- et militært potentiale under udvikling

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/2001 OLG A. Biehl KN B. Bjørcklund KN D. H. Hansen UKLASSIFICERET - et militært potentiale under udvikling UKLASSIFICERET

2 FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/2001 Specialegruppe 16 OLG A. Biehl KN B. Bjørcklund KN D.H. Hansen UKLASSIFICERET ESDP et militært potentiale under udvikling Hvorfor vil EU i rammen af ESDP inden år 2003 have vanskeligt ved at opstille den nødvendige strategiske løftekapacitet til at løse alle Petersberg-opgaverne? Speciale UKLASSIFICERET 1

3 RESUMÉ Specialet tager udgangspunkt i problemformuleringen: Hvorfor vil EU i rammen af ESDP inden år 2003 have vanskeligt ved at opstille den nødvendige strategiske løftekapacitet til at løse alle Petersberg-opgaverne?. Ved det europæiske rådsmøde i Helsingfors i 1999 enedes EU-medlemslandene om en politisk og militær målsætning, hvorefter EU i år 2003 skulle være i stand til med 60 dages varsel at udsende en styrke på mand og opretholde denne styrke i mindst et år. Styrken skal kunne varetage Petersberg-opgaverne, som omfatter humanitære -, evakuerings-, fredsbevarende- og krisestyringsopgaver, herunder fredsskabelse. De iværksatte initiativer med henblik på at realisere de politiske og militære ambitioner vidner om, at der er politisk vilje tilstede til at markere europæisk sammenhold overfor USA og understøtte europæiske interesser med militære kapaciteter. Viljen blandt aktørerne til at anskaffe strategisk løftekapacitet er tilstede. Men de nuværende og planlagte anskaffelser er ikke tilstrækkelige til at imødekomme de politiske ambitioner, og sætter kun EU i stand til i begrænset omfang at optræde som selvstændig sikkerhedspolitisk aktør i f.m. Petersberg-opgaverne. De økonomiske konsekvenser i form af stigende forsvarsudgifter forventes at få stor indflydelse på den politiske villighed til yderligere materielanskaffelser. De militærstrategiske løftekapaciteter er næsten tilstrækkelige på transportfly-siden. Det største identificerede problemområde inden for strategisk løftekapacitet er RO/RO-kapaciteten. Der findes p.t. kun to britiske skibe, hertil kommer fire nye i 2004, hvilket samlet giver en kapacitet på seks stk. De to andre bidragsydere, Tyskland og Frankrig, har ingen planer om at anskaffe sig disse kapaciteter, hvilket får konsekvenser i f.m. deployering over større afstande. I betragtning af, at de planlagte anskaffelser kun dækker en begrænset del af det konstaterede behov, forudses EU at være afhængig af USA eller civil kontrahering mange år frem i relation til løsning af de hårde Petersberg-opgaver. Såfremt EU anvender NATO s doktriner om anvendelse af løftekapaciteter vil dette bidrage til udnyttelse af de tilrådighedværende kapaciteter mere fleksibelt og målrettet på grund af den ændrede ansvarsfordeling og tilvejebringelse af ressourcer. Samlet set tegner der sig et billede af et EU, der inden for strategisk løftekapacitet i relation til løsning af Petersberg-opgaverne, er begrænset af den rådige militære kapacitet. Dette forhold er p.t. dimensionerende for hvilke typer af Petersberg-opgaver, der kan iværksættes samt størrelsen af disse og det geografiske indsættelsesområde. Petersberg-opgaverne i relation til EU nærområde kan umiddelbart løses, hvilket også tildels er gældende for bløde Petersberg-opgaver i Mellemøsten og Afrika. Løsning af hårde Petersberg-opgaver i Mellemøsten og Afrika er ikke umiddelbart mulig, heller ikke på længere sigt, når de planlagte anskaffelser af militærstrategisk løftekapacitet er tilendebragt. Alternativet til dette vil enten være en erkendelse af, at EU kun kan løse de hårde opgaver, når disse relaterer sig til nærområdet eller, at der kontraheres med civile rederier om støtte. EU forventes således på kort sigt udelukkende at kunne optræde som autonom sikkerhedspolitisk aktør i f.m. evakueringsopgaver af EU-borgere i kriseopgaver. Dog vil EU kunne påtage sig en ledende rolle i f. m. en humanitær eller fredsbevarende opgave i det europæiske nærområde. På lang sigt forventes EU at komme til at spille en større regional rolle i f.m. løsning af alle Petersberg-opgaver i det europæiske nærområde, og en tilsvarende mindre rolle i f.m. løsning af Petersberg-opgaver udenfor det europæiske nærområde. UKLASSIFICERET 2

4 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 KAPITEL 1 - PROBLEMFORMULERING INDLEDNING EMNEDISKUSSION Tolkning af opgaveteksten Begrebsapparat OPGAVENS RELEVANS Tvivlsom amerikansk tilstedeværelse i Europa Europa et multipolært system Teknologiforskel mellem USA og Europa EU s manglende militære potentiale IDENTIFIKATION AF PROBLEMFELT OG OPSTILLING AF HOVEDTESE Problemfelt Hovedtese METODEOVERVEJELSER OG AFGRÆNSNINGER Ad underspørgsmål 1: Hvordan kan ESDP udvikle sig? Afgrænsning af underspørgsmål Delkonklusioner til underspørgsmål Ad USA Ad Frankrig Ad Storbritannien Ad Tyskland Ad Rusland Metode til besvarelse af underspørgsmål 1 vedrørende: Hvordan kan ESDP udvikle sig? Ad underspørgsmål 2: Hvilke Petersberg-opgaver kan EU løse i 2003? Afgrænsning af underspørgsmål Metode til besvarelse af underspørgsmål Ad underspørgsmål 3: Kan EU tilvejebringe den nødvendige kapacitet til udførelse af Petersberg-opgaverne? Afgrænsning af underspørgsmål Metode til besvarelse af underspørgsmål Overordnet metodik for specialet TEORI Neo-realisme Neo-realister og alliancer Neo-liberalisme Neo-liberale og alliancer Neo-realister kontra neo-liberale Valg af teori Neo-realistisk teori Forklaringsniveauer EMPIRI Ad Hvordan kan ESDP udvikle sig? Ad de store aktører Ad den neo-realistiske og neo-liberale skole PROBLEMFORMULERING UKLASSIFICERET 3

5 KAPITEL 2 - UDVIKLINGEN AF EU S SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK FRA MAASTRICHT TIL NU INDLEDNING FORMÅLET METODIK EUROPAS SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR Globalt plan Europæisk plan Ændrede krav til en europæisk sikkerhedsstruktur UDVIKLINGEN AF EUROPÆISK FORSVARSPOLITIK EFTER ANDEN VERDENSKRIG Vestunionen og Den Nordatlantiske Traktat Europahæren WEU REVITALISERINGEN AF WEU Rom-deklarationen Haag-platformen MAASTRICHT-TRAKTATEN Europas ændrede vilkår Den tyske genforening Aktørernes holdninger op til Maastricht Føderalister kontra Konføderalister Atlantikere kontra europæere USA Aktørernes udmeldinger op til Maastricht-konferencen REGERINGSKONFERENCEN PETERSBERG-OPGAVERNE FRA MAASTRICHT TIL BERLIN ( ) Krisestyring Udviklingen i det transatlantiske forhold BERLIN-KOMPROMISET FRA BERLIN TIL AMSTERDAM FRA AMSTERDAM TIL HELSINGFORS Storbritannien ændrer holdning Saint Malo Washington-topmødet Kosovo Køln juni HELSINGFORS DECEMBER SANTA MARIA da FEIRA, PORTUGAL Juni KAPACITETSBIDRAGSKONFERENCEN, BRUXELLES 20 NOV EU-TOPMØDE I NICE 7-9 DEC LANDE, SOM IKKE INDGÅR I BÅDE NATO OG EU Medlemmer af NATO, som ikke er EU-medlemmer EU-medlemmer, som ikke er medlem af NATO EU-medlemmer, som er medlem af NATO SAMMENFATNING KAPITEL 3 - DEN EUROPÆISKE FORSVARS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE UDVIKLING INDLEDNING FORMÅLET UKLASSIFICERET 4

6 3.3. METODIK UDVIKLINGEN AF ESDP EU FÅR POLITISK, ØKONOMISK OG MILITÆR MAGT Den politiske vilje Storbritannien Storbritanniens strategiske interesser Storbritanniens politik Delkonklusion vedr. Storbritannien Frankrig Frankrigs strategiske interesser Frankrigs politik Delkonklusion vedr. Frankrig Tyskland Tysklands strategiske interesser Tysklands politik Delkonklusion vedr. Tyskland EKSTERNE AKTØRER USA USA s strategiske interesser USA s politik Delkonklusioner for USA Rusland Ruslands strategiske interesser Ruslands politik Rusland og EU Rusland og Tyskland Delkonklusion for Rusland NATO Forholdet til NATO Storbritannien og NATO Frankrig og NATO Tyskland og NATO USA og NATO ØKONOMI VURDERING MILITÆR KAPACITET Tilmelding af styrker Vurdering DE INSTITUTIONELLE ARRANGEMENTER Politisk beslutningsapparat Involvering af 3. lande Vurdering PETERSBERG-OPGAVERNE Autonome EU-operationer EU-ledede operationer KONKLUSION KAPITEL 4 - REDEGØRELSE FOR PETERSBERG-OPGAVERNE OG MULIGE SCENARIER INDLEDNING FORMÅLET METODIK UKLASSIFICERET 5

7 4.4. DE OPERATIONSMÆSSIGE FORHOLD Mulige sikkerhedspolitiske scenarier DEN GEOGRAFISKE OPDELING Interessesfærer Den første cirkel Den anden cirkel Den tredje cirkel KONFLIKTTYPER SOM DEFINERET I PETERSBERG-OPGAVERNE Den konventionelle konflikt De intrastatslige konflikter KARAKTERISTIKA FOR DE ENKELTE TYPER AF FREDSSTØTTENDE OPERATIONER Konfliktforebyggende operationer Fredsskabende operationer Fredsbevarende operationer Fredspåtvingende operationer Fredsopbyggende operationer Humanitære operationer SAMMENFATNING KAPITEL 5 - REDEGØRELSE FOR DET DOKTRINÆRE GRUNDLAG INDLEDNING FORMÅLET METODIK NATO S LOGISTISKE PRINCIPPER NATO LOGISTISKE POLITIKKER FOR TRANSPORT Generelle politiker NATOS LOGISKTISKE DOKTRIN SAMMENFATNING KAPITEL 6 - REDEGØRELSE FOR LØFTEKAPACITET INDLEDNING FORMÅLET METODIK TRANSPORTFORMER OG DERES KARAKTERISTIKA Søtransport Jernbanetransport Flytransport Landevejstransport HVILKE LØFTEKAPACITETER RÅDER EU MEDLEMSLANDENE AKTUELT OVER Generelt Midler som EU s medlemslande har i organisationen Samlet løftekapacitet i tons Midler som EU-medlemslandene vil anskaffe på sigt Deployeringshastigheder Krav til løftekapacitet ved deployering af mand (15 brigader) Beredskab contra transportform SAMMENFATNING KAPITEL 7 - ANALYSE AF EU S BEHOV FOR LØFTEKAPACITETER UKLASSIFICERET 6

8 7.1. INDLEDNING FORMÅLET METODIK EU S BEHOV KONTRA NUVÆRENDE LØFTEKAPACITER DE DOKTRINÆRE FORHOLD Delkonklusion INDSÆTTELSESSCENARIERNE SCENARIO 1.a: FREDSSTØTTENDE OPERATION I AFRIKA SYD FOR SAHARA Sikkerhedspolitisk scenario Mandat Styrkesammensætning Host Nation Support Deployeringsplan Krav til løftekapacitet Delkonklusion SCENARIO 1.b: FREDSSTØTTENDE OPERATION PÅ BALKAN Sikkerhedspolitisk scenario Mandat Styrkesammensætning Host Nation Support Deployeringsplan Krav til løftekapacitet Delkonklusion SCENARIO 2.a: HUMANITÆR MISSION I AFRIKA SYD FOR SAHARA Sikkerhedspolitisk scenario Mandat Militært/humanitært aspekt Styrkesammensætning Deployeringsplan Host Nation Support Krav til løftekapacitet Delkonklusion SCENARIO 2.b: HUMANITÆR MISSION I MELLEMØSTEN Sikkerhedspolitisk scenario Mandat Militært/humanitært aspekt Styrkesammensætning Deployeringsplan Host Nation Support Krav til løftekapacitet Delkonklusion SCENARIO 2.c: HUMANITÆR OPERATION PÅ BALKAN Sikkerhedspolitisk scenario Mandat Militært/humanitært aspekt Styrkesammensætning Deployeringsplan Host Nation Support Krav til løftekapacitet Delkonklusion UKLASSIFICERET 7

9 7.12. SCENARIO 3: HUMANITÆR EVAKUERINGSOPERATION I AFRIKA SYD FOR SAHARA Sikkerhedspolitisk scenario Mandat Styrkesammensætning Deployeringsplan Host Nation Support Krav til løftekapacitet Delkonklusion ANALYSE AF EU S NUVÆRENDE MULIGHEDER I OPERATIONSRADI- US OG STYRKE Delkonklusion EU S FREMTIDIGE MULIGE OPERATIONSRADIUS OG STYRKE Økonomiske konsekvenser KONKLUSION KAPITEL 8 - KONKLUSION KAPITEL 9 - PERSPEKTIVERING INDLEDNING FORMÅLET ESDP S UDVIKLING FREM TIL ÅR Aktørerne og ESDP s udvikling Petersberg-opgaverne Behov for udvikling af EU-doktrin EU-anskaffelser og forholdet til NATO/USA LANGSIGTET PERSPEKTIVERING Aktørerne og ESDP udvikling EU-anskaffelser og forholdet til NATO/USA Petersberg-opgaverne Behov for udvikling af EU-doktrin Tillæg A: Tillæg B: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bibliografi. Analysemodel. Typer af Petersberg-operationer. FUSP efter Amsterdam. ESDP-beslutningsprocedure. Den geografiske opdeling. Geografiske indsættelsesområder. Udregningseksempel vedr. antal RO/RO-skibe til diverse missioner. UKLASSIFICERET 8

10 KAPITEL 1 PROBLEMFORMULERING 1.1. INDLEDNING. Helsingfors-topmødet i december 1999 er, med beslutningen om at oprette en udrykningsstyrke på mand, et vendepunkt for Den Europæiske Unions sikkerhedspolitik. 1 De vesteuropæiske landes sikkerhed var under den kolde krig tæt knyttet til og afhængig af samarbejde med USA. Samtidig lagde den kolde krig en dæmper på potentielle konflikter i det europæiske område, hvilket ikke gjorde det nødvendigt for Europa at kunne handle selvstændigt på det sikkerhedspolitiske eller forsvarsmæssige område. Efter den kolde krigs afslutning er verdens sikkerhedspolitiske landskab fuldstændigt forandret, men visse forhold er ligeså aktuelle i dag som før den kolde krigs afslutning. Efter den kolde krigs afslutning opstod der ustabilitet i det europæiske område og i Golfen. USA var den dominerende nation i FN-koalitionen mod den irakiske invasion i Kuwait. Ligeså afhængig af USA s militære kapacitet som de europæiske stater var i Golfkrigen, var de også under gennemførelsen af operation Allied Force i Kosovo. Som et resultat af den tydelige amerikanske dominans og en europæisk begrænset evne til selv at løse konflikten, er spørgsmålet om et europæisk militært samarbejde samt styrkelsen af udenrigspolitikken blevet aktualiseret. I sidste halvdel af 1990 erne har flere europæiske politikere talt positivt for, at EU skulle skaffe sig en samlet kapacitet til håndtering af kriser. Det vil sige ikke bare politiske og økonomiske midler, men også en evne til at kunne agere med militære midler. Nærværende er en redegørelse af udviklingen af European Security and Defence Policy (ESDP) samt en analyse af EU forudsætninger og muligheder for at kunne optræde som selvstændig aktør med militære midler år 2003 specielt med fokus på strategisk løftekapacitet. For at kunne analysere dette, skal en række forhold imidlertid afklares. I den forbindelse kan der indledningsvis stilles tre overordnede spørgsmål? Hvilken europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik, er p.t. under etablering? Hvor omfattende vil den blive? Hvordan skal det militære EU-samarbejde indrettes? Hvilke scenarier? Hvilke mål skal være opfyldt for, at EU har strategisk løftekapacitet til udsendelse af en styrke på mand i et år? For at kunne besvare ovenstående spørgsmål, er det nødvendigt at foretage flere undersøgelser og analyser. Specialet er opbygget omkring redegørelse, analyse, vurdering, konklusion og perspektivering. Redegørelsen udgør fundamentet i specialet og vil omfatte: Den europæiske sikkerhedspolitiks, herunder ESDP, udvikling frem til årsskiftet 2000/2001. Herunder beskrives Europas dominerende aktørers målsætninger og interesse i forbindelse med dannelsen af en EU sikkerheds- og forsvarsstruktur. Petersberg-opgaverne. Analysen vil med baggrund i det ovenstående vise, hvordan sikkerheds- og forsvarspolitikken (EU s politiske vilje, økonomi og militære evne) kan udvikle sig. Der vil 1 Lykke Friis (DUPI) Fra København til Kosovo-EU,s udvidelse efter Helsingfors topmødet. UKLASSIFICERET 9

11 endvidere blive fokus på en succesfuld/ikke succesfuld udvikling af ESDP med hensyn til opfyldelse af Head Line Goal 2 og Collective Capability Goals EMNEDISKUSSION. Titel med undertekst er givet af Forsvarsakademiet (FAK). Specialegruppens hensigt med dette kapitel er at opstille hoved- og hjælpespørgsmål i relation til den stillede opgave. Ligeledes er det gruppens hensigt at komme fra opgavetekst til en fyldestgørende problemformulering. Dispositionen for emnediskussionen er følgende: Tolkning af opgaveteksten. Opgavens relevans. Identifikation af problemfelt og opstilling af hovedtese. Metodeovervejelser og afgrænsning Teori. Empiri. Opstilling af problemformulering Tolkning af opgaveteksten. Titlen for specialet er: ESDP et militært potentiale under udvikling med tilhørende undertekst: Udviklingen af ESDP indebærer krav om hurtig indsættelse af op til mand i et år i et kriseområde. Men udviklingen indenfor strategisk løftekapacitet synes ikke at følge med EU s militære udvikling. Ad: ESDP et militært potentiale under udvikling. Specialet tager udgangspunkt i udviklingen af EU s sikkerheds- og forsvarspolitik fra Maastricht-traktaten december 1991 til Nice-topmødet december I relation til europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik findes to begreber: ESDP, som beskæftiger sig med den sikkerheds- og forsvarspolitiske udvikling i EU og ESDI, som beskæftiger sig med den Europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske udvikling i NATO. ESDP er den udviklingsproces, som eventuelt kan lede frem til dannelsen af en europæisk sikkerheds- og forsvarsstruktur. Denne proces involverer også lande som kun er medlem af den ene eller den anden organisation eller ingen af dem (EU, NATO). Disse landes indbyrdes forhold til de to organisationer vurderes at have betydning for, hvordan ESDP videreudvikler sig. Ad: Udviklingen af ESDP indebærer krav om hurtig indsættelse af op til mand i et år i et kriseområde. Specialet tager udgangspunkt i WEU-ministermøde i Petersberg juni 1992, hvor det blev besluttet, at WEU-styrker ikke blot skulle varetage forsvaret af medlemslandenes territorier, men også skulle kunne indsættes i humanitære opgaver, evakueringsopgaver, fredsbevarende opgaver og krisestyringsopgaver, der involverer kamptropper herunder fredsskabelse. Opgaverne fik den samlede betegnelse Petersberg-opgaverne. Denne betegnelse er siden blevet overtaget af EU. 2 EU skal i år 2003 være i stand til med 60 dages varsel at udsende en styrke på mand, og opretholde denne styrke i mindst et år. 3 Kommando og kontrol, efterretningsvirksomhed og strategisk løftekapacitet. UKLASSIFICERET 10

12 Ved Det Europæiske Råds møde i Helsingfors i december 1999, enedes man om et Head Line Goal, hvorefter EU i 2003 skulle være i stand til med 60 dages varsel at udsende en styrke på mand, og opretholde denne styrke i mindst et år. Ad: Men udviklingen indenfor strategisk løftekapacitet synes ikke at følge med EU s militære udvikling. På det ovennævnte møde enedes man endvidere om, at der udvikles Collective Capability Goals ; i første omgang mht. efterretningsvirksomhed, strategisk transport og kommando og kontrol. Der blev givet tilsagn om, at ikke-eu lande ville kunne bidrage til virkeliggørelsen af de opstillede mål Begrebsapparat. Her opstilles specialegruppens definition på de vigtigste anvendte begreber: Sikkerhedspolitik. Sikkerhedspolitik er den sammenfattende betegnelse for en stats politisk styrede aktiviteter, der skal sikre, at statens målsætninger kan realiseres, også hvor staten trues af andre aktører, især andre stater i det internationale system. 4 Det brede sikkerhedsbegreb er en del af indenrigs- og udenrigspolitikken og omfatter militære, politiske, økonomiske, samfunds- og miljømæssige forhold. 5 En europæisk sikkerhedsstruktur. Opbygningen af ét eller flere europæiske organer, som på det militære og politiske niveau kan træffe sikkerhedspolitiske beslutninger og gennemføre militære operationer. Forsvarspolitik. Dækker over den rent militære del af sikkerhedspolitikken. Udenrigspolitik. 6 Refererer til den enkelte stats politik i relation til det internationale system. Krise. En krise er en situation, der opstår uventet, truer højt prioriterede værdier, og hvor beslutningstagerne kun har kort tid at handle i. Krisestyring med militære midler. Omfatter aktion fra styrkedemonstration til aktiv våbenindsats. NATO-aktiver. Ressourcer i NATO, som kan udnyttes af EU, når NATO har taget beslutning herom. Det er således ressourcer som NATO-medlemmer, der ikke er EU-medlemmer, disponerer over, samt NATO fælles aktiver, såsom Airborne Warning and Control Systems (AWACS). The Defence Capabilities Initiative (DCI) som blev annonceret af de allierede ved Washington-topmødet 1999 kan blive en nøglefaktor i forstærkelsen af de europæiske forsvarskapabiliteter. 7 De ressourcer, som 4 Tilpasset fra Nils Andrén: Säkerhetspolitik analyser och tillämpninger,p Ole Wæver: What is security?, p Teorier om international politik, DUPI, p.9. 7 Målet med DCI er at styrke militær kapabiliteter hos alle allierede og ikke kun hos europæerne. Mange af de identificerede behov i DCI har overlap med Collective Capabilities Goals, som de europæiske allierede må tage stilling til ved udviklingen af EU udrykningsstyrke, specielt den strategiske løfteka- UKLASSIFICERET 11

13 tilhører stater med medlemskab i både NATO og EU, omfattes ikke af begrebet NATO-aktiver. Selvstændig international aktør. En aktør som har evnen at forene interesser og træffe beslutning om at gennemføre og lede krisestyringsoperationer med militære midler. Strategisk løftekapacitet. Omfatter strategisk løftekapacitet med fly og skibe. Specialegruppen har valgt at definere strategisk løftekapacitet udfra formålet med den enkelte opgave. Således at de midler der anvendes til deployering af styrker til et missionsområde skal betragtes som strategiske, hvorimod de midler der anvendes til deployering af styrker indenfor et missionsområde er at betragte som taktiske OPGAVENS RELEVANS. Specialets relevans og aktualitet er i øjeblikket særdeles oplagt. Indtil murens fald var der ringe ønske om fra de europæiske medlemmer af NATO at opbygge et europæisk militært samarbejde uden USA s deltagelse. Det amerikanske styrkebidrag skulle sikre sikkerheden og stabiliteten i Europa. Under Kosovo-krisen blev det ligeledes åbenbart for både Europa og USA, at Europa manglede evne til at handle uden bistand fra USA. En anden og ikke uvæsentlig årsag er USA s klare melding om, at Europa i højere grad skal være i stand til at klare sikkerhedspolitiske kriser i deres egen baggård. 8 Endvidere mente amerikanerne, at byrderne burde fordeles mere ligeligt mellem USA og Europa, således at det ikke var USA der altid trak det største læs - det såkaldte Burden Sharing -princip Tvivlsom amerikansk tilstedeværelse i Europa. Det er p.t. uklart, på grund af den nye amerikanske præsident, hvorvidt USA fortsat vil opretholde sit nuværende engagement i Europa. På lang sigt har USA formentlig et motiveret ønske om ikke at blive involveret i økonomisk bekostelige og belastende sikkerhedspolitiske opgaver i Europa specielt hvor der ikke er vitale amerikanske interesser på spil. I den sammenhæng spiller USA s indenrigspolitiske forhold en særlig rolle, idet der ikke i samme grad som tidligere synes at være politisk opbakning til et kostbart engagement i Europa Europa et multipolært system. Under den kolde krig var verden præget af et bipolært system. NATO planlagde sine aktiviteter på en potentiel væbnet konflikt mellem NATO og Warszawapagten (WA- PA). Efter den kolde krigs ophør er polariteten ændret til at være unipolært globalt og multipolært regionalt i Europa, hvilket har betydet at fokus ligeledes er ændret for staterne og organisationerne i det internationale system Teknologiforskel mellem USA og Europa. USA s teknologiforspring har allerede vist sig i en svigtende interoperabilitet 9 mellem USA og europæiske nationer, som i NATO har vist sig på det våben- og informationsteknologiske område. Dette vil kunne minimere europæernes evne til at udføre en pacitet. For at opfylde DCI og Collective Capability Goals kræves en substantiel omstrukturering af forsvar og stigning i forsvarsbudgettet i mange NATO-lande. 8 Jane s Weekly Defence, 14 June 2000, p Ved interoperabilitet forstås militære enheders og materiels evne til at virke sammen. UKLASSIFICERET 12

14 række centrale funktioner i militære operationer sammen med USA. Det kan føre til, at kun USA vil være i stand til at handle effektivt, med mindre udviklingen af en europæisk sikkerheds- og forsvarsidentitet foreløbigt fastholdes i en allianceramme, hvor europæiske aktioner kun kan finde sted under anvendelse af NATO-aktiver EU s manglende militære potentiale. Det blev tydeligt bevist under Kosovo-krisen, at EU mangler militært potentiale. EU har til gengæld den fornødne økonomiske styrke til at påtage sig en større regional rolle. Spørgsmålet er, om EU har den politiske vilje til at øge det militære potentiale IDENTIFIKATION AF PROBLEMFELT OG OPSTILLING AF HOVEDTESE. Siden EU-topmødet i december 1999 har embedsmænd fra de 15 EU-lande forhandlet om, hvordan EU-samarbejdet skal indrettes. På topmødet var der bred enighed blandt EU s medlemslande om udviklingen af en europæisk forsvarsdimension. Ambitionen var, at dette arbejde i realiteten skulle afsluttes december 2000 i forbindelse med det ordinære EU-topmøde i Nice. Der er en lang række uafklarede politiske problemer, blandt andet hvilken forbindelse, der skal være mellem EU og de europæiske NATO-lande Norge, Island og Tyrkiet, der ikke er medlemmer af EU. Opgaver, som EU skulle kunne løse, er defineret som Petersberg-opgaverne. Der er imidlertid ikke defineret et geografisk område. Det skal endvidere sikres, at EU råder over tilstrækkelig transportkapacitet (fly og flåde). Den nuværende europæiske strategiske militære kapacitet er begrænset, og det vil sandsynligvis tage en del år før en sådan er tilvejebragt. Forventningen i Bruxelles er, at der blandt stats- og regeringscheferne er enighed om målet, men at viljen til at stille med den nødvendige økonomi, teknologi og mandskab er begrænset Problemfelt. Blandt de europæiske lande er der en manglende politisk vilje til at anvende store summer på udvikling af militært materiel. Det er næppe realistisk at forestille sig, at Europa vil ofre pengene til opbygning af en europæisk militær kapacitet, så længe EU gennem ESDI har mulighed for at låne ressourcerne fra NATO. Det er ligeledes et spørgsmål, hvorvidt europæiske politikere vil afsætte midler eller omdisponere ressourcer fra traditionelle territorialforsvarsopgaver til løsning af Petersbergopgaver Hovedtese. Som følge af ovenstående fremsættes flg. hovedtese: EU vil ikke i rammen af ESDP inden år 2003 have mulighed for at opstille den nødvendige strategiske løftekapacitet til at løse Petersberg-opgaverne METODEOVERVEJELSER OG AFGRÆNSNINGER. For at kunne analysere og besvare hovedtesen må følgende underordnede spørgsmål besvares: 1. Hvordan kan ESDP udvikle sig? 2. Hvilke Petersberg-opgaver forestiller EU sig at kunne løse i 2003? 10 Jane s Weekly Defence, 14 June 2000, p. 63. UKLASSIFICERET 13

15 3. Kan EU tilvejebringe den nødvendige militære kapacitet til at udføre Petersbergopgaverne? Ad underspørgsmål 1: Hvordan kan ESDP udvikle sig? Den eksisterende sikkerhedspolitiske situation beskrives kort. De dominerende aktører og problematikken omkring EU-lande, som ikke er NATO lande, NATO-lande som ikke er EU-lande og europæiske lande, som hverken er EU- eller NATO-lande. Der gennemføres en analyse af og sammenligning af de forskellige aktørers målsætning. Det er i denne sammenhæng vigtigt at beskrive de dominerende aktørers interesser og holdninger, da EU inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik stadig fungerer som en mellemstatslig organisation. Den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik er endnu ikke institutionaliseret i EU, hvorfor aktørerne spiller en afgørende rolle Afgrænsning af underspørgsmål 1. Det er en generel vurdering, at det først og fremmest er de store nationer i NATO og EU, der tegner udviklingen i ESDP. Det vurderes, at de store aktører udgøres af USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien. På baggrund af de britiske udmeldinger, lykkedes det på det fransk-britiske topmøde i Saint Malo december 1998, at opnå enighed om en erklæring om europæisk forsvar. Erklæringen lagde op til, at der i EU skulle udvikles en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Det fransk-britiske initiativ blev hilst velkomment, specielt af Tyskland. På topmødet i Helsingfors December 1999 enedes man om, at der skal udvikles Collective Capability Goals i første omgang mht. kommando og kontrol, efterretningsvirksomhed og strategisk løftekapacitet. Af disse vil specialet kun omhandle strategisk løftekapacitet. Rusland medtages som aktør, idet EU af Rusland betragtes som en mulig modpol til USA s hegemoni inden for det politiske og økonomiske område. ESDP omhandler et militært og civilt samarbejde. Specialet vil kun omhandle det militære arbejde Delkonklusioner til underspørgsmål 1. Der redegøres for hvorledes USA, Frankrig, Storbritannien og Tyskland forholder sig til udviklingen af ESDP. Der redegøres for Ruslands holdning til udviklingen af ESDP Ad USA. Der redegøres for, hvordan USA forholder sig til ESDP og hvilken betydning en mulig øget amerikansk isolationisme kan få for udviklingen af ESDP Ad Frankrig. Frankrig er qua sin politiske og militære magt sammen med briterne primus motor i f.m. implementeringen af ESDP. Der redegøres for Frankrigs holdning til ESDP, for at kunne inddrage dette aspekt i analysen af, hvilken kapacitet 11 og kapabilitet 12 ESDP vil kunne få i fremtiden. 11 Fysiske militære aktiver. 12 Evnen og viljen til at gennemføre militære operationer. UKLASSIFICERET 14

16 Ad Storbritannien. Storbritannien er i besiddelse af både kapacitet og kapabilitet til at forfølge sine hensigter med militær magt. Storbritannien er traditionelt internationalistisk indstillet og har ved flere lejligheder deltaget i operationer i udlandet. Den britiske premierminister Tony Blair har indført en ny stil i britisk sikkerhedspolitik ved at være en varm fortaler for dannelsen af et militært stærkt EU. Der redegøres for, hvordan Storbritannien forholder sig til ESDP Ad Tyskland. Tyskland vurderes at tillægge samarbejdet i NATO større betydning end udviklingen af ESDP. Dette kan få afgørende betydning for udformningen af ESDP. Ligeledes vil det faktum, at Tyskland økonomisk er en af de største magter i verden, få en betydning for udviklingen af ESDP. Det vurderes, at man fra tysk side vil søge at bevare et godt forhold til Rusland. Tyskland har traditionelt taget hensyn til Rusland i sin udenrigspolitik, 13 hvilket kan få indflydelse på Tysklands holdning til udviklingen af ESDP. Der redegøres for, hvordan Tyskland forholder sig til ESDP Ad Rusland. Det nye russiske udenrigspolitiske koncept 14 giver udtryk for at dannelsen af EU s militær-politiske dimension bør vies særlig opmærksomhed. Der redegøres for, hvordan Rusland forholder sig til udviklingen af ESDP Metode til besvarelse af underspørgsmål 1 vedrørende: Hvordan kan ESDP udvikle sig? Der gives som ovenfor nævnt en redegørelse for de medvirkende aktører. Derefter gennemføres en modernistisk interessentanalyse 15 (se modellen), hvor ingen af aktørerne er centralt placeret, men påvirkes af de øvrige aktører i systemet samtidig med, at den enkelte aktør påvirkes indefra af sine egne subsystemer ( indenrigspolitiske forhold ) 16. Samtidig giver modellen mulighed for at beskrive, hvad hver enkelt aktør bidrager med, og hvad de forventer at få igen. De enkelte aktører bidrager med nogle militære kapaciteter og forventer samtidig at få indflydelse på sikkerhedsvilkårene i Europa. USA ESDP NATO Frankrig Storbritannien Tyskland 13 Vurdering i forbindelse med sikkerhedspolitisk seminar på FAK feb The Foreign Policy Concept of the Russian Federation, June 28, 2000, p Ledelse og Uddannelse, pp Hatch, M.J.:Organization Theory-Modern, Symbolic and postmodern perspectives, p UKLASSIFICERET 15

17 Ad underspørgsmål 2: Hvilke Petersberg-opgaver kan EU løse i 2003? På WEU-ministermøde i Petersberg i juni 1992 blev det besluttet, at WEU styrker ikke blot skulle varetage forsvaret af medlemslandenes territorier, men også skulle kunne indsættes i humanitære opgaver, evakueringsopgaver, fredsbevarende opgaver og krisestyringsopgaver herunder fredsskabelse. Opgaverne fik betegnelsen Petersberg-opgaverne, en betegnelse, der siden er blevet overtaget af EU. Ved Maastricht-traktatens underskrivelse i 1997 blev det slået fast, at de opgaver, som vil være relevante for EU er Petersberg-opgaverne og altså ikke territorialt forsvar. I formuleringen af Petersberg-opgaverne, er der ikke fastslået en geografisk afgrænsning. De internationale brandpunkter er nødvendigvis ikke lige udenfor Europas grænser. EU og dets medlemsstater har interesser overalt i verden. Af dette følger et ansvar for at reagere. EU må som subregional aktør være forberedt på at yde mere hjælp til FN i f.m. håndtering af kriser og tage et større selvstændigt regionalt ansvar uafhængigt af USA Afgrænsning af underspørgsmål 2. Udfra hovedtesen vurderes det, at alle Petersberg-opgaverne ikke vil kunne løses. Løsning af de hårde opgaver 17 er betinget af en asymmetrisk krigsførelse pga. enhedens begrænsede størrelse ( mand) og sammensætning (multinationalt). Det er derfor mest nærliggende, at det er løsningen af de bløde opgaver, som vil få prioritet. De bløde opgaver er defineret som humanitære og fredsbevarende opgaver. Det geografiske område begrænses af, at en eventuel global magtprojektion vil kræve urealistiske store økonomiske investeringer i tilvejebringelse af løftekapacitet mv. eller betinge lån af kapaciteter fra NATO, hvilket reelt vil sige USA, der så lige så godt selv kunne deltage. Det ses derfor ikke som en mulighed for EU på kort sigt at kunne indfri eventuelle ambitioner i den retning. Som følge heraf vil et indsættelsesområde begrænse sig til det europæiske nærområde, omfattende det europæiske fastland, Mellemøsten og Afrika syd for Sahara, jf. bilag 4 og Metode til besvarelse af underspørgsmål 2. Der redegøres for og analyseres hvilke Petersberg-opgaver, der kan løses i år Ad underspørgsmål 3: Kan EU tilvejebringe den nødvendige kapacitet til udførelse af Petersberg-opgaverne? WEU udarbejdede en oversigt over aktiver, som var til rådighed for europæiske krisestyringsoperationer. Denne Special Report afsluttedes i efteråret Konklusionen var, at WEU numerisk set rådede over tilstrækkeligt mange styrker til at kunne gennemføre alle typer Petersberg-opgaver. For at kunne opretholde en styrke på mand kræves tre gange så mange, svarende til ca mand for at kunne understøtte en operation. 18 Imidlertid er der dog en række mangler, som kan skabe tvivl om evnen til at gennemføre en vanskeligere Petersberg-opgave. Manglerne er som tidligere nævnt indenfor strategisk løftekapacitet, efterretning og kommando og kontrol. Tilvejebringelse af den strategiske løftekapacitet kan ske gennem en forøgelse af forsvarsbudgetterne og ved omprioritering fra territorialforsvar til Petersberg-opgaverne. Ligeledes 17 Se bilag 1: Typer af Petersberg-operationer. 18 NATO Nyt nr. 3/2000, p.7. UKLASSIFICERET 16

18 må der skabes mulighed for multinationalt samarbejde indenfor specielle områder (løftekapacitet, efterretningsvirksomhed, kommando og kontrol) Afgrænsning af underspørgsmål 3. Strategisk løftekapacitet omfatter fly- og flådekapacitet til deployering, vedligeholdelse og tilbagetrækning. I krigsføringens kredsløb er sammenhængen mellem de enkelte elementer af stor betydning for det militære magtapparats effektivitet. En udvikling inden for et af elementerne vil påvirke de øvrige. Derved skaber ubalancen mulighed for udvikling samtidig med, at den udgør en risiko, fordi et ikke afbalanceret militært instrument kan medføre en manglende evne til at opnå de fastsatte mål. Krigsføringens kredsløb er afbilledet nedenfor. DOKTRIN ORGANISATION TEKNOLOGI Da EU og hermed ESDP p.t. ikke har noget koncept, forudsættes det, at NATO s koncept vil blive anvendt. Dette betyder, at NATO doktriner for logistik og løftekapacitet vil blive overført i ESDP-regi og ligge til grund for den videre redegørelse og analyse. Elementerne i krigsføringens kredsløb kan ikke betragtes isoleret. Indholdet heraf afspejler i stort omfang struktur og udviklingsniveau i den samfundsmæssige kontekst. Her er især den civile og politiske udvikling og forandring af betydning. Ændringen af den civile RO/RO kapacitet i retning af containerbaserede skibe er et eksempel på dette. Formålet med specialet er at undersøge, hvordan EU s reaktionsstyrkers behov for løftekapacitet vil kunne imødekommes, således at disse kan deltage i Petersbergopgaverne. Det betyder, at specialet beskæftiger sig med kapaciteter og ikke den teknologi, som ligger bag kapaciteterne. Som en naturlig følge af ovenstående forudsættes det, at teknologien vil kunne tilpasses de ændrede opgaver. Hvad angår organisation, vil specialet kun se på denne i f.m. opgørelse af hvilke kapaciteter, der rådes over i Storbritannien, Frankrig og Tyskland, samt hvilke EU kan forvente at få tilført udefra Metode til besvarelse af underspørgsmål 3. Der redegøres og analyseres ved hjælp af scenarier for, hvad der kræves af strategisk løftekapacitet til deployering og genforsyning af en styrke på mand i et år i relation til identificerede Petersberg-opgaver og geografiske indsættelsesområder. Redeployering behandles ikke udfra den betragtning, at kan styrken deployeres, kan den i princippet også redeployeres med minimum med de samme midler, som var afsat til af gennemføre deployeringen Overordnet metodik for specialet. For at visualisere specialets opbygning anvendes en konstrueret model jf. tillæg B. UKLASSIFICERET 17

19 1.6. TEORI. Dette afsnit handler om de overordnede teoriovervejelser. Specialegruppen har primært anvendt teoretikere indenfor international politik 19 til at få begrebsapparatet på plads og til at finde nogle anvendelige modeller og metoder for analysen. Udgangspunktet har altså været at anvende IP-teoretikerne til at skabe fundamentet for en selvstændig undersøgelse Neo-realisme. Neo-realismen siger grundlæggende, at internationalt samarbejde er problematisk fordi: Staterne er de eneste eller afgørende aktører. Staterne er rationelt handlende enhedsaktører. Staterne balancerer: I multipolært system ved skiftende alliancer I bipolært system gennem oprustning Staternes udenrigspolitik er bestemt af ønsket om at afbalancere den stærkeste stat i systemet. Det er de store stater, der afgør, hvordan systemet fungerer. De relative gevinster (hvad får jeg ud af samarbejdet) og ikke absolutte (hvem får mest ud af samarbejdet) gevinster er afgørende for statens sikkerhed. Magtstræb bestemmer staternes politik. Kun magtbalance begrænser staternes magtstræb. Sikkerhedspolitik og folkeret er vigtigst. Internationale organisationer har kun marginal rolle. Polariteten i det internationale system er afgørende. Andre stater vil snyde. Egen kapacitet må ikke styres af andre stater eller institutioner. Anarki som grundlag for international politik Neo-realister og alliancer. Neo-realismens syn på alliancer: Instrument for afbalancering af andre staters truende kapacitet. Beslutning om medlemskab ud fra afvejning af gevinster og omkostninger (sikkerhed/handlefrihed). Sammenholdet afhænger af medlemmernes kalkuler over gevinst og omkostninger. Alliancer i multipolære systemer er mindre stabile end i bipolære systemer. Konklusion: Alliancer forsvinder, når den trussel, der førte til deres oprettelse, forsvinder Neo-liberalisme. Neo-liberalismen siger, at institutioner spiller en rolle fordi: De ændrer staternes præferencer. De påvirker forventningerne til andre staters adfærd. De gør det lettere at forudsige andre staters adfærd. De øger mulighederne for absolutte gevinster. De mindsker betydningen af relative kapacitetsforskelle. Staterne er ikke de eneste aktører. 19 Også benævnt IP-teoretikere. UKLASSIFICERET 18

20 Staten er ikke en enhedsaktør (samfundet er andet og mere end staten). Sikkerhedspolitik er ikke det eneste, velfærd er væsentligt. Økonomiske og andre relationer på tværs af landegrænser spiller afgørende rolle. Der hersker gensidig afhængighed (interdependens). Samspillet med andre er vigtigt, hvorfor man er villig til at afgive suverænitet til fordel for samarbejdet. Institutioner har betydning. Der hersker accept af staters egoisme og anarkiet som grundvilkår for international politik Neo-liberale og alliancer. Neo-liberalismens syn på alliancer: Internationale institutioner Letter interaktionen mellem staterne Fremmer aftaler, der giver stordriftsfordele Mindsker usikkerheden om andre staters adfærd Internationale institutioners styrke afhænger af Medlemslandenes efterlevelse af institutionens regler og procedurer. Medlemslandenes opfattelse af, i hvor høj grad institutionen tjener deres nationale interesser. Selv en mindre effektiv institution kan være bedre end ingen Medlemslandene Påvirkes i opfattelsen af, hvad der er deres nationale interesser. Frygter gengældelse, hvis de ikke lever op til deres forpligtelser. Frygter tab af prestige og troværdighed, hvis de ikke lever op til deres forpligtelser. Konklusion: Alliancer dør ikke, de tilpasser sig Neo-realister kontra neo-liberale. Tilnærmelser: Staternes relative betydning. Internationale organisationers relative betydning. Også magtpolitisk spil på økonomiske og andre områder. Forskelle: Relative kontra absolutte gevinsters betydning (nul-sum eller positiv-sum). Fælles: Det modne anarki Valg af teori. Udfra et teoretisk perspektiv benyttes den neo-realistiske teori. 20 Teorien er specielt anvendelig for dette arbejde, blandt andet med hensyn til problemformuleringen, fordi denne teori er knyttet til realistiske begreber som magt, udøvelse af magt, aktører og aktørstatus. Årsagen til et liberalt perspektiv ikke er valgt bygger på nedenstående ræsonnement. Den liberalistiske skole tager udgangspunkt i, at militære magtmidler har mindre betydning; magt opnås gennem at kunne kontrollere verdensøkonomien. Den liberalistiske teori fremhæver, at det er økonomiske og politiske hensyn, som er årsag til 20 International Relations: Waltz and Realism, pp.84 UKLASSIFICERET 19

21 staters ageren, teorien har en tendens til at ignorere betydningen af magt. Det liberalistiske perspektiv findes ikke anvendeligt på denne analyse, specielt ikke da formålet er at analysere, hvorvidt EU vil kunne håndtere krisestyringsoperationer med militære magtmidler Neo-realistisk teori. Anvendelsen af teorien perspektivet for opgavens metode, analyse og resultat. Den realistiske teoris beskrivelse af det internationale system, sætter nationalstaten og dens stræben efter overlevelse i centrum. Stræben efter magt og sikkerhed fører til at magtbalancepolitik opstår i interaktionen mellem stater, hvilket leder til militær oprustning og/eller alliancedannelse for at modstå en trussel mod nationalstatens eksistens. Resultatet er, at staters magt og evne til at skade andre stater sættes i centrum i studiet af internationale relationer. EU politikere har et mere nuanceret syn på sikkerhedsbegrebet end det rent militære aspekt og ser faktorer som kriminalitet, terrorisme og miljø indgå i et bredere sikkerhedsbegreb. I den realistiske teoridannelse forekommer en forestilling om, at stater agerer subjektivt rationelt. Det indebærer, at aktøren, EU, kan antages at være en subjektiv rationel aktør. 21 Rationaliteten indebærer, at aktøren antages at foretage bevidste valg mellem forskellige alternativer, forsøger at forudse udfaldet af respektive alternativ samt kunne vurdere alternativets fordele og ulemper i hver enkelt given situation. Dette udgangspunkt gør det muligt at analysere, hvordan forskellige aktører vil agere i en given situation, i dag eller i fremtiden. Imidlertid kan man ikke anvende et rent rationelt udgangspunkt i tilfældet EU. Respektive stater i det indre politiske liv i EU handler ud fra egne interesser, men unionen som helhed kan opleves som værende rationel. For at kunne sammenligne stater og deres kapacitet som aktører anvendes magtbasefaktorer for at kunne bedømme aktørernes status i forhold til hinanden. Faktorerne udmønter sig i en militær styrke som anses for at være den vigtigste magtfaktor i det realistiske system, uanset om det er et spørgsmål om indirekte eller direkte trussel eller om årsagen er at skade andre med militære midler. Spørgsmålet om, hvorvidt EU kommer til at optræde som en international aktør i krisestyringsoperationer med militære midler, beror i høj grad på EU strukturelle forudsætninger og deres kapaciteter Forklaringsniveauer. Nedenstående er en model 22 opstillet for at anskueliggøre de forklaringsniveauer analysen vil bevæge sig på. Forklaringsniveau Forklaringsfaktor Karakteristisk datamateriale Systemniveau Ændring fra et bipolært til et Historie unipolært system (USA som hegemon) Omgivelsesniveau Verden anskues fra den stats Historie+geografi perspektiv, hvis adfærd gruppen vil forklare (EU set i relation til verden) Indenrigspolitisk Udenrigspolitik søges forklaret på basis af indenrigspolitik i de Interne noter, udtalelser fra foredrag og rejser 21 Introduction to International Relations, Jackson. R & Sørensen G. 22 Hans Mouritzen: At forklare international politik, p.8-9 UKLASSIFICERET 20

22 Beslutningstager UKLASSIFICERET dominerende aktørlande Dominerende aktørlandes politikere Interviews om beslutningsgangen Systemniveauet anvendes helt overordnet til at beskrive antallet af supermagter og aktører i et polært system med et varierende antal poler, hvor USA p.t. er hegemon. Man kan også gennemføre en subsystemisk analyse i en udvalgt region, hvilket specialegruppen gør med Europa, hvor USA inddrages som supermagt. Dette gøres for at kunne fastlægge de overordnede vilkår for en sikkerhedsstruktur i Europa. Omgivelsesniveauet anvendes til at anskue en stats (læs her EU) omgivelser ud fra en geografisk placering. Det genforenede Tysklands placering centralt i Europa kan have indvirkning på, hvilke sikkerheds- og forsvarsmæssige muligheder EU har. På det indenrigspolitiske niveau, kan man søge årsager til et lands udenrigspolitik med baggrund i indenrigspolitikken. Dette niveau kan være med til at forklare, dels hvordan de store aktører kan tænkes at ville agere i fremtiden, og hvorfor de p.t. agerer, som de gør. Dette niveau er væsentligt, når ESDP s udviklingsmuligheder skal opgøres, fordi det indenrigspolitiske niveau er med til at danne grundlag for den analyse, der foregår på aktørniveauet. Beslutningstagerniveauet bruges til at beskrive den afgørende indflydelse enkeltpersoners handlinger og interesser kan have på udviklingen i politiske systemer. Dette niveau inddrages grundet den allerede omtalte indenrigspolitisering af udenrigspolitikken, der medfører at enkelte politikere/beslutningstagere kan have afgørende indflydelse på EU s sikkerhedspolitiske stillingtagen. De forskellige forklaringsniveauer vil blive anvendt på tværs af de enkelte kapitler EMPIRI. Der foregår en hurtig udvikling i ESDP, hvorfor aktuelle artikler fra førende nationale og internationale tidsskrifter, medier og internetoplysninger vil danne det empiriske grundlag for redegørelse og analyse. Informationer fra embedsmænd i det danske forsvarsministerium, NATO samt EU vil blive inddraget. Ambassaderne i de berørte lande vil blive inddraget i forbindelse med Stabskursus rejse I 23. Kildeindhentning er afsluttet primo JAN Ad Hvordan kan ESDP udvikle sig? Til analysen af ESDP udvikling er EU officielle dokumenter blevet anvendt som primære kilder. Disse kilder klarlægger ikke uformelle kanaler og beslutninger, hvorfor det har været nødvendigt at benytte forskningsresultater fra bl.a. DUPI. Foredrag givet på FAK vedrørende EU og ESDP anses for at være dækkende for beslutninger taget ved Europa Rådsmøder. Når citater og officielle udtalelser benyttes for at klarlægge faktorer som f.eks. en nations holdning til ESDP, har avisartikler været anvendt. I disse tilfælde er to forskellige kilder blevet anvendt for at beskrive den aktuelle holdning. 23 Stabskursus rejse I gik til London, Paris, Bruxelles og Berlin. UKLASSIFICERET 21