Visioner for udvikling af AU s uddannelser

Transkript

1 Visioner for udvikling af AU s uddannelser Dette bidrag til Århus Universitets udviklingsproces er specielt rettet mod uddannelserne, men kan læses i tilknytning til bidraget fra forskningsprogramlederne på DPU, Hvem tager visionen for AU s udvikling alvorligt? Hvordan kan det gøres? Bidraget falder i to hoveddele: 1) Kommentarer til og videre diskussion af de visioner for uddannelsesudvikling, der er indeholdt i rapporten fra konsulenterne Sachi Hatakenaka og Quentin Thompson, og 2) præsentation og drøftelse af initiativer og visioner med henblik på den videre uddannelsesudvikling. Bidraget er udarbejdet af Studielederne på DPU. Det har på grund af tidsfaktoren ikke været muligt at drøfte det i studienævnene. Prof. mso Charlotte Ringsmose, studieleder ved Institut for Læring Lektor Hans Dorf, studieleder ved Institut for Pædagogik Lektor Sven Erik Holgersen, studieleder ved Institut for Didaktik Lektor Lars Geer Hammershøj, studieleder for bacheloruddannelsen Lektor Monica Carlsson, studieleder for masteruddannelserne Ad 1. Kommentarer og diskussion i relation til konsulentrapporten Konsulentrapportens afsnit om uddannelsesudvikling indeholder fire strategiske områder: 1. udvikling af uddannelsesprogrammer på tværs af faglige discipliner og på tværs af fakulteter 2. udvikling af information fra aftagere, målgrupper og studerende og af anvendelsen af denne i udvikling af og i beslutninger vedrørende uddannelserne (studieevalueringer, aftagerpaneler, etc.) 3. kvaliteten i uddannelserne (karakterer, studerendes tilfredshed, dimittendernes nye jobs, etc.) 4. udvikling af kriterier for, monitorering af, og beslutninger vedrørende uddannelsesøkonomi (staff/student ratio, etc.) Vi ser en række potentialer i den første anbefaling om udvikling af uddannelser på tværs af AU og drøfter dette nedenfor og i andet hovedafsnit, som også omhandler eksempler til konkretisering af visionerne. Anbefaling 2 og 3 omhandler policyudvikling som allerede er igangsat på AU, jfr. Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, såvel som i reformarbejdet med DPU s kandidatuddannelser, hvilket ikke tydeligt fremgår af konsulentrapporten, men ligeledes skal drøftes i de følgende afsnit. Den sidste anbefaling om uddannelsesøkonomi er central, men har samtidig common sense karakter, idet der i dag arbejdes med at forbedre uddannelsesøkonomien på alle fakulteter og universiteter i DK. På DPU afspejler det igangværende uddannelsesreformarbejde klart denne problematik gennem en række af de initiativer, som skal præsenteres i det andet hovedafsnit. 1

2 Rapporten tildeler endvidere studienævnene en øget rolle, som skal drøftes nedenfor. Det foreslås at reducere studienævnene til 1 2 under hvert college, og at disse nye studienævn udvikler en mere strategisk og fremadrettet rolle, bl.a. skal de gennemføre analyser af aftagerfeltets behov, uddannelsestrends, aftagerpanelers feedback og af studerendes tilfredshed; de skal deltage i udvikling af ideer til nye uddannelsesprogrammer; og de skal gennemføre evalueringer og vurderinger af eksisterende programmer. Hvis der er lovgivningsmæssige forhold, der forhindrer studienævnene i at udvikle denne rolle så foreslås det at der udvikles nye organer for denne opgave og at de nuværende studienævns rolle reduceres til et minimum. Uddannelserne Studielederne tilslutter sig i en række henseender konsulentrapportens anbefalinger. Også akademiske uddannelsers faglige profil og karakteristika må ses i en historisk og samfundsmæssig kontekst, og det gælder ikke mindre for universitetsuddannelser, der har til opgave at levere forskningsforankrede perspektiver på samfundets uddannelses og velfærdsområder og tilsvarende professionsfelter. At sådanne uddannelser samtidig må have en forankring i etablerede faglige discipliner er en omstændighed, der skal kommenteres yderligere nedenfor. DPU s uddannelser er som bekendt ikke snævert rettet mod noget bestemt professionsområde, ligesom deres sigte som uddannelsesvidenskabelige uddannelser på ingen måde er begrænset til at yde formidlingskompetencer til andre akademiske uddannelser. DPU s uddannelser er vendt mod en bred vifte af professionsområder, kandidatuddannelserne på et relativt mere generelt, masteruddannelserne på et relativt mere specifikt niveau. Det er derfor både naturligt og nødvendigt, at de i deres grundlag er tværfagligt orienterede. Dette forhold afspejles både i de faste underviseres faglige sammensætning, i brugen af undervisere på tværs af uddannelses og institutgrænser og i de enkelte uddannelsers studieordninger og kompetencemål, men er også et tema i de uddannelsesreforminitiativer, som skal omtales i det følgende afsnit. Den Arbejdsmarkedsanalyse for DPU s uddannelser, som konsulentfirmaet Damvad har udarbejdet for DPU i december 2009, afspejler denne uddannelsesprofil tydeligt. Ud over at rapporten fremhæver, at DPU s færdige kandidater samlet har en meget høj beskæftigelsesgrad, og at uddannelserne i stort omfang medfører en overgang til nye ansvarsområder, nævner den, at de færdige kandidater typisk oplever det som en gevinst at uddannelserne har en praksisrelation og gør det muligt for dem at indgå i tværfaglige netværk en mulighed som også er grundlagt i, at DPU optager studerende med en bred vifte af videregående uddannelser. Damvad rapporten markerer endvidere, at selvom dimittender fra DPU primært er beskæftiget i den offentlige sektor, så bestrider de en bred vifte af funktioner, som også er relevante i den private sektor. Eksempler herpå inkluderer: udvikling, planlægning og ledelse af uddannelses og læringsforløb, forsknings og analysearbejde, rådgivnings og konsulentarbejde, organisationsudvikling, kompetenceudvikling og HR mv. Der er derfor grundlag for at styrke uddannelsernes orientering ikke blot mod den offentlige, men også den private sektor. Bl.a. pædagogisk filosofi og antropologi har et særligt arbejdsmarkedspotentiale i såkaldte lærende virksomheder, organisationer som i særlig grad satser på innovation, videndeling og fornyelse. 2

3 Et fremherskende aftagersynspunkt er i forlængelse heraf, at de fagspecifikke og generiske kompetencer, som uddannelserne giver, bør suppleres med relationelle og personlige kompetencer for yderligere at matche arbejdsmarkedets behov. Dette foreslås bl.a. opnået igennem en stærkere satsning på videreudvikling af teori praksis koblingerne, nye studieformer og studiemiljøet i uddannelserne. Denne anbefaling er, som det skal eksemplificeres i andet hovedafsnit, indarbejdet i DPU s uddannelsesreforminitiativer. For at uddannelserne kan leve op til deres samfundsmæssige rolle, er det afgørende at fastholde de brede uddannelsesvidenskabelige profiler. Forventningerne indebærer dernæst, at uddannelserne ikke kan begrænse sig til at forstå sig selv som leverandører af kompetencer som aftagerfeltet her og nu efterspørger ud fra deres forskellige perspektiver i spændingsfeltet mellem det meget generelle og meget specifikke. En kvalificeret orientering mod professionsfelterne forudsætter, at grundlæggende faglige kompetencer kan spille sammen med mere specifikke kompetencer rettet mod forskellige professionsområder og med kompetencer til at forbinde eller omsætte disse kompetencer i praksis. Det betyder imidlertid, at DPU s uddannelser ikke bør skilles fra grundforskningen, som er den der forskningsforankrer de grundlæggende faglige kompetencer i uddannelserne. Men samtidig drager uddannelserne nytte af den anvendte, professionsområdeorienterede forskning, som kan inddrages som grundlag for ikke mindst tilvalgsmodulerne på uddannelserne. Konklusionen på disse overvejelser er dermed, at uddannelser, grundforskning og anvendt forskning ikke bør adskilles (heller ikke fysisk), men interagere, hvis uddannelserne skal yde deres fulde potentiale til samfundet. Et sammenhængende DPU/AU forsknings og uddannelsesmiljø bør derfor fastholdes og udvikles i København, hvor ca. 2/3 af de DPU studerende søger optagelse. Hvad angår spørgsmålet om uddannelsesvidenskabernes fakultetstilknytning: Man kan nok ikke etablere en enkel fakultetsstruktur, der kan afspejle alle universitetsuddannelsernes kendetegn og funktioner; men det er afgørende at anerkende, at DPU s uddannelsesvidenskabelige uddannelser ifølge deres faglige karakteristika placerer sig henover de videnskabsinstitutionelle hovedområder og er afhængige af at gøre det. Studienævnenes rolle Studielederne kan tilslutte sig de overvejelser over studienævnenes nye strategiske rolle i uddannelsesudviklingen på AU, som rapporten fra Sachi Hatakenaka og Quentin Thompson rummer. Vi ser ingen hindringer for at udvikle denne rolle inden for rammen af den nuværende universitetslov. Skitseringen af indholdet i den nye rolle og eksemplerne på opgaver ser spændende ud, og vi vil gerne deltage i en udvikling af studienævnenes rolle i denne retning, under forudsætning at de praktiske vilkår for varetagelsen af opgaverne udvikles sideløbende hermed. Universitetsloven fordeler imidlertid ansvaret for kvaliteten og udviklingen af uddannelserne på studienævn, institutledere og dekaner, og det er derfor afgørende for udnyttelsen af fordelene ved et forøget strategisk ansvar til studienævnene, at dette ansvar institutionaliseres. 3

4 Studielederne er enige i konsulentrapportens pointe, at de strukturelle forudsætninger og incitamenter er væsentlige for at realisere uddannelsesvisionerne, og finder at den bør indtænkes på alle niveauer fra undervisningsplanlægning til den uddannelsesstrategiske udvikling. Studielederne er imidlertid skeptiske over for forestillingen om at reducere antal studienævn til 1 2 pr. college. Vi har den opfattelse, at studienævnes nye rolle må varetages på grundlag af en indsigt i de enkelte uddannelsesprogrammers udfordringer og udviklingspotentialer. Forestillingen om en centralisering af studienævnene, enten ved etablering af superstudienævn, eller ved etablering af nye lederstillinger som tager sig af den strategiske udvikling (og en efterfølgende minimering af de nuværende studienævns opgaver) er koblet til etableringen af et nyt mellemlag af ledere en udvikling som konsulenterne i øvrigt advarer imod i de strategiske overvejelser i rapporten. Vi anbefaler således, at der ikke etableres et nyt mellemlederstillingslag i AU strukturen men at denne centrale opgave varetages i tilknytning til forsknings og uddannelsesmiljøerne i et institutionaliseret samarbejde mellem studienævn, institutledere og universitetsledelse. Det skal i forlængelse af overvejelserne over studienævnenes udvidede uddannelsesstrategiske rolle tilføjes, at en effektiv udførelse heraf kunne styrkes igennem en pålidelig og detaljeret forsyning med nøgletal i relation til de studerendes baggrund for og gennemløb af uddannelserne. Ad 2. Initiativer og visioner med henblik på den videre uddannelsesudvikling Uddannelsesudvikling på DPU Det uddannelsesreformarbejde som er sat i gang om og på DPU s uddannelser er i vidt omfang orienteret imod de strategiske mål, som er skitseret ovenfor. Det er et selvfølgeligt mål at effektivisere uddannelsesøkonomien, herunder de studerendes gennemløb og gennemførelse af uddannelserne. Men det er samtidig målet at udvikle uddannelserne, så de støtter de studerendes gennemførelse, og ikke mindst kan leve op til de samfundsmæssige udfordringer, som de er orienteret imod. Internt i uddannelserne drejer reforminitiativerne sig om udvikling af studiemiljø og nye studieformer, som styrker sammenhængen mellem forelæsninger, øvelsesprægede studieaktiviteter og prøveformer, og som forbinder den grundlæggende faglig kompetenceudvikling med udfordringerne på professionsfelterne og udviklingen af de studerendes generelle akademiske og professionelle kompetencer. En stærkere tilknytning af specialestudiet til forskningsmiljøerne er et andet mål. Hertil kommer, at der etableres et øget samarbejde mellem uddannelserne. Således tilrettelægges der fælles elementer i de indledende faser af kandidatuddannelserne i pædagogisk sociologi, antropologi og filosofi; tilsvarende etableres der et omfattende samarbejde om et øget udbud af tilvalgsfag i studiets senere faser, dels med henblik på at understøtte den konkrete forankring i forskningen på DPU, dels med henblik på i højere grad at orientere tilvalgene mod forskellige professionsfelter, og endelig med henblik på at øge studentermobiliteten og mulighederne for inter 4

5 aktion og samarbejde med andre uddannelser. Til dette hører et arbejde med udvikling af meritoverførselsmekanismer mellem uddannelserne. Uddannelsesudvikling på AU og DPU s rolle Som eksempler på et uddannelses og faktultetsoverskridende samarbejde kan nævnes et nyetableret samarbejde mellem uddannelses og forskningsmiljøet omkring pædagogisk sociologi og antropologi med en række andre miljøer på AU i Center for Sociologi ved AU. Der har ligeledes været taget initiativer til samarbejde mellem pædagogisk psykologi og psykologi ved AU omkring PPR og det specialpædagogiske område. Et andet eksempel er samarbejde mellem musikdidaktik ved DPU og musikvidenskab ved KU. Tværfagligt samarbejde omkring udvikling af uddannelser er en spændende vision som giver gode muligheder for samtidig at arbejde i retning af de mål som beskrives i rapporten. Relevant tværfagligt samarbejde kan udspringe af såvel samfundsmæssige som faglige udfordringer, men tværfagligt samarbejde sker ikke af sig selv, og der er som rapporten understreger en række barrierer for samarbejdet. Rapporten anbefaler at der skabes incitamenter for samarbejde, primært baseret på økonomiske incitamenter. Vi anbefaler at der etableres en incitamentstruktur med både økonomiske elementer (timer og andre ressourcer), og strukturelle og kulturelle elementer. Viden, værdier og normer, institutionelle rammer, økonomiske belønninger og dertil knyttede rutiner kan indgå som incitamenter i en sådan støttestruktur for god undervisning. Kompetenceudvikling: Udvikle underviseres og uddannelseslederes kompetencer på det organisatoriske og ledelsesmæssige område Strukturudvikling: Foretage nødvendige ændringer i strukturen på alle niveauer og forhandle udformninger af rammer og tiltag som skal understøtte lærere og lederes undervisningspraksis (fx timenormudvikling, samarbejde i lærerteams, samarbejde mellem lærere og ledelse, studieleder og studiekoordinatornetværk) Kulturudvikling: Udvikle uddannelsesinstitutionens kultur (fx samarbejdskultur, evalueringskultur: normer, viden og praksis i relation til evaluering) Det er en således en vision at udvikle uddannelsessamarbejde på tværs af kandidatuddannelser på tværs af DPU og AU og som et næste muligt skridt at samarbejde om udviklingen af fælles uddannelsesmoduler, som kan indgå i flere uddannelser. Her har det været et ønske fra nogle af DPU s uddannelser at ændre på suppleringsbekendtgørelsen med henblik på at styrke forudsætningerne for et sådant samarbejde. Her peges der med andre ord på behovet for at formindske politiske barrierer for samarbejdet. Der skal også peges på initiativer til og visioner om nye uddannelser. DPU s nye bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab, som synes at dække et samfundsmæssigt behov, er et eksempel på en uddannelse, der i sin grundstruktur er tværfagligt organiseret og peger frem på flere mulige kandidatuddannnelsesretninger. Der er også taget initiativ til udvikling af nye masteruddannelser, og der er truffet beslutning om at udvikle en engelsksproget uddannelse i pædagogisk antropologi. DPU er ligeledes med i et samarbejde med andre universiteter i EU om udvikling af moduler til en europæisk master i læreruddannelse. 5

6 For at understøtte visionen om at udvikle uddannelsessamarbejder på tværs af AU s uddannelser kunne et forslag være under AU s centale uddannelsessekretariat at oprette en innovativ enhed for uddannelsessamarbejde, der skulle have overblik over AUs uddannelsesmiljøer med henblik på at få idéer til samarbejder og have som opgave at initiere og facilitere bottom up processer i de relevante uddannelsesmiljøer med henblik på samarbejde om nye eller eksisterende uddannelser. Der er imidlertid muligheder for og potentiale til at udvikle nye uddannelser. DPU vil således godt kunne deltage i udvikling af didaktik i ungdomsuddannelserne; der må imidlertid peges på at der er tale om en relativt lille niche af forskningsbaseret efteruddannelse på et uddannelsesmarked der i dag varetages i et samarbejde mellem SDU og AU, med bidrag fra DPU. Vi vil gerne fortsat bidrage til dette og til at i samarbejde med de andre fakulteter bidrage til at AU kan udvikle sin del af markedet. DPU kunne også med udgangspunkt i de allerede eksisterende forskningsprogrammer i de videregående uddannelsers pædagogik og i fagdidaktik have en initiativtagende opgave med henblik på universitetspædagogisk innovation, eller samarbejde med fagmiljøer på AU om udbud af meritmoduler, som kan bidrage til udvikling af uddannelsesprofilen på de involverede kandidatuddannelser både i København og Århus, eller samarbejde med fagmiljøer på AU om udvikling af nye moduler med pædagogisk profil inden for fagdidaktik, områdedidaktik, institutionsdidaktik, og pædagogiske kompetencer inden for andre fagområder. Et eksempel, der omfatter andre institutioner, er udviklingen af et nyt center for matematik og naturfagsdidaktik i København, som DPU bliver en del af. Et eksempel på en helt ny uddannelse, der kunne etableres i et samarbejde mellem DPU og f.eks. ASB, kunne være en kandidatuddannelse i Master of Educational Administration, som ville være et innovativt svar på muligheder i aftagerfeltet. Et andet eksempel kunne være en kandidatuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse udviklet af DPU, SUND og SAM. Endelig kunne man nævne muligheden for udvikling af IT baseret uddannelse med henblik på at overvinde geografiske barrierer for videreuddannelse. Endelig kan vi i et længere perspektiv se mulighederne i programledernes anbefaling af at identificere uddannelsesområder, som har potentiale i den uddannelsesvifte, der allerede er udviklet i Århus, men enten ikke er stærkt repræsenteret af eller på længere sigt kan konkurrere med Københavns Universitet, og placere sådanne uddannelser på campus København, således at de også kan trække studerende fra København/Sjælland. Det er imidlertid helt afgørende for også fremtidige uddannelsers kvalitet og relevans, at de er orienteret mod professionsfelternes samfundsmæssige udfordringer, tilrettelægges med et klart sigte på de studerendes læringsprogression og er knyttet tæt sammen med en sammentænkt grund og anvendt forskning. 6