udsatte boligområder Værktøjskasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "udsatte boligområder Værktøjskasse"

Transkript

1 udsatte boligområder Værktøjskasse Almene boliger

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Målsætninger Forudsætninger Værktøjskasse Effektiv styring af den boligsociale indsats Beboersammensætning Beskæftigelse Integration Uddannelse Tryghed Indkomst Andre boligsociale indsatser Udlejningsregler Boliger og områder Fysiske forandringer - renovering, nedrivning og infrastrukturinvesteringer Byfunktioner og andre boligformer side 3

4 indledning Der er gennem den seneste årrække sket en stigende social, etnisk og geografisk opdeling af boligmarkedet. Det betyder, at de veluddannede og velfungerende er koncentreret i visse boligområder med attraktiv beliggenhed og mange ejerboliger, mens ressourcesvage borgere og borgere med anden etnisk baggrund end dansk i stigende grad samles i de udsatte almene boligområder. De udsatte almene boligområder er typisk store monofunktionelle boligbebyggelser bygget i 1960 erne og 1970 erne, som fremstår som fysisk isolerede kvarterer i forhold til det omgivende bymiljø. Områderne lukker sig rent fysisk om sig selv som følge af en begrænset infrastruktur og manglende forbindelsesveje til den øvrige by. Bebyggelserne er typisk opført som industrialiseret montagebyggeri i stor skala med mange ensartede boligblokke omgivet af store friarealer. Boligerne har ofte behov for renovering og har ofte en ringe energistandard, mens de store udearealer mange steder er nedslidte og ligger øde hen. Bebyggelserne indeholder næsten udelukkende almene boliger i modsætning til mere blandede bykvarterer, ligesom der er mangel på en række almindelige byfunktioner som erhverv, handel, service, institutioner m.v. I områderne er der sket en koncentration af sociale problemer. Beskæftigelsesfrekvensen og uddannelsesniveauet er lavt, der bor relativt mange indvandrere og efterkommere med behov for bedre integration i det danske samfund, mange familier har lav indkomst og der er problemer med kriminalitet og utryghed. Det forstærker den sociale og kulturelle marginalisering af områderne. Det er derfor en udfordring at etablere den blanding af stærke og ressourcesvage grupper i de almene bebyggelser, der er en forudsætning for, at udviklingen i bebyggelserne kan drejes i en positiv retning. Målsætning Det er regeringens målsætning at reducere antallet af særligt udsatte boligområder med 1/4 inden udgangen af 2016 og halvere antallet inden udgangen af Indsatsen overfor de udsatte boligområder skal derfor styrkes og fokuseres. Forholdene i områderne skal forbedres både fysisk, økonomisk og socialt for at undgå, at områderne isoleres fra det omgivende samfund. Det skal ske af hensyn til beboerne, fordi udsatte områder hæmmer integration, fastholder de sociale forhold og skaber ringere opvækstmuligheder for børn og unge. Og af hensyn til samfundet, fordi udsatte boligområder skaber vækstbetingelser for samfund med øget kriminalitet, afvigende adfærdsnormer og værdier, og dermed udgør en trussel mod sammenhængskraften. side 4

5 Indsatsen skal være helhedsorienteret. Indsatsen skal sætte samlet ind over for de væsentligste problemer. Det kræver høj grad af styring og lokal koordinering samt professionel implementering. Det kræver kraftig involvering fra samfundets side i samarbejde med boligorganisationer og beboere. Det er derfor helt afgørende, at der sker en politisk prioritering i kommunerne, og at indsatsen forankres politisk og bakkes op. Kun hvis kommunens sociale, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige og integrationsmæssige indsats bindes sammen med boligorganisationernes fysiske, økonomiske og sociale indsats, kan det lykkes at vende udviklingen. Skal målene nås, skal indsatsen fokuseres. De eksisterende kriterier for udvælgelse af de udsatte områder har nu fungeret i nogle år. Der er indgået aftale om, at de gældende kriterier skal suppleres med to nye kriterier. Det vil gøre den samlede udvælgelse mere bredspektret og inddrage flere relevante dimensioner. De særligt udsatte boligområder med over indbyggere udvælges herefter på grundlag af fem kriterier under følgende overskrifter: Beskæftigelse, Integration, Uddannelse, Tryghed og Indkomst Med kriterierne måles beboersammensætningen som udtryk for områdernes tilstand. Overskrider et boligområde på tre eller flere af disse felter nærmere bestemte grænseværdier, vurderes områdets tilstand som kritisk og handlingskrævende. Området optages i givet fald på listen over særligt udsatte områder. Forudsætninger Der ydes hver dag en kæmpe indsats af beboere, boligorganisationer, kommuner, frivillige, virksomheder og institutioner i lokalområderne. En styrket indsats over for de udsatte områder skal bygge videre på denne indsats. Og på de erfaringer, der er gjort med de mange helhedsplaner og projekter, som er gennemført eller er under gennemførelse, så indsatsen stadig kan forbedres og koncentreres om de tiltag, der virker. Styringsdialogen mellem kommune og boligorganisation udgør rammen om det fremadrettede samarbejde om helhedsplanerne og den forebyggede indsats i områder, som er ved at komme ind i en negativ spiral. En række barrierer i lovgivningen er fjernet, og der er indført en udfordringsret over for love og regler i de udsatte områder. Der er afsat betydelige ressourcer til området. Landsbyggefondens renoveringsramme er siden 2010 flere gange blevet udvidet, fremrykket og yderligere forhøjet, således at der i perioden frem til 2016 i alt er afsat en ramme på knap 32 mia. kr. Det skaber vækst og beskæftigelse i samfundet og er med til hurtigere at skabe resultater i de udsatte områder. Der er afsat 440 mio. kr. årligt i Landsbyggefonden til boligsociale indsatser. Der er en smidig ansøgningsprocedure, så boligområderne løbende kan søge midler. Helhedsplaner og indsatsen kan således tilrettelægges optimalt og uden snærende tidspres i form af bestemte frister. Der er krav om organisering af indsatsen. Kommuner og boligorganisationer skal inden udarbejdelsen af helhedsplanen lave en samarbejdsaftale, der i kontraktform afklarer rolle- og ansvarsfordelingen mellem parterne. Det er afgørende, at kommunen sammen med boligorganisationen tager ejerskab til helhedsplanen og sikrer, at den offentlige indsats spiller optimalt sammen med den indsats, som gennemføres af boligorganisationen. side 5

6 Der skal opstilles mål, ligesom der skal følges op på, om indsatsen virker. Center for Boligsocial Udvikling gennemfører effektmålinger, og Landsbyggefonden foretager evaluering af den samlede indsats med henblik på løbende at kvalificere gennemførelsen af planerne. De udsatte boligområder er i flere tilfælde præget af vold, hærværk, utryghed og kriminalitet. Det er derfor nødvendigt med en klar og effektiv politiindsats i områderne. Med politiforliget blev der prioriteret flere ressourcer til denne indsats i de udsatte områder, så kriminaliteten nedbringes og trygheden øges. Samtidig blev der afsat godt 250 mio. kr. frem til 2015 til en ny bandeindsats i særligt udsatte boligområder, herunder til etablering af en ny fleksibel bande task-force, der skal operere i Vestdanmark. Det er afgørende for indsatsen over for de udsatte boligområder, at kommunerne påtager sig et ansvar og går aktivt ind i samarbejdet med boligorganisationerne om at løse problemerne. Regeringen har styrket kommunernes økonomiske muligheder herfor, og har som led i den kommunale udligning afsat 400 mio. kr. årligt til kommuner, som har områder med en høj andel af borgere med sociale problemer. En målrettet og effektiv indsats i de udsatte boligområder bidrager også til integrationen i det danske samfund og understøtter således regeringens integrationsvision, som blev offentliggjort i En styrket integrationspolitik, november Regeringen har endvidere afskaffet fattigdomsydelserne, hvilket er med til at forbedre vilkårene for en meget stor del af beboerne i de udsatte boligområder. side 6

7 værktøjskasse Indsatsen kan forbedres og boligområderne kan forandres gennem en række værktøjer. Nedenfor beskrives værktøjerne i indsatsen. Elementerne i værktøjskassen retter sig mod tre dele: Værktøjskasse Effektiv styring af den boligsociale indsats Beboersammensætningen Beskæftigelse Integration Uddannelse Tryghed Indkomst Andre sociale indsatser Udlejningsregler Boliger og områder Fysiske forandringer - renovering, nedrivning og infrastrukturinvesteringer Byfunktioner og andre boligformer side 7

8 Effektiv styring af den boligsociale indsats Gode resultater af indsatsen for at vende udviklingen i de udsatte boligområder afhænger af den lokale prioritering og organisering af indsatserne. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for by- og boligpolitikken og er dermed en central aktør i indsatsen. Det er vigtigt, at kommuner med udsatte boligområder formulerer en sammenhængende bolig- og bypolitik med klare mål og konkrete indsatsområder, som genopretter balancen mellem de udsatte boligområder og byen. Regeringen vil derfor indgå partnerskaber med kommuner med særligt udsatte boligområder, som sikrer gode rammebetingelser for den lokale udvikling, og som forpligter kommunerne til at gå forrest i en højt prioriteret, målrettet, helhedsorienteret og velkoordineret problemløsning i de udsatte boligområder. Der er mange forskellige aktører i de udsatte boligområder. Hvis de mange indsatser ikke koordineres tilstrækkeligt, kan det blive både dyrt, ineffektivt og kontraproduktivt. Det gælder både i samarbejdet mellem de mange forskellige aktører, men også internt i de forskellige organisationer. Omdrejningspunktet i koordinationen er helhedsplanen for områderne. Med styringsdialogen og udbredelsen af boligsociale helhedsplaner er der skabt et godt grundlag for et tæt, formaliseret samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer. Mange kommuner har udnyttet denne mulighed, men rolle- og ansvarsfordelingen mellem aktørerne er ikke alle steder lige klar. Det er i helhedsplanen, at indsatserne og samarbejdet mellem de forskellige aktører tilrettelægges og struktureres. I helhedsplanerne beskrives områderne, deres problemer og de indsatser, der skal til for at forbedre forholdene, detaljeret med hensyn til formål og effekt ligesom finansieringen fastlægges. Den kommunale kernedrift i områderne, herunder daginstitutioner, skoler, beskæftigelsesindsats, indsatsen overfor udsatte børn, og samarbejdet med det lokale politi m.v., skal tænkes strategisk sammen med den fysiske og boligsociale indsats. De bedste resultater nås, når kommunerne både økonomisk, politisk og administrativt stiller sig i spidsen for en målrettet indsats, der identificerer problemer, iværksætter løsninger og koordinerer mellem de relevante aktører både indenfor og udenfor det kommunale system. Også internt både i kommunen og boligorganisationen er det vigtigt, at indsatsen er forankret politisk og er prioriteret i forvaltningen. Endelig skal der etableres en central enhed (styregruppe), der har fokus på de overordnede mål, gennemførelsen af helhedsplanen og koordinerer mellem forvaltninger og boligorganisationer. Der skal også koordineres tæt med en lokal enhed (projektsekretariat), som sørger for, at de konkrete kommunale og boligsociale aktiviteter i boligområderne alle arbejder efter de samme overordnede målsætninger. side 8

9 Redskaber Helhedsplaner Forudsætningen for at gennemføre en indsats i et udsat boligområde, herunder for at opnå støtte fra Landsbyggefonden, er, at der udarbejdes en helhedsplan for den pågældende afdeling/område. Helhedsplanen udarbejdes af boligorganisationen typisk med inddragelse af kommunen og andre relevante aktører. Planen godkendes af kommunalbestyrelsen. Indsatsen i boligområdet skal ske i et tæt samarbejde mellem de involverede parter: kommune, boligorganisation, afdelingsbestyrelse og ikke mindst beboerne selv, samt andre relevante lokale interessenter, såsom skoler, institutioner, det lokale erhvervsliv, foreningslivet, de frivillige organisationer og politiet. Ansøgningsproceduren indledes med en prækvalificering af området og der reserveres et beløb til at gennemføre indsatsen. Der er ikke en årlig ansøgningsfrist eller lignende, men ansøgning kan indsendes, når der opleves et behov herfor i boligområdet. Herved undgås forcerede og dårligt gennemarbejdede ansøgninger. Den endelige helhedsplan skal indeholde overvejelser vedr. de fysiske og infrastrukturelle forhold, huslejeforhold, boligområdets funktionalitet, boliger til specialgrupper samt en imagestrategi. Landsbyggefonden stiller krav til lokal medfinansiering på minimum 25 pct. og det skal overvejes nøje, om der er behov for at etablere et områdesekretariat, som skal sikre lokal koordinering. Helhedsplanen skal som navnet siger - være helhedsorienteret. Den fysiske genopretning støttes via Landsbyggefondens renoveringsramme. Der ydes alene støtte til indsatser inden for temaerne: - Børn, unge og familie - Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, - Beboernetværk, inddragelse og demokrati, - Sundhed, - Udsatte grupper, - Kultur og frihed, - Image og kommunikation Planen skal endvidere indeholde: - En beskrivelse af formål, målgrupper, programmål, konkrete mål og hvilke forandringer, der skal opnås, hvordan resultaterne skal nås, herunder: sociale tiltag der fremmer trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge, beskæftigelsestiltag samt kultur og fritidstilbud samt økonomisk og fysisk opretning. Endelig skal det fremgå, hvordan indsatsen ønskes evalueret, herunder hvilke indikatorer der løbende skal følges op på og hvilke data, der er tilgængelige. - En finansieringsplan - En redegørelse for de organisatoriske rammer for gennemførelse af helhedsplanen, hvor der redegøres for koordineringen i forhold til eventuelle eksisterende foranstaltninger og indsatser, fx eksisterende kommunale og boligsociale indsatser, samt indsatser finansieret af diverse statslige puljer. Det skal over vejes, om der er behov for at etablere en enhedsorganisering med udelt ledelse samt fremgå, om der er indgået en partnerskabskontrakt mellem de involverede boligorganisationer, som ansøger sammen. Der skal etableres et forpligtende samarbejde forankret i en partnerskabsaftale mellem helhedsplanens parter, der beskriver rammerne for samarbejdet. Der skal årligt indsendes en indberetning af helhedsplanens fremdrift og resultater til Landsbyggefonden. Indberetningen knytter an til de opstillede mål samt milepælsplanen for indsatsen. For at dokumentere indsatsen i de udsatte områder er der udarbejdet et målopfyldelsesværktøj, som skal fremme en systematisk indberetning og overvågning af helhedsplanernes aktiviteter og resultaterne. Center For Boligsocial Udvikling har udarbejdet et katalog til brug for arbejdet med målopfyldelsesskemaerne og kan yde rådgivning i forbindelse med indberetningen. Manglende indsendelse af skemaet medfører, at udbetalingerne af støtte stoppes. side 9

10 Eksempler Politik for udsatte byområder i København Københavns Kommune har formuleret en ny bypolitik for seks udsatte byområder, hvor også seks af byens udsatte boligområder er beliggende. Kommunen har formuleret en række klare målsætninger og politikken vil være grundlag for et fokuseret arbejde for København Kommunes syv forvaltninger. Overborgmesteren prioriterer indsatsen og samtlige borgmestre har været med til at formulere politikken og har sammen med deres forvaltninger forpligtet sig til at gennemføre den. Indsatsen er forankret i Center for Bydesign i Teknik og Miljøforvaltningen. Københavns Kommune vil inden 2020 nå følgende mål: - Udsatte byområder skal løftes til Københavnerniveau - Uddannelse og beskæftigelse til alle - Udsatte byområder skal være rammer om et godt Københavnerliv De udsatte byområder skal løftes ved at gennemføre: - Positiv særbehandling - Fokus på kernedrift - Én kommune også lokalt - Stærkere og mere forpligtende samarbejde med den almene boligsektor og borgerne generelt - Udviklingsplaner for de seks udsatte byområder Københavns Kommune prioriterer indsatsen højt og sætter helhedsorienteret ind for at nå de opsatte mål. For at løfte de udsatte almene boligområder arbejdes der tæt sammen med de relevante boligorganisationer. Københavns Kommune har opstillet et række krav og anbefalinger til helhedsplaner i Københavns Kommune Krav og anbefalinger skal sikre, at helhedsplanerne organiseres i større sammenhængende områder, at helhedsplaner bliver indsatser, der støtter og styrker de eksisterende kommunale indsatser, og at kommunens indsatser optimeres, så flest mulige ressourcer bruges på borgerne. I forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsplan indgår kommunen og boligorganisationerne en kontrakt eller samarbejdsaftale, hvor rolle- og ansvarsfordeling er klart defineret. Det sikres samtidig, at samtlige indsatser, der sættes i værk med helhedsplanen, er i overensstemmelse med og arbejder frem mod de overordnede mål i kommunens politik for udsatte boligområder. Hvis ikke det er tilfældet kan kommunen ikke godkende planen. Der etableres endvidere lokale helhedsorienterede sekretariater, der erstatter et væld af lokale styregrupper, og hvor den mest relevante forvaltning sætter sig i spidsen for netværket, der skal gennemføre en konkret indsats. De lokale sekretariater sikrer fælles fokus mod de overordnede mål. Samtidig har Københavns Kommune og BLs 1. kreds indgået en udlejningsaftale, der understøtter arbejdet for at løfte de udsatte boligområder. side 10

11 Beboersammensætning Beboersammensætningen i de udsatte boligområder er skæv. En væsentlig del af indsatsen tager derfor sigte på at forbedre forholdene for beboerne og på at ændre beboersammensætningen. Indsatsen skal understøtte beboerne i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Integrationen skal styrkes, og kriminalitet skal forebygges og bekæmpes, så områderne bliver trygge at bo og færdes i. Indsatsen sker i samarbejde med kommuner, organisationer, institutioner, frivillige og ved at knytte an til virksomhedernes CSR-aktiviteter (Corporate Social Responsibilty) eller ved at indgå andre former for partnerskaber. Skal beboersammensætningen ændres, skal der fokuseres på beskæftigelse, integration, uddannelse, tryghed og indkomst. Beskæftigelse Beskæftigelsen blandt beboerne i de udsatte boligområder skal øges. En stor andel af de voksne beboere i udsatte boligområder er uden beskæftigelse. Beskæftigelse forbedrer livsgrundlaget for den enkelte og øger indkomsten. Det er vigtigt, at børn og unge oplever en dagligdag, hvor det er normalt, at voksne går på arbejde for at tjene penge til livets opretholdelse. Beskæftigelse er en vigtig platform for at kunne tage del i samfundet. For samfundet er en høj beskæftigelse en forudsætning for, at vi kan opretholde vores velfærd og velstand. En del af beboerne i de udsatte områder er umiddelbart i stand til at varetage et job, men de har svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Her skal der sættes ind med rådgivning og hjælp til at få kontakt til relevante arbejdspladser. Fremskudt beskæftigelses- og vejledningsindsats, virksomhedspraktik og ansættelse i løntilskud kan give værdifuld erfaring og bane vejen for mere varige ansættelser. Det er i alle tilfælde afgørende, at der er tale om meningsfyldte aktiviteter, som rent faktisk øger den enkeltes mulighed for at få et arbejde. For de unge er fritids- og feriejob en god mulighed for at stifte bekendtskab med livet på en arbejdsplads. Ikke alle kan umiddelbart varetage et ordinært job. Den kommunale beskæftigelsesindsats må afpasses efter den enkeltes behov og ressourcer. Det er vigtigt at afdække om den manglende beskæftigelse har rod i andre problemer. Manglende sprogkundskaber eller uddannelse, dårligt helbred, sociale problemer eller problemer med misbrug må håndteres i en tværfaglig og koordineret indsats, hvor der er fokus på at hjælpe borgeren nærmere arbejdsmarkedet samtidig med, at der tages hånd om den enkeltes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Indsatsen bør foregå så tæt som muligt på en rigtig arbejdsplads og kan suppleres med sprogundervisning, støtte til at møde til tiden mv. Sociale partnerskaber mellem kommuner, almene boligorganisationer og virksomheder kan bidrage til at nedbryde den isolation, der præger udsatte boligområder. Virksomhederne investerer tid og ressourcer i at løfte et socialt og samfundsmæssigt ansvar ofte som led i en CSR-strategi. Beboerne får kendskab til lokale virksomheder og jobmuligheder. Virksomhederne får omvendt kontakt til potentielle medarbejdere. Partnerskaber om uddannelsespladser og mentorordninger eller fælles aktiviteter skaber nye netværk. Det er til gavn for både virksomhederne, deres medarbejdere og beboerne i de udsatte områder. Det er oplagt at benytte sociale partnerskaber om ansættelse af beboere i forbindelse med de kommende omdannelser af udsatte boligområder, hvor almene boligorganisationer bygger og renoverer for store beløb. De sociale partnerskaber øger uddannelses- og beskæftigelsesmulighederne for beboerne i de udsatte områder, men handler også om, at virksomhederne i fremtiden skal have adgang til kvalificeret arbejdskraft. side 11

12 Eksempler Fremskudt beskæftigelsesindsats Ved en fremskudt beskæftigelsesindsats har det kommunale jobcenter en fysisk enhed med tilknyttede jobkonsulenter i det udsatte boligområde. Den fremskudte beskæftigelsesindsats giver mulighed for at holde de lovpligtige samtaler i en mere uformel form, at møde borgerne på deres hjemmebane. Nogle mindre ressourcestærke beboere har nemmere ved at overkomme møderne, når de foregår i deres nærområde i stedet for på det centrale jobcenter i kommunen. Den fremskudte beskæftigelsesindsats muliggør hyppigere kontakt med beboerne. Samtidig betyder placeringen, at medarbejderne får et godt kendskab til området og bedre mulighed for at samarbejde med andre lokale aktører. Indsatsen kan bidrage til at få bragt arbejdsløse med andre problemer end ledighed et skridt nærmere arbejdsmarkedet. I områder med en fremskudt beskæftigelsesindsats, er der sket et fald i andelen af beboere uden arbejde sammenlignet med områder, der ikke har haft det. Sociale partnerskaber sikrer job og praktikpladser Sociale partnerskaber mellem almene boligorganisationer og virksomheder skaber praktikpladser og job til beboerne i den almene sektor. BL Danmarks Almene Boliger og Dansk Byggeri har indgået en partnerskabsaftale om praktikpladser mv. De to organisationer opfordrer deres medlemmer til at bruge uudnyttet arbejdskraft i almene boligområder, når der gennemføres bygge- og renoveringsarbejder i områderne. Beboerne kan fx ansættes i uddannelses- og praktikpladser, fleks- og løntilskudsjob eller ferie- og fritidsjob. BRFkredit har gennemført projekt Flere praktikpladser og har via sit netværk af virksomheder i byggebranchen og almene boligorganisationer skaffet praktikpladser til mange unge nydanskere. Via projekt Flere praktikpladser fik f.eks. nyuddannet ingeniør fast job som pladsingeniør ved renovering af Askerød i Greve. Entreprenørfirmaet Pihl ansatte desuden flere unge beboere i sommerferiejob. De unge fik på den måde medejerskab til hele projektet, og blev et forbillede blandt deres kammerater. Pihl har været glade for samarbejdet og har oplevet færre tyverier og mindre hærværk end på andre byggepladser. Ansættelse af unge i Mjølnerparken baner vej for fritidsjob udenfor afdelingen I Mjølnerparken i København ansættes unge til at løse forskellige opgaver i afdelingen, fx renholdning, trappevask, opsætning af plakater mv. På den måde får de unge en vigtig forståelse for, hvad det vil sige at passe et arbejde. Projektet er målrettet unge på ca. 15 år, som arbejder ca. 4 timer ugentligt og er ansat i afdelingen i maksimalt 1 år. Formålene med projektet er både at klæde de unge på til arbejdsmarkedet, at give dem mulighed for at få en indtægt og at skabe et større ejerskab til deres boligområde. Efter at have arbejdet i afdelingen hjælpes de unge til at få et ordinært fritidsjob. Indsatsen har betydet at flere unge i området bliver motiveret til at søge et fritidsjob, og statistikkerne viser at en større andel af afdelingens unge har fået et fritidsjob udenfor afdelingen. Integration En stor del af beboerne i udsatte boligområder er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke vestlige lande. Mange er ikke integrerede i det danske samfund, og mange taler ikke dansk til hverdag. At være en aktiv og integreret del af samfundet har stor betydning for den enkeltes selvværd og livskvalitet. Taler man ikke dansk, er det meget svært være aktiv på arbejdsmarkedet, at deltage i foreningslivet, at tage del i forældresamarbejde på skolen og at forstå vores demokratiske system. Derfor må alle i Danmark kunne tale dansk. Et opdelt samfund er et dårligt samfund. Manglende integration fører til parallelsamfund med afvigende normer. Og god integration er en nødvendighed for et velfungerende samfund, hvor alle spiller efter samme regler. Derfor er det afgørende, at integrationen i de udsatte boligområder styrkes. side 12

13 Eksempler Bydelsmødre skaber integration og netværk for isolerede kvinder Mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund mangler netværk og viden om samfundet og kender ikke deres muligheder, rettigheder og pligter. Bydelsmødre er frivillige kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der bliver uddannet i emner som fx danske samfundsforhold, børneopdragelse, sundhed og kost. Bydelsmødrene besøger kvinder i lokalområdet og taler med dem om de forskellige emner. De bygger bro mellem kvinderne og lokalsamfundet ved at informere om kommunens tilbud, foreningslivet og andre arrangementer. Derudover skaber de netværk og holder sociale arrangementer, hvor de giver deres viden videre til andre kvinder. Gennem det opsøgende arbejde og den viden, der gives videre, gøres der en stor indsats for integrationen af kvinderne. Projekt Modning i Holmbladsgade hjælper unge nydanskere til uddannelse og arbejde Målgruppen for Projekt Modning i Holmbladsgadekvarteret i København er en gruppe unge årige nydanske drenge, som har hængt ud på gaden og med hærværk og kriminalitet har skabt utryghed blandt lokalområdets beboere og professionelle. Aktiviteten indeholder idrætsaktiviteter for de unge i det lokale idrætshus, hjælp til at finde egnet uddannelse, fritidsjob og etablerede fritidsaktiviteter og fastholdelse heri. Drengene får også individuel støtte efter behov, og der arbejdes på at skabe et tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Gennem den lokale tilstedeværelse har Projekt Modning haft succes med at skabe en tillidsfuld kontakt til de unge og motivere dem til at starte uddannelse, job eller fritidsaktivitet. En aktivitet der har skabt resultater for den enkelte unges fremtidsudsigter, og som også har bidraget med en (forebyggende) tryghedsindsats i boligområdet, ved at de unge er startet uddannelse og arbejde. //Nethood I //Nethood-programmet hjælper biblioteker og medborgercentre borgere i udsatte boligområder med deres konkrete it-problemer. Tilbuddet er åbent for alle borgere, der kan komme ind fra gaden og få hjælp til at løse deres individuelle, basale it-vanskeligheder. Hjælpen ydes af bibliotekets medarbejdere, frivillige eller uddannede it-undervisere. De primære formål med //Nethood er: - at stille computere med netadgang til rådighed og styrke borgeres basale it-kompetencer i forhold til job- og informationssøgning, brug af mail, webbank, offentlige services og sociale medier. - at give borgere muligheder for, og evner til, at bruge it i forbindelse med egne kreative udtryk og faglige interesser. - at styrke unges motivation og lyst til samt forudsætninger for at komme i gang med en uddannelse og finde et (fritids)job. //Nethood-projekterne kan udvides med en indsats, der giver deltagerne it-skaberkompetencer og et tilbud med mentorordninger, der skal hjælpe lokale unge med at komme i uddannelse eller arbejde side 13

14 Uddannelse Uddannelsesniveauet blandt beboerne i de udsatte boligområder skal løftes. Uddannelse har afgørende indflydelse på den enkeltes fremtidsmuligheder. Uddannelse øger muligheden for at få beskæftigelse og indkomst. Uddannelse ruster den enkelte til at tage aktivt del i fællesskabet og vores demokrati. Det øger muligheden for at få medbestemmelse og indflydelse. Som samfund har vi brug for, at alle bidrager og tager ansvar for deres eget liv. Gennem uddannelse skal vi fastholde vores velstand og konkurrenceevne i en globaliseret verden. En stor del af beboerne i udsatte boligområder har ikke nogen uddannelse. Der mangler rollemodeller, og de unge har sværere ved at gennemføre en uddannelse eller få et arbejde. Det er med til at forringe deres muligheder i voksenlivet. Statistikken viser, at de dårligst uddannede har ringere sundhed, lavere levealder og den mindste indkomst. Derfor er det vigtigt, at børn og unge får den nødvendige støtte og motivation til at dygtiggøre sig. En relativt stor andel børn og unge i udsatte områder lever i familier med sociale, økonomiske og sproglige vanskeligheder. Derfor er der behov for en tidlig indsats. Stimulering af mindre børns sprog, læselyst og begrebsverden øger børnenes skoleparathed, herunder deres forudsætninger for at lære. Skolebørnene har gavn af relevante fritidstilbud, der kan fremme trivsel, udvikling og læring. Her kan blandt andet hjælp til lektier, som mange forældre har begrænsede forudsætninger for at give, være et værdifuldt tilbud. Velforberedte skoleelever er mere motiverede og har større fagligt udbytte af undervisningen. Samtidig er det vigtigt at etablere og fastholde et godt samarbejde med forældrene, så de støtter op om deres børns skolegang og uddannelse. Der er tendens til, at boligområdernes problemer præger de lokale skolers omdømme og omvendt. Dermed er der risiko for, at den lokale skole fravælges af ressourcestærke familier. Det forstærker den sociale opdeling i samfundet og de udsatte boligområders isolation. Børn fra udsatte familier klarer sig ofte bedre, hvis de går i skole med børn fra velfungerende familier. Skolerne i udsatte boligområder skal derfor styrkes. Her har kommunerne et stort ansvar. Høj faglig kvalitet og et velfungerende skolemiljø skal medvirke til at sikre, at skolerne er attraktive for børn fra alle samfundslag. Nogle steder er det mere realistisk at acceptere opdelingen. Men der kan også skabes rigtig gode resultater på skoler, hvor næsten alle er fx tosprogede, hvis skolen indrettes med udgangspunkt i disse elevers behov. De unge i de udsatte boligområder har ikke altid den nødvendige støtte i hjemmet til at tage det gode og realistiske uddannelsesvalg. Forældre spiller en central rolle for unges uddannelsesvalg, men de har ofte ikke den nødvendige viden om uddannelsesmulighederne. Det er derfor vigtigt med en målrettet vejledningsindsats overfor de unge og for at hæve forældrenes vidensniveau om det danske uddannelsessystem. På ungdomsuddannelserne er det vigtigt at sikre, at eleverne fastholdes. De unge skal samtidig støttes i at tage valg om videre uddannelse ud fra deres evner og interesser. Unge og voksne med ingen eller begrænset uddannelse skal have mulighed for at øge deres kvalifikationer og kompetencer gennem relevant uddannelse og opkvalificering. Det styrker deres muligheder på arbejdsmarkedet, hvor der er øgede krav til den enkeltes viden og kompetencer. Det er afgørende, at den enkelte får støtte og vejledning i at vælge det rette tilbud og gennemføre en uddannelse. side 14

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10 Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

VIDENS INDSAMLING BRANDKADET. Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING BRANDKADET. Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder VIDENS 03 INDSAMLING BRANDKADET Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder 1 1 Boligområdet Askerød i Greve har i perioder været plaget af påsatte brande - her en lastbilbrand i 2009.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Lige muligheder for alle børn og unge

Lige muligheder for alle børn og unge Lige muligheder for alle børn og unge Titel: Udgiver: Sats og layout: Tryk og bogbind: Lige muligheder for alle børn og unge Regeringens strategi til at bekæmpe negativ social arv Socialministeriet Holmens

Læs mere

BA10 - endelig aftale 8. november 2010

BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Socialministeriet BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styrket indsat i ghettoområderne og anvendelsen

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 1 Boligpakken 7000 6000 5000 4000 Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 3000 2000 1000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2 Renoveringer 2.640 mill.kr.

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

//Nethood: Vejledning

//Nethood: Vejledning //Nethood: Vejledning Elektronisk udgave Januar 2013 Udarbejdet af Lisbet Vestergaard, Sophie Bruun og Ann Poulsen Udgivet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Telefon 33 73 33

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Ny tryghed i udsatte boligområder. - Socialdemokraternes og SFs ghettoudspil

Ny tryghed i udsatte boligområder. - Socialdemokraternes og SFs ghettoudspil Ny tryghed i udsatte boligområder - Socialdemokraternes og SFs ghettoudspil Ny tryghed i udsatte boligområder Boligområder hvor beboerne ikke tør færdes. Høj grad af kriminalitet. Unge med stærk asocial

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2009

VIRKSOMHEDSPLAN 2009 SYDØSTJYLLANDS VIRKSOMHEDSPLAN 2009 1. Indledning skal i 2009 løse en række vigtige og store opgaver. Politikredsen skal overordnet set virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet ved at udøve

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Læsø Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere