mad- og måltidspolitikken

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "mad- og måltidspolitikken"

Transkript

1 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb (projektleder for mad- og måltidsprojektet) Status på mad- og måltidspolitikken Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf Status på effekt af mad- og måltidspolitikken Sags Id Sagsbeh. Malene Herbsleb Tlf Dok id Side 1/15 Maj 2012 Odder Kommune vedtog i 2008 sin første mad- og måltidspolitik, der blandt andet indeholder en nul-sukkerpolitik. Politikken gælder i dagplejen, daginstitutioner, skoler, SFO er, klubber og 10. klasse. Før (2008) og efter (2010) indførelse af politikken har kommunen gennemført brugerundersøgelser, der kortlægger børns kost samt børn og forældres holdninger til politikken. Kommunen har efterfølgende analyseret effekten af mad- og måltidspolitikken i forhold til børns vægt og tandsundhed. De væsentligste resultater er samlet i denne rapport. Endelig indeholder rapporten en række anbefalinger til andre kommuner, der overvejer at indføre en tilsvarende politik.

2 Baggrund for nul-sukkerpolitikken Sundhedspolitik med fokus på kost og bevægelse samt børn og unge I 2007 vedtog byrådet i Odder Kommune sin første sundhedspolitik. Politikken har fokus på kost og bevægelse med børn og unge som en af de primære målgrupper. Det blev efterfølgende politisk vedtaget, at der skulle udarbejdes en fælles mad- og måltidspolitik, der skulle gå på tværs af dagpleje, daginstitutioner, skoler, SFOer, klubber og 10. klassescenter. Ønsket om en fælles politik var ikke blot et politisk ønske men også et ledelsesmæssigt ønske fra de berørte institutioner og skoler. Tænketank udarbejdede udkast til mad- og måltidspolitik Kommunen nedsatte i begyndelsen af 2008 en tænketank, der skulle udarbejde et udkast til politikken. Tænketankens 12 medlemmer var forældre, ansatte og ledere i skoler og daginstitutioner og dagplejen samt ansatte i sundhedsplejen og tandplejen, og medlemmerne skulle indstilles for at komme med i tænketanken. Der var ikke politiske repræsentanter i tænketanken. Derudover blev der udpeget to kritiske venner, der var ernæringseksperter fra andre kommuner, og de fik til opgave at virke som sparringspartnere undervejs i processen. Rammer for politikken Der blev opstillet klare rammer for politikken: 1. Politikken handler om det, man serverer for fællesskabet den handler derfor ikke om madpakken, der er en hilsen hjemmefra til det enkelte barn. 2. Politikken skal forholde sig til de nationale kostråd den handler derfor ikke om økologi, da økologi ikke er en anbefaling i de 8 kostråd. 3. Politikken handler om børns kost den handler derfor ikke om personalets mad. 4. Politikken skal være målbar. Side 2/15

3 Forskningslitteratur: Sukker er hovedproblemet Med henblik på at identificere de største forskelle mellem de nationale anbefalinger og børns faktiske kost blev den nyeste forskningslitteratur gennemgået. Gennemgangen viste, at den største forskel var i forhold til sukker, idet et gennemsnitsbarn indtog ca. 5 gange så meget sukker som anbefalet, både når det gjaldt sodavand/saft og is/slik/kage. Dette gjaldt for børn i alle aldersgrupper (S. Fagt, 2004). Figur 1: Gennemsnitligt indtag af saft og sodavand (øverst) samt slik, is, kager og snacks (nederst) om ugen blandt 4-14-årige. Den røde linje viser det maksimale ugentlige råderum til tomme kalorier, forudsat at de øvrige kostråd følges. Kilde: S. Fagt, Brugerundersøgelse Sideløbende med drøftelser i tænketanken blev der foretaget en omfattende brugerundersøgelse blandt medarbejdere, forældre og elever i skoler og daginstitutioner. I alt deltog godt 1800 personer i undersøgelsen, der kortlagde holdninger til en kommende kostpolitik samt afdækkede børns kostvaner, mens de var i skole/daginstitution. Regler i nul-sukkerpolitikken På baggrund af gennemgangen af forskningslitteraturen, brugerundersøgelsen og erfaringer blandt tænketankens medlemmer konkluderede tænketanken, at børns sukkerindtag var den største udfordring. Tænketanken foreslog derfor, at der blev indført en nul-sukkerpolitik. Fødselsdage og særlige lejligheder uden sukker I nul-sukkerpolikken skelner man mellem hverdage, særlige lejligheder og undtagelser. Særlige lejligheder er eksempelvis fødselsdage, klassens time og jeg bliver storebror-dage. Det er dage, der fortjener at blive markeret, og hvor det Side 3/15

4 enkelte barn er i centrum. Nul-sukker politikken indebærer, at de særlige lejligheder fejres uden servering af sukkerholdige mad- og drikkevarer. I forhold til fødselsdage står der i politikken følgende: Hvis fødselsdagen afholdes i skolen/institutionen/dagplejen, er den omfattet af nul-sukkerpolitikken. Hvis fødselsdagen afholdes i barnets hjem med deltagelse af medarbejdere fra dagplejen/institutionen, henstilles der til, at nul-sukkerpolitikken følges. Hvis fødselsdagen derimod fejres som et privat arrangement uden deltagelse af medarbejdere, er det op til den enkelte forælder at bestemme, hvad der serveres. (Kilde: Mad- og måltidspolitikken, Odder Kommune, 2008) Plads til undtagelser Det var et klart ønske, at politikken ikke måtte blive fanatisk. Derfor blev der indført en regel om undtagelser fra nul-sukkerpolitikken. Det er bestyrelsen for den enkelte skole, institution eller dagpleje, der bestemmer antallet af mulige årlige undtagelser fra nul-sukkerpolitikken. Eventuelle undtagelser noteres på forhånd på skolens/institutionens/dagplejens hjemmeside. Det kan fx være julefesten, skolefesten, eller bedsteforældredagen i børnehaven. Endelig blev det præciseret, at sukker anvendt som krydderi var ok. Argumenter for en nul-sukkerpolitik Der var mange argumenter for at indføre nul-sukkerpolitikken. De vigtigste argumenter var: Der er for mange lejligheder, der fejres med sukker summen bliver problematisk Der er gået inflation i de særlige lejligheder. Hver dag har sin højtid. Mange af disse anledninger fejres med kage og slik. Det er forælderens ret at bestemme, hvor meget sukker deres eget barn skal have Samtidig giver en nul-sukkerpolitik forældrene mulighed for at administrere barnets sukkerindtag, fordi der skabes klarhed over, hvor meget sukker barnet får i skolen/institutionen. En nul-sukkerpolitik sikrer, at lejligheder hvor børn nyder sukkerholdig mad og drikke forbeholdes forældrene. Når børn må få så begrænsede mængder sukker som anbefalet, skal lejlighederne ikke fyres af i skolen eller daginstitutionen. En nul-sukkerpolitik er lettest at administrere for såvel personale som forældre: Hvis man i stedet havde valgt en politik, hvor formuleringen var, at man vil begrænse sukker i skoler, daginstitutioner og dagplejen, risikerer medarbejderne at blive til gjort dommere over forældrene. (Kilde: Uddrag fra referat af tænketankens møde d. 21. maj 2008) Politikken fokuserer også på vand, mælk og frugt og grønt Det var visionen at fremme sunde kostvaner hos børn og unge, og det overordnede mål var, at kosten i kommunens skoler, institutioner samt dagplejen skulle leve op til de 8 kostråd. Mere konkret blev der opstillet 4 målbare mål: at alle børn drikker 1/4 l mælk hver dag i skoler og daginstitutioner/dagpleje at alle børn drikker vand hver dag i skoler og daginstitutioner/dagpleje Side 4/15

5 at alle børn spiser frugt og grønt hver dag i skoler og daginstitutioner/dagpleje at ingen børn tilbydes sukkerholdige mad- og drikkevarer (sodavand, saft, kage, is, slik) i skoler og daginstitutioner/dagpleje Politikken vedtaget efter intens debat I sensommeren 2008 fremlagde tænketanken sit udkast til byrådet. Herefter blev politikken sendt i høring. Politikken gav anledning til intens debat blandt børn, forældre og fagfolk. Det var primært nul-sukkerpolitikken, der gav anledning til mange diskussioner. Der var forældre, der var begejstrede over, at der nu blev taget skridt til at begrænse det, de oplevede som et højt sukkerforbrug, og som var vanskeligt at dæmme op for som enkelt forælder. Ligeledes var der personale, der følte det som en befrielse, at der nu kom klare retningslinjer, så de ikke skulle argumentere med forældrene, når de oplevede, at forældre delte i overflod af søde sager ud i forbindelse med fødselsdage. Modsat var der andre, der mente, at politikken trods den lange proces blev trukket ned over hovedet på institutionerne, og at den var et udtryk for formynderi. Efter to måneders heftig debat blev politikken vedtaget i byrådet i november Side 5/15

6 Effekt af mad- og måltidspolitikken Børn spiser markant mindre sukker i skole og daginstitution Som nævnt blev der foretaget en kortlægning af børns kost før mad- og måltidspolitikken blev indført. Undersøgelsen blev gentaget i 2010, dvs. knap to år efter politikken blev vedtaget. I skolerne viser undersøgelsen, at andelen af børn, der angiver, at de spiser sukkerholdig mad og drikke i fællesskab, er faldet med 80 % fra 35 % til 7 % i Dette må siges at være en markant effekt, idet politikken først for alvor blev indført fra sommeren Målingen er således et udtryk for effekten efter et år med nul-sukkerpolitikken. I daginstitutionerne viser undersøgelserne et tilsvarende fald. Her er andelen af børn, der i institutionen spiser sukkerholdig mad og drikke i fællesskab faldet med 77 % fra 2008 til I 2008 var det knap hvert 10. barn (9 %), der spiste sukkerholdig mad og drikke mindst en gang om ugen. Efter indførelsen af nulsukkerpolitikken er det faldet til 2 %. Spørger man skoleeleverne, svarer 46 % af eleverne, at de får meget mindre eller lidt mindre sukker i dag, end de gjorde inden nul-sukkerpolitikken blev indført. 26 % procent svarer, at de spiser den samme mængde sukker som tidligere, mens 13 % svarer, at de spiser mere eller meget mere end før. Tilsvarende svarer 51 % af forældrene til børn i daginstitution/dagpleje, at nulsukkerpolitikken i høj grad eller i nogen grad har bidraget til at reducere deres barns sukkerindtag. 24 % svarer i ringe grad, mens 15 % svarer slet ikke. Daginstitutioner Ændring Drikker vand dagligt 89 % 85 % - 4 % Adgang til koldt drikkevand 88 % Drikker ¼ l mælk dagligt 39 % 31 % -21 % Spiser frugt og grønt dagligt 95 % 93 % -2 % Spiser sukkerholdigt mad/drikke 9 % 2 % -77 % mindst en gang om ugen i fællesskab Spiser kun sukker i fællesskab i forbindelse med undtagelser 82 % Skoler Ændring Drikker vand dagligt 45 % 46 % 2 % Adgang til koldt drikkevand 71 % Drikker ¼ l mælk dagligt 11 % 14 % 27 % Drikker ½ l mælk dagligt i alt 66 % Spiser frugt og grønt dagligt 41 % 31 % -24 % Nem adgang til frugt og grønt 40 % Spiser sukkerholdigt mad/drikke 35 % 7 % -80 % mindst en gang om ugen i fællesskab Spiser kun sukker i fællesskab i forbindelse med undtagelser 69 % Side 6/15

7 Tabel 1: Kortlægning af børns indtag af vand, mælk, frugt og grønt samt sukker mens de er i hhv. skole eller daginstitution. Resultatet fra daginstitutionerne bygger på besvarelser fra hhv. 389 (2008) og 191 (2010) forældre. Resultaterne fra skolerne bygger på besvarelse fra hhv. 334 elever i 5. til 9. klasse (2008) og 189 elever fra 6., 8. og 10. klasse (2010). Begrænset effekt på børns forbrug af vand, mælk og frugt/grønt Indførelse af mad- og måltidspolitikken har ikke ændret nævneværdigt på andelen af børn, der drikker vand, mens de er i institution. Andelen ligger fortsat på et højt niveau. Ligeledes er der ikke sket nogen stor ændring i skolerne. Her ligger andelen også konstant, omend på et lavere niveau, idet knap halvdelen af de adspurgte svarer, at de drikker vand hver dag, mens de er i skole. Tilsvarende er der ikke sket nogen nævneværdig forandring på børns indtag af frugt og grønt i daginstitutionerne. Her er det fortsat en meget høj andel, der spiser frugt og grønt dagligt. I skolerne er der derimod sket et fald fra 41 % til 31 %. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på dette fald. Kun 14 % af de adspurgte elever svarer, at de dagligt drikker en kvart liter mælk i skolen. Til gengæld drikker størstedelen af eleverne den anbefalede halve liter mælk derhjemme. Andelen af børn, som drikker en kvart liter mælk, mens de er i daginstitution/dagpleje, er faldet fra 2008 til Faldet kan skyldes, at flere institutioner af budgetmæssige årsager har fravalgt mælken til frokostmåltidet. Samlet set er det konklusionen, at den største effekt af mad- og måltidspolitikken ses der, hvor politikken direkte anviser en metode til at implementere politikken, nemlig indførelse af en nul-sukkerpolitik. Holdninger til nul-sukkerpolitikken og mad- og måltidspolitikken blandt forældre og elever i 2010 Som nævnt gav indførelse af nul-sukkerpolitikken anledning til en heftig debat, da politikken blev sendt i høring. Ved effektmålingen, der blev foretaget godt et år efter politikken blev indført, er holdningen til både nul-sukkerpolitikken og den samlede politik blevet undersøgt blandt børn og forældre. Undersøgelsen viser, at modstanden mod nul-sukkerpolitikken i dag er begrænset. Blandt forældre til børn i daginstitution erklærer 57 % af forældrene i 2010 sig for nul-sukkerpolitikken, mens 17 % er imod. I skolerne går halvdelen af forældrene ind for nul-sukkerpolitikken, mens godt en fjerdedel er imod politikken. Ser man på holdningen til den samlede politik, er ca. to ud af tre forældre positive over for politikken, mens kun mellem 9 og 14 % er i mod den samlede politik. Spørger man skoleeleverne i 6., 8. og 10. klasse, finder man den største modstand mod politikken. Her svarer knap hver anden elev, at de er imod nulsukkerpolitikken, mens kun hver femte elev er positiv eller meget positiv overfor politikken. Det bør bemærkes, at disse elever har mærket forandringen, mens de elever, der starter i skole i 2012, vil være vokset op med nulsukkerpolitikken. Side 7/15

8 Sammenligner man holdningen i 2010 med resultaterne fra den brugerundersøgelse, der blev lavet, før politikken blev udarbejdet, ser man følgende: I brugerundersøgelsen fra 2008 var hele 73 % af forældrene til børn i daginstitution enige i, at der bør laves en politik, som sætter rammer for, hvad børnene må indtage, mens de er i institution, mens 56 % af forældrene mente, at der bør være grænser for, hvad der serveres i forbindelse med fødselsdage og andre festlige lejligheder. Blandt forældre til børn i skolen svarede 56 %, at de ønskede en mad- og måltidspolitik, som satte grænser for, hvad der måttes indtages af mad- og drikkevarer i skoletiden, mens 36 % af forældrene mente, der skal være grænser for, hvad der må serveres i forbindelse med fødselsdage og andre mærkedage. For flere resultater fra brugerundersøgelserne henvises der til de samlede brugerundersøgelse fra 2010 og Heri kan man også finde oplysninger om undersøgelsernes design. Forældres holdninger til nul-sukkerpolitikken i 2010 Daginstitutioner Skoler Går ind for nul-sukkerpolitikken 57 % 50 % Er imod nul-sukkerpolitikken 17 % 27 % Hverken for eller imod 25 % 23 % Kender ikke nul-sukkerpolitikken 1 % 0 % Tabel 2: Forældrenes holdninger til nul-sukkerpolitikken i Resultaterne bygger på besvarelser fra hhv. 191 forældre (daginstitutioner) og 341 forældre (skolerne). Forældres holdninger til den samlede Daginstitutioner Skoler mad- og måltidspolitik i 2010 Positiv eller meget positiv 66 % 61 % Neutral 23 % 23 % Negativ eller meget negativ 9 % 14 % Ved ikke eller kender ikke politikken 2 % 2 % Tabel 3: Forældrenes holdninger til den samlede mad- og måltidspolitik i år Resultaterne bygger på besvarelser fra hhv. 191 forældre (daginstitutioner) og 341 forældre (skolerne). Elevers holdninger til nul-sukkerpolitikken i 2010 Positiv eller meget positiv 20 % Hverken for eller imod nul-sukkerpolitikken 35 % Negativ eller meget negativ i forhold til nul-sukkerpolitikken 45 % Tabel 4: Elevers holdninger til nul-sukkerpolitikken i Resultaterne bygger på besvarelser fra 189 elever i 6.,8. og 10. klasse. Side 8/15

9 Har politikken effekt på børns vægt og på tandsundheden? Det er interessant at følge, om indførelse af nul-sukkerpolitikken har direkte sundhedsmæssige konsekvenser på børns vægt og tandsundhed. Få udsving i andelen af overvægtige børn Sundhedsplejen har siden 2007 registreret andelen af overvægtige børn gennem årlige højde- og vægtmålinger. På den baggrund er BMI beregnet for alle børn på en skoleårgang. Herefter er den procentvise andel af overvægtige børn beregnet (overvægt defineres som børn, hvis BMI > 90 % percentilen). Se nedenstående tabel og grafer. Samlet viser resultaterne, at andelen af overvægtige børn i skolealderen ikke har ændret sig markant siden indførelse af nul-sukkerpolitikken bortset fra et markant fald i 0. klasse i Graferne viser, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse har ligget på mellem 15 % og 19 % fra 2007 og frem til implementering af politikken fra sommeren I 2010 ses et fald, da kun 8 % af denne årgang var overvægtige. Det gav naturligvis anledning til spekulation om, hvorvidt det var en konsekvens af nulsukkerpolitikken. I 2011 er andelen af overvægtige børn imidlertid som gennemsnittet over hele perioden, nemlig 15 %. Ser man på 2. klasse, fremgår det, at andelen af overvægtige børn falder fra 24 % til 17 % fra 2007 til 2009, hvorefter andelen har ligget konstant på 22 %. I 8. klasse var andelen af overvægtige unge i 2008 på 25 %. Herefter falder andelen til 21 % for derefter at stige til hhv. 26 % (2010) og 29 % (2011). Tallene viser generelt en tendens til, at andelen af overvægtige børn øges gennem et skoleforløb: I 0. klasse har der gennemsnitligt over en 5-årig periode været 15 % af eleverne, der var overvægtige, mens det tal stiger til hhv. 22 % i 2. klasse og 25 % i 8. klasse. 0. klasse 2. klasse 8. klasse Gennemsnit (232) (279) (284) (273) (247) (219) (211) (281) (283) (285) (96) (251) (253) (132) 25 Tabel 5: Andel af overvægtige børn i 0., 2. og 8. klasse. Andelen er angivet i procent, mens det totale antal elever, der indgår i målingen, er angivet i parentes. Overvægt forstås som BMI > 90 % percentilen. Det bør bemærkes, at ikke hele årgangen er blevet målt i 8. klasse i 2008 og Kilde: Sundhedsplejen i Odder Kommune, Side 9/15

10 Overvægtige (%) Overvægtige (%) Overvægtige (%) klasse 0. klasse klasse 2. klasse klasse 8. klasse Figur 2: Andelen af overvægtige børn i 0., 2. og 8. klasse. Andelen er angivet i procent. Overvægt forstås som BMI > 90 % percentilen. Kilde: Sundehedsplejen i Odder Kommune, Side 10/15

11 DMFS DMFS Tandsundheden bliver fortsat bedre Det er også interessant at undersøge, om nul-sukkerpolitikken har haft en effekt på tandsundheden. Tandplejen laver årligt et opgørelse over tandsundheden for forskellige aldersgrupper, og disse resultater bliver sammenlignet med landsgennemsnittet. I undersøgelsen ser man blandt andet på det gennemsnitlige antal flader, der er berørt af caries (DMFS) for eksempelvis de 12-årige, og udviklingen kan så følges fra år til år. Undersøgelsen viser, at tandsundheden gennem de seneste år er blevet markant forbedret, idet antallet af tænder med caries falder. Faldet har været kraftigst i de sidste 4 år, og faldet har været markant større end det, man oplever på landsplan. De børn, der er hhv. 12 og 15 år i 2011 var hhv. 9 og 12 år i 2008, da politikken blev vedtaget. Denne gruppe er interessant at følge, da det især er væsentligt at følge udviklingen i tandsundhed i de blivende tænder. 3 Gennemsnitligt antal flader med caries (DMFS) for 12-årige 2 Danmark Odder Gennemsnitligt antal flader med caries (DMFS) for 15-årige Danmark Odder Side 11/15

12 Figur 3: Gennemsnitligt antal flader berørt af caries for hhv. 12-årige og 15-årige i perioden 1999 til Sammenligning af data fra Odder med landsgennemsnittet. Kilde: Odder Kommunale Tandpleje Tandsundheden kan også opgøres som antal flader berørt at caries. Her ser man på hvor stor en andel af børnene, der har hhv. nul huller (= sunde tænder), få huller (1-4 flader berørt af caries), 4-8 huller og mange huller (> 8 flader berørt af caries). Disse data er interessante på to måder. For det første er det interessant at følge, hvor stor en andel af børnene, der ikke har huller. Det fremgår af undersøgelsen, at dette tal fortsat er stigende både for de 12- og 15-årige. For det andet er det mindst ligeså interessant at følge den gruppe af børn, der har rigtigt mange huller. Spørgsmålet er, om en eventuel effekt af nulsukkerpolitikken samt en ændret praksis i tandplejen, også påvirker de mest udsatte børns tandsundhed? Resultaterne viser, at andelen af børn med mange huller er faldende for både de 12-årige og de 15-årige. Blandt de 12- årige er der i 2011 ingen børn med mindst 8 huller, og kun 4 børn med 4-8 huller. Blandt de 15-årige er der 1 ung med mere end 8 huller og 6 unge med 4-8 huller. Resultaterne tyder dermed på, at mens der bliver flere og flere børn uden huller, bliver der samtidigt færre børn med mange huller. Udviklingen berører dermed ikke kun de børn med flest ressourcer men også de familier, hvor der er mindre overskud til at fokusere på tandsundhed. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fordeling efter DMFS for 12-årige Side 12/15

13 % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fordeling efter DMFS for 15-årige Figur 4: Fordeling af antal flader berørt af caries for hhv. 12-årige og 15-årige i perioden 1999 til Antal flader berørt af caries: Gul: 0 flader; grøn: 1-4 flader; blå: 4-8; rød: > 8 flader med caries. Kilde: Odder Kommunale Tandpleje Spørgsmålet er da, hvad der er årsag til den positive udvikling? Det er vurderingen, at resultatet skyldes summen af en række faktorer. Odder Kommunale Tandpleje har i de seneste år arbejdet med en omlægning af praksis, så der i dag er mere fokus på forældreinddragelse, anerkendende kommunikation og forebyggelse af caries frem for traditionel behandling af huller. Denne omlægning er sket samtidig med indførelse af mad- og måltidspolitikken og nulsukkerpolitikken. Tandplejen fortæller, at det har været en stor fordel, at der er overensstemmelse i de budskaber, tandplejen sender til børnene og deres forældre, og den linje kommunen har lagt med nul-sukkerpolitikken. Side 13/15

14 Perspektiver og anbefalinger Giver en nul-sukkerpolitik sundere børn? Det er nærliggende at stille spørgsmålet, om indførelse af en nul-sukkerpolitik giver sundere børn? I denne rapport er andelen af overvægtige børn og tandsundhed blevet sammenholdt med henblik på at identificere mulige effekter af nul-sukkerpolitikken. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at sundhed er andet og mere end en slank talje og nul huller, ligesom sundhed er andet og mere end fravær af sygdom. Sundhed handler også om trivsel, hvilket vi ikke har undersøgt i denne undersøgelse. Sundhed er knyttet til vaner. Mange vaner grundlægges i barndommen, og vanerne er påvirket af vores forældres vaner. Vi har ikke undersøgt, om børnene oplever, at mad- og måltidspolitikken har været med til at ændre deres vaner, men også dette felt kunne være interessant at belyse. I Odder Kommunes sundhedspolitik ønsker man at gøre det sunde valg til det lette valg. Med indførelse af en nul-sukkerpolitik er der skabt nye rammer, der regulerer den mad og drikke, der bliver indtaget i fællesskab. Det er forhåbningen, at de nye rammer på sigt kan være med til at påvirke både børn og forældres vaner. Det kan være en udfordring at ændre vaner. Med indførelse af nulsukkerpolitikken blev børn og forældre tvunget til at ændre vaner, og det gav anledning til en del debat. Undersøgelserne før og efter indførelse af politikken viser imidlertid, at modstanden efter få år er relativt begrænset. Ansvaret for sundhed er delt. Når det handler om børn, er sundhed et forældreansvar. Men kommunen har et medansvar, da børnene opholder sig mange timer i kommunale institutioner. Med mad- og måltidspolitikken sætter Odder Kommune rammer for den kost, der bliver indtaget i fællesskab i dagpleje, daginstitutioner og skoler. Fordelen ved politikken er, at den tilgodeser alle børn og deres forældre både de, der har nemt ved at tage sundhedsbudskaberne til sig, og de familier, hvor håndtering af de nationale anbefalinger er en udfordring. Politikken kan dermed være med til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Anbefalinger til andre kommuner, der vil indføre en nul-sukkerpolitik På baggrund af de erfaringer, Odder Kommune har gjort med indførelse af nulsukkerpolitikken, har forvaltningen nogle anbefalinger til andre kommuner, der overvejer at indføre en lignende politik: Vigtigt at være enige om problemet Lokale data kan være med til at skabe en fælles forståelse for, at det er nødvendigt at indføre en politik med nye retningslinjer. Nationale data kan også bruges i den sammenhæng. I det hele taget er det vigtigt at bruge tid på at identificere, hvad det er, man oplever som det problem, politikken skal løse. Hvis der ikke er enighed om udfordringen, er det meget vanskeligt at blive enig om valg af indsats. Start med at ændre et enkelt problem Hvis der er flere udfordringer, er det en fordel at vælge en enkelt ud og starte med at løse det problem. Er der for mange udfordringer og indsatser, forsvinder fokus, og dermed er der risiko for, at politikken ikke forandrer noget som helst. Side 14/15

15 Politikken skal være enkel og entydig Med en præcist formuleret politik er det ikke den enkelte medarbejder, der skal fortolke eller forsvare retningslinjerne. Fordel at igangsætte en debat, så forældre og børn tager stilling til politikken Det er vigtigt at tilrettelægge en proces, der muliggør en folkelig debat i forbindelse med den politiske behandling af politikken. Tværgående politik giver øget troværdighed Det er de samme forældre, der afleverer børn i daginstitution og skoler. Derfor er det en fordel, at retningslinjerne er ens. Vil man forsøge at påvirke vanerne, er det vigtigt, at der er sammenhæng i retningslinjerne på tværs af børnehaver og skoler. Det giver større troværdighed. Politisk opbakning og entydigt ansvar Det er en stor fordel, hvis politikken er politisk behandlet, således at ansvaret for politikken er placeret politisk. Det gør politikken nemmere at administrere for medarbejdere og ledere. Indførelse af en nul-sukkerpolitik kræver mod Indførelse af en nul-sukkerpolitik kræver politisk mod, idet indførelse af fælles retningslinjer ofte vil blive mødt med kritik af, at politikken er udtryk for formynderi. Vigtigt at skelne mellem madpakken og det der serveres for fællesskabet Det er en stor fordel at præcisere, at politikken kun handler om det, der serveres for fællesskabet. Dermed forbliver ansvaret for, hvad der serveres for det enkelte barn alene forældrenes. Ledelsesmæssig opbakning Når politikken skal føres ud i livet, er det vigtigt, at der er ledelsesmæssig opbakning på alle niveauer. Vigtigt at gøre plads til lokale undtagelser For at undgå at politikken bliver fanatisk er det vigtigt, at der er plads til enkelte undtagelser. Dermed fastholder man respekten for enkelte, lokale traditioner. Hvis bestyrelsen årligt skal forholde sig til politikken, når undtagelserne skal fastlægges, er det med til at fastholde fokus på politikken. Vigtigt at have klare mål og tilvejebringe data før og efter indførelsen Lokale data før og efter gør det muligt at følge, om politikken har en effekt, og det kan være med til at skabe motivation til at fastholde fokus på politikken. Fordel med lokale fyrtårne Indførelse af en nul-sukkerpolitik kræver en ændring af praksis. Det kan være en fordel at kunne skele til andre institutioner, der har gennemført forandringen, og som kan vise, at det godt kan lade sig gøre. Det er særligt en fordel, hvis man har interne fyrtårne, der kan dele ud af deres erfaringer. Side 15/15

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Odder Kommunes Mad- og Måltidspolitik

Odder Kommunes Mad- og Måltidspolitik Odder Kommunes Mad- og Måltidspolitik Stormøde i Spektrum 29. maj 2008 Oplæg ved sundhedskoordinator, Ph.D Malene Herbsleb Program Velkomst Formand for UK Verner Møller (K) Sundhedskoordinator, Ph.d Malene

Læs mere

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune J.nr.: Sagsid.: 1068002 Åben sag Fmd.Init.: Resume: Som et led i udmøntningen af Odder Kommunes sundhedspolitik besluttede udvalget for Undervisning

Læs mere

Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse

Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse Rapport om børns kostvaner i kommunens skoler og daginstitutioner, samt om elevers, forældres og medarbejderes holdninger til en fælles Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat ODDER KOMMUNE Byrådsservice Referat Mødedato : 29. februar 2008 Vedrørende : Møde i TænkeTanken 29.februar 2008 Mødeledere: Malene Herbsleb og Krista Kajberg Referent : Susanne Strandbjerg Deltagere :

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden.

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden. Kostpolitik Børnehuset Solgå rden. I Børnehuset Solgården ønsker vi at være med til at, grundlægge nogle sunde kostvaner. Vi vil gerne følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og derfor har vi i nedenstående

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne

Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne 2008-2010 Rammerne har stor indflydelse på, hvor nemt og hvor oplagt det er, at opføre sig mere sundhedsfremmende. Citat af Bjarne Brun Jensen,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kostpolitik for Beder Øst

Kostpolitik for Beder Øst Kostpolitik for Beder Øst Anden udgave redigeret juni 2010, Ulla Kjær Rytter Status/baggrund Kostpolitikken i Beder Øst tager afsæt i Århus Kommunes kostpolitik, i værdierne Troværdighed, Respekt og Engagement,

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Tovværkets Børnegårds

Tovværkets Børnegårds Tovværkets Børnegårds Kostpolitik Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Børnehaven Bredstrupsgades lokale sundhedspolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem personale og forældrebestyrelse. Sundhedspolitikken har sit udgangspunkt

Læs mere

Kostpolitik. Tovværkets Børnegård

Kostpolitik. Tovværkets Børnegård Kostpolitik Tovværkets Børnegård Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden ODDER KOMMUNE Byrådsservice Lokalnummer 3306 Referat Mødedato : 18. februar 2008 Vedrørende : Møde i TænkeTanken 18.februar 2008 Mødeledere: Malene Herbsleb og Krista Kajberg Referent : Kristian Mikkelsen

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015 Notat om status på tandsundheden i Kommune 5/LL Status på tandsundheden i Kommune 5 Tandplejen i Kommune opgør hvert år tandsundheden i kommunen ud fra SCOR tal (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Udkast til Odder kommunes Mad- og Måltidspolitik

Udkast til Odder kommunes Mad- og Måltidspolitik ODDER KOMMUNE Byrådsservice Lokalnummer Sagsbehandler 3363 Malene Herbsleb Udkast til Odder kommunes Mad- og Måltidspolitik Til : TænkeTanken og Kritiske Venner Fra : Malene Herbsleb Vedrørende : Udkast

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på: Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?

Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skoler November 2013

Center for Dagtilbud og Skoler November 2013 Center for Dagtilbud og Skoler November 2013 Høringssvar vedrørende Mad- og Måltidspolitik. Der er indkommet 13 høringssvar, som er indsat nedenstående: Børnehuset Søstjernen: Høringssvar på politik for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik 1 Mad- og måltidspolitik 2 Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem forældrebestyrelsen og personalet i foråret 2011. Ansvarlig leder: Søren Fynbo Daginstitution Højvang Tyrstedvej 2 8700 Horsens

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Kostpolitik for Trækronerne

Kostpolitik for Trækronerne Kostpolitik for Trækronerne Udarbejdet af Forældrebestyrelsen Revideret 2012 Kostpolitik for Trækronerne Mad er vigtig som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Brug din ernæringsvejleder

Brug din ernæringsvejleder Sundhed og Forebyggelse Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.sund.furesoe.dk Ernæringsvejlederen: E-mail: ernaeringsvejleder@furesoe.dk Sundhed og Forebyggelse Brug din ernæringsvejleder Vejledning

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik for børn og unge i kommunale skoler, daginstitutioner og dagpleje Odder Kommune Forord Fokus på mad og måltider for børn og unge i Odder kommune Denne pjece indeholder Odder Kommunes

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Kostpolitik i Antvorskov børnegård 2013

Kostpolitik i Antvorskov børnegård 2013 Kostpolitik 2013 1 Kostpolitik i Antvorskov børnegård 2013 Forord De holdninger, normer og rammer som børn møder til hverdag, også uden for hjemmet, har stor indflydelse på deres kostvaner og derfor har

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Boeslunde Børnehus Hovstien 36 4242 Boeslunde

Boeslunde Børnehus Hovstien 36 4242 Boeslunde Boeslunde Børnehus Hovstien 36 4242 Boeslunde Kostpolitik for Boeslunde Børnehus Formål Slagelse kommune har en overordnet kostpolitik, som har til formål at: - Fremme sunde kostvaner, herunder skabe forudsætning

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Dyrup. Nyttige informationer.

Kostpolitik for Børnehuset Dyrup. Nyttige informationer. Kostpolitik for Børnehuset Dyrup Nyttige informationer. 1 Kostpolitik Formål: Formålet med at lave en decideret kostpolitik i Dyrup Børnehus er, at vi såvel personale som forældre bliver mere bevidste

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Sukker og børns adfærd

Sukker og børns adfærd + Sukker og børns adfærd + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter + Indhold Fakta og statistik Præsentation af studier

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK Eksisterende aktiviteter Juni 2010 M Å L T I D E T Sund By / Forebyggelsesafdelingen: Vi tilbyder individuel kostvejledning ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn med

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK

MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK At børnene får en sund og ernæringsmæssig rigtig kost minimering af sukkerindtaget som minimum økologiske basisprodukter At vi gennem dialog, samarbejde og vidensdeling hele

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Hjertinggårdens kostpolitik.

Hjertinggårdens kostpolitik. Hvad er en kostpolitik?: Det er vores holdning og mening om den kost børnene indtager, når de er i Hjertinggården. Kostpolitikken er et pædagogisk arbejdsredskab samt en praktisk beskrivelse af noget,

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

Sund på Thurø Skole. Udarbejdet af Trivselsudvalget 2012

Sund på Thurø Skole. Udarbejdet af Trivselsudvalget 2012 Sund på Thurø Skole Kostpolitik Udarbejdet af Trivselsudvalget 2012 Undervisningsparat. Thurø Skole vil gerne være en sund skole, og vi ønsker, at eleverne er læringsparate, når de møder i skolen. Her

Læs mere

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.

Læs mere

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl. 07.00 eftermiddagsmad ca. kl. 13.30-14.00. Basisvarer er økologiske

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl. 07.00 eftermiddagsmad ca. kl. 13.30-14.00. Basisvarer er økologiske BILAG 3 Farveladen Servere sund, enkel, varieret og nærende mad Maden skal overvejende være økologisk og fra en grossist eller lokal leverandører Børnene kan altid få lidt mad (f.eks. en rugbrødsmad),

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Status på tælleugen Emne Status på tælleuge Den 10. december Sociale Forhold og Beskæftigelse

Notat. Aarhus Kommune. Status på tælleugen Emne Status på tælleuge Den 10. december Sociale Forhold og Beskæftigelse Notat Emne Den 10. december 2012 Status på tælleugen 2012 Aarhus Kommune I uge 43 blev der afholdt tælleuge i 82 af 98 danske kommuner heriblandt Aarhus Kommune. I MSB er der blevet talt i Ydelsescentret,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er

Mad- og måltidspolitik. - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er Mad- og måltidspolitik - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er 1 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Mad- og måltidspolitikken i Svendborg Kommune... 7

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Mejemarken. Af: Børnehuset Mejemarken. Dato: 2012.

Kostpolitik for Børnehuset Mejemarken. Af: Børnehuset Mejemarken. Dato: 2012. Kostpolitik 1 Kostpolitik for Børnehuset Mejemarken. Af: Børnehuset Mejemarken. Dato: 2012. 1 Overordnede mål. At give børnene mulighed for at udvikles optimalt motorisk, mentalt og socialt gennem en sund

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere