Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen"

Transkript

1 Lovforslag nr. L 120 Folketinget Fremsat den 29. januar 2010 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid, øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling m.v.) 1 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages følgende ændringer: 1. 5, stk. 5, affattes således:»stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er nævnt i stk. 2-4, tillige kan gives på andre klassetrin inden for end fastsat i stk Undervisningen kan ikke træde i stedet for den undervisning i faget, der skal foregå på de i stk. 2-4, nævnte klassetrin. Hvis der på skolen gives undervisning efter 1. pkt., skal det sikres, at det er muligt at følge undervisning i faget, der er tilrettelagt alene ud fra, at der undervises på de klassetrin, der er nævnt i stk. 2-4.«2. I 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:»skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.«3. I 14, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter»om bedømmelse og karaktergivning,«:»om klager i forbindelse med prøver, om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter,«. 4. I 16, stk. 3, 2. pkt., ændres»6 timer«til:»syv timer«. 5. I 19 f, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter»bedømmelse og karaktergivning,«:»klager i forbindelse med prøver, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter,«. 6. Efter 19 h, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.:»skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.«7. I 24, stk. 4, 2. pkt., ændres»1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvor nedlæggelsen forventes at finde sted«til:»1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august«. 8. I 24 a, 4. pkt., ændres»ministeren for familie- og forbrugeranliggender«til:»indenrigs- og socialministeren«. 9. I 25, stk. 7, 1. pkt., og 34, stk. 3, 1. pkt., udgår»på et møde«. 10. I 29 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personale med uddannelse som nævnt i 28, stk. 1, kan forestå undervisningsopgaver i børnehaveklassen, når det sker i samarbejde med personale som nævnt i stk. 1. Det er en betingelse, at der er tale om opgaver inden for lærernes kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt.«11. I 40, stk. 2, nr. 4, indsættes efter»rammer for klassedannelsen,«:»eventuel undervisning efter 5, stk. 5,«. 12. I 40, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:»kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter 5, stk. 5.«13. I 44, stk. 2, nr. 1, indsættes efter»skoledagens længde,«:»eventuel undervisning efter 5, stk. 5,«. 14. I 47 a, stk. 2, 1. pkt., ændres»stk. 2-5«til:»stk. 2-6«. 15. I 51 indsættes som stk. 9:»Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af specialundervisningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, jf. 20, stk. 5, og 22, stk. 5, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. 51 a.«undervisningsmin., j.nr D.251 AT004030

2 2 16. I 51 a, stk. 1, 3. pkt., ændres»de Samvirkende Invalideorganisationer«til:»Danske Handicaporganisationer«. 17. Efter 51 a indsættes:» 51 b. Klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. 51, stk. 3-5 og stk. 8-9, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvist medhold. Stk. 2. Giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for genvurdering og videresendelse af klager.« a ophæves. 19. I 57 a, stk. 3, ændres»20«til:»21«, og efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:»13) 1 medlem efter indstilling fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium.«Nr bliver herefter nr I 57 a, stk. 3, nr. 14, der bliver nr. 15, ændres»de Samvirkende Invalideorganisationer«til:»Danske Handicaporganisationer«. 21. I 57 b, stk. 2, 1. pkt., udgår»inden den 1. marts«. 2 Loven træder i kraft den 1. august 2010.

3 3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin Gældende ret Den foreslåede ordning 2.2. Mulighed for at udskyde tidspunktet for afgivelse af sidste standpunktskarakterer Gældende ret Den foreslåede ordning 2.3. Mulighed for en dårligere karakter ved klage over prøvekarakterer Gældende ret Den foreslåede ordning 2.4. Udvidelse af loft for daglig undervisningstid Gældende ret Den foreslåede ordning 2.5. Udskydelse af fristen for beslutning om skolenedlæggelse Gældende ret Den foreslåede ordning 2.6. Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling Gældende ret Den foreslåede ordning 2.7. Etablering af klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning for så vidt angår specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Gældende ret Den foreslåede ordning 2.8. Ændring af procedure i forbindelse med indbringelse af sager for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning (genvurdering) Gældende ret Den foreslåede ordning 2.9. Øvrige ændringer 3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner 4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Høring 10. Sammenfattende skema 1. Indledning Regeringen har i oktober 2009 fremlagt en omfattende handlingsplan»mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner«. Planen skal give kommuner, regioner og de offentlige ledere og ansatte, der er tættest på borgerne, større frihed til selv at beslutte, hvordan opgaverne løses, og gennemførelse af planen vil betyde, at medarbejdere i kommuner og regioner aflastes for administrative opgaver, så de i stedet kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Handlingsplanen indeholder 105 forenklingsforslag på de store velfærdsområder - folkeskolen, dagtilbud, arbejdet med udsatte børn og unge, ældre, handicapområdet, integrations- og udlændingeområdet samt sundhedssektoren. De mange forslag, hvoraf nogle kræver lovændringer, mens andre kan gennemføres administrativt, er resultatet af en lang proces. Flere tusinde offentlige ledere og medarbejdere i kommuner og regioner har medvirket i en omfattende kortlægning af, hvordan de bruger deres arbejdstid, og er kommet med forslag til, hvordan reglerne kan forenkles. Partierne bag folkeskoleloven er enige om at gennemføre en række ændringer af folkeskoleloven, hvoraf de under pkt. 2.1, 2.4, 2.5, 2.6 og 2.8 nævnte udspringer af handlingsplanen, mens de ændringer, der er nævnt under pkt. 2.2, 2.3, 2.7 og 2.9 er begrundet i andre forhold. Dette lovforslag indeholder hovedsagelig forslag til de ændringer af bekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009 af lov om folkeskolen (folkeskoleloven), der skal til for at kunne gennemføre de således aftalte initiativer på folkeskoleområdet. De under 2.1, 2.4, 2.5, 2.6 og 2.8 nævnte forslag indgår samtidig som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i Lovforslagets hovedpunkter er på denne baggrund følgende: - Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, jf. afsnit 2.1

4 4 - Mulighed for at udskyde tidspunktet for afgivelse af sidste standpunktskarakterer, jf. afsnit Mulighed for en dårligere karakter ved klage over prøvekarakterer, jf. afsnit Udvidelse af loft for daglig undervisningstid, jf. afsnit Udskydelse af fristen for beslutning om skolenedlæggelse, jf. afsnit Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling, jf. afsnit Etablering af klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning for så vidt angår specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, jf. afsnit Ændring af procedure i forbindelse med indbringelse af sager for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning (genvurdering), jf. afsnit Øvrige ændringer, jf. afsnit 2.9. Det forventes, at undervisningsministeren herudover under behandlingen i Folketinget med Uddannelsesudvalget, herunder partierne bag folkeskoleloven, vil drøfte behovet for at give kommunerne bedre muligheder for fælles ledelse på folkeskoleområdet. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin Gældende ret Folkeskoleloven regulerer, i hvilke fag der skal foregå obligatorisk undervisning og på hvilke klassetrin, jf. lovens 5, stk Lovens 5, stk. 5, giver skolerne mulighed for tillige at undervise i den obligatoriske fagrække på højere klassetrin, end der er fastsat i den gældende lovs 5, stk. 2. Det medfører, at der i dag kan undervises i videre omfang i fagene musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og natur/teknik. Efter folkeskolelovens 55 a kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at skolerne kan gennemføre forsøg med tysk og fransk fra 6. klassetrin. Særligt for faget kristendomskundskab gælder det, at der skal undervises i faget på alle klassetrin, bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted, idet det har været lagt til grund, at den gældende hjemmel i folkeskolelovens 5, stk. 5, ikke har muliggjort undervisning i faget på dette klassetrin Den foreslåede ordning Med det formål at øge skolernes muligheder for selv at tilrettelægge undervisningen efter lokale ønsker og behov foreslås det at give kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at der kan undervises i videre omfang end det, der er fastsat lovkrav om. Med forslaget bliver der således mulighed for at undervise i de obligatoriske fag, ikke alene på højere klassetrin, men generelt på andre klassetrin end de foreskrevne. Som noget nyt vil bestemmelsen også omfatte tilbudsfagene tysk henholdsvis fransk, hvilket medfører, at bestemmelsen i 55 a om forsøgsordningen ophæves. Forslaget vil berøre alle fagrækkens fag, bortset fra dansk, matematik og idræt, der i forvejen har undervisning på alle klassetrin. For faget kristendomskundskab medfører forslaget, at der efter lokal beslutning kan undervises i dette fag også på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Dette ændrer ikke ved, at der fortsat skal afsættes den nødvendige tid til konfirmationsforberedelse inden for de rammer og principper, der lokalt er fastsat for skoledagens længde, jf. den gældende bestemmelse i 53, stk. 2, i folkeskoleloven, og at der derfor skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning. nr. 1, og Mulighed for at udskyde tidspunktet for afgivelse af sidste standpunktskarakterer Gældende ret Det fremgår af folkeskolelovens 13, stk. 6, og 19 h, stk. 3, at standpunktskarakterer skal gives mindst to gange årligt på klassetrin. Det fremgår endvidere, at de sidste standpunktskarakterer skal gives umiddelbart før de skriftlige prøver Den foreslåede ordning Det har været fremført, at det forhold, at de sidste standpunktskarakterer ifølge folkeskoleloven skal afgives umiddelbart før de skriftlige prøver, betyder, at eleverne ikke er motiverede til at deltage i undervisningen i perioden efter de skriftlige prøver og før de mundtlige prøver i de fag, som ikke er udtrukket som prøvefag. Det foreslås på denne baggrund, at der gives skolerne større råderum med hensyn til tidspunktet for afgivelse af standpunktskarakterer, sådan at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, også kan gives umiddelbart før de mundtlige prøvers påbegyndelse. Den enkelte skole kan således vælge den løsning, som skolen finder mest hensigtsmæssig i forhold til sine elever. nr. 2 og nr. 6.

5 Mulighed for en dårligere karakter ved klage over prøvekarakterer Gældende ret Reglerne om behandling af klager i forbindelse med folkeskolens afsluttende prøver findes i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (prøvebekendtgørelsen). Det fremgår af prøvebekendtgørelsens 41, stk. 1, at klager over forhold ved folkeskolens afsluttende prøver indgives af eleven eller elevens forældre til skolens leder. Klagen kan vedrøre enten prøveforløbet, herunder eksaminators og censors dispositioner, eller bedømmelsen af prøven, dvs. karakteren. Det er skolens leder, der behandler og træffer afgørelse i klagesagerne, jf. bekendtgørelsens 41, stk. 2. Skolens leder skal i første omgang foretage en vurdering af klagen og derefter træffe afgørelse om, hvorvidt klagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbart grundløs. I tilfælde af afvisning af klagen som åbenbart grundløs modtager klageren en skriftlig og begrundet afgørelse herom. Vurderer skolens leder, at sagen skal fremmes, forelægges klagen de oprindelige bedømmere med henblik på en faglig udtalelse. Klageren får efterfølgende lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden skolens leder træffer afgørelse i sagen. Skolens leder kan træffe afgørelse om en ny bedømmelse af prøven (ombedømmelse), at klageren får tilbud om ny prøve (omprøve), eller at klageren ikke får medhold i sin klage, jf. bekendtgørelsens 41, stk. 3. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet. Skolens leder kan kun træffe afgørelse om ombedømmelse eller omprøve, når der foreligger særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, jf. bekendtgørelsens 41, stk. 4. Det fremgår af prøvebekendtgørelsens 41, stk. 5, at ombedømmelse og omprøve i forbindelse med klager over forhold ved prøverne ikke kan føre til en lavere karakter. Ligeledes kan ombedømmelse og omprøve, der tilbydes ved fejl og mangler af betydning for karakterfastsættelsen, heller ikke resultere i en lavere karakter, jf. prøvebekendtgørelsens 40, stk Den foreslåede ordning Arbejdsgruppen vedr. prøver og eksamener (den såkaldte Thune-arbejdsgruppe) anbefalede i sin rapport fra januar 2008, at det eksisterende klagesystem på prøveog eksamensområdet gennemgås med henblik på en omlægning, der sikrer eksaminandernes retssikkerhed uden samtidig at være unødig bureaukratisk og omkostningstungt. I den forbindelse anbefalede arbejdsgruppen, at man samtidig hermed overvejer at ændre de gældende regler, således at det ikke længere vil være risikofrit at klage over en prøve. På området for de gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser m.v. er der den 11. november 2009 fremsat lovforslag (L 58) om ændring af reglerne for behandling af klager over bedømmelsen af prøver m.v. med henblik på ikrafttræden den 1. september Lovforslaget indebærer, at en klager fremover vil kunne meddeles en lavere karakter end oprindeligt angivet, hvis klage over en prøve medfører, at der træffes afgørelse om at tilbyde klager en ombedømmelse, og klager tilkendegiver at ønske dette. Ændringen omfatter alle de uddannelser, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 738 af 9. juli 2009 om prøver i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 782 af 17. august 2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. I forlængelse heraf foreslås det, at reglerne på folkeskoleområdet ændres tilsvarende, således at det fremover heller ikke vil være risikofrit at klage over karakteren ved en afsluttende prøve. Ændringen skal medvirke til at sikre, at elevernes præstationer til enhver tid bedømmes med de materielt korrekte karakterer. Det foreslås på den baggrund, at undervisningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om klager i forbindelse med prøver og regler om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Bestemmelsen vil blive udmøntet, således at ombedømmelse og omprøve i forbindelse med en klage over en afsluttende prøve kan føre til en lavere karakter end den oprindeligt givne. Der foreslås ingen ændringer for så vidt angår reglerne om ombedømmelse og omprøve i forbindelse med fejl og mangler af betydning for karakterfastsættelsen, hvilket betyder, at omprøve og ombedømmelse i disse situationer heller ikke fremover vil kunne føre til en lavere karakter. nr. 3 og nr Udvidelse af loft for daglig undervisningstid Gældende ret Efter folkeskolelovens 16, stk. 3, 2. pkt., må den højeste daglige undervisningstid for børnehaveklassen og klassetrin ikke overstige seks timer, bortset fra ved særlige arrangementer. Fra 4. klassetrin gælder der ikke regler om et loft for den daglige undervisningstid. Der er i kommuner og på skoler en opfattelse af, at bestemmelsen undertiden står i vejen for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af undervisningen.

6 6 I Svendborg Kommune pågår således et treårigt samarbejde, der er indgået med Team Danmark og udløber med udgangen af 2010/11, der blandt andet har til formål at foretage forskningsbaseret dokumentation af elevernes fysiske og sundhedsmæssige udvikling ved øget satsning på idræt og anden fysisk aktivitet. De involverede skoler havde fået midler til at give eleverne seks ugentlige idrætstimer, idet man samtidig ønskede at fastholde en timetildeling svarende til de vejledende timetal for de øvrige fag. For nogle af skolerne gav dette problemer med loftet for den daglige undervisningstid, da det var nødvendigt at overskride loftet med mellem 25 og 35 minutter en enkelt dag om ugen. Tilrettelæggelsen blev godkendt af Undervisningsministeriet som led i et forsøg i medfør af folkeskolelovens 55, stk. 1. Andre kommuner har vurderet, at det af integrationsmæssige hensyn har været nødvendigt at udvide den daglige undervisningstid til mere end de seks timer, og der er med ministeriets tilladelse blevet etableret en række forsøg. En længere skoledag medvirker til at fremme integrationen ved, at flere tosprogede børn får udvidede muligheder for at tilegne sig det danske sprog, den danske kultur m.v. ved at kunne deltage i legebetonede undervisningsaktiviteter i skolens regi Den foreslåede ordning Det foreslås, at loftet for den højeste daglige undervisningstid for børnehaveklassen og klassetrin hæves fra seks til syv timer med henblik på at give kommunerne større frihed til at styrke fagligheden ved at give flere undervisningstimer og derigennem give bedre betingelser for at inddrage undervisningsmetoder, arbejds- og aktivitetsformer, der tilgodeser de enkelte elevers forskellige forudsætninger. Samtidig kan det øgede timetal medvirke til, at særlige lokale behov og forudsætninger kan imødekommes. Med forslaget kan kommunalbestyrelsen uden at skulle ansøge ministeriet om tilladelse beslutte at etablere eksempelvis særlige undervisningstilbud omfattende børnehaveklassen til og med 3. klasse på en eller flere af kommunens skoler, hvor undervisningstimetallet overstiger timetallet på kommunens øvrige skoler. nr Udskydelse af fristen for beslutning om skolenedlæggelse Gældende ret I dag skal endelig beslutning om skolenedlæggelse være truffet senest den 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen forventes at finde sted, jf. folkeskolelovens 24, stk. 4, 2. pkt. Som det er i dag, går der otte måneder fra, at den endelige beslutning senest skal være truffet, og til den endelige nedlæggelse finder sted. Det betyder, at elever og lærere ofte begynder at søge væk fra skolen mere end et halvt år, inden skolen nedlægges. Det gør det svært for kommunen at opretholde undervisningen på skolen i perioden frem til skolenedlæggelsen og styrke skolestrukturen Den foreslåede ordning Det foreslås at udskyde denne frist for kommunalbestyrelsens beslutning til den 1. marts i det år, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Forslaget skal give kommunerne større frihed til at tilrettelægge beslutningsprocessen og forbedre muligheden for at opretholde undervisningen på skolen i perioden frem til skolenedlæggelsen. Forslaget har til hensigt at lette kommunernes arbejdsgang og reducere den beskrevne afvandringseffekt. nr Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling Gældende ret Efter folkeskolelovens kapitel 4 skal undervisningen på klassetrin varetages af læreruddannede, mens undervisningen i børnehaveklassen skal varetages af pædagoguddannede børnehaveklasseledere. Der er efter loven en vis begrænset adgang til, at læreruddannede kan undervise i børnehaveklassen, og til at pædagoguddannede kan undervise fra børnehaveklassen til og med 2. klasse. Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til lovforslagets 1, nr. 10. Samordnet indskoling blev oprindelig introduceret i folkeskoleloven ved lov nr. 270 af 6. juni 1985 med ikrafttræden den 1. august Ét hovedpunkt dengang var at åbne mulighed for en mere omfattende samordning af indhold og samarbejdsformer på tværs af børnehaveklassen og de efterfølgende to klassetrin. I den forbindelse blev der indført et fælles - udvidet - undervisningsbegreb i de nævnte klasser, der også omfatter leg og andre udviklende aktiviteter. Det udvidede undervisningsbegreb er i dag en integreret del af den daglige undervisning på de første klassetrin. Samordnet indskoling kan gennemføres på flere måder, som har det til fælles, at lærere i dele af undervisningen virker i børnehaveklassen, og at børnehaveklasselederen i dele af undervisningen virker i 1. og/eller 2. klasse med henblik

7 7 på at støtte op om samordning af indhold og arbejdsformer. Der kan være tale om fælles undervisning af eleverne på tværs af børnehaveklassen og de efterfølgende klassetrin, men undervisningen behøver ikke nødvendigvis være fælles. De nærmere grænser for adgangen til at etablere samordnet indskoling fremgår ikke direkte af loven, men fremgår af lovens forarbejder. Et centralt element er, at der på større skoler forudsættes at være en vis balance mellem anvendelsen af pædagoguddannede i undervisningen af klasse og anvendelsen af læreruddannede i undervisningen af børnehaveklassen, herunder at det skal sikres, at undervisningen i børnehaveklasserne overvejende varetages af pædagoguddannede, mens der på små skoler ikke gælder en sådan forudsætning. Undervisningsministeren har siden 1998 godkendt en række forsøg med skolestart, hvormed de lærer-uddannedes og de pædagoguddannedes samarbejdsflader i forhold til undervisningen kan række ud over gældende regler. I forsøgene har pædagoguddannede i dele af undervisningen kunnet varetage selvstændige undervisningsopgaver fra klassetrin i teamsamarbejde med lærerne og vice versa. Erfaringerne med forsøgene er gode Den foreslåede ordning Regeringen vil give kommunerne en øget fleksibilitet i anvendelsen af personaleressourcerne. Der stilles derfor forslag om, at kommunalbestyrelsen får en almindelig adgang til at beslutte, at læreruddannede kan forestå undervisningsopgaver i børnehaveklassen. Læreruddannede vil efter forslaget kun kunne varetage opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt, jf. også den eksisterende adgang i folkeskolelovens 28, stk. 2, til at anvende såkaldte faglærere i undervisningen af klasse, nemlig personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. Forslaget anerkender, at læreruddannelsen giver nogle generelle pædagogiske færdigheder, som en læreruddannet vil kunne drage nytte af også i børnehaveklassen. Det ligger herudover i dels 28, stk. 2, dels forslaget, at skolelederen må vurdere konkret, om den pågældende har de nødvendige kvalifikationer til at varetage de opgaver, vedkommende sættes til. En læreruddannet vil efter forslaget kun - bortset fra på små skoler - kunne varetage dele af undervisningen i børnehaveklassen, og det skal ske i et samarbejde med børnehaveklasselederen. Samarbejde behøver dog ikke at involvere samundervisning forstået som samtidig tilstedeværelse i klassen. Det vil - bortset fra på små skoler - fortsat være en betingelse, at undervisningen i børnehaveklassen overvejende skal forestås af en børnehaveklasseleder. Børnehaveklasselederne har i kraft af deres uddannelse særlige forudsætninger for at tilgodese de aktivitets-, organisations- og arbejdsformer, som indgår i børnehaveklassens undervisning. Det er op til lokal beslutning, om og i givet fald i hvilket omfang man vil benytte den foreslåede ekstra mulighed, herunder til hvilke undervisningsopgaver. nr Etablering af klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning for så vidt angår specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Gældende ret Børn, der af kommunalbestyrelsen er henvist til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, er ikke omfattet af adgangen efter folkeskolelovens 51, stk. 8, til at klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, selvom deres specialundervisning er mindst lige så omfattende som den, der giver klageadgang for andre børn, idet forældre efter de gældende regler kun har mulighed for at indbringe sager om indholdet af specialundervisningen for kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet er beliggende. Disse bestemmelser blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 412 af 26. juni 1998 om lov om ændring af folkeskoleloven (specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder). Det fremgår af forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 14, Folketinget (2. samling)), at det kun er børn, der af de kommunale sociale myndigheder er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted, der kan henvises til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet. Endvidere fremgår det af forarbejderne, at det kun er børn, der har så store vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid vil være mest hensigtsmæssigt at undervise dem i deres anbringelsessted, der kan henvises til specialundervisning i anbringelsesstedet. Det samme gælder børn, der er henvist til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at barnet ikke har behov for specialundervisning, skal barnet indskrives i folkeskolen. Det samme gælder, hvis barnet har behov for specialundervisning, der kan opfyldes i forbindelse med undervisning i en almindelig klasse med støtte, i en kommunal specialklasse eller i en kommunal specialskole.

8 8 Der er i dag ca børn, der er henvist af kommunalbestyrelsen til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Den foreslåede ordning Det foreslås, at forældre til børn, der af kommunalbestyrelsen er henvist til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, får mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af specialundervisningen for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det må vurderes, at antallet af sager, der efter den foreslåede bestemmelse vil blive indbragt for klagenævnet, vil være under 50 årligt. Det er hermed forudsat, at forældre til børn, der henvises til specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller i anbringelsessteder, klager i det samme omfang som forældre til børn i folkeskolens specialklasser m.v. Ved vurderingen er der også taget hensyn til den foreslåede ændring af proceduren i forbindelse med indbringelse af sager for klagenævnet, jf. forslagets 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil. nr Ændring af procedure i forbindelse med indbringelse af sager for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning (genvurdering) Gældende ret Klagenævnet for vidtgående specialundervisning har et stigende antal klagesager vedrørende specialundervisning i folkeskolen, specialundervisning for voksne samt ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. I et stort antal af disse klager opnås der - efter at klagen er indgivet til klagenævnet - enighed mellem forældrene og myndigheden (kommunen eller regionen). I dag skal en klage først sendes til klagenævnet, som derefter sender den til kommunalbestyrelsen til udtalelse, hvorefter kommunalbestyrelsen, uanset om kommunalbestyrelsen giver en klager medhold, skal returnere klagesagen til klagenævnet. Gennem årene har det vist sig, at ca. 1/3 af klagesagerne alligevel løses af kommunerne til forældrenes tilfredshed, når kommunerne modtager klagen til udtalelse fra klagenævnet. Det fremgår af klagenævnets årsrapport fra 2008, at klagenævnet afsluttede 346 sager inden for folkeskoleområdet, hvoraf 162 sager blev realitetsbehandlet. I 31 pct. af sagerne blev der opnået enighed mellem forældrene og myndigheden, før klagenævnet traf en endelig afgørelse Den foreslåede ordning Det foreslås at ændre reglerne for klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, sådan at klager fremover sendes til kommunalbestyrelsen med henblik på genvurdering. Ændringen betyder, at sagsbehandlingstiden bliver kortere i alle sager - navnlig i den tredjedel af klagesagerne, hvor kommunen erfaringsmæssigt imødekommer forældrene. Ved forslaget til ændret klageprocedure får kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere, om der er grundlag for at give klager helt eller delvist medhold. Der forventes med hjemmel i den foreslåede 51 b, stk. 3, fastsat regler om, at genvurdering normalt skal ske inden fire uger. Det tilsigtes med forslaget at reducere antallet af klager, der fremsendes til klagenævnet, idet det vurderes, at gennemførelsen af en ordning som den foreslåede vil betyde, at et stort antal af de sager, hvor der opnås enighed mellem forældre og myndigheden, ikke vil blive videresendt til klagenævnet, men vil blive løst i mindelighed mellem de implicerede parter. Der vil herved kunne spares tid til forberedende sagsbehandling både i kommunerne og i klagenævnet. Hertil kommer, at nogle af sagerne vil finde en hurtigere afgørelse til gavn for både elever, forældre og skoleplanlæggere. I udtrykket enighed ligger, at forældrene erklærer sig tilfredse med såvel den fornyede materielle afgørelse, dvs. sagens udfald, som kommunalbestyrelsens behandling af de processuelle sagsbehandlingsspørgsmål i tilknytning hertil. Såfremt forældrene har erklæret sig enige i den materielle afgørelse, men fortsat er utilfredse med kommunalbestyrelsens håndtering af de processuelle sagsbehandlingsregler, vil forældrene i overensstemmelse med klagenævnets nuværende praksis fortsat kunne få disse behandlet i nævnet. På det sociale område findes en ordning som den her foreslåede. Der henvises til 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse nr af 10. december 2009). nr Øvrige ændringer Lovforslaget indeholder endelig forslag til forskellige mindre ændringer af folkeskoleloven. Der henvises til lovforslagets 1, nr.8, 9,14, 16, 19, 20 og 21 med tilhørende bemærkninger vedrørende indholdet af disse forslag. Det bemærkes dog særligt, at de forslåede ændringer i 1, nr. 9, indebærer en ophævelse af et delegationsforbud, således at kommunalbestyrelsen efter forslaget ikke længere er forpligtet til at behandle beslutninger om aldersintegrerede klasser efter folke-

9 9 skolelovens 25, stk. 7, 1, pkt., og beslutninger om rullende skolestart i sådanne klasser efter folkeskolelovens 34, stk. 3, 1. pkt., på et møde. 3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i Drøftelserne med KL om udmøntning af flerårsaftalen vil ske i forbindelse med de årlige drøftelser om kommunernes økonomi. 4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Med lovforslaget øges kommunernes, herunder skolernes mulighed for at for at tilrettelægge skoletilbuddene efter lokale ønsker og behov. Endvidere sker der en forenkling af administrative sagsgange i relation til behandlingen af klagesager i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. Positive konsekvenser /mindreudgifter Økonomiske konsekvenser Vil blive drøftet med KL i for stat, kommuner og regioner udmøntning af flerårsaftalen forbindelse med drøftelse af om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i ved de årlige drøftelser om kommu- Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for erhvervslivet nernes økonomi. Øgede muligheder for kommunerne for at tilrettelægge skoletilbuddene efter lokale ønsker og behov. Ingen 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Høring Lovforslaget er i forbindelse med fremsættelsen blevet sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Frie Skolers Lærerforening, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, KL, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud,Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Skolelederne, Skole og Samfund, Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen og Ungdomsskolernes Udviklingscenter. 10. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Negative konsekvenser/ merudgifter Vil blive drøftet med KL i forbindelse med drøftelse af udmøntning af flerårsaftalen om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i ved de årlige drøftelser om kommunernes økonomi. Ingen Ingen

10 10 Økonomiske og administrative Ingen Ingen konsekvenser for bor- gerne Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 ( 5, stk. 5) Til 1 Den gældende folkeskolelovs 5, stk. 2, regulerer, hvilke fag det er obligatorisk for skolerne at undervise i, samt på hvilke klassetrin undervisningen skal ske. Det fremgår endvidere af den gældende folkeskolelovs 5, stk. 5, at den obligatoriske undervisning efter stk. 2 tillige kan gives på højere klassetrin, end det er fastsat i stk. 2. I 5, stk. 3 og 4, er det fastsat, at skolerne er forpligtede til at tilbyde undervisning i tysk fra 7. klassetrin og tillige kan vælge at tilbyde fransk. Det er endvidere med kommunalbestyrelsens godkendelse muligt for skolerne at tilbyde tysk og fransk fra 6. klassetrin (folkeskolelovens 55 a). Efter forslaget ændres bestemmelsen i folkeskolelovens 5, stk. 5, således, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at beslutte, at den enkelte skole kan give undervisning i de obligatoriske fag og tilbudsfaget tysk, eventuelt fransk, også på andre klassetrin end på de klassetrin, der er krav om i stk Det vil som noget nyt sige også på lavere klassetrin. Endvidere vil det betyde, at der kan gives undervisning i kristendomskundskab også på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Der skal fortsat sikres den fornødne tid til konfirmationsforberedelsen inden for de fastsatte rammer for skoledagens længde, jf. folkeskolelovens 53, stk. 2. Ud over kristendomskundskab får forslaget betydning for følgende fag, hvor der som noget nyt tillige vil kunne undervises på lavere klassetrin end det obligatorisk fastsatte: Engelsk og historie, som kan indføres på klassetrin, samfundsfag, som kan indføres på klassetrin, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, som kan indføres på klassetrin, samt geografi, biologi og fysik/kemi, som kan indføres på klassetrin. Der vil som hidtil kunne undervises på højere klassetrin end de fastsatte, hvilket berører fag som musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og natur/ teknik. Endelig betyder lovforslaget, at der vil kunne tilbydes undervisning i tysk og fransk også på klassetrin. Der vil fortsat være prøve i det treårige tilbudsfag, jf. lovens 5, stk. 3 og 4, som del af de obligatoriske udtræksprøver i 9. klasse. Der vil også fortsat være en frivillig prøvemulighed i valgfagene tysk og fransk i 9. klasse for de elever, der har fulgt den toårige undervisning heri på 8. og 9. klassetrin. Som konsekvens af, at forslaget giver mulighed for også at vælge at undervise i tysk, henholdsvis fransk, på lavere klassetrin end 7., foreslås forsøgsmuligheden i den gældende lovs 55 a, hvorefter kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolebestyrelsen kan godkende, at der gennemføres forsøg med at tilbyde tysk og fransk på 6. klassetrin, ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 18. Undervisning i tysk henholdsvis fransk er fortsat et tilbudsfag for eleverne, også hvis det besluttes at tilbyde undervisning på andre klassetrin end 7.-9., og kan således ikke gøres obligatorisk for eleverne. Det vil fortsat være obligatorisk at undervise i fagene på de klassetrin, der er fastsat i lovens 5, stk Kravene til det mindste undervisningstimetal og de vejledende timetal for de enkelte fag vil ikke blive ændret. På samme måde vil de bindende Fælles Mål for fagene fortsat være fastsat efter det vejledende timetal for faget og ud fra, at der undervises på de klassetrin, der er nævnt i lovens 5, stk Hvis det besluttes at benytte sig af forslagets mulighed for tillige at undervise på andre klassetrin end de lovbestemte, kan denne lokalt bestemte undervisning ikke træde i stedet for den lovbestemte undervisning, jf. lovens 5, stk. 2-4, bekendtgørelse nr af 15. november 2006 om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/ /11 samt efterfølgende skoleår og bekendtgørelse nr. 748 af 13. juli 2009 formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål). Der er således som hidtil i relation til undervisning på højere klassetrin alene tale om, at skolerne får en mulighed for at undervise i videre omfang end det lovbestemte. Der skal på den enkelte skole være mulighed for at følge en undervisning, der følger de almindelige regler, således at en elev, der flytter skole, fortsat kan få undervisning på et niveau, der ikke forudsætter undervisning i faget ud over, hvad der svarer til det lovbestemte. Dette skyldes blandt andet hensynet til det frie skolevalg og skoledistriktstilflyttere. Det vil være op til lokal vurdering at beslutte, om dette kan opfyldes ved at undervisningsdifferentiere og give supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens 5, stk. 6, eller om der tillige på skolen

11 11 skal være et spor, hvor der alene tilbydes undervisning efter de obligatoriske krav. Efter forslagets 1, nr. 12, foreslås det, at der tillige bliver krav om, at skolerne skal fastsætte en læseplan for de klassetrin, hvor der er undervisning efter 5, stk. 5. Efter forslaget er det kommunalbestyrelsen, der tillægges beslutningskompetencen, og som endvidere fastsætter rammer for undervisningen, mens skolebestyrelsen fastsætter principper herfor. Der henvises nærmere herom til forslagets 1, nr og nr. 18, og bemærkningerne hertil. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1. Til nr. 2 ( 13, stk. 6) Efter den foreslåede bestemmelse i 13, stk. 6, 2. pkt., kan skolens leder beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse. Bestemmelsen indebærer, at den enkelte skoleleder gives større råderum med hensyn til tidspunktet for afgivelse af de sidste standpunktskarakterer, således at karaktererne i de fag eller dele af fag, der ikke er udtrukket til prøve eller afsluttet med en skriftlig prøve, også kan gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse, dvs. på tidspunktet for undervisningens afslutning. nr. 6, og til dets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2. Til nr. 3 ( 14, stk. 4) Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens 14, stk. 4, at undervisningsministeren fastsætter regler om folkeskolens afgangsprøver. Efter den foreslåede bestemmelse i 14, stk. 4, 1. pkt., udvides den gældende bemyndigelsesbestemmelse, således at ministeren kan fastsætte regler om, at ombedømmelse af en prøve og omprøve kan resultere i en lavere karakter end den påklagede. Det er således hensigten med hjemmel i den foreslåede udvidede bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte regler om, at både ombedømmelse og omprøve i forbindelse med klager over forhold ved folkeskolens afsluttende prøver kan føre til en lavere karakter. Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat regler om, at muligheden for såvel ombedømmelse som omprøve vil skulle gives som et tilbud til klager, på samme måde som tilfældet er i dag ved tilbud om omprøve. Klageren skal såvel ved tilbud om ombedømmelse som ved tilbud om omprøve orienteres om risikoen for at få en lavere karakter end den påklagede. Udmøntningen af lovforslaget vil ikke indebære nogen ændringer i retstilstanden i forhold til tilbud om ombedømmelse eller omprøve som følge af fejl eller mangler af betydning for karakterfastsættelsen. Det betyder, at ombedømmelse og omprøve i forbindelse med fejl og mangler af betydning for karakterfastsættelsen heller ikke fremover vil kunne føre til en lavere karakter. nr. 5, og til dets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3. Til nr. 4 ( 16, stk. 3) Det fremgår af den gældende folkeskolelovs 16, stk. 3, 2. pkt., at den højeste daglige undervisningstid for børnehaveklassen og klassetrin ikke må overstige seks timer, bortset fra ved særlige arrangementer. Begrænsningen på seks timer betyder, at undervisningen på en normal skoledag for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse ikke må strækkes ud over en tidsramme på fx kl eller kl Eleverne skal inden for disse rammer have de fornødne pauser. Fra 4. klassetrin gælder der ikke regler om et loft for den daglige undervisningstid. Det foreslås, at loftet hæves til syv timer for at give kommunerne mulighed for på de første klassetrin at give flere undervisningstimer, hvis det lokalt findes hensigtsmæssigt for at styrke fagligheden. Ændringen betyder, at undervisningen til og med 3. klassetrin kan udstrækkes fra fx kl eller kl Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4. Til nr. 5 ( 19 f, stk. 3) Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens 19 f, stk. 3, at undervisningsministeren fastsætter regler om 10. klasse-prøver. Efter den foreslåede bestemmelse i 19 f, stk. 3, 1. pkt., udvides den gældende bestemmelse, således at ministeren kan fastsætte regler om, at ombedømmelse af en prøve og omprøve kan resultere i en lavere karakter end den påklagede. nr. 3, og til dets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3. Til nr. 6 ( 19 h, stk. 3) Efter den foreslåede bestemmelse i 19 h, stk. 3, 3. pkt., kan skolens leder beslutte, at de sidste standpunkt-

12 12 skarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 2, samt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2. Til nr. 7 ( 24, stk. 4) Ifølge den gældende folkeskolelovs 24, stk. 4, træffer kommunalbestyrelsen beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af undervisningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen forventes at finde sted. Det foreslås at udskyde den nævnte frist for kommunalbestyrelsens beslutning til den 1. marts i det år, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5. Til nr. 8 ( 24 a, 4. pkt.) Ændringen er rent teknisk og begrundet i nedlæggelsen af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og den efterfølgende oprettelse af Indenrigs- og Socialministeriet. Til nr. 9 ( 25, stk. 7, og 34, stk. 3) Såvel den gældende bestemmelse i folkeskolelovens 25, stk. 7, om rullende skolestart, som den gældende bestemmelse i lovens 34, stk. 3, om aldersintegrerede klasser, indeholder et delegationsforbud, dvs. et forbud mod, at kommunalbestyrelsen delegerer sin beslutningskompetence til et udvalg eller forvaltningen. Det foreslås som et led i regeringens afbureaukratiseringsbestræbelser, at bestemmelserne ændres sådan, at der bliver mulighed for delegation til et udvalg eller den kommunale administration. Til nr. 10 ( 29, stk. 2) Det fremgår af den gældende folkeskolelovs 29, at man for at kunne forestå undervisningen i en børnehaveklasse skal have gennemført uddannelsen til pædagog, visse uddannelser af ældre dato eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger. Det fremgår endelig, at undervisningsministeren i særlige tilfælde kan fravige bestemmelsen. Der er en vis begrænset adgang til, at læreruddannede kan undervise i børnehaveklassen, nemlig inden for rammerne af såkaldt samordnet indskoling for børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin, jf. herved folkeskolelovens 25, stk. 3, og 30. Det foreslås, at kommunerne gives øget fleksibilitet vedrørende anvendelsen af personaleressourcerne i folkeskolen. Forslaget går ud på, at kommunalbestyrelsen ud over reglerne om samordnet indskoling får en almindelig adgang til at beslutte, at læreruddannede kan forestå undervisningsopgaver i børnehaveklassen, når det sker i samarbejde med den pædagoguddannede børnehaveklasseleder. Det er en betingelse, at der er tale om opgaver inden for lærernes kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Fx vil en læreruddannet med linjefag i dansk især kunne arbejde med børnenes tale- og skriftsprogsudvikling i børnehaveklassen. Beslutning efter den foreslåede bestemmelse vil indebære en fravigelse af forudsætningen vedrørende samordnet indskoling om, at også børnehaveklasseledere i et vist omfang skal varetage opgaver på de første to klassetrin ud over børnehaveklassen, når læreruddannede forestår undervisning i børnehaveklassen. Det forudsættes, undervisningen i børnehaveklassen - bortset fra på små skoler - fortsat overvejende skal forestås af en børnehaveklasseleder. Børnehaveklasselederne har i kraft af deres uddannelse særlige forudsætninger for at tilgodese de aktivitets-, organisations- og arbejdsformer, som indgår i børnehaveklassens undervisning. Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse, at de undervisningsopgaver, som den læreruddannede forestår i børnehaveklassen, skal foregå i et samarbejde med børnehaveklasselederen, og at opgaverne skal ligge inden for lærernes kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Samarbejde om undervisningen indebærer, at den læreruddannede og børnehaveklasselederen sammen planlægger og tilrettelægger undervisnings- og evalueringsaktiviteter samt de fastsatte lærings- og undervisningsmål, som undervisningen samlet set skal sigte imod, men behøver ikke at involvere samundervisning forstået som samtidig tilstedeværelse i klassen. Den enkelte skoleleder må sikre, at betingelserne iagttages i den konkrete organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. Hvis kommunalbestyrelsen samtidig med beslutningen om, at læreruddannede kan varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen, samtidig har fastlagt rammer for, hvilke opgaver der kan være tale om, skal rammerne være af en sådan karakter, at de efterlader et råderum for, at skolelederen kan træffe de konkrete ledelsesbeslutninger med udgangspunkt i sin faglige sagkundskab.

13 13 Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.6. Til nr ( 40, stk. 2, nr. 4, 40, stk. 3, og 44, stk. 2, nr. 1) Efter de foreslåede ændringer i 1, nr. 1, vil kommunalbestyrelsen kunne beslutte, at skolerne kan tilbyde obligatorisk undervisning på andre klassetrin end de klassetrin, der er fastsat i lovens 5, stk Der henvises nærmere til bemærkningerne hertil. Det foreslås i de nævnte bestemmelser, at kommunalbestyrelsen tillægges beslutningskompetencen til at fastsætte rammer for eventuel undervisning med udgangspunkt i de nævnte frihedsgrader. Det foreslås i overensstemmelse hermed, at der i lovens 40, stk. 2, indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om rammer for eventuelundervisning efter 5, stk. 5, jf. lovforslagets 1, nr. 11. Det medfører, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe en generel beslutning om, at skolerne i kommunen kan eller skal undervise i fag på andre klassetrin, jf. den forslåede 5, stk. 5, ligesom kommunalbestyrelsen kan vedtage overordnede retningslinjer for sådan undervisning, jf. den foreslåede 40, stk. 2, nr. 4. Kommunalbestyrelsen vil også kunne træffe en generel beslutning om, at skolerne ikke kan udbyde undervisning efter de foreslåede bestemmelser. Der kan også besluttes en ordning, hvorefter den enkelte skole skal søge kommunalbestyrelsen om godkendelse til at indføre konkrete undervisningsaktiviteter inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser, fx engelsk fra 1. klasse. At kommunalbestyrelsen tillægges beslutningskompetencen på området, har til formål at sikre, at de overordnede målsætninger for kommunens samlede skolevæsen kan fastholdes, herunder grundlaget for de økonomiske rammer. Det foreslås endvidere, at lovens 44, stk. 2, nr. 1, ændres, sådan at skolebestyrelsen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, fastsætter principper for sådan undervisning, jf. lovforslagets 1, nr. 13. Endelig foreslås det, jf. lovforslagets 1, nr. 12, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning, der igangsættes på andre klassetrin end dem, der er fastsat i lovens 5, stk. 5. Ved fastsættelse af den lokale læseplan forudsættes det, at der fx ved tidligere start på undervisning i sprogfag tages højde for, at eleverne er yngre. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1. Til nr. 14 ( 47 a, stk. 2) Der er tale om en ændring som konsekvens af, at der med lov nr. 534 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkeskolen blev indsat et stk. 6 i folkeskolelovens 40. Bestemmelsen, der foreskriver, at beslutninger om ansættelse af ledere og lærere træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. lovens 44, stk. 7, bør også gælde for styrelsen af regionernes undervisningstilbud efter lovens kapitel 7. Til nr. 15 ( 51, stk. 9) Det fremgår af den gældende folkeskolelovs 22, stk. 5, jf. 20, stk. 5, at en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud kan henvise elever til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise elever anbragt i anbringelsesstedet til specialundervisning i anbringelsesstedet. Det foreslås, at forældre til børn, der af kommunalbestyrelsen er henvist til specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller i anbringelsessteder, får mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af specialundervisningen for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Forslaget indebærer, at klagenævnet kan tage stilling til, om barnet får en undervisning på den sociale institution, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, dvs. at det, som klagenævnet skal tage stilling til, alene er, om undervisningen kan stå mål med folkeskolens undervisning. Fx skal folkeskolens fagrække følges, og det fastsatte minimumstimetal for folkeskolens undervisning skal opfyldes. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning skal derimod ikke tage stilling til den del af institutionens afgørelser, som er omfattet af reglerne om mulighederne for at klage til Det Sociale Nævn og Den Sociale Ankestyrelse. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.7. Til nr. 16 ( 51 a, stk. 1) Ændringen er begrundet i, at De Samvirkende Invalideorganisationer pr. 1. januar 2008 har skiftet navn til Danske Handicaporganisationer. Til nr. 17 ( 51 b) Det foreslås, at den myndighed, som har truffet afgørelsen, inden en klage over en sådan afgørelse behandles af Klagenævnet for vidtgående specialundervisning,

14 14 skal vurdere, om der er grundlag for at give helt eller delvist medhold i klagen. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Kan den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke give klager medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klagenævnet. Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager om genvurdering af klager, herunder regler om tidsfrister for genvurdering og videresendelse af klager. Ved udmøntning af bemyndigelsen vil der blive fastsat lignende regler som i i bekendtgørelse nr. 709 af 3. juli 2009 om retssikkerhed og administration på det sociale område, som senest ændret ved bekendtgørelse nr af 15. december 2009 med de afvigelser, der følger af de særlige forhold på klagenævnets område. Det vil blandt andet blive fastsat, at genvurdering normalt skal ske inden fire uger. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.8. Til nr. 18 ( 55 a) Efter den gældende folkeskolelovs 55 a kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolebestyrelsen godkende, at der gennemføres forsøg med at tilbyde eleverne tysk og fransk på 6. klassetrin. Som konsekvens af lovforslagets 1, nr. 1, foreslås det, at den gældende folkeskolelovs 55 a ophæves. Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 1. De forsøg, der er iværksat vil sammen med undervisning i tysk og fransk på lavere klassetrin end 7., der måtte blive igangsat efter en vedtagelse af lovforslaget, kunne indgå i eventuelle overvejelser om fremtidige ændringer af sprogundervisningen i folkeskolen. nr. 1 og 11-13, samt til dets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1. Til nr. 19 ( 57 a, stk. 3) Folkeskolelovens 57 a, stk. 3, angiver, hvilke organisationer m.v. der har ret til at indstille medlemmer til Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolerådet). Det foreslås at udvide antallet af rådsmedlemmer, der udpeges på grundlag af sådanne indstillinger, fra 20 til 21 ved som noget nyt at give Professionshøjskolernes Rektorkollegium indstillingsret. Skolerådet har til opgave at følge og vurdere samt rådgive undervisningsministeren om det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen og ungdomsskolen samt elevernes udbytte af undervisningen. Lærernes kvalifikationer er afgørende for kvalitetsudviklingen i folkeskolen. Det er væsentligt at få repræsenteret Professionshøjskolernes Rektorkollegium i Skolerådet for herved at sikre en større viden i Skolerådet om lærernes kvalifikationer. Til nr. 20 ( 57 a, stk. 3, nr. 14) Der henvises til bemærkningerne til 1, nr. 16. Til nr. 21 ( 57 b, stk. 2) Det fremgår af den gældende folkeskolelovs 57 b, stk. 2, 1. pkt., at formandskabet for Skolerådet inden den 1. marts skal afgive en årlig skriftlig beretning til undervisningsministeren om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen. Det foreslås, at fristen for at afgive beretning ophæves. For at sikre en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet med den årlige skriftlige beretning og drøftelsen i Skolerådet heraf fastsætter formandskabet selv, hvornår på året beretningen afgives til undervisningsministeren. Herved kan tidspunktet for afgivelsen af beretningen afpasses med, hvornår resultaterne af større nationale og internationale undersøgelser af kvalitetsudviklingen i folkeskolen offentliggøres. Til 2 Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. august 2010.

15 15 Gældende formulering Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Lovforslaget 1 Bilag 1 5. Stk. 5. Undervisningen kan i de enkelte fag tillige gives på højere klassetrin end fastsat i stk Stk. 6. Der gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og udtrykker elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. 14. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om folkeskolens afgangsprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om afgangsbevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på sær- I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages følgende ændringer: 1. 5, stk. 5, affattes således:»stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er nævnt i stk. 2-4, tillige kan gives på andre klassetrin inden for end fastsat i stk Undervisningen kan ikke træde i stedet for den undervisning i faget, der skal foregå på de i stk. 2-4, nævnte klassetrin. Hvis der på skolen gives undervisning efter 1. pkt., skal det sikres, at det er muligt at følge undervisning i faget, der er tilrettelagt alene ud fra, at der undervises på de klassetrin, der er nævnt i stk. 2-4.«2. I 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:»skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.«3. I 14, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter»om bedømmelse og karaktergivning,«:»om klager i forbindelse med prøver, om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter,«.

16 16 lige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge folkeskolens afgangsprøver for visse elever. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer og kan herunder fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at bedømme afgangsprøver i nærmere angivne fag. 16. Stk. 3. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime. Den højeste daglige undervisningstid for børnehaveklassen og klassetrin må ikke overstige 6 timer, bortset fra ved særlige arrangementer. 19 f. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om 10.-klasses-prøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene i de enkelte fag ved prøverne, indstilling til prøverne, prøvernes gennemførelse, hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, bedømmelse og karaktergivning, afgangsbevisernes udformning, sygeprøver samt om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om afholdelse af folkeskolens afgangsprøver, jf. 14, stk. 2, 1. pkt., for 10.-klasses-elever. 19 h. Stk. 3.For de fag, der er prøvefag, jf. 19 f, stk. 1, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der skal gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst to gange om året for 10.- klasses-forløb, der planlægges som helårsforløb. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Den sidste udta- 4. I 16, stk. 3, 2. pkt., ændres»6 timer«til:»syv timer«. 5. I 19 f, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter»bedømmelse og karaktergivning,«:»klager i forbindelse med prøver, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter,«. 6. Efter 19 h, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.:»skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.«

17 17 lelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. 24. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af undervisningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen forventes at finde sted. 24 a. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med ministeren for familie- og forbrugeranliggender nærmere regler herom og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen. 25. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde på et møde beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 1. eller 2. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en betingelse, at der er truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne klasser varetages af personale som nævnt i 30. Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 34. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 3, stk. 1, af pædagogiske grunde på et møde beslutte, at der skal gøres brug af individuel optagelse baseret på barnets alder (rullende skolestart) i aldersintegrerede klasser efter 25, stk. 7. Uanset beslutning om rullende skolestart skal det enkelte barn efter anmodning fra forældrene, jf. 54, optages ved skoleårets start. Beslutning efter 1. pkt. 7. I 24, stk. 4, 2. pkt., ændres»1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvor nedlæggelsen forventes at finde sted«til:»1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august«. 8. I 24 a, 4. pkt., ændres»ministeren for familie- og forbrugeranliggender«til:»indenrigs- og socialministeren«. 9. I 25, stk. 7,1. pkt., og 34, stk. 3,1. pkt., udgår»på et møde«.

18 18 træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 28. For at kunne varetage undervisning i klasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2 og 3, eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt. Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. Stk. 3. Forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er uddannet efter lovgivningen herom, kan varetage undervisning på klassetrin og i idræt, håndarbejde og hjemkundskab på de øvrige klassetrin. 29. For at kunne forestå undervisningen i en børnehaveklasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til pædagog eller en af de uddannelser, der er nævnt i 28, stk. 3, eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt I 29 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personale med uddannelse som nævnt i 28, stk. 1, kan forestå undervisningsopgaver i børnehaveklassen, når det sker i samarbejde med personale som nævnt i stk. 1. Det er en betingelse, at der er tale om opgaver inden for de pågældendes kompetence og uddannelsesmæssige forudsætninger.«

19 19 Stk. 2.Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde: 4) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisningen m.v. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf. 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde. 44. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, 47 a. Stk. 2. Bestemmelserne om styrelsen af kommunens skolevæsen i 40, stk. 2-5, og 41 med undtagelse af 40, stk. 2, nr. 3, gælder tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Det samme gælder bestemmelserne i 50 om betaling m.v., 51, stk. 6, om søskendemoderation m.v. og 53 om konfirmationsforberedelse. 11. I 40, stk. 2, nr. 4, indsættes efter»rammer for klassedannelsen,«:»eventuel undervisning efter 5, stk. 5,«. 12. I 40, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:»kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter 5, stk. 5.«13. I 44, stk. 2, nr. 1, indsættes efter»skoledagens længde,«:»eventuel undervisning efter 5, stk. 5,«. 14. I 47 a, stk. 2, 1. pkt., ændres»stk. 2-5«til:»stk. 2-6«. 51. (...) Stk. 3. Afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i henhold til 21, stk. 1, samt afgørelse om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. 54, stk. 1, indbringes for

20 20 Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. 51 a. Det samme gælder for afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning til specialskoler og specialklasser, jf. 20, stk. 2. Stk. 4. Afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialskoler eller i specialklasser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. 54, stk.1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. 51 a. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende for afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Stk. 8. Afgørelser i henhold til 21, stk. 3, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. 51 a. 51 a. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning nedsættes af undervisningsministeren. Formanden for nævnet skal være cand. jur. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra regionsrådene i forening, 2 medlemmer efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening) og 2 medlemmer efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år. For formanden og medlemmerne beskikkes stedfortrædere. 15. I 51 indsættes som stk. 9:»Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af specialundervisningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, jf. 20, stk. 5, og 22, stk. 5, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.«16. I 51 a, stk. 1, 3. pkt., ændres»de Samvirkende Invalideorganisationer«til:»Danske Handicaporganisationer«. 51 a. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning nedsættes af undervis-

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2009/1 LSF 120 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 075.72D.251 Fremsat den 29. januar 2010 af undervisningsministeren

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 124.27C.021 Fremsat den 31. oktober 2008 af undervisningsministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 180.44C.021 Fremsat den 25. marts 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen) Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 192 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 273 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 111 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.335.021 Fremsat den 29. januar 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut Lovforslag nr. L 149 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Danmarks Evalueringsinstituts

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2011/1 LSF 152 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: 006.14L.311 Fremsat den 11. april 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine

Læs mere

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål) I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, som ændret ved 13 i lov nr. 1746

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovtidende A 2013 Udgivet den 28. december 2013 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) VI MARGRETHE

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (Ophævelse af

Læs mere

Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv

Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv Uddannelsesudvalget L 112 - Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Januar 2009 Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse

Læs mere

Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling:

Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling: Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling: 2.2.1. Bedre mulighed for valgfag Gældende regler I dag har eleverne efter folkeskolelovens 9 mulighed for at vælge valgfag på

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser og lov om folkeskolen. Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser og lov om folkeskolen. Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. oktober 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser og lov om

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 128 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 128 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 128 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af folkeskoleloven

Forslag. Lov om ændring af folkeskoleloven Lovforslag nr. L xx Folketinget 2013-14 Udkast af 21. august 2013 Fremsat den xx 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af folkeskoleloven (Ophævelse af krav til

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Derudover er der generel opbakning til forslaget fra BKF, Børnerådet, DA, DI, Frie Grundskolers Fællesråd, Håndværksrådet, KL og Skolelederne.

Derudover er der generel opbakning til forslaget fra BKF, Børnerådet, DA, DI, Frie Grundskolers Fællesråd, Håndværksrådet, KL og Skolelederne. Uddannelsesudvalget L 111 - Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Januar 2009 Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af procedure for henvisning

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

OMTRYK. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat

OMTRYK. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat Fremsat den 26. marts 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v.

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v. Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven 2012/1 LSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 078.48L.391 Fremsat den 25. oktober 2012

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område. Lovforslag nr. L 58 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område. Lovforslag nr. L 58 Folketinget Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2009-10 Fremsat den 11. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Behandling

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.) Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling UDKAST September 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.) I lov om

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2016-17 Fremsat den 18. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler

Forslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler 2011/1 LSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 087.63K.391 Fremsat den 11. januar

Læs mere

Notat om delegation. Generelt om delegation

Notat om delegation. Generelt om delegation Departementet Afdelingen for Grundskole, Ungdoms- og Voksenuddannelser Notat om delegation Dette notat tager udgangspunkt i de beføjelser, der i folkeskoleloven udtrykkeligt er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009

Læs mere

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende

Læs mere

Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b

Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b Nærværende notat har til hensigt at skabe overblik over ministeriets vejledning om anvendelsen af folkeskolelovens 16 b om konvertering af undervisning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen 2007/2 LSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 27. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: 051.343.021 Fremsat den 28. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. 2013/1 LSF 100 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsministeriet, j.nr. 036.78R.351 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2017-18 Fremsat den 8. november 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Afskaffelse af

Læs mere

8. april 2014 Sags nr.: 104.53L.391. Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet og KL fra specialskoleledere

8. april 2014 Sags nr.: 104.53L.391. Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet og KL fra specialskoleledere Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner

Forslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner 2012/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. j.nr. 1207135 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Fremsat den xx. 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado) Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Fastsættelse af, at sagsbehandlingsfrister omfatter

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 2013/1 LSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 017.77P.391 Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine

Læs mere

Vedhæftet dette orienteringsbrev findes udover den nye prøvebekendtgørelse vejledninger til prøverne i idræt, madkundskab samt håndværk og design.

Vedhæftet dette orienteringsbrev findes udover den nye prøvebekendtgørelse vejledninger til prøverne i idræt, madkundskab samt håndværk og design. Til skolens leder Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Orientering om ny bekendtgørelse

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Kapitel 1: Indledning Det følger af folkeskolelovens 41, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, at kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø LBK nr 316 af 05/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/04685 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 104.53A.021 Fremsat den 31. marts 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Forslag. Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2011/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, sagsnr. 087.00K.391 Fremsat den 28. marts

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler

Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler LBK nr 159 af 08/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/01175 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13

Forslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13 Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13 Fremsat den 11. oktober 2012 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Martin Lidegaard, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler,

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Udkast 05.02.2015 Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen J.nr. 2011-0011843 Arbejdsmarkedsstyrelsen 16-08-2011

Arbejdsmarkedsstyrelsen J.nr. 2011-0011843 Arbejdsmarkedsstyrelsen 16-08-2011 Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 260 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen J.nr. 2011-0011843 Arbejdsmarkedsstyrelsen 16-08-2011 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

2012/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december Forslag. til

2012/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december Forslag. til 2012/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. 1207154 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN INDHOLDSFORTEGNELSE I. STYRELSEN AF KOMMUNENS SKOLEVÆSEN 1. Kommunalbestyrelsen...2 2. Skolebestyrelsen...3 3. Skolens leder...6 4.

Læs mere

Den interne skole på Bjerget

Den interne skole på Bjerget Den interne skole på Bjerget Jeg vender nu tilbage til sagen om undervisningen i Bjergets interne skole. Den 23. juni 2015 afgav jeg en foreløbig redegørelse i sagen, og den 28. august 2015 modtog jeg

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Sammenskrivning af lovbekendtgørelse nr.521 af 27. maj 1013, 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og 1 i lov nr. 1640 af 26.

Sammenskrivning af lovbekendtgørelse nr.521 af 27. maj 1013, 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og 1 i lov nr. 1640 af 26. Sammenskrivning af lovbekendtgørelse nr.521 af 27. maj 1013, 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013 Sammenskrivningen indeholder både de ændringer i lov nr. 1640, som

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

UDKAST 220113. Forslag

UDKAST 220113. Forslag Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST 220113 Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelsen

Læs mere