Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010"

Transkript

1 Vejledning til repatrieringsloven Juni 2010 Nye regler pr. 1. januar 2010

2 Indhold 1. Baggrund Formålet med repatrieringsloven Begrebet repatriering Repatrieringslovens personkreds Flygtninge m.v Familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v Andre familiesammenførte udlændinge Andre udlændinge Statsborgere i Danmark, Norden, EU- og EØS-lande og Schweiz Personer med midlertidig opholdstilladelse efter jugoslaverloven og Kosovonødloven Administration Rådgivning om repatriering Individuel rådgivning ved Dansk Flygtningehjælp Vejledning om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering Integration og repatriering Deltagelse i uddannelsesforløb m.v. i hjemlandet Hjælp til repatriering Almindelige betingelser for ydelse af repatrieringshjælp Udlændingens egne midler Tilbagevenden med henblik på varigt ophold Kun repatrieringshjælp én gang Familiesammenførte udlændinge Rejseudgifter Transport af personlige ejendele Transport af erhvervsudstyr Hjælp til etablering Indkøb og transport af erhvervsudstyr, der er egnet til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet Reelt og akut behov for færdigheder og udstyr Erhvervsudstyr til fremstilling af varer eller tjenesteydelser Egnet til at fremme udlændinges beskæftigelsesmuligheder Egnet til at fremme genopbygningen af hjemlandet Indkøb af udstyret i Danmark eller et andet sted Tilbagebetaling Sygeforsikring Medbragt lægeordineret medicin Medbragt nødvendige personlige hjælpemidler

3 7. Betaling af boligudgifter ved forberedt repatriering Tilbagebetaling af hjælp til repatriering Unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse Reintegrationsbistand Almindelig reintegration Udlændingens egne midler Udlændingen har haft opholdstilladelse i mindst fem år Personkredsen Supplerende reintegrationsbistand for visse udlændinge Supplement til pension Reintegrationsbistandens størrelse Administrationen af reintegrationsbistand Eksempel på beregning af reintegrationsbistand Retten til at medtage pension ved repatriering Personkredsen efter lov om social pension Fravigelse af kravet om dansk indfødsret Fravigelse af bopælskravet Pension, der kan medtages Fortrydelsesretten efter udlændingelovens 17 a Ophør af retten til at medtage pension Bilaterale aftaler om social sikring Ophør af reintegrationsbistand ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse Muligheden for ansættelse ved projekter Klage Fortrydelsesret Refusion og skattebetingelser Modregning af gæld til det offentlige Generelt om adgangen til at foretage modregning Modregning i ydelser efter repatrieringsloven Klageadgang

4 1. Baggrund Udlændinge, der bor i Danmark, kan have et ønske om at vende tilbage til deres tidligere hjemland eller opholdsland. Det kan f.eks. være flygtninge fra lande, hvor der efterfølgende har fundet en politisk og samfundsmæssig udvikling sted, der gør det muligt for flygtningene at vende tilbage og starte et nyt liv der og eventuelt hjælpe med at genopbygge landet. Det kan også være ældre indvandrere, der efter et langt arbejdsliv i Danmark ønsker at vende tilbage og tilbringe alderdommen i deres hjemland, eller udlændinge, der aldrig er blevet integreret i det danske samfund, og som ønsker at vende tilbage til deres hjemlands kultur og samfundsnormer. Repatrieringsloven indeholder en regulering af herboende udlændinges muligheder for at opnå økonomisk støtte og rådgivning i forbindelse med frivillig tilbagevenden til udlændingens hjemland eller tidligere opholdsland. Reglerne om repatriering var tidligere reguleret i lov om aktiv socialpolitik. Reglerne blev i 1999 samlet i en selvstændig lov med henblik på at forstærke og udbygge den hidtidige repatrieringsindsats. Den 12. november 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti som led i aftalen om finansloven for 2010 en aftale om en styrket repatrieringsindsats. Aftalen blev udmøntet ved lov nr. 248 af 23. marts 2010, hvor bl.a. repatrieringslovens personkreds blev udvidet, ligesom visse af beløbene i repatrieringsloven blev forhøjet markant. I det følgende vil det nærmere indhold af repatrieringsloven blive gennemgået. Andre bestemmelser, som er relevante for behandlingen af sager efter repatrieringsloven, vil tillige blive beskrevet. Repatrieringsloven samt andre relevante retsregler m.v. er optaget som bilag Formålet med repatrieringsloven Formålet med repatrieringsloven er at give udlændinge det bedst mulige grundlag for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om repatriering samt at støtte repatriering økonomisk. Loven har endvidere til formål at styrke den enkelte udlændings forudsætninger og muligheder for at repatriere. Repatrieringsindsatsen skal ses i tilknytning til den integrationsindsats, der ydes over for nyankomne udlændinge. Et vellykket integrationsforløb, hvor udlændingen har bevaret sin handleevne, ansvarlighed og engagement i uddannelse, arbejde og fritid, danner et godt udgangspunkt for en tilbagevenden til hjemlandet. Hertil kommer, at en afklaring omkring en eventuel fremtidig repatriering er et vigtigt element i forhold til en udlændings engagement i egen integrationsindsats. Repatriering kan desuden være et gunstigt alternativ til herboende udlændinge, der er dårligt integrerede i det danske samfund, og for hvem repatriering derfor kan udgøre en mulighed for at etablere en bedre tilværelse. For at udlændinge kan få det bedst mulige grundlag for at tage stilling til repatriering, er der mulighed for at modtage generel rådgivning bl.a. om forholdene i hjemlandet, muligheden for i visse særlige tilfælde at blive tilbudt arbejde ved konkrete projekter i hjemlandet og om repatrieringens konsekvenser for opholdsgrundlaget i Danmark. Den generelle rådgivning, som i dag varetages af Dansk Flygtningehjælp, skal sikre, at udlændinge repatrierer på baggrund af en velfunderet beslutning herom. Kommunerne kan endvidere i forbindelse med vejledning i tilknytning til administrationen af den almindelige sociallovgivning vejlede om mulighederne for repatriering. 4

5 3. Begrebet repatriering Lovens definition i 2 svarer til den almindelige internationale forståelse af begrebet. Der er kun tale om repatriering, hvis en tilbagevenden sker på frivilligt grundlag og med det formål at tage varig bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. En udlænding, der ønsker at tage midlertidigt ophold i hjemlandet, vil derfor ikke kunne få økonomisk støtte efter loven. Det har navnlig betydning for udlændinge, der ikke er statsborgere i noget land (statsløse), at tilbagevenden også kan ske til et tidligere opholdsland. Men også udlændinge, der har et statsborgerskab, men ønsker at vende tilbage til et tidligere opholdsland, kan opnå repatrieringshjælp. Det er i den forbindelse en betingelse, at den pågældende udlænding i mange år forud for indrejsen i Danmark har haft bopæl i det pågældende land. For statsløse er det alene en betingelse, at den pågældende har haft et ophold af mere permanent karakter i landet. Både for statsløse udlændinge og udlændinge med statsborgerskab i et andet land er det en betingelse, at den pågældende udlænding har mulighed for at tage bopæl i det tidligere opholdsland igen. 4. Repatrieringslovens personkreds Der kan efter repatrieringslovens 3 ydes hjælp til repatriering til flygtninge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v. og til andre familiesammenførte udlændinge. Loven omfatter kun udlændinge, der er blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark. Asylansøgere kan derfor ikke få hjælp til repatriering. Spørgsmålet om økonomisk støtte til asylansøgere er reguleret i udlændingelovens 43 a og 43 b, hvortil der henvises Flygtninge m.v. Repatrieringsloven omfatter for det første flygtninge m.v., jf. 3, stk. 2. Denne gruppe omfatter udlændinge med opholdstilladelse efter: 1) udlændingelovens 7 eller 8, (flygtninge og kvoteflygtninge), 2) udlændingelovens 9 b, (udlændinge med humanitær opholdstilladelse), 3) udlændingelovens 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 b, 4) udlændingelovens 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, eller 5) udlændingelovens 9 e (udlændinge fra Kosovo, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i 48 e, stk. 1, såfremt udlændingen må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet). Der stilles ikke krav om, at opholdet her i landet skal have haft en vis varighed, for at der kan ydes hjælp til repatriering. Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 2, som følge af udsendelseshindringer er umiddelbart omfattet af lovens 3, stk. 2, nr. 4, og kan dermed få hjælp til repatriering. 5

6 Hvis en udlænding med midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 2, som følge af udsendelseshindringer ansøger om økonomisk støtte til repatriering, skal opholdskommunen imidlertid underrette udlændingemyndighederne om ansøgningen med henblik på, at udlændingemyndighederne kan tage stilling til, om den pågældendes opholdstilladelse eventuelt skal inddrages. Sagen vedrørende ansøgningen om hjælp til repatriering skal behandles, uanset at udlændingemyndighederne efterfølgende inddrager opholdstilladelsen. Hvis udlændingens opholdstilladelse inddrages, vil den pågældende ikke have fortrydelsesret efter udlændingelovens 17 a. Familiesammenførte udlændinge, der efterfølgende har fået et selvstændigt opholdsgrundlag, eksempelvis som flygtninge, regnes til gruppen af flygtninge m.v. Det er således det aktuelle opholdsgrundlag, der er afgørende for vurderingen af gruppen af henholdsvis flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. samt andre familiesammenførte udlændinge Familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. Repatrieringsloven omfatter, jf. 3, stk. 3, endvidere udlændinge, der er blevet familiesammenført med udlændinge, der er omfattet af ovenstående gruppe af flygtninge m.v., jf. lovens 3, stk. 2. Det drejer sig om udlændinge, der på grund af en sådan familiemæssig tilknytning har opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 eller 9 c, stk. 1. Der stilles heller ikke for denne personkreds krav om, at opholdet her i landet skal have haft en vis varighed, for at der kan ydes hjælp til repatriering Andre familiesammenførte udlændinge Repatrieringsloven omfatter efter 3, stk. 4, endelig andre familiesammenførte udlændinge, der har haft opholdstilladelse her i landet i mindst fem år, og som har opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af gruppen af flygtninge m.v., jf. lovens 3, stk. 2. Denne gruppe omfatter udlændinge, der er familiesammenført med eksempelvis danske statsborgere. Gruppen af andre familiesammenførte udlændinge er kun omfattet af repatrieringsloven, hvis de har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst fem år. Udlændingen skal opfylde kravet om fem års opholdstilladelse på tidspunktet, hvor ansøgningen om repatriering bliver indgivet. Det er endvidere en betingelse, at udlændingen på tidspunktet for ansøgningen om repatriering har opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 eller 9 c, stk. 1. Det kan dog ikke kræves, at udlændingen gennem hele den forudgående femårige periode har haft netop et af disse opholdsgrundlag. Udlændingen kan således godt have skiftet opholdsgrundlag i løbet af den femårige periode, og det er alene det aktuelle opholdsgrundlag, der er afgørende for, om den pågældende udlænding er omfattet af personkredsen Andre udlændinge Efter repatrieringslovens 3, stk. 7, kan udlændinge, som har opholdstilladelse på et andet grundlag end nævnt oven for under afsnit , jf. repatrieringslovens 3, stk. 2-4, ansøge om at blive anset for omfattet af loven. Integrationsministeren træffer beslutning om, hvorvidt udlændingen kan anses for omfattet af loven. 6

7 Bestemmelsen i 3, stk. 7, er indsat for, at der kan ydes hjælp til repatriering til andre udlændinge end dem, der uden videre er omfattet af loven, hvis der efter en konkret vurdering må antages at være behov herfor. Dette vil eksempelvis være relevant for udlændinge, der har fået opholdstilladelse inden udlændingeloven fra Dette gælder bl.a. udlændinge, der er rejst ind i Danmark som gæstearbejdere før 1973, eller som er født her i landet som efterkommere af disse (gæstearbejdere). I forbindelse med en ansøgning om at blive omfattet af repatrieringsloven kan udlændingen samtidig ansøge om, at fortrydelsesretten gælder, jf. udlændingelovens 17 a, stk. 1, nr. 7. En sådan ansøgning vil f.eks. kunne imødekommes over for udlændinge, der har fået en opholdstilladelse inden udlændingeloven af 1983, og som svarer til de i udlændingelovens 17 a opregnede opholdstilladelseskategorier det vil sige som flygtning m.v. eller som familiesammenført til flygtninge m.v. En ansøgning til Integrationsministeriet om at blive anset for omfattet af repatrieringsloven skal indeholde oplysninger om udlændingens navn, cpr-nummer og udlændingenummer, dato for udlændingens indrejse i Danmark samt dato for, hvornår udlændingen blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Såfremt der ansøges på vegne af en udlænding, skal ansøgningen tillige indeholde en underskrevet fuldmagt fra den pågældende udlænding Statsborgere i Danmark, Norden, EU- og EØS-lande og Schweiz Danske statsborgere kan ikke modtage repatrieringshjælp efter repatrieringsloven. Dette gælder, uanset om de pågældende forud for erhvervelse af dansk statsborgerskab har tilhørt den personkreds, der er omfattet af loven. Repatrieringsloven gælder endvidere ikke for udlændinge, der er statsborgere i de nordiske lande, et land, som er tilsluttet Den Europæiske Union (EU) eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØS), jf. herved lovens 3, stk. 6. Statsborgere fra følgende lande kan dermed ikke modtage hjælp til repatriering: (i parentesen angives tilhørsforholdet) Belgien (EU), Bulgarien (EU), Cypern (EU), Estland (EU), Finland (Norden/EU), Frankrig (EU), Grækenland (EU), Irland (EU), Island (Norden/EØS), Italien (EU), Letland (EU), Liechtenstein (EØS), Litauen (EU), Luxembourg (EU), Malta (EU), Nederlandene (EU), Norge (Norden/EØS), Polen (EU), Portugal (EU), Rumænien (EU), Schweiz, Slovakiet (EU), Slovenien (EU), Spanien (EU), Storbritannien (EU), Sverige (Norden/EU), Tjekkiet (EU), Tyskland (EU), Ungarn (EU) og Østrig (EU). Endelig er udlændinge, der er omfattet af EU s regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., ikke omfattet af repatrieringsloven. Denne gruppe omfatter visse familiemedlemmer (uanset statsborgerskab) til statsborgere fra EU- eller EØSlande, som efter EU-reglerne eller EØS-aftalen har lovligt ophold i landet i forbindelse med erhverv, erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtagere af pension m.v. eller som selvforsørgende i øvrigt, jf. bekendtgørelse nr. 322 af 21. april 2009 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen). Følgende familiemedlemmer til en EU/EØS-statsborger/ schweizisk statsborger med lovligt ophold i Danmark er uanset statsborgerskab ikke omfattet af repatrieringsloven: ægtefæller, registrerede partnere og faste samlevere, direkte efterkommere under 21 år (det vil sige børn, børnebørn og lign.) 7

8 til en EU/EØS-statsborger/ schweizisk statsborger eller til dennes ægtefælle/registrerede partner/samlever, direkte efterkommere over 21 år, som forsørges af en statsborger fra EU/ EØS/Schweiz og/ eller dennes ægtefælle/registrerede partner/samlever, slægtninge i opstigende linje (det vil sige forældre, bedsteforældre osv.) til en EU/EØS- eller schweizisk statsborger eller til førnævntes ægtefælle/registrerede partner/samlever, og som forsørges af den pågældende, andre familiemedlemmer (det vil sige søskende, fætre, kusiner osv.), som forsørges af en EU/EØS- eller schweizisk statsborger, og som hører til dennes husstand, andre familiemedlemmer til en EU/EØS- eller schweizisk statsborger eller til dennes ægtefælle, hvis alvorlige helbredstilstand gør det absolut nødvendigt, at EU/EØS-statsborgeren/ den schweiziske statsborger plejer de pågældende familiemedlemmer. Danske statsborgere kan i stedet søge om hjælp til flytning efter lov om aktiv socialpolitik 85. Det samme gælder nordiske, EU/EØS og schweiziske statsborgere Personer med midlertidig opholdstilladelse efter jugoslaverloven og Kosovonødloven I lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. er der fastsat særlige bestemmelser om hjælp til repatriering for personer, der er meddelt midlertidig opholdstilladelse efter denne lov, der blev ophævet ved lov nr af 17. december Det samme gælder personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovo-provinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien. Kosovonødloven blev ved lov nr. 427 af 31. maj 2000 ophævet. Kosovonødloven finder dog fortsat anvendelse på personer med opholdstilladelse efter loven. Disse personer vil derfor stadig have ret til repatrieringshjælp efter de nærmere regler i lovens kapitel 3, hvortil der henvises. 5. Administration Kommunerne har ansvaret for udbetaling af hjælp til repatriering efter repatrieringslovens 7. Kommunen har endvidere ansvaret for at behandle ansøgninger om reintegrationsbistand efter repatrieringslovens 10, hvorimod udbetaling af reintegrationsbistand varetages af Pensionsstyrelsen. Forinden der udbetales repatrieringshjælp, skal kommunen sikre sig dokumentation for, at ansøgeren tilhører den personkreds, der er berettiget til repatrieringshjælp. Oplysning om en udlændings opholdsgrundlag kan fås hos Udlændingeservice. Kommunen skal tillige sikre sig, at udlændingen har modtaget fornøden rådgivning om repatriering. Det skal endvidere undersøges, om ansøgeren tidligere har benyttet sig af fortrydelsesretten efter udlændingelovens 17 a, og om udlændingen tidligere har modtaget støtte til repatriering, idet der kun kan ydes støtte til repatriering én gang. Kommunen skal i den forbindelse indhente de fornødne oplysninger til brug for sagens afgørelse hos Dansk Flygtningehjælp og relevante myndigheder, herunder tidligere opholdskommuner. Kommunen skal endvidere påse, at den repatrierede udlænding frameldes folkeregisteret fra det tidspunkt, hvor den pågældende forlader landet. Fastsættelse af tidspunktet for framelding af folkeregisteret er væsentligt, da denne dato udgør skæringstidspunktet for, fra hvornår fristen for fortrydelsesretten løber. Kommunen bør tillige gøre udlændingen opmærksom på, at eventuelle lejemål m.v. skal opsiges, og i fornødent omfang være behjælpelig hermed. 8

9 5.1. Rådgivning om repatriering Hvis repatrieringen skal lykkes, er det nødvendigt, at den forberedes grundigt. Denne forberedelse bør omfatte indhentning af oplysninger om økonomiske, sociale, sikkerhedsmæssige og politiske forhold i oprindelseslandet. Oplysninger om lokale hjælpeprogrammer for hjemvendte statsborgere er også relevante i forberedelsen til repatrieringen. Efter repatrieringslovens 4, stk. 1, har Integrationsministeriet ansvaret for den individuelle rådgivning af udlændinge, som udtrykker ønske om at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Integrationsministeriet varetager tillige den generelle informationsindsats vedrørende repatriering. Integrationsministeriet har således det overordnede myndighedsansvar for den individuelle rådgivning og for informationsindsatsen, men efter lovens 4, stk. 2, er der mulighed for, at opgaverne kan overlades til Dansk Flygtningehjælp eller til en eller flere myndigheder, organisationer eller foreninger m.v Individuel rådgivning ved Dansk Flygtningehjælp Integrationsministeriet har foreløbigt indtil udgangen af 2010 overladt opgaven vedrørende den individuelle rådgivning om repatriering til Dansk Flygtningehjælp. Rådgivningen omfatter vejledning om mulighederne for hjælp i repatrieringsloven, lov om social pension og andre relevante love, og om de konsekvenser, som repatrieringen har for opholdsgrundlaget i Danmark, herunder om muligheden for at fortryde repatrieringen inden en vis periode. Beslutningen om at repatriere kan være vanskelig og kræver, at udlændingen får oplysninger om situationen i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. I løbet af opholdet i Danmark kan både udlændingens forhold og forholdene i hjemlandet forandres, og det er derfor væsentligt for udlændingen at modtage opdaterede oplysninger om hjemlandets samfundsforhold. Dansk Flygtningehjælp varetager rådgivningen om hjemlandets forhold og kan desuden formidle kontakt til netværksgrupper for den pågældende nationalitet. Det overordnede formål med rådgivningen er at give uvildige, faktuelle og aktuelle oplysninger om forholdene i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, at sikre udlændingenes mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning om repatriering, at inddrage udlændingene aktivt i forberedelserne, at sikre at repatriering foregår i sikkerhed, at give mulighed for en velforberedt repatriering og dermed en vellykket reintegration i hjemlandet og endelig at vedligeholde og om nødvendigt uddybe kontakten til kommunale sagsbehandlere og myndigheder i forbindelse med repatriering. Hvis en udlænding ønsker rådgivning i Dansk Flygtningehjælp, kan vedkommende rette telefonisk henvendelse på eller Vedkommende skal også udfylde et oplysningsskema, der fås ved henvendelse i Dansk Flygtningehjælp (skemaet er optaget som bilag 9). Skemaet ligger også på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside Når det udfyldte skema er modtaget i Dansk Flygtningehjælp, vil udlændingen blive inviteret til en samtale. Dansk Flygtningehjælp rådgiver om fremskaffelse af rejsedokumenter og om den praktiske organisering af rejsen samt fragt af personlige ejendele og erhvervsudstyr. De praktiske foranstaltninger foregår i samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler og udlændingen selv Vejledning om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering Kommunerne har en særlig rolle i forbindelse med vejledning om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering. Vejledningen om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering skal ske i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationsloven, eller når der i øvrigt er anledning hertil, jf. herved repatrieringslovens 5. Det kan f.eks. ske som led i opfølgningen på integrationskontrakten, at der på et relevant tidspunkt med udgangspunkt i den enkelte borger vejledes om mulighederne for repatriering. 9

10 Når en udlænding udtrykker ønske om at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland, skal kommunen vejlede om repatrieringslovens muligheder og om muligheden for at få individuel rådgivning af Dansk Flygtningehjælp. Dette gælder også, hvis udlændingen udtrykker ønske om at modtage reintegrationsbistand efter repatrieringsloven. Kommunen skal desuden underrette Dansk Flygtningehjælp om udlændingens ønske om at vende tilbage til hjemlandet og kan i den forbindelse formidle kontakten mellem udlændingen og Dansk Flygtningehjælp Integration og repatriering Der er en tæt sammenhæng mellem integration og repatriering. En vellykket integration i Danmark, hvor udlændingen bevarer ansvarlighed og engagement, danner et godt grundlag for en vellykket repatriering og reintegration i hjemlandets samfund. Repatriering kan desuden være et gunstigt alternativ til herboende udlændinge, der er dårligt integreret i det danske samfund, og for hvem repatriering derfor kan udgøre en mulighed for at etablere en bedre tilværelse. I kommunernes integrationsindsats bør der derfor være opmærksomhed på denne sammenhæng Deltagelse i uddannelsesforløb m.v. i hjemlandet Efter 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der opholder sig i udlandet, som udgangspunkt ikke få hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv social politik. Kommunalbestyrelsen kan dog i visse særlige tilfælde, jf. 5, stk. 2, tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet. Disse særlige tilfælde omfatter imidlertid ikke ophold i hjemlandet i tilknytning til repatriering. Ligeledes kan udlændinge, der opholder sig i udlandet, som udgangspunkt ikke modtage introduktionsydelse, jf. integrationslovens 25, stk. 2, medmindre kommunalbestyrelsen efter 5, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik har givet tilladelse til at udlændingen kan medtage hjælpen under ophold i udlandet. Efter repatrieringslovens 6 er der imidlertid mulighed for efter ansøgning at medtage hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, hvis udlændingen deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at træffe beslutning om repatriering. Muligheden for at deltage i praktik m.v. i hjemlandet kan bidrage til, at udlændingen senere kan træffe en kvalificeret beslutning om at repatriere. Det er en betingelse for at medtage hjælp til forsørgelse, at opholdet sker som led i et forløb eller et projekt, der er planlagt af en myndighed eller en organisation. Det fremgår af repatrieringslovens 6, at kommunalbestyrelsen ved vurderingen af ansøgningen skal indhente en udtalelse om opholdets karakter fra Integrationsministeriet eller den organisation, som Integrationsministeriet har overladt rådgivningsopgaven til, dvs. for tiden Dansk Flygtningehjælp. Udtalelsen skal navnlig afgives til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af, om praktikopholdet, uddannelsesforløbet eller rekognosceringsrejsen er egnet til at forberede udlændingens repatriering, og om opholdet er planlagt af en myndighed eller organisation på tilstrækkelig professionel vis. Bestemmelsen giver kun mulighed for at træffe beslutning om at yde hjælp til forsørgelse under ophold i udlandet, og der vil eksempelvis ikke kunne ydes hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Der er efter repatrieringslovens 6 heller ikke mulighed for at yde hjælp til rejseudgifterne i forbindelse med opholdet i hjemlandet. Praktikophold eller uddannelsesforløb, der bl.a. kan være tilrettelagt som et tilbud under introduktionsprogrammet, er ofte en del af et planlagt projektforløb, hvor der i budgettet er taget højde for rejseomkostningerne. Rekognoscerings- 10

11 rejser og afklaringsrejser arrangeres af blandt andet Dansk Flygtningehjælp, og rejseomkostningerne vil også i disse tilfælde være omfattet af budgettet for rejsen, eventuelt med delvis egenfinansiering. Efter bemærkningerne til forslag til repatrieringslov af 25. februar 1999 er der i almindelighed kun mulighed for at yde hjælp til forsørgelse til kortvarige ophold på op til otte uger. Der er ikke krav om, at opholdet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland sker inden for rammerne af aktiveringsmulighederne efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Kommuner, organisationer m.v. kan søge om støtte til projekter, der understøtter repatriering, herunder f.eks. besøg i hjemlandet eller det tidligere opholdsland og opkvalificerende kurser fra Integrationsministeriets pulje Styrkelse af repatrieringsindsatsen. Læs nærmere om puljen og ansøgningsmulighederne på Integrationsministeriets hjemmeside 6. Hjælp til repatriering En kommunalbestyrelse kan efter ansøgning yde hjælp til repatriering til en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland, jf. lovens 7, stk. 1. De enkelte dele af hjælpen beskrives nedenfor Almindelige betingelser for ydelse af repatrieringshjælp Udlændingens egne midler Det er en betingelse for at modtage hjælp til repatriering, at udlændingen ikke selv har midler hertil. Det beror på en konkret vurdering af den enkelte udlændings forhold, om vedkommende selv har tilstrækkelige midler til repatrieringen og i hvilket omfang, der kan ydes støtte. En families økonomiske forhold vurderes samlet. Vurderingen foretages af bopælskommunen på samme måde som ved ansøgninger om flyttehjælp efter 85 i lov om aktiv socialpolitik. Der skal i den forbindelse lægges vægt på, om omkostningerne kan afholdes af løbende indtægter eller midler, der med rimelighed kan kræves opsparet af løbende indtægter. Størrelsen af udgifterne til repatriering skal således sammenholdes med, hvad udlændingen selv råder over. Udlændinge, der selv har midler til repatriering, kan som udgangspunkt ikke få hjælp til repatriering. Det beror på en konkret vurdering, om udlændingen har midler hertil. Kommunalbestyrelsen ser bort fra formuebeløb på op til kr. for enlige og kr. for ægtefæller, jf. repatrieringslovens 7, stk. 8. Såfremt en udlænding er i besiddelse af formue over den førnævnte beløbsgrænse, der skal ses bort fra, fradrages dette forholdsmæssigt i repatrieringsstøtten. Det betyder, at hvis en enlig udlænding har en formue på kr. dvs kr. mere end hvad der efter reglerne skal ses bort fra for enlige vil udlændingen kunne få udbetalt kr. mindre i repatrieringsstøtte, end hvad den pågældende ville være berettiget til, hvis han eller hun ikke havde haft nogen formue. Kommunalbestyrelsen skal desuden se bort fra visse former for formålsbestemt formue, såsom formue til brug for uddannelse, erstatning for tab er erhvervsevne, godtgørelsen for varigt mén, ydelser for godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v. En eventuel børneopsparing betragtes som børnenes ejendom og indgår ikke i vurderingen af familiens økonomiske forhold. 11

12 Tilbagevenden med henblik på varigt ophold Det er en betingelse, at udlændingen ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på varigt ophold. Dette indebærer, at der ikke kan ydes hjælp til repatriering, hvis den pågældende på tidspunktet for ansøgningen allerede opholder sig i det pågældende hjemland. Dette gælder også for udlændinge, der midlertidigt opholder sig i deres hjemland eller tidligere opholdsland som led i et afklaringsforløb med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, og som under opholdet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland træffer beslutning om at repatriere. Dette skyldes bl.a. hensynet til at sikre, at beslutningen om repatriering er velovervejet og velfunderet, samt hensynet til planlægningen af repatrieringsforløbet, herunder afvikling af bopæl m.v. Der kan heller ikke ydes hjælp til repatriering, hvis det må antages, at udlændingen ikke har til hensigt at tage varig bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Hvis en udlænding ikke selv har midler til repatriering og ønsker at tage varigt ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og kommunalbestyrelsen derfor skal imødekomme en ansøgning om hjælp til repatriering, skal der ydes hjælp i det omfang og i henhold til de beløb, der følger af lovens 7, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan alene yde hjælp med mindre beløb end de i stk. 2 nævnte, hvis udlændingen selv har midler til at afholde en del af udgifterne Kun repatrieringshjælp én gang Der kan efter lovens 7, stk. 5, kun ydes hjælp til repatriering én gang. Bestemmelsen indebærer, at en udlænding, der én gang har fået hjælp til repatriering efter 7, ikke på et senere tidspunkt på ny kan modtage hjælp til repatriering efter denne bestemmelse. Baggrunden for, at udlændingen er vendt tilbage til Danmark efter opholdet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland og derefter ønsker at repatriere på ny, er endvidere uden betydning. Det forhold, at der kun kan ydes hjælp til repatriering én gang udelukker derimod ikke, at der på ny ydes reintegrationsbistand efter repatrieringslovens 10 til en udlænding, der én gang har fået hjælp til repatriering efter 7 og/eller 10, og som på ny ønsker at repatriere Familiesammenførte udlændinge Der kan som udgangspunkt kun ydes hjælp til repatriering til familiesammenførte udlændinge, hvis den pågældende repatrierer sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen (referencen), jf. repatrieringslovens 7, stk. 6. Dette gælder også, hvis referencen er dansk statsborger, der skal opgive sin bopæl i Danmark og flytte permanent til den familiesammenførte persons hjemland eller oprindelsesland. Efter repatrieringslovens 7, stk. 7, kan en familiesammenført udlænding dog uanset bestemmelsen i 7, stk. 6, ydes hjælp til repatriering, hvis udlændingen er blevet skilt fra og ikke længere samlever med referencen, hvis referencen er død, hvis udlændingen som barn er blevet familiesammenført med sine forældre og efter sit fyldte 18. år ønsker at repatriere, eller hvis udlændingen har opholdstilladelse på grundlag af en familiemæssig tilknytning til en herboende søn eller datter og er omfattet repatrieringslovens 10, stk. 1, nr. 4. Det drejer sig om udlændinge, der på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 55 år eller opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller er fyldt 50 år og på grund af deres helbredstilstand eller lignende forhold må antages ikke at kunne skaffe sige et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. 12

13 Det er ikke en betingelse for at modtage reintegrationsbistand, at den familiesammenførte udlænding repatrierer sammen med referencen, jf. afsnit Hvis et ægtepar har truffet beslutning om repatriering, vil der være mulighed for at yde hjælp til repatriering til begge ægtefæller, selvom den ene ægtefælle vender tilbage til hjemlandet noget tid før de øvrige familiemedlemmer med henblik på at forberede familiens samlede tilbagevenden (forskudt repatriering). Dette gælder også, hvis den familiesammenførte ægtefælle repatrierer først. For begge ægtefæller gælder det, at repatrieringshjælpen som udgangspunkt udbetales ved udrejsen af Danmark til hjemlandet eller det tidligere oprindelsesland. Dette gælder dog ikke udbetaling af beløb til sygesikring, jf. 7, stk. 2, nr. 6, jf. afsnit 6.7., samt hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere oprindelsesland, jf. repatrieringslovens 7, stk. 2, nr., 4, hvor der kun udbetales en andel af beløbet kr. for personer over 18 år og kr. for personer under 18 år ved udrejsen, mens resten af beløbet henholdsvis kr. og kr. for de udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens 17 a, stk. 1 og 2, udbetales efter fortrydelsesrettens udløb, mens det udbetales 12 måneder efter udrejsen af Danmark for andre udlændinge, jf. repatrieringslovens 7, stk Rejseudgifter Der kan efter 7, stk. 2, nr. 1, ydes hjælp til udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Hjælpen omfatter alle transportomkostninger for udlændingen fra bopælen i Danmark til bestemmelsesstedet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Hjemrejsen skal foretages så billigt som muligt. Det kan være nødvendigt af sikkerheds- og helbredsmæssige årsager, at udlændingen eskorteres af IOM, Dansk Flygtningehjælp eller et familiemedlem. Det er også muligt at dække udgifter til eskorte efter bestemmelsen Transport af personlige ejendele Der kan efter 7, stk. 2, nr. 2, ydes hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele med op til 2 m3 pr. person. Både voksne og deres eventuelle børn kan få dækket transportudgifter. Transporten til bestemmelsesstedet skal ske billigst muligt og kan foregå med skib, tog, lastvogn m.v Transport af erhvervsudstyr Der kan efter 7, stk. 2, nr. 3, tillige ydes hjælp til udgifter til transport af erhvervsudstyr. Der kan ydes støtte på op til kr. (satsen for 2010) til transport at forskelligt udstyr, der er nødvendigt for udlændingens eller dennes families erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Det er således et krav, at udstyret er nødvendigt i forhold til erhvervet. Hvis begge ægtefæller er erhvervsudøvere, enten i familiens virksomhed eller hver for sig, vil begge ægtefæller kunne modtage støtte til dækning af udgifter til transport af erhvervsudstyr. Støtten til transport af erhvervsudstyr gælder for eksisterende udstyr, dvs. udstyr, som udlændingen allerede er i besiddelse af. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vurderingen af ansøgningen om hjælp til transport af erhvervsudstyr overveje, om der er tilstrækkelig sammenhæng mellem nytten af det pågældende udstyr og udgifterne til transport. Der er principielt intet til 13

14 hinder for at yde støtte til transport af erhvervsudstyr til personer under 18 år, men personens alder har naturligvis betydning for vurderingen om, hvorvidt pågældende har et erhverv. Beløbet reguleres årligt med satsreguleringsprocenten og bekendtgøres i bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til repatrieringsloven og Kosovonødloven Hjælp til etablering Der kan efter 7, stk. 2, nr. 4, ydes et kontantbeløb til etablering i hjemlandet eller til det tidligere opholdsland. Hjælp til etablering udgør op til kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og op til kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år (satserne for 2010). Hjælpen kan anvendes til at dække udgifter ved genetablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland uanset de faktiske etableringsomkostninger i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Der kan således ikke udbetales et mindre beløb i etableringshjælp under henvisning til, at omkostningsniveauet i det pågældende land er lavere end i andre lande. Beløbet kan alene nedsættes, hvis udlændingen selv har midler til at afholde en del af udgifterne. En eventuel formue skal fradrages forholdsmæssigt i det beløb, den pågældende udlænding ville være berettiget til, såfremt han eller hun ikke havde haft nogen formue, jf. afsnit Beløbet udbetales i to dele, jf. 7, stk. 3. Ved udrejsen af Danmark til hjemlandet eller det tidligere opholdsland udbetales der indtil kr. af de kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og indtil kr. af de kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år (2010-niveau). For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til etablering efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælp til etablering 12 måneder efter udrejsen af Danmark. Beløbene reguleres årligt med satsreguleringsprocenten og bekendtgøres i bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til repatrieringsloven og Kosovonødloven Indkøb og transport af erhvervsudstyr, der er egnet til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet Med repatrieringsloven er der efter 7, stk. 2, nr. 5, skabt mulighed for at yde hjælp til udgifter på højst kr. til køb af erhvervsudstyr (satsen for 2010), der vil være egnet til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Der kan tillige selvstændigt dækkes udgifter til transport af sådant udstyr på op til kr. (satsen for 2010). Der er principielt intet til hinder for at yde støtte til køb og transport af erhvervsudstyr til personer under 18 år, men personens alder har naturligvis betydning for vurderingen om, hvorvidt pågældende har et erhverv. Beløbet reguleres årligt med satsreguleringsprocenten og bekendtgøres i bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til repatrieringsloven og Kosovonødloven. Det er ikke en betingelse, at det pågældende erhvervsudstyr skal anvendes af den enkelte udlænding selv, men den pågældende udlænding skal selv deltage i erhvervet. Der er mulighed for, at flere personer i fællesskab kan modtage støtte til fælles indkøb af erhvervsudstyr. 14

15 Såfremt begge ægtefæller i en familie er aktive erhvervsudøvere, enten i familiens virksomhed eller hver for sig, vil begge kunne modtage støtte til dækning af udgifter til køb og transport af erhvervsudstyr Reelt og akut behov for færdigheder og udstyr Der kan kun ydes tilskud til køb af erhvervsudstyr og transport heraf, hvis der i det pågældende land er et reelt og akut behov for de færdigheder og erhvervsudstyr, der er tale om. Muligheden for at modtage hjælp til køb og transport af erhvervsudstyr er derfor navnlig relevant i forhold til lande, som enten på grund af den generelle situation i landet eller på grund af krig eller lignende konflikter har et særligt behov for genopbygning. For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, eller som er under aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, vil der være mulighed for at yde hjælpen i forbindelse med de aktiviteter, der tilbydes efter lovgivningen. Der vil dermed kunne planlægges forløb, der retter sig mod at uddanne og forberede den pågældende udlænding til en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Der vil eksempelvis kunne være tale om aktiviteter, der knytter sig til bestemte håndværksmæssige færdigheder og lignende. Hvis den pågældende udlænding har de relevante færdigheder, vil der herefter kunne ydes støtte til køb af udstyr, der gør det muligt for udlændingen at benytte disse i hjemlandet. Det vil i nogle situationer være hensigtsmæssigt at yde støtten nogen tid inden, repatrieringen skal finde sted. Hjælp til køb og transport af erhvervsudstyr vil tillige kunne ydes i tilknytning til projekter efter repatrieringslovens Erhvervsudstyr til fremstilling af varer eller tjenesteydelser At der skal være tale om erhvervsudstyr indebærer, at udstyret skal være egnet til anvendelse ved fremstilling af varer eller tjenesteydelser som typisk mod betaling kan komme en bredere kreds af personer til gode. Udstyr, der alene er egnet til privat anvendelse i eget hjem (som f.eks. opvaskemaskine og vaskemaskine), er derfor ikke omfattet af bestemmelsen. Dyr såsom køer og høns kan tillige betragtes som erhvervsudstyr, da disse dyr kan anvendes til at fremstille varer, som kan komme en bredere kreds af personer til gode Egnet til at fremme udlændinges beskæftigelsesmuligheder Udstyret vil være egnet til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder, hvis der foreligger en vis sandsynlighed for, at udlændingen vil kunne anvende udstyret erhvervsmæssigt. Der er ikke noget krav om, at udlændingen tidligere har beskæftiget sig med det pågældende arbejdsområde, eller at udlændingen skal være i besiddelse af en særlig uddannelse. Sådanne forhold kan imidlertid styrke sandsynligheden for, at udlændingen kan anvende udstyret erhvervsmæssigt Egnet til at fremme genopbygningen af hjemlandet Kravet om, at udstyret skal kunne anvendes til genopbygning af hjemlandet indebærer, at udstyret skal kunne anvendes til fremstilling af produkter eller tjenesteydelser, som har karakter af nødvendighed for samfundsøkonomien. Vurderingen heraf må til en vis grad afhænge af hjemlandets forhold. Udstyr til fremstilling af luksusprægede varer som smykker, hobbyudstyr m.v. falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Derimod kan der ikke indlægges et krav om, at det pågældende erhvervsudstyr i sig selv skal være af afgørende betydning for genopbygningen af hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Der kan ikke gives afslag på en ansøgning under hensyn til, at udstyr af den pågældende art sædvanligvis stilles til rådighed af en arbejdsgiver, idet det afgørende er, om der konkret er grundlag for at antage, at udlændingen vil anvende erhvervsudstyret. 15

16 Indkøb af udstyret i Danmark eller et andet sted Kommunalbestyrelsen kan enten selv indkøbe det pågældende udstyr eller betinge støtten af, at der forelægges fornøden dokumentation for indkøbet. Udstyret kan købes i Danmark eller et andet sted, herunder i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Der er imidlertid ikke mulighed for at forudbetale støtten kontant til udlændingen. Hjælpen til erhvervsudstyr kan ikke sættes til et mindre beløb under henvisning til, at omkostningsniveauet i det pågældende land er lavere end i andre lande. Kommunalbestyrelsen kan tillægge omkostningsniveauet for transporten vægt i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om køb og transport af erhvervsudstyr. Hvis omkostningerne for transport af bestemt udstyr vil være uforholdsmæssigt høje, kan kommunalbestyrelsen nægte at yde hjælpen til køb og transport af udstyret. Det skal imidlertid i denne forbindelse undersøges, om der er mulighed for at indkøbe udstyret i hjemlandet mod fornøden dokumentation Tilbagebetaling Erhvervsudstyret er beregnet på anvendelse i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og støtten vil derfor kunne kræves tilbagebetalt, hvis udstyret ikke anvendes i tilknytning til repatriering, jf. repatrieringslovens Sygeforsikring Der kan i medfør af repatrieringslovens 7, stk. 2, nr. 6, ydes støtte til udgifter til sygeforsikring i ét år i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring. Det er forudsat, at forsikringen så vidt muligt tegnes gennem en international organisation. Hvis der i hjemlandet eller det tidligere opholdsland findes et offentligt sygesikringssystem, kan der ikke ydes hjælp til sygeforsikring. Dette gælder f.eks. Bosnien-Hercegovina. Vurderingen af, om der skal tegnes en særlig sygeforsikring, afhænger af prisen på den pågældende forsikring sammenholdt med det eksisterende sundhedssystem i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. I visse tilfælde må ansøgningen om hjælp til sygeforsikring afslås på grund af eksempelvis omkostningsniveauet. Sygeforsikringen må ikke stille udlændingen bedre end i Danmark og må ikke indeholde kontante udbetalinger, eksempelvis ved invaliditet m.v. Sygeforsikringen skal endvidere alene dække nødvendig behandling. Udlændingen kan eventuelt selv indhente tilbud om sygeforsikring fra sit hjemland eller tidligere opholdsland. Hvis sygeforsikring ikke eller kun vanskeligt kan tegnes i den pågældende udlændings hjemland eller tidligere opholdsland, kan kommunalbestyrelsen i stedet beslutte at udbetale op til kr. (2010-niveau) med henblik på, at udlændingen enten selv kan tegne en sygeforsikring eller anvende beløbet til at dække udgifter til behandling, jf. repatrieringslovens 7, stk. 4. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales beløbet først efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge kan beløbet udbetales 12 måneder efter udrejsen fra Danmark. 16

17 6.8. Medbragt lægeordineret medicin Der kan i medfør af lovens 7, stk. 2, nr. 7, dækkes udgifter til nødvendig lægeordineret medicin til højst et års forbrug. Medicinen forudsættes så vidt muligt indkøbt i Danmark inden udrejsen til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Hvis medicinen har begrænset holdbarhed, kan udgifterne til indkøb af medicinen i hjemlandet dog dækkes ved forudbetaling. Det er en betingelse for at dække udgifter til nødvendig lægeordineret medicin, at udlændingen ved en lægeerklæring dokumenterer at have behov for medicinen i den pågældende periode Medbragt nødvendige personlige hjælpemidler Efter repatrieringslovens 7, stk. 2, nr. 8, kan der ydes støtte til udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst et års forbrug eller andre hjælpemidler. Der kan dog højest ydes støtte til udgifter, der beløber sig til op til kr. (2010-niveau). Der kan endvidere ydes støtte til udgifter til nødvendige vaccinationer i Danmark. Det er en betingelse for at dække udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler, at udlændingen dokumenterer at have behov for hjælpemidlerne i den pågældende periode. 7. Betaling af boligudgifter ved forberedt repatriering Efter repatrieringslovens 8 kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning i ganske særlige tilfælde yde hjælp til betaling af boligudgifter for en familie, hvor et familiemedlem repatrierer forud for resten af familien. Hjælp til boligudgifter ydes i maksimalt 12 måneder. Bestemmelsens formål er at lette den forberedte repatriering, hvor et familiemedlem repatrierer forud for resten af familien med henblik på at forberede familiens tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Det familiemedlem, der er repatrieret på forhånd, vil dermed have mulighed for at finde en bopæl og et forsørgelsesgrundlag forud for den resterende families tilbagevenden. En forberedt repatriering vil stille den tilbageværende familie dårligt, hvis de ikke længere har mulighed for at blive i samme bolig, fordi udgifterne hertil er for store i forhold til det formindskede rådighedsbeløb, der følger af, at det repatrierede familiemedlem ikke længere kan bidrage til familiens økonomi. Det er en betingelse for at yde hjælp, at den økonomiske situation for den del af familien, der stadig er i Danmark, er blevet væsentlig forringet som følge af det pågældende familiemedlems udrejse, og at familien af den grund ikke kan betale udgifterne til boligen. Forud for udbetaling af støtte til boligudgifter skal kommunalbestyrelsen foretage en samlet konkret vurdering af familiens behov under hensyn til rådighedsbeløb og boligforhold. Der skal i den forbindelse tages udgangspunkt i, hvor meget hjælp familien har behov for at modtage for at kunne betale boligudgifterne og dermed blive boende i boligen. Hjælpen kan ikke overstige det indtægtstab, familien har haft som følge af familiemedlemmets tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. 17

18 8. Tilbagebetaling af hjælp til repatriering Efter repatrieringslovens 9 kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Da formålet med bestemmelsen er at sikre, at hjælpen til repatriering anvendes efter hensigten, vil hjælpen navnlig kunne kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor det på baggrund af konkrete omstændigheder må lægges til grund, at det egentlige formål med at søge hjælp til repatriering ikke har været at tage permanent bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Anvendelse af bestemmelsen bør derfor normalt overvejes, hvis en udlænding har anvendt fortrydelsesretten efter udlændingelovens 17 a efter kort tid, og der ikke har været gjort et seriøst forsøg på repatriering, samt hvis der til brug for behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, som har haft betydning for kommunalbestyrelsens afgørelse. Hjælpen bør endvidere i almindelighed kræves tilbagebetalt, hvis der slet ikke er gjort et forsøg på repatriering. Al hjælp til repatriering efter repatrieringslovens 7 og 8 kan kræves tilbagebetalt efter 9. Der er derimod ikke efter repatrieringslovens 9 mulighed for at kræve tilbagebetaling af reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens 10. Bestemmelsen henviser til 95 i lov om aktiv socialpolitik, hvilket blandt andet indebærer, at kommunalbestyrelsen skal gennemføre tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til, hvad udlændingen kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold. Hvis en betalingsordning ikke overholdes, og udlændingen har betalingsevne, kan kommunalbestyrelsen inddrive gælden efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået tre år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. 9. Unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse Efter repatrieringslovens 9 a kan hjælp til repatriering ikke ydes til en udlænding, som bevist unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet. Det omfatter tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, hvor politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller hvor der foreligger en kendelse om varetægtsfængsling, jf. stk. 1, samt tilfælde, hvor den pågældende udlænding er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, jf. stk. 2. Bestemmelsen omfatter såvel hjælp til repatriering, der udbetales i forbindelse med udlændingens tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, som hjælp til repatriering, der udbetales efter udlændingens tilbagevenden. Det er en betingelse for kommunalbestyrelsens afgørelse om, at repatrieringshjælp ikke kan udbetales, at udlændingen bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet. Heri ligger, at udlændingen er bekendt med, at politiet eftersøger den pågældende. Dette vil f.eks. være opfyldt, hvor den pågældende flygter til udlandet eller går under jorden. Derudover vil kravet være opfyldt i de situationer, hvor den pågældende efter at være blevet bekendt med, at politiet eftersøger vedkommende, undlader at rette henvendelse til politiet. Det kan være i situationer, hvor udlændingen efter at være gået under jorden eller rejst ud af Danmark bliver underrettet om, at den pågældende er eftersøgt af politiet. 18

19 Kommunalbestyrelsens skal træffe afgørelse om, at hjælp til repatriering ikke kan udbetales, når kommunalbestyrelsen får kendskab til, at udlændingen bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet. Med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelsen får kendskab til, at en udlænding unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, har politiet og kriminalforsorgen pligt til at underrette kommunalbestyrelsen herom, såfremt politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at udlændingen har ansøgt om eller modtager hjælp til repatriering, jf. 9 a, stk. 3. Modtager kommunalbestyrelsen fra anden side oplysning om, at en udlænding, der har ansøgt om eller modtager hjælp til repatriering, bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, skal kommunalbestyrelsen efter omstændighederne nærmere undersøge rigtigheden heraf, herunder eventuelt ved at rette henvendelse til politiet eller kriminalforsorgen. Såfremt det kan bekræftes, at udlændingen bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at hjælp til repatriering ikke kan udbetales, jf. repatrieringslovens 9 a, stk. 1 og 2. Efter repatrieringslovens 7, stk. 5, kan en udlænding kun modtage hjælp til repatriering én gang. Bestemmelsen indebærer bl.a., at en udlænding, der efter at have modtaget hjælp til repatriering vender tilbage til Danmark med henblik på gennemførelse af strafforfølgning eller fuldbyrdelse af straf, ikke på ny kan modtage hjælp til repatriering. Efter 9 a, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning træffe afgørelse om, at hjælp til repatriering, der endnu ikke er udbetalt, kan udbetales, når udlændingen ikke længere unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Det er en forudsætning, at betingelserne for udbetaling af hjælp til repatriering efter 7, stk. 1, 6 og 7, i øvrigt er opfyldt, herunder at udlændingen på ny vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varigt ophold. Bestemmelsen tager særligt sigte på de tilfælde, hvor en udlænding som led i repatriering var vendt tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, men hvor anden rate af hjælp til etablering eller eventuel hjælp til behandling eller til en af udlændingen tegnet sygeforsikring endnu ikke var udbetalt, da udlændingen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Herved sikres, at en udlænding, der efter kommunalbestyrelsens afgørelse om ophør af udbetaling af hjælp til repatriering møder op til strafforfølgning, men hvor strafforfølgningen ikke fører til idømmelse af frihedsstraf, på ny kan vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland og modtage den del af repatrieringshjælpen, der endnu ikke er udbetalt, i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens tidligere afgørelse herom. Bestemmelsen har endvidere til formål at sikre, at en udlænding efter afsoning af den straf, som udlændingen unddrog sig, på ny kan vende tilbage til det pågældende land og modtage den endnu ikke udbetalte del af repatrieringshjælpen. 10. Reintegrationsbistand Almindelig reintegration Repatrieringsloven indeholder mulighed for, at visse grupper af ældre udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovens 3, stk. 1 eller 7, kan modtage reintegrationsbistand, der er en løbende, pensionslignende månedlig ydelse. Formålet med bestemmelsen er at give ældre og/ eller uarbejdsdygtige udlændinge, der ønsker at vende permanent tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland, men som ikke har mulighed herfor på grund af manglende forsør- 19

20 gelsesgrundlag, et økonomisk grundlag for at repatriere. Det er derfor en betingelse for at yde reintegrationsbistand, at udlændingen ikke selv har midler, som kan dække behovet for reintegrationsbistand. Reintegrationsbistand udbetales som udgangspunkt som en løbende, månedlig ydelse i fem år, jf. 10, stk. 1. Efter stk. 2 kan en udlænding dog i stedet, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1, anmode om at modtage livslang, månedlig ydelse på 80 pct. af reintegrationsbistanden efter stk. 1. Anmodningen herom er uigenkaldelig. Det er en betingelse for at yde reintegrationsbistand, at udlændingen ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage permanent bopæl, jf. repatrieringslovens 2. Det følger heraf, at den pågældende udlænding på tidspunktet for ansøgningen om reintegrationsbistand skal have bopæl i Danmark. Der kan således ikke ydes reintegrationsbistand, hvis repatriering er foregået, og udlændingen først efter at have opgivet sin bopæl i Danmark indgiver ansøgning om reintegrationsbistand Udlændingens egne midler Betingelsen i 10, stk. 1, nr. 1, om, at udlændingen ikke selv har midler, som kan dække behovet for reintegrationsbistand, er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand. Efter bekendtgørelsens 4, stk. 1, skal der ved vurderingen af, om en udlænding selv har midler, som kan dække behovet for reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens 10, stk. 1, nr. 1, både tages hensyn til formue og løbende indtægter. Der ses bort fra formue på halvdelen af det beløb, som udlændingen ville kunne modtage i reintegrationsbistand i fem år, jf. stk. 3. Hvis udlændingens formue overstiger dette beløb, kan der ikke ydes reintegrationsbistand. Ved beregningen af det beløb, den pågældende udlænding vil kunne modtage i reintegrationsbistand, medtages reintegrationsbistand, der ydes efter repatrieringslovens 10, stk. 1, samt supplerende reintegrationsbistand, der ydes efter repatrieringslovens 10, stk. 3, såfremt den pågældende udlænding er berettiget dertil. For en udlænding, der ville kunne modtage kr. om måneden i reintegrationsbistand og kr. i supplerende reintegrationsbistand, vil der således skulle ses bort fra en formue på kr. Der skal endvidere, jf. stk. 4, ses bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til udlændingens eller familiens erhvervs- og uddannelsesmuligheder, jf. bekendtgørelsens 4, stk. 3. Der skal herudover ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvar eller lov om forsikring som følge af arbejdsskader. Der skal tillige ses bort fra visse former for formålsbestemt formue, eksempelvis formue som følge af udbetaling af godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade samt ydelser for godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning, jf. ligningslovens 7, nr. 22, jf. bekendtgørelsens 4, stk. 5. Ved vurderingen af udlændingens midler skal der tillige ses bort fra løbende indtægter på op til det beløb, som den pågældende vil kunne modtage i reintegrationsbistand om måneden, jf. stk. 6. For ægtefæller skal vurderingen foretages på baggrund af ægtefællernes samlede økonomiske forhold, jf. stk. 7. Der er således tale om en anden vurdering end den, der skal foretages i forhold til hjælp til repatriering, jf. ovenfor afsnit Det forhold, at en udlænding f.eks. har fået nedsat hjælp til repatriering på grund af egne midler, er således ikke i sig selv ensbetydende med, at udlændingen ikke kan modtage reintegrationsbistand. Ovenstående indebærer, at der skal ydes reintegrationsbistand, selvom en udlænding har mid- 20

De første år i Danmark / love og regler

De første år i Danmark / love og regler De første år i Danmark / love og regler Kolofon De første år i Danmark - love og regler Udgivet af Dansk Flygtningehjælp Redaktionen er afsluttet april 2009 Tekst: Bente Bondebjerg og Vagn Klim Larsen

Læs mere

Den gode modtagelse. af flygtninge i kommunerne. Maj 2011

Den gode modtagelse. af flygtninge i kommunerne. Maj 2011 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne Maj 2011 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne Maj 2011 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION. Tal og fakta. på udlændingeområdet 2008

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION. Tal og fakta. på udlændingeområdet 2008 MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Tal og fakta på udlændingeområdet 2008 Juni 2009 Tal og fakta på udlændingeområdet Tal og fakta på udlændingeområdet 2008 Udgiver: Ministeriet for

Læs mere

Tal og fakta. på udlændingeområdet 2013

Tal og fakta. på udlændingeområdet 2013 Tal og fakta på udlændingeområdet 2013 Forår 2014 Tal og fakta på udlændingeområdet Udgiver: Udlændingestyrelsen Ryesgade 53 2100 København Ø Tlf.: 35 36 66 00 Fax: 35 36 19 16 E-post: Ansvarlig for udgivelsen:

Læs mere

Den gode modtagelse. af uledsagede mindreårige i kommunerne

Den gode modtagelse. af uledsagede mindreårige i kommunerne Den gode modtagelse af uledsagede mindreårige i kommunerne Den gode modtagelse af uledsagede mindreårige i kommunerne Januar 2012 Den gode modtagelse af uledsagede mindreårige i kommunerne Udgiver: Social-

Læs mere

Vejledning om socialtilsyn

Vejledning om socialtilsyn Vejledning om socialtilsyn Indholdsfortegnelse Indholdsregister 1. Indledning 2. Formål 3. Anvendelsesområde 4. Godkendelse 5. Kvalitetsmodellen for socialtilsyn 6. Godkendelse af private tilbuds organisatoriske

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Informationsbrev om boligplacering af nye flygtninge

Informationsbrev om boligplacering af nye flygtninge Informationsbrev om boligplacering af nye flygtninge KL og flere kommuner har givet udtryk for en række tvivlsspørgsmål i relation til rammerne for boligplacering af nye flygtninge, som aktualiseres yderligere

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 24. juni 2014 Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Vejledning nr. 2 til serviceloven Afsnit I Indledning Kapitel 1 Indledning

Læs mere

Kontrol med udbetaling af sociale ydelser

Kontrol med udbetaling af sociale ydelser Kontrol med udbetaling af sociale ydelser Helhedsorienteret sagsbehandling Revideret september 2008 1. Indholdsfortegnelse Indledning 1. Hvilke problemstillinger beskrives i pjecen 1. 1 Hvad er problemet

Læs mere

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen 1 Digitaliseringsstyrelsen Vejledning til kommunerne om bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Indledning Denne vejledning

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Advokat (H) Finn Altschuler. Indholdsfortegnelse

Advokat (H) Finn Altschuler. Indholdsfortegnelse Juridiske forhold i forbindelse med lægefaglig virksomhed med focus på praktiserende speciallæger herunder såvel speciallæger i almen medicin som øvrige speciallæger Advokat (H) Finn Altschuler Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd)

VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd) Vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd) Indenrigs- og Sundhedsmin.,

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Indledning 4 Ansvarlig arbejdskraftsindvandring 7 Fleksible familiesammenføringsregler 12 Håndfast

Læs mere

Ansøgning om familiesammenføring for et barn (søger ikke samtidig med forælder)

Ansøgning om familiesammenføring for et barn (søger ikke samtidig med forælder) Ansøgningspakke FA7_da_020315 Ansøgning om familiesammenføring for et barn (søger ikke samtidig med forælder) Hvad bruges denne ansøgningspakke til? Denne ansøgningspakke bruges til at søge om opholdstilladelse

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2013

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2013 Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2013 FORORD Denne publikation beskriver reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, der er gældende fra 1. januar 2013. Det er vigtigt at bemærke,

Læs mere

Oversigt over kommunale kan- og skal-opgaver i forhold til flygtninge og deres familie

Oversigt over kommunale kan- og skal-opgaver i forhold til flygtninge og deres familie 10.4.2014 Til frivillige i Dansk Flygtningehjælp Oversigt over kommunale kan- og skal-opgaver i forhold til flygtninge og deres familie INDLEDNING En del frivillige oplever jævnligt at være i tvivl omkring

Læs mere

Vejledning om. Aftale om fravær af familiemæssige årsager. Barselsorlov, adoption, omsorgsdage og andet fravær for ansatte i kommuner,

Vejledning om. Aftale om fravær af familiemæssige årsager. Barselsorlov, adoption, omsorgsdage og andet fravær for ansatte i kommuner, Vejledning om Aftale om fravær af familiemæssige årsager Barselsorlov, adoption, omsorgsdage og andet fravær for ansatte i kommuner, 2 Forord Aftalen om fravær af familiemæssige årsager blev ændret ved

Læs mere

At flytte fra ét hjemland til et andet

At flytte fra ét hjemland til et andet At flytte fra ét hjemland til et andet Oplevelser og erfaringer fra oplysningsindsatsen om repatriering blandt ældre fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien En varm tak til alle medvirkende familier Dansk

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Stk. 4. Tilbuddet tilrettelægges som heltidsundervisning. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Tilbuddet tilrettelægges som heltidsundervisning. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler Herved bekendtgøres lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 22. juni 2011, med de ændringer, der følger af lov nr. 270 af 27. marts 2012: Kapitel

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre 1. Baggrund I september 2009 fremsatte en gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland, Italien, Polen,

Læs mere

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet

Læs mere

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Til ægtefællesammenførte i Danmark Hvad indeholder informationspakken? Informationspakken om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 er udarbejdet til ægtefællesammenførte

Læs mere

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E Hold fast i jobbet Hold fast i jobbet er udgivet af FOA Fag og Arbejde. Pjecen er en opslagsguide til medlemmer, valgte og ansatte i afdelingerne og tillidsrepræsentanter.

Læs mere