Tegnestuen Nuuk a/s. Aluminiumssmelteværk placeret tæt ved Nuuk? Mindst 3 lokaliteter med mulighed for fast vejforbindelse!

Transkript

1 Tegnestuen Nuuk a/s Aluminiumssmelteværk placeret tæt ved Nuuk? Mindst 3 lokaliteter med mulighed for fast vejforbindelse! Hvad angår placeringen af et alusmelteværk ved Nuuk har et lille lukket udvalg ved Nuuk kommune udarbejdet et notat med nogle udvalgte placeringer, som i februar måned blev afleveret til Greenland Development og til Alcoa. Først ved Alcoa s informationsmøde i Katuaq i september måned, altså over et halvt år senere fandt man anledning til at informere borgerne om de valgte placeringer, og først i den forbindelse blev forslaget lagt ud på Nuuk kommunes hjemmeside, hvor det fortsat ligger, nemlig under Alcoa s informationsmøde i stedet for under byplanlægning, hvad det reelt er. Ret beset burde det have været i høring. Man spørger sig selv om det er et forsøg på at inddrage borgerne i processen, eller at holde dem uden for? Det ligner det sidste! Og er ret beset magtmisbrug og manipulation, som ikke hører hjemme i et demokratisk samfund. Og både Sisimiut og Manitsoq kommuner har da også for længst afhold borgermøder. Men for så vidt forstår man godt at arbejdet i Nuuk skal ske i dølgsmål, når man i rapporten læser at: Kriterierne for udvælgelsen var, at der skulle findes de tre bedst egnede placeringer i nær kontakt med Nuuk by. Samtidig skulle der fra mindst én af lokaliteterne kunne etableres fast vejforbindelse til byen. To af placeringerne skulle være på Akia. Én inde i land og én med kystnær placering. På den baggrund blev der derfor valgt 3 lokaliteter, nemlig Ikarissat-øerne syd for Nuuk, og på Akia en placering tæt ved Nipissatsundet inde i land, og en placering ved Maluto. Omkring kriterierne for udvælgelse, om at der skulle findes de 3 bedst egnede placeringer i nærheden af Nuuk by, er jo en selvfølgelighed, men at det så skulle resultere i de 3 valgte lokaliseringer er en gåde, med mindre der er en skjult dagsorden. Det anføres i lokaliserings-rapporten at mulighederne for at etablere en fast vejforbindelse mellem Nuuk by og Akia via en tunnel under Nuup Kangerlua undersøges. Hvis denne løsning findes realisabel vil køreafstanden til Nuuk bymidte være ca 17 km anføres det. Skønne drømme for skatteydernes penge. Galathea-ekspeditionen afklarede i september 2006, at der er 800m til fast fjeld i Godthåbsfjorden ud for Nuuk, hvorfor en undersøisk tunnel sprængt ud i fjeld vil komme til at ligge i 850m dybde, og blive mellem 30-40km lang alt efter den valgte stigning ved op- og nedkørsler. Undersøger man derfor en tunnelløsning, der er omkring 17 km lang, er det en teoretisk tunnel i den grusbunke, som den tærskel viste sig at være, som man ind til Galatheaekspeditionen kom forbi, troede måske var fjeld. I udgangspunkt er en tunnel i grus, rullesten eller silt, eller hvad der kan være, ca. 10x dyrere at anlægge end en udsprængt tunnel. Og betydeligt mere risikabel! Ved en teoretisk tunnel under Godthåbsfjorden vil derfor i givet fald være en blanding af en tunnel udsprængt i fjeld i siderne og en tunnel med betonrør i grusbunkedelen på midterdelen. Med meget spændende overgangsløsninger mellem tunneldele i fjeld og tunneldele i betonrør i grus. Det kan jo undre at man bruger så mange ressourcer på sådan en tunnelforbindelse. Og alligevel ikke. Angiveligt er svaret, at det er fordi man selvfølgelig mener, at det er en meget, meget bedre løsning med en tunnel! Sammenlignet med en færgeløsning. Enig! Man skal overhovedet ikke placere en ny bydel et sted, hvor der ikke på et tidspunkt kan etableres en tunnelforbindelse med vej åben døgnet rundt. Uden mulighed for en fast forbindelse til Akia i form af en tunnel, er lokaliseringer her reduceret fra muligheder til umuligheder. Dette uanset om det er en lufthavn eller et smelteværk, der er på dagsordenen. Men omkring en tunnelforbindelse til Akia, virker det i øvrigt, som om man ikke kender til at Akia og Nuuk-området består af 2 selvstændige minikontinentplader, der er adskilt fra hinanden af Ataneq-forkastningen. En stor og aktiv forkastningszone, der går ned gennem Godthåbsfjorden. Og den er ikke nogen nyhed! Men der er usikkerhed om helt præcis hvor den forløber. Midt i løbet eller ved én af siderne. Som nævnt er der 800m til fjeld, og altså grus i lagtykkelser på flere hundrede m. På land fra Qussuq og op mod Isukasia ses den ifølge geologer tydeligt som dybe canyons. Og ved Galatheas-ekspeditionens seismik-togt i september 2006 blev den registreret ud for Sermitsiak-øen i form af en over 200m lodret klippevæg. Og lidt efter kom Galathea forbi grusbunken, som i virkeligheden var en sammenpresset front efter en gletscher. Dækket af rullesten. Og definitivt ikke en fjeldtærskel. At Ataneq-forkastningen er aktiv bekræftes af geologer, som oplyser at tilstedeværelsen af bjergarten mylonit er udtryk for at der sker bevægelse. Mylonit er fra græsk mylon og betyder mølle. Summa summarum. Ikke at jeg vil forudsige en Tsunami i Godthåbsfjorden, men det er under alle omstændigheder et rigtig dårligt sted at placere en undersøisk tunnel. Lige meget om den er sprængt ud i fjeld, eller ligger i løsmasse tætnet med betonringe. Det er derfor ikke muligt at etablere en fast forbindelse til Akia, hvorfor 3 lokaliteter til placering af et smelteværk må findes på østsiden af Godthåbsfjorden. Og indikationer om tilsvarende problemer med forkastningszoner er ikke til stede ved Sydløsningen. Ved Alcoa s informationsmøde blev det oplyst at fabrikken kører 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Og det skal selvsagt også være tilfældet for forbindelsen mellem smelteværk og by. Fra Hydros helt nye produktionsanlæg i Sunndalsøra i Norge, som producerer tons aluminium, altså det der også planlægges ved et Alcoa-anlæg på Grønland, produceres der ifølge Sunndal Energi a/s spildvarme til opvarmning af boliger til indbyggere. For at kunne tage vare på den energi i form af fjernvarme er det selvsagt nødvendigt at man ligger tæt på et bysamfund. Selvfølgelig bedst tæt på et bysamfund med indbyggere. I en tid hvor ihverfald nogle tænker og handler bæredygtigt, vil det selvsagt være helt uacceptabelt blot at hælde spildvandet i fjorden. Slet ikke i Grønland med klimaforandringen så tæt inde på livet. I Sunndal har man, fra tidligere at have haft elvarme, nu igangsat en storstilet etablering af fjernvarme. Her i sommer blev Sunndal kommune som en erkendtlighed udnævnt til grøn energikommune. En foregangskommune.

2 Til januar er Nuuk kommune i øvrigt vært for Winter Cities konferencen, hvor et af temaerne er bæredygtighed i vinter byer. Af de 3 lokaliteter med fast vejforbindelse på Nuuk-siden, godtages Ikarissat som et forslag. Det er ikke optimalt, men brugbart. Og fjernvarmen vil kunne føres ind til Nuuk i fjernvarmerør i tunnelerne. Det umiddelbart mest optimale, bortset fra den længere transportvej for fjernvarmen, er selvsagt ved Kanajorsuit nord for Lille Narsaq. Der er både vand og fortrinlige havneforhold. Og et meget stort og velegnet areal lige ud til kysten. Og det er muligt at etablere vej frem til Nuuk via undersøiske tunneler, broer og dæmninger som samlet koster betydeligt mindre at etablere, end de tunnelløsninger til Akia, som kommunen angiveligt har vurderet det for værd de senere år, at bruge betydelige ressourcer på at få undersøgt. Der er til og med i 2004 afleveret et OPP-oplæg til Hjemmestyret til finansiering og gennemførelse af Sydløsningen. Helt frem til Kanajorsuit. Og incl. en lufthavn på Angisunnguaq. Selv om en placering af et smelteværk ved Kanajorsuit åbenbart ikke har haft udvalgets opmærksomhed, sikkert fordi det ikke lå på Akia, og man allerede havde valgt 1 placering med mulighed for fast forbindelse til Nuuk, nemlig Issortarfik, så er en lokalisering ved Kanajorsuit med med 25 min køretid altså reelt meget tættere på Nuuk end en færge til Nordlandet der er min undervejs. Bortset fra de dage man ikke kan sejle. Der står i øvrigt intet i rapporten om tåge! Men i tillæg til en placering af et smelteværk ved Kanajorsuit og Ikarissat, er der også andre muligheder for placeringer af et smelteværk ved Nuuk med mulighed for fast kørevej til Nuuk, der bør foreslås til Alcoa. Der er således umiddelbart 2 lokaliteter ved Kobbefjorden, som bør undersøges nærmere. Måske flere. Den ene er en placering neden for Hjortetakken alleryderst i Kobbefjorden etableret ved delvis opfyld på det angiveligt ikke særlig dybe område, der stikker ud fra kysten. Og delvis på land. På illustration er indtegnet det areal Alcoa Fjardaal anlægget ved Reydarfjorden på Øst-Island lægger beslag på. Den faktiske udformning vil selvfølgelig skulle være anderledes det pågældende sted ved Hjortetakken. Herunder placering af havn. Kobbefjorden er bredere og dybere end ved Reydarfjorden på Island, så besejlingsmulighederne skulle være bedre. Og havnefaciliteter meget bedre beskyttet end på Akia. Og ingen isfjelde. Den anden mulighed er ved Itillinnguaq, overgangsstedet ved knækket længere inde i Kobbefjorden. Evt. med havnefaciliteter ud mod Godthåbsfjorden. Begge lokaliteter kan formentlig uden de store problemer forbindes med tunneler til Nuuk. Fra Ittilinnguaq vil det tage 10 min til Nuuk og måske 15 min fra Hjortetakken. Anlægget vil være fuldt integreret med Nuuk uden at man kan se anlægget direkte fra byen. Men man kan bo i Nuuk og ved, hvor lang tid det tager at komme til og fra arbejde. 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Man kan udnytte Nuuk s faciliteter i form af sygehus, brandvæsen, butikker, kulturhus, svømmehal etc. Og spildvarmen fra processen har den kortest mulige vej til Nuuk. Bæredygtig hovedstad i Arktis? Men en lige så interessant mulighed ved en placering ved Kobbefjorden er jo at man får etableret adgang til dette store område omkring Hjortetakken, der i Kommuneplan er udlagt til sports- og fritidsområde. Men nærmest utilgængeligt i dag. På min vil man kunne køre frem til Uppik eller bunden af Kobbefjorden og tage svævebanen op til sommerskicenteret. Og man har åbnet op for et eldorado, der vil betyde et kvantespring for turismen i Nuuk og gøre det endnu mere attraktivt at bo i Nuuk. Det anføres i rapporten, at det tager 30 min med færge til Nipissatsundet og 35 min til Maluto. Det er vel at mærke fra en ikke tidligere foreslået placering af et tænkt færgeleje neden for Qernertunnguit, som vist efterfølgende er opgivet. Og nu er det heller ikke nogen særlig god placering for en færgehavn. Det samme gælder en færgehavn ved Qasigiannguit/Nødhavnen. Den mest brugbare er angiveligt en færgehavn ved Admiralitetsøerne. Men så tager så 40 eller 45 minutter til Akia. Så husk madpakke og kaffe til turen! Og søsygetabletter. For så vidt vil det jo være enkelt at etablere en færgehavn ved Kanajorsuit eller Angisunnguaq. Med konkurrencedygtige sejltider. Så kan man jo etablere tunneller, når man har råd til det. Anyway, så bør der etableres fast forbindelse fra dag 1, bl.a. af hensyn til sygehusvæsen og brandredning. Og den tid man kan byde folk at bruge til og fra arbejde. Fra Lille Narsaq tager det 25 min i egen bil eller bus til midt i Nuuk. Og en ambulance eller en brandbil klarer det givetvis hurtigere. Døgnet rundt. Man kører når det passer, og skal ikke vente på en færge, der ikke sejler, eller lige er sejlet.og færgen sejler med garanti ikke om natten med ingen eller ganske få passagerer. Så sejler den i hvert fald også med et kæmpe underskud som ballast. Og med en færge har en ambulance eller en brandbil godt nok et problem ved udrykninger. Ved Nipissat er anlægget jo i øvrigt foreslået placeret ca. 4 km inde i landet. Eller skal man snarere sige var. For hvordan det skulle være en særlig attraktiv placering er svært at se, når man ved at råvarerne bliver sejlet til udefra, og efterfølgende skal sejles bort igen. Det kræver jo at havn og anlæg ligger tæt på hinanden. Men det giver jo også ekstra transporttid for de arbejdere, der kommer fra Nuuk. Den eneste attraktion i den forbindelse er da vist at det ligger på Akia, som et af udvælgelseskriterierne var, og at man har en skjult dagsorden, der hedder en lufthavn på Akia. Det frygtes at Nuuk kommune i sin iver for en håbløs lufthavn på Akia har foreslået lokaliteter på Akia, der reelt betyder at Nuuk bliver fravalgt som mulig placering for et alusmelteværk.. Man skal derfor koncentrere sig om at finde de 3 bedst egnede placeringer i nær kontakt med Nuuk by. Hvor der fra ALLE 3 lokaliteter ville kunne etableres fast vejforbindelse til byen. Man genkender historien fra eventyret om Askepot, hvor den onde stedmor har travlt med at afsætte de to onde søster, hvor prinsen dog vil have Askepot og ikke lader sig narre. Peter Barfoed Tegnestuen Nuuk Den 7. oktober 2007 Sag nr (Artiklen blev bragt i AG 16. og 18 oktober på henholdsvis dansk og grønlandsk.)

3 Fig 1: Placering af smelteværk ved Ikarissat ved Rypeøen - eller ved Kanajorsuit eller området lidt nord for Lille Narsaq. Alle med kørevej til Nuuk åben døgnet rundt og gode havnemuligheder.

4 Fig 2: Placering af smelteværk ved Kanajorsuit eller området lige nord for Lille Narsaq. Velegenede arealer og beskyttede havnemuligheder uden generende isfjelde eller kraftige bølger. Hurtigere at køre i bil herfra til Nuuk end at sejle fra Akia til Nuuk med færge. Forbindelsen er døgnåben, når det passer. Ingen ventetid på færger.

5 Fig 3: Arealudlæg for Alcoa Fjardaal alusmelteværket ved Reydarfjordur på Øst-Island er indtegnet på søkort ved lavvandet område ved mundingen af Kobbefjorden neden for Hjortetakken. Det vurderes at der i det pågældende område ved opfyld og delvis på land kan etableres et areal til opførelse af et alusmelteværk tæt ved Nuuk. Med undersøisk tunnel er der køreforbindelse til Nuuk på ca. 15 min. Og 5 min ind til Uppik eller Sommerskicenteret.

6 Fig 4: På flyfoto er indtegnet arealudlæg for Alcoa Fjardaal alusmelteværket ved Reydarfjordur på Øst-Island. Smelteværkets udformning skal selvfølgelig tilpasses den aktuelle placering. Formentlig vil en havn kunne placeres ved kysten lige syd for anlægget med mulighed for optimale dybde.

7 Fig 5: På flyfoto er indtegnet arealudlæg for Alcoa Fjardaal alusmelteværket ved Reydarfjordur på Øst-Island. Søkort med dybder er indkopieret ind i vandet i fjorden. Der er vist undersøisk tunnel til Nuuk. Smelteværkets udformning skal selvfølgelig tilpasses den aktuelle placering. Formentlig kan en havn lægges syd for langs kysten med optimal vanddybde.

8 Fig 6: Modelfoto med forslag til 2 mulige placeringer af et alusmelteværk i Kobbefjorden. Begge med kort kørevej til Nuuk. Alcoa Fjardaals arealudlæg er udlagt.den tætte placering ved Nuuk gør at den betydelige spildvarme fra et smelteværk let vil kunne udnyttes i Nuuk. Fra et værk placeret neden for Hjortetakken etableres undersøisk tunnel under Kobbefjorden. Og fra et værk placeret ved Itillinnguaq etableres der vej langs Kobbefjorden. Tæt ved værket med en tunnel inde i fjeldet. Der er også vist en mulighed for en genvej igennem Store Malene frem til Qinngorput.Ved Itillinnguaq vil der være mulighed for at etablere havn både ved Kobbefjorden eller ved Godthåbsfjorden. Ved veje langs fjorden vil der være mulighed for adgang til Sommerskicenteret og eller Uppik.

9 Fig 7: Modelfoto med Alcoa Fjardaal alusmelteværkets arealudlæg indlagt i område ved Itillinnguaq. Der vil være mulighed for havnefaciliteter både ved Kobbefjorden og ved Godthåbsfjorden. Den tætte placering ved Nuuk gør at den betydelige spildvarme fra et smelteværk let vil kunne udnyttes i Nuuk. Ved vej langs fjorden og en tunnel gennem Store Malene vil køretiden til Nuuk centrum være 10min. Uden tunnel gennem Store Malene formentlig 20 min.

10 Fig 8: ALCOA Fjordaal aluminiumssmelteværket i Reydanafjordur på øst-island. Billedet er fra og viser ankomsten af det første skib med aluminiumsmalm fra Australien 28 marts Fjorden har samme bredde som Kobbefjorden.