31. oktober Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!
|
|
- Lasse Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka ) i Aarhus Kommune i alderen år tilbudt en helbredsundersøgelse ved Folkesundhed Aarhus, Helbredsundersøgelsen fokuserer på at finde risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar sygdom og diabetes. Aarhus Kommune har i forbindelse med denne indsats opfølgende tilbud målrettet borgere med klinisk sygdom (diabetes, hjerte-kar sygdom), samt borgere der kan have gavn af forebyggende indsatser (kost, motion, rygning og alkohol) se materiale på hjemmesiden: Hvem inviteres? Aarhus Kommune har valgt at invitere alle borgere i alderen år bosat i almen boligbyggeri i Aarhus Kommune. Der er stor forskel på antallet af inkluderede borgere fordelt på praksis. Nogle har ganske få (under 10), andre op til 100 og en enkelt praksis har mere end 500 patienter i denne aldersgruppe. Borgerne inviteres i løbet af projekt-perioden på 3 år. Alle inviteres, dvs. også de som har erkendt diabetes og hjertesygdom. Ved helbredsundersøgelsen ved Folkesundhed Aarhus spørger personalet til kendt sygdom og vil så vidt muligt tage højde for dette ved den samtale om resultaterne, som finder sted i umiddelbar forlængelse af helbredsundersøgelsen. Hvad indeholder helbredsundersøgelsen? Ved helbredsundersøgelsen undersøges vægt, taljemål, BMI, blodtryk, HbA1c og lipidprofil (analyseres på kapillærblod), og der udføres en konditest (se bilag 1). Endvidere har borgeren forinden helbredsundersøgelsen udfyldt et kort spørgeskema om rygning, alkohol, kost og selvvurderet helbred (findes på hjemmesiden Resultater fra undersøgelsen og spørgeskemaet bliver sendt som laboratorie-svar til egen læge (se bilag 2 og 3). Hvem opfordres til at gå til deres læge? Hvis helbredsundersøgelsen viser, at borgeren er i risiko for at udvikle eller have diabetes (HbA 1c >42 mmol/l), i risiko for hjerte-kar-sygdom med hjertescore>5 % eller har hypertension, opfordres borgeren til at booke en konsultation ved egen praktiserende læge (se bilag 2). Der er indgået en 2 aftale til denne konsultation (ydelseskode: 4348) og ydelsen honoreres med et beløb, der svarer til en 0120 ydelse ( 2 aftalen findes på hjemmesiden Derudover gives et honorar for angivelse af, at borgeren har været til samtale. Hvem står bag projektet? Dit Liv Din Sundhed bygger på et samarbejde imellem Aarhus Kommune, Region Midt, PLO Midt og Sektion for Almen Medicin, Aarhus universitet. Sektion for Almen Medicin v/annelli Sandbæk har ansvaret for evaluering af effekten af indsatsen (se bilag 4). Med venlig hilsen Vibeke Brønnum, Søren Svenningsen, Annette Malling, Annelli Sandbæk Folkesundhed Aarhus, PLO midt Århus Lægerne Sektion for Almen Medicin
2 Bilags oversigt Bilag 1 - Helbredsundersøgelsen, hvad indeholder den. Bilag 2 - Hvilke borgere opfordres til at gå til egen læge? Hvilke resultater sendes til lægens laboratorie-skema Bilag 3 - Labskema oprettelse af ny kode (beregning af hjertescore) Bilag 4 Forskningsprojekt Dit liv din sundhed Hjemmeside til læger På hjemmesiden kan I også se det materiale som jeres patienter modtager fra projektet; - invitation og informationsfolder, - spørgeskema som udfyldes inden helbredsundersøgelse, hvis muligt. - resultatfolder som udleveres efter helbredsundersøgelsen Ved spørgsmål eller kommentarer kontakt venligst Annelli Sandbæk, Professor og forskningsansvarlig Jane Nautrup Østergaard Projektleder, Folkesundhed Århus Pia Munksgaard, Projekt koordinator, AU Annelli_sandbaek@alm.au.dk Tlf: ojn@aarhus.dk Tlf: ppm@alm.au.dk Tlf: For spørgsmål eller kommentarer til forskningsprojektet. For yderligere oplysninger om de opfølgende tilbud ved Folkesundhed Aarhus, samt henvisnings-procedure til tilbuddene. For praktiske informationer/problemer vedr. honorering, data til lab-kort, konsultation. ol
3 Bilag 1 Helbredsundersøgelsen indeholder følgende elementer Undersøgelse Blodtryksmåling Højdemåling Beskrivelse af analysen Gennemsnit af tre målinger efter 5 minutters hvileperiode. Måles med digital blodtryksmåler, Omron HBP Der måles kropshøjde uden sko til nærmeste millimeter. Kropsvægt Kropsvægt måles med tøj. Måles med digital personvægt, Tanita WB 110PMA, klasse III certificeret. Taljeomkreds Måles uden beklædning til nærmeste hele centimeter, horisontalt midt mellem nederste ribbenskant og øverste hoftekam. Lipidprofil Totalkolesterol, Triglycerid, LDL, HDL og glukose måles på kapillærblod fra fingerprik. Analyseres med Alere Cholestech LDX System. Langtidsblodsukker, HbA1c Måles på kapillærblod fra fingerprik. Analyseres med Siemens DCA Vantage Analyzer. Kondition Maksimal iltoptagelse (l/min) og Kondital (ml O2/kg/min) estimeres med 6 minutters submaksimal cykeltest (Aastrands 1-punktstest). Test udføres på Monark Excercise 939E Pendulum Ergometer. Hjertescore Beregnes på baggrund af målt kolesterol, systolisk blodtryk, alder, køn samt selvrapporteret rygestatus. Resultat fremskrives til 60 år hvis borger er yngre. Risiko beregnes med algoritme for lav-risikopopulation.
4 Bilag 2 Hvilke borgere opfordres til at gå til egen læge? Hvilke resultater sendes til lægens laboratorie-skema Kategorisering af borgere Kliniske kriterier Blodtryk, BT (mmhg) Gul borger Rød borger Rød+ borger - skal ikke til læge - kan have gavn af tilbud i Folkesundhed Århus - opfordres til at gå til læge - korrespondance sendes til læge - kan deltage på tilbud i Folkesundhed Århus uden lægehenvisning BT > 140/95 mmhg (enten >140 eller > 95) HbA1c HbA1c >= 6,0 % (42 mmol/mol ) og <8 % Hjertescore Hjertescore >=5 % Totalkolesterol kolesterol >=6 mmol/l (mmol/l) LDL (mmol/l) LDL >= 6 mmol/l Alkoholvaner Alkohol risikoadfærd ifl. AUDIT spørgeskema Rygning Daglig ryger Kondital Lavt eller meget lavt kondital ved Åstrands test BMI >28 - Der tages kontakt til lægen fra Folkesundhed Århus mhp aftale om tidspunkt for konsultation - korrespondance sendes til læge - kan ikke deltage på tilbud i Folkesundhed Århus uden lægehenvisning BT >= 200/110 (enten >= 200 eller >=110) HbA1c >= 8 % (64 mmol/mol) Kategorisering af borgerne I denne tabel fremgår hvilke borgere der kategoriseres som hhv. gul, rød eller rød+ borgere, og hvilken besked borgerne får efter helbredsundersøgelsen (borgerne får udleveret en resultatfolder efter undersøgelsen). Mini livsstilssamtale Efter helbredsundersøgelse foregår en mini-livsstilssamtale omkring resultatet af helbredsundersøgelsen samt spørgeskema besvarelserne. Under denne samtale præsenteres de tilbud ved Folkesundhed Aarhus som kan være relevant for den enkelte borger. Laboratorie-svar Ovenstående data overføres til jeres laboratorieskema, pånær kondital og alkohol risikoadfærd. Korrespondance til lægerne Værdierne kommer automatisk ind på praksis lab skema, men der sendes også en korrespondance når borger kategorises som rød eller rød+ (jf tabellen ovenfor). Således at egen læge er bekendt med at borgeren har været til helbredsundersøgelse.
5 Bilag 3 Ny kode i dit labskema Der er lavet 1 ny kode, som skal opdateres i dit Lab-kort system. Kode Beskrivelse (Langt navn) tekst i lægesystem (kort navn) enhed Notat i lægesystem MCS88055 Hjertescore - 10-års risiko for fatal CVD i % Hjertescore; risiko % Fremskrevet til 60 år, eller reelt - De fleste lægesystemer vil ved modtagelsen poppe op og spørge om den skal oprettes på labkortet. Svar ja til dette.
6 Bilag 4 Forskningsprojekt Dit liv din sundhed Formål med Dit liv din sundhed For borgerne i Århus - at opnå en bedre sundhed og øget livskvalitet For andre interessenter: at evaluere om et tilbud om en helbredsundersøgelse og efterfølgende indsats med fokus på tidlig medicinsk behandling og øget fysisk aktivitet kan forbedre sundhedsprofilen blandt årige sårbare borgere. Evalueringen foretages på baggrund af et randomiseret studie med 2 års opfølgning. Projektets design Borgere i Århus Kommune mellem 45 og 69 år, som bor i almen boligbyggeri tilbydes over de næste 3 år ( ) en forebyggende indsats som indeholder en helbredsundersøgelse på Folkesundhed Århus, en sundhedssamtale og ved behov en konsultation hos egen læge. Derudover tilbydes borgerne et bredt udbud af relevante tilbud ved Folkesundhed Aarhus disse tilbud er målrettet både borgere med klinisk sygdom, samt borgere der kan have gavn af at ændre sundhedsvaner (kost, motion, rygning og alkohol). Effekten af denne intervention evalueres i et randomiseret design, hvor borgerne randomiseres til 3 grupper. I randomiseringen tages højde for samboende, således disse tilhører samme gruppe og inviteres samtidigt. Interventionsgruppen udgøres af gruppe 1, som inviteres først dvs. i år 1(= ). Kontrol gruppen er den gruppe som indkaldes i år 3 (= ). Samtidig med at denne kontrol-gruppe får tilbudt helbredsundersøgelsen første gang, skal interventionsgruppen måles igen. Der bliver således en opfølgningstid på cirka 2 år i interventionsgruppen. Interventionen: Det overordnede formål med indsatsen er at identificere personer som er i risiko for at udvikle diabetes og hjertekarsygdom samt motivere denne gruppe for livsstilsændringer. Interventionen består således af flere elementer: Invitation til Helbredsundersøgelse Helbredsundersøgelse Mini-sundhedssamtale Opfølgende tilbud ved Folkesundhed Aarhus. Disse opfølgende tilbud fokuserer på øget fysisk aktivitet samtidig med andre livsstilsændringer hvis det er nødvendigt Konsultation/samtale hos egen læge for den gruppe, der har diabetes, risiko for at udvikle diabetes og høj risiko for hjertekarsygdom Effektmål: Effekten af indsatsen måles på metaboliske parametre (HbA1c), hjertekarscore og fysisk aktivitets niveau. Det endelige mål med indsatsen er at færre udvikler diabetes og hjertekarsygdom. Den opfølgningstid, vi har mulighed for i projektet er så kort (2 år) at det ikke er muligt at anvende sygelighed som effektmål. Derfor bruges såkaldte intermediære sygdomsmål som fx HbA1c. Vi planlægger imidlertid at kohorten skal følges på registerniveau med henblik på udvikling af sygdom og dødelighed. Yderligere spørgsmål: I er altid velkomne til at kontakte Forskningsansvarlig, Professor Annelli Sandbæk (annelli.sandbaek@ph.au.dk, eller ).
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereKORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Læs mereEt forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland
Et forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland 2 Indholdsfortegnelse: Baggrund for projektet Side 3 - Baggrund for valg af
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereUS mand. Sund Mand. Evalueringsrapport AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
US mand Sund Mand Evalueringsrapport 2017 2 Kolofon Titel Sund Mand Undertitel Evalueringsrapport 2017 Forfatter(e) Anne-Louise Bjerregaard, Kasper Norman Afdeling Institut for Folkesundhed Udgiver Aarhus
Læs mereDelevaluering Projekt Sund Mand
R A P P O R T Delevaluering Projekt Sund Mand Udarbejdet af Sundhedscenter Vest August 2015 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.
Læs mereBetydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereResultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen
Læs mereUS TdH. Tjek dit helbred. Evalueringsrapport AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
US TdH Tjek dit helbred Evalueringsrapport 2017 2 Data Titel Undertitel Forfatter(e) Tjek dit helbred Evalueringsrapport Anne-Louise Bjerregaard, Kasper Norman Afdeling Institut for Folkesundhed Udgiver
Læs mereVedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE)
ix Vedlegg II Ebeltoft-projektet ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE) I 1991 blev et tilfældig udvalg af 2000 personer i
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereDiabetesindberetning... 2
Indholdsfortegnelse Diabetesindberetning... 2 Sådan gør du som læge... 3 Sådan gør du som sekretær eller sygeplejerske... 4 Godkendelse af indberetninger som læge... 4 Fejl ved afsendelsen af indberetningen...
Læs mereLigestillingsudvalget d. 2. maj Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF)
Ligestillingsudvalget d. 2. maj 2017 Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) 1 Det nationale forebyggelsesråd Forebyggelsestilbud til borgere med usund levevis, borgere i risiko for udvikling af
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereEvalueringsrapport for TOF pilotprojektet: Resultater af den kvantitative evaluering
Evalueringsrapport for TOF pilotprojektet: Resultater af den kvantitative evaluering Indholdsfortegnelse Sammenfatning Baggrund Rapportens opbygning Metode Resultater Afsnit. Resultater af betydning for
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs meretil den udarbejdede "psykiatripakke" - der er den samme, som anvendes i Regionspsykiatrien. En sådan "psykiatripakke" omfatter: - Hæmatologiske kvanti
Aftale vedr. Helbredstjek for borgere omfattet af Servicelovens 141 i Randers-klyngen 1 Aftalens parter Aftalen indgås mellem Region Midtjylland og PLO Midtjylland og omfatter alene praktiserende læger
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereDATAFANGST OG DATASIKKERHED
Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereDel 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Læs mereRÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013
RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 Systolisk blodtryk (mmhg) Diastolisk blodtryk (mmhg) Udfyld dette spindelvæv og få overblik over, hvilke områder du med fordel kan sætte ind på for at
Læs mereFå sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.
Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereNOVAX manual Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forløbsplaner... 2 KOL... 2 Type 2 Diabetes... 2 Aktivering af forløbsplaner... 3 Analyse og afsendelse af data til forløbsplaner... 4 Oprettelse af forløbsplaner... 7 Hent fra FMK...
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereHvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?
Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereKortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk
Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev
Læs mereTelemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital
Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt
Læs meredårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle
Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mere_ Sygehuskode Afdelingskode. Type 1DM Type 2 DM MODY ANDET Uoplyst. Diabetesklassifikation Udført Ikke udført Uoplyst
DanDiabKids REGISTRERINGSSKEMA (vejledning nederst) Gældende fra 01.07 2019 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter under 18 år med diabetes: BAGGRUNDSOPLYSNINGER CPR-nr.
Læs mereEr der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes.
Vejledning i at læse data i kvalitetsrapporten Diabetes Rapporten indeholder alle de patienter fra din praksis, der er blevet kodet med diagnosen diabetes (T89 eller T90). OBS: Diagnosen skal være sat
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereARBEJDSGANGSBESKRIVELSE FOR PRAKTISERENDE LÆGER I HORSENS KOMMUNE
ARBEJDSGANGSBESKRIVELSE FOR PRAKTISERENDE LÆGER I HORSENS KOMMUNE Sidst opdateret: 24. maj 2014 Udarbejdet af: Praksiskonsulent Holger Kjær Familielægerne Horsens HOK@Horsens.dk Telefon 7562 2544 / 2546
Læs mereMedarbejdernummer Stilling Medarbejders alder Fødselsdato Jubilæumsdato Tiltrådt G4S Ansættelsesvikår Pension AGPension MA 1 Leder 51 22-04-1961
Medarbejdernummer Stilling Medarbejders alder Fødselsdato Jubilæumsdato Tiltrådt G4S Ansættelsesvikår Pension AGPension MA 1 Leder 51 22-04-1961 01.02.2007 01.04.2008 Funktionærer 12% 6% 2 TIC-koordinator
Læs mereHjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed
Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region
Læs mereProjekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010
Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt
Læs mereEn omkostningsanalyse af den indledende fase af Tjek dit helbred i Randers Kommune
Susanne Reindahl Rasmussen, Eskild Klausen Fredslund, Pia Pinholt Munksgaard, Annelli Sandbæk og Helle Terkildsen Maindal En omkostningsanalyse af den indledende fase af Tjek dit helbred i Randers Kommune
Læs mere1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012
1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag
Læs mereHvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen
Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske
Læs mereAnsøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.
Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mereDet sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium
Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs mereRådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014
Rådg ivningsce n t e r E s bj e rg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag 6 Kurser 7 Inspiration 9 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereHYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereProjekter omkring alkohol fra Trygfondens Forebyggelsescenter
Projekter omkring alkohol fra Trygfondens Forebyggelsescenter - Præsentation og samarbejde med kommunerne Niels Peter Mortensen, projektleder, videnskabelig assistent Tlf.: 35 32 64 33, e-mail: nimo@si-folkesundhed.dk
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereSundhedssamordningsudvalget d. 18. april 2017
Sundhedssamordningsudvalget d. 18. april 2017 Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) Resultaterne fra TOF pilotprojektet og projektsekretariatets anbefalinger for tilrettelæggelsen af TOF storskalaprojektet
Læs mereDIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST
KIROPRAKTIK 2014 Henrik Schroll, speciallæge i Almen Medicin, ph.d. Tidligere chef for DAK-E. Nu Seniorforsker ved Forskningsenheden for almen Medicin ved Aalborg Universitet og Region Nords kvalitets
Læs mereUdvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kl den 11. juni 2019
Perspektiver på projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) - Systematisk og målrettet opsporing og forebyggelse af livsstilssygdomme i primærsektoren Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Læs mereUndersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019
Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata April 2019 Baggrund Data Redder Liv har undersøgt et bredt udsnit af danske patienters tilgang til sundhedsdata. Undersøgelsen er gennemført ud fra
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereV E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G
OPLÆG PÅ LÆRINGSSEMINAR 31.MAJ -1.JUNI 2017 AFSNIT S2 V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I
Læs mereProjekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010
Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereNotat om. Forebyggende helbredssamtaler/undersøgelser i Randers Kommune. 10. maj 2011
Notat om Forebyggende helbredssamtaler/undersøgelser i Randers Kommune 10. maj 2011 Baggrund... 3 Formål... 4 Indhold... 5 Målgruppe for projektet... 5 Forløb for borgeren... 5 Indholdet af spørgeskemaet...
Læs mereUdvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006
April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereRådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014
Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereDanish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereKortfattet evaluering af Mariagerfjord Kommunes rehabiliteringstilbud til borgere med diabetes, KOL- og Hjerte- kar lidelser 2011
Kortfattet evaluering af Mariagerfjord Kommunes stilbud til borgere med diabetes, - og Hjerte- kar lidelser 2011 Om tilbuddet... 143 borgere har gennemført et stilbud i perioden januar 2011 til marts 2012
Læs mereLaboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov
Laboratoriegrupper til datafangst en manual Sådan bruges laboratoriegrupper Vælg laboratoriegruppe (shift F11) i laboratoriefanebladet Vælg den ønskede gruppe Herefter indtastes I felterne. Alle felter
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereKORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009
KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereRådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014
Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig
Læs mereSamtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes
Samtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes Baggrund for projektet Når du er til ambulant besøg, kan det være svært at nå at få talt om alle de ting, der er vigtige.
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereBilag B. Spørgskema- og helbredsundersøgelsen
B i l a g B S p ø rgeskema- og helbredsundersøgelsen Bilag B. Spørgskema- og helbredsundersøgelsen 229 KRAM-spørgeskema Spørgeskemaet til KRAM-undersøgelsen blev konstrueret med udgangspunkt i spørgsmål
Læs mereRådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014
Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld
Læs mereInter99 Livsstilssamtalen
Inter99 Livsstilssamtalen Livsstilsaktøren: læge, sygeplejerske eller klinisk diætist. Der var stor kontinuitet med stort set det samme personale i de første fem år af studieforløbet. Alle blev uddannet
Læs mere»Sundheds-/natholdstjek med KropsAlder
»Sundheds-/natholdstjek med KropsAlder Version: 05042013 Priser gældende til 31. marts 2014 »Faglighed, tilgængelighed & indhold ALECTIAs sundheds-/natholdstjek gennemføres af højtuddannede sundhedskonsulenter
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mere