Beretning Statens Institut for Folkesundhed, maj 2001

Transkript

1 Beretning

2 Beretning 2000 Statens Institut for Folkesundhed, maj 2001 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Omslag: Thomas Højrup Grafisk tilrettelæggelse: Statens Institut for Folkesundhed Tryk: Nørrebros Bogtryk & Grafisk Center Kbh. ApS Oplag: 1000 ISSN ISBN Beretning 2000 kan fås gratis ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed (SIF) (tidl. DIKE) Svanemøllevej 25, 2100 København Ø Telefon , Telefax http//: 1

3 Forord Instituttets beretning for 2000 fremlægges hermed for interesserede. Instituttet er et sektorforskningsinstitut i Sundhedsministeriets regi. Hovedformålene er at gennemføre forsknings- og udredningsopgaver vedrørende befolkningsgruppers sundhedsforhold og sundhedsvæsenets funktion samt at bistå offentlige myndigheder med forskningsbaseret rådgivning. Instituttet har i 2000 gennemført en evalueringsproces, som omfattede en intern såvel som en ekstern evaluering. Et evalueringspanel bestående af nordiske eksperter udførte den eksterne evaluering. Resultatet var en yderst positiv rapport, der bekræftede Instituttets forskningsmæssige værdi og gav nyttige anbefalinger vedrørende de fremtidige aktiviteter. Evalueringsrapporten indgår som bilag i denne beretning og findes i øvrigt som selvstændig publikation på såvel engelsk som dansk. Instituttet har tidligere i år publiceret Virksomhedsregnskab 2000, som indeholder betydeligt flere økonomioplysninger end denne beretning for Interesserede henvises hertil f.eks. på hjemmesiden Instituttet publicerer desuden årligt en arbejdsplan, som også indeholder den rullende, flerårige strategiplan. Man kan løbende følge med i Instituttets arbejde på hjemmesiden København, maj 2001 Jørn Olsen Professor Formand for bestyrelsen / Finn Kamper-Jørgensen Direktør 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 side Bestyrelsen og dens arbejde... 6 SIFs formål, faglige profil, organisation og økonomi... 8 Formål og faglig profil... 8 Organisation og personale... 9 Økonomi Edb Bibliotek Brand Resultatindikatorer Kontraktstyringsaftale Evaluering af Instituttet Forskningsprogrammer Kort om forskningsprogrammer Formidling, rådgivning, undervisning og øvrige aktiviteter Bilag Bilag 1 Ekstern evaluering af SIF Bilag 2 Internal evaluation of specific research programmes Bilag 3 Aktive projekter Bilag 4 Publikationsliste Bilag 5 Foredragsliste Bilag 6 Deltagelse i udvalg Bilag 7 SIFs personale Bilag 8 Vedtægter for SIF

5 Bestyrelsen og dens arbejde Bestyrelsens sammensætning Ifølge vedtægterne for Statens Institut for Folkesundhed består bestyrelsen af 9 personer,- en formand og 8 medlemmer, der alle udpeges af Sundhedsministeren. Bestyrelsen udpeges for 4 år ad gangen. Bestyrelsen blev nedsat pr. 1. april I 2000 har bestyrelsen haft følgende sammensætning Formand: Professor, lic. med. Jørn Olsen, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Århus Universitet Næstformand: Afdelingschef Kjeld Kjeldsen Sundhedsministeriet Bestyrelsesmedlemmer i øvrigt: Amtssundhedsdirektør Martin Gregersen, Storstrøms Amt Cand. stat., ph.d. Knud Juel, personalerepræsentant, SIF Kommunaldirektør Ole Have Jørgensen, Horsens Kommune Professor, dr. polit. Hans Keiding, Økonomisk Institut, Københavns Universitet Professor, overlæge, dr. med. Marianne Schroll, Medicinsk Center, Geriatrisk Klinik G32, (Bispebjerg Hospital) Direktør, professor, cand. rer. soc. Jes Søgaard, DSI-Institut for Sundhedsvæsen Sundhedsfaglig afdelingschef Eva Vinding, Sundhedsstyrelsen I bestyrelsens forretningsorden er det fastsat, at bestyrelsen udpeger en næstformand, samt at repræsentanten for Sundhedsministeriets departement og SIFs medarbejderrepræsentant kan stille med suppleant i tilfælde af forfald. SIFs medarbejdere har udpeget personalekonsulent, cand. jur. Hanne Olufson som suppleant. Bestyrelsens arbejde Ifølge vedtægten ledes Statens Institut for Folkesundhed (SIF) af en bestyrelse, der fastsætter de generelle retningslinier for Instituttets virksomhed og udvikling og godkender Instituttets budget inden for de rammer, som Sundhedsministeren har fastlagt. Bestyrelsen godkender strategi-planer og arbejdsprogrammer for Instituttets forskning og formidling samt en årlig beretning. Bestyrelsen skal sørge for, at der af hensyn til Instituttets langsigtede vidensopbygning er en rimelig balance mellem opgaver, finansieret af basismidler, og opgaver, finansieret af eksterne midler. Det er også bestyrelsens opgave at afgive indstilling til Sundhedsministeren om ansættelse og afskedigelse af SIFs direktør. Den daglige ledelse af Instituttet varetages af direktøren, som også repræsenterer Instituttet udadtil. Direktøren ansætter og afskediger Instituttets medarbejdere med udgangspunkt i de regler, som gælder for Staten. Bestyrelsen har generelt vedtaget at afholde to årlige bestyrelsesmøder. Ved forårets bestyrelsesmøde behandles strategiplan og principønsker til næste års arbejdsplan samt flerårs-budgetter. Desuden godkendes sidste års beretning. Ved efterårets bestyrelsesmøde vedtages næste års arbejdsplan og budget. På bestyrelsesmøderne behandles desuden andre løbende sager. 5

6 I overensstemmelse med den principielle årsrytme, som bestyrelsen i sit arbejde har lagt sig fast på, har man godkendt DIKEs beretning for 1999 godkendt en flerårig strategiplan godkendt arbejdsplaner for 2001 godkendt regnskaber, herunder Virksomhedsregnskab for 1999 godkendt budget for Bestyrelsen har desuden principgodkendt Instituttets første kontraktstyringsaftale med Sundhedsministeriets departement (se senere i beretningen) Udvalgte forskningsprogrammer og projekter ved Instituttet er blevet præsenteret og diskuteret. Det drejer sig i 2000 om: Forskningsarbejdet med prognose- og simulationsmodeller. SIF har gennemløbet en evalueringsproces i SIFs bestyrelse behandlede den eksterne evalueringsrapport ved et bestyrelsesmøde i slutningen af Bestyrelsen tog den eksterne evalueringsrapport til efterretning og fremhævede i øvrigt følgende punkter: Der er tale om en positiv evaluering af Instituttets arbejde Mere international publicering i peerreviewede tidsskrifter er vigtig Det er relevant, at Instituttet fremover tager initiativet til en national Public Health Report Et bedre samarbejde med universitetet bør udvikles, herunder udveksling af forskningspersonale Det er ønskeligt, at Instituttets forskning bevæger sig lidt mere mod analytisk og eksperimentelt arbejde inden for folkesundhed Den aktuelle finansieringssituation er problematisk, fordi en for stor del af arbejdet finansieres med tidsbegrænsede fondsmidler SIF bør samles på én adresse og den optimale løsning er at flytte til Kommunehospitalet sammen med beslægtede institutioner. Evalueringen af SIF omtales i øvrigt senere i beretningen. Bestyrelsen har endvidere drøftet en række mere principielle spørgsmål: Grønlandsprofessoratets fremtid. Bestyrelsen støtter videreførelsen af forskningen og instituttet har principielt spændt økonomisk sikkerhedsnet ud under professoren. Det forventes at Grønland lever op til de aftaler som forskningsministrene (Danmark- Grønland) indgik om dette område, - dvs. en videreførelse af professoratet. (En sådan aftale er primo 2001 på vej) Alkoholforskning ved Instituttet. Bestyrelsen har taget et særligt notat vedr. fremtidig alkoholforskning fra Sundhedsministeriet/Alkoholpolitisk kontaktudvalg til efterretning. Der forventes ultimo 2001 etableret et forskningsprofessorat. Bestyrelsen har løbende drøftet SIFs lokalesituation, som langt fra er optimal,- opdelt på tre adresser. Lokalebehovet øges fortsat. Man er stadig afventende over for en mulig fremtidig løsning, hvor flere institutter med beslægtede arbejdsområder kan flytte sammen på et centralt sted i København (Kommunehospitalet). Der tilgår periodisk bestyrelsen et BESTYRELSES-INFO, som rapporterer om økonomiudviklingen ved Instituttet, nye aktiviteter, nye publikationer m.m. 6

7 SIFs formål, faglige profil, organisation og økonomi Formål og faglig profil SIF er en selvstændig forskningsinstitution i Sundhedsministeriet. Ifølge vedtægterne er formålet: at gennemføre forsknings- og udredningsopgaver vedrørende befolkningsgruppers sundhedsforhold og sundhedsvæsenets funktion, samt at bistå offentlige myndigheder med forskningsbaseret rådgivning inden for de nævnte områder. Det præciseres i vedtægterne, at Instituttets forskning omfatter undersøgelser af befolkningsgruppers sundhedsforhold, sygdomsforekomst, sygdomsårsager og sygdomskonsekvenser, forebyggelsesorienterede undersøgelser, miljømedicin og sundhedstjenesteforskning. Instituttet har som særlig opgave at gennemføre regelmæssige, nationalt repræsentative undersøgelser af den danske befolknings sundhedsog sygelighedsforhold samt at gennemføre registerbaseret forskning. Instituttet udfører udredningsopgaver inden for sit arbejdsfelt. Instituttet deltager i uddannelse af forskere inden for sit arbejdsområde og kan endvidere deltage i post-graduat undervisning inden for folkesundhedsvidenskab og samfundsmedicin. Endvidere omtaler vedtægterne at SIF efter nærmere aftale udfører forsknings- og udredningsopgaver for Sundhedsministeriet at Instituttet dels selvstændigt kan tage opgaver op, og dels mod betaling kan påtage sig opgaver for offentlige myndigheder eller private rekvirenter i indog udland at Instituttet kan deltage i nationale og internationale forskningsprogrammer og andre former for forskningssamarbejde at Instituttet offentliggør sine arbejdsresultater. SIFs hovedfunktioner er: forskning registerdrift udredningsarbejde formidling forskningsbaseret rådgivning post-graduat undervisning forskeruddannelse. Langt de fleste årsværk anvendes på forskningsfunktionen. Hovedlinien i Instituttets virksomhed omfatter: 1. Forskning vedr. befolkningens sund hedstilstand Sundheds- og sygelighedsundersøgelser i befolkningen. Sygdomsepidemiologi Epidemiologiske dødelighedsundersøgelser Forebyggelsesorienterede undersøgelser Miljømedicinske undersøgelser 2. Sundhedstjenesteforskning. Evaluering 3. Metode- og udviklingsprojekter 4. Udredningsarbejde samt andre opgaver. En økonomisk opgørelse over de nævnte faglige fokuseringer i Instituttets arbejde bringes i økonomiafsnittet senere. 7

8 Forskningsområderne omtales i et senere kapitel. Som sektorforskningsinstitut lægger SIF i sit arbejde vægt på strategisk forskning, bestemt af samfundets og sektorens forskningsbehov, ligesom anvendelsesorienteringen spiller en rolle i forskningsovervejelserne. Den dårlige udvikling i danskernes middellevetid er et eksempel på et omfattende SIF-program, som er udsprunget af de nævnte overvejelser. Det samme gælder prioriteringen af forebyggelsesforskningen ved SIF. De mange bidrag fra Instituttet ved tilblivelsen af Regeringens Folkesundhedsprogram er endnu et eksempel. Forskningsformidlingen betones endvidere meget via personalets omfattende involvering i offentlig formidling, deltagelse i offentlige udvalgsarbejder om sundhed og sundhedssektorens udvikling. Internationalisering betones i stigende grad i SIFs forskningsarbejde. Organisation og personale Organisation SIFs organisation fremgår af organisationsdiagrammet. Instituttets forskning gennemføres i de viste tre afdelinger samt i den miljømedicinske sektion. ITfunktionen er en stabsfunktion. Organisationens enkeltdele bindes internt sammen ved hjælp af ledelsessystemet, planlægningssystemet, aktivitets- og Personale Ved afslutningen af 2000 var der i alt ansat 55 personer ved Instituttet. Ledelsesmæssigt drejede det sig om en direktør, tre forskningsledere/afdelingsledere samt en fungerende administrationschef. Der var i alt 26 forskere, heraf havde fem en ph.d.-grad. Af den samlede gruppe var otte læger, syv statistikere, to kultursociologer, to politologer, en psykolog, en cand.mag, en cand.arch, en tandlæge, en sygeplejerske, en jordemoder og en farmaceut. økonomistyringssystemet, en række udvalg som f.eks. samarbejdsudvalg, forskningsudvalg og IT-udvalg, personalepolitikken og det sociale liv ved Instituttet. Eksternt har SIF en omfattende kontakt med såvel forskningssektoren som sundhedssektoren, bl.a. via udvalgsdeltagelse og via konkrete samarbejdslinier. I løbet af 2000 har der samlet været seks ph.d.-studerende ved Instituttet, hvoraf tre har indleveret afhandling i Udover den fungerende administrationschef var der ansat i alt 12 teknisk administrativt personale, heraf en bibliotekar, en ekspeditionssekretær, tre kontorfuldmægtige og en vagtfunktionær. Edb-personalet omfattede tre personer, heraf en ingeniør og to systemplanlæggere. Derudover var der tilknyttet to IT-praktikanter fra Metalindustriens fagskole i Ballerup til sektionen. En personaleliste fremgår af bilag 7. 8

9 Organisationsdiagram for SIF Bestyrelse Formand Jørn Olsen Direktør Finn Kamper-Jørgensen Sektion for IT, økonomi, personale og administration Hanne Olufson Afdeling A Mette Madsen Afd. for Epidemiologi og biostatistik Afdeling B Niels Kr. Rasmussen Afd. for Sundheds- og sygelighedsundersøgelser, sundhedsadfærd og forebyggelse Afdeling G Peter Bjerregaard Afd. for Grønlandsforskning Epidemiologisk registerforskning vedr. hjerte-karsygdom, sclerose, cerebral parese og ulykker Epidemiologiske analyser af dødelighed og dødsårsager Undersøgelse af børns sundhed og sygelighed Sundhedstjenesteforskning Sundheds- og sygelighedsundersøgelser i voksenbefolkningen. Sundhedsprofiler Analyser af befolkningens livsstil og sundhedsadfærd Analyser af sociale forskelle i sundhed og brug af sundhedsvæsenet Evaluering og brugerundersøgelser Sundheds- og sygelighedsundersøgelser Epidemiologiske dødelighedsundersøgelser Sundhedstjenesteforskning Livsstil, kultur og helbred Kost og miljømedicin Sektion for miljømedicin 9

10 Økonomi Den økonomiske udvikling ved SIF samt 2000-regnskabstal vises i det følgende med en række figurer og tabeller. (Virksomhedsregnskab 2000 er udgivet som separat publikation og findes i øvrigt på Instituttet hjemmeside Figur 1 viser vækst i årene Væksten har næsten udelukkende været finansieret af eksterne finansieringskilder. Instituttet er dog tilført en totalfinansieret opgave: Center for ulykkesforskning, at der har været en betydelig økonomisk Grundbevillingsandelen har været faldende gennem 1990 erne for i 2000 kun at udgøre 32% af den samlede finansiering (Fig. 2). Sundhedsministeriets andel af den eksterne finansiering udgjorde i %. I 1999 var tallet 15%. Sundhedsministeriet finansierede således 53% af SIFs samlede udgifter i 2000, mens tallet var 44% i Forskellige forskningsfonds bidrager væsentligt til den eksterne finansiering i øvrigt. Figur 1. Udgiftsudvikling og finansiering i mio. kr. (i faste priser, basisår 2001) Mio. kr. 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 Ekstern finansiering Grundbevilling 15,0 10,0 5,0 0,0 R 1992 R 1993 R 1994 R 1995 R 1996 R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 År Figur 2. Grundbevillingens andel af finansiering % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Grundbevilling i % af samlede udgifter 20% 10% 0% R 1992 R 1993 R 1994 R 1995 R 1996 R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 År 10

11 Tabel 1. Funktionelt regnskab Funktionskategorier R 1997 R 1998 R1999 R 2000 Lønninger Kontorhold Edb Særlige opgaver Bibliotek Rejser-kurser Huset Andre udgifter Tabel 1 viser det funktionelle regnskab for instituttet i perioden Omsætningstallet for 2000 var 32 mio. kr. Som det ses har SIF haft en betydelig vækst. Væksten har omfattet alle udgiftsområder. Lønudgifter er som forventeligt den største udgiftspost. Kontorhold omfatter indkøb af kontorartikler, kontormøbler, telefon, fotokopiering m.v. Edb omfatter indkøb af edb-udstyr, licenser samt drift og vedligeholdelse. Særlige udgifter omfatter bl.a. interviewudgifter til sundheds- og sygelighedsundersøgelser og trykning af publikationer. Bortset fra kategorien særlige udgifter, som har vekslet noget svarende til, at aktiviteterne er ulige fordelt over årene, er der kun få udsving inden for de øvrige udgiftsområder. Udsvingene kan i det væsentligste forklares ved, at der er givet en særbevilling til et område. I 2000 er udsvingene inden for kategorien edb og huset f.eks. foranlediget af branden på Svanemøllevej 25. De faste udgifter i form af husleje, bibliotek, edb, ledelse og administration m.v. mærkes i stigende grad som en tung post med en finansieringsstruktur, hvor ekstern finansiering er dominerende. Figur 3 viser finansieringsforholdene for SIFs ni forskningsområder 2000: Intet forskningsområde er rent eksternt finansieret eller rent finansieret af grundbevillingen. De økonomisk set største forskningsområder, sundheds- og sygelighedssurveys og sygdomsepidemiologi, er også de områder, der absolut set anvender flest penge fra grundbevillingen i Udredningsprojekterne har tidligere haft den største andel finansiering fra grundbevillingen. I år 2000 havde gruppen andre projekter den største andel finansiering fra grundbevillingen. Personaleudviklingen i årene 1992 til 2000 fremgår af tabel 2. Det har især været tilstræbt at udvide forskerstaben i denne periode. 11

12 Figur 3. Finansieringsforhold for 9 forskningsområder ved SIF Mio. kr. Finansiering af forskningsområderne år ,00 10,00 8,00 6,00 Ekstern finansiering Grundbevilling 4,00 2,00 0, Sundheds- og sygelighedsundersøgelser. 9. Sygdomsepidemiologi 2. Epidemiologiske dødelighedsundersøgelser 3. Miljømedicin 4. Undersøgelser vedr. livsstil og sundhedsadfærd 5. Sundhedstjenesteforskning. Evaluering 6. Metode- og udviklingsprojekter 7. Udredningsprojekter 8. Andet. Tabel 2. Oversigt over personaleårsværk fra 1992 til 2000 År Ledere Forsknings- HK EDB Andre Årsværk i medarbejde- alt re (AC) Heraf årsværk dækket ved ekstern finansiering Antal personer i alt aflønnet ved Instituttet

13 EDB SIFs edb-anlæg består af ca. 60 arbejdsstationer (pc ere) og 11 netværksprintere, som er tilsluttet et netværk med fem NT-servere og en UNIX server. Den centrale UNIX server bliver benyttet både som talknuser i forbindelse med afvikling af tunge, statistiske beregninger og som en sikker fil-server for arbejdsstationerne. SIFs netværk har adgang til Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens maskiner via ISDN gateway og til Internettet via en 2MG fast linje. Udover den fungerende administrations- Bibliotek Overvågning og formidling af det store informationsudbud inden for SIFs emneområder samt vejledning i og udførelse af informationsøgning samt viderebehandling i referencehåndteringsprogrammer er vigtige prioriteter for biblioteksfunktionen. Databaser, elektroniske tidsskrifter og andre informationskilder på Internettet er væsentlige redskaber. Øvrige arbejdsopgaver består f.eks. i fremskaffelse af litteratur fra og adgang til inden- og udenlandske biblioteksressourcer. Biblioteket registrerer og strukturerer alle indkomne publikationer og står for centralt indkøb af bøger. SIFs bogbestand er pt. ca SIF abonnerer Brand chef, som i 2000 overtog det administrative ansvar for IT-sektionen, består edborganisationen af to edb-medarbejdere, der overvejende beskæftiger sig med projektorienterede edb-opgaver (SAS-kørsler for forskere) og en medarbejder, hvis arbejde hovedsageligt er drift. Derudover er der tilknyttet to studenter, der udvikler WEB og database applikationer samt to ITpraktikanter fra Metalindustriens fagskole som indgår i sektionens drift. Der er i 2000 iværksat en analyse af fordele og ulemper ved out-sourcing af edbsystemarbejdet. på 123 tidsskrifter og nyhedsbreve. Biblioteket cirkulerer tidsskrifterne til medarbejderne efter interesse. Biblioteksfunktionen vedligeholder endvidere en særtryksdatabase; her registreres udgivelser - bøger, tidsskrifter og andre aktiviteter, SIFs medarbejdere har deltaget i. Hjemmeside og Intranet indgår også som en naturlig del af bibliotekets arbejdsområde, både på udviklingssiden og som formidlingsredskab. Biblioteket er for SIFs medarbejdere, men biblioteket holder tæt kollegial kontakt til andre biblioteker og informationscentre inden for det sundhedsfaglige felt, nationalt såvel som internationalt Den 10. januar 2000 blev Instituttets domicil på Svanemøllevej 25 hærget af en mindre brand, der desværre resulterede i en så voldsom røg- og sodudvikling, at hele bygingen måtte tømmes, rengøres og istandsættes. Dette medførte en stor ekstra indsats fra medarbejderes og ledelsens side og generede den daglige drift i en periode på 2-3 måneder. 13

14 Resultatindikatorer Tabel 3. Udvalgte kvantitative indikatorer for SIFs produktion Projekter Antal igangværende projekter med økonomisk aktivitet Publikationer Publicerede arbejder i alt Heraf i international tidsskrift eller internationalt orienteret bog Publikationer pr. forskerårsværk (incl. ledelse) Heraf international publikation Foredrag Antal i alt Heraf engelsksprogede Foredrag pr. forskerværk (incl. ledelse) Ph.d.-grader/Disputatser , Udvalgte resultatindikatorer fremgår for perioden af tabel 3. Ser man på disse resultatindikatorer over en længere årrække kan man i grove træk pr. år pr. forskerårsværk forvente: 3-5 publikationer, heraf 1-2 internationale publikationer 5-6 foredrag samt årligt 1-2 akademiske grader fra Instituttet (ph.d., doktordisputats). Forskeruddannelsesopgaven er ret ny for SIF en del af sektorforskningsloven fra Der var i alt 6 ph.d.-studerende ved Instituttet i 2000 samt én i Grønland. Publikationer, foredrag og udvalgsdeltagelse for 2000 er vist i bilagene. 14

15 Kontraktstyringsaftale Instituttets første kontraktstyringsaftale med Sundhedsministeriets departement blev indgået i 2000 for den to-årige periode Sådanne kontraktstyringsaftaler er en del af modernisering af styringsmekanismer i statsligt regi. Hvorvidt opstillede mål nås afrapporteres i efterfølgende virksomhedsregnskaber. Derfor er virksomhedsregnskab 2000 også det første virksomhedsregnskab fra SIF, hvor målopnåelse direkte rapporteres. Det præciseres i kontraktstyringsaftalen, at den ikke er en aftale i juridisk forstand, men udtrykker parternes forventninger til Instituttets opgaveløsning og udvikling i aftaleperioden. Sundhedsministeren har således det sædvanlige parlamentariske ansvar under hensyntagen til, at Instituttet er en selvstændig institution med egen bestyrelse. I aftalen fokuseres på visse opgaver, som Sundhedsministeriets departement har en særlig interessse i. Dette er ikke ensbetydende med at Instituttets øvrige aktiviteter af den grund nedprioriteres. Hovedafsnittene i kontrakten hedder: Instituttets hovedformål Indsatsområder og resultatmål Budget- og bevillingsformål i aftaleperioden Løn- og personaleforhold Ikrafttræden, afrapportering og revision. Instituttets strategiske flerårsplan er lagt til grund for størstedelen af kontraktens mere faglige del. I kontraktens økonomisk-administrative del fastslås det, at Instituttets grundbevilling ikke øges i perioden. Blandt de administrative initiativer omtales, - at Instituttet skal overgå til økonomisystemet NAVISION STAT, - at Instituttet foretager en afklaring af sin fremtidige lokalisering, -at der skal gennemføres et systematisk arbejde med at skabe sammenhæng mellem Instituttets strategi og planerne for kompetenceudvikling samt at der tages initiativer til lederuddannelse. 15

16 Evaluering af Instituttet Hovedformålet med den evaluering af Instituttet, der fandt sted i 2000 var at kvalitetsudvikle Instituttet. Der blev derfor valgt en evalueringsmodel, der opfylder dette formål. Modellen har følgende trin: 1. Basal beskrivelse af SIF og SIFs arbejde 2. Intern evaluering af Instituttet som helhed og evaluering af seks udvalgte forskningsprogrammer. Evalueringen er sammenfattet i den såkaldte SWOTanalyse: Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats i en engelsksproget rapport. 3. Ekstern evaluering gennemført af et internationalt (nordisk) panel. Panelet har fået stillet materialet fra de foregående trin til rådighed samt haft site-visit med interviews af ledelse og personale og har gennemført strukturerede programevalueringer. Den eksterne evaluering er samlet i en rapport. 4. Opfølgning af de ansvarlige instanser: SIFs bestyrelse og ledelse. Sammenfatning af den eksterne evalueringsrapport Den eksterne evalueringsrapports sammenfatning lyder således: Evalueringspanelet var meget imponeret over den høje kvalitet af arbejdet, der udføres på Statens Institut for Folkesundhed (SIF), og over medarbejdernes engagement og entusiasme i arbejdet med at bidrage til informationsgrundlaget for sundhedspolitiske beslutninger og forbedre befolkningens sundhedstilstand i Danmark. SIF har et stort aktiv i form af sine kompetente medarbejdere, sin dynamiske ledelse samt naturlige og lette adgang til det niveau, hvor folkesundhedspolitikken besluttes. SIF fortjener anerkendelse for sin nøgleposition som producent af viden om folkesundhed og for sin indflydelse på folkesundhedsområdet i de øvrige nordiske lande og potentielt på verdensplan. De vigtigste problemområder, der blev identificeret af panelet ved vurderingen af SIFs overordnede struktur og funktion og ved panelets evaluering af de seks specifikke forskningsprogrammer, er: A. Mekanismer til prioritering af forskningen B. Finansieringen og den understøttende struktur for SIF C. Balancen mellem en international profil og et nationalt institut orienteret mod sundhedspolitiske problemstillinger D. Relationer til universiteter, andre forskningsinstitutioner og til sundhedsadministrative og sundhedspolitiske organer Panelet har følgende hovedanbefalinger: 1. SIF bør fortsat have store ambitioner vedrørende implementering af viden om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, skønt det erkendes, at dette område er vanskeligere at monitorere og vurdere end det kliniske område. SIF bør tage føringen mht. at implementere og forbedre markedsføringen af de folkesundhedspublikationer, som fremstilles, i en interaktiv dialog med planlæggere og beslutningstagere. 2. SIFs langsigtede finansiering må sikres gennem en større totalfinansiering og større grundbevilling fra Sundhedsministeriet. Kun ved at give den fornødne tid og tildele ressourcer til basal forskning ved Instituttet er det muligt at fastholde medarbejderkompetencen og sikre forskningsresultaternes kvalitet og validitet. 16

17 3. Prioriteringen mellem national og international publicering bør overvejes nærmere. Peer-reviewed arbejde skulle helst også danne basis for nationale dokumenter og anbefalinger. 4. Folkesundhedsrapporter ville vinde ved, at der lægges større vægt på de vigtigste helbredsrisici og sygdomme, og mindre vægt på hyppige og generelle billeder af folkesundhedssituationen: SIF bør overveje muligheden af at udgive Folkesundheden i Danmark ( Danish Public Health Report ) med regelmæssige mellemrum (dog ikke alt for ofte). 5. SIF bør passe godt på og vedligeholde sit akademiske miljø: dette indebærer at give mulighed for og prioritere videnskabelige fora og medarbejderudvikling højt. Teoretisk og metodisk arbejde samt vedligeholdelse og udvikling af miljøet i denne retning bør derfor prioriteres højt. 6. SIF behøver ikke nødvendigvis kun at være bemandet af en fast gruppe mennesker; SIF bør udbygge samarbejdet med universitetsinstitutter ved tilknytning af seniore såvel som juniore fagpersoner, gennem fælles projekter og gennem deltagelse i forskeruddannelse og supervision. SIF-medarbejdere kunne også tilbydes akademisk tilknytning, hvilket praktiseres med held i andre nordiske lande. 7. SIF har en stor fordel ved at være ansvarlig for og have adgang til flere vigtige registre; brugen af disse kunne øges yderligere ved at være vært for forskere og klinikere fra andre afdelinger på ad hoc basis, medens disse arbejder med register-data. Det bør også overvejes, om SIF burde søge at få ansvaret for andre sygdomsspecifikke registre. 8. Forholdet mellem genetiske, miljømæssige og adfærdsmæssige risici kunne udvikles til et særligt område ved samarbejdsprojekter med andre institutter. Der er brug for, at den hurtige udvikling inden for bioteknologisk forskning i cellebiologi udvides med et folkesundhedsperspektiv. Et land som Danmark med sin lange folkesundhedstradition kunne yde et vigtigt internationalt bidrag til anvendelsen af disse nye teknologier. Den eksterne evalueringsrapport er optrykt i bilag 1. Den findes desuden som selvstændig publikation både på dansk og på engelsk. Bestyrelsens vurdering SIFs bestyrelse behandlede den eksterne evalueringsrapport ved et bestyrelsesmøde i slutningen af Her var formanden for det eksterne evalueringspanel til stede. Bestyrelsen tog den eksterne evalueringsrapport til efterretning og fremhævede i øvrigt følgende punkter: Der er tale om en positiv evaluering af Instituttets arbejde Mere international publicering i peerreviewede tidsskrifter er vigtig Det er relevant, at Instituttet fremover tager initiativet til en national Public Health Report Et bedre samarbejde med universitetet bør udvikles, herunder udveksling af forskningspersonale Det er ønskeligt at Instituttets forskning bevæger sig lidt mere mod analytisk og eksperimentelt arbejde inden for folkesundhed Den aktuelle finansieringssituation er problematisk, fordi en for stor del af arbejdet finansieres med tidsbegrænsede fondsmidler SIF bør samles på én adresse og den optimale løsning er at flytte til Kommunehospitalet sammen med beslægtede institutioner Instituttets ledelse vil de kommende år følge op på evalueringen og på bestyrelsens beslutninger. 17

18 Forskningsprogrammer I dette afsnit af beretningen omtales Instituttets forskningsprogrammer kortfattet, stikordsmæssigt med vægt på I bilag 2 bringes på engelsk den gennemgang af seks programmer, som var grundlaget for den eksterne evalueringsgruppes arbejde og vurdering. De seks programmer vedrører registerforskning og sygdomsepidemiologi forskning om børnesundhed sundhedstjenesteforskning og evaluering sundheds- og sygelighedsundersøgelsesprogrammet arktisk samfundsmedicinsk forskning udredning og deltagelse i politiskadministrative processer Det er Instituttets vurdering at denne gennemgang vil have interesse for interesserede på de pågældende områder. Der er tale om en sammenfatning af opnåede resultater for perioden og om en vis perspektivering af den fremtidige indsats. Kort om forskningsprogrammer Instituttet har i 2000 haft de nedenfor omtalte forskningsprogrammer. De fleste programmer omtales kort med supplerende stikord for, hvad der har været særligt vigtigt i 2000 og med fremhævelse af, hvad der er helt nyt. Sundheds- og sygelighedssurveys i befolkningen. Sundhedsprofiler De væsentligste aktiviteter relaterer sig til SUSY 2000 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen år Dataindsamlingen blev gennemført i Der blev gennemført personligt interview med ca. 74% af de godt voksne danskere, der blev bedt om at medvirke. Desuden blev de interviewede bedt om at besvare og tilbagesende et mindre spørgeskema. SUSY 2000 måler - på den repræsentative befolkning for Danmark som helhed og for den enkelte amtskommune helbred, sygelighed, livskvalitetsindikatorer, sundhedsadfærd, visse levekårsforhold, brug af sundhedsvæsenet, brug af alternativ behandling m.v. Der kan sammenlignes til undersøgelser fra 1987, 1991 og En række specialtemaer indgår desuden, f.eks. befolkningens oplevelse af miljø og miljøeksponeringer, forekomst af selvmordsforsøg, vold, seksuel adfærd klager over læger, børns sygelighed og trivsel. SUSY-2000 adskiller sig fra de tidligere undersøgelser ved at være baseret på en betydeligt større stikprøve. Stikprøven er sammensat således, at der i det endelige datamateriale kommer til at indgå ca svarpersoner fra hvert amt. I praksis består stikprøven af tre delstikprøver: - en nationalt repræsentativ stikprøve på i alt 6000 personer svarende til de tidligere gennemførte undersøgelser - en geninterviewstikprøve baseret på alle, der blev udtrukket til

19 undersøgelsen. Denne delstikprøve er suppleret med de yngste aldersgrupper og med de nye danske statsborgere - en supplerende, amtsstratificeret stikprøve, der har til formål at sikre, at der indgår svar fra ca personer fra hvert amt i undersøgelsen. Tanken har været, at undersøgelsen dels har skullet danne base-line for Regeringens Folkesundhedsprogram , dels har skullet kunne bruges af amterne som grundlag for deres planlægning. Sundhedsministeriet finansierer den udvidede dataindsamling Særlige børnesurveys. Udskolingsundersøgelsens resultater er publiceret i en bog om børns sundhed ved slutningen af skolealderen. Den nordiske, komparative undersøgelse af børns sundhed og velfærd er analyseret og danner basis for en bog om børn og børnefamiliers sundhed og velfærd og er samtidig grundlag for et ph.d.- studium om børn af marginaliserede forældre Børn, mad og måltider. SIF har gennemført en landsdækkende undersøgelse af rammer og vilkår for børns mad og måltider. Undersøgelsen omfattede alle landets folke- og privatskoler samt fritidshjem og skolefritidsordninger. Undersøgelsen fokuserede bl.a. på spisepauser, udbud af mad og drikke samt på kostpolitik Københavns Kommunes sundhedsprofil. SIF har gennemført en postal spørgeskemaundersøgelse og københavnske borgere har deltaget. Undersøgelsen indeholder følgende temaer: Sundhed, sygelighed, livsstil, sundhedsvaner, arbejdsforhold samt brug af sundhedssystemet. Disse temaer er analyseret i forhold til socio-økonomisk gruppe, skoleuddannelse, bydel og samlivsforhold. Undersøgelsen har desuden særlig fokus på børnefamilier og ældre Grønlandske befolkningssurveys se senere om arktisk samfundsmedicinsk forskning. DANCOS-analyser. DAnish National COhort-Study er en bred, nationalt repræsentativ registeropfølgning af de hidtidige SUSY-undersøgelser. Materialet er internationalt set enestående. 10- års opfølgning af 1987-kohorten er gennemført og delvist analyseret. Sygdomsepidemiologi De væsentligste aktiviteter relaterer sig til Drift af registre og analyse af registerdata: Scleroseregistret, Cerebral parese registret, DAN-MONICA hjerte- og apopleksi registret, det landsdækkende Hjerteregister samt Ulykkesregister. Registrene benyttes i nationale og internationale forskningsprojekter. Det landsdækkende Hjerteregister er etableret ved sammenkobling af Landspatientregisteret og Dødsårsagsregistret. Hovedformålet med registret er at kunne følge udviklingen i sygelighed og dødelighed af hjertekarsygdomme i Danmark. I år 2000 er registret bl.a. benyttet til en international sammenlignende undersøgelse af prognosen efter blodprop i hjertet. Etablering og drift af registret over den danske sygeplejerskekohorte. Center for Ulykkesforskning. Ulykkesregistret Dette center er etableret i 1999 efter aftale mellem Forbrugerstyrelsen, Sundhedsministeriet og Instituttet. Ulykkesregistret, som tidligere var placeret i Sundhedsstyrelsen, får detaljerede skadestueindberetninger om hjemme- og fritidsulykker, arbejdsulykker og trafikulykker fra fem sygehuse i Dan- 20

20 mark, repræsenterende ca. 15% af den danske befolkning. I EU-perspektiv indgår centeret på 11. år i et samarbejde om registrering og overvågning af hjemmefritidsulykker (det tidl. EHLASS projekt). Gennem registret overvåges og beskrives ulykkesudviklingen. Registret er desuden basis for såvel nationale som internationale forskningsprojekter på området. Forskningsstrategien for centeret betoner bl.a. børneulykker, hjemme- og fritidsulykker, evaluering af ulykkesforebyggende interventioner samt internationalt samarbejde. Centeret udgiver et nyhedsbrev om forskning og forebyggelse. Læsioner som følge af vold og voldsofres sundhedstilstand er et nyt forskningsområde. Det omfatter register-baserede analyser af repræsentative befolkningsundersøgelser. Epidemiologiske dødelighedsundersøgelser De væsentligste aktiviteter har i 2000 været drift af det danske og af det grønlandske dødsårsagsregister udvalgte analyser af middellevetid og af dødelighed bidrag til Middellevetidsudvalgets arbejde DANCOS-analyser med fokus på dødelighed, herunder analyser af betydningen af oplevet helbred og socialt netværk for senere dødelighed, og analyser af livsstilens betydning for senere dødelighed overlevelse efter MI og stroke (DAN- MONICA). Miljømedicin De væsentligste aktiviteter i 2000 har været indsamling af repræsentative befolkningsdata om befolkningens udsættelse for og vurdering af skadelige miljøfaktorer (i forbindelse med SUSY 2000) gennemførelse af et internationalt samarbejdsprojekt om effekter af støj på børns sundhed monitorering af miljøforurening i det circumpolare område samt analyse af prænatal eksponering af grønlandske børn fortsat deltagelse i Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter. Undersøgelser vedr. livsstil og sundhedsadfærd De væsentligste aktiviteter i 2000 har været gennemførelse af dataindsamlingen SUSY-2000 færdiggørelse af ph.d.-projekt om spiseforstyrrelsesadfærd DANCOS-analyser med fokus på konsekvenser af bestemte former for sundhedsadfærd at bidrage med analyser til Middellevetidsudvalget og til udvikling af Regeringens Folkesundhedsprogram analyser af betydningen af gruppenormer for udviklingen af livsstil og sundhedsvaner hos børn og unge ved multilevel-analyser Børns sundhed De væsentligste aktiviteter har i 2000 været afslutning og publicering af den landsrepræsentative udskolingsundersøgelse samt udarbejdelse af 23 rapporter til de kommuner, der har medvirket ved undersøgelsen videreførelse af ph.d.-studium om børn af marginaliserede forældre på grundlag af et nordisk, komparativt datamateriale analyse og afrapportering af den danske del af et nordisk, komparativt datamateriale om børns sundhed og leve- 21

21 vilkår og belysning af udviklingen fra 1984 til 1996 videreførelse af Center for empirisk forskning om børns sundhed og livsstil et tværfagligt samarbejde mellem Instituttet, Københavns Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitet gennemførelse af undersøgelser vedrørende seksuelt misbrug af børn Ulighed i sundhed De væsentligste aktiviteter har i 2000 været analytisk arbejde på DANCOSmateriale om livsstilens bidrag til dødelighed og om sociale forskelle i dødelighed, dels anvendelse af de foreliggende SUSY-databaser til beskrivelse og analyse af sundhedsvanernes sociale gradient, helbredsbetinget udstødning fra arbejdsmarkedet m.v. analyse af foreliggende børnesurveys med henblik på belysning af en række problemstillinger relateret til ulighed i sundhed, - sygelighedens sociale fordeling, betydningen af marginalisering af forældre, børns sundhedsvaner i socialt perspektiv deltagelse i forskellige nordiske og EUprojekter om ulighed i sundhed Arktisk samfundsmedicinsk forskning De væsentligste aktiviteter har i 2000 været dataindsamling til en befolkningsundersøgelse, der fokuserer på en række sygdomme (åreforkalkning, sukkersyge, lungesygdom m.v.) og på en række risikofaktorer i livsstil (alkohol, tobak, kost m.v.) dataindsamling til en grønlandsk børnekohorte med fokus på risikofaktorer i livsstil og miljøforhold (alkohol, miljøforurening m.v.) ph.d.-studie om kommunikation i sundhedsvæsenet ph.d.-studie om den grønlandske befolknings kostvaner ph.d.-studie om den grønlandske bygdebefolknings opfattelse af sundhed bred synliggørelse af professoratet i arktisk samfundsmedicinsk forskning i Grønland Sundhedstjenesteforskning. Evaluering De væsentligste aktiviteter i 2000 har været færdiggørelse af en doktordisputats der fokuserer på brugeraccept og organisation vedr. metoder til fosterdiagnostik især med fokus på ultralydundersøgelser evaluering i relation til Sund By Netværket i Danmark, herunder udvikling af et årsberetnings-koncept til måling af værditilvæksten i Netværket, evaluering af det forpligtende tiltrædelsesdokument og af de fælles forebyggelsestemaer som arbejdsplads og ulykker evaluering af forebyggelsesinterventioner som f.eks. Vejle Amt, et røgfrit amt røgfri årgang skoleelever evaluering af de tværfaglige grupper på børne- og ungeområdet i udvalgte kommuner at påbegynde analyser af variationer i prognosen efter blodprop i hjertet i Danmark sammenlignet med andre lande færdiggørelse af første fase i evaluering af zoneterapeutisk behandling af 0-6- årige børn med ørelidelser i Fyns Amt. Første fase danner grundlag for planlægningen af selve evalueringen. Metode- og udviklingsprojekter De væsentligste aktiviteter har i 2000 været videreførelse af arbejdet med at udvikle Public Health Models til brug for sygdomsfremskrivning og til vurdering af effekter af forebyggelsesinterventioner. færdiggørelse af EU-samarbejdet om DALY (Disability Adjusted Life Years) samt videreførelse af ph.d.- 22

22 projekt om nationale sundhedsindikatorer, herunder DALY afslutning af epidemiologisk-statistisk ph.d.-projekt om grafiske modeller i relation til epidemiologiske designs og metode. Udredninger De væsentligste aktiviteter har i 2000 været bistand til udvikling af Regeringens Folkesundhedsprogram bistand til afslutningsfasen for Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg bidrag til forskningsmæssig belysning af social arv og til opbygning af database, der belyser interventioner mod social ulighed i sundhed udvikling og opbygning af databasen: Effektive forebyggelsesmetoder til sundhedsfremme og forebyggelse. Forskeruddannelse De fleste aktiviteter har handlet om at skabe den fornødne akademiske og økonomiske basis for gennemførelse af ph.d.- studier ved Instituttet. 23

23 Formidling, rådgivning, undervisning og øvrige aktiviteter Instituttet formidler sine arbejdsresultater ad mange forskellige kanaler, - publikationer, deltagelse i udvalg, indlæg i massemedier osv. Publikationer og foredrag I et tidligere kapitel er der redegjort for udvalgte kvantitative indikatorer for Instituttets produktion, og i bilag 4 findes der en publikationsliste og i bilag 5 en liste over foredrag. Deltagelse i udvalg Mange medarbejdere deltager i udvalgsarbejde. I bilag 6 findes en liste over deltagelse i udvalg. Direktøren er bl.a. medlem af Sundhedsministeriets koncernledelse, forskningsleder Mette Madsen bl.a. af rådgivende forskningsudvalg ved flere forskningsinstitutioner samt af faggruppen for samfundsmedicin og helsetjeneste under det norske forskningsråd, professor Peter Bjerregaard bl.a. formand for Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, afdelingslæge Lis Keiding er bl.a. næstformand for Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter og forskningsleder Niels Kr. Rasmussen er medlem af flere vigtige internationale forskningsgrupper. Mange medarbejdere deltager også i nationale og internationale udvalg. Undervisning Medarbejderne koncentrerer i almindelighed deres undervisning til udvalgte postgraduate kurser (se bilag 6 Foredragsliste). Herudover har en lang række medarbejdere medvirket ved foredrag på en række postgraduate kurser, herunder MPH-kurser, med et bredt udsnit af emner inden for Instituttets virkeområde. Undervisningen foregår dels her i landet, dels i Norden og Europa. Akademisk vejledning og rådgivningsvirksomhed Sektorforskningsinstitutterne tager i stigende grad del i akademiske vejledningsog rådgivningsfunktioner. I sektorforskningsloven er det nu gjort til en direkte forpligtelse for institutterne at tage del i forskeruddannelsen. Opgaverne har meget forskellig karakter, bl.a. vejledning af ph.d.-studerende og af doktorander bedømmelse af akademiske afhandlinger som ph.d.-afhandlinger og disputatser referee-virksomhed i forhold til danske og udenlandske videnskabelige tidsskrifter censorvirksomhed ved universiteter og masteruddannelser bedømmelser af ansøgninger til universitetsstillinger, sektorforskningsinstitutter m.v. forskningsmæssig vejledning af enkeltpersoner, som det skønnes rimeligt at vejlede Vejledning og rådgivning har involveret flere medarbejdere ved Instituttet i 2000: Charlotte Reinhardt Petersen, ph.d., Sundhed og livskvalitet hos børn af marginaliserede forældre i Norden. (Mette Madsen, Anne Nielsen) Ann-Dorthe Olsen ph.d., Hjerterehabilitering i Danmark. (Mette Madsen) 24

24 Mette Waaddegaard, ph.d., Risikoadfærd for udviklingen af spiseforstyrrelser. En genundersøgelse af unge skoleelever. (Niels Kr. Rasmussen) Kim Moesgaard Iburg, ph.d. DALY, EuroQol, SF-36 og andre metoder til beregning af sygdomsbelastninger i befolkningen. (Niels Kr. Rasmussen) Yrsa Andersen, ph.d. Livsstil og risikofaktorer for osteoporose hos sygeplejersker, der har valgt HRT. (Niels Kr. Rasmussen) Hanne Kristine Hegaard Røgfri nyfødt (Niels Kr. Rasmussen) Birger Aaen, (MPH-studerende ved Nordiska Hälsovårdshögskolan), Spædbarnsdødelighed i Grønland. (Peter Bjerregaard) Henning Sloth Pedersen, ph.d. Atherosklerose i relation til traditionel grønlandsk kost med et højt indhold af marin føde. (Peter Bjerregaard) Tine Pars, ph.d. Forbrug af traditionel grønlandsk kost i Vestgrønland. (Peter Bjerregaard) Karo Thomsen, ph.d. Bygdesundhed og bygdesundhedstjeneste i Vestgrønland. (Peter Bjerregaard) Elsebeth S. Andersen, MPH-studerende. Planlægning af undersøgelse og udformning af spørgeskema vedr. plejehjemspersonales holdning og adfærd mht. varetagelse af plejehjemsbeboernes mundhygiejne. (Inge Lissau) Tidsskrifts- og referee-virksomhed International Journal of Circumpolar Health. (Peter Bjerregaard, redaktør) International Journal of Behavioral Medicine. (Inge Lissau, Editorial Board) European Journal of Public Health. (Mette Madsen, Niels Kr. Rasmussen) Scandinavian Journal of Public Health. (Finn Kamper-Jørgensen (Editorial Board), Mette Madsen, Karin Helweg- Larsen, Niels Kr. Rasmussen, Henrik Brønnum-Hansen) Acta Neurologica Scandinavica. (Henrik Thoning, redaktionskomiteen) Ugeskrift for Læger. (Karin Helweg- Larsen, Niels Kr. Rasmussen) Danish Medical Bulletin. (Finn Kamper-Jørgensen (redaktionskomiteen), Peter Bjerregaard) European Journal of Epidemiology. (Niels Kr. Rasmussen) Acta Psychiatrica Scandinavica. (Knud Juel) Journal of Clinical Epidemiology. (Knud Juel) International Journal of Community Health (Finn Kamper-Jørgensen) Innussuk arktisk forskningsjournal. (Peter Bjerregaard, redaktør) Vård i Norden. (Niels Kr. Rasmussen) Sygeplejersken. (Niels Kr. Rasmussen) Scandinavian Journal of Caring Sciences. (Niels Kr. Rasmussen, Yrsa Andersen) Miljø og Sundhed. (Lis Keiding, medredaktør) International Journal of Epidemiology and Community Health. (Niels Kr. Rasmussen) 25

25 Bedømmelser Bedømmelse i forbindelse med indskrivning som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. (Mette Madsen) Bedømmelse i forbindelse med stilling som klinisk assistent på RH. (Mette Madsen) Bedømmelse i forbindelse med et adjungeret professorat ved Syddansk Universitet. (Mette Madsen) Anders Koch, ph.d. afhandling Københavns Universitet. A longitudinal community based study of respiratory tract infections in Greenlandic children: Disease burden and risk factors. (Peter Bjerregaard) Troels Niemann, bedømmer af ph.dafhandling Københavns Universitet. Regional variation i hjertediagnostik i dansk by- og landamt.(mette Madsen) Nils Jakob Knudsen, ph.d. afhandling Århus Universitet. Regional variations in goiter prevalence in Denmark and the impact of tobacco smoking. (Mette Madsen) Vibeke Rasch, ph.d. afhandling Odense Universitet. Different aspects of women s reproductive choices. (Mette Madsen) Bedømmelse af ansøgninger til Folkhälsoinstitutet, Sverige. (Finn Kamper- Jørgensen, Niels Kr. Rasmussen) Bedømmelse af ansøgninger vedr. samfundsmedicin og helsetjeneste under det Norske Forskningsråd. (Mette Madsen) Bedømmelse af placering af et Vårdalinstitut for vårdforskning ved et svensk universitet. Vårdal-Stiftelsen (Finn Kamper-Jørgensen) Bedømmelse af ansøgninger til Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. (Finn Kamper-Jørgensen, Mette Madsen) Censorater Censor ved Sociologisk Institut. (Niels Kr. Rasmussen) Censor ved de erhvervsøkonomiske uddannelser, Handelshøjskolen i København. (Finn Kamper-Jørgensen) OSVAL-II, Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, København. (Finn Kamper- Jørgensen, Karin Helweg-Larsen) OSVAL-I, Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, København. (Karin Helweg-Larsen) Evaluering af organisationer Evaluering af SINTEF UNIMED, Norge. (Finn Kamper-Jørgensen) Evaluering af det svenske Folkhälsoinstitut. (Finn Kamper-Jørgensen) Deltagelse i internationalt samarbejde SIF er involveret i en række internationale forskningsprojekter, bl.a. REVES, Network on Health Expectancy. (Niels Kr. Rasmussen, Henrik Brønnum-Hansen) EURO-REVES. (Niels Kr. Rasmussen, Henrik Brønnum-Hansen) Surveillance of Cerebral Palsy in Europe, EU projekt. (Monica Topp) Socio-economic disadvantaged groups, European Network on Health Promoting Agencies. (Niels Kr. Rasmussen) Inequalities in Health in Nordic Countries. (Niels Kr. Rasmussen) Helse- og velfærdsudviklingen i Øresundsregionen. (Niels Kr. Rasmussen) Livsstil og sundhedsvaner i Danmark og Sverige. (Jytte Poulsen) Sundhed og velfærd blandt børn og unge i de nordiske lande. (Anne Nielsen, Charlotte Reinhardt Pedersen, Mette Madsen) 26