere at medvirke til bevarelse, restaurering eller genopbygning af installationer, som er eller kan være en del af elforsyningens historie i forsyningsområdet. Brugerindflydelse/ledelse Brugermøde Repræsentantskab 58 medlemmer Bestyrelse 7 medlemmer Fonden Langelands Elforsyning er forpligtet til en gang om året inden udgangen af maj måned at indkalde til brugermøde. Brugermødet afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formanden for fondens bestyrelse orienterer om driften i det forløbne år. 3. Brugerne orienteres om fondens og selskabernes regnskab og økonomiske stilling. 4. Valg til repræsentantskab. 5. Eventuelt. Repræsentantskabet består af 58 medlemmer, hvoraf 16 skal være bosiddende i den tidligere Tranekær Kommune, 26 i den tidligere Rudkøbing Kommune og 16 i den tidligere Sydlangeland Kommune. Fonden ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, som vælges af repræsentantskabet blandt repræsentantskabets medlemmer snarest muligt efter brugermødet. Bedømt på det tidspunkt hvor valget foretages, skal bestyrelsen bestå af 2 medlemmer bosiddende i den tidligere Tranekær Kommune, 3 medlemmer bosiddende i den tidligere Rudkøbing Kommune og 2 medlemmer bosiddende i den tidligere Sydlangeland Kommune. 8 ÅRSRAPPORT 2007

9 SELSKABSOPLYSNINGER Repræsentantskabet ultimo 2007 Tidligere Tranekær Kommune Jan Ole Jakobsen, Askvej 13, 5953 Tranekær Niels Otto Nielsen, Snøde Udflyttervej 1, 5953 Tranekær Ulrik Bremholm, Sønderskovvej 2, 5953 Tranekær Jens Peter Elberg, Løkkeby Strandvej 5, 5953 Tranekær Jens Oldenbjerg, Løkkebyvej 69, 5953 Tranekær Vagn E. Hansen, Kassebøllevej 25, 5953 Tranekær Holger Nielsen, Fæbækvej 3, 5953 Tranekær Erik Hansen, Tressebøllevej 11, 5953 Tranekær Poul E. Karlsson, Kirsebærvænget 8, 5953 Tranekær Vagn Nielsen, Kirsebærvænget 5, 5953 Tranekær Bruno Hansen, Ahornvej 13, 5953 Tranekær Knud P. Holm, Dageløkkevej 18, 5953 Tranekær Per Jørgensen, Stoensevej 8, 5953 Tranekær Hans P. Nielsen, Østerhusevej 23, 5953 Tranekær Torben Hansen, Stengadevej 32, 5953 Tranekær Arne Gotfredsen, Hovvej 37, 5953 Tranekær Tidligere Sydlangeland Kommune Jørgen Drost, Ristingevej 34, 5932 Humble Steen L. Hansen, Haugbøllevej 12, 5900 Rudkøbing Lars N. Larsen, Ristingevej 17, 5932 Humble Jørgen Hansen, Haveskovvej 11, 5932 Humble Søren Rosholt, Vesteregnsvej 18 B, 5932 Humble Thomas Elnegaard, Vindebyvej 10, 5900 Rudkøbing Kim Elnegaard Christensen, Illebøllevej 23, 5900 Rudkøbing Michael Schou-Hansen, Illebøllevej 1, 5900 Rudkøbing Steen Brink Nielsen, Søndergade 6, 5932 Humble Peer Bay Nielsen, Møllebjergvej 6 A, 5900 Rudkøbing Knud Pihl, Brandsbyvej 5, 5932 Humble Erling Rasmussen, Møllevænget 13, 5932 Humble Jørgen Jensen, Søndergade 28, 5932 Humble Henrik Rasmussen, Rathvej 2, 5935 Bagenkop Bjarne Kaae, Østervej 12, 5935 Bagenkop Knud Hansen, Harnbjergvej 8, 5932 Humble Tidligere Rudkøbing Kommune Finn Henningsen, Spodsbjergvej 216 A, 5900 Rudkøbing Børge Godtfredsen, Planken 18, 5900 Rudkøbing Glen A. Egeberg, Cirklen 6, 5900 Rudkøbing Søren Nistrup, Vindeltorpvej 4, 5900 Rudkøbing Henny Navne, Snaremosevej 16, 5900 Rudkøbing Frede Lundsgård Nielsen, Kirkevej 7, Strynø, 5900 Rudkøbing Steffen Larsen, Strandbakken 7, 5900 Rudkøbing Niels Hansen, Bellevue 55 B, 5900 Rudkøbing Torben Tørnqvist, Vindrosen 6, 5900 Rudkøbing Hans Kristensen, Omgangen 18, 5900 Rudkøbing Poul Erik Risager, Havnegade 6, 5900 Rudkøbing Ingrid Andersen, Rifbjerg Udflytter 3, 5900 Rudkøbing Poul Christensen, Spodsbjergvej 151, 5900 Rudkøbing John Kruse, Kibshavevej 17, 5900 Rudkøbing Preben T. Hansen, Nørrebro 181, 5900 Rudkøbing Niels Flemming Hansen, Sommerlyst 14, 5900 Rudkøbing Frank Clausen, Longelsevej 35, 5900 Rudkøbing Lars Roost, Ndr. Landevej 18, 5900 Rudkøbing Torben Jensen, Elmevænget 5, 5900 Rudkøbing Jesper Møller Hansen, Torpevej 23, 5900 Rudkøbing Poul Hansen, Snaremosevej 6, 5900 Rudkøbing Erling Meier, Haverne 8, 5900 Rudkøbing Preben Hansen, Søndre Landevej 2, 5900 Rudkøbing Povl Erik Hansen, Havnegade 102, 5900 Rudkøbing Carl Otto Nielsen, Haverne 19, 5900 Rudkøbing FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 9

10 SELSKABSOPLYSNINGER Fonden Langelands Elforsyning Spodsbjergvej Rudkøbing Telefon Telefax Website CVR NR.: Fonden Langelands Elforsyning er oprettet i Hjemsted: Langeland Kommune Regnskabsår: 1. januar 31. december Bestyrelse Jens Oldenbjerg, formand Peer Bay Nielsen, næstformand Carl Otto Nielsen Torben Tørnqvist Povl Erik Hansen Thomas Elnegaard Vagn Nielsen Suppleanter for bestyrelsen Preben Hansen Erik Hansen Michael Schou-Hansen Direktion Direktør Kim Henning Hansen Revisor Tranberg, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Advokat Advokataktieselskabet Borch Pengeinstitutter Fionia Bank A/S, Rudkøbing Danske Bank A/S, Odense Brugermøde Brugermøde afholdes den 27. maj 2008 på selskabets adresse. 10 ÅRSRAPPORT 2007

11 SELSKABSOPLYSNINGER BESTYRELSE OG DIREKTIONS ØVRIGE LEDELSESHVERV I ELBRANCHEN PR. 1. JANUAR 2008 Bestyrelse og direktion i Fonden Langelands Elforsyning er sammenfaldende med bestyrelser og direktion i LEF NET A/S og LEF Forsyning A/S Gadelys Langeland A/S Jens Oldenbjerg bestyrelsesformand Peer Bay Nielsen bestyrelsesmedlem Povl Erik Hansen bestyrelsesmedlem Kim Henning Hansen direktør Langelands Forsyningsselskab ApS Vagn Nielsen bestyrelsesmedlem Thomas Elnegaard suppleant Kim Henning Hansen direktør FynsNet A.m.b.A. Jens Oldenbjerg bestyrelsesmedlem Peer Bay Nielsen stedfortræder FynsNet 150 kv A/S Jens Oldenbjerg bestyrelsesmedlem ELGAS Handel A/S Kim Henning Hansen bestyrelsesmedlem direktør Dansk Energi Net Jens Oldenbjerg repræsentant suppleant til bestyrelsen Peer Bay Nielsen stedfortræder Thomas Elnegaard repræsentant Torben Tørnqvist stedfortræder FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 11

12 LEDELSENS BERETNING HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN 12 ÅRSRAPPORT 2007

13 LEDELSENS BERETNING SELSKABSSTRUKTUR Fonden Langelands Elforsynings aktiviteter er delt op i en række selskaber, der er økonomisk adskilt for at opfylde lovens krav om adskillelse af kommercielle og bevillingsmæssige aktiviteter. Selskabsstruktur primo 2008 (angiver ejerandel) BERETNING Gadelys Langeland A/S I efteråret 2006 blev Langeland Kommune og Fonden Langelands Elforsyning enige om at stifte et fælles selskab til varetagelse af drift og vedligehold af gadelyset på Langeland. A/S Energi Rådgivning Fyn I forbindelse med ændring af strategien for LEF NET A/S udtrådte Fonden Langelands Elforsyning som aktionær i A/S Energi Rådgivning Fyn i efteråret Gadelys Langeland A/S blev stiftet den 2. januar 2007 med en aktiekapital på kr Langeland Kommune indskød gadelysanlægget som apportindskud svarende til kr og Fonden Langelands Elforsyning indskød kr som kontantindskud. FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 13

14 LEDELSENS BERETNING Lars R. Nielsen Hannelise Jensen Lisbeth Jensen Birthe Henningsen Charlotte Christensen Susy B. Andreasen Flemming Jensen Knud Erik G. Jensen Preben Have Leif Jørgensen Knud Englegård Hans Erik Nielsen Kim Jensen Gorm Andersen Hans Henrik Jensen Søren Hansen Jørgen Ole Nielsen Organisationen 1. januar 2008 Organisation og personaleforhold 1. januar 2008 havde selskabet 26 medarbejdere. I 2007 er ansat en ny medarbejder, elektriker Kim Jensen, og ingen er fratrådt. Gennemsnitalderen ved udgangen af 2007 var 50 år og gennemsnitsancienniteten var 18 år. Den længst ansatte medarbejder kontorassistent Hannelise Jensen havde den 1. august 2007 været ansat i selskabet 40 år og kunne denne dag fejre sit 40-års jubilæum i selskabet. Rudkøbing Kraftvarmeværk Rudkøbing Kraftvarmeværk, som Fonden Langelands Elforsyning i daglig drift driver for Rudkøbing Varmeværk AmbA, har som vanligt været ude af drift i en periode for at det årlige hovedeftersyn kunne foretages. Værket har i 2007 produceret 164,3 TJ varme til Rudkøbing Varmeværk og leveret 11,8 mil. kwh. til vort ledningsnet. Der er i 2007 indkøbt tons halm til Rudkøbing Kraftvarmeværk. 14 ÅRSRAPPORT 2007

15 LEDELSENS BERETNING Mission Fonden Langelands Elforsynings mission er at fremskaffe og distribuere el til forbrugerne i forsyningsområdet Langeland Kommune. Og sikre el-forbrugerne på Langeland en driftssikker elforsyning til en fornuftig pris. Vision Fonden Langelands Elforsynings vision er at sikre indflydelsen og arbejdspladserne i de lokale forsyningsselskaber på Langeland på et bæredygtigt grundlag. At samle forsyningsarterne varme, el, vand, spildevand, renovation og lignende på Langeland i et samarbejde eller fælles driftsselskab. At sikre at forbrugerne på Langeland betjenes bedst muligt, på et effektivt grundlag. At være konkurrencedygtig på ethvert område. At skabe synergi mellem forsyningsarterne på Langeland, for derved at skabe overskud i alle selskaber, der sikrer grundlaget for fremtidige investeringer. Hovedaktiviteter/forretningsområder Fonden Langelands Elforsynings hovedaktiviteter ligger i datterselskaberne LEF NET A/S og LEF Forsyning A/S. Alle medarbejdere er ansat i moderselskabet. Forretningsområderne: Netvirksomhed i henhold til bevilling efter Elforsyningsloven. Forsyningspligtselskab i henhold til bevilling efter Elforsyningsloven. Drift, vedligeholdelse og fornyelse herunder kabellægning af gadebelysning på Langeland. Koncerninterne ydelser til datterselskaber. Administration af datterselskaber Teknik Drift og anlægsopgaver Administrative ydelser til forsyningsselskaber på Langeland. Termografering. Driftsledelse af private vindmøller. Vedtægter Fonden Langelands Elforsyning ændrede selskabets vedtægter i Ændringerne var tilpasninger i forbindelse med kommunesammenlægningen og ændringer i elforsyningsloven. Samtidig blev tegningsreglen tilpasset de øvrige selskaber i koncernen. Vedtægterne blev godkendt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen primo Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold I forbindelse med stiftelsen og driften af LEF Forsyning A/S er der planlagt og budgetteret med driftsunderskud i de første 3 år ( ). I denne forbindelse har selskabet ved udgangen af 2007 tabt en væsentlig del af kapitalen. Fonden Langelands Elforsyning stiller den fornødne kapital til rådighed for at sikre driften. Årsregnskabet har levet op til de budgetterede forventninger, og årets resultat anses derfor for tilfredsstillende. Særlige risici Der er ingen særlige risici. Begivenheder efter balancedagen Der er efter regnskabsårets udløb ikke indtruffet begivenheder af væsentlig betydning for årsrapporten Fremtiden Selskabet forventer en aktivitet og indtjening på driften i år 2008 på niveau med år FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 15

16 LEDELSENS BERETNING Synlighed i lokalsamfundet Fonden Langelands Elforsyning ønsker at være synlig i forsyningsområdet og støtter derfor det lokale foreningsliv. - vi har energien til dig - vi har energien til Vi vil være synlige i lokalsamfundet. Vi støtter det lokale forenings- og idrætsliv. Vi støtter med annoncer og sponsorater. Vi støtter det lokale kunstnermiljø ved at være aktive i projektet De Langelandske Kunsttårne. 16 ÅRSRAPPORT 2007

17 LEDELSENS BERETNING De Langelandske Kunsttårne Allerede i 2003 blev de første transformertårne udsmykket med kunst. Kunstneren Hans Kjær lavede en aftale med Fonden Langelands Elforsyning om brug af tre transformertårne. Kunstnerne i de tre transformertårne var: Hans Kjær, tårn Pederstrup G. M. Groenemeijer, tårn Hennetved Bo Valentin Petersen, tårn Kædeby Kapel I 2006 tog Hans Kjær ideen op igen. Denne gang blev fire transformertårne udsmykket med kunst og ideen om Danmarks længste kunstudstilling født. Kunstnerne i de fire transformertårne var: Hans Kjær, tårn Hennetved Lars Calmar, tårn Pederstrup Keld Nielsen, tårn Kædeby Kapel Hanne Mortensen, tårn Lismosevej Tullebølle I 2007 blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af otte langelandske kunstnere, samt repræsentanter fra Langeland Kommune, Turist- og Erhvervsforeningen Langeland og Fonden Langelands Elforsyning. Arbejdsgruppen har arbejdet videre med ideen og der er planlagt en ny udstilling i 2008 og en udbygning i De otte langelandske kunstnere i arbejdsgruppen er: Hans Kjær Lars Calmar Keld Nielsen Hanne Biben Mortensen Alfio Bonanno Jørgen Minor Leif Kjøl Jørgen Krog Transformertårn Lismosevej, Tullebølle FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 17

18 LEDELSENS BERETNING DATTERSELSKABER LEF NET A/S Spodsbjergvej Rudkøbing Telefon Telefax Website CVR NR.: LEF NET A/S er stiftet den 23. maj 2000 og er 100 % ejet af Fonden Langelands Elforsyning. Direktion Direktør Kim Henning Hansen. Revisor Tranberg, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Advokat Advokataktieselskabet Borch Pengeinstitut Fionia Bank A/S, Rudkøbing Danske Bank A/S, Odense Hjemsted: Langeland Kommune Bestyrelsen Jens Oldenbjerg, formand Peer Bay Nielsen, næstformand Carl Otto Nielsen Torben Tørnqvist Povl Erik Hansen Thomas Elnegaard Vagn Nielsen 18 ÅRSRAPPORT 2007

19 LEDELSENS BERETNING Formål Selskabets formål er at drive netvirksomhed i henhold til bevilling efter Elforsyningsloven. Bevilling Selskabet har bevilling til at drive netvirksomhed i sit forsyningsområde. Bevillingen er udstedt af Energistyrelsen den 14. august 2002 og gælder for en periode for 20 år. Lovgivning og regulering Selskabet er underlagt prisreguleringsbestemmelser, der administreres af Energitilsynet. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven (nr af 23. december 2004) finder anvendelse på netvirksomhederne i 2005 og fremefter. Fra og med reguleringsåret 2008 udmelder Energitilsynet individuelle effektiviseringskrav baseret på benchmarking af selskaberne. Der udmeldes ikke individuelle effektiviseringskrav for reguleringsårene Bekendtgørelse om beredskab for elsektoren nr. 58 af 17. januar 2005 fastsætter regler om beredskab for elsektoren og rammerne for gennemførelse af beredskabsforanstaltninger for elsektoren i henhold til den nationale beredskabsplan, udsendt af Beredskabsstyrelsen. Bekendtgørelsen gælder for virksomheder, som er bevillingspligtige efter elforsyningsloven, samt for elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet dk. Netvirksomheder skal opstille et program for intern overvågning, som har til formål at forhindre diskriminerende adfærd. Programmet skal beskrive virksomhedens tiltag herunder de specifikke forpligtelser, som virksomhedens ansatte, rådgivere og øvrige personer, som udfører opgaver for virksomheden, er underlagt. Netvirksomheden skal offentliggøre en årsberetning for hvert kalenderår med beskrivelse af programmet. Årsberetningen skal endvidere indeholde en beskrivelse af programmets gennemførelse, herunder den foretagne kontrol af programmet. Årsberetningen for et kalenderår skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet senest den 1. juni i det følgende kalenderår. Fra og med den 1. januar 2006 skal alle netvirksomheder registrere alle hændelser i sin del af det kollektive elforsyningsnet, som fører til afbrud af én eller flere kunder i ét minut eller mere. Netvirksomhederne kan til og med den 31. december 2006 undlade at registrere afbrudshændelser der alene vedrører lavspændingsnettet. Antallet af berørte lavspændingskunder i tilfælde af fejl eller planlagt arbejde på højspændingsnettet skal uanset dette registreres pr. 1. januar Elselskaberne tiltrådte i februar 2006 den fælles aftale mellem transport- og energiministeren og Dansk Energi om elselskabernes fremtidige energispareindsats frem til udgangen af år Aftalen indebærer at energispareindsatsen ændres til at blive målstyret og markedsorienteret, så den bliver kommerciel på tværs af forsyningsgrænser og forsyningsarter. Den fremtidige energispareindsats indebærer forøgede målsætninger for realiserede energibesparelser (på landsplan GWh/år eller 1,7% af energiforbruget i forbrugsleddet), som skal nås indenfor den eksisterende indtægtsramme. FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 19

20 LEDELSENS BERETNING Benchmarking Den første benchmarking efter de nye regler blev udført i 2007 og Energitilsynet udmeldte varige, individuelle effektiviseringskrav til selskaberne for 2008 og frem. Energitilsynet udmeldte effektiviseringskrav for i alt 113 netselskaber, heraf 13 regionale transmissionsselskaber, 66 distributionsselskaber og 34 transformerforeninger. Lohals Snøde Effektiviseringskravene udmøntes ved at inddele selskaberne i fem grupper efter placering i den økonomiske benchmarking. I den bedste gruppe tildeles selskaberne ikke et effektiviseringskrav. Selskaberne i den næstbedste, tredje bedste, fjerde bedste og femte bedste gruppe tildeles et krav på henholdsvis 1 procent, 2 procent, 3 procent og 4 procent. De økonomiske benchmark lå mellem 100 % og ned til 43,9 %. LEF NET A/S blev placeret i den tredje bedste gruppe med et benchmark på 81 %. Rudkøbing Lindelse Tranekær Tullebølle Spodsbjerg Humble Bagenkop Forsyningsområde 20 ÅRSRAPPORT 2007

21 LEDELSENS BERETNING Leveringssikkerhed Energitilsynet har pålagt elnetselskaberne at registrere leveringssikkerhed. Fra 1. januar 2006 registrerer elnetselskaberne leveringssikkerhed på mellem- og højspændingsnettet. Fra 1. januar 2007 udvides registreringen som nævnt til også at omfatte lavspændingsnettet. Elnetselskaberne skal registrere alle afbrud af over et minuts varighed. Til hvert afbrud registreres bl.a.: Tidspunktet for afbruddets begyndelse Afbruddets længde Årsag til afbruddet Antallet af afbrudte kunder Om afbruddet er sket inden eller uden for eget netområde Om afbruddet har været planlagt (og varslet) eller ikke-planlagt Om afbruddet har været forårsaget af 3. part Om årsag til afbrud er force majeure (naturkatastrofe) Afbrud af elforsyningen deles således op i tre kategorier. Planlagte og ikke planlagte afbrydelser. Afbrydelser forårsaget af 3. part. Afbrydelser forårsaget af force majeure. I hver kategori beregnes afbrudshyppighed og afbrudsvarighed. Afbrudshyppighed udtrykker den gennemsnitlige afbrudshyppighed, som slutbrugerne oplever, og opgøres ved det totale antal gange, som slutbrugerne har været afbrudt på et år divideret med det samlede antal slutbrugere. Afbrudsvarighed udtrykker, hvor lang tid en slutbruger i gennemsnit har været afbrudt. Dette kan udtrykkes ved den akkumulerede tid, som slutbrugerne har været afbrudt i løbet af et år divideret med det samlede antal tilsluttede slutbrugere: LEF NET A/S havde således 5 stk. 10 kv fejl i 2007 mod 3 stk. 10 kv fejl i FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 21

22 30 Lavspændingsfejl LEDELSENS BERETNING Lavspændingsfejl Defekte lavspændingssikringer Kabelskabe Luftledning Stationer Kabelskabe Luftledning Stationer Spændingsklager 0 3,5 15 Fejl på 0,4 kv nettet: Lavspændingsfejl: Kabelnet Luftledningsnet Kabelnet Luftledningsnet Defekte lavspændingssikringer 2007 Kabelnet Luftledningsnet ,5 ÅRSRAPPORT Defekte sikringer på lavspændingsnettet: Spændingsklager: Lavspændingsfejl Defekte lavspændingssikringer Kabelskabe Luftledning 2, Spændingsklager Stationer ,5 1, ,5 0,5 2 0 Spændingsklager ,5 Berettiget ,5 1 Uberettiget , Berettiget Uberettiget 1, Kabelnet Luftledningsnet Kabelskabe Luftledning Stationer 60/10 kv stationer LEF NET A/S har 4 stk. 60/10 kv stationer. Kabelnet Luftledningsnet Kabelnet Luftledningsnet På 60/10 kv stationerne er der i 2007 foretaget de nødvendige planlagte eftersyn og revisioner. 60/10 kv station Tryggelev der er bygget i 1967 bliver erstattet af en ny 60/10 kv station. I efteråret 2006 blev arbejdet påbegyndt og der er bygget en ny 60/10 kv station med indendørs 60 kv og 10 kv anlæg. Den ny station Tryggelev er opført bag den eksisterende bygning. Den ny station sættes i drift i 2008, og den gamle bygning fjernes efter den er taget ud af drift. Den nye 60/10 kv station Tryggelev bliver den første med fjernbetjening i LEF NET A/S forsyningsområde. De 3 øvrige 60/10 kv stationer i forsyningsområdet skal på sigt også kunne fjernbetjenes. Kabelskabe Luftledning Stationer 10 kv anlæg 391 stk. 10/0,4 kv stationer. 35 stk. 0,69/10 kv stationer 383,9 km 10 kv kabel anlæg 14,9 km 10 kv luftledningsanlæg Kabelskabe Luftledning Stationer I 2007 er der foretaget de planlagte eftersyn og revisioner, samt de nødvendige vedligeholdelsesarbejder. Kabellægningen af 10 kv luftledningen er forsat i 2007 og i løbet af et par år forventes det sidste luftledning fjernet. Berettiget 0,4 kv anlæg 4713 stk. kabelskabe. 531,1 km 0,4 kv kabelanlæg. 21,7 km 0,4 kv luftledning. Uberettiget Berettiget I 2007 er der foretaget de planlagte eftersyn og revisioner, samt de nødvendige vedligeholdelsesarbejder. Uberettiget Berettiget Uberettiget 1

23 LEDELSENS BERETNING Kabellægningen af 0,4 kv luftledningen er forsat i 2007 og i løbet af få år forventes det sidste luftledning fjernet. Forbrugere, målere og fjernaflæsning stk. målere. 117 stk. timeaflæste kunder. 63 stk. fjernaflæste vindmøllemålere. 160 stk. fjernaflæste alm. kunder. I 2007 er der tilsluttet 156 nye installationer og udgået 36 installationer. I 2007 har LEF NET A/S udskiftet 213 målere. Selskabet har to pilotprojekter med fjernaflæsning. Hou Plantage, hvor 110 forbrugere har målere med fjernaflæsningsenhed, hvor data hjemtages via lavspændingsnettet. Rudkøbing, hvor 50 forbrugere har målere med fjernaflæsning på el-, vand- og varmemålere, data hjemtages via radiosignaler. Herudover er nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge mulighederne for et langelandsk samarbejde om fjernaflæsning af el, vand og varme. I arbejdsgruppen er repræsentanter fra kommunen, vandforsyningerne, varmeforsyningerne og elforsyningen. LEF NET A/S mål er at etablere fjernaflæsning på alle el-forbrugere i løbet af 3-5 år. Projektet med fjernaflæsning søges etableret sammen med vand og varmeforsyningerne på Langeland. Energirådgivning LEF NET A/S udtrådte af samarbejdet med A/S Energi Rådgivning Fyn i Samarbejdet med Sydfyns Elforsyning er udvidet til at omfatte hele energispareindsatsen, og dækker nu energirådgivning til alle forbrugere, samt husholdningsrådgivning og skoleundervisning. Energisparemålene for SEF NET A/S og LEF NET A/S puljes og fordeles efter sparekrav. Det samlede mål i 2007 var MWh, og der blev realiseret besparelser på MWh. LEF NET A/S er med i Energispareudvalget for Ærø og Langeland. Udvalget skal skabe forbindelse mellem energispareaktiviteterne i de tre forsyningssektorer - el, gas og varme. Energispareudvalget for Ærø og Langeland består af følgende energiselskaber: LEF NET Tullebølle Fjernvarme Marstal Fjernvarme Lohals Varmeforsyning. Rudkøbing Varmeværk Rise Fjernvarme Sydlangeland Fjernvarme Ærø Elforsyning Net Ærøskøbing Fjernvarmeselskab Vindmøller I 2007 er nedtaget en lille vindmølle på 4 kwh. Der var således pr. 31. december 2007 tilsluttet i alt 63 vindmøller med en samlet effekt på 37,085 MW. I 2007 har vindmøllerne leveret MWh til vort ledningsnet, hvilket er en stigning på 20 % i forhold til Vindmøllerne har således leveret 115 % af områdeforbruget i Den samlede elproduktion fra vindmøller og Rudkøbing Kraftvarmeværk var i 2007 på MWh. Det svarer til 129 % af områdeforbruget i LEF NET A/S forsyningsområde. Områdeforbrug, transport og virkningsgrad I 2007 var områdeforbruget i LEF NET A/S forsyningsområde på i alt MWh mod MWh i 2006, hvilket er et fald på 0,7 %. Afregning af tariffer for transport til vore forbrugere i 2007 var på i alt MWh mod MWh i 2006 hvilket er en stigning på 1,3 %. Nettabet i 2007 er opgjort til MWh, hvilket svarer til 5,3 % af områdeforbruget. FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 23

24 LEDELSENS BERETNING LEF Forsyning A/S Spodsbjergvej Rudkøbing Telefon Telefax Website CVR NR.: LEF Forsyning A/S er stiftet den 4. juli 2006 og er 100 % ejet af Fonden Langelands Elforsyning. Hjemsted: Langeland Kommune Bestyrelsen Jens Oldenbjerg, formand Peer Bay Nielsen, næstformand Carl Otto Nielsen Torben Tørnqvist Povl Erik Hansen Thomas Elnegaard Vagn Nielsen Formål Selskabets formål er at opnå og bevare bevilling til drift af forsyningspligtselskab samt drift af forsyningspligtselskab i forsyningsområdet efter den til enhver tid gældende lovgivning. Fonden Langelands Elforsyning stiftede LEF Forsyning A/S med det formål at sikre kunderne i forsyningsområdet en så lav pris på markeds-el som muligt. Bevilling Selskabet har bevilling til at drive forsyningspligtig virksomhed i sit forsyningsområde. Bevillingen er udstedt af Energistyrelsen den 26. april 2007 og gælder frem til 15. maj Lovgivning og regulering Selskabet er underlagt prisreguleringsbestemmelser, der administreres af Energitilsynet. Indkøb af el LEF Forsyning A/S har indgået aftale med Sydfyns Elforsyning om indkøb af el. Direktion Direktør Kim Henning Hansen Revisor Tranberg, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Advokat Advokataktieselskabet Borch Pengeinstitut Fionia Bank A/S, Rudkøbing Danske Bank A/S, Odense 24 ÅRSRAPPORT 2007

25 LEDELSENS BERETNING Markeds-el i 2007 Markeds-el pris i øre pris kvartaler Prisen på forsyningspligtig markeds-el var i 2007 blandt Danmarks billigste. De første godkendte priser i 2008 er også blandt Danmarks billigste. FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 25

26 LEDELSENS BERETNING Gadelys Langeland A/S Spodsbjergvej Rudkøbing Telefon Telefax Website CVR NR.: Gadelys Langeland A/S er stiftet den 2. januar 2007 og er ejet af Fonden Langelands Elforsyning og Langeland Kommune. Hjemsted: Langeland Kommune Bestyrelsen Udpeget af Fonden Langelands Elforsyning: Jens Oldenbjerg, formand Peer Bay Nielsen Povl Erik Hansen Udpeget af Langeland Kommune: Jørgen Nielsen Jan Bønnelykke Direktion Direktør Kim Henning Hansen Revisor Tranberg, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Advokat Advokataktieselskabet Borch Pengeinstitut Danske Bank A/S, Odense Formål Selskabets formål er drift, vedligeholdelse og fornyelse herunder kabellægning af gadebelysning på Langeland. Drift Selskabet har indgået aftale med Langeland Kommune om levering af gadelys. Gadelysanlæg 108 km kabelanlæg. 17 km luftledningsanlæg gadelamper. I 2007 blev der kabellagt 3,1 km gadelysanlæg og udskiftet 55 gadelamper. 26 ÅRSRAPPORT 2007

27 LEDELSENS BERETNING FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 27

28 LEDELSENS BERETNING Langelands Forsyningselskab ApS Spodsbjergvej Rudkøbing Telefon Telefax Website CVR NR.: Langelands Forsyningsselskab ApS er stiftet den 3. marts Hjemsted: Langeland Kommune Anpartshavere Lohals Varmeforsyning Tullebølle Fjernvarme Rudkøbing Varmeværk Sydlangeland Fjernvarme Fonden Langelands Elforsyning Bestyrelsen Jørgen Pedersen, formand, Rudkøbing Varmeværk Erik Ehlers, næstformand, Tullebølle Fjernvarme Ruth Danlev, Lohals Varmeforsyning Marianne Rasmussen, Sydlangeland Fjernvarme Vagn Nielsen, Fonden Langelands Elforsyning Revisor Tranberg, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Advokat Advokataktieselskabet Borch Pengeinstitut Fionia Bank A/S, Rudkøbing Formål Selskabets formål er i et samarbejde mellem anpartshaverne at foretage investering i og stå for drift af fælles aktiviteter for forsyningsselskaber fortrinsvis på Langeland samt dermed beslægtet virksomhed. Drift Selskabet har indkøbt termograferingsudstyr og udfører termografering med en eltekniker fra LEF og en driftsleder fra varmeværkerne. Elteknikeren er uddannet Level 1 termografør og certificeret efter Nordisk Guideline. Direktion Direktør Kim Henning Hansen Termografi 28 ÅRSRAPPORT 2007

29 LEDELSENS BERETNING KORT OM ØVRIGE SELSKABER FynsNet A.m.b.A. og FynsNet 150 kv A/S LEF NET A/S ejerandel udgør 3,36 %. FynsNet A.m.b.A. og FynsNet 150 kv A/S ejer og driver 150 kv og 60 kv nettet på Fyn og Langeland, og sikre hermed en stabil forsyning af alle 60/10 kv stationer. FynsNet selskaberne ejes af fynske netselskaber. ELGAS A/S Fonden Langelands Elforsynings andel er 7,1 %. Selskabets formål er at sammensætte, indkøbe og sælge energiprodukter og tilhørende ydelser til private og offentlige virksomheder samt private kunder, primært på Fyn, herunder sideordnede aktiviteter samt investere i selskaber med tilsvarende formål. ELGAS A/S varetager sine formålsbestemte opgaver via sin aktiepost på 7,1 % i Energi Danmark A/S. ELGAS A/S ejes af Odense Energi A/S, SEF Forsyning A/S, Nyborg Forsyning og Service A/S, Faaborg Forsyningsvirksomheder A/S og Fonden Langelands Elforsyning. AFREGNING AF EL Prisen for el i 2007 var sammensat af følgende elementer Markeds-el: Denne del leveres af LEF Forsyning A/S, hvis der ikke er valgt anden elleverandør. Offentlige forpligtigelser: Tariffen skal dække de omkostninger som Energinet.dk har i forbindelse med, at de skal administrere og afregne prioriteret produktion, samt varetage øvrige offentlige interesser. Transport overordnet net: Udgifter til drift, vedligeholdelse og udbygning af de overordnede net. Energinet. dk har systemansvaret, samt driver 400 kv nettet. FynsNet driver 150 og 60 kv nettene på Fyn. som energiministeriet samler i en pulje til brug som tilskud til energibesparende indsatser. Eldistributionsbidrag: Beløb som opkræves særskilt i forbindelse med vedtagelsen af el-reformen i CO2 afgift: Den ifølge lovgivningen vedtagne afgift på CO2 udledning i forbindelse med el-produktion. Moms: Der betales moms af både markeds-el, omkostninger og afgifter. Transport LEF NET A/S: Beløbet dækker alle udgifter som LEF NET A/S har i forbindelse med administration, drift, vedligeholdelse og udbygning af 10 og 0,4 kv nettene og 60 kv stationerne i vores forsyningsområde. Afgifter Energiafgift: Den ifølge lovgivningen vedtagne afgift på elforbrug, samt elsparebidraget, som er et beløb Gennemsnitspris på el, gældende for hele 2007, blev 157,39 øre. FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 29

30 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsrapporten for Fonden Langelands Elforsyning for 2007 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for en mellemstor regnskabsklasse C-virksomhed. Årsregnskabet er aflagt i danske kroner. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske omkostninger vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. SÆRLIGE FORHOLD OG BEGREBER Den væsentligste aktivitet udøves i dattervirksomhederne LEF NET A/S. og LEF Forsyning A/S. Disse selskaber er underlagt særlige krav, som har indflydelse på årsrapporten. Bevilling Selskabet driver virksomhed på grundlag af en 20-årig tilladelse, der gives af Energistyrelsen. Der er i år 2000 indsendt ansøgning om bevilling til drift og vedligeholdelse af net og anlæg. Energistyrelsen har den 14. august 2002 givet selskabet bevilling for en periode på 20 år. Indtægtsrammer Selskabets priser fastsættes efter elforsyningsloven på baggrund af den af Energitilsynet udmeldte indtægtsramme. Indtægtsrammen udmeldes på grundlag af en fastlagt reguleringspris samt budgetteret leverede kwh i året. KONCERNREGNSKABET Koncernregnskabet omfatter Fonden Langelands Elforsyning samt dattervirksomheder, hvori Fonden Langelands Elforsyning direkte eller indirekte besidder mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde har bestemmende indflydelse. Koncernregnskabet udarbejdes som en sammenlægning af moderselskabets og dattervirksomhedernes reviderede årsregnskaber, der er aflagt i overensstemmelse med Fonden Langelands Elforsynings regnskabspraksis. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. Kapitalandele i dattervirksomhederne udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes handelsværdi af nettoaktiver og forpligtelser på anskaffelsestidspunktet (past equity-metoden). Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra anskaffelsestidspunktet, og solgte virksomheder indregnes indtil salgstidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder. Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Der hensættes til dækning af omkostninger ved besluttede og offentliggjorte omstruktureringer i den erhvervede virksomhed i forbindelse med købet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem anskaffelsesværdi og handelsværdi af overtagne identificerede aktiver og forpligtelser, inklusive hensatte forpligtelser til omstrukturering, indregnes under immate- 30 ÅRSRAPPORT 2007

31 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS rielle anlægsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgørelsen over aktivets økonomiske levetid, dog maksimalt 20 år. Negative forskelsbeløb (negativ goodwill), der modsvarer en forventet ugunstig udvikling i de pågældende virksomheder, indregnes i balancen under periodeafgrænsningsposter og indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at den ugunstige udvikling realiseres. Negativ goodwill, der ikke relaterer sig til forventet ugunstig udvikling, indregnes i resultatopgørelsen på overtagelsestidspunktet. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og regnskabsmæssig værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet samt forventede omkostninger til salg eller afviklingen. RESULTATOPGØRELSEN Nettoomsætning Omsætning af varer og tjenesteydelser indregnes på leveringstidspunktet. Nettoomsætning indeholder udfaktureret transport, abonnementer, gebyrer, investeringsbidrag samt omsætning af varer og tjenesteydelser i form af gadelysarbejder m.v. Investeringsbidrag indregnes på faktureringstidspunktet, hvor investeringsbidrag vedrører tilslutning til eksisterende net. Investeringsbidrag vedrørende nyanlæg på 30 t. kr. eller derover passiveres og indtægtsføres systematisk over anlæggets levetid. Omkostninger til overliggende net Omfatter transportbetaling til overliggende net samt betaling af meromkostninger ved tilslutning af decentrale producenter i det Jysk/Fynske område samt nettab. Nettab omfatter selskabets betaling for den elektricitet, der går tabt ved transport i selskabets forsyningsnet. Nettabet opgøres som forskellen mellem årets kwh leveret til selskabet og kwh leveret til selskabets forbrugere. Andre direkte omkostninger Indeholder afholdte omkostninger af primær karakter for at opnå årets omsætning, herunder direkte lønninger og forbrug af materialer og varer. Vedligeholdelse af net og anlæg Vedligeholdelse af net og anlæg indeholder omkostninger for løbende vedligeholdelse og servicering af selskabets net og anlæg, samt omkostninger til energirådgivning, måleradministration m.v. Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger m.v. indeholder omkostninger til administration, ejendomsdrift og bildrift. Afskrivning Afskrivninger indeholder årets afskrivninger på materielle anlægsaktiver samt tab og avancer ved afhændelse heraf. Resultat af dattervirksomhed I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel af de enkelte dattervirksomheders resultat før skat efter fuld eliminering af intern avance/tab og fradrag af afskrivning på goodwill. Andel i dattervirksomhedernes skat og ekstraordinære poster indregnes under skat af ordinært resultat henholdsvis ekstraordinært resultat efter skat. Finansielle indtægter og omkostninger Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renteindtægter og -omkostninger, udbytte af kapitalandele, kursregulering, kursgevinst og tab på værdipapirer m.v. BALANCEN Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, el-anlæg, -net og -målere samt driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelse indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Ejendom Spodsbjergvej år Driftsbygninger 40 år Biler og driftsinventar m.v. 3-5 år Elanlæg, -net og -målere år Aktiver med en anskaffelsessum under 11,6 t. kr. pr. enhed indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen i anskaffelsesåret. FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 31

32 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Investeringsbidrag fra kunder til dækning af udgifter ved nettilslutning til elproducenter passiveres og indtægtsføres systematisk over anlæggets levetid. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger. Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter moderselskabets regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg eller fradrag af resterende værdi af positiv eller negativ goodwill opgjort efter overtagelsesmetoden. Dattervirksomheder og associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til 0 kr., og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives med moderselskabets andel af den negative indre værdi, i det omfang det vurderes som uerholdeligt. Såfremt den regnskabsmæssige negative indre værdi overstiger tilgodehavender, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser, i det omfang modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække dattervirksomhedens underbalance. Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder overføres under egenkapitalen til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode, i det omfang den regnskabsmæssige værdi overstiger anskaffelsesværdien. Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i årsregnskabet fra anskaffelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes frem til afståelsestidspunktet. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af dattervirksomheder og associerede virksomheder opgøres som forskellen mellem afhændelsessummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet inkl. ikke-afskrevet goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling. Fortjeneste og tab indregnes i resultatopgørelsen under finansielle poster. Ved køb af nye dattervirksomheder og associerede virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på erhvervelses-tidspunktet. Der hensættes til dækning af omkostninger ved besluttede omstruktureringer i den erhvervede virksomhed i forbindelse med købet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem anskaffelsesværdi og dagsværdi af overtagne aktiver og forpligtelser, inkl. hensatte forpligtelser til omstrukturering, indregnes under kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder og afskrives over den vurderede økonomiske brugstid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden for de enkelte forretningsområder. Afskrivningsperioden udgør maksimalt 20 år og er længst for strategisk erhvervede virksomheder med en stærk markedsposition og lang indtjeningsprofil. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill vurderes løbende og nedskrives over resultatopgørelsen i de tilfælde, hvor den regnskabsmæssige værdi overstiger de forventede fremtidige nettoindtægter fra den virksomhed eller aktivitet, som goodwill er knyttet til. Andre kapitalandele Kapitalandele omfatter investeringer, hvor selskabet har en ejer- og stemmeandel på under 20%. Kapitalandelene måles til kostpris. I tilfælde, hvor kostprisen overstiger nettorealisationsværdien, nedskrives til denne lavere værdi. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi. 32 ÅRSRAPPORT 2007

33 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Kostpris omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter, indregnet under passiver, omfatter indtægter vedrørende efterfølgende år. Værdipapirer Værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, måles til dagsværdi på balancedagen. Gældsforpligtelser Finansielle forpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris, svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Gæld i øvrigt er målt til amortiseret kostpris svarende til nominel værdi. SELSKABSSKAT Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen. Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. I de tilfælde, f.eks. vedrørende aktier, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter alternative beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettiget skattemæssigt underskud, måles til den værdi, hvortil de forventes at kunne realiseres, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed. Eventuelle udskudte nettoskatteaktiver måles til nettorealisationsværdi. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. For indeværende år er anvendt en skattesats på 25%. PENGESTRØMSOPGØRELSE Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt kortfristede værdipapirer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer. FONDEN LANGELANDS ELFORSYNING 33