EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT"

Transkript

1 November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale ved COP21 i Paris. Grundlaget for den aftale bliver de særlige landeplaner, hvor hvert enkelt land beskriver, hvordan de vil nedbringe udledningen. En læsning af planerne for EU, USA, Mexico og Kina indikerer, at dansk eksport af energiteknologier dertil kan fordobles frem mod SENIORCHEFKONSULENT LARS BACH JENSEN, OG KONSULENT MARIE HOLST, FN har sammen med skiftende værtslande holdt årlige klimatopmøder siden 1992, hvor Klimakonventionen kom til verden. København var eksempelvis vært i 2009 under COP15. Klimakonventionen har siden fungeret som en ramme for arbejdet med at nedbringe de globale udled- Fra Klimakonventionen til COP21 i Paris < Kilde: United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC) 1992 Klimakonventionen Der var ingen krav om at sænke CO 2 -udledningen Kyoto-protokollen, KP1. De industrialiserede lande skal sænke CO 2 -udledningen. Ingen krav til udviklingslandene COP15, København, gav ikke en formel ny klimaaftale. Men flere af elementerne fra COP15 er siden taget videre COP18, Qatar, KP2 aftales. Protokollen forlænges frem til 2020, men få industrialiserede lande er med COP21, Paris, hvor landene sigter efter en ny klimaftale med effekt fra 2020.

2 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT DI INDSIGT NOVEMBER 15 SIDE 2 ninger af drivhusgasser, men den indeholder ingen bindende krav til de ca. 200 lande under konventionen. Landene blev derfor i 1997 enige om at udbygge Klimakonventionen med Kyoto-protokollen. Aftalen om Kyoto-protokollen blev indgået i december 1997 på COP3-mødet i den japanske by Kyoto. Som følge af bestemmelserne om, hvor mange lande der herefter skulle ratificere protokollen, trådte den først i kraft over syv år senere i februar Det skete efter, at Rusland som det 55. land ratificerede aftalen. Kyoto-protokollen sætter bindende mål for de industrialiserede landes udledning af drivhusgasser. Udviklingslandene er dog løsere forpligtede end de industrialiserede lande og skal blot iværksætte initiativer, der støtter op om en bæredygtig udvikling. Det giver mulighed for at øge udledningerne ud fra en betragtning om, at disse lande er fattige og skal have mulighed for at øge velstanden. De industrialiserede lande forpligter sig til at skære i udledningen af drivhusgasser Den første del af Kyoto-protokollen strakte sig fra 2008 til De industrialiserede lande forpligtede sig til samlet at reducere deres udledninger af drivhusgasser med gennemsnitligt 5,2 pct. i forhold til niveauet i EU forpligtede sig eksempelvis til at reducere med otte pct. og Japan med seks pct. Internt i EU forpligtede Danmark sig til en reduktion på 21 pct. Det eneste industrialiserede land, som ikke havde forpligtelser om reduktioner under Kyoto-protokollens første periode, var USA, der ellers havde tilsluttet sig, men siden sprang fra. COP18 I DOHA FORLÆNGER KYOTO-PROTOKOLLEN Det lykkedes ikke at sikre en ny formel klimaaftale i forbindelse med COP15 i København i Men i forbindelse med COP17 i Durban, Sydafrika, i 2011 aftalte alle landene under Klimakonventionen, at der skal indgås en helt ny klimaaftale i Paris i år. Paris skal sikre ny klimaaftale En aftale der skal videreføre den internationale klimaindsats efter Aftalen skal forhandles under den såkaldte Durban Platform. I takt med at udløbet for Kyoto-protokollen i 2012 nærmede sig, opstod et pres ikke mindst fra udviklingslandene for at forlænge aftalen til Det skete på COP18 i Doha, Qatar, i december Ifølge den aftale skal landene reducere CO 2 - udledningen med 18 pct. i gennemsnit i 2020 i forhold til 1990.

3 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT DI INDSIGT NOVEMBER 15 SIDE 3 Flere lande tilsluttede sig ikke aftalen, eksempelvis Canada, Rusland, Japan og New Zealand. Derfor er det i realiteten blot EU og enkelte andre lande, der har tilsluttet sig den forlængede aftale. Det betyder også, at aftalen kun bakkes op af lande, der tilsammen står for 15 pct. af de globale udledninger af drivhusgasser. UDLEDNINGEN AF DRIVHUSGASSER HASTIGT PÅ VEJ OP I ØSTEN FN s internationale klimapanels 1 femte rapport om klimaændringerne fra foråret 2015 fastslår, at hvert af de tre seneste årtier har været varmere end noget andet årti siden Den primære grund er ifølge panelet forøgelsen af udledningen af drivhusgasser, der har fundet sted siden industrialiseringen. Og panelet peger på, at en stor del af udviklingen med ekstrem stor sandsynlighed kan tilskrives menneskeskabte aktiviteter. Den større udledning af drivhusgasser øger temperaturen Udledningen af drivhusgasser vokser i Kina Udvikling og fremskrivning af udledningen af drivhusgasser, , henholdsvis 2030 Mio. ton, CO2eq < Resten af verden USA Mexico EU Kina Der er sket en jævn forøgelse af udledningerne af drivhusgasser gennem de seneste to årtier, og denne udvikling ser ud til at fortsætte ifølge tal fra World Ressource Institut og Climate Action Tracker Anm.: Efter Kina og USA (og EU) er Indien, Rusland og Indonesien de største udledere. For udledningen i 2030 er der brugt et medium skøn. Fremskrivningerne er lavet på baggrund af landenes INDC-planer. Da Mexico og Kinas planer ikke er særligt specifikke, er der for disse lande benyttet Climate Action Trackers beregninger som udgangspunkt for disse fremskrivninger. USA s målsætning går til 2025, og fremskrivningen til 2030 er foretaget ved at antage en lineær udvikling fra 2005 til 2025, som antages at fortsætte. Fremskrivningen er forbundet med en del usikkerheder Kilde: World Resources Institute CAIT, INDC-planer, Climate Action Tracker og DI-beregninger 1 FN s klimapanel, IPCC, rådgiver FN om klima og udgiver hver femte år en række videnskabelige rapporter om klodens klimamæssige tilstand.

4 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT DI INDSIGT NOVEMBER 15 SIDE 4 Samtidig er der sket en forskydning af udledningerne i takt med den høje økonomiske vækst i Kina. Det betyder, at EU og USA har faldende andele af de globale totale udledninger. De store vækstøkonomier især i Asien indtager i dag en mere central rolle i verdensøkonomien end i begyndelsen af 1990 erne, hvor de første skridt til en international klimaindsats blev taget. Også udviklingen i jordens befolkning har stor betydning for både ressourceforbruget verden over og miljøpåvirkningen. Særligt i forhold til klimaproblematikken er det nærliggende at knytte udledningen af drivhusgasser til udviklingen i befolkningstallet, fordi de to forhold samlet set mere præcist kan sige noget om et lands relative belastning af klimaet. Økonomisk vækst og stigende befolkningstal fører til øget udledning UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER PR. INDBYGGER VOKSER I KINA I 1990 var der 5,3 milliarder mennesker i verden, og siden er jordens befolkning vokset støt for hvert årti. I 2010 var der 6,9 milliarder mennesker, og i 2030 forventer FN en befolkning på 8,5 milliarder. Kinas udledning pr. indbygger nu større end EU s Udledning pr. indbygger falder men befolkningen vokser Udledning af CO 2 pr. indbygger og udvikling i verdens befolkning, Ton CO2eq Verdensbefolkning, indeks 1990= < Kina EU Mexico USA Resten af verden Verdensbefolkning Anm.: Fremskrivningen af populationen fra 2016 til 2030 stammer fra FN s World Population Prospects, hvor der her er taget udgangspunkt i deres Medium Variant. Udledningen pr. capita er et simpelt forhold mellem populationen og de i denne artikel brugte udledningsværdier Udledningen pr. indbygger i Kina var 7,2 ton i 2014 og oversteg dermed for første gang det tilsvarende tal på 6,8 ton for EU 2. I 2030 vil den tendens forventeligt være endnu tydeligere, hvor udledningen pr. indbygger i Kina vil nærme sig niveauet i USA, som i 2014 var 16,5 ton, og som forventes af falde yderligere frem mod Kilde: World Resources Institute CAIT, INDC planer, Climate Action Tracker og DI-beregninger 2 Ifølge BBC og Global Carbon Project.

5 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT DI INDSIGT NOVEMBER 15 SIDE 5 KLIMAFORBEDRINGER SKAL FORANKRES I LANDEPLANERNE Det er erfaringen fra de tidligere klimaforhandlinger, at store lande som USA og Kina ikke vil forpligte sig på en juridisk bindende aftale i stil med Kyoto-protokollen. Hvor man her aftalte en juridisk forpligtelse ud fra en fælles top-down beslutning, vil en ny aftale bygge på landenes egne indmeldte klimaplaner. De enkelte landes klimaplaner får en nøglerolle En landeplan som formelt kaldes Intended nationally determined contributions (INDC) skal redegøre for et lands klimaindsatser og skal på en målbar og gennemsigtig vis redegøre for en forøgelse af indsatsen i forhold til de nuværende klimamål og -tiltag. EU S KLIMAPLAN VIL REDUCERE UDLEDNINGEN MED 40 PCT. I 2030 EU s energiforsyning har været debatteret intenst de sidste par år. EU er verdens største importør af energi og importerer årligt store mængder brændsler. EU er samtidig en førende region i forhold til anvendelse af vedvarende energi. Gennem det seneste årti har EU været i stand til at øge udbredelsen af vedvarende energi betydeligt. I 2013 udgjorde vedvarende energi 12 pct. af EU s totale brutto energiforbrug. For Danmark var andelen over 20 pct. EU øger andelen af vedvarende energi EU s klimaplan tager afsæt i EU s vedtaget 2030-energi- og klimapolitik. EU vil reducere udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2030 i forhold til En del af EU s 2030-mål omfatter samtidig en øget andel af vedvarende energi på mindst 27 pct. og en styrkelse af energieffektiviteten med mindst 27 pct. i Indsatsen vil få stor betydning for elsektoren. EU-Kommissionen vurderer, at andelen af vedvarende energi i elproduktionen vil forøges fra i dag 21 pct. til 45 pct. i USA VIL SÆNKE CO 2 -UDLEDNINGEN MED KNAP 30 PCT. I 2025 Det amerikanske energimiks bestod i 2011 af 26 pct. naturgas, 8 pct. kernekraft, 20 pct. kul, 36 pct. olie og 9 pct. vedvarende energi. Igennem de seneste år har USA s olie- og gasproduktion været kendetegnet af en betydelig vækst. Det har bidraget til at sænke de amerikanske energipriser og CO 2 -udledningen, ligesom det har haft betydning for prisudviklingen på de internationale energimarkeder. USA vil sænke udledningen af drivhusgasser med pct. i 2025 sammenlignet med I klimaplanen peges der på en række politiske initiativer, der skal sikre opfyldelse af klimamålet. I august offentliggjorde Obama-administrationen en ny plan for elsektoren, Clean Power Plan. USA vil sænke udledningen med en fjerdedel de næste 10 år

6 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT DI INDSIGT NOVEMBER 15 SIDE 6 Planen skal sikre en fordobling af andelen af vedvarende energi i elsektoren fra i dag at være ca. 12 pct. til at blive over 20 pct. i Desuden skal kulteknologierne effektiviseres, og gasturbiner skal udbredes yderligere. Endelig vil energieffektivisering blive styrket. En amerikansk plan for udvikling af elsektoren vil bygge på aftaler mellem den centrale energimyndighed, EPA (Environment Protection Agency) og delstaterne. MEXICO FORDOBLER INDSATSEN FOR VEDVARENDE ENERGI Mexico var det første udviklingsland, der afleverede en klimaplan til FN. Ifølge planen vil Mexico reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med op til 40 pct. afhængig af det konkrete udfald af COP21 i Paris. Som udviklingsland har Mexico ikke fremlagt et absolut mål, men et relativt mål i forhold til, hvordan udledningen ellers ville have udviklet sig. Mexico er verdens 12. største udleder af drivhusgasser og har en energiforsyning domineret af fossile brændsler. Landet er et mellemindkomstland, men er defineret som et udviklingsland i klimaforhandlingerne. Mexico var vært for COP16 i 2010, hvor flere af elementerne i den uformelle aftale fra København blev vedtaget formelt. Landeplanen suppleres også af andre energiinitiativer. Mexico har eksempelvis udarbejdet en omfattende klimaplan i Heraf fremgår blandt andet, at 35 pct. af elektriciteten skal komme fra rene energikilder herunder vedvarende energi i 2024, 40 pct. i 2035 og 50 pct. i Mexico vil have 50 pct. vedvarende energi i stikkontakerne i 2050 Til sammenligning udgjorde andelen af vedvarende energi i elektricitet i pct., heraf 13 pct. fra vandkraft. KINA VIL BREMSE VÆKST I UDLEDNINGEN FRA 2030 Den kinesiske klimaplan sigter på, at Kinas udledning af drivhusgasser topper omkring Desuden fremgår det, at Kina vil udbygge andelen af ikke-fossile energiformer til et niveau på omkring 20 pct. af forbruget i I 2012 var det totale energiforbrug i Kina sammensat af 67 pct. kul, 16 pct. olie, 3 pct. gas, 1 pct. kernekraft og 11 pct. vedvarende energi.

7 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT DI INDSIGT NOVEMBER 15 SIDE 7 Kina er uden sammenligning den mest energiforbrugende og drivhusgasudledende nation i verden. Kina er en folkerig nation med stadig større købekraft, og så er Kina blevet centrum for verdens industriproduktion. Kina har i øvrigt gennem årene ekspanderet energiproduktionen betydeligt. Det gælder alle energiteknologier fra kul over kernekraft til vedvarende energi. Det forventes, at Kina i 2030 vil forøge den ikke-fossile kapacitet (900 GW) med mere end EU og USA. Der vil være tale om udbygning af såvel vindkraft, solkraft som kernekraft 3. Kina har kedelig rekord i udledning af drivhusgasser COP21 OG LANDEPLANERNE KAN BOOSTE EKSPORTEN Den danske eksport af energiteknologi udgør en væsentlig del af den samlede danske eksport. I 2014 var eksporten på knap 75 mia. kr. og udgjorde 12 pct. af den samlede danske vareeksport. Danmark er førende i EU i forhold til denne type vareeksport, og i forbindelse med klimatopmøderne er der en naturlig stor opmærksomhed på de praktiske klimateknologier. Dansk eksport for 75 mia. kr. Eksport af dansk energiteknologi vokser atter Eksport til udvalgte lande og områder, , mia. kr. Mia. kr < Resten af verden EU USA Kina Mexico Anm.: Eksporten er i løbende priser og er ekskl. boreplatforme Kilde: DI Energis eksporttal 3 Ifølge Kinas National Center for Climate Change Strategy and International Cooperation (NCSC).

8 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT DI INDSIGT NOVEMBER 15 SIDE 8 EU s 2030-energi- og klimaplan og den såkaldte Energiunion 4 vil få stor betydning for markedsmulighederne på det vigtige nærmarked i Europa. En fordobling af andelen af vedvarende energi, en styrket indsats i forhold til energieffektivisering og en styrket energiinfrastruktur vil øge markedspotentialet i EU betragteligt. Stigende dansk eksport til EU Den amerikanske præsident Obamas udspil til modernisering af den amerikanske elproduktion vil fordoble andelen af vedvarende energi frem mod Desuden vil opgraderingen på kulområdet, udbredelse af gasturbiner og mere energieffektivitet bidrage til at øge markedspotentialet for danske klimaløsninger. Alle disse initiativer flugter med danske kompetencer og vil kunne drive en yderligere fremgang i eksporten. Ser man alene på målene i den mexicanske energipolitik og klimaplanen, vil markedet for danske klimaløsninger uden tvivl vokse. Det understøttes også af en stadig større åbning for private investeringer i en statsstyret energisektor. Mexico vil eksempelvis fordoble andelen af vedvarende energi, hvor danske virksomheder har store kompetencer. Den samlede kapacitetsudbygning i Kina vil fortsat være betydelig og vil i stigende grad bevæge sig bort fra kul over mod gas, kernekraft og vedvarende energi. Samtidig vil energieffektiviteten også blive forøget i energisektoren og industrien. Det kinesiske marked for eksempelvis vedvarende energi er vanskeligt for eksportører, fordi der ofte foretrækkes kinesisk produceret teknologi og lokal tilstedeværelse. Kina bliver grønnere FAKTA Eksporten af dansk energiteknologi dækker over følgende varegrupper: Teknologier til udnyttelse af vedvarende energi som vindmøller og solenergi. Teknologier der bidrager til bedre udnyttelse af energien som varmepumper og energistyring. Teknologier knyttet til fossile brændsler som produktionsteknologi og transmission af el. 4 Energiunionen blev fremlagt af EU-Kommissionen den 25. februar 2015 og har til formål at styrke EU s forsyningssikkerhed samt sikre gennemførsel af EU s 2030-energi- og klimapolitik.

9 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT DI INDSIGT NOVEMBER 15 SIDE 9 Samlet set tegner der sig et billede af, at den danske eksport af energi- og klimaløsninger til EU, USA, Mexico og Kina vil kunne vokse fra et niveau i 2014 på knap 60 mia. kr. til et niveau på ca mia. kr. i 2030 (i 2014-priser) 5. I dag udgør eksporten til disse markeder godt 75 pct. af den samlede eksport. Klimaplaner er godt nyt for dansk eksport Stort potentiale for eksport af energi- og klimateknologi, mia. kr. Land 2014 mia. kr mia. kr. EU 50,8 100 USA 3, Mexico 0,9 2 3 Kina 2,7 6 9 I alt 57, < Anm.: Tallet for 2030 afrundes til mia. kr. efter skøn Kilde: DI Energis eksporttal og DI-beregninger Klimaplanerne hviler på nationale mål og initiativer, der er i landets egen interesse. En klimaaftale i Paris vil konsolidere sikkerheden i tallene og vil kunne øge potentialet, idet markederne vil blive mindre risikofyldte. Gennemgangen af landeplanerne viser, at der er et fremtidigt voksende markedspotentiale for energi- og klimaløsninger, hvor danske virksomheder allerede i dag står stærkt. Det estimat, der peges på i denne analyse, viser, hvor stor eksporten kan blive, såfremt initiativerne bliver gennemført, og danske virksomheders konkurrenceevne og markedsandele fastholdes. Milliard gevinst for danske virksomheder Konklusionen er således, at landeplanerne og en kommende klimaaftale vil kunne få en direkte afledt positiv effekt på den danske eksport af energiteknologi. Såfremt forhandlingerne går godt, vil det også kunne udløse flere initiativer i de øvrige lande. Skønnet kan derfor vise sig at være i underkanten af den samlede effekt. 5 Forventningen til eksporten af energiteknologi er baseret på egne fremskrivninger med udgangspunkt i den nuværende eksport sammenholdt med forventninger, landeplaner og klimastrategier for For USA er der anvendt et gennemsnit for de sidste 10 år til at udregne den forventede vækst, da eksporten har været præget af stor volatilitet.

10 > DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD KØBENHAVN V TLF. : DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til en bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på dibusiness.dk

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi Eksportordningen Energistyrelsen samarbejder med Tyskland, USA og Storbritannien om eksport af grøn energiteknologi International efterspørgsel af grønne

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Ny branche ser lyst på vækst

Ny branche ser lyst på vækst Vækstbarometer 2012 November 2012 Branchefællesskab for Intelligent Energi Ny branche ser lyst på vækst En ny undersøgelse blandt medlemmerne i Branchefælleskab for Intelligent Energi viser, at medlemmerne

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

VELKOMMEN TIL DI ENERGI

VELKOMMEN TIL DI ENERGI VELKOMMEN TIL DI ENERGI ENERGISEKTOREN GENNEM 40 ÅR ENERGIBRANCHENS UDVIKLING DANMARK SOM FØRENDE LAND ENERGIBRANCHENS FREMTID ENERGISEKTOREN GENNEM 40 ÅR ENERGIBRANCHENS UDVIKLING DANMARK SOM FØRENDE

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet? Magnus Gottlieb, Dansk Energi EU: med- eller modspiller på energiområdet? Dansk Energi Organiserer Danmarks energiselskaber Danmark og EU i verden Internationale trends og COP21 EU s energiog klimapolitik

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dansk energiteknologi en eksportsucces mod nye mål for 2030

Dansk energiteknologi en eksportsucces mod nye mål for 2030 Hans Peter Slente Energikonference 2017 24. april 17 Dansk energiteknologi en eksportsucces mod nye mål for 2030 Chefkonsulent Hans Peter Slente DI Energi Energiindustriens beskæftigede i Danmark Antal

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere