Studieordning. for LÆRERUDDANNELSEN

Transkript

1 Studieordning for LÆRERUDDANNELSEN Hjørring Seminarium August 2004

2 Denne studieordning træder i kraft den 1. august 2004 med gyldighed for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2004 eller senere. Studerende, der er påbegyndt et fag før den 1. august 2004, færdiggør faget efter de hidtidige regler for faget. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1. august 2004, og som begynder på et fag efter den 1. august 2004, læser faget efter reglerne i nærværende studieordning. Studieordningen er godkendt af Hjørring Seminariums bestyrelse den 14. juni

3 Indhold INDHOLD 1. Grundlag 7 Læreruddannelsens grundlag 7 Seminariets studieordning 7 Uddannelsens formål 7 Værdigrundlag for Hjørring Seminarium 8 Læreruddannelsen på Hjørring Seminarium 8 2. Uddannelsens struktur 10 Grundlag 10 Årsplanlægning 10 Omfanget af uddannelsens hovedelementer 12 Fagenes placering 13 Undervisning og vejledning 14 Liniefag Tilrettelæggelse 17 I. Regler om uddannelsen 17 1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag ( 3, stk. 1, nr. 5) 17 2) Fokusområder og tværfagligt arbejde ( 4, stk. 2 og 3) 17 3) Praktikken ( 5) 17 4) Samarbejdet mellem lærergrupperne og de studerende ( 6) 17 5) Den større selvstændige faglig-pædagogiske opgave, Bacheloropgaven. ( 7) 17 6) Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsen ( 8) 17 7a) Tværgående emner ( 9) 18 7b) Studieophold i udlandet ( 9) 18 8) De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen ( 11) 19 9) Udbud af frivillig undervisning ( 12 og 13) 20 10) Fagenes indhold ( 14) 20 11) Eksamen og prøver 20 12) Afløsning ( 15, stk. 5) 20 13) Meritoverførsel, fritagelse og dispensationsmuligheder ( 20.4, 21 og 22) 21 14) Overgangsordning (Jf. ændringsbekendtgørelse nr. 332 af 29. april 2004) 21 II. Samarbejde om uddannelsen Uddannelsens fag 23 De pædagogiske fag 24 Almen didaktik 25 Billedkunst 27 Biologi 29 Dansk 32 Dansk som andetsprog 35 Engelsk 37 Fysik/kemi 40 Geografi 42 3

4 INDHOLD 4 Historie 45 Hjemkundskab 48 Håndarbejde 51 Idræt 53 Kristendomskundskab/livsoplysning 55 Kristendomskundskab/religion 57 Matematik 60 Musik 62 Natur/teknik 65 Psykologi 68 Pædagogik 70 Samfundsfag 72 Skolen i samfundet 74 Sløjd 76 Tysk Praktik studieår studieår studieår studieår Bacheloropgaven (Faglig-pædagogisk opgave) Fokusområder i uddannelsen 87 Fokusområde A: At være lærer i folkeskolen 89 Fokusområde B: Undervisningsdifferentiering 90 Fokusområde C: Undervisningens målsætning, indholdsvalg og evaluering Kurser og frivillig undervisning 94 Kurser 94 Kursus med henblik på undervisning af børn i de første år i skolen 95 Kursus med henblik på undervisning af børn med særlige behov 96 Kursus i det praktisk-musiske fagområde 97 Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk 98 Kursus i undervisning af voksne 100 Svømmelæreruddannelse 101 Skole-IT for lærerstuderende 102 Korsang 104 Sammenspil Eksamen og prøver 105 I. Fælles eksamensbestemmelser for lærerseminarierne Indledning Eksamensterminer Indstilling og framelding til prøver Genindstilling til prøver Sygeeksamen Afløsning 106

5 INDHOLD 7. Deltagelse i eksamen Redegørelse for eksamensgrundlaget Gruppeeksamen Sameksamen Prøver, hvori der indgår et arbejdsresultat Censorer Eksaminationstider Bedømmelsestider Arbejdstidsopgørelse Afholdelse af eksamen Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver 110 II. Bestemmelser om afholdelse af lærereksamen Almindelige bestemmelser De studerendes fremmøde Tilsyn med prøverne Skriftlige prøver Mundtlige prøver og prøver, der er praktiske og mundtlige Uregelmæssigheder under prøverne Klage over eksamen 114 Bilag 115 Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen 115 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor 119 Bek.gørelse om ændring af bek.gørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen 121 Bek.gørelse om ændring af bek.gørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen 122 Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under undervisn.min. 123 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 131 Bek.gørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under undervisn.min

6 6

7 GRUNDLAG 1. Grundlag Læreruddannelsens grundlag Denne studieordning beskriver uddannelsen af lærere til folkeskolen efter lov nr. 473 af 10. juni Loven er en rammelov, som på det overordnede plan fastsætter uddannelsens indhold og struktur. Dertil føjer sig "Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen" nr. 382 af 19. juni 1998, hvori de nærmere regler om læreruddannelsen fastsættes, blandt andet om de enkelte fags mål samt fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder ('uddannelsesbekendtgørelsen'). 19. februar 2001 udstedtes Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor. Som konsekvens heraf udsendtes Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen nr. 695 af 13. juli De heri indførte ændringer er alene en tilpasning til professionsbachelorbekendtgørelsen samt angivelse af omfanget af uddannelsens enkelte dele i ECTS-point og ikke en ændring i selve uddannelsen. Senest er der 29. april 2004, som konsekvens af indførelsen af nye centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) samt udvidelsen af liniefagsrækken med Dansk som andetsprog, udstedt endnu en ændringsbekendtgørelse til uddannelsesbekendtgørelsen nr. 332 af 29. april Seminariets studieordning Det enkelte seminarium fastsætter inden for disse rammer reglerne for læreruddannelsen i en studieordning, som seminariets bestyrelse godkender. I studieordningen findes de detaljerede regler for uddannelsens tilrettelæggelse, studiets opbygning, eksamen og prøver, tilbud om frivillig undervisning m.v. Uddannelsens formål Loven om uddannelse af lærere til folkeskolen begynder med at fastsætte formålet: 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning. Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling." I bekendtgørelsen om læreruddannelsen er der en mere detaljeret beskrivelse af uddannelsens formål: 1. Læreruddannelsens formål er 1) at den studerende tilegner sig faglig og pædagogisk indsigt og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling, 2) at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning, 3) at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med stoffet, gennem samarbejde og gennem medansvar for sin uddannelse, og 7

8 GRUNDLAG 4) at den studerendes engagement og glæde ved at arbejde med børn og voksne under uddannelse styrkes. Beskrivelsen af læreruddannelsen bygger på følgende tre grundelementer: Faglig indsigt, pædagogisk teori og praktik. Uddannelsens faglige fordybelse skal derfor ske med den kommende lærervirksomhed for øje, og der skal igennem hele studieforløbet sikres et tæt samspil og en stadig vekselvirkning mellem de tre nævnte grundelementer. Arbejdet med undervisningsfagene skal på samme tid bidrage til de studerendes personlige, faglige og kulturelle dannelse og perspektiveres mod folkeskolen. Praktikkens iagttagelser, oplevelser og erfaringer skal tilsvarende bearbejdes under faglige og pædagogiske synsvinkler med henblik på varetagelse af de fremtidige læreropgaver. Værdigrundlag for Hjørring Seminarium Hjørring Seminarium lægger i hele sin virksomhed vægt på Den enkelte og fællesskabet Det lokale og det regionale, det nationale og det internationale Faglighed og profession Forankring og fornyelse Læreruddannelsen på Hjørring Seminarium Ud fra ovenstående værdigrundlag og ud fra Hjørring Seminariums forståelse af de overordnede formålsangivelser og på grundlag af de muligheder, som findes i det samlede studiemiljø, er det seminariets ønske at fremme udviklingen af et kulturelt levende miljø, 1) hvor høj faglig kvalitet og høj undervisningskompetence forenes i de studerendes uddannelse, 2) hvor udviklingen af uddannelsens fag sker i nært samarbejde med skolens udvikling, 3) hvor den studerende oplever kontinuitet og sammenhæng mellem de tre grundelementer: Fag - pædagogisk teori - praktik, hvorved det tydeliggøres, at læreruddannelsen er en professionsuddannelse. 4) hvor medarbejdere og studerende har medindflydelse og medansvar både i forbindelse med studiets organisation og dets detaljerede indholdsfastlæggelse, 5) hvor livsoplysningen med dens samtale om tilværelsens grundlæggende spørgsmål har en fremtrædende plads, 6) hvor forberedelsen til løsning af læreropgaver i et integreret samarbejde med pædagoger og andre medarbejdere i skole- og institutionsmiljøet indgår i uddannelsen, og 7) hvor der lægges vægt på lærerens opgaver som deltager i og formidler af folkelige og demokratiske traditioner. 8

9 GRUNDLAG Det er endvidere hensigten, 8) at seminariet som partner i CVU-Nordjylland og som landsdelens pædagogiske center og efteruddannelsesinstitution skal medvirke til en udvikling af læreruddannelsen i takt med skolens og samfundets skiftende vilkår og krav, og 9) at seminariets internationale kontakter i form af samarbejde med udenlandske læreruddannelser og andre uddannelsesinstitutioner udbygges og indgår i Hjørring Seminariums studietilbud som forberedelse til lærervirksomhed i såvel det nationale som det internationale samfund. 9

10 UDDANNELSENS STRUKTUR 2. Uddannelsens struktur Grundlag Grundlaget for uddannelsens tilrettelæggelse er i uddannelsesbekendtgørelsen beskrevet som en fuldtidsstuderendes arbejde i 4 år. Tilsvarende er omfanget af uddannelsens fag og fagområder beskrevet som brøkdele af årsværk på følgende måde: 1) Kristendomskundskab/livsoplysning 0,20 årsværk (12 ECTS) 2) Liniefaget dansk eller liniefaget matematik 0,70 årsværk (42 ECTS) 3) 3 liniefag á 0,55 årsværk 1,65 årsværk (99 ECTS) 4) En større selvstændig opgave i tilknytning til et af liniefagene 5) De pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet 0,15 årsværk (9 ECTS) 0,70 årsværk (42 ECTS) 6) Praktik 0,60 årsværk (36 ECTS) Antallet af lektioner i de enkelte fag og omfanget af lærernes øvrige medvirken i de studerendes uddannelse er ikke foreskrevet i bekendtgørelsen, men afhænger af den lokale tilrettelæggelse. Også den indbyrdes vægtning af de fire pædagogiske fag afgøres lokalt. Lærernes tjenstlige forpligtelser er som rammebestemmelse fastlagt af Undervisningsministeriet og udmøntes derefter i en lokal aftale mellem lærernes tillidsrepræsentant og seminariets ledelse. På dette grundlag vil statens driftsbevilling fra år til år være bestemmende for, hvor mange lektioner og hvor megen anden lærervirksomhed der kan indgå i de studerendes arbejde med uddannelsens forskellige dele. Årsplanlægning Undervisningsåret planlægges inden for rammen ca. 10. august - ultimo juni med følgende undervisnings- og eksamensfrie uger: Sommerferie 7 uger Efterårsferie 1 uge Juleferie 2 uger Vinterferie 1 uge Påskeferie 1 uge I alt 12 uger 10

11 UDDANNELSENS STRUKTUR I et fuldt studenterårsværk indgår 5 ugers ferie + helligdage som for arbejdsmarkedet i øvrigt. Den øvrige del af de 12 undervisnings- og eksamensfrie uger forudsættes anvendt af de studerende til for- og efterbehandling af undervisningsårets arbejde samt til selvstændigt tilrettelagte studier. De resterende 40 uger planlægges i seminariets regi og udgør et uddannelsesårsværk. Læreruddannelsen på seminariet beskrives således som 4 uddannelsesårsværk á 40 uger, dvs. i alt 160 uger. Heraf udgør praktik 0,6 årsværk, dvs. i alt 24 uger. Denne del af uddannelsen foregår på en række skoler og planlægges i samarbejde med disse. Praktikkens tilrettelæggelse beskrives i kapitel 5. De resterende 136 uger planlægges på seminariet. Heraf er 22 uger eksamensuger. Uddannelsesdelen omfatter således i alt 114 uger. Af uddannelsesdelen anvendes 1 uge til en studieintroduktion. 11 uger anvendes til særligt tilrettelagte studieuger, (2 i hvert af de 4 liniefag og 3 i stamholdsfagene dvs. de pædagogiske fag og kristendomskundskab/livsoplysning). Desuden afsættes i årsplanen for 4. årgang 3 uger til færdiggørelse af den faglig-pædagogiske opgave (bacheloropgaven). De øvrige 99 uger tilrettelægges som undervisningsuger med udgangspunkt i et fagdelt ugeskema. Kurser og anden frivillig undervisning afvikles inden for uddannelsesdelens 114 uger. For hvert undervisningsår fastsætter rektor en Rammeplan for ugeinddelingen efter indstilling fra fællesrådet. 11

12 UDDANNELSENS STRUKTUR Omfanget af uddannelsens hovedelementer En fuldtidsstuderendes arbejde i undervisningsugerne beskrives som 30 arbejdsenheder (AE) pr. uge. En arbejdsenhed kan realiseres som en lektion med tilhørende forberedelse, men kan også udnyttes på andre måder med varierende grader af og former for lærermedvirken. Arbejdsenheder uden lærertilstedeværelse benævnes studenterarbejdsenheder (SAE). Uddannelsens undervisningsdel har således et samlet omfang på 114 uger á 30 arbejdsenheder, dvs arbejdsenheder. De AE fordeles på uddannelsens fag i forhold til fagenes omfang, jfr. bekendtgørelsens årsværksfordeling: Årsværk AE Kristendomskundskab/livsoplysning 0, Liniefag 1 (dansk eller matematik) 0, Liniefag 2 0, Liniefag 3 0, Liniefag 4 0, Faglig-pædagogisk opgave 0, Skolen i samfundet 190 AE Psykologi 175 AE Pædagogik 175 AE Almen didaktik 175 AE Pædagogiske fag i alt 0, Total 3, Ud over den obligatoriske uddannelse tilbyder Hjørring Seminarium et antal kurser og anden frivillig undervisning. Den studerende vælger selv, om man vil udnytte et eller flere af disse tilbud. Har man tilmeldt sig, forudsættes det, at man følger undervisningen som i uddannelsens øvrige fag. Omfanget af de enkelte kurser m.v. beskrives ikke ved hjælp af AE, men med udgangspunkt i et defineret antal lektioner for hvert enkelt kursus, som fastlægges og udmeldes for hvert undervisningsår. Kursus: - med sigte på undervisning af børn i de første år i skolen - med sigte på undervisning af børn med særlige behov - inden for det praktisk-musiske fagområde, herunder drama - skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk - med sigte på undervisning af voksne - svømmelæreruddannelse Hertil kommer nogle mindre kurser og anden frivillig undervisning som beskrevet i kapitel 8. 12

13 UDDANNELSENS STRUKTUR Fagenes placering Fagene vil normalt være placeret på følgende måde i uddannelsesforløbet: 1. ÅR 2. ÅR 3. ÅR 4. ÅR OBLIGATORISKE FAG Kristendomskundskab/livsoplysning Liniefag 1 (dansk eller matematik) 1 Liniefag 2 Liniefag 3 Liniefag 4 Faglig-pædagogisk opgave Skolen i samfundet Psykologi Pædagogik Almen didaktik FRIVILLIGE KURSER De første år i skolen Børn med særlige behov Praktisk-musisk kursus Skrivning Undervisning af voksne Svømmelæreruddannelse 2 Enkelte timer kan dog placeres uden for denne ramme som del af tværfaglige temaforløb o.l. Nøjagtig beskrivelse af, hvordan de studerendes AE i de forskellige fag fordeles, og hvordan de forskellige kurser placeres, fastsættes af rektor for hver årgang for sig i Rammeplan for fag- og timefordeling 1 Skrivning i liniefaget dansk placeres dog i 1. studieår. 2 Forudsat, at der er ledige pladser på ID-svømmeholdene. 13

14 UDDANNELSENS STRUKTUR Undervisning og vejledning Lektionstallet i de enkelte fag vil år for år afhænge af seminariets økonomiske muligheder samt lokalaftalen om seminarielærernes tjenestetid. Lektionstallet fastlægges og udmeldes for hvert undervisningsår. Omfanget af lærernes faglige vejledning afhænger af det enkelte fags art, fagets arbejdsenhedsantal samt antal studerende på holdet. 14

15 UDDANNELSENS STRUKTUR Liniefag Hjørring Seminarium tilbyder alle læreruddannelsens liniefag undtagen fransk, dvs. i alt 18 fag, som inddeles i følgende grupper: Humanistiske fag: Dansk Dansk som andetsprog Engelsk Historie Kristendomskundskab/religion Samfundsfag Tysk Naturvidenskabelige fag: Biologi Fysik/kemi Geografi Matematik Natur/teknik Praktisk-musiske fag: Billedkunst Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Musik Sløjd Blandt disse 18 fag vælger den enkelte studerende fire liniefag. Valget er frit bortset fra følgende to bindinger: 1) Der skal vælges enten dansk eller matematik. 2) Mindst to af de tre liniefagsgrupper skal være repræsenteret. Der er intet til hinder for, at man kan vælge både dansk og matematik. I så fald vælges derudover kun to andre liniefag. Dansk og matematik er hver for sig på 0,7 årsværk, således at den samlede uddannelse bliver på 4,15 i stedet for 4 årsværk, hvis man vælger både dansk og matematik. Som det er vist på oversigten på side 12, organiserer Hjørring Seminarium liniefagsundervisningen på følgende måde: 1. liniefag: Et af fagene dansk eller matematik. Hvis den studerende vælger både dansk og matematik, bliver 1. liniefag dansk, og matematik vælges som liniefag 3 eller 4. Linieholdene består af studerende fra samme årgang. Undervisningen påbegyndes i 2. studieår og afsluttes efter 4. studieår. Disciplinen skrivning inden for liniefaget dansk placeres dog i 1. studieår. 15

16 UDDANNELSENS STRUKTUR 2. liniefag: Den studerende vælger ét fag ud af en på forhånd fastlagt liniefagsrække, normalt 7 eller 8 af de hyppigst valgte fag. Linieholdene består af studerende fra samme årgang. Undervisningen påbegyndes i 1. studieår og afsluttes efter 2. studieår. 3. liniefag: En årgangs studerende danner liniehold sammen med studerende fra den foregående årgang. Undervisningen påbegyndes i 2. studieår og afsluttes efter 3. studieår. 4. liniefag: En årgangs studerende danner liniehold sammen med studerende fra den efterfølgende årgang. Undervisningen påbegyndes i 3. studieår og afsluttes efter 4. studieår. 3. og 4. liniefag: I kraft af den beskrevne samlæsning mellem årgangene kan den studerende vælge sit 3. og sit 4. liniefag blandt alle liniefagene undtagen dansk, dvs. blandt 17 liniefag. Der vil blive oprettet liniehold i alle de 17 fag i løbet af en 2-års periode, med mindre et fag kun er valgt af meget få studerende. Nogle fag oprettes hvert år, nogle hvert andet år. Linieholdsoprettelsen tager år for år udgangspunkt i de studerendes valg og tilstræber i størst mulig grad at imødekomme de studerendes ønsker, dog med den begrænsning, der ligger i hensynet til seminariets økonomi og eventuelle praktiske forhindringer. Liniefagsvalgene: Den studerende må vælge sit 1. og 2. liniefag straks ved uddannelsens begyndelse. Som baggrund for den studerendes valg sender seminariet en beskrivelse af liniefagene og seminariets liniefagsordning til alle nyoptagne studerende. Af praktiske grunde bedes ved optagelsen også om et foreløbigt valg af liniefagene 3 og 4. Det endelige valg af 3. og 4. liniefag sker dog først i løbet af uddannelsen. Viser det sig efter undervisningens begyndelse, at man fortryder valget af et liniefag, må eventuelt omvalg ske så tidligt som muligt. Omvalg kan normalt kun finde sted til og med udgangen af uge 41. Det er en forudsætning, at der er plads på det ønskede hold. Ligeledes er omvalget betinget af, at deltagelsespligten har været opfyldt på det fravalgte fag og vil kunne opfyldes på det nyvalgte. Omvalget vil kun kunne ske efter samråd med studiekoordinatoren. 16

17 TILRETTELÆGGELSE 3. Tilrettelæggelse I. Regler om uddannelsen Dette afsnit indeholder en oversigt over studieordningens behandling af de emner, hvorom der skal fastsættes regler i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 20, stk. 2. 1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag ( 3, stk. 1, nr. 5) Dette er beskrevet i kapitel 2. 2) Fokusområder og tværfagligt arbejde ( 4, stk. 2 og 3) Dette er beskrevet i kapitel 7. 3) Praktikken ( 5) Denne er beskrevet i kapitel 5. 4) Samarbejdet mellem lærergrupperne og de studerende ( 6) Samarbejdet foregår hovedsagelig i arbejdet med fokusområderne, i forbindelse med den fagligpædagogiske opgave samt i tilknytning til praktikken, jf. de relevante kapitler og afsnit herom. Derudover etableres samarbejde efter aftale og på initiativ fra studerende eller lærere. 5) Den større selvstændige faglig-pædagogiske opgave, Bacheloropgaven. ( 7) Denne er beskrevet i kapitel 6. 6) Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsen ( 8) I nogle fag er dette eksplicit beskrevet under fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Men i alle fag skal informations- og kommunikationsteknologi inddrages i undervisningen i det omfang, det er muligt og formålstjenligt. Desuden er der i størst muligt omfang skabt mulighed for at benytte elektronisk tekstbehandling ved skriftlige prøver. Seminariet tilbyder i uddannelsens 1. år et kort kursus i de grundlæggende IKT-teknikker til studerende, som ikke behersker dem i tilstrækkeligt omfang. Seminariet giver alle studerende adgang til materialerne på Skole-IT s websted med det formål, at de studerende løbende over uddannelsens 4 år kan opbygge IT-kompetencerne i en funktionel sammenhæng integreret i uddannelsens forskellige faglige sammenhænge. Den enkelte studerende får tilbud om at erhverve det Pædagogiske IT-kørekort i studiets 4. år. Dette sker gennem godkendelse af en digital portfolio, som den studerende udarbejder løbende gennem studiet. 17

18 TILRETTELÆGGELSE 7a) Tværgående emner ( 9) Ved lærernes og de studerendes tilrettelæggelse af uddannelsen i de enkelte fag (jf. 10 og 20, stk. 3) skal der tages hensyn til, at undervisningen i det omfang, det er muligt og rimeligt, inddrager: * Udviklingen af børns sprogfærdighed, herunder læseindlæring og træning * De studerendes forståelse for menneskets samspil med naturen * Den praktisk-musiske dimension * Internationale emner Folkeskolens obligatoriske emner (jf. Folkeskolelovens 7) samt særlige forhold for tosprogede elever behandles i de fag, hvor det er naturligt. Derudover indgår disse emner som aspekter under arbejdet med fokusområderne samt i flere frivillige kurser. Der gives en samlet introduktion til emnerne i faget Skolen i samfundet. 7b) Studieophold i udlandet ( 9) Studieophold i udlandet tilrettelægges i samarbejde med seminariets internationale koordinator, som skal godkende, at deltagelsespligten opfyldes gennem det pågældende uddannelsesforløb. I den forbindelse inddrages følgende kriterier: * at studiet sker ved en institution, som har et niveau svarende til dansk læreruddannelse (normalt et universitet eller tilsvarende), * at den studerende har sproglige forudsætninger for at følge undervisningen i de valgte aktiviteter på den pågældende institution, * at vilkårene for merit på forhånd er aftalt med seminariet, * at studieopholdet ikke må være studieforlængende. Den studerende skal kunne dokumentere, at studieopholdet er gennemført som aftalt med den internationale koordinator. Rektor kan på grundlag af studiernes omfang, faglige relevans og faglige niveau give merit for studieopholdet, hvis * den studerende har deltaget i aktiviteter og/eller studeret aftalte områder, der knytter sig til de fag, den studerende har på seminariet, * der foreligger dokumentation for deltagelsen i aktiviteterne (bevis udstedt af den udenlandske institution, evt. med en bedømmelse). For den studerende kan merit for studieophold i udlandet opnås på en eller flere af følgende måder: * individuel redegørelse for eksamensgrundlaget i et givet fag med deraf følgende konsekvenser for eksamens tilrettelæggelse for den pågældende, * afløsning af veldefinerede indholdsområder i et givet fag * en individuel skriftlig opgave, som indgår i eksamen 18

19 TILRETTELÆGGELSE 8) De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen ( 11) Den studerende har ifølge bekendtgørelsens 11 pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af seminariet og beskrevet i studieordningen. Deltagelsespligten kan opfyldes på forskellige måder alt efter fagenes eller uddannelsesforløbenes indhold og tilrettelæggelse. Der kan benyttes en eller flere af følgende muligheder inden for det enkelte fag/uddannelsesforløb: a) Mødepligt. Den studerende skal deltage aktivt i alle timer i en nærmere bestemt del af uddannelsen. Hvis man bliver forhindret, skal der meldes afbud. Hvis der har været for meget fravær, er deltagelsespligten ikke opfyldt. Dette vil normalt være tilfældet, hvis fraværet overstiger 20%. b) Studiejournal. Den enkelte studerende beskriver heri sin deltagelse i en nærmere bestemt del af uddannelsen. Udformningen af studiejournalen aftales mellem læreren og de studerende. Læreren afgør på grundlag af studiejournalen, om deltagelsespligten er opfyldt. c) Skriftlig opgave. Den enkelte studerende skriver en opgave, som dokumenterer, at han har arbejdet med et nærmere bestemt kundskabsområde. Emnet skal godkendes af læreren. Læreren afgør på grundlag af den skriftlige opgave, om deltagelsespligten er opfyldt. d) Praktiske arbejder. Den enkelte studerende fremlægger produkter eller viser færdigheder, som dokumenterer, at han har arbejdet med nærmere bestemte færdighedsområder. Arbejdernes art og omfang skal aftales med læreren. Læreren afgør på grundlag af de praktiske arbejder, om deltagelsespligten er opfyldt. e) Test. Der foranstaltes efter et nærmere bestemt uddannelsesforløb en skriftlig eller praktisk test, som dokumenterer, at den enkelte studerende har arbejdet med det pågældende kundskabs- eller færdighedsområde. Læreren afgør på grundlag af testen, om deltagelsespligten er opfyldt. f) Selvstudium med vejledningspligt. Deltagelse i nærmere bestemte dele af uddannelsen dokumenteres ved forpligtelse til at søge vejledning i et nærmere bestemt omfang. Læreren afgør på grundlag heraf, om deltagelsespligten er opfyldt. Læreren og de studerende drøfter anvendelsen af disse muligheder i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse (jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22), hvorefter læreren fastsætter, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes på holdet. Drøftelsen skal tage sit udgangspunkt i den overordnede hensigt, at deltagelsespligten er et middel til at styrke uddannelsens kvalitet. Deltagelse i uddannelsen fritager ikke for, at de pågældende kundskabs- og færdighedsområder indgår i prøverne i de enkelte fag. Generelle krav om opfyldelse af deltagelsespligten på bestemte måder, herunder hvis der er mødepligt, obligatoriske øvelser eller lignende, er fastsat i beskrivelsen af de enkelte fag eller kurser. Læreren på det enkelte hold har ansvaret for at kunne dokumentere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Bliver læreren opmærksom på, at en studerende ikke opfylder deltagelsespligten, tager han kontakt til vedkommende med henblik på faglig vejledning, herunder om mulighederne for at indhente det forsømte. På 1. studieår underrettes desuden klassens kontaktlærer. Seminariet fastsætter fælles procedurer for, hvordan lærerne skal varetage tilsynet med deltagelsespligten. 19

20 TILRETTELÆGGELSE Senest efter hvert semester giver læreren meddelelse til afdelingslederen, hvis en studerende ikke har opfyldt deltagelsespligten. Afdelingslederen tager derefter kontakt til den studerende om vedkommendes studiesituation. Rektor kan pålægge den studerende at gå dele af uddannelsen om. Hvis deltagelsespligten ikke er overholdt jf. studieordningen og de på holdet trufne aftaler, vil den studerende normalt ikke kunne indstille sig til eksamen. Hvis en studerende gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sin deltagelsespligt trods skriftlige advarsler, kan rektor bortvise den studerende fra seminariet, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 3. 9) Udbud af frivillig undervisning ( 12 og 13) Dette er beskrevet i kapitel 8. 10) Fagenes indhold ( 14) Dette er beskrevet i kapitel 4. 11) Eksamen og prøver Dette er beskrevet i kapitel 9. 12) Afløsning ( 15, stk. 5) Afløsning af stof kan finde sted i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 5 og kan således højst omfatte 15% af et fags indhold. I nogle fags bestemmelser (jf. kap. 4) er der nævnt bestemte områder, som skal kunne afløses. Desuden kan velafgrænsede indholdsområder i alle fag afløses, hvis et holds studerende og lærer er enige herom. Der kan dog ikke aftales afløsning af fagdidaktik. Afløsning kan ske enten gennem kursus. Det betyder, at der er mødepligt. Antallet af timer fastsættes af læreren i samråd med de studerende, før kurset påbegyndes. Det påhviler læreren at føre protokol over fremmødet. Afløsning med mødepligt kan normalt ikke godkendes, hvis fraværet overstiger 20%. For studerende, der ikke gennemfører kurset, er stoffet en del af eksamensgrundlaget. eller gennem udarbejdelse af en afløsningsopgave. Hver studerende udarbejder individuelt inden for det område, der kan afløses, en opgave, der efterfølgende skal godkendes af læreren. Opgaven afleveres senest ved udgangen af semestret før eksamenssemestret, og læreren tager stilling til opgaven senest 1 måned efter eksamenssemestrets påbegyndelse, hvorefter den studerende skriftligt oplyses om udfaldet. Godkendes opgaven ikke, er stoffet en del af eksamensgrundlaget. Det står den enkelte studerende frit for, om vedkommende vil benytte sig af muligheden for afløsning af stof eller lade det indgå som en del af eksamensgrundlaget. 20

21 TILRETTELÆGGELSE 13) Meritoverførsel, fritagelse og dispensationsmuligheder ( 20.4, 21 og 22) Studerende, der har påbegyndt læreruddannelsen ved et andet dansk seminarium, kan mod behørig dokumentation overføre gennemførte uddannelseselementer til Hjørring Seminarium. Rektor kan fritage studerende for fag, herunder liniefag eller kurser, på grund af tidligere gennemført uddannelse, der svarer til eller er på højere niveau end læreruddannelsens fag/kurser. Ansøgning om fritagelse skal ske skriftligt og skal vedlægges dokumentation for den tidligere uddannelse. Rektor kan tilrettelægge særlige studieforløb eller eventuelt fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke fuldt ud kan følge den normale uddannelse. Rektor kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelser i studieordningen, som alene er fastsat af seminariet, herunder i de tilfælde, hvor ændrede prøvevilkår eller lignende skønnes nødvendige for at ligestille handicappede med andre. 14) Overgangsordning (Jf. ændringsbekendtgørelse nr. 332 af 29. april 2004) Studerende, der er påbegyndt et fag før den 1. august 2004, færdiggør faget efter de hidtidige regler for faget. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1. august 2004, og som begynder på et fag efter den 1. august 2004, læser faget efter reglerne i nærværende studieordning. 21

22 TILRETTELÆGGELSE II. Samarbejde om uddannelsen (Uddannelsesbekendtgørelsens 20, stk. 3) På de enkelte hold drøfter lærer og studerende i fællesskab, hvordan de studerendes arbejde med faget skal tilrettelægges. Læreren fastsætter efter drøftelse med de studerende, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes. Det aftales med udgangspunkt i det lagte ugeskema og eventuelle studieugers placering, på hvilke tidspunkter undervisningslektionerne skal placeres, og hvordan de resterende AE kan udnyttes. AE udover lektionerne kan f.eks. bestå af vejledningstimer, arbejde i studiegrupper (SAE) eller selvstændigt studiearbejde (SAE). Der vil normalt være afsat flere skemapositioner i ugeskemaet, end der er behov for til lektionerne. I de overskydende positioner står lokalet (faglokalet) til rådighed for selvstændigt studiearbejde. Læreren udarbejder for et semester ad gangen en plan, hvoraf det fremgår, hvordan undervisningslektionerne er fordelt og det øvrige arbejde med faget tilrettelagt. Det skal tydeligt fremgå af planen, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes. Planen gives til de studerende og til afdelingslederen. Ved undervisningsforløbets afslutning udarbejder læreren efter drøftelse med de studerende en redegørelse for eksamensgrundlaget, jf. Bestemmelser om afholdelse af lærereksamen. (kap. 9, II, 1.4). I alle læreruddannelsens fag er der mulighed for, at de studerende kan få vejledning af deres lærere i et nærmere fastsat omfang. Vejledning gives på de studerendes anmodning i forbindelse med selvstændigt studiearbejde, selvvalgte emner, rapportskrivning, tværfagligt arbejde og praktik. Vejledning i forbindelse med den selvstændige faglig-pædagogiske opgave er beskrevet i kapitel 6. Der gælder særlige regler for praktiklærernes vejledning i de studerendes praktikperioder. 22

23 UDDANNELSENS FAG 4. Uddannelsens fag I dette kapitel findes beskrivelserne af uddannelsens fag. Fagene er anført i alfabetisk orden bortset fra den indledende beskrivelse af de pædagogiske fag. De pædagogiske fag (Faggruppebeskrivelse) Almen didaktik Billedkunst Biologi Dansk Dansk som andetsprog Engelsk (Fransk tilbydes ikke) Fysik/kemi Geografi Historie Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/religion Matematik Musik Natur/teknik (Praktik beskrives i kapitel 5) Psykologi Pædagogik Samfundsfag Skolen i samfundet Sløjd Tysk De enkelte fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder er citeret fra uddannelsesbekendtgørelsen (markeret med kursiv skrift). Dertil kommer bestemmelser om fagets indhold, som er fastsat af seminariet: Indhold og tilrettelæggelse aftales mellem lærer og studerende. Organisering: Produktkrav: Afløsning: Mødepligt: Særlige krav til indhold og tilrettelæggelse Særlige krav om skriftlige opgaver og andre konkrete arbejdsresultater Særlige krav om, at bestemte stofområder skal kunne afløses. Særlige krav om mødepligt til bestemte dele af undervisningen Endelig er det for hvert fag beskrevet, hvordan der afholdes eksamen i faget. 23

24 UDDANNELSENS FAG De pædagogiske fag Det pædagogiske fagområde omfatter fagene pædagogik, almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet. De pædagogiske fag skal i et samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag sætte de studerende i stand til at 1) tage begrundet stilling til forhold vedrørende opdragelse, undervisning og uddannelse, herunder lærerens handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger, offentlige myndigheder og politiske aktører, 2) planlægge, udføre og vurdere undervisning og andre læreropgaver i forhold til skiftende betingelser i familie, skole og samfund og 3) forstå og varetage enkelte elevers og elevgruppers interesser i forhold til uddannelsessystemets og samfundets krav. De enkelte fag i det pædagogiske fagområde bidrager med særlige synsvinkler og perspektiver i uddannelsen: Almen didaktiks fokus er på den begrundede planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Faget har i læreruddannelsen en tværfaglig forpligtelse, idet det inddrager indhold og perspektiver fra de øvrige pædagogiske fag, liniefagene og praktikken. Psykologis fokus er viden, begreber og teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Pædagogiks fokus er etiske, værdimæssige og analytiske perspektiver på opdragelse og undervisning. Faget sætter i særlig grad perspektiv på dannelsens vilkår og muligheder i historisk og nutidig belysning. Udvikling af den dannelsesteoretiske argumentation er central i faget. Skolen i samfundets fokus er at anskue lærerens og skolens virksomhed i lyset af de samfundsmæssige betingelser og den samfundsmæssige betydning - eller de funktioner og virkninger - denne virksomhed har. 24

25 UDDANNELSENS FAG Almen didaktik Præambel Kernen i faget almen didaktik er professionel lærervirksomhed med henblik på at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Didaktiske teorier, modeller og forskningsresultater danner afsæt for kritiske og konstruktive analyser af praksisbeskrivelser og undervisning. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig 1) teoretisk indsigt og praktisk kompetence til selvstændigt og i samarbejde med elever, forældre og kolleger at træffe og begrunde valg forbundet med målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og 2) forudsætninger for at udvikle og anvende teoretisk indsigt, professionelt sprog og praktiske kompetencer med henblik på videreudvikling af undervisningen og skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution og organisation centrale og lokale rammer for undervisningen 1) Skolens formål, fag og tværfaglighedsforståelse. 2) Skolefagenes mål og indhold. 3) Skolens organisering af elevers og læreres arbejde og samarbejde. 4) Skolens samarbejde med eksterne parter. Eleverne i undervisningen 1) Elevernes forudsætninger og potentialer i et differentieringsperspektiv, herunder forholdet mellem den enkelte elev og klassens fællesskab. 2) Elevernes med - og selvbestemmelse på undervisningens mål, indhold og arbejdsformer. 3) Samarbejdet og samvirket med forældrene. Undervisningens mål, indhold og arbejdsformer 1) Forskellige fags erkendelses- og udtryksformer og potentialerne i tværfaglige emne- og projektarbejder. 2) Målfastsættelse og kriterier for valg af indhold etc. 3) Kriterier for valg af indhold i undervisningen og for valg af undervisnings- og arbejdsformer i forhold til forskelligt indhold og forskellige elever. 4) Udformning af undervisningsplaner og kriterier for valg af undervisningsmidler og undervisningsmaterialer. 5) Lærer-elevrelationer og samtaleformer i undervisningen. 6) Læreren som vejleder og leder. Udvikling af undervisningen og elevernes udbytte af skolegangen 1) Løbende intern evaluering med henblik på at fremme elevernes læring og undervisningens kvalificering. 2) Begrundelser for og veje til at beskrive og vurdere elevernes udbytte af skolegangen i forhold til de formulerede formål og mål. 3) Forudsætninger for udvikling af det kollegiale samarbejde og for skolens udvikling. 4) Forudsætninger for at udvikle både uddannelses- og dannelsesperspektivet i skolens opgave. Samspillet med fagene Studiet i almen didaktik inddrager kundskabsområder og erfaringer fra de øvrige pædagogiske fag i 25

26 UDDANNELSENS FAG læreruddannelsen, den studerendes liniefag og praktik, hvilket giver mulighed for at organisere dele af undervisningen som tværgående studieforløb. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: Ingen særlige bestemmelser. Produktkrav: Den studerende udarbejder en skriftlig opgave om et af den studerende planlagt, gennemført og evalueret undervisningsforløb, som analyseres og perspektiveres i forhold til fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Ingen særlige bestemmelser. Eksamen Eksamen består af en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i den skriftlige opgave. Prøven varer 30 minutter. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter, som bygger på en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 26

27 UDDANNELSENS FAG Billedkunst Præambel Kernen i faget billedkunst som læreruddannelsesfag er arbejdet med billeder som midler til oplevelse, erkendelse og dannelse. Billeder defineres bredt som visuelle, kommunikative udtryk. Centralt for undervisning i faget er tilegnelsen af undervisningskompetencer på baggrund af en integrering af fagets hovedområder. Mål Målet er, at den studerende 1) opnår indsigt og kompetence i at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en reflekteret undervisning i billedkunstfaget, 2) tilegner sig praktiske færdigheder gennem eksperimenterende og undersøgende arbejde med billeder, samt indsigt i, hvordan form, indhold og funktion indgår i et samspil i dette arbejde, 3) får erfaringer med og indsigt i billedarbejde som middel til oplevelse og erkendelse, 4) tilegner sig teoretisk viden om billeder, kunst og anden visuel kultur i en kommunikativ, kulturel og historisk kontekst, 5) tilegner sig viden om børn og unges billedfremstilling og brug af billeder, 6) tilegner sig viden om billedpædagogik og fagets historie, og 7) tilegner sig fagdidaktisk viden og kompetencer som forudsætning for at begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning i billedkunst, herunder deltagelse i tværfagligt samarbejde og kulturprojekter. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. Teorier om børn og unges billedbrug. Herunder børn og unges billedsproglige udvikling og socialisering til samfundets visuelle kulturformer. Billedpædagogiske teorier, aktuelt og historisk, herunder teori om æstetiske læreprocesser. Billedfremstilling Praktisk undersøgende og eksperimenterende billedarbejde inden for et alsidigt udvalg af udtryksformer og genrer. Erfaring med og refleksioner over, hvordan samspillet mellem form, indhold og funktion indgår i betydningsdannelsen, herunder valg og brug af medier, materialer og teknikker. Billedkundskab Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, fortolkning og sammenligning af billedudtryk, og som er redskaber i forbindelse med vejledning i, tematisering og evaluering af billedarbejde. Teorier og problemstillinger til belysning af billeder som sprog og kommunikation. Teorier og problemstillinger til belysning af kunst- og æstetiksyn. Strømninger i dansk og international kunst og andre visuelle kulturformer, herunder behandlingen af centrale temaer i forskellige billedkulturer. Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen Tværfagligt samarbejde tilstræbes i arbejdet med billedformer og visuel kultur, der integrerer andre fagområder, eller hvor samarbejde med andre fagområder kan kvalificere behandlingen af bestemte temaer. 27

28 UDDANNELSENS FAG Faget bidrager med kundskaber om og færdigheder i at arbejde med billedudtryk, billedanalyse, formidling og brug af visuelle medier i andre faglige sammenhænge. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: I løbet af 2. semester arbejder den studerende med en opgave, som skal dokumentere refleksioner inden for såvel billedfremstilling som billedkundskab og fagdidaktik. I løbet af 3. semester arbejder den studerende med en opgave af mere eksperimenterende karakter. Produktkrav: Den studerende udarbejder en skriftlig opgave om et selvvalgt emne inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Emnet skal godkendes af læreren. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Ingen særlige bestemmelser. Eksamen Eksamen består af en praktisk og en mundtlig prøve. 1) Den praktiske prøve er en udstilling bestående af a) et repræsentativt udvalg af den studerendes arbejder i studietiden. b) et udvalg af billeder til belysning af det valgte emne. Udvalget skal omfatte børns billeder, kulturens forskellige billedformer samt den studerendes egne billedsproglige arbejder. 2) Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige opgave. Prøven tilrettelægges inden for en samlet tidsramme på 60 minutter pr. studerende. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter, som bygger på en samlet vurdering af udstillingen, den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 28

29 UDDANNELSENS FAG Biologi Præambel Kernen i faget biologi er indsigt i biologiske sammenhænge og menneskets samspil med naturen. Centralt står evnen til at arbejde praktisk og teoretisk med biologiske argumenter og modeller under inddragelse af samfundsmæssige og værdimæssige perspektiver. Sammenhæng mellem fagets hovedområder skabes ved at koble fagets teori tematisk sammen med naturundersøgelser og eksperimenter i laboratoriet. Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder og er selv et hovedområde. Mål Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at undervise i biologi i folkeskolen. Den studerende skal derfor opnå indsigt og erfaring inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og kunne sammenkæde fagets niveauer og områder i arbejdet med skolerelevante temaer. Den studerende skal desuden tilegne sig fagets karakteristiske metoder og arbejdsformer og kunne anvende disse i undervisningspraksis i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Kriterier for stofvalg, principper for planlægning, forskellige undervisningsformer samt vurdering af elevernes læring og indflydelse i faget. 2) Skolefagets udvikling, herunder mulighederne for anvendelse af fagets biologiske og etiske perspektiver på produktion og livsstil. 3) Elevens arbejde med naturundersøgelser og eksperimenter i undervisningen. 4) Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer i faget, herunder IT. 5) Fagets relationer til de naturvidenskabelige fag i skolen - og til skolens øvrige fag (herunder slutmål for faget natur/teknik). De levende organismer og deres biotoper 1) Karakteristiske organismers bygning og tilpasninger til levestedet. 2) Sammenhænge og dynamik i væsentlige danske og udenlandske økosystemer. 3) Menneskeskabte påvirkninger af organismer og økosystemer. Sundhed og fysiologi i biologisk perspektiv 1) Basale fysiologiske funktioner og cellulære processer hos mikroorganismer, planter, dyr og mennesker. 2) Sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med levevilkår, livsstil og livskvalitet. Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi 1) Basale genetiske begreber og sammenhænge. 2) Centrale begreber og teorier om biologisk evolution. 3) Dyrs adfærd sat i relation til evolution og tilpasning. Anvendelse af biologi i produktion og bioteknologi 1) Anvendelse af bioteknikker på mikroorganismer, planter, dyr og mennesker samt konsekvenser heraf. 2) Husdyrs adfærd og udnyttelse af husdyr i produktionen. 3) Råvare- og fødevareproduktion anskuet i lyset af bæredygtighed og natursyn. 4) Miljøproblemer med hovedvægt på lokale og globale perspektiver. 29

30 UDDANNELSENS FAG Feltbiologi og eksperimentel biologi 1) Arbejdsmetoder. 2) Den studerendes eksperimenter og undersøgelsesresultater. 3) Ekskursioner til biotoper og virksomheder. 4) Undersøgelser i naturen med anvendelse af feltudstyr. 5) Undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet med anvendelse af laboratorieudstyr. 6) Informations- og kommunikationsteknologi til indsamling og bearbejdning af data og anden information, til simulering og til visualisering. 7) Adfærd i undervisningslaboratoriet og i naturen. Biologis bidrag til sammenhæng i uddannelsen Faget har nær sammenhæng med uddannelsens andre naturvidenskabelige fag med hensyn til naturforståelsen og bør endvidere spille sammen med en vifte af læreruddannelsens øvrige fag, f.eks. samfundsfag, historie, religion og dansk, sådan som det sker i skolen i relation til det grønne islæt. Samspillet kan også etableres over pædagogiske begreber som handlekompetence inden for miljøundervisningen. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelser og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærere og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om udannelsen s. 22. Organisering: Den studerende vælger en lokalitet, som følges gennem et år. Lokaliteten skal godkendes af læreren. Der gennemføres følgende obligatoriske kurser (der er mødepligt): Kursus i laboratorieteknik og sikkerhed i laboratoriet. Feltbiologisk uge. Mindst 3 ekskursioner, heraf ledelse af mindst 1 ekskursion. Produktkrav: Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som er en rapport over arbejdet på den selvvalgte lokalitet. I løbet af studietiden udarbejder den studerende 4 6 korte skriftlige oplæg, som er indholdsplaner for undervisningsforløb fra flere af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, og som tilsammen omfatter dem alle. Planerne fremlægges, begrundes og diskuteres på holdet. De studerende har mødepligt til fremlæggelserne. Afløsning: Området humanfysiologi afløses med et kort skriftligt oplæg omhandlende et undervisningsforløb, som fremlægges, begrundes og diskuteres på holdet og godkendes af læreren. Mødepligt: Der er mødepligt til de obligatoriske kurser og til fremlæggelserne. 30

31 UDDANNELSENS FAG Eksamen Eksamen er mundtlig. Der tages udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg om den selvvalgte lokalitet samt primærmateriale fra lokaliteten. Oplægget og det fremlagte materiale er udgangspunkt for behandling af faglige og fagdidaktiske emner, spørgsmål og problemstillinger i tilknytning til undervisning. Prøven tilrettelægges indenfor en samlet tidsramme på 60 minutter pr. studerende. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter. 31

32 UDDANNELSENS FAG Dansk Præambel Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster på dansk. Centralt i faget står arbejdet med danskfagets didaktik og med de studerendes udvikling af indsigt og sikkerhed i egen brug af sprog og tekster. Mål Målet er, 1) at den studerende på baggrund af fagets centrale kundskaber og færdigheder bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i skolefaget dansk, 2) at den studerende tilegner sig viden om fagets kerneområder og danner sig et overblik over fagets helhed og dele, 3) at den studerende bliver bevidst om faget dansk som identitetsskabende og kulturbærende fag, 4) at den studerende bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forløb, hvor faget dansk indgår i samarbejde med andre fag i folkeskolen, og 5) at den studerende kan kommunikere hensigtsmæssigt såvel mundtligt som skriftligt. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik er en integreret del af alle liniefagets øvrige kundskabs- og færdighedsområder. I arbejdet indgår 1) skolefagets mål, indhold og arbejdsformer i en helhedspræget og differentieret danskundervisning, 2) skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling, 3) bestemmelser om faget i folkeskolen, 4) fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer, 5) sammenhæng mellem fagdidaktiske og fagmetodiske refleksioner og refleksioner over tværfaglige forløb, 6) anvendelse af forskellige undervisnings- og arbejdsformer herunder projektarbejdsformer, 7) progression tænkt ind i en differentieret undervisning og 8) analyse og produktion af undervisningsmaterialer til faget dansk, såvel trykte som elektroniske. Litteratur og medietekster Der arbejdes med danske, nordiske og oversatte tekster. I arbejdet indgår 1) ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne, 2) litteratur- og medieteori, 3) litteratur- og mediepædagogik, 4) litteratur og medieteksters æstetiske, etiske og historiske dimensioner, 5) tekst- og medieproduktion, 6) analyse og fortolkning af forskellige tekster ud fra bevidste valg af teori og metode, 7) anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, 8) begrundelse af tekstvalg ud fra faglige mål, 9) forskellige undervisnings- og tolkningsmuligheder i en tekst og 10) øvelse i at tilrettelægge en undervisning, der fremmer elevernes læselyst og udvikler dem til kompetente tekstlæsere og mediebrugere. 32