Beretning 2012 Status på job og handicap

Transkript

1 12 Beretning 2012 tatus på job og handicap

2 2

3 Årsberetning 2011 status på job og handicap 1. Indledning 4 1. Datagrundlag og metode Eksterne rapporter JH spørgeskema til nøglepersonerne i jobcentrene 7 2. tatus på handicap og beskæftigelse I job med funktionsnedsættelse Kendskab til kompenserende støttemuligheder Holdninger til det rummelige arbejdsmarked Kampagnen øg job evner i fokus tatus på anvendelsen af de handicapkompenserende støttemuligheder Personlig assistance i erhverv Personlig assistance under efter- og videreuddannelse Hjælpemidler, arbejdspladsindretning og arbejdsredskaber Job med løntilskud til nyuddannede personer med funktionsnedsættelse Isbryderordningen Fortrinsadgang Effekterne af JH s indsats Kurser Markedsføring amarbejde og relationer Viden Projekter Perspektiver for Litteraturliste Bilag 27 pørgeskema udsendt til nøglepersonerne på handicapområdet på landets jobcentre i januar

4 1. Indledning pecialfunktionen Job og Handicap (JH) har til opgave at understøtte jobcentrenes beskæftigelsesindsats for personer med funktionsnedsættelse. I 2012 har det i endnu højere grad end tidligere betydet, at JH har været meget rundt i landet i en lang række forskellige sammenhænge. JH retter sine aktiviteter mod det operationelle niveau i jobcentrene. Forankringen i FR og relationen til de lokale jobcentre er afgørende for, at JH kan bringe sin specialviden i spil på flere niveauer stod for JH yderligere i projekternes tegn: Projekt TAFF, der tog sin begyndelse i 2011, kom godt i gang med opbygning af regionale netværk og et tæt samarbejde med de fem kommuner, der har TAFF-konsulenter ansat. I forbindelse med kampagnen: øg job evner i fokus holdt JH oplæg i 80 jobcentre. Oplæggene var i høj grad dialogprægede og med de mange gode diskussioner fik JH en unik indsigt i, hvordan jobindsatsen for personer med funktionsnedsættelse organiseres og udmøntes lokalt. Kampagnen blev afsluttet i Projekterne bidrager på hver deres måde med en række relevante erfaringer, og JH er optaget af, at disse erfaringer bliver forankret i funktionen og danner inspiration og grundlag for fremtidige indsatser. JH havde i 2012 fokus på at understøtte den landsdækkende beskæftigelsesindsats for personer med funktionsnedsættelse inden for rammerne af den overordnede nationale beskæftigelsesstrategi og beskæftigelsesministerens mål for særligt mål 2 om bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Med indsatsen i 2012 stillede JH skarpt på tre områder med afgørende betydning for beskæftigelsesindsatsen for personer med funktionsnedsættelse: At fremme en sammenhængende og helhedsorienteret beskæftigelsesindsats At understøtte sagsbehandlingen At medvirke til øget viden om beskæftigelse og handicap 4

5 Årsberetningen for 2012 indeholder: Kapitel 1: Datagrundlag og metode Kapitlet indeholder en beskrivelse af det datagrundlag, der anvendes til at analysere udviklingen inden for handicap og job i Kapitel 2: tatus på handicap og beskæftigelse Med udgangspunkt i FI s rapporter gennemgår vi i dette kapitel udviklingen i handicap og beskæftigelse fra 2002 til Kapitel 3: Kampagnen øg job evner i fokus I dette kapitel gøres status på indsatsen i kampagnen Kapitel 4: tatus på anvendelsen af de handicapkompenserende støttemuligheder Kapitlet illustrerer udviklingen i anvendelsen af de handicapkompenserende støttemuligheder fra 2010 til Kapitel 5: Effekterne af JH s indsats I kapitlet gøres status på effekterne af JH s indsatser i Effekterne sættes i relation til de overordnede mål for JH s indsats i 2012 og vurderes ud fra de gennemførte aktiviteter, målgruppens anvendelse af JH s tilbud samt deres tilbagemeldinger til JH. Målgruppen for denne beretning er alle med interesse for handicap og beskæftigelse. Den er udformet med det formål at være let tilgængelig og anvendelig for den brede gruppe af aktører, der er på området. Maj 2013 pecialfunktionen Job & Handicap 5

6 1. Datagrundlag og metode I denne beretning vil en række forskellige kilder blive inddraget. Dette mhp at gøre status over beskæftigelsessituationen for personer med funktionsnedsættelse samt over brugen af de handicapkompenserende ordninger. FI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har udgivet to rapporter, der gør status over beskæftigelsessituationen for personer med funktionsnedsættelse. Det drejer sig om: Handicap og beskæftigelse udviklingen mellem 2002 og 2012 og Handicap og beskæftigelses i Regionale forskelle. Derudover vil vi præsentere data fra FI rapporten Virksomhedernes sociale engagement. Årbog 2012, der afdækker graden af rummelighed og inklusion på det danske arbejdsmarked. Brugen af de handicapkompenserende ordninger er af særlig interesse for JH. Det er muligt at følge de samlede udgifter til henholdsvis personlig assistance, arbejdsredskaber/arbejdspladsindretning og til job med løntilskud til nyuddannede med handicap populært kaldet Isbryderordningen. At de overordnede udgifter er kendte skyldes, at kommunerne indberetter tallene i forbindelse med deres refusionsanmodninger. Flere kommuner er endvidere begyndt at indberette mere detaljerede oplysninger om brugen af de kompenserende ordninger. Forklaringen er, at det i 2009 blev besluttet i forbindelse med Bekendtgørelse om registrering og indberetning af data på beskæftigelsesområdet til det statistiske datavarehus og det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen, at kommunerne har pligt til at indberette oplysninger, der vedrører personlig assistance og hjælpemidler/arbejdsredskaber. Det er dog endnu ikke fuldt implementeret i alle kommuner, hvilket gør, at tallene endnu ikke er tilgængelige på landsplan. 1.1 Eksterne rapporter I kapitel 2: tatus på handicap og beskæftigelse gennemgås arbejdsmarkedssituationen for personer med funktionsnedsættelse. Det vil ske med henvisning til de tre ovenfor nævnte rapporter fra FI. I kapitel 3 gennemgås de vigtigste resultater fra den landsdækkende kampagne øg job evner i fokus, der fandt sted fra foråret 2011 og frem til sommeren En kampagne målrettet borgere, virksomheder og jobcentre, som satte fokus på, at der er gode muligheder for at kombinere handicap og beskæftigelse. JH fungerede som overordnet projektkoordinator for kampagnen. Den officielle evaluering er foretaget af Cabi, der har haft rollen som ekstern evaluator. 6

7 1.2 JH spørgeskema til nøglepersonerne i jobcentrene I forbindelse med denne beretning har JH gennemført en spørgeskemaundersøgelse om brugen af de kompenserende ordninger blandt nøglepersonerne på handicapområdet i landets jobcentre. pørgeskemaet har været udsendt til alle landets jobcentre. I mange af jobcentrene er der mere end én nøgleperson. Hvor det er tilfældet har vi valgt kun at sende spørgeskemaet til én person. Udvælgelsen har i disse tilfælde været tilfældig. 96 nøglepersoner har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. 74 procent har svaret på mindst ét spørgsmål, mens 65 procent har svaret på samtlige spørgsmål. I alt er der stillet 11 spørgsmål. Den geografiske spredning af respondenter matcher ret præcist fordelingen af jobcentre i de fire beskæftigelsesregioner. åledes er alle beskæftigelsesregioner repræsenteret i undersøgelsen. De fleste spørgsmål har som nævnt omhandlet brugen af de handicapkompenserende ordninger, men vi har også benyttet lejligheden til at spørge om tilfredsheden med JH s forskellige aktiviteter. (e hele spørgeskemaet i bilaget). pørgeskemaet skal ses som et supplement til kommunernes refusionsanmodninger. varene indgår i analysen og tolkningen af tallene, som kommunerne indberetter. Der er ikke stillet krav om sagsgennemgang i forbindelse med besvarelsen. Resultaterne af undersøgelsen vil primært indgå i kapitel 4 om tatus på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger, men enkelte af svarene vil også blive inddraget i andre kapitler. I kapitel 2: tatus på handicap og beskæftigelse benyttes officielle tal og eksterne rapporter med en højere grad af evidens. 7

8 2. tatus på handicap og beskæftigelse Det er interessant og relevant at se beskæftigelsesindsatsen for personer med et handicap i et bredere perspektiv. om supplement til kapitlerne om anvendelsen af de kompenserende ordninger og effekterne af JH indsats, er det derfor i beretningen valgt at lave et kapitel, hvor der med udgangspunkt i FI s rapporter gøres status på handicap og beskæftigelses. De rapporter, der henvises til, er frembragt ved at gennemføre spørgeskemaundersøgelser blandt en meget stor gruppe af respondenter. Rapporterne Handicap og beskæftigelse - udviklingen mellem 2002 og 2012 og Handicap og beskæftigelse i Regionale forskelle er primært baseret på tal fra Danmarks tatistiks Arbejdskraftsundersøgelse. De nyeste tal stammer fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget i 1. kvartal af 2012, hvor knap danskere i alderen år deltog. Rapporten "Virksomhedernes sociale engagement. Årbog 2012 er en undersøgelse foretaget blandt danske lønmodtagere. I alt har ca lønmodtagere deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Det er respondenterne selv, der vurderer, om de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. I 2012 er der 17,6 procent af de adspurgte, der vurderer, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. I 2010 var tallet 15,6 procent. Det er første gang, at andelen er vokset, siden man foretog den første måling i (FI: 13:01, s. 40). Der er generelt små forskelle på tværs af Beskæftigelsesregionerne. Der er dog signifikant flere, der oplyser, at de har et handicap eller længerevarende helbredsproblem i Beskæftigelsesregion yddanmark end i Hovedstaden/jælland. I yddanmark er andelen med et handicap 19 procent, mens andelen er 16,7 procent i Hovedstaden/jælland. (FI: 13:10, s.14). I perioden fra 2002 til 2010 har man kunnet spore en betydelig vækst i antallet af personer, der angiver at have en psykisk sygdom/lidelse som dominerende handicap. Her ser kurven dog ud til at være knækket ved målingen i 2012 og endda svagt faldende. Psykisk funktionsnedsættelse er dog stadig den næstmest angivne funktionsnedsættelse kun overgået af nakke- eller rygproblemer (inklusiv gigtproblemer). (FI 13:01, s. 44). 2.1 I job med funktionsnedsættelse Beskæftigelsessituationen for personer med funktionsnedsættelse følger nogenlunde de almindelige konjunkturer på arbejdsmarkedet. Den generelt stigende ledighed har derfor også ramt personer med funktionsnedsættelse. 8

9 Tabel 2.1: Beskæftigelsesandelen for personer med eller uden funktionsnedsættelse i alderen år. I pct Funktionsnedsættelse 51,0 53,7 51,1 46,2 43,9 Ingen funktionsnedsættelse 81,2 80,7 81,1 77,2 77,5 Kilde: FI 2013 Der er i 2012 ingen statistisk forskel mellem de fire beskæftigelsesregioner. FI s undersøgelse viser, at beskæftigelsesandelen er lavest i Beskæftigelsesregion yddanmark med 42,5 procent og højest i Beskæftigelsesregion Hovedstaden/jælland med 44,8 procent. Men den statistiske usikkerhed betyder, at vi ikke kan tale om en signifikant forskel. Gruppen af personer med funktionsnedsættelse er en meget heterogen størrelse, og det afspejler sig i beskæftigelsesandelen opdelt efter handicaptype. Personer med sanse- eller kommunikationsudfordringer klarer sig generelt bedst med en erhvervsfrekvens på over 60 procent. De største udfordringer med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet finder vi blandt personer med psykisk funktionsnedsættelse. I den gruppe er kun 24,2 procent i arbejde ifølge FI s seneste tal. (FI: 13:01, s. 55). En anden markant udfordring for en del personer med funktionsnedsættelse i forhold til arbejdsmarkedet er, at flere også har læse- og skrivevanskeligheder. 15,6 procent af personer med funktionsnedsættelse har problemer med at læse og skrive - for den øvrige del af befolkningen er tallet 6,2 procent. Manglende læse- og skrivefærdigheder har i høj grad en negativ effekt på beskæftigelsen. For personer med funktionsnedsættelse og læse/skrive vanskeligheder er beskæftigelsen 28,3 procent. Uden disse læse/skrive vanskeligheder er beskæftigelsen 46,7 procent. (FI 13:01, s ) 2.2 Kendskab til kompenserende støttemuligheder Personlig assistance i erhverv samt arbejdsredskaber/arbejdspladsindretning er de to mest benyttede ordninger til at støtte personer med funktionsnedsættelse i beskæftigelse. FI har undersøgt, hvordan det står til med kendskabet til ordningerne blandt de, der potentielt er i målgruppen. I 2012 kender 27,1 procent til ordningen om personlig assistance. Personer, der selv benytter eller har benyttet ordningen, er ikke talt med. 9

10 Tabel 2.2: Personer i målgruppen for personlig assistance, der kender til ordningen, i alderen år Kender men har ikke benyttet 20,0 22,9 26,9 27,1 Kender ikke 80,0 77,1 73,1 72,9 Kilde: FI elv om udviklingen i tallene umiddelbart indikerer et øget kendskab blandt personer i målgruppen, så vurderer FI, at der i undersøgelsesperioden ikke er sket en signifikant stigning i kendskabet. Vedrørende arbejdsredskaber eller mulighed for indretning af arbejdspladsen har FI spurgt, om personen ville have søgt om arbejdsredskaber, hvis de havde haft kendskab til ordningen. Det svarer 23,6 procent bekræftende på. (FI: 13:01, s ). 2.3 Holdninger til det rummelige arbejdsmarked Den økonomiske krise i det danske samfund har ikke i nævneværdig grad haft en negativ indflydelse på arbejdsmarkedets rummelighed. I FI rapporten Virksomhedernes sociale engagement. Årbog 2012 angiver 60 procent af de adspurgte lønmodtagere, at deres arbejdsplads har en høj grad af rummelighed. Kun 4 procent angiver rummeligheden som lav. Når man ser på lønmodtagernes holdninger til det at få en kollega med nedsat arbejdsevne, er 66 procent enten meget positivt stemt eller ret positivt stemt. Det tal har været ganske stabilt, siden FI begyndte at stille spørgsmålet tilbage i Et fællestræk ved spørgsmålene om kolleger med nedsat arbejdsevne er, at de lønmodtagere, der har konkrete erfaringer med kolleger med nedsat arbejdsevne, er mere positivt stemt end lønmodtagere uden egne erfaringer. (FI 12:35, s. 85). Personer med psykisk funktionsnedsættelse er som tidligere nævnt den gruppe, der har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der har derfor været et særligt politisk fokus på, om danske lønmodtagere føler sig trygge ved at have en kollega med psykisk sårbarhed. Igennem årene har der generelt været en positiv udvikling. I 2007 ville 41 procent være betænkelige ved til en ansættelsessamtale at få at vide, at de skulle arbejde tæt sammen med en kollega med psykisk lidelse, i 2009 var det tal faldet til 36 procent og i 2011 er andelen 32 procent. amtidig vurderer stadig flere, at det slet ikke vil have en betydning for kvaliteten i arbejdet, at man har en psykisk funktionsnedsættelse. (FI 12:35, s. 99). 10

11 Helt overordnet vurderer FI, at det rummelige arbejdsmarked er forholdsvist resistent overfor ledighedsudviklingen og samfundets generelle økonomiske konjunkturer. Danske lønmodtagere bliver ikke mindre positivt stemt overfor ansættelse af udsatte grupper, selv om der måske er kommet en større usikkerhed i deres egen ansættelsesforhold grundet den økonomiske krise. Pointer fra kapitel 2 tatus på handicap og beskæftigelse 17,6 procent af de adspurgte i FI s undersøgelse oplyser, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem I 2012 er beskæftigelsesandelen for personer med funktionsnedsættelse 43,9 procent. For personer uden funktionsnedsættelse er tallet 77,5 procent 24,2 procent af personer med en psykisk funktionsnedsættelse er i 2012 i beskæftigelse. Dermed er det den handicapgruppe, der har det sværest på arbejdsmarkedet Personlig assistanceordningen er kendt blandt 27,1 procent af de, der potentielt er i målgruppen for ordningen 66 procent af de danske lønmodtagere er meget eller ret positivt stemt overfor det at have en kollega med nedsat arbejdsevne 11

12 3. Kampagnen øg job evner i fokus I foråret 2011 søsatte Arbejdsmarkedsstyrelsen kampagnen øg job evner i fokus med det formål at sætte fokus på ressourcer og evner hos personer med handicap og ad den vej styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet. JH havde rollen som overordnet projektkoordinator for kampagnen og indgik i et partnerskab med Danske Handicaporganisationer (DH) samt virksomhedsnetværkene VFA og Vinsa. De respektive aktører gennemførte en lang række aktiviteter målrettet borgere med handicap, virksomheder og jobcentre. Her følger nogle af de vigtigste konklusioner fra kampagnens evalueringsrapport, der blev udarbejdet af Cabi i efteråret Karrieredage var åbent hus-arrangementer på konkrete virksomheder, hvor jobsøgende med handicap og repræsentanter fra virksomheden kunne mødes. Ikke med henblik på decideret jobsøgning men mere for at mødes om en fælles dagsorden, hvor fokus var på de særlige forhold, der gælder, når personer med funktionsnedsættelse søger job. I alt blev der afholdt ni karrieredage hos en række primært større danske virksomheder spredt ud over landet. Godt 300 personer med funktionsnedsættelse deltog, og 68 procent af deltagerne vurderede efterfølgende, at de i enten høj eller nogen grad var blevet inspireret i deres videre jobsøgning. (Cabi, 2012, s. 14). Inspirationsmøderne blev afholdt i Danske Handicaporganisationers regi. Overskriften for arrangementerne var empowerment. Gennem viden, inspiration og motivation ville DH sætte fokus på, hvordan jobsøgende kan forbedre deres beskæftigelsessituation. Det handlede både om øget tro og motivation for jobsøgning samt om at blive bedre til at formidle sine kompetencer og endelig at styrke evnen til at præsentere eventuelle skånebehov. Jobcenterbesøg blev foretaget af JH, der i kampagneperioden besøgte 80 jobcentre og formidlede kampagnens budskab og viden om de handicapkompenserende ordninger til cirka jobcentermedarbejdere. Fyraftensarrangementer blev holdt hos Vinsa s medlemsvirksomheder. Tanken var, at virksomheder med gode erfaringer med at ansætte personer med funktionsnedsættelse inviterede andre virksomheder til videndeling. I alt blev der afholdt seks fyraftensarrangementer med cirka 175 deltagere. (Cabi, 2012, s. 33). øg job evner i fokus har givet JH betydelig viden om metoder til at kvalificere mødet mellem borger og virksomhed. At udnytte erfaringerne fra kampagnen indgår derfor også i JH s trategiplan for Det skal blandt andet ske via et nyt kursustilbud for virksomhedskonsulenter, og det skal ske ved, at JH i 2013 afholder en karrieredag for personer med funktionsnedsættelse i samarbejde med ét eller flere jobcentre. 12

13 et e v a Dt H P o g Ca an DU k Ik HanDI olde Dt o PYk mtidig H t g n g ka og adet kold DU e allergi o god abe Hav k hove g I D amti jakket i kemi at tror, er i de b b et, ford e job. For på jo.dk k ik er re us g a k ø b o s if g ap sø vn I FerOKU andic fra. men å EeR pn ed h re V er m dem e mee E erson sorterer ste. DIN g p ti e g ig p v man dica de ru t ek s han katiiofno d e re lifi ER e EkvaEVN inin dd U K I FO KU I FO KU OU I FK VN EERRI FO EVEN or, at i de tr bet er, ford KU på job ke jober. IFFoO r ik r e EVbNare erifokus.dk p søg ndica n søg n ed ha a. me på ev ner m KUre r dem frste. e mere perso I F e O rt e g o g s n ER ap ma N vigti ic V t d E e n d a h r deres atione valifik dine k KU KU KU I FO Dt DU kan go og D Have adh ave en amtidig H d ha eller h KU I FO KU I FO KU I FO KU I FO KU I FO KU I FO KU I FO KU I FO KU I FO KU I FO KU I FO R DINE EVNE DINE DINE FOKOUKU VNENRERI I F DINE E EV I FO tror, at b, fordi de et er ger ikke jo For på jobb ndicap sø søg bare. er med ha en on.dk m rs. pe ok fra nerif us mange ev rer dem på rte e so er p ica te. e m deres hand det vigtigs fikationer dine kvali I FO Have t D o g n a DU k D og n I v l e k mu øfte l g I D I t m a er v a g p o e r to tror, at b, fordi de er ger ikke jo r på jobbet ndicap sø g bare. Fo sø er med ha en on.dk m rs. pe nerifokus dem fra mange r ev re på rte e so icap te. e mer deres hand det vigtigs fikationer dine kvali KU I FO I FO Dt o g n DU ka ordblind e god være tidig vær ikken m og a læe traf til at DU ka n et FY godt Have I og amk HanDICa P tore tidig løfte opgav er KU I FO KU I FO KU I FO KU I FO R DINE EVNE DINE ER EVN or, at i de tr bet er, ford b ke job. For på jo ik r e g us.dk bare ap sø erifok n søg andic n e h v m e d. e a på m dem fr. e mere oner e pers p sorterer ste a mang vigtig handic oner det ti deres a valifik dine k KU I FO ER EVN I F KU I FO I KU I FO R EV NE KU I FO DINE FOKU VNER I DINE E m a n ge person deres er me ha d handicap sø Urt dine k ndiciafpok so ger ik erer fikatio ke job EvVaNliER ner de dem fra. me, fordi n søg t vigti de tro gste. b r, at e mere are. For på jobbet på evn er erifok us.dk DINE E VNER I F OKU I FOKU I KU DINE E VNER I FOKU 13 I FOKU

14 4. tatus på anvendelsen af de handicapkompenserende støttemuligheder Personer med funktionsnedsættelse har på lige fod med den øvrige del af befolkningen evner og kompetencer, der kan bringes i anvendelse på arbejdsmarkedet. For at styrke muligheden for enten at inkludere eller fastholde personer med funktionsnedsættelse i job findes der p.t. fem kompenserende ordninger. De fem kompenserende ordninger er: Personlig assistance i erhverv Personlig assistance under efter- og videreuddannelse Hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning Job med løntilskud til nyuddannede med et handicap - Isbryderordningen Fortrinsadgang til jobsamtaler hos offentlige arbejdsgivere I dette kapitel gøres status på anvendelsen af ordningerne i Ud over de handicapkompenserende ordninger findes der en række andre beskæftigelsesrettede redskaber som eksempelvis personer med funktionsnedsættelse kan have glæde af. Det kan være 56-aftale, mentor og fleksjob. Disse redskaber har en bredere målgruppe og indgår derfor ikke i beretningen. Tallene i dette kapitel er indhentet fra henholdsvis Arbejdsmarkedsstyrelsen og tyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Det er kommunerne, der administrerer ordningerne. Efterfølgende indberetter de udgifterne til staten i forbindelse med deres refusionsanmodninger. Tallene i denne beretning er opgjort anderledes end i de foregående år. Dette skift i opgørelsesmetode betyder, at vi foretager et såkaldt databrud. Den nye opgørelsesmetode betyder, at tallene ikke er sammenlignelige med de opgjorte tal fra de forgående JH beretninger. I den forbindelse har vi valgt at udelade de tidligere benyttede tal og i denne beretning alene præsentere korrigerede regnskabstal. Det betyder, at de opgjorte tal fra de respektive år er direkte sammenlignelige men det betyder også, at vi kun kan præsentere tallene for 2010, 2011 og I den forbindelse skal det understreges, at tallene for 2012 er ikke endelig opgjort. Nedenstående tabel viser det samlede aktivitetsbillede for de fem handicapkompenserende ordninger. 14

15 Tabel 4.1: Aktivitetsbillede for de fem ordninger opgjort efter forbrug i kr. 2010, 2011 og 2012 Forbrug i kr Ordningerne Personlig assistance i erhverv 345,8 mio. 404,0 mio. 413,2 mio. Personlig assistance under efter- og videreuddannelse 6,0 mio. 5,8 mio. 3,2 mio. Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og i beskæftigelse 24,4 mio. 20,0 mio. 22,6 mio. Isbryderordningen 5,6 mio. 4,8 mio. 3,4 mio. I alt 381,8 mio. 434,6 mio. 442,4 mio. Kilde: AM & FR Nedenfor beskrives udviklingen for hver af de fem ordninger. Udover informationerne fra tabel 5.1 inddrages resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført blandt nøglepersonerne på området i landets jobcentre. 4.1 Personlig assistance i erhverv Personlig assistance til personer med handicap i erhverv er et redskab, der skal sikre, at erhvervsaktive personer med en funktionsnedsættelse får de samme muligheder som øvrige personer på arbejdsmarkedet. Personen med funktionsnedsættelsen skal selv kunne udføre det fagligt indholdsmæssige i jobbet, og arbejdsopgaverne skal være forenelige med vedkommendes funktionsnedsættelse. Udgifterne til personlig assistance er steget i den opgjorte periode. Fra 345,8 mio. kr. i 2010 til 404 mio. kr. i 2011 og endelig 413,2 mio. kr. i tigningen fra 2010 til 2012 er på 19,5 procent. Det er ikke muligt at sige, om stigningen skyldes et øget antal bevillinger, eller om det skyldes, at gennemsnitsudgiften per bevilling er steget. Udviklingen matcher meget fint det billede, nøglepersonerne på handicapområdet i landets jobcentre giver udtryk for i besvarelsen af det spørgeskema, som JH udsendte i forbindelse med denne beretning. I spørgeskemaet har nøglepersonerne blandt andet svaret på spørgsmålet: Er det samlede antal borgere, der gør brug af personlig assistance steget eller faldet i 2012 sammenlignet med 2011? 15

16 Præcis halvdelen af de 64 personer, der har besvaret spørgsmålet, oplever, at der har været en stigning i antallet af bevillinger fra 2011 til procent mener, at antallet er faldet, mens 25 procent ikke har oplevet en udvikling i hverken den ene eller anden retning. Det skal understreges, at der ikke har været stillet krav om sagsgennemgang i forbindelse med spørgeskemaet. 4.2 Personlig assistance under efter- og videreuddannelse Personlig assistance til efter- og videreuddannelse skal sikre, at erhvervsaktive personer med funktionsnedsættelse får de samme uddannelsesmæssige muligheder som andre. Der kan gives tilskud til undervisningstimer samt til forberedelse. Denne ordning anvendes ligeledes til ledige, der har behov for personlig assistance i forbindelse med opkvalificering. Der kan bevilges personlig assistance til efteruddannelse efter både kapitel 3 (personlig assistance i erhverv) og kapitel 4 (personlig assistance til efter- og videreuddannelse) i Lov om kompensation til handicappede i erhverv. Forskellen på, om der bevilges efter det ene eller det andet kapitel i loven, er, om efteruddannelsen gennemføres i eller uden for arbejdstiden. Hvis efteruddannelsen gennemføres uden for arbejdstiden, eller mens man er ledig, vil personlig assistance skulle bevilges efter kapitel 4. Der er sket næsten en halvering i udgifterne fra 6,0 mio. kr. i 2010 til 3,2 mio. kr. i Det er ikke muligt ud fra tallene at give et svar på, hvad der er baggrunden for faldet. 4.3 Hjælpemidler, arbejdspladsindretning og arbejdsredskaber Hjælpemidler kan bevilges som undervisningsmaterialer, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning. Betingelsen for bevilling er blandt andet, at hjælpemidlet ikke er almindeligt forekommende indenfor den branche, ansøger er beskæftiget i eller på det uddannelsessted, hvor ansøger studerer. Hjælpemidlet skal desuden være af afgørende betydning for, at borgeren kan bestride jobbet, fastholdes i jobbet eller gennemføre studiet. På hjælpemiddelområdet er det alene tallene for personer i beskæftigelse og de forsikrede ledige, der er tilgængelige. Udgifterne til arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretning er ganske stabile. I 2010 blev der brugt 24,4 mio. kr.. Det faldt til 20,0 mio. kr. i 2011, mens der igen er sket en mindre stigning i 2012, hvor udgifterne til hjælpemidler har været på 22,6 mio. kr. I spørgeskemaet til nøglepersonerne har vi spurgt til, om der er flere personer i 2012 end i 2011, der har fået bevilget hjælpemidler. om det gør sig gældende for personlig assistance, er det ret præcist halvdelen, der oplever en stigning, mens kun fem procent har oplevet et fald. elv om de opgjorte tal bekræfter en stigning fra 2011 til 2012, er udviklingen ikke markant. Det er interessant, at en stor gruppe nøglepersoner oplever, at flere personer får bevilget hjælpemidler, uden at det påvirker udgifterne markant. En forklaring kan være, at styk-prisen per hjælpemiddel er faldende, ikke mindst på IT-området. For nogle typer af teknologiske hjælpemidler er prisen gået ned. Det kan også skyldes, at man i jobcentrene er blevet mere opmærksom på at finde den bedste, billigste løsning. 16

17 4.4 Job med løntilskud til nyuddannede personer med funktionsnedsættelse Isbryderordningen. Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med funktionsnedsættelse mulighed for at få erhvervserfaring/opnå ansættelse inden for det område, som deres uddannelse har kvalificeret dem til. Ordningen er et vigtigt redskab i ungeindsatsen, idet den kan være med til at bygge bro fra uddannelse til job for nyuddannede med en funktionsnedsættelse. Den kan også anvendes i forbindelse med afslutningen af en uddannelsesrevalidering. Da der ikke er krav om forudgående ledighed, er det muligt at etablere en isbryderordning allerede fra den dag, borgeren med en varig funktionsnedsættelse har sit uddannelsesbevis i hånden. Udviklingen i udgifterne til isbryderordningen har gennemgået den samme udvikling som vi så for: Personlig assistance under efter- og videreuddannelse. Et svagt fald fra 2010 til 2011 og derefter et endnu større fald fra 2011 til I 2010 blev der brugt 5,6 mio. kr. på ordningen, mens tallet for 2012 er 3,4 mio. kr. Det svarer til et fald på 39,3 procent. om nævnt i indledningen til dette kapitel har vi foretaget et skift i opgørelsesmetode, hvilket betyder, at tallene ikke er direkte sammenlignelige med de tal, vi har præsenteret i tidligere beretninger. På de fleste områder er der tale om mindre korrektioner, men for isbryderordningen er der især for et enkelt år tale om en markant afvigelse. Ifølge tal fra sidste års beretning blev der i 2010 brugt 4,0 mio. kr. og 19,2 mio. kr. i Kigger vi på de nye tal, som denne beretning er baseret på, er der i 2011 kun opgjort udgifter for 4,8 mio. kr. altså kun en fjerdedel af det tal, vi opgjorde sidste år. JH har søgt information fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om, hvad den markante forskel i 2011 skyldes. De 19,2 mio. kr. er meget afvigende fra alle de øvrige år både før og efter også uanset opgørelsesmetode. tyrelsen understreger, at de tidligere benyttede tal var behæftet med stor usikkerhed, hvilket også er en væsentlig grund til, at vi i fremtiden vil bruge de korrigerede statsregnskabstal. agt på en anden måde: der er så store forbehold omkring de 19,2 mio. kr. fra 2011, at der bør ses bort fra tallet. Vi har i vores egen undersøgelse spurgt nøglepersonerne, hvor mange isbryderordninger, der er blevet etableret i deres jobcentre i nøglepersoner har svaret på spørgsmålet, og der er i alt etableret 46 job med løntilskud til nyuddannede med et handicap etableret i Vi spurgte om det samme sidste år, hvor 49 nøglepersoner svarede. Dengang var antallet 28 isbryderordninger. 17

18 Tabel 4.2 Antallet af etablerede Isbryderordninger ifølge nøglepersonerne på handicapområdet i landets jobcentre. Opgjort i antal personer Hvor mange isbryderordninger er der blevet etableret i dit jobcenter? Note: Der er 49 nøglepersoner, der har svaret på spørgsmålet i Mens der er 64 nøglepersoner, der har svaret i Kilde: JH s egne spørgeskemaundersøgelser til nøglepersonerne i henholdsvis januar 2012 og Tabellen indikerer, at der er sket en stigning i antallet af etablerede isbryderordninger. En del kan forklares med, at der er flere nøglepersoner, der i år har svaret på spørgeskemaet. Men det er svært at forklare et ret kraftigt fald i udgifterne samtidig med, at nøglepersonerne giver udtryk for en moderat vækst. En forklaring kan være, at man i jobcentrene gør sig grundigere overvejelser om tilskuddets størrelse og løntilskuddets længde. På den måde vil man godt kunne have flere personer omfattet af ordningen og samtidig opleve faldende udgifter. En anden forklaring drejer sig om måden, kommunerne konterer området. Isbryderordningen er lovgivningsmæssigt forankret samme sted som de øvrige løntilskudsordninger. Det kunne indebære en risiko for, at isbryderen kommer til at indgå som en del af den samlede brug af løntilskudsordninger. 4.5 Fortrinsadgang Personer med funktionsnedsættelse kan have svært ved at opnå beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, også selv om de har de rette kvalifikationer. Fortrinsreglerne giver kvalificerede personer, der på grund af en funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at opnå ansættelse, garanti for jobsamtale. Fortrinsadgang gælder i forbindelse med ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere. Fortrinsadgang er den ældste af de handicapkompenserende ordninger men har ikke desto mindre levet en ret stille tilværelse. Noget kunne imidlertid tyde på, at det er en mulighed, der bruges i stigende omfang. Det viser svarene, JH har modtaget fra landets nøglepersoner. Tabel 4.3 Fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og taxikørsel 2011 og Opgjort i antal personer. År Antal jobsamtaler borgere med kontakt jobcentret har været til med henvisning til reglerne om fortrinsadgang Antal, der har fået job efterfølgende 8 23 Kilde: JH s spørgeskema til nøglepersoner i januar 2011 og

19 Ovenstående tabel viser, at antallet af samtaler, borgere har været til med henvisning til reglerne om fortrinsadgang, er mere end fordoblet fra 2011 til Ligeledes er der sket en stigning fra, at 8 personer i 2011 fik job ved at benytte fortrinsadgang, til at det i 2012 var 23 personer. Tilsvarende tal fra 2009 og 2010 viser, at man vurderede, at henholdsvis syv og otte personer fik job efter brug af reglerne om fortrinsadgang. I 2012 er antallet tilsyneladende knapt tredoblet, hvilket hænger meget godt sammen med, at ordningen bruges langt oftere. Noget af stigningen kan ligesom for isbryderordningen forklares med en højere svarprocent i dette års spørgeskema men det kan ikke være hele forklaringen. Det store fokus på, hvor mange ansøgere, der kan være til et stillingsopslag, kan have fået flere til at benytte sig af den øgede mulighed for i at komme i betragtning. Den ændrede dagpengeperiode kan også have fået flere til at overveje at benytte ordningen. Endelig kan det skyldes, at et stigende antal fleksjobbere benytter fortrinsadgang i forbindelse med jobsøgning. Derudover er et øget kendskab en mulig forklaring. I 2011 og 2012 besøgte JH 80 jobcentre og præsenterede de handicapkompenserende ordninger for medarbejdere i forbindelse med kampagnen: øg job evner i fokus. I den forbindelse blev der gjort en stor indsats for at oplyse om mulighederne forbundet med fortrinsadgang. Pointer fra kapitel 4 tatus på anvendelsen af de handicapkompenserende støttemuligheder JH bruger fremadrettet de korrigerede statsregnskabstal med henblik på mere præcise og sammenlignelige tal Personlig assistance i erhverv har fra 2010 til 2012 oplevet en stigning på lige knap 20 procent Udgifterne til personlig assistance under efter- og videreuddannelse er næsten blevet halveret fra 2010 og frem til 2012 Udgifterne til hjælpemidler/arbejdsredskaber svinger mellem 20 og 25 mio. kr. Isbryderordningen bliver ifølge nøglepersonerne brugt lidt oftere end tidligere men det afspejler sig ikke i udgifterne. Fra 2010 til 2012 er udgiften til ordningen faldet med næsten 40 procent Mindst 23 personer har i 2012 fået ansættelse efter at have været til en jobsamtale, hvor de har benyttet sig af reglerne om fortrinsadgang 19

20 5. Effekterne af JH s indsats Indsatsplanen 2012 danner grundlaget for en beskrivelse af JH s indsatser og effekten af disse i I dette afsnit ser vi tilbage på effekterne af JH s indsats, og i hvilket omfang årets aktiviteter har været med til at løse JH s kerneopgaver. JH s indsats for at få flere personer med funktionsnedsættelse i beskæftigelse sker igennem andre - hovedsageligt nøglepersonerne på handicapområdet i jobcentrene. Det er derfor ikke muligt at finde direkte, evidente resultater af JH s indsats. Derfor beskrives effekterne af JH s indsatser i 2012 ud fra målgruppens anvendelse af JH s tilbud samt deres tilbagemeldinger til JH via diverse evalueringer. For at kunne analysere og videreudvikle på JH s indsats er der som tidligere nævnt gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor der bl.a. blev spurgt til vedr. kvaliteten af rådgivningen i JH s hotline blandt nøglepersonerne. om nævnt i indledningen definerede JH tre kerneopgaver for 2012: 1. At fremme en sammenhængende og helhedsorienteret beskæftigelsesindsats 2. At understøtte sagsbehandlingen 3. At medvirke til øget viden om beskæftigelse og handicap 5.1. Kurser De kurser og konferencer, JH udbyder, bidrager til alle 3 kerneopgaver. Grundkurser JH gennemførte i 2012 i alt 10 grundkurser i de handicapkompenserende ordninger. Der var i gennemsnit 17 deltagere pr. kursus. Kursusdeltagerne var primært jobcentermedarbejdere, men der var også en del Anden Aktører, personer der arbejder med TU og efterfølgende beskæftigelse, samt enkelte personer fra fagforeninger og konsulentfirmaer. På grundkurserne undervises i personlig assistance, arbejdspladsindretning / arbejdsredskaber, job med løntilskud for nyuddannede med en funktionsnedsættelse (Isbryderordningen), fortrinsadgang og mentorordningen. Undervisningen tager udgangspunkt i Lov om kompensation til handicappede i erhverv og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og bliver suppleret med dvd-klip med eksempler på anvendelsen af ordningerne i praksis. Herudover inddrages grundprincipperne i dansk handicappolitik og de grundlæggende principper for sagsbehandlingen på området. Der indgår gruppearbejde med små cases. Evalueringerne af grundkurserne er meget positive. 64 procent af deltagerne er meget tilfredse, 30 procent tilfredse og blot 4 procent er neutrale i deres vurdering af kurset. Ingen har i 2012 været utilfredse eller meget utilfredse. Citater fra evalueringerne er bl.a.: Dygtige og veloplagte kursusholdere. pændende og relevante cases og frugtbar dialog. Tak for en rigtig god og oplysende dag og Inspirerende undervisning med udgangspunkt i vores hverdag Aktiviteter for nøglepersoner Jobcentrenes nøglepersoner på handicapområdet er organiseret i 9 regionale netværk, der understøttes af JH. Der blev i efteråret 2012 afholdt 5 temadage med samme program, et i hver 20

21 region. Der var på daværende tidspunkt 146 nøglepersoner. Heraf deltog 109, hvilket svarer til ca. tre ud af fire nøglepersoner deltog i en af de afholdte temadage. Evalueringen af temadagene viste, at 13 procent var meget tilfredse med dagen, 65 procent var tilfredse, 16 procent var neutrale og 6 procent var utilfredse. Emnerne på temadagen i 2012 var fleksjob og personlig assistance, information om at skrive en afgørelse, en drøftelse af hvordan man kan anskue barrierer hos personer med funktionsnedsættelse samt nøglepersonens rolle. I december 2012 blev der afholdt en konference for nøglepersonerne. Temaerne på konferencen var evaluering af kampagnen øg job evner i fokus, juridiske begreber og de kompenserende ordninger, et oplæg fra en inkluderende virksomhed samt et levende og humoristisk oplæg om synet på et handicap under titlen: Nogle har ADHD, andre bruger briller. Emnerne på såvel temadagen som konferencen bygger på ønsker fra nøglepersonerne samt emner, JH vurderer, er relevante at have fokus på. Konference for teamledere JH gennemførte i 2012 som noget nyt en konference målrettet teamledere i jobcentrene. Nøglepersonerne havde også mulighed for at deltage. Formålet med konferencen var at formidle viden om de handicapkompenserende ordninger på teamlederniveau og hermed understøtte den ledelsesmæssige opbakning til nøglepersonerne. Der var 136 deltagere. Konferencen handlede om reform af førtidspension- og fleksjob i samspil med de kompenserende ordninger, unge med funktionsnedsættelse i job eller uddannelse, sygedagpenge og de kompenserende ordninger samt psykisk sårbar i arbejde. Evalueringerne af dagen var overvejende positive Markedsføring Indsatsområdet bidrager til samtlige 3 kerneområder, især til de to kerneområder: At understøtte sagsbehandlingen og at medvirke til øget viden om beskæftigelse og handicap Hjemmeside Formålet med er at udbrede viden om beskæftigelsesrelateret lovgivning på handicapområdet, herunder eksempler på anvendelsesmuligheder, arbejdsgange og praksis. Besøgstallene på siden har været stabile med typisk et sted mellem og besøgende per måned. De mest besøgte sider er sider med lovstof og blanketter. Hjemmesidens data blev kontrolleret hver måned. Der gennemføres løbende tjek og vedligeholdelse af sprog, links, videoer m.v. samt en løbende udvikling med henblik på at have en høj grad af brugervenlighed. I slutningen af 2012blev arbejdet med re-design af siden påbegyndt, med det formål at give den samme flade og struktur som tyrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings hjemmeside. Nyhedsbreve Formålet med nyhedsbrevet er at udbrede kendskabet til relevante emner og aktiviteter for derigennem at understøtte sagsbehandlingen indenfor området. Eksempler på emner i nyhedsbrevene har været lovstof og ankeafgørelser, omtale af JH s egne 21

22 aktiviteter og nyhedsindlæg om handicap og beskæftigelse af bredere og mere almen karakter. I løbet af 2012 udsendte JH i alt 12 nyhedsbreve. Der var ved udgangen af 2012 i alt 725 abonnenter. Det er en vækst på mere end 100 nye abonnenter siden Metodevejviseren.dk I 2012 påbegyndtes arbejdet med en elektronisk webportal - der skal fungere som et supplement til I 2012 blev arbejdet med konceptudvikling og design af metodevejviseren.dk iværksat. Formålet med siden er at skabe inspiration og sætte fokus på metoder og redskaber til god praksis i jobcentrene. Metodevejviseren lanceres i april amarbejde og relationer Indsatsområdet bidrager primært til kerneområde 1 og 3: At fremme en sammenhængende og helhedsorienteret beskæftigelsesindsats og at medvirke til øget viden om beskæftigelse og handicap. JH har i 2012 holdt et antal formelle møder med DH (Danske Handicaporganisationer), Cabi, Det centrale Handicapråd, Beskæftigelsesregionerne, KL, ocialstyrelsen, Psykiatrifonden, Huset Venture og Klinisk medicin. Gennem projekterne Evner i fokus og TAFF er der skabt en tættere relation til VINA, VFA, DH og Cabi. JH har fokus på at bevare relationen til Beskæftigelsesregionerne, idet Regionerne og JH nu er organiseret i hver sin styrelse. Et tæt samarbejde med beskæftigelsesregionerne er afgørende ikke mindst i forhold til at koordinere og samordne indsatserne, således at jobcentrene oplever sammenhæng, samt at indsatsen for personer med funktionsnedsættelse er i overensstemmelse med den generelle beskæftigelsesindsats. Netværk for nøglepersoner JH har et stort fokus på netværkene for nøglepersoner. Der er 9 regionale netværk. Formålet med netværkene er at skabe et forum, hvor nøglepersonerne kan hente inspiration og opnå faglig udvikling. Et velfungerende nøglepersonsnetværk er med til at understøtte sagsbehandlingen i jobcentrene, styrke nøglepersonen og øge deres viden. Netværkene kan ligeledes bidrage til en ensartet udmøntning af lovgivningen. I 2011 og i foråret 2012 har JH i samarbejde med konsulentfirmaet Harbohus gjort en ekstra indsats for at understøtte netværkene. Der er sat fokus på, hvordan netværkene kan skabe bedre struktur på netværksmøderne og styrke den faglige sparring. Hovedparten af netværkene fungerer godt, og nøglepersonerne understøtter hinanden i sagsbehandlingen via telefon og mail imellem møderne. Netværkene har i stigende grad efterspurgt JH s deltagelse på netværksmøderne. Dette giver JH en styrket relation til nøglepersonerne og en øget indsigt i de problemstillinger, der bliver diskuteret i de 9 regionale netværk. Derfor prioriteres deltagelse i netværksmøderne i det omfang, det ressourcemæssigt kan lade sig gøre. 22

23 5.4. Viden Indsatsområdet bidrager til samtlige 3 kerneområder, især kerneområde 2: At understøtte sagsbehandlingen. Denne understøtning sker gennem indsamling af såvel lovgivningsmæssig som metodemæssig viden fra de mange aktører og interessenter på området og efterfølgende videreformidling via kurser, hjemmeside, nyhedsbreve mv. JH har i 2012 holdt 22 oplæg. Det har bl.a. været minigrundkurser på 6 forskellige jobcentre og undervisning 3 gange på University College (de tidligere ociale Højskoler). (Til sammenligning holdt JH 18 oplæg i 2011 og 11 i 2010). Hotline Nøglepersoner, jobcentermedarbejdere og Andre Aktører kontakter dagligt JH via hotlinen med spørgsmål og behov for sparring omkring forvaltningen af lovgivningen og etablering af ordningerne i praksis. JH understøtter således direkte sagsbehandlingen og bestræbelserne på at sikre arbejdskraftudbuddet til virksomhederne. Tabel Antal henvendelser Antallet af henvendelser har siden 2008 ligget på lidt over 4 daglige henvendelser. JH gennemførte i starten af 2013 en undersøgelse af nøglepersonernes tilfredshed med hotlinen. 33 procent af de nøglepersoner, der svarede på spørgeskemaet, er meget tilfredse med hotlinen. 47 procent er tilfredse, 8 procent neutrale og 2 procent er meget utilfredse. Bemærkninger til spørgeskemaet var bl.a. Jeg synes ikke, der er noget at forbedre. Hotlinen fungerer super. Gennem hotlinen har JH en direkte og personlig kontakt til jobcentrene, hvilket er til gensidig fordel. Dels får JH indblik i de udfordringer, jobcentermedarbejderne og nøglepersonerne har, og dels får jobcentrene direkte vejledning, rådgivning og sparring til deres afgørelser. JH fører statistik over henvendelserne med henblik på at følge den generelle udvikling og bl.a. udsøge specielle emner til temadagene for nøglepersoner. Henvendelserne drejer sig primært om personer i ordinære ansættelser, men der er også en del henvendelser om ledige og personer i fleksjob. 60 procent af henvendelserne i hotlinen handler om personer med mobilitetsproblemer, 25 procent om personer med et hørehandicap og 20 procent om personer med en psykisk funktionsnedsættelse. 23

24 Ca. halvdelen af henvendelserne i hotlinen drejer sig om personlig assistance og ca. en tredjedel om hjælpemidler. 5.5 Projekter Indsatsområdet bidrager til samtlige 3 kerneopgaver. om led i bestræbelserne på at indhente aktuel viden om praksis arbejder JH løbende på relationerne til igangværende, relevante projekter. Der er dels tale om projekter finansieret af satspuljemidler og dels projekter og kontrollerede forsøg igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen eller tyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Herudover følger JH projekter i andre sektorer, hvori der er et beskæftigelsesrettet sigte. TAFF TAFF er et 3-årigt, landsdækkende projekt, der med udgangspunkt i de 5 største kommuner skal sikre at: Flere unge, der har gennemført TU, får mulighed for at opnå et arbejdsliv, inkluderet på det almindelige arbejdsmarked - i stedet for at være beskæftiget på et beskyttet værksted Beskæftigede på beskyttede værksteder, der har et realistisk ønske om job på en almindelig virksomhed, skal have muligheden TAFF-projektet er landsdækkende og varetages af 10 TAFF-konsulenter, som er ansat i de 5 største kommuner. JH har siden starten af 2011 indsamlet information om god praksis, faciliteret, koordineret samt ledet den samlede TAFF-projektindsats. For yderligere oplysninger om TAFF se Perspektiver for 2013 JH har valgt at opdele sine aktiviteter under betegnelserne gennemgående opgaver og udviklingsopgaver. De gennemgående opgaver omfatter hotline, grundkurser, hjemmeside m.m. Udviklingsopgaverne omfatter en række nye tilbud rettet mod medarbejdere i jobcentrene. I forbindelse med udviklingen af disse tilbud vil vi invitere en række praktikere og andre personer med relevant viden for at kvalificere det endelige produkt. Brobygningskonference I 2012 er etableret et samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kontor for bevilling af kompensering for studerende med funktionsnedsættelse. amarbejdet har i første omgang til formål at afholde en konference i februar 2013 for jobcentermedarbejdere, UU-vejledere og øvrige vejledere på undervisningsområdet med det formål at give dem indsigt i lovgivningen på området samt at etablere regionale netværk på tværs af uddannelses- og beskæftigelsessektoren. JH forventer at videreføre samarbejdet specielt med henblik på i fællesskab at understøtte de nyetablerede regionale netværk. 24

25 Aktiviteter for nøglepersoner Der vil fortsat blive afholdt temadage for nøglepersonerne på handicapområdet i landets jobcentre både i foråret og i efteråret. I 2013 vil fokus på temadagene bl.a. være på Førtidspensions- og fleksjobreformen, herunder om nøglepersonernes rolle i jobcentrenes implementering af de politiske intentioner i denne forbindelse. Aktiviteter for virksomhedskonsulenter Virksomhedskonsulenterne i jobcentrene spiller en central rolle, hvis flere personer på kanten af arbejdsmarkedet skal i beskæftigelse. I forlængelse af de nye reformer på beskæftigelsesområdet, er det væsentligt, at virksomhedskonsulenterne kender de handicapkompenserende ordninger, og ad den vej kan finde løsninger, nedbryde barrierer og sætte borgernes kompetencer i fokus. JH vil derfor i 2013 afholde en række kurser målrettet virksomhedskonsulenter. Karrieredage Karrieredage for personer med handicap er et velafprøvet koncept fra kampagnen: øg job evner i fokus. Et koncept JH ønsker at gøre sig egne erfaringer med i 2013 i et tæt samspil med udvalgte jobcentre. På en karrieredag får jobsøgende med handicap lejlighed til at mødes med virksomhedsrepræsentanter ude på en konkret arbejdsplads. Ambitionen er at skabe et virkelighedsnært rum, hvor der bliver sat fokus på kompetencer og konkrete råd til jobsøgningen. Metodevejviseren En ny JH-udviklet webportalpræsenteres i 2013 som et supplement til bmhandicap.dk. iden, der får navnet metodevejviseren.dk, vil formidle praksisnære metodeforslag til området omkring beskæftigelse og handicap Indholdet er skabt i samarbejde med kilder, der til dagligt arbejder med området herunder flere af jobcentrenes nøglepersoner. Metodevejviseren.dk er tænkt som et dynamisk site, der løbende vil blive opdateret og udbygget. 25