MARIOLOGI OG ROBOTPSYKOLOGI <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARIOLOGI OG ROBOTPSYKOLOGI <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<"

Transkript

1 MARIOLOGI OG ROBOTPSYKOLOGI <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Kære læser. De fleste mennesker i verden aner ikke hvad mariologi og robotpsykologi er for noget, så forholdet mellem disse to ubekendte størrelser, må forekomme endnu mere kryptisk. Hvad er mariologi? Og hvad er robotpsykologi? Lad os starte med mariologien. Mariologi er den ideologi og den spiritualitet, som kommer af studiet af den historiske Jomfru Maria, som vi alle kender fra de nytestamentlige fortællinger, som værende Jesu Mor. Kirkerne har skændtes i århundreder om Marias egenskaber, om hun var jomfru, hvor mange børn hun havde og om hun var præget af arvesynden. Men disse metafysiske diskussioner interesserer os ikke, for Maria er - for os - først og fremmest et menneskeligt ideal, som vi alle kan bruge som inspirationskilde i vores egen personlige udvikling. Ikke fordi at vi skal være som Maria, men fordi at vi gerne vil udvikle de samme egenskaber, som hun havde. De egenskaber, som Maria havde, og som vi kan læse om i de hellige tekster og se afbildet i kunsten og ikonografien, er først og fremmest fire, nemlig hendes helt unikke og særlige form for Viden, Vilje, Etik og Spiritualitet. Det handler ikke om at hun på nogen af disse områder var "mere" eller "bedre" end andre mennesker, men det handler om at hun - når hendes egenskaber ses i en helhed - var perfekt. Lige så perfekt som ethvert andet menneske også kan blive, hvis det har viljen til at efterfølge hende. Personlig udvikling drejer sig altså om at forædle sine egenskaber på netop disse fire områder. Det gælder om at finde den viden, som man har brug for, at vise den vilje, som fører til resultater, at følge sin samvittighed, som tilsiger en at gøre det etisk rigtige og at koble alt dette sammen med en tro på at de mål der tilstræbes har en højere værdi. Man lever og handler ikke kun for sig selv, men for at opnå et højere mål. Det handler om kald og om spiritualitet, som er to meget vigtige begreber i mariologien, og som - i den ene eller anden form - spiller en rolle i alle succesfulde mennesker liv. Når mariologien overhovedet eksisterer, så er det naturligvis fordi dette menneskebillede og disse idealer adskiller sig fra det menneskebillede og de idealer, som vi omgiver os med i anden sammenhæng. Allerede i antikken og i middelalderen gjorde de kristne kirker hvad de kunne for at udbrede de mariologiske idealer, hvilket skete gennem den religiøse kunst og gennem præsternes prædiken og den religiøse undervisning. Hvor stor en indflydelse denne undervisning har haft, er svært at sige, men der er grund til at formode, at almindelige mennesker i nogen grad har troet på de mariologiske idealer og forsøgt at praktisere dem. Trangen til at forøge sin Viden har givet sig udtryk i ønsket om at kunne læse og at modtage undervisning, ønsket om at træne sin Vilje viste sig i traditionen med at gå på pilgrimsrejser, idealet om Etik - at fremme det gode - har vist sig i borgernes ønske om at skrifte deres synder (og købe aflad) og behovet for Spiritualitet har vist sig i den almindelige interesse for kirken og den udbredte tro på trolde, hekse, ånder og spirituelle væsener.

2 De dominerende ideologier i tiden op til reformationen har været kristendommen og forskellige former for naturreligion, så kirkens præster har formentlig set mariologien som en del af det kristne budskab, og dermed som en lære, som stod i modsætning til hedenskaben og de "enfoldige" naturreligioner med tro på skovens ånder etc. Men tingene har forandret sig. I dag er den almindelige folkelige bevidsthed nutidens selvbillede i de skandinaviske lande, præget af mange forskellige ideologier og trosformer, hvoraf de mest væsentlige er den lutherske kristendom og psykologien. Og mariologien står i modsætning til begge disse ideologier, som - med forskellig begrundelse - kan karakteriseres som værende deterministiske. Psykologien tror på at menneskets vilje og skæbne er et resultat af arv og miljø. Den frie vilje og det personlige ansvar prises ofte af psykologer, men i den psykologiske teori spiller de ingen rolle. Her er det arv og miljø, som er de dominerende årsagsfaktorer bag enhver form for livsstil, og de interventioner, som de professionelle psykologer foreslår bygger derfor også som regel på en ændring af den ene eller anden miljøfaktor. Det som kaldes psykologisk terapi er i sig selv et forsøg på at ændre patientens miljøfaktorer, idet psykologien - som pr. definition regnes som værende repræsentant for sundheden - indgår i samtale med patienten over en kort eller lang periode. Jo sværere sygdommen er, jo længere tid vil det - iflg. psykologien - vare at ændre patientens miljøfaktorer gennem psykoterapi. Men mariologiens menneskebillede adskiller sig fra psykologien, som vi kalder for robotpsykologi, fordi den har som sit udgangspunkt, at mennesket ikke har en fri vilje. Ganske vist snakker man om en fri vilje og man priser den frie vilje, men denne frie vilje eksisterer ikke i det menneskebillede, som man har konstrueret. Derfor må konklusionen være, at enten er det psykologiske menneskebillede forkert eller også er mennesket at sammenligne med en robot. I det sidste tilfælde er konsekvensen den, at al form for moral er uden mening, da moral forudsætter en fri vilje. Robotpsykologiens menneskebillede står i glimrende harmoni med den i Skandinavien dominerende form for kristendom - lutheranismen - som har sit udgangspunkt i troen på at mennesket har en "trælbunden" vilje og at alle menneskelige handlinger er onde. Denne lære er grundlaget for den lutherske teologi og findes udpenslet i mindste detalje i Luthers vigtigste bog: "De servo arbitrio" ("Den trælbundne vilje", Aros, 1983). Psykologi og lutheranisme hænger altså godt sammen. Den ene menneskeopfattelse mener at mennesket ikke har en fri vilje fordi at dets handlinger er styret af arv og miljø, medens den anden mener at denne vilje ikke eksisterer fordi at mennesket er præget af arvesynden og sin indre dæmoniske natur. Begrundelserne er forskellige, men konklusionen er den samme. Mennesket har ikke selv ansvar for sine handlinger, og mulighederne for at ændre et menneskes skæbne og adfærd er derfor begrænsede. Efter psykologiens lære kan det kun ske gennem intervention udefra og ændring af miljøet og efter den lutherske lære er det ganske enkelt umuligt. Eventuelle ændringer vil kun føre til noget, som er lige så ondt, som det hidtidige, og derfor er det spild af tid at forsøge

3 Men mariologien har en helt anden måde at se på mennesket. Marias vilje var fri, det ved vi fordi at hun ellers ikke ville have optjent moralsk ære ved sine handlinger, og det er alle kristne og muslimer enige om at hun gjorde. Hvis ikke Marias vilje var fri, så er al kristen teologi forkert og de sidste to tusinde års europæisk kunst og kulturudvikling misforstået. Det mener vi ikke er tilfældet. Det er ud fra Marias forbillede, at mariologiens tilhængere ser på mennesket, for Maria er ikke blot en historisk person, men også en ikon og et ideal. Men dette ideal er ikke uopnåeligt, for alle har vi evnen til at udvikle de samme egenskaber som Maria havde. Vi har nemlig alle en fri vilje og dermed evnen til at ændre vores handlinger og livsstil, og det vi gør klogt i at forholde os til, når vi søger at finde retning i livet, er de mariologiske egenskaber, viden, vilje, etik og spiritualitet. Ethvert problem i vores liv kan og bør ses i dette perspektiv, som værende udtryk for en utilstrækkelig viden, en svag vilje, en dårlig etik og en manglende spiritualitet. Men disse egenskaber står naturligvis ikke alene, de betinger og beriger indbyrdes hinanden. Uden viden har vilje ingen mening, uden spiritualitet har etikken ingen holdbarhed og uden vilje har etikken ingen drivkraft. Mariologien er, som nævnt, ikke den dominerende ideologi i vor tid, tværtimod står den mariologiske lære i modsætning til den almindelige tankegang i de fleste europæiske lande. Derfor er det desværre - for mange mennesker - en fast overbevisning, at de ikke selv har ansvaret for de problemer, som de oplever. Kriminalitet, arbejdsløshed, rygning og overvægt er - efter robotpsykologiens lære - resultater af dårligt miljø, forkerte gener eller samfundets skadelige påvirkning og da ingen af disse ting kan laves om med tilbagevirkende kraft, så er forandring i praksis umulig. Til gengæld er det ikke individets egen skyld, at han er havnet i den triste situation han befinder sig i, og det giver derfor ingen mening at anvende negative sanktioner. Medlidenhed er den eneste relevante reaktion. Nu er det ikke min hensigt at forsøge at bilde læseren af denne artikel ind, at hvis samfundet havde taget mariologien til sig som dominerende ideologi, så ville alt have været bedre. Jeg tror stadig at arbejdsløshed, kriminalitet og overvægt ville have eksisteret, men der ville have været en forskel i den måde, som samfundet havde forholdt sig til disse fænomener. Arbejdsløshed ville i højere grad blive set som et personligt problem, som den enkelte selv må takle ved aktiv jobsøgning, ved at starte som selvstændig eller ved at tegne private forsikringer. Det ville ikke være samfundets opgave at finansiere a-kassernes udbetaling, lige så lidt som det i dag anses for at være samfundets opgave at finansiere folks individuelle tyveri- eller ansvarsforsikringer. Sådanne forsikringsordninger skal betales af mennesker selv, hvilket giver dem den bedste mulighed for at det enkelte menneske selv kan bestemme, hvor lang tid og hvor meget han/hun ønsker i - 3 -

4 understøttelse. Det højner den personlige ansvarlighed og den personlige vilje til at forandre situationen til det bedre. Kriminalitet vil, i det mariologiske samfund, blive opfattet som udtryk for frie viljesbeslutninger hos de kriminelle aktører, og dermed som værende resultatet af en rationel vurdering af hvad der giver det bedste økonomiske og trivselsmæssige resultat, arbejde eller kriminalitet. Kriminaliteten påfører som regel andre samfundsborgere tab eller lidelse, og derfor har den også et etisk aspekt, og det indtænker den kriminelle naturligvis også i sine overvejelser. Han ser selv sine handlinger som udtryk for nødvendighed og som resultatet af et valg, hvor han gør skade mod nogle mennesker med det formål at hjælpe nogle andre (hans familie og venner). Hvis de gavnlige virkninger af hans handlinger - efter hans mening - er større end de skadelige, er der ikke noget moralsk problem i at leve som han gør. Set fra en mariologisk synsvinkel er den kriminelle adfærd altså udtryk for en fri viljesbeslutning og den pålægger dermed det kriminelle menneske et personligt moralsk ansvar, som må indgå i overvejelserne, når hans straf skal udmåles. Den i Danmark dominerende positivistiske retsfilosofi (Alf Ross), som hævder at ret ikke har noget med moral at gøre, er derfor helt i modstrid med det mariologiske livssyn. I det mariologiske samfund vil straffesystemet ikke blot havde til formål at helbrede eller at resocialisere de kriminelle, det vil også have som sit mål at give dem en reel straf. Altså at indgå i den kriminelles fremtidige adfærdskalkuler og at gøre det mindre attraktivt at fortsætte sin kriminalitet. Udsigterne til at mariologien kommer til at erstatte den dominerende blanding af lutheranisme og robotpsykologi er desværre ikke alt for gode. Den igangværende internationalisering af dansk kultur og tankegang skaber grobund for en bevægelse i den rigtige retning, men det går langsomt. Mariologien var den dominerende ideologi før reformationen, altså for 500 år siden, men så kom lutheranismen med dens forkastelse af det moralske og senere de forskellige former for robotpsykologi (freudianisme, behaviorisme, behovspsykologi, NLP etc.), som alle har det til fælles, at mennesket er styret af sin arv og sit miljø. Ikke af sin frie vilje. Lidt forandring sker der dog. Grundtvig og K.E. Løgstrup ("Den etiske fordring") har hver på sin måde lavet et opgør med den rene lutheranisme og det er derfor en sjældenhed i folkekirkelig sammenhæng at møde den klassiske lutherske dæmonisme. Men den lutherske grundtanke, at mennesket ikke kan gøre sig nogen fortjeneste gennem gode gerninger, står stadig stærkt. Man må derfor søge frelsen "gennem tro alene", som de lutherske præster sædvanligvis formulerer det. Som det fremgår af det ovenstående er der - også i dag - en betydelig forskel mellem mariologien og de herskende ideologier. I kampen mellem lutheranismen og robotpsykologien på den ene side og mariologien på den anden, har mariologien - 4 -

5 imidlertid den fordel, at den stemmer overens med almindelige menneskers praktiske erfaringer. Det gør hverken Lutheranismen eller robotpsykologien. To eksempler på dette: - Selv om lutheranismen hævder, at alt menneskeligt er ondt, så oplever de fleste mennesker alligevel, at de selv, deres familie og deres børn er gode, og denne konstatering kan lede videre til den opfattelse, at det samme nok gælder for andre familier og dermed - i sidste ende - for alle mennesker. Lutheranismens påstand om at alle mennesker er onde, må dermed være forkert. - Selv om robotpsykologien hævder, at mennesket er styret af arv og miljø, og at det dermed ikke har en fri vilje, så oplever mennesker alligevel, at de selv kan vælge mellem forskellige handlemuligheder. Ingen føler selv, at de er robotter, og de fleste håber og mener at de kan vælge klogt, når det drejer sig om uddannelse, job og ægtefælle. Man oplever at man har en fri vilje, og at ens handlinger ikke er forudbestemte af ens "behov" eller af uforanderlige ting som fortidens arv og miljø. Så hvis de personlige erfaringer er rigtige, må robotpsykologien være forkert. Når jeg slår til lyd for mariologien er det ikke for at frelse ofrene for de deterministiske ideologier, for sandheden er, at disse ideologier kun har en begrænset indflydelse i praksis, da de - heldigvis - står i skarp kontrast til menneskers egen oplevelse. Lutheranisme og robotpsykologi er falske repræsentationer af menneskets liv og af dets muligheder. Mennesket oplever sig selv som værende, frit, godt og med masser af handlemuligheder og sådan er virkeligheden også. På trods af at de deterministiske ideologier har haft mange år til at præge menneskene i de skandinaviske lande, så har deres indflydelse været begrænset, når vi ser bort fra det strafferetslige område. Tilhængerne af de deterministiske ideologier har gennem mange år haft kontrol med medier og skolevæsen i vort land, men den faktiske grad af deterministisk mindcontrol er alligevel begrænset. Formålet med at agitere for mariologien er derfor ikke så meget at give mennesker troen på den frie vilje tilbage, for den har de hele tiden haft. Det handler om at introducere et system, som giver en rigtig beskrivelse af mennesket, sådan som det rent faktisk er. Lutheranisme og robotpsykologi er falske menneskeopfattelser, forstået på den måde, at de siger noget om mennesket, som ikke passer og som langt de fleste almindelige mennesker ikke tror på. Derfor kunne man måske tænke, at man bare skulle ignorere disse falske ideologier. Men det er svært at ignorere en teori, hvis man ikke har en anden og bedre teori at erstatte den med, og det er her at mariologien kommer ind i billedet. Da vi ved at al sund forandring lettest føres ud i livet, hvis man har en god teori som forudsætning, så tilbyder vi hermed denne gode teori. Ikke sådan forstået, at mariologien kan erstatte al psykologi og religion, men sådan forstået at den kan skabe et bedre og mere sandt teoretisk grundlag for både psykologien og religionen, nemlig et ikkedeterministisk grundlag

6 Mariologien er altså ikke kun et alternativ til den dominerende lutheranisme og robotpsykologi, den kan også tjene som et supplement eller er korrektiv til disse - som udgangspunkt - falske ideologier. Mariologien har et andet menneskesyn og den svarer i højere grad til de opfattelser, som mennesker i forvejen har af deres egne egenskaber og muligheder. Man kan derfor godt sige, at de fleste mennesker - uden at vide det - er spontane mariologer. Men alligevel er det ikke helt simpelt at udbrede mariologien, og det skyldes, at lutheranismens og robotpsykologiens tilhængere, de danske præster og psykologer, har gjort de nævnte ideologier til deres levevej, og enhver kritik af disse menneskers trosgrundlag opfatter de som et angreb mod deres faglige identitet og dermed på deres pengepung. I sidste ende drejer det sig, for disse mennesker, om at forsvare deres job, og da dette job er bundet op på en falsk ideologi, er det ikke svært at forstå at de kæmper imod. Som tilhænger af mariologien skal man derfor ikke bliver overrasket over at blive mødt med en storm af propaganda, som i reglen hævder at mariologien er "en form for religion" eller "en form for katolicisme". Begge disse anklager rammer hårdt, for psykologien har gennem de sidste 50 år haft stor succes med at bilde folk ind, at religion er noget dårligt og at religion står i modsætning til psykologien selv, som man hævder er "videnskab". Tilsvarende har de lutherske præster i den danske folkekirke ikke studeret reformationen i 1500-tallet forgæves, for de ved i hvert fald én ting, og det er at den danske kristendom, som er nævnt i landets grundlov, ikke er katolsk. Og når kristendommen her i landet ikke er katolsk, så må man naturligvis forholde sig meget forsigtigt til alt, hvad der kan medvirke til at mariologien bliver udbredt, da Jomfru Maria jo er katolikkernes helgen nummer et. Men hverken psykologerne eller præsterne har ret i deres kritik af mariologien. Ikke fordi at mariologien ikke kan tåle kritik, for det kan den i høj grad, men fordi deres grundlæggende påstande om mariologien er forkerte. Det passer ikke at mariologien er en religion, for mariologien er ikke noget, som man skal tro på. Det er et sæt idealer og en antropologisk model, som angiver den mest dækkende og indsigtsgivende måde at forstå et menneske på. Men man bliver hverken frelst eller kommer i himlen af at anvende mariologien. Det eneste man bliver er klogere. Det passer heller ikke at mariologien er en form for katolicisme, for mariologien er ikke nogen religion, den har ingen trosbekendelse, ingen bibel, ingen sakramenter, ingen præster og ingen pave. Lighederne med katolicismen er altså meget små. Men sandt er det, at mariologien anvender katolikkernes største helgen, Jomfru Maria, som sit forbillede og at denne kvinde er udgangspunktet for mariologiens fire dynamikker. Men lad os huske, at katolikkerne ikke er alene om at beundre Jomfru Maria, det gør muslimerne og de ortodokse kristne også og det gjorde Martin Luther i meget høj grad. Når mariologien anvender Maria som ideal og hendes egenskaber som reference, så er det ikke fordi vi ønsker at deltage i den teologiske debat om Marias jomfruelighed og himmelske status. Det handler om at vi har brug for en ikon at forholde os til, og vi har - 6 -

7 ganske enkelt ikke været i stand til at finde nogen bedre repræsentant for det gode i mennesket end netop den skønne og hellige Jomfru Maria. Og så lægger vi vægt på, at det marianske ideal er internationalt og har vist sin gyldighed alene i kraft af at have været brugt i verdens største religioner gennem to tusinde år. Det samme kan ikke siges om robotpsykologiens fædre. Jeg tror ikke at mange mennesker vil huske Freud, Skinner, Maslow og Bandler om hundrede år og om tusind år vil de sandsynligvis end ikke kunne findes i historiebøger. Men Maria og mariologien vil stadig være levende og de mariologiske idealer - formentlig - være de samme, som de er i dag og som de altid har været. Den tid vi lever i har givet os nye muligheder på grund af globalisering og ny teknologi. Det er derfor meget lettere at studere fremmede ideologier i dag, end det var for 100 år siden, og vi må desværre indrømme, at mariologien - for de fleste danskere - er en fremmed ideologi. Men i takt med at vi bliver klogere, og i højere grad bliver i stand til at se os selv og vores forestillinger som resultat af en historisk udvikling, vil vi også lettere kunne se, at både lutheranisme og robotpsykologi er historisk og geografisk afgrænsede ideologer. Og det er tiden at bevæge sig ud over disse ideologier, for selv om de måske engang tjente et formål ved at give en ny og alternativ tilgang til det at være menneske, så tjener de i dag ikke mere fremskridtet. Det er og forbliver en løgn, at mennesket er en robot og at dets vilje er træbundet og dæmonisk. Tværtimod er vi unikke og levende væsener, og vi har en fri vilje til at gøre det gode for os selv og andre og selv om vi ikke altid handler klogt og rigtigt, så er det grundlæggende motiv i vores adfærd ikke at dræbe og ødelægge, men at gøre det gode. Og før disse grundlæggende fakta er sat på plads, vil et menneske, eller et samfund, ikke have nogen mulighed for at skabe positiv forandring. Man håber på frelsen i livet efter dette, men i livet før døden vil ens muligheder være lige så ringe, som den teori man tror på forudsiger. Derfor er spørgsmålet om mariologi ikke kun et spørgsmål om den ene holdning frem for den anden, det handler om livet selv. Der er kun et menneske, som kan forandre din tilværelse og det er dig selv. Lutheranister og robotpsykologer vil gerne bilde dig ind, at det er løgn, og hvis du tror på dem, så får de ret. Men husk altid, at der er et alternativ. Nemlig Marias lære, som altid har eksisteret og som altid vil eksistere. En klog mand ved navn Jesus - Marias barn - brugte tre ord om denne lære, nemlig "sandheden, vejen og livet". <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Jakob Munck 7/2-2013/1.3K - 7 -

MARIOLOGI OG LEDELSE ---------------------------------------------------------------------------------------------------

MARIOLOGI OG LEDELSE --------------------------------------------------------------------------------------------------- MARIOLOGI OG LEDELSE --------------------------------------------------------------------------------------------------- Jeg er klar over, at titlen på denne artikel vil virke mystisk på mange mennesker.

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Hvad er mariologi? Jakob Munck

Hvad er mariologi? Jakob Munck Hvad er mariologi? Jakob Munck - 2 - HVAD ER MARIOLOGI? *** INDLEDNING... - 4 - *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 6 - *** MARIA OG DE STORE RELIGIONER... - 15 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 21 - ***

Læs mere

Artikler om mariologi

Artikler om mariologi Artikler om mariologi Jakob Munck - 2 - ARTIKLER OM MARIOLOGI *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 4 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 13 - *** MARIOLOGI OG ROBOTPSYKOLOGI... - 22 - *** KATOLICISME, PROTESTANTISME

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573

Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573 1 Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573 Åbningshilsen Det er den første søndag i november. Mere mørke,

Læs mere

ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT?

ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT? ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT? Gennem 10 spørgsmål om din tro, din samvittighed, dit syn på almisser, kontakten til Gud, meninger om kirken, køb af aflad og meget mere vil du kunne finde ud af, om du

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

Mariologisk Psykologi

Mariologisk Psykologi Mariologisk Psykologi Jakob Munck - 2 - MARIOLOGISK PSYKOLOGI *** INDLEDNING... - 5 - *** Den mariologiske model... - 8 - *** Marias egenskaber... - 9 - *** Egenskaber og ikoner... - 11 - *** Afslutning

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Mariologisk Psykologi

Mariologisk Psykologi Mariologisk Psykologi Jakob Munck - 2 - MARIOLOGISK PSYKOLOGI *** INDLEDNING... - 5 - *** Den mariologiske model... - 8 - *** Marias egenskaber... - 9 - *** Egenskaber og ikoner... - 11 - *** Afslutning

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

#6 Den kristnes kilde til kraft

#6 Den kristnes kilde til kraft #6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen 3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et Gudstjeneste i Uvelse & Skævinge Kirke den 20. juli 2014 Kirkedag: 5.s.e.Trin/B Tekst: Matt 16,13-26 Salmer: SK: 334 * 447 * 449 * 332 * 54 * 458,3 * 345 LL: 334 * 332 * 54 * 458,3 * 345 Hvorfor er jeg

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44 1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Maria ikon og spiritualitet

Maria ikon og spiritualitet Maria ikon og spiritualitet Jakob Munck Indhold *** Indledning... - 4 - *** Hvad er mariologi?... - 5 - *** Maria... - 6 - ** Hvem er Maria?... - 6 - ** Det horisontale og det vertikale Mariabillede...

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere