Hvad kan vi forvente af fremtidens forening?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad kan vi forvente af fremtidens forening?"

Transkript

1 Hvad kan vi forvente af fremtidens forening? Oplæg ved seminar for ledere i Byens Leg i Gerlev Legepark ( Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

2 Dagens tema Forandringer i den foreningsorganiserede idræt Et ph.d. projekt med støtte fra Nordea Fonden Projektets og dagens to fokuspunkter: 1. Ændringer i danskernes hverdagsliv 2. Foreningsidrættens instrumentalisering Men først lidt generelt om (idræts)foreninger 2

3 Hvad er en (idræts)forening? Definition: En forening er et organiseret samvirke eller sammenslutning af mennesker om en fælles målsætning og/eller aktivitet. Stiftelse: Foreninger opstår som regel fordi en eller flere personer kan se et særligt behov eller ønske hos sig selv eller andre. Et behov eller ønske som måske ikke dækkes af offentlige, private eller andre foreningers tilbud. => De fleste idrætsforeninger: Fællesskab om aktivitet(er). Få deciderede love om foreninger: Grundloven: borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Folkeoplysningsloven: Stiller krav til foreningsformen for frivillige og folkeoplysende foreninger mod støtte til faciliteter og aktivitetsstøtte. 3

4 Danske idrætsforeninger De fleste idrætsforeninger er relativt små og 2/3 er enstrengede 4

5 Danske idrætsforeninger Syv ud af ti idrætsforeninger drives udelukkende af frivillige 92 pct. af ledere og trænere/instruktører er frivillige Midaldrende mænd udgør den største del af arbejdsstyrken 5

6 Stor forskellighed Antallet af medlemmer Graden af samarbejde Værdigrundlag Lokalsamfundstilknytning Ressourcer: Økonomi Ressourcer: Frivillige og lønnede Type af idrætsgren => Vigtigt at holde sig denne forskellighed for øje i forhold til de påståede udfordringer! 6

7 Tema 1 ÆNDRINGER I DANSKERNES HVERDAGSLIV 7

8 Ændret hverdagsliv Fleksibelt hverdagsliv => Ønske om fleksible idrætsaktiviteter Nye fællesskabsformer, mere aktivitetsbaserede og løsrevne 8

9 Ændret hverdagsliv Større accept af kommercielle aktører også i idrætten Måske en udvikling hvor medlemmer agerer som kunder 9

10 Ikke en foreningsidræt i krise Foreningsidrætten er isoleret set ikke i krise: 1. Der sker en fortsat vækst i antallet af idrætsforeninger 2. Der sker en vækst i antallet af medlemmer i både DGI og DIF 3. En voksende andel af befolkningen dyrker idræt i en forening 4. Der bliver gradvist større mangfoldighed i aktivitetsudvalget Men fremtidens forening er måske alligevel udfordret? 10

11 Foreningen taber markedsandele 100 Forening Uorganiseret Privat % år år år år år år år år år 70 år+ Alder 11

12 men medlemmerne trives Foreningens aktivitetstilbud stemmer generelt godt overens med mine 47 interesser og ønsker Jeg har svært ved at indpasse foreningens aktiviteter i min hverdag Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uenig Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uenig

13 og der bliver flere frivillige De fleste idrætsforeninger finder det svært at rekruttere frivillige og de skyder skylden på stigende individualisering/egoisme i samfundet På trods af dette er antallet af frivillige i idrætten stigende Siden 2004 er især antallet af trænere/instruktører steget og inden for de seneste fem år har langt de fleste foreninger haft et stigende antal frivillige 13

14 Foreninger i krydspres Ændret hverdagsliv Flere idrætsaktive uden for foreningen Flere medlemmer Tabte markedsandele FORENINGEN Flere frivillige Pres fra idrætsorganisationer og offentlige instanser Tilfredse medlemmer 14

15 Mulige tradeoffs Foreningens traditionelle værdier og kvaliteter Relativ stor autonomi Øget tilpasning til markedet for idræt Potentielt større afhængighed Primært uformelle ledelsesformer Mere formel ledelse Medlemsindflydelse Større afstand: medlem og ledelse Frivillighed Pres for aflønning => Retorisk set (og reelt?) et klart alternativ til kommercielle udbydere => Større lighed med kommercielle aktører 15

16 Status på viden Rent forskningsmæssigt ved vi endnu kun lidt om : i hvor høj grad lokale foreninger forsøger at tilpasse sig ændringer i danskernes hverdagsliv og idrætsvaner (givetvis store forskelle). hvilke konsekvenser disse forsøg på tilpasning har for foreningens tilskrevne kvaliteter og værdier (som vi i øvrigt også faktuelt ved meget lidt om rent forskningsmæssigt). hvordan fremtiden vil være for foreningsidrætten afhængig af, hvordan den vælger at agere i den nuværende situation. 16

17 Status på viden Vi ved dog fra praksis og nogen forskning : at der er mange gode eksempler på foreninger, som har fået mange nye medlemmer ved at tage fleksible træningsformer op (fx Zumba, løb, fitness, ). at selve foreningsrammen ser ud til at fremme sociale relationer og tilfredshed sammenlignet med samme aktivitet organiseret kommercielt (case: foreningsfitness). at der er både medlemmer og kunder i foreninger, men at foreningsstørrelse og aktivitet spiller en vigtig rolle for især de sociale relationer og dele af medlemmernes engagement i foreningens liv. 17

18 Diskussionsspørgsmål Den principelle diskussion: Er det efter jeres mening foreningsidrættens opgave at tilpasse sig ændringer i danskernes hverdagsliv og idrætsvaner? Hvorfor (ikke)? Den praktiske diskussion: Hvordan mener I, at foreningsidrætten bør agere i henhold til de beskrevne udfordringer, herunder ændringerne i danskernes hverdagsliv og idrætsvaner? Den perspektiverende diskussion: Hvilke langsigtede konsekvenser (positive og negative) tror I det vil have for foreningsidrætten, hvis foreningerne i højere grad begynder at agere som aktører på et marked for idræt? 18

19 Delkonklusion Danskernes hverdagsliv og idrætsvaner er og har været under forandring Fleksibilitet Nye fællesskabsformer Kommercialisering Foreninger sættes i stigende grad under pres fra idrætsorganisationer, stat og kommuner for at udvikle deres aktivitetsudbud (i retning af markedet for idræt og til gavn for specifikke målgrupper, som foreningen i dag har mindre godt fat i). MEN vi ved endnu meget lidt om: Hvor meget der reelt sker i foreningerne. Hvad de langsigtede konsekvenser vil være. 19

20 Tema 2 FORENINGSIDRÆTTENS INSTRUMENTALISERING 20

21 Instrumentalisering Definition: at bruge noget som et instrument i en bestemt sammenhæng. Relevans for idrætsforeninger: Pres fra idrætsorganisationer for udvikling i forening Øget brug af statslige puljer, som foreninger kan søge Øget brug af projektstøtte til at fremme kommunale interesser Øget brug af partnerskaber 21

22 Kommuner har store forventninger I kommunerne er der en stærk tro på, at det civile samfund kan hjælpe med at løse den nye kommunale forpligtelse vedr. forebyggelse og sundhedsfremme, bl.a. i form af: frivilliges involvering i kommunale opgaver partnerskaber mellem foreninger og kommunale institutioner MEN interessen er tilsyneladende mindre gensidig 22

23 50 Kommuner har store forventninger, foreninger er mere skeptiske! Foreninger Politikere Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver 23

24 Flere aktiviteter for særlige grupper Idræt og motion for inaktive børn Idrætsbørnehave, idræts-sfo Samarbejde mellem idrætsforeninger og SFO / Motion på arbejdspladsen Idræt og motion for fysisk inaktive voksne Idræt for ældre / seniorer Motion på Recept ol. Idræt for handicappede Idræt for vanskeligt stillede grupper

25 Kommunen som sejrherre? Der bliver flere samarbejdsrelationer Samarbejde med skole Samarbejde med daginstitution, SFO ol. Samarbejde med anden kommunal institution Skriftlig aftale med kommune

26 Typer af samarbejdsrelationer: Med inspiration i legeteorien Offentlig-frivillig 1. Parallel leg 2. Rolleleg 3. Organiseret leg Og påstanden er så (hvilket underbygges af bl.a. det øgede antal samarbejdsrelationer vist på forrige slide), at der bliver mere rolleleg og mere organiseret leg. 26

27 1. Parallel leg Kendetegn ved parallel leg Foreningerne og de frivillige byder sig til med en mangfoldighed af aktiviteter og tilbud, som velfærdstrængende danskere efterspørger. Foreningernes force er, at tilbuddene som regel er billigere end de kommercielle tilbud og mindre påtrængende end offentlige evidensbaserede tilbud ( vi ved, hvad der er godt for dig ). Den er er klar opdeling mellem den offentlige og den frivillige sektor. Hver sektor gør sit parallelt uden meget samspil. 27

28 2. Rolleleg Kendetegn ved rolleleg Foreningerne lægger sig i slipstrømmen af den statslige velfærds- og sundhedslogik. De foreninger og institutioner, der har interesse for det, byder sig til og indgår aftaler med kommunen om aktiviteter for grupper, som det offentlige etablerer særlige programmer for. Ofte i form af partnerskaber mellem foreninger og kommunale institutioner. Foreningerne vil i højere grad være integreret i løsningen af offentligt definerede velfærdsopgaver. 28

29 3. Organiseret leg Kendetegn ved organiseret leg Her er staten og kommunen, der organiserer legen. Støtten gives til foreninger og frivilligt arbejde, der fremmer politiske målsætninger og den kommunale opgaveløsning. Kommunen vil stille krav til både aktiviteter, der skal være evidens-baseret, og medarbejderne, der skal være uddannet på området. En konsekvens af dette er større professionalisering såvel i faglig som økonomisk forstand i foreningen. Til gengæld vil foreningen også tage sig betalt for denne opgave. Noget for noget. 29

30 Forklaringer på øget samspil Relevante forklaringer på det øgede samspil: Økonomisk pressede kommuner. Større kommunale enheder => Større kommunal faglighed på idrætsområdet (bl.a. flere akademikere i forvaltningen). Større vægt på idrættens nytteværdi (sundhed, integration, ). Skifte fra folkeoplysningsideal med vægt på selvstyre og brugerdemokrati til New Public Management-logik med sigte på en fleksibel, resultatorienteret og effektiv offentlig sektor value for money. 30

31 Erfaringer med projekter De kedelige erfaringer fra mange evaluerede projekter: 1. Det lykkes sjældent at nå de opstillede mål for rekruttering af fysisk inaktive, overvægtige, socialt udsatte eller andre målgrupper i fokus for projekterne. 2. Det er svært at påvise, at målgruppen (fx fysisk inaktive og svært overvægtige) har opnået en væsentlig effekt af deltagelsen i de fysiske aktiviteter (fx øget fysisk aktivitet, vægttab mv.). 3. Mange projekter stopper, når bevillingen fra den statslige pulje, fonden eller en anden ekstern kilde hører op, og erfaringerne fra projekterne forsvinder hurtigt. 4. Det tilstræbte partnerskab mellem idrætsforeninger og kommunale institutioner, som har kendetegnet de fleste af de evaluerede projekter, kommer sjældent til at fungere som tilstræbt. 31

32 Partnerskab med frivillige foreninger Partnerskabet skal helst give mening ift. foreningens eksisterende formål, værdigrundlag og aktiviteter bæres ofte af enkelte frivillige og opfattes ikke som en del af foreningens kerneydelser især hvis ovenstående ikke er opfyldt styrke => motiverede frivillige, stærke personlige relationer svaghed => personafhængighed, skrøbelighed ved frafald skal bygge på gensidig respekt for de forskellige logikker, der findes i henholdsvis den offentlige og den frivillige sektor (næste slide) 32

33 Potentielle udfordringer: Forskellige sektorer, forskellige logikker Frivillige foreninger Kommunale organisationer Fleksibilitet Lyst Bureaukrati Fritid og frivillighed Uformelle arbejdsgange Fokus på aktiviteter Hurtige beslutninger Fællesskab og gensidighed Arbejdstid Formalisering Hierarki Pligt Regler Dokumentation Fokus på resultater Bevidsthed om og respekt for denne forskellighed er helt afgørende! 33

34 Diskussionsspørgsmål Med fokus på erfaringsudveksling Hvordan stemmer jeres hidtidige erfaringer med det offentlige-frivillige partnerskab sammen med den præsenterede forskning? Hvad fungerer særligt godt/dårligt i jeres nuværende partnerskabsprojekt (med fokus på samspillet mellem offentlige organisationer og frivillige foreninger)? Hvad tror I der skal til for at opnå succes med offentlige-frivillige partnerskaber? 34

35 Fremtidens forening Er som nævnt i et krydspres: Kerneydelser over for medlemmerne Ændringer i danskernes hverdagsliv og idrætsvaner nye medlemsgrupper vs. Ønske om øget samarbejde (herunder partnerskaber) med bl.a. kommunale organisationer 35

36 Fremtidens forening Krydspresset udfordrer fremtidens forening, bl.a. ift.: Inklusion af nye medlemsgrupper (fx motionsuvante, vanskeligt stillede, ) Klientgørelse af medlemmer også en udfordring for frivilligheden(?) Øgede krav om faglighed i ledelsen (dialog/projekter med kommunen) Organisationsmæssigt flere foreninger i foreningen (evt. ansat projektleder) Større kommunal afhængighed => Potentielt mindre autonomi Større legitimitet i kommunens øjne 36

37 Udfordret pluralisme? 37

38 Større differentiering Formentlig et foreningsliv i flere tempi: 1. Flere små aktivitetsforeninger Fokus på kerneydelsen aktiviteten rettet mod medlemmerne Udelukkende/altovervejende frivilligt 2. Flere store lokal- og serviceforeninger På den ene side: Fokus på kerneydelsen aktiviteten rettet mod medlemmerne På den anden side: Ønsket om at være forening for (lokal)samfundet Pres for professionalisering, herunder aflønning, for at opnå større pålidelighed I hvert fald kan vi se, at der bliver stadig større differentiering i populationen af idrætsforeninger flere helt små og flere helt store foreninger, men til gengæld færre mellemstore foreninger. 38

39 Mindre vægt på værdier og kvaliteter Herved skal forstås de værdier og kvaliteter, som foreningslivet traditionelt er blevet tilskrevet, herunder: Social kapital forstået som samarbejde og tillid i et lokalsamfund Demokratisk potentiale: Skoler i demokrati Bindeled mellem borgere og det politiske system Skoler i aktivt medborgerskab, bl.a. gennem frivilligt arbejde Social integration af individer i samfundet gennem foreningens fællesskaber 39

40 Diskussionsspørgsmål Perspektiverende spørgsmål Er I enige i de opstillede fremtidsscenarier for fremtidens forening? Hvorfor (ikke)? Hvilke konsekvenser tror I det vil have for foreningslivets tilskrevne værdier og kvaliteter (demokratisk potentiale, forpligtende fællesskaber, frivilligt arbejde, ), hvis vi får flere af de større lokal- og serviceforeninger? Er foreningsformen i bund og grund en forældet måde at organisere idrætten på, som ikke passer ind i det samfund, vi lever i i dag? Hvorfor (ikke)? 40

41 Opsamling Foreninger i krydspres: Medlemmernes interesser og traditionelle kvaliteter og værdier vs. Ændringer i danskernes hverdagsliv og offentlige forventninger Et spørgsmål om foreningslivet kan, vil og med hvilke konsekvenser (der er tale om et valg, som dog også er afhængig af offentlige støttetiltag). Vi mangler forskning på området. MEN diskussionen er højaktuel og de erfaringer der gøres essentielle, for der iværksættes pt. mange initiativer, som udfordrer og udvikler foreninger! 41

42 Tak for opmærksomheden! Spørgsmål, kommentarer eller lign. 42

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Oplæg ved konferencen Ny vin på gamle flasker Torsdag den 2. maj 2013 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger

Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Oplæg ved konferencen Dansk foreningsidræt i europæisk perspektiv Mandag den. december 201 på

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 2. maj 16 i Vejen Idrætscenter Karsten Elmose-Østerlund (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar 15.1.2013 Malene Thøgersen

Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar 15.1.2013 Malene Thøgersen Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen Oplæg på CIFRI-seminar Malene Thøgersen 1 Oplæggets temaer Bag om projektet: Baggrund og data Karakteristik

Læs mere

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund XXX STUE Det frivillige foreningsliv

Læs mere

Foreningsledelse - med henblik på rekruttering og fastholdelse af frivillige

Foreningsledelse - med henblik på rekruttering og fastholdelse af frivillige Foreningsledelse - med henblik på rekruttering og fastholdelse af frivillige Oplæg ved Idans konference den 31. maj 2012 i Vejen Idrætscenter v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Frivillighed i fremtidens idræt

Frivillighed i fremtidens idræt Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag

Læs mere

Danske idrætsforeningers sociale kapital

Danske idrætsforeningers sociale kapital Danske idrætsforeningers sociale kapital Demokrati, socialt liv og frivilligt arbejde Oplæg ved lancering af bogen Samfundets idræt Onsdag den 29. januar 2014 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-

Læs mere

Det gode projekt! Bjarne Ibsen

Det gode projekt! Bjarne Ibsen Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer

Læs mere

Frivillighed i fremtidens forening

Frivillighed i fremtidens forening Frivillighed i fremtidens forening Oplæg ved DM i Foreningsudvikling Lørdag den 8. oktober 2011 Oplæg ved (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

Workshop om ledelse og motivation til frivillighed

Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Oplæg ved DM i foreningsudvikling, Vejle, 28. september 2013 v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Hvilken betydning har kommunalreformen haft for idrætsforeningerne? Malene Thøgersen og Bjarne Ibsen

Hvilken betydning har kommunalreformen haft for idrætsforeningerne? Malene Thøgersen og Bjarne Ibsen Hvilken betydning har kommunalreformen haft for idrætsforeningerne? Malene Thøgersen og Bjarne Ibsen 1 2. maj 2013 Forskningsprojekt Kommunerne har stor betydning for foreningslivet Mange foreninger får

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen Karsten Elmose-Østerlund Adjunkt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik Bevægelse, Kultur og Samfund Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark

Læs mere

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Læs mere

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011 Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Idrættens outsidere Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Center for forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund www.sdu.dk/cisc Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk

Læs mere

Workshop om frivillige og frivillighed Oplæg ved Foreningsudviklingskonferencen Lørdag den 27. september 2014 i DGI Huset i Vejle

Workshop om frivillige og frivillighed Oplæg ved Foreningsudviklingskonferencen Lørdag den 27. september 2014 i DGI Huset i Vejle Workshop om frivillige og frivillighed Oplæg ved Foreningsudviklingskonferencen Lørdag den 27. september 2014 i DGI Huset i Vejle Postdoc, ph.d. Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet

Læs mere

Kan moderne fitnesscentre noget - som traditionelle foreninger ikke kan?

Kan moderne fitnesscentre noget - som traditionelle foreninger ikke kan? Oplæg på Foreningen på forkant, 2. juni, 2012. Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk Ja. De låner alle de gode ideer - hele tiden! Foreningslogik

Læs mere

Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen

Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen For at sige det barsk og kort: Offentlige tilskud kan, ( ), føre den åbenbare risiko med sig, at der holdes liv i noget, som allerede er dødt. De kan konservere

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Fremtidens frivillige foreningsliv

Fremtidens frivillige foreningsliv Fremtidens frivillige foreningsliv - Om rekruttering og fastholdelse af frivillige Oplæg ved inspirationsaften Fra kagebager til kasserer Torsdag den 23. maj 2013 i Aabenraa Kommune (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion Af DIF Analyse v. Kasper Lund Kirkegaard HAVETS MOTIONISTER Baggrund for undersøgelsen Præsentation af de tre delnotater Hovedpointer

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter?

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Velkommen til Syddansk Universitet Institut for Idræt og Biomekanik Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Forsknings- og formidlingsinitiativet: Fremtidens

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE?

HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE? Som ringe i vandet Konference om frivillighed i Ballerup Kommune, Lørdag d. 29. april 2017 Analytiker Trygve Laub Asserhøj HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE?

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

Tættere på medlemmernes behov

Tættere på medlemmernes behov Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitik Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse. Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse. Oplev det rå og autentiske Halsnæs Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse Oplev det rå og autentiske Halsnæs FORORD I Halsnæs Byråd er vi stolte over at kunne præsentere denne idrætsstrategi, der skal være styrepind for udviklingen af idrætten

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk DGI Inklusion 1 Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne dgi.dk 2 Indledning Hvordan kommer du eller dit barn i gang med at dyrke idræt i Danmark 3 At gå til idræt er en helt enestående

Læs mere

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk DGI Inklusion 1 Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne dgi.dk 2 Indledning At gå til idræt er en helt enestående mulighed for at danne netværk, finde nye venner, lære sproget og

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune?

Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune? Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til det frivillige arbejde

Læs mere

FORENINGSFITNESS I SOLRØD IDRÆTS CENTER

FORENINGSFITNESS I SOLRØD IDRÆTS CENTER FORENINGSFITNESS I SOLRØD IDRÆTS CENTER Baggrund og formål Solrød idrætscenter har afholdt møde med Foreningsfitness, som er organiseret under DIF og DGI. Formålet med Foreningsfitness er, at hjælpe foreninger

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Klublederseminar, Danmarks Motor Union, 2. november 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer

Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Mandag den 4. December 2017 Bjarne Ibsen, Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund XXX STUE Det frivillige foreningsliv

Læs mere

Frivilligt arbejde? Hvorfor? Hvordan?

Frivilligt arbejde? Hvorfor? Hvordan? Frivilligt arbejde? Hvorfor? Hvordan? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Idealer, trusler og forventninger Idealerne for

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere