Skåltegnsten Skrevet af Søren Thrysøe og bragt i Støvring lokalhistoriske forenings medlemsblad Hanen i 1982.
|
|
- Freja Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skåltegnsten Skrevet af Søren Thrysøe og bragt i Støvring lokalhistoriske forenings medlemsblad Hanen i Hvis man forestiller sig den situation som vi i dag er med bronzealderen 3000 bag sig, at man igen om 3000 år graver ned og finder vore efterladenskaber, og at vores kultur, både sprog og religion, for længst er gået fuldstændig i glemme, vil man så tolke vore gravstene med duer, gråspurve, heste og engle som guder? Fandt man måske endelig frem til tallenes betydning, ville man vel få den opfattelse, at den væsentlige og mest betydningsfulde for den begravede var fødsels- og dødstidspunktet? Skåtegnsten ved Nihøjene (nr. 7) Skåltegnsten er tolket på mange måder. Fakta er, at de er her, også på vores egn, så lad os se på, hvad der er fundet her. Skåltegn hører som de øvrige helleristningssten næsten alle bronzealderen til. Bronzealderen ligger mellem sten- og jernalderen, altså i tiden mellem ca og 500 f. Kr. Da der her på egnen ikke er fundet andre helleristningssten end skåltegnsten, skal de andre tegn blot nævnes, i det tilfælde at nogen skulle ligge inde med oplysninger om sådanne. Der er skibsbilleder, hjulkors, kredstegn, håndtegn, fodspor, mennesker og dyr. En sten med fodspor er fundet ved Godensgård, Nibe. Skåltegnet er en cirkulær afrundet fordybning, der findes på sten som eneste motiv, og som næsten altid findes i forbindelse med de ovennævnte motiver. Tegnet forekommer fra ét til op mod et par hundreder på de større sten. De fremstår som oftest spredt tilfældigt på stenen, men danner undertiden enkle mønstre som rosetter eller rækker og kan være forbundne med indhuggede render. Det almindeligste skåltegn er omkring 5 cm i tværmål og fra nogle få millimeter til 1 cm dybe. Men ellers findes de lige fra 1 cm til 10 cm i tværmål, hvor de største kan have en dybde på 3 til 5 cm. Helleristningssten findes overalt i Danmark, men talrigest i de østlige egne med Bornholm helt i særklasse, hvilket utvivlsomt skyldes tilstedeværelsen af fast klippe. Mens de talrige forekomster på Sjælland, Lolland, Langeland og Djursland hovedsageligt findes på dysser og jættestuers sten, som man lige må huske på er væsentlig ældre end bronzealderen. Man havde åbenbart mere respekt og ærbødighed for forfædres gravminder end man har i nutiden, hvor fortidsminder forsvinder hver dag. Når andre egne, som Als og Sundeved, er så rige på skåltegnsten, skyldes det at de gennem en snes år systematisk er blevet eftersporet. Hvor meget ville der komme frem på vor egn? Skåltegnet er vel nok det tegn, som har været genstand for de fleste tolkninger, da form og udseende jo ikke fortæller ret meget, men her er nogle forskellige udlægninger: omvendte gravhøje, numerisk betydning, krigshær i slagorden, helligtegn for ilden og stjernebilleder 1
2 Til sidst skal nævnes det nok mest sandsynlige, som er frugtbarhedssymbolet. Dens enkle form kan sammenstilles med lignende tegn fra andre religioner, hvor det bevisligt er knyttet til frugtbarhedskulten. Men de forskellige tolkninger kan man jo af gode grunde hverken sige ja eller nej til. Omkring Øster Hornum er der fundet en række skåltegnsten Omkring egnens kendteste oldtidsminde Frendrup Nihøje er der fundet flere skåltegnsten 1. Frendrup Nihøje, 1952 I lerkargrav fra førromersk jernalder fandtes, foruden 8 velbevarede lerkar, en sten som var placeret i selve graven. Den måler 13 cm i længden, 7 cm i bredden og 7 cm i højden. På den ene side er et skåltegn, som måler 4 cm i diameter og 4 nm i dybden. Den er fundet i 1952 af Ingeman og Martin Sørensen. 2. Præstemarken Øster Hornum, 1952 Finkornet afrundet rødlig sten, som måler ca. 50 gange 40 cm og 30 cm. På stenens ene side, som virker glatslebet, er et skåltegn, som måler 5 cm i diameter og 7 mm i dybden. Stenen er fundet under markarbejde af Martin Sørensen. 3. Abildgård ved Øster Hornum, 1979 En afrundet sort granitsten, som måler 40 gange 50 gange 30 cm med et stort skåltegn i den ene side med en størrelse på 8 cm i diameter og 1,5 cm i dybden. Stenen er beskadiget sådan at der mangler 1/6 af skåltegnet. På store dele af stenen findes indridsede, usammenhængende linier. Tillige findes der nogle små skåltegn, der parvis er forbundet med en rille. Den er fundet i en stendynge af Søren Thrysøe. 4. Abildgård ved Øster Hornum, ukendt år I rammen af en lerkargrav fra ældre romersk jernalder fandtes en afrundet sten med dimensionerne ca. 60 gange 70 gange 40 cm. På den ene side, nær enden, har den ca. 13 skålgruber med et tværmål på 4,5 7 cm i diameter og indtil 1,5 cm i dybden. 5. Abildgård ved Øster Hornum, 1953 En stor, grovkornet naturformet sten med dimensionerne 70 gange 65 gange 40 cm er fundet i nærheden af Kællingbro. Stenen er pløjet op af marken, der støder op til en skråning, hvor det fortælles, at man tidligere kunne ane konturer af bebyggelse. I den ene afrundede ende findes 14 skålgruber, 3 til 5 cm i diameter og 5 til 10 mm i dybden. Et par stykker findes tillige på siden af stenen. Stenen er en del forvitret. Den er fundet af forhenværende amtsvejmand Martin Sørensen. 6. Fundsted ukendt, muligvis i Guldbækområdet, 1956 Naturformet grovkornet sten fundet i en stendynge i Øster Hornum. Stenen skulle bruges til en stensætning. Stenen måler 40 gange 30 gange 25 cm og der er 6 skåltegn fra 2,5 til 5 mm i diameter og 3 til 5 mm i dybden. Foruden skåltegn findes nogle furer i 2 til 3 mm i dybden måske fra et plovjern. Den er fundet af Martin Sørensen. 2
3 7. Frendrup Nihøje, 1982 I vandhullet til højre blev skåltegnstenen fundet. Vandhullet er resten af mølledammen fra Frendrupgård, der indtil midten af 1500 tallet lå på dette sted I et vandhul omkranset af sten, ses en sten, som måler ca. 60 gange 40 gange 40 cm, med ca. 20 skåltegn på den synlige flade. Tegnet er 2-4 cm i diameter og i dybden 2-6 mm i diameter. Den er fundet af Poul Jørgen Christensen og Søren Thrysøe. Skåltegnstenen blev siden gravet fri og placeret mellem to af højene. Skåltegnstenen i mølledammen 1982 Da den nuværende parkeringsplads ved Frendrup Nihøje blev anlagt i slutningen af 1980 erne, var der brug for nogle store sten til at afgrænse pladsen. Til det brug blev også denne sten brugt - af uvidenhed om stenens historie og betydning. Skåltegnstenen står nu ved indgangen til det fredede område omkring Frendrup Nihøje I marts 2009 blev stenen flyttet igen, denne gang for at den skulle komme til ære og værdighed. Dens oprindelige placering kendes ikke, men den er nu smukt anbragt ved indgangen til det fredede område omkring Frendrup Nihøje. 3
4 Lidt om skålgruber, bronzealderens helligtegn Rigsantikvar P. V. Glob, 1967 Når solen står lavt på himmelen og skyggerne er lange, åbenbares en rigdom af gruber, linier og figurer på de sten, dens stråler rammer. Disse stenbilleder, som kun er lidet synlige i almindeligt dagslys og tillige næsten altid bevokset med lav i mange grå, brune og gule farver, er oftest naturens værk, linier fra stenblokkens tid i bræisen, forvitringer, der har fremkaldt dens indre struktur i overfladen eller også spor af plovjern og andre markredskaber. En sjælden gang hænder det dog, at stenens billeder ikke alle er af naturen, men indhugget af mennesker i oldtiden, helleristninger kalder man dem, fordi de er indhugget eller ristet i heller: flade sten eller jævne klippeflader. Gruber udført af menneskehånd kendes på godt et halvt tusind af istidens vandreblokke, medens andre billeder kun findes på et hundrede løse sten og på nogle af Bornholms faste klipper sammen med mange skålgruber. Skåltegn er kredsrunde skålformede fordybninger, indhugget i stenblokke og er vanligvis fra 4-6 cm i tværmål og 2-8 cm dybe. Når mange findes sammen, er det almindeligt, at enkelte af dem er betydelig større og dybere og om disse samler skåltegn af normal størrelse sig, ofte i kreds, så de danner en roset. Tegnenes antal på de enkelte stenblokke er meget forskellig. De findes fra nogle få sammen til op omkring et halvt hundrede, undertiden endnu flere, enten tæt samlede som et stykke mælkevej" eller jævnt fordelt som et stjernekort på en enkelt eller flere af stenblokkens flader. Ofte er de derfor også fantasifuldt blevet tydet som oldtidens stjernekort. Skåltegn indhugget i løse stenblokke eller i fast klippe findes udbredt over vidtstrakte områder i det meste af verden. I Indien er det symbol for frugtbarhed og det kvindelige kønstegn, hvilket har ført til, at skålgruben er tydet som et billede på selve avlingstrykket eller som gengivelse af det hul en plantestok former. Skåltegnet har siden oldtidsforskningens begyndelse været tolket på mangfoldige måder, som kort over gravhøje, og - hvor de findes sammen med skibe - som fortøjningspæle. På grundlag af ligheden med de huller, der dannes, når man med en roterende pind borer ild i træ, er de tydet som hellige tegn for ild, og hvor de ses kredsformet omsluttende en større grube som et billede af solen, mens de i spredt fægtning også er blevet opfattet som soltegn inspireret af solens lysende pletter på en skovbund, som man oplever den en højsommerdag, når bladhænget er tæt. I nogle egne af Sverige hyldes skålgruberne som Älvknarnar, ellefolkets møller, og der er helt op til vore dage ved særlige højtider blevet henlagt offer i dem som småmønt, fedt, små dukker, knappenåle og lignende. I Danmark betegnes de ofte i folkemunde, når de findes nogle få stykker sammen på jordfaste kampesten, som fingermærker sat af trolde, der i en fjern tid har slynget stenen mod et nærmere angivet kirkebyggeri. En særlig tolkning opfatter ikke selve gruben som noget væsentligt, men lægger betydningen i det stenmel, der frigøres, når den hugges, for gennem det at få del i den kraft, som var koncentreret i stenen og af betydning for frugtbarhed og lykke. Denne opfattelse er bevaret op til vore dage i Frankrig, hvor syge og impotente borede huller i bl.a. Sankt Loup's sten ved kirken i Voanas for at blive helbredt for feber og få fornyet sin vitale kraft. Skåltegnet bliver hugget gennem hele bronzealderen som helligtegn, hvorefter det går af brug i den officielle tro. På grund af den enkle form er det næsten altid umuligt at tidsfæste en sten med skålgruber inden for det årtusinde, bronzealderen omfatter, hvis den ikke findes sammen med andre ting, der kan datere den. De ældste sten ser dog ud til at have en mere spredt fordeling af gruberne, som i yngre bronzealder samler sig til et tættere mønster, mens de enkelte gruber tit er forbundet med furer. Det er tydeligt, at skåltegnet kommer i brug i stenalderens slutningsafsnit, hvor det findes på bygningssten i de store gravkister og sammen med mange andre træk danner den tærskel, som fører ind til bronzealderen. Lige så tydeligt er det, at dette enkle tegns betydning forsvinder med bronzealderen, til hvis religion det er knyttet. Mellem jernalderens guder har det ringe magt, men dets tid er ikke helt 4
5 forbi. Det fortsætter som et værnende tegn i folketroen, et tegn, der frigør stenens kraft i stenmelet, når det hugges. Skåltegn findes meget ofte på de store stengraves bygningssten, dysser og jættestuer, og her næsten udelukkende på oversiden af dækstenene. Kun få er de tilfælde, hvor de er indhugget i randstenene eller i kamrenes sidesten eller tærskelsten. Langt den overvejende del findes således på sten, der har ligget blottede i bronzealderen, hvortil disse stengraves skåltegn må henføres. Hvor de findes i stenkamrenes indre, må de være indhugget i forbindelse med senere gravlægninger i bronzealderen, og de er flere gange påvist. I nogle tilfælde har man løftet en jættestues dæksten og anbragt en bronzealderbulkiste i selve kammeret. Mange sten har forskellige slags gruber, der tit af ukyndige forveksles med de rigtige skåltegn. En del sten har således overfladen helt dækket af ganske små huller ikke mere end 1/4 til 1/2 cm i tværmål og knap så dybe, men med stejle, undertiden udadbuede sider. De ligner mærker af regndråber eller hagl, som med voldsom kraft er væltet mod stenen, da den havde en blødere masse. Det er naturens værk. Alene på grund af deres lidenhed og den uregelmæssige form kan de skelnes fra de rigtige skåltegn, der er helt cirkulære og indhugget med en håndstor sten af hårdt, fintkornet materiale, vanligvis kvartsit. Andre falske skåltegn, men udført af menneskehånd, findes på sten, som Jens Vejmand" brugte som underlag, når han slog skærver. De derved opståede skålgruber er gennemgående meget større end skåltegnene men lidet dybe og findes almindeligvis 3-4 sammen, dækkende den ene eller begge de to modstående flade sider af en stenblok, der næsten altid er af trekantet, afrundet form og aldrig større, end en voksen mand let kan have den mellem benene i siddende stilling. Endvidere bliver gamle kløvningsmærker undertiden antaget for skåltegn. Karakteristisk for disse klovmærker er, at de findes i række, er rektangulære med afrundede hjørner og meget dybe. De tilhører historisk tid før krudt og dynamit blev almindelig til stenskydning. I disse firkantede huller blev tørre kiler af træ nedbanket, almindeligvis elletræ. Derefter hældtes vand på kilerne, som straks begyndte at udvide sig og med sej, uovervindelig kraft flækkede stenen i den retning, de aflange gruber angav. Med metallet og de handelsfolk og smede, der bragte det, kom nye religiøse forestillinger til landet, heriblandt dem, som er knyttet til skålgruben. Dette enkle tegns veje kan følges vestover til Holland og Irland, i Europas kystegne mod Atlanterhavet og derfra ind i Middelhavet, hvor det findes på megalitgravene. Østover fortaber det sig i Syrien, landene omkring Den arabiske Golf og i Indien, hvor det i de nordlige egne den dag i dag opfattes som det kvindelige kønstegn, der ofte ses forenet med den mandlige krafts billede, linga. I skålgruben ofrer kvinderne gule blomsterkroner for frugtbarhed og lykke. Samme betydning har skåltegnet vel hovedsagelig haft hos os, selv om det kan have tjent andre kultiske formål. 5
Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009.
Liste over figurer Figur Nr Type Beskrivelse 1 Kort Udbredelseskort over specialets A materiale 1a Kort udbredelseskort A materiale - Øvrige DK 1b Kort Udbredelseskort A materiale - Bornholm 2 Diagram
Læs mereKloakdækslet, der blev danefæ. En nyfunden helleristning med skibsbillede og hjulkors fra Rughaven ved Vesterlyng, Eskebjerg
Kloakdækslet, der blev danefæ. En nyfunden helleristning med skibsbillede og hjulkors fra Rughaven ved Vesterlyng, Eskebjerg Flemming Kaul, Nationalmuseet. 1 Kloakdækslet, der blev danefæ. En nyfunden
Læs merePRÆSTEVEJ 60, HUSEBY MNS 50038
UDGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museum Nordsjællands undersøgelse på Overdrevsvej 24 ved Ramløse (MNS 50019)
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereRynkebjerg langdysse og jættestuekammer
Rynkebjerg langdysse og jættestuekammer Moderne vindkraft mødes med fortiden ved langdyssen på Rynkebjerg kirkegård. Langdyssetomten ligger yderst lettilgængelig lige ud til vejen. Her de flotte randsten
Læs mereOLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Læs mereAnlægsregister Germansk jernalder Ager/mark Yngre stenalder Yngre jernalder Jernalder Vikingetid Oldtid Stenalder Ældre bronzealder
Anlægsregister Ager/mark 1986: 343, 344. 1987: 219, 273. 1988: 88. 1989: 244, 365. 1990: 210. 1991: 24a, 117, 126, 300. 1992: 204. 1993: 169, 245. 1994: 65, 76, 179, 331, 418, 479. 1995: 167, 169, 172,
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereSømarke-dyssen med de mange skåltegn
www.fortidsmindeguide.dk Sømarke-dyssen med de mange skåltegn Sømærke-dyssen ligger helt ud til bivejen 700 m. vest for Sømærke by. Her dyssekammeret, hvor dækstenen over kammergangen er overbroderet med
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereVSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt
VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereHBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede
HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereOpdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken
Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden
Læs mereFREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted,
Læs mereØrum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -
1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport
Læs merePROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort
PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet
Læs mereDragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.
Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereFig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.
Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet
Læs mere1. Hulbælter. Palle Eriksen. Første gang ordet hulbælte blev brugt i en arkæolo-
1. Hulbælter Palle Eriksen Første gang ordet hulbælte blev brugt i en arkæolo- bæltet ved som en lang bane af tætstillede huller. Hulbæltet ved oprindeligt havde stået åbne. et langstrakt anlæg et bælte
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereAfsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015
Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs merePÅ SPORET AF VIKINGERNE
RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du
Læs mereBygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen
Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3 3. Udgravningsmetode...4
Læs merePROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE
PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE 2016 KALENDER I Skanderborg Kommune ligger der 102 høje og dysser på privat ejendom fordelt på 56 lodsejere. 2/3 af lodsejerne er med i et plejeprojekt
Læs mereGEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard
UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre
Læs mereArkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport
Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Højager, Hobro Boplads med brønd, aktivitetsområde samt langhuse fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6121 Udgravning efterår 2011 Kulturhistorisk rapport
Læs mereDet første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.
VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk
Læs mereVSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen
VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130706-33 KUAS j.nr.: ingen 1 Rapport for prøvegravning forud for udvidelse af stald Udført af Bente Grundvad for Viborg Stiftsmuseum
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved
Læs mereRapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereÅrsplan historie 3. årgang skoleåret 2012-2013. Uge Tema Aktivitet Evaluering Formål
Årsplan historie 33 Hvad er historie 34 Danmark før Danmark Fælles oplæsning + samtale om Hvad er historie i Indblik og udsyn Skriftlig opgave: Skriv din livshistorie Placer dine familiemedlemmers oprindelse
Læs mereDysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden
Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden Ved Flemming Kaul Dysser og jættestuer ved grænsen Flemming Kaul, Danmarks Oldtid. I juli-august 2010 deltog jeg i det årlige helleristningsseminar
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven
KOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven Forløb 11 HISTORIE 4-6 klasse Oldtiden ligger mere end 1000 år tilbage med sten-, bronze- og jernalder. Alligevel kan vi stadig finde spor fra dengang i landskabet
Læs mereSVM1287 Korsør Skov, Korsør sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 6.
SVM1287 Korsør Skov, Korsør sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.08. Sb.nr. 6. Kampagne: 21 07 KUAS nr. Registrering af to hjulkors på nordlige sidesten i fredet dyssekammer. Abstract
Læs merePlejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne. plan for fortidsminde
Plejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3221:6+7 Kalundborg 317-10-010 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Alderso-jættestuerne 4
Læs mereEn landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg
Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af
Læs mereFolk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp
Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp I forrige artikel om kilderne som forudsætning for bebyggelserne i gamle dage henviste jeg til, at Bornholms Stednavne har
Læs mereNielstrup-Ulse SMV 8194
Forsknings- & formidlingsafdelingen Afdeling for arkæologi Slotsruinen 1 4760 Vordingborg + 45 55 37 25 54 ark@museerne.dk museerne.dk/arkæologi Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194 Udarbejdet
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950
Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at
Læs mereFlinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?
Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke
Læs mereAlfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereManden i Lundehøj HELLERISTNINGER I DANSKE MEGALITGRAVE. Af Svend Illum Hansen, konservator ved Skov- og Naturstyrelsen, København
9. Som Vestervigs munke vi gerne jer lære at bygge på bakken et hus til Guds ære. For Kristus har vundet mod aser og vætter, vi ville nu ønske, at spor det og sætter. 10. Et hus af de planker, som før
Læs mereKulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs
Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Udført af cand. mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland-Falster Oktober 2012 Fig. 1:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs mereTinghøj, Galgehøj og Kaghøj
Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Hornum Herreds Ting blev fra gammel tid holdt øst for Øster Hornum by ved den store Tinghøj, der ligger ved Gl. Viborgvej i Estrup mellem Guldbæk og Øster Hornum ved den gamle
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereSøbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550
Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Af Arkitekt MAA Jan Arnt, juni 2005 Fund af gamle lejesten og akselsten er måske rester fra den gamle Sobechis Mølle og nye undersøgelser af de topografiske
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereSMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt
Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.
Læs mereFlinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
Læs mereDetektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen
Detektorfund i 2015 Af Christian Vrængmose jensen Mange nye fund Detektoråret 2015 har været begivenhedsrigt med mange fund. I omegnen af 1300 fund, fordelt på 38 findere, er blevet indleveret til museet.
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs merePrøvegravningsrapport
Prøvegravningsrapport NÆM 1999:113 H.C. Andersensvej, Lille Næstved Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt. sted.nr. 04.05.07 Undersøgelsens forhistorie: Næstved Museum foretog prøvegravning
Læs mereGIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted
GIM 3967 Ankerbakken sb. 010407-84 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig. 1. Kort over Helsingør, fundstedet er markeret med sort firkant. Fig. 2 Oversigtskort over fundstedet. Med sort er
Læs mereVSM Søndersø-området, Asmild sogn, Nørlyng herred, Viborg amt mange KUAS j.nr.:
VSM 09700 Søndersø-området, Asmild sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130801-mange KUAS j.nr.: 1 Sonderende prøvegravning forud for strukturplan syd for Viborg Søndersø Udført af Mag Art. Kamilla Fiedler
Læs mereDette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)
16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereArkæologisk udgravnings Rapport
Arkæologisk udgravnings Rapport HOM2751, Spildevandsledning Voervadsbro Vestbirk Åstrup. Etape 1.3 Tidl. Skanderborg Amt, Tyrsting Herred, Sønder Vissing Sogn Sted-SBnr.: 160404-252 KUAS: 2011-7.24.2/HOM-0015
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereOBM 6148, Heftebjerggård, Flemløse sogn, Båg Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard
OBM 6148, Heftebjerggård, Flemløse sogn, Båg Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk Rapport nr. 451, 2014 Indledning 3 Udgravningens forhistorie.. 3 Udgravningens
Læs mereDen måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.
Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.
Læs mereStenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen
1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sønder Elkær, Sulsted Bebyggelsesspor og brandgrave fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 6226 September 2012 Ved BA Liv Stidsing Reher-Langberg Telefon:
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereAbstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.
VSM 10409 Kærvej 3, Viborg sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130815-247 Rapport for prøvegravning forud for etablering af jordvarme på Kærvej 3, Viborg. Udført af Katrine Vestergaard for Viborg Museum i
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark
Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund
Læs mereVSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract
VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs mereVikingernes billedfortællinger
Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler
Læs mereUDGRAVNINGSBERETNING FOR AMK BRINGSTRUP STEDNR Slagelse d Niels Wickman
UDGRAVNINGSBERETNING FOR AMK1996010 - BRINGSTRUP STEDNR. 040203 Slagelse d. 13-10-1997 Niels Wickman FORHISTORIE: Museet blev d. 27-8-1997 kontaktet af skovfoged Thomas Møller fra Hedeselskabet, der oplyste,
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereArkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.
Arkæologisk forundersøgelse Beretning HOM897, Saaby, Østbirk Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.: 160515-230 Fig. 1. Den gule linje markerer kloakledningens forløb. Kort fra Gedved
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Ny Vrå Boplads med kulturlag, hustomter og jernbearbejdningsovn fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6225 September 2013 Ved cand.mag. Karen Povlsen
Læs merePRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG GIM 4115. REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Historiker
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Nim sogn, Nim hrd., Aarhus amt., Stednr. 16.03.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen nov. 2011 J.nr. 602/2011 Indhold:
Læs mereSVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 28.
SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.08. Sb.nr. 28. Registrering af fire genstande fremkommet ved detektorafsøgning sydøst for Høve. Deriblandt en fragmenteret
Læs mereArkæologiske udgravninger
Palle Ø. Sørensen Arkæologiske udgravninger ved de bornholmske helleristningsklipper Madsebakke og Ll. Strandbygård I perioden 2003 til 2005 gennemførte Nationalmuseet og Bornholms Museum, en række arkæologiske
Læs mereKulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing
Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:
Læs mereSkitsere. Lave en skitse af
Skitsere Lave en skitse af Farvelægge Forsyne en konturtegning (eller anden flade) med et lag farve eller maling. Modellere Frembringe en figur eller en bestemt form ud af et materiale. Udhuling af ler
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mere