Antal husstande og beboere: husstande og beboere.

Transkript

1 Notat Emne Til Kopi til Integrationsministeriet Den 31. marts 2011 Baggrund om området. Projektet omfatter det almene boligområde Viby Syd, der består af Rosenhøj (Boligselskabet Århus Omegn), Kjærslund og Søndervangen (Viby Andelsboligforening), svarende til Socialministeriets afgrænsning af området i forbindelse med kombineret udlejningslisten. Viby Syd er Danmarks 10. største udsatte boligområde. Målt på de væsentligste kriterier for udsathed, kan området pr. 31/ beskrives således: Antal husstande og beboere: husstande og beboere. Beskæftigelse: 38,7 % af de voksne var, i gennemsnit henover det foregående år, uden for arbejdsmarkedet (målt efter Socialministeriets definition herfor). Etnicitet: 55,8 % af beboerne havde en ikke-vestlig herkomst. 80,3 % af de 10 til 17-årige børn og unge beboere havde en ikke-vestlig herkomst. Ungdomskriminalitet: 4,9 % af de 10 til 17-årige blev sigtet for kriminelle forhold (82 % af de sigtede var drenge) og der blev rejst 85 sigtelser overfor disse 28 børn og unge, hvilket betyder problemer med gentagelseskriminalitet. Børn og unge med ikke-vestlig herkomst stod for 79 % af de kriminalitetssigtede og 82,4 % af antallet af sigtelser. Hærværk og indbrud/forsøg på indbrud: 6,9 % af husstandene havde, målt over det foregående år, været udsat for hærværk/indbruds/indbrudsforsøg (inkl. hændelser på fællesarealer). Aarhus Kommune Grøndalsvej Viby J Sagsnummer: Sagsbehandler: Sif Daugberg Kirk Telefon: Telefon direkte: Telefax: Fraflytning: 12,3 % af husstandene blev, målt over det foregående år, fraflyttet. Mål, midler og ansvarsfordeling. HotSpot i Viby Syd er det første initiativ i Aarhus Kommune, hvor en egentlig HotSpot-indsats iværksættes samtidigt og fokuseret. HotSpot Viby Syd er organiseret i s nyetablerede HotSpotcenter og erfaringerne fra projektet vil derfor danne grundlag for en generel Aarhus-model for HotSpot indsatser i byens øvrige udsatte boligområder. I Viby Syd er der gang i en masse positive tiltag ift. helhedsplanen, hvor bl.a. Landsbyggefonden har bevilliget midler til flere indsatser i området. Vi har derfor fra s side valgt at fokusere på indsatser, der supplerer disse tiltag og samtidig afspejler vores orga- Side 1 af 12

2 nisatoriske forankring i hvilket betyder fokus på de mest udsatte. Målgruppe og mål Projektets primære målgruppe er 10 til 17-årige kriminalitetstruede og uroskabende børn og unge i boligområdet. Sagt på en anden måde; individuelle unge bosiddende i området, der laver kriminalitet samt unge, der skaber uro/kriminalitet i området herunder udfrakommende unge. Målet er på lang sigt at medvirke til: øget tryghed i boligområdet. fald i kriminalitet og hærværk i boligområdet. fald i skolefraværet blandt boligområdets børn og unge. Indsatser Den overordnede arbejdsmetode er empowerment og revitalisering af civilsamfundet samt kriminalitetsforebyggende arbejde. Konkret indeholder projektet fire overordnede indsatser: 1. Beredskab. 2. Gadeplansindsats. 3. Mægling og samfundstjeneste. 4. Indsats overfor traumatiserede. Ad. 1 Beredskab. Idéen om beredskab er inspireret af Gellerup, hvor man i de sidste ti år har opbygget et sådant. Det handler om at få mobiliseret lokale beboere og borgere fra civilsamfundet til at indgå i en foregribende 1 indsats på gadeplan, hvor de skal være til stede og i dialog med de unge. Erfaringerne er bl.a., at det kan have en positiv og neddæmpende effekt på de unges adfærd, når de bliver konfronteret af andre borgere (og dermed ikke kommunale ansatte), som kender dem privat fra boligområdet. Beredskabet skal inddrages med omtanke i situationer, hvor der er optræk til uro, ligesom indsatsen skal forgå i tæt koordineret samarbejde med de øvrige aktører herunder gadeplansmedarbejdere og Politi. Beredskabet kan bestå af beboere, unge med brugerbaggrund, foreninger m.fl. Beredskabet skal med tiden bestå af ca. 25 personer. Ung for unge (UTUS) bliver forhåbentligt en del af beredskabet, da det kan motivere unge til at indgå i løsningerne på problemerne på en konstruktiv måde og de dermed kan få en oplevelse af, at der er brug for dem. Målet er at skabe mere tryghed, mindre uro og kriminalitet i området. Give borgerne en fornemmelse af at tage magten tilbage, have et medansvar for løsning af problemer og bevarelse af den gode stemning i området. Ad. 2 Gadeplansindsats. 1 Begrebet foregribende refererer til den forebyggelsesforståelse, der bruges i Aarhus Kommune og er baseret på en udvikling af kriminolog Flemming Balvigs forebyggelsestrekant (se vedhæftede bilag). Side 2 af 12

3 Gadeplansteamet vil bestå af en koordinator og to gadeplansmedarbejdere. Teamet skal primært have fokus på individuelle eller grupper af kriminalitetstruede og uroskabende unge under 18 år (såkaldte røde unge jf. forebyggelsestrekanten). Medarbejderne skal etablere kontakt til og hjælpe disse unge. Medarbejderne skal derfor indgå i samarbejde med de unges forældre samt de øvrige kommunale aktører, der er i berøring med de(n) unge. Indsatsen er ikke en foranstaltning, men et frivilligt tilbud, der dog skal udvikle metoder til at understøtte myndighedsbeslutninger og eventuelle foranstaltninger. Vi skal derfor have lavet en samarbejdsaftale med Familiecentret, som løbende kan justeres i takt med, at vi bliver klogere på indholdet. På samme måde skal vi indtænke samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningens UUvejledere og Ungdomscentrets foranstaltninger. Gadeplansmedarbejderne skal også rent forebyggende være på gaden på tidspunkter, hvor gaden typisk er overladt til de unge, hvilket ofte vil sige aftner og weekender. Kommunens Børn og unge magistrat har på nuværende tidspunkt to opsøgende medarbejdere, som opererer i området. Selvom deres målgruppe er de grønne/gule unge, vil det være svært at skelne målgrupperne fra hinanden på gaden. Så vi har lavet en samarbejdsaftale og afholder løbende koordinerende møder, så vi sikrer, at de to indsatser supplerer hinanden i området. Gadeplansteamet skal desuden arrangere aktiviteter for enkelte og grupper af unge. Hvilke aktiviteter der arrangeres vil være afhængigt af opgaven. Ift. individuelle indsatser benyttes aktiviteterne primært som relationsopbyggende aktiviteter, men også som brobyggende aktiviteter. Ift. grupper vil det være afgørende, at vi ikke etablerer parallelle eller konkurrerende tilbud for de unge ift. normalområdets tilbud, men supplerende og brobyggende aktiviteter. Disse aktiviteter vil derfor også ofte sættes i værk i samarbejde med allerede eksisterende tilbud i området, fx fælles aktiviteter med den lokale ungdomsklub m.h.p. at brobygge de unge til normalområdets tilbud. Det kan også være aktiviteter, der iværksættes ad hoc - fx en fodboldkamp eller biograftur en aften, hvor de øvrige tilbud er lukkede og de unge keder sig i området. Så det har dels til formål at være sammen med de unge som gruppe for at lære dem at kende og dels tilbyde konstruktive aktiviteter, der kan understøtte, at de ikke laver ballade. Målet er, at gadeplansindsatsen skal skabe tryghed og mindske kriminalitet ved synlig tilstedeværelse på gadeplan, brobygge målgruppen til uddannelse/beskæftigelse og organiserede fritidstilbud o.a. samt hjælpe med at nedbringe den enkeltes ulovlige skolefravær og kriminalitet. Ad. 3 Mægling og samfundstjeneste. I første omgang skal gadeplansteamet uddannes til at være mæglere. Uddannelsen kommer til at bestå af et undervisningsforløb, der tilbydes udvalgte medarbejdere fra HotSpot og SSP-samarbejdet. Derudover skal andre centrale aktører fra lokalområdet også uddannes. Det er tanken, at der i opbygges et korps af mæglere med forskellige specialiseringer, fx æresrelaterede- eller generationskonflikter, som hele byen kan trække på. Dette betyder, at gadeplans- Side 3 af 12

4 medarbejderne fra Viby Syd, vil kunne benyttes i andre dele af byen til konkrete mæglingssager. Ligesom andre mæglere kan benyttes i Viby Syd. Det er tanken, at mæglerne skal have en foregribende eller indgribende effekt. Fx kan man mægle ift. konflikter i hjemmet, så en anbringelse forhindres eller i skolen, så bortvisninger forhindres. Behovet for en mæglingsindsats kan dermed komme mange steder fra. Der vil blive registreret, hvor ofte der rekvireres og foretages mæglingsforløb. Samfundstjeneste (restorative justice = genoprettende retfærdighed) er en forlængelse af mægling eller et alternativ. Inspirationen er hentet fra England, hvor man har haft gode erfaringer med det. Metoden vil blive udviklet i samarbejde med YOT-teamet 2 i Vest, da de også er i gang med at udvikle metoder herfor. Der skal være en umiddelbar konsekvens for den unge, ligesom de øvrige beboere kan se, at der gribes ind. Princippet er, at den unge kan tilbydes at udbedre en påført skade - typisk hærværk eller graffiti. Motivationen for den unge kan være, at den unges gode vilje dels kan have en positiv virkning ift. en evt. strafudmåling og dels at den unge kan blive tilgivet for sin gerning af lokalsamfundet, der således har oplevet genoprettende retfærdighed. Målet er at foregribe afvigende adfærd og skabe tryghed via mindskning af konflikter mellem de unge og deres omgivelser, hvilket formentligt også kan have en positiv effekt på den unges skolefravær og kriminalitet i øvrigt. Ad. 4 Indsats overfor traumatiserede. Der er mange børn i området, som er mere eller mindre direkte berørt af traumatisering. Indsatsen har derfor to fokus. Dels skal de professionelle, som møder børnene i det daglige undervises i at arbejde med traumatiserede. Dels skal børnene modtage psykoeducativ undervisning omkring at være barn af traumatiserede forældre. Målet er at skabe øget viden om traumatisering, som kan medvirke til at forebygge og neddæmpe konflikter og dermed have en positiv effekt på de unges skolefravær og kriminalitet. Udover de fire nævnte indsatser overvejer projektet mulighed for at koble en HotSpot-erhverv indsats på. Denne indsats er pt. under udvikling og det er derfor endnu uklart, hvor meget vi kan forvente heraf i HotSpot Viby Syd. Men tanken er, at indsatsen kan være med til at skabe en meningsfuld fritidsbeskæftigelse for de unge. Udover at hjælpe lokale unge med at få et fritidsjob, skal der være et tæt samarbejde med lokale erhvervsdrivende, som kan opleve en forebyggende effekt ved at have lokale unge ansatte. Der kan arbejdes med po- 2 YOT står for "Youth Offending Team", som består af et tværfagligt team. Ideen er at tilvejebringe en helhedsvurdering af og helhedsorienteret indsats i forhold til unge lovovertrædere. Side 4 af 12

5 intsystem, fritidsjob og karriereforløb, så der bliver et alternativt statussystem ift. fx bande-lignende kulturer. Det er hermed ønsket at skabe en modkultur, så de unge får noget andet at aspirere imod. Målet er at understøtte en erhvervsrettet fremtid for de unge. Organisering og inddragelse af relevante aktører. Projektet er som nævnt forankret i HotSpotCentret i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. blev etableret i forbindelse med omorganisering af pr. 1.juli 2010 og er bydækkende på linje med de øvrige myndigheds- og foranstaltningscentre i søjlen Familie, børn og unge. Projektlederen refererer direkte til HotSpotchefen. Familier, børn og unge Familiecentret (myndighed) Handicapcentret (myndighed) Børnecentret (foranstaltning) Ungdomscentret (foranstaltning) Formålet med arbejdet i er via vejledning, rådgivning og forebyggende arbejde at afhjælpe sociale problemer og samtidig gøre det på en sådan måde, at sammenhængskraften revitaliseres ved at der skabes empowerment af beboerne i de udsatte boligområder, således at civilsamfundet i højere grad bliver selvhjulpne. arbejder altså fra statssfæren ind i civilsamfundet og markedet for at nedbryde grænserne herimellem og flytte den socialfaglige indsats ud i lokalsamfundene for at modvirke erosionen af sammenhængskraften og dannelse af parallelsamfund i de udsatte boligområder. Målet er, at de udsatte boligområder udvikler sig til at være attraktive bydele, der er bæredygtige og trygge for beboerne at bo i. består af: Lokale samarbejdsorganisationer i de udsatte boligområder. Beredskaber i Gellerup, Bispehaven og Viby Syd. Bydækkende mægling overfor nabo-, generations-, familie- og æresrelaterede konflikter. Bydækkende formidling og undervisning, med særligt fokus på traumatiserede i Gellerup og Viby Syd. Samfundstjeneste i Viby Syd. Unge for unge indsatser i Gellerup, Bispehaven og Trige. Kontaktstedet i Gellerup. Bydækkende gadeplansarbejde og opsøgende arbejde, samt særlige indsatser i Gellerup, Herredsvang, Bispehaven, Viby Syd og midtbyen. Side 5 af 12

6 Vejledning i Folkeinformation i Gellerup, Herredsvang og Viby Syd. Taskforce Til projektet er der tilknyttet en taskforce, som varetager den overordnede projektstyring. Taskforcen udgøres af den eksisterende Koordinationsgruppe for Viby Syd, der består af lokale chefrepræsentanter fra Socialforvaltning, Børn og ungeforvaltning (herunder SSPsamarbejdet), Politi og boligforeninger. Derudover skal der udpeges repræsentanter fra det lokale erhvervsliv til at indgå i taskforcen. Taskforcen har samme organisatoriske reference, som Koordinationsgruppen - dvs. til Styregruppen for udsatte bydele (niveau under direktørgruppen, der er højeste administrative niveau). Øvrigt samarbejde i Viby Syd Under Koordinationsgruppen i Viby Syd er der en Driftsgruppe samt en Idé- og udviklingsgruppe, hvor projektet også er repræsenteret. Grupperne har overordnet til opgave at sikre sammenhæng og fremdrift i indsatser lokalt i Viby Syd. Styregruppen for udsatte bydele Koordinationsgruppen i Viby Syd taskforce Driftsgruppen Ide- og udviklingsgruppen Det tværgående områdesamarbejde og Lokalråd. Projektet indgår også i det eksisterende samarbejde omkring opsøgende arbejde under Det Tværgående Områdesamarbejde (DTO) og Lokalråd Aarhus (se bilag for organisationsdiagram). Her sidder projektlederen i Koordinationsgruppen bag opsøgende forum, som desuden består af lederen af SSP, lederen af Politiets forebyggelsessektion, kommunens rusmiddelkoordinator, projektlederen fra HotSpots gadeplansindsats i Vest samt en repræsentant for Børn og unges Fritidsog Ungdomsskoleledere (FU), der har i alt 14 opsøgende medarbejdere. Gruppens opgave er at sikre koordinering af konkrete indsatser i kommunen samt medvirke til udvikling af det opsøgende arbejde. Projektets koordinator deltager i månedlige NETOPS-møder 3 i det opsøgende forum, som består af samtlige kommunale opsøgende og gadeplansmedarbejdere (på børne- og ungeområdet) samt Politiets Forebyggelsessektion. Møderne benyttes til at skabe et fælles bydækkende overblik og metodeudvikling. 3 NETOPS = Netværk for opsøgende. Side 6 af 12

7 Lokalt deltager projektets koordinator også i det såkaldte 115- møde 4 under DTO, hvor kriminalitetstruede unge drøftes blandt repræsentanter fra hhv. Socialforvaltning, Børn og unge samt Politi. Dette mødeforum er centralt i afdækningen af hvilke konkrete grupper og individuelle unge projektet skal rette sin opmærksomhed imod. Forandringsteori, nulpunktsmåling, midtvejsevaluering og evaluering. I Aarhus Kommune arbejdes der pt. på at udvikle et system, kaldet BoSocData, som skal generere størstedelen af de data, projektet endeligt vil blive målt på. Programmet er endnu ikke færdigprogrammeret, hvorfor nulpunktsmålingen tager udgangspunkt i juli 2010-tal og derfor vil blive opdateret, så snart tallene fra december 2010 og bagud er færdigprogrammeret. Det er allerede nu muligt at trække tal ift. fraflytningsfrekvens, beskæftigelsesstatus på de fraflyttede samt antal hærværkshændelser, hvilket bl.a. udgør indikatorerne for øget tryghed. Hertil kommer tal fra boligforeningerne Århus Omegn (Rosenhøj) og Alboa (Søndervangen og Kjærslund) vedr. beboerklager - i form af husordenovertrædelser. 5 Århus Omegn leverer også anvendt beløb til udbedring af hærværk og graffiti, hvilket Alboa ikke opgør på en måde, så vi kan få disse tal. Fra BoSocData kan vi også trække kriminalitetstal for målgruppen. Både generelt for området samt specifikt for de enkelte unge, vi får individuelle indsatser på. I løbet af 2011 forventer vi, at BoSocData kan levere data ift. folkeskoleelevernes ulovlige skolefravær samt status på studerende fra ungdomsuddannelserne. Dette vil derfor ikke fremgå af nulpunktsmålingen, men vil blive eftersendt, når vi har de pågældende data. Eftersom flere af vores indsatser (beredskab, mægling og indsats overfor taumatiserede) er tænkt som bydækkende indsatser i, vil det være projektledere og koordinatorer fra disse indsatser, som skal bidrage med data og kvalitative erfaringer i forbindelser med både midtvejsevaluering og slutevaluering. Til midtvejsevalueringen har vi af eksterne valgt efter aftale med Boligforeningerne at pege på afdelingsformænd, idet Boligforeningens nuværende boligsociale medarbejder er nyansat. Men måske dette vil blive ændret, når vi når dertil. Dokumentation. Nedenstående redegør for, hvordan vi konkret vil indsamle de data, der skal benyttes til det løbende overblik og justering af indsatser mødet refererer til Retsplejelovens 115, som giver de nævnte instanser hjemmel til at drøfte personfølsomme oplysninger i et kriminalitetsforebyggende perspektiv. 5 Alboa har ikke opgjort dette hidtil, men har indvilliget i at opgøre det i projektperioden, hvorfor der ikke vil være tal herpå i nulpunktsmålingen. Side 7 af 12

8 samt indgå i dokumentationen til Integrationsministeriet (se Dokumentationsplan sidst i handleplanen). Beredskab (udvikles i samarbejde med øvrige beredskaber i HotSpot): Beskrivelse af hvordan beredskabet er bygget op. Antal deltagere i beredskabet. Antal gange på gaden. Beskrivelse af hvilke opgaver beredskabet er anvendt. Gadeplansindsats: Fikspunktskema udfyldes altid, når man har været på gaden (med tidspunkter ud for fikspunkterne). Runderingsskema udfyldes, hvis man har set noget bekymrende, handlet på noget el.lign. Den logiske model benyttes, hvis vi planlægger et særligt fokusområde. Alt samles i en månedlig statusrapport til NETOPS. Gruppeaktiviteter: Den logiske model til planlægning af gruppeindsatser. Beskrivelse af de enkelte aktiviteter. Budget for gruppeaktiviteter. Individuelle indsatser: Henvendelsesskema udfyldes altid ved henvendelser. Registreringsskema udfyldes ved opstart og afslutning af indsats. Samtykke indhentes før/under indsats. Mægling (udvikles bydækkende for HotSpot): Antal af forløb Typer af konflikter. Hvad kom der ud af det? Samfundstjeneste: Antal unge i forløb. Hvorfor i forløb? Hvor foregår forløbet? Generel dokumentation: Der laves kvartalsvis statusrapport på samtlige indsatser op til møder i taskforcen. Forankring. vil udarbejde en udførlig plan for den organisatoriske og finansielle forankring af indsatserne efter projektfasens ophør. Med Byrådets beslutning om etablering af et særskilt HotSpotcenter, er der sendt et kraftigt signal om, at HotSpot-tilgangen er en varig tilgang til den sociale indsats i de udsatte boligområder. Konkret hvor og hvordan forankringen sker, er endnu ikke fastlagt. De konkrete indsatser i projektet er udformet sådan, at de videreudvikler og styrker den eksisterende viden og arbejdsmetode i det sociale ar- Side 8 af 12

9 bejde i de udsatte boligområder; heri ligger også en væsentlig forankring og videreførelse af erfaringerne fra projektet. Endelig afhænger en egentlig videreførelse af en konkret HotSpotindsats i Viby Syd også af udviklingen i Viby Syd, idet ressourcerne og indsatsen prioriteres derhen, hvor der er mest brug for dem. Side 9 af 12

10 Dokumentationsplan for HotSpot i Aarhus Præstationer Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Beredskabet er etableret. Antal frivillige i beredskabet. Koordinator. Medarbejdere uddannes til mæglere. Antal mægleruddannede medarbejdere. Projektleder /Simon El-Zeinab. Undervisningskorps ift. traumatiserede er etableret. Korps af undervisere sammensat og uddannet. Karen Ullerup. Kortsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Beboere i området kan se, at der tages hånd om problemerne og har mulighed for at indgå i løsningen af problemerne. Antal gange beredskabet er på gaden. Beskrivelse af hvornår beredskabet inddrages til hvilke typer af opgaver. Koordinator. De unge har ikke det lokale offentlige rum for sig selv. Antal gadevagter pr. måned. Koordinator. Der iværksættes fritidsaktiviteter for udvalgte grupper ved behov. Antal iværksatte gruppeaktiviteter. Koordinator. Der bliver støttet op om den plan, der er blevet lagt for den enkelte unge. Antal unge der arbejdes med og type af opgave. Koordinator. Beboerne får hjælp til at løse utryghedsskabende konflikter. Antal mæglingsforløb. Koordinator/ Simon El-Zeinab De unge oplever, at deres handlinger kan have konse- Antal unge, der udfører samfundstjeneste (herunder på Koordinator. Side 10 af 12

11 kvenser og at de kan få hjælp til at udbedre skaden. baggrund af hvad samt hvor). De professionelle får øget viden om traumatiserede. Antal professionelle, som gennemgår undervisningsforløbet. Karen Ullerup Børnene får øget viden om traumatisering. Antal børn, som gennemgår undervisningsforløbet. Karen Ullerup Effekter på mellemlang sigt Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Der ses en positiv adfærdsændring hos de unge. Bliver ikke målt direkte, men skulle gerne have indvirkning på vores langsigtede mål. Evt. kvalitativt ved Midtvejsevalueringen. Konflikterne bliver ikke så store pga. tidlig mæglingsindsats. Typer af konflikter. Koordinator/ Simon El-Zeinab. Mindre hærværk. Antal hærværks- og graffitihændelser (evt. opdelt på hærværk og indbrud). BoSocData. Beboerne oplever at få genoprettet deres retfærdighedsfølelse. Bliver ikke målt direkte, men skulle gerne have indvirkning på vores langsigtede mål. Evt. kvalitativt ved Midtvejsevalueringen. Koordinator/ projektleder. De professionelle bliver bedre til at vurdere og arbejde med problemer forårsaget af traumatisering. Bliver ikke målt direkte, men skulle gerne have indvirkning på vores langsigtede mål. Evt. kvalitativt ved Midtvejsevalueringen. Børnene bliver bedre til at mestre deres situation. Bliver ikke målt direkte, men skulle gerne have indvirkning på vores langsigtede mål. Evt. kvalitativt ved Midtvejsevalueringen. Side 11 af 12

12 Langsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Fald i skolefraværet for unge bosat i området Skolefravær for folkeskoleelever samt status på elever fra ungdomsuddannelser. Og både for hele gruppen af unge og for den specifikke gruppe, som gadeplansmedarbejderne har arbejdet med. Der skal dog tages forbehold for opgørelsen, da de to indikatorer endnu ikke er indarbejdet i BoSocdata. Dette forventes i løbet af Nulpunktsmåling forventes herefter foretaget, dog på samme måletidspunkt som nulpunktsmålingen. BoSocData. Færre kriminalitetssigtede unge i området. Antal sigtede unge. BoSocData. Øget tryghed. Beboerklager (evt. opgjort tematisk). Boligforeningerne Århus Omegn og Alboa. Øget tryghed. Antal fraflytninger (målt i beboere). BoSocData. Øget tryghed. Beskæftigelsesfrekvens/- status hos de fraflyttede. BoSocData. Mulige informanter til midtvejsevalueringen: Boligforeningen Alboa: Birger V. Jensen (afdelingsformand i Kjærslund) og Ole Pedersen (afdelingsformand i Søndervangen). Boligforeningen Århus Omegn: Arne Danmann (lokalinspektør i Rosenhøj) eller Karina Qvorning (boligsocial medarbejder i Rosenhøj). Side 12 af 12

13 SSP AARHUS! "! " " # "! $!! % & % ' ( # % ) * + +,! # ' -. %, / YDELSER, VIDEN, KOMPETENCER, TEMAER STYREGRUPPE FOR DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE OG LOKALRÅD AARHUS SSP Børn og Unge-chef, Socialchef, Beskæftigelseschef, leder af Lokalpoliti Aarhus! # DTO CENTRUM Område møde Område 1 Område 2 BØRN OG UNGES OMRÅDER OG SOCIALDISTRIKTER DTO NORD Område 3-6 Skoler, klubber, institutioner, særligt udsatte boligområder Opsøgende Forum og Netops 115-møder kommunedækkende og ad hoc 115-møde Socialdistrikt Nord 115-møde Socialdistrikt Syd Mødelederforum 115 DTO SYD Område 7-10 T:\Udsatte Børn & Unge\ssp fællesmappe\a Modeller fælles\model for SSP Aarhus.doc DTO VEST Område møde Tilst Gellerup Bispehaven PARTNERE Børn og Unge Områdechefer Fritids- og Ungdomsskoleledere Skoleledere Klubledere Institutionsledere SSP-kontaktpersoner Sociale Forhold og Beskæftigelse Familiekontorer Områdekoordinatorer Kriminalitetsrådgivere Ungdommens Uddannelsesvejledning HotSpotcenter Borgmesterens Afdeling Byens Natteliv Østjyllands Politi Forebyggelse Aarhus Kriminalpræventiv Sektion SSP-Samrådet Ungdomsringen SSP Østjylland Storby SSP Det Kriminalpræventive Råd Den frivillige sektor Boligsocialt arbejde Natteravne Og mange flere

14 Forebyggelsestrekant Beskyttende faktorer Uddannelse Trivsel Robusthed Forældreinvolvering Venskaber Medborgerskab Risikofaktorer Social ulighed Psykiatriske lidelser - herunder ADHD Belastende begivenheder Forebyggende Generel De der kan selv Foregribende Specifik De der skal have støtte Indgribende Individ De der skal have hjælp Mistrivsel Stress Familiemæssige forhold - herunder vold, psykisk sygdom, PTSD og alkoholproblemer PTSD-ramte

15