Evaluering. Exploring Bullying in Schools
|
|
- Adam Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering NOVEMBER 2012 exbus Exploring Bullying in Schools
2 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resumé Baggrund Aktiviteter Om evalueringen... 6 Er projektet gennemført som planlagt? Hvilke resultater er der skabt i projektet? Hvilken effekt har projektet haft? Hvilken læring kan uddrages? Konklusion Introduktion Baggrund Formål Projektets aktiviteter Faktuelle oplysninger Evalueringens gennemførelse Fokus for evalueringen Metoder Desk studiet Interview Rapport Begrænsninger ved evalueringen Er projektet gennemført som planlagt? Er projektet gennemført i overensstemmelse med ansøgningen? Er ansøgningen fulgt? Hvordan var projektets organisering? Var samarbejde med TrygFonden i løbet af projektet tilfredsstillende? Hvilke resultater er der skabt i projektet? Blev projektets formål opfyldt? Blev projektet en succes? Opstod der uventede sideeffekter? I hvilket omfang er projektets resultater og erfaringer formidlet? Hvilken effekt har projektet haft? På hvilke måder har projektet skabt effekt? Er der en national strategi på området? Er der Internationale guidelines? Er resultaterne publiceret og formidlet? Har der været forhindringer i forhold til formidlingen? exbus Exploring Bullying in Schools 3
3 Indhold 7 Hvilken læring kan uddrages fra projektet? Hvad var den vigtigste læring ved gennemførelse af projektet? Har projektet efterladt langvarige spor? Kræves der støtte for at fortsætte projektet? Bilag 1 Interview guide: Bilag 2 Referat af interview Bilag 3 Empirisk materiale Bilag 4 Publikationer og formidling exbus Exploring Bullying in Schools
4 Kapitel 1 Resumé Resumé Donationsmodtager: Dorte Marie Søndergaard, Professor, Danmarks Pæda gogiske Universitetsskole, senere Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Projekt: exbus (Exploring Bullying in School) (journalnummer ). Forskningsprojekt. Formål: at undersøge mobningens tilblivelsesprocesser og væsen. Tildelt beløb: kr. Projektperiode: Fokusområde: Muligheder for alle Baggrund Undersøgelser peger på alvorlige tryghedsproblemer for en stor del af de danske skolebørn. De mobbede børn rammes direkte i forhold til deres lærings- og udviklingsmuligheder. Undersøgelser viser, at 11 % i 2002 blev mobbet i Danmark. Til sammenligning var der i 2002 knap 6 % af svenske skolebørn, der blev mobbet. Der eksisterede mange kvantitative og kvalitative nationale undersøgelser, men der var før igangsættelsen af exbus i 2007 en slående mangel på forskning om mobning i Danmark. Der var mange handleplaner mod mobning, men der var et behov for forskningsmæssig kvalificering af indsatsens retning og redskaber. Overordnet manglede der er en mere omfattende, målrettet og kvalificeret forskning i fænomenet mobning i Danmark. Det var vigtigt at undersøge mobning fra mange forskellige indfaldsvinkler, da der er tale om et meget komplekst fænomen. Aktiviteter Delmålene for exbus var: 1. At etablere forskning i dansk kontekst 2. At etablere en mere kompleks type af forskning 3. At imødekomme behov for kundskab på et endnu ikke eller kun svagt udforsket felt. Ambitionen var at skabe internationalt banebrydende viden, der overskrider enkeltdisciplinære forklaringsformer. Ifølge Projektbeskrivelsen skulle de overordnede mål realiseres gennem en række delprojekter: exbus Exploring Bullying in Schools 5
5 Kapitel 1 Resumé Projektet bygges på empirisk forskning i: mobbende og mobbede børns subjektivering og brug af film, spil, og hverdagsdiskurser i etableringen af social orden, moral og gensidig kategorisering digital mobning: mobiltelefoners og internets betydning og anvendelse i mobbepraksis blandt børn mobningens konsekvenser: livsbaner og erfaringsspor hos voksne med mobbeerfaringer voksnes, forældre og læreres funktion i forhold til mobbehandlinger mobningens rammebetingelser: institutionsforhold, fysiske og organisatoriske rammer for skoleliv karakteriseret af mobning kvantitativ kortlægning og analyse af mobningens art, udbredelse og konsekvenser. Forskningen perspektiveres af: et filosofisk studium i relationen mellem den store og den lille ondskab. Projektteamet var således sammensat af forskere inden for psykologi, pædagogik, uddannelse, jura og statistik. Om evalueringen Evalueringen er gennemført af selvstændig konsulent Lis Puggaard. For at øge evalueringens (konklusionens) troværdighed er der benyttet desk studie (ansøgning, resume af ansøgning, samarbejdsaftale, projektbeskrivelse, budget, korrespondance, materiale udleveret af ansøger samt diverse internetbaserede oplysninger) suppleret med fokusgruppeinterview med donationsmodtagerne professor, Dorte Marie Søndergaard, ph.d. Helle Rabøl Hansen, seniorforsker Inge Henningsen, og lektor, Jette Kofoed alle fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Region Hovedstaden. Evalueringens fire fokusspørgsmål er: Er projektet gennemført som planlagt? Hvilke resultater er der skabt i projektet? Hvilken effekt har projektet haft? Hvilken læring kan uddrages? Er projektet gennemført som planlagt? Forskningsprojektet er stort set gennemført som planlagt, der er kun foretaget mindre ændringer, hvilket skete som følge af de spørgsmål, der blev stillet af de personer, der arbejder med mobning i praksis, og som forskerne mødte via indsamling af empiri. Delprojekterne er gennemført, og flere af projekterne er udbygget i forhold til den oprindelige plan. Fx blev det klart, at forældreproblematikken har meget større betydning end først antaget, hvilket gjorde det nødvendigt at brede den del af problematikken meget mere ud. På denne måde er der sket en udvikling både af det samlede projekt og de enkelte delprojekter over hele projektperioden. I nogle af delprojekterne viste det sig indledningsvist vanskeligt at få stabile kontakter til de miljøer, hvor empirien skulle produceres. Det skyldes flere ting bl.a. kan det konstateres, at skolerne generelt har enormt travlt, så de tøver ofte med at takke ja til at deltage i projekter. Men det skyldes også, at produktion af empiri (interview og observationer) blandt børn og unge ikke kan foregå uden forældrenes underskrifter, hvilket kan være en tidskrævende og omstændelig proces. 6 exbus Exploring Bullying in Schools
6 Kapitel 1 Resumé Projektets afslutningsdato blev udskudt med seks måneder, da en af projektets forskere var på barsel, ellers er projektets tidplan overholdt. Professor Dorte Marie Søndergaard har været projektleder og Jette Kofoed har været næstleder. Ifølge exbus hjemmeside er der pr. sept. 2012, udover leder og næstleder, tilknyttet ni forskere til projektet, heraf fire ph.d.-studerende, hvoraf de tre er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. I perioden bestod exbus-teamet af i alt 8 forskere, hvoraf de syv var finansieret af DPU og TrygFonden. Den ottende kun af DPU. De deltagende forskere har selv stået for kontakt og koordinering med det empiriske felt, fx børn, lærere, forældre og skoleledere. Organiseringen har fungeret upåklageligt. Der blev i overensstemmelse med ansøgningen etableret en følgegruppe, der har fulgt forskningen og gennem årlige møder fået forelagt resultater til diskussion og kommentering. Der var altid ivrig diskussion på følgegruppemøderne, hvor der bl.a. blev givet feedback, som ofte kunne bruges i projekterne. Ifølge projektlederen har samarbejdet med TrygFonden fungeret upåklageligt. Hvis der var spørgsmål, blev der altid svaret hurtig og præcist. Der blev altid fundet gode løsninger, som minimerede bureaukrati mest muligt. Den gensidige tillid, set fra forskerside, har været optimal. TrygFonden har udvist stort engagement og været meget behjælpelig med medieplanlægning og har taget initiativ til at annoncere og afholde et fyraftensarrangement, hvor exbus forskningsresultater blev gjort tilgængelige for en bredere offentlighed. Det er oplevet meget positivt, at TrygFonden, på det tidspunkt hvor donationen blev givet, var opmærksom på at tænke i den meget brede forskningsforståelse og i relevansen af forskellige forskningsparadigmer og metoder, som er knyttet til varianter af typer af problemstillinger. Til en forskningsforståelse med en sådan bredere horisont hører også en forståelse af evidens som noget, der vil tage forskellige former afhængigt af forskningsparadigme. Projektlederen udtrykte stor anerkendelse af det fremsyn, TrygFonden har udvist ved at anlægge og finansiere denne forskningsstrategi. Hvilke resultater er der skabt i projektet? Alle projektets mål og delmål er opnået. Projektet har skabt stor opmærksomhed, det skyldes formentligt bl.a., at begreber og teorier er udviklet i stadig kontakt og interaktion med de mennesker, der har haft brug for mobbeforskning. Forskningen bygger på meget omfattende mængder af empiri, i form af næsten 300 interview med børn, forældre, lærere, skoleledere, AKT ere (Adfærd, Kontakt, Trivsels-lærere), fritidsklubpædagoger m.fl., over 8000 spørgeskemaer blandt elever og lærere, og utallige observationer, virtuelt feltarbejde, dokumenter og meget mere. Succesen skyldes også, at projektet har været med til at initiere et paradigmeskift indenfor mobbeforskningen. Der er udviklet en ny forståelse af mobningen som fænomen. Med det nye paradigme forstår man mobning som effekt af sociale mekanismer og i en mere omfattende kontekst, og dermed følger man også en anden logik i praksis: der gribes til andre mindre individualiserende og mere kulturelt og socialt fokuserende former for tiltag, og man begynder i stedet at arbejde med skoleklassens og måske med skolens kultur, samtidig med at man tager vare på de særligt udsatte. De voksnes forståelser af mobning som fænomen skaber forskellige praksisser, når det gælder reaktioner på mobning og udstødelse men også generelt, når det gælder opbygningen af børnefællesskaber. exbus har arbejdet med at ændre på de forståelsesmodeller, der anvendes blandt praktikere, lærere, forældre, politikere og dermed at ændre på selve motoren bag praksis i det danske pædagogiske landskab. exbus Exploring Bullying in Schools 7
7 Kapitel 1 Resumé Det har vist sig, at begreberne rækker langt ud i verden og fx også har vist sig relevante indenfor tilstødende forskningsområder i trivsel i børnehave, skoler og andre uddannelsesinstitutioner, forskning i uddannelsesmiljøer, organisationskultur, forskning i ondskab m.m., så den grundliggende forståelse, som ligger til grund for de nyudviklede begreber bruges nu i mange andre fagfelter. Nogle få eksempler på begreber og (begrebs)modeller, der allerede nu er rejst videre ind i tilstødende forskningsfelter er: Mobning og ekstrem eksklusion som social dynamik Mobning som ekstrem eksklusion i feltet af in- og eksklusionsprocesser, der udgør en generel præmis for dannelse af fællesskaber Begrebet om social eksklusionsangst, eskalerende foragtproduktion og nedlukning af empati Longing for belonging som differentieringsmekanisme i oplevelser involveret i mobbehandlinger: fællesskabende OG udstødende Affektive rytmer om begreb for følelser som en vigtig og bevægelig del af digitale mobning Usamtidigheden i opleve- og følemodi i forbindelse med cyber bullying Mobningens infiltrering med virtuel aggression Mobningens potentialitet som differentieringsbegreb i forhold til variationen af effekter blandt voksne, som har været udsat for mobning i barndommen Mobning som social død En kvantitativt baseret model for mobnings sammenhæng med skoleklassens kultur Fællesskabende didaktik udfordring af adskillelsen mellem socialitet og faglighed Gennem exbus begrebsudvikling, empiriske forskningsfundering og det tætte samarbejde med praktikere og forskningens aftagere har det været muligt at bevæge grundforskning til samfundsmæssig relevans at forbinde teori- og begrebsudvikling med praksisrelevans, og at formidle grundforskningsresultater til de aftagere og brugere, der efterspørger viden. Flere af exbus samarbejdspartnere, blandt andet fra NGO erne, børneorganisationerne og skoleverdenen, arbejder på at skabe konkrete tiltag på baggrund af den nye mobbeteori, og to af exbus tilknyttede forskningsassistenter har udgivet en praksisanvisende bog 1, hvor forskningsresultaterne er forsøgt omsat til praksis. 1 Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. Et socialt fænomen eller et individuelt problem? Dafolo, exbus Exploring Bullying in Schools
8 Kapitel 1 Resumé De teori- og begrebssystemer, som exbus har udviklet, er nået meget bredt ud i feltet og i samfundet, og i dag er teorierne kendt og anvendt blandt både organisationer, børn, forældre, lærere osv. Undervejs har forskningsgruppen modtaget en strøm af indbydelser, fx fra uddannelsespolitiske aktører (på ministerielt og kommunalt niveau), fra landets børneorganisationer, fra skoler, forældrebestyrelser, NGO ere, PPR-regi 2 samt fra internationale forskningsprojekter og forskergrupper osv. Hvilken effekt har projektet haft? Antallet af børn, der føler sig mobbede, var i 2011 nede på 6 %. Det reducerede tal kan ikke kobles direkte til exbus, men forskningen har uden tvivl været med til at præge udviklingen. Effekten af forskningsindsatsen er tydelig, når man ser på, hvor mange, der allerede bruger exbus tilgang til mobning blandt landets børneorganisationer, uddannelsespraktikere, børn og forældre, uddannelsespolitikere, NGO er, internationale og danske forskningskolleger m.fl. Forskningsprojektet har inspireret til en grundlægende forståelse af, at problemerne skal løftes ud af individet og ind i kulturen, og har været relevant for praktikerne fra mange forskellige vinkler. Projektets forskningsperspektiver er også nået bredt ud og har opnået effekter gennem invitationer til og muligheden for at bidrage til andre forskergruppers eller organisationers undersøgelser. Der har været stort spin off til andre områder, både forsknings- og undervisningsmæssigt, på Institut for Uddannelse og Pædagogik. exbus-forskerne har tætte samarbejder med andre forskere i Forskningsprogrammet for Diversitet og Læring, og de har også bidraget massivt til IUPs uddannelser. exbus har også haft effekter i de internationale forskningsmiljøer, hvor exbus har fået status af the Scandinavian model, når kollegaer i USA og Australien henviser til forskningsprojektet og de særlige forståelser af fænomenet mobning. Resultaterne fra exbus er i høj grad i spil via deltagelse i diverse råd og samarbejder både nationalt og internationalt. Fx har undervisningsministeriet haft en repræsentant i exbus følgegruppe, på ministeriets hjemmeside ligger blandt andet Indledningen til exbus første antologi. exbus deltager også i Det nationale Samarbejde for Trivsel og mod Mobning i Grundskolen, som ledes af Dansk Center For Undervisnings Miljø. I dette regi er exbus forskningsresultater en central præmissætter for den forskningsmæssige fundering af forståelsen af mobning. I strategien for de kommende år er videnspredning med udgangspunkt i disse forståelser netop blevet understreget som vigtig: mobning som social proces. Internationalt har exbus forskningen ydet et betydeligt bidrag i den EU-finansierede COST Action 3, ligesom exbus er repræsenteret i det nationale Advisory Board for det europæiske forskningsprojekt EU Kids Online II, hvor mobning også har været et fokusområde. 2 PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 3 COST (European Cooperation in Science and Technology): en aftale mellem EU lande til fremme af det europæiske samarbejde inden for videnskab og teknologi. COST koordinerer og finansierer forskning på europæisk plan. exbus Exploring Bullying in Schools 9
9 Kapitel 1 Resumé Formidlingen af resultaterne er overvældende stor. Resultaterne er formidlet både i internationale og danske peer reviewed tidsskrifter og bøger. Denne videnskabelige produktion er omsat i tilgængelig formidling og anvendt i foredrag for børn og forældre, pædagogiske praktikere og politikere i feltet. Mobning er et fænomen, der engagerer rigtig mange danskere, og der er en helt overvældende interesse fra pressens side i forhold til at fungere både som forskningsformidlere og journalistiske eksperter bl.a. i interview, i Danskernes Akademi på DR2, i form af invitationer til at lave film og programmer om mobning. Hvilken læring kan uddrages? Det har medført megen læring at arbejde tværfagligt, det er i det tværfaglige krydsfelt, det innovative opstår. Det tværfaglige arbejde har resulteret i, at der er publiceret fælles artikler, hvor forskellige fagligheder har bidraget til at raffinere analyserne på måder, som enkeltfaglige analytikere ikke ville have formået. Derudover har det været meget lærerigt at samarbejde med praksis og at være så eksponeret i pressen med forskningsresultaterne. Forskerne er konstant blevet udfordret på formidlingen af vanskelig teori og kompleks analyse og tvunget til at formidle på en meget praksisanvendeligt og folkeligt tilgængelig måde. Praktikerne har taget begreberne til sig, hvilket har resulteret i, at der er processer i gang rundt omkring, som oversætter og omsætter forskningsresultater til handling, så projektet har bidraget til en ændret dagsorden på mobbeområdet. Produktionslisten giver et indtryk af omfanget af formidlingsaktiviteter, som exbus-forskerne har været involveret i, når det gælder praktikere i skoler, foreninger, kommuner, organisationer m.fl.. Deltagelsen med indslag i pressen i alt 939 har ligeledes været meget omfattende. 10 exbus Exploring Bullying in Schools
10 Kapitel 1 Resumé Konklusion Evaluator vurderer, at projektet stort set er gennemført som planlagt i ansøgningen. Det er positivt, at forskerne har formået at foretage ændringer i delprojekterne som følge af spørgsmål, der blev stillet fra praksisområderne. Ligesom det er positivt, at delprojektere blev omdefineret, så der blev sat fokus på væsentlige områder som fx forældres betydning for mobning. Det konstateres, at travlhed på skoler indledningsvist har kunnet medføre, at det har været svært at opnå stabil kontakt til de miljøer, hvor empirien skulle indsamles. Evaluator bemærker, at der er tilført ekstra ressourcer til exbus i form af yderligere en forsker, som ved hjælp af sin adjunktfinansiering deltog i et projekt. exbus operer indenfor et felt, der er i bevægelse og kræver fleksibilitet. Dette har været muligt, fordi TrygFonden har doneret en rammebevilling. Projektets interne organisering inklusiv følgegruppe har fungeret godt. Ligesom samarbejdet med TrygFonden har været meget positiv ikke mindst i forhold til medieplanlægning og afholdelse af formidlingsarrangement. Projektet har været en stor succes. Dels har der gennem hele projektperioden været tæt kontakt til praktikere, som har påvirket udviklingen af begreber og teorier. Den abstrakte teori- og begrebsudvikling har været omsat, så forskningen straks har kunnet benyttes i praksis. Dels er der skabt en helt ny forståelse af mobbefænomenet, der baseres på sociale mekanismer og en mere omfattende og kompleks kontekst. De nye begreber, der rummes i den nye forståelse, har allerede vist sig at række langt ud i verden og ind i tilstødende forskningsområder. Endelig er der foregået en betydelig formidlingsindsats i både forsknings- og praksis regier, og der er udarbejdet en bog med anvisninger til, hvordan forskning omsættes til praksis. Projektet har skabt stor effekt både i forhold til de fagprofessionelle med tæt kontakt til børnene, hvor tilgangen til mobning er ved at sive ind i forståelserne og praksis, men også i forhold til forskerverdenen, hvor exbus internationalt er blevet omtalt som den skandinaviske model og hvor Cambridge University Press publicerer en bog fra exbus først i Derudover har projektet bidraget med spørgsmål, tilgange og metoder til andre forskergruppers eller organisationers undersøgelser. Resultaterne fra exbus inddrages i diverse råd og samarbejder både nationalt og internationalt. Det kan konstateres, at der er stor fokus på mobning, og der er mange journalister, der ønsker at formidle problematikken, også med brug af exbus teori på feltet. Der er foregået læring i projektet fx i form af den tværfaglige tilgang som bl.a. har bidraget med raffinerede analyser. Der har også været megen læring i samarbejdet med praktikere, og at forskningsresultaterne har været så eksponeret i pressen. Det er positivt, at praktikerne har taget begreber og mobbeforståelser til sig, og at der er processer i gang i forhold til at omsætte forskningsresultater til handling. Det vil kræve ekstern støtte, hvis exbus skal fortsætte som et team fx i et forskningscenter. exbus Exploring Bullying in Schools 11
11 Kapitel 2 Introduktion Introduktion Baggrund Undersøgelser peger på alvorlige tryghedsproblemer for en stor del af de danske skolebørn. De mobbede børn rammes direkte i forhold til deres lærings- og udviklingsmuligheder. Undersøgelser viser, at 11 % i 2002 blev mobbet i Danmark. Til sammenligning var der i 2002 knap 6 % af svenske skolebørn, der blev mobbet. Der eksisterede mange kvantitative og kvalitative nationale undersøgelser, men der var før igangsættelsen af exbus i 2007 en slående mangel på forskning om mobning i Danmark. Der var mange lokale handleplaner mod mobning, men der var et behov for forskningsmæssig kvalificering af indsatsens retning og redskaber. Danmark har ikke haft meget forskning i mobning blandt børn før 2007, og den internationale forskning, danske praktikere har støttet sig til, har været baseret på de individualiserende mobbeforståelser. En stor del af den forskning handler om at tage de individualiserende forståelser for givet, sætte interventionseksperimenter i gang på grundlag af de gamle forståelser, og derefter måle hvordan forskellige former for standardiserede praksisser ville kunne give den ene eller den anden form for effekter. Eksperimenter af den art og på det paradigmes grundlag har ikke overraskende vist sig at være en meget svag form for forskning stillet overfor et komplekst fænomen som mobning blandt børn. Overordnet manglede der er en mere omfattende, målrettet og kvalificeret forskning i fænomenet mobning i Danmark. Det var vigtigt at undersøge mobning fra mange forskellige indfaldsvinkler, da der er tale om et meget komplekst fænomen. Formål Ifølge ansøgningen havde forskningsprojektet til formål at undersøge mobningens tilblivelsesprocesser og væsen. Intentionen var at tilvejebringe kundskab på et så kvalificeret niveau, at den vil kunne omsættes i konkret indsigt og handling i de kontekster, hvor mobning blandt børn forekommer, og i forebyggende indsatser i relevante miljøer generelt. Der bliver således tale om resultater med retning mod konkrete handleinitiativer og adfærdspåvirkning indenfor skole- og fritidskultur. Ifølge ansøgningen og Resumé af ansøgningen er der tre delmål: 4. At etablere forskning i dansk kontekst 5. At etablere en mere kompleks type af forskning 6. At imødekomme behov for kundskab på et endnu ikke eller kun svagt udforsket felter. Ambitionen var at skabe internationalt banebrydende kundskab, der overskrider enkeltdisciplinære forklaringsformer. 12 exbus Exploring Bullying in Schools
12 Kapitel 2 Introduktion Projektets aktiviteter Ifølge Projektbeskrivelsen skulle de overordnede mål realiseres gennem en række delprojekter: Projektet bygges på empirisk forskning i: mobbende og mobbede børns subjektivering og brug af film, spil, og hverdagsdiskurser i etableringen af social orden, moral og gensidig kategorisering digital mobning: mobiltelefoners og internets betydning og anvendelse i mobbepraksis blandt børn mobningens konsekvenser: livsbaner og erfaringsspor hos voksne med mobbeerfaringer voksnes, forældre og læreres, funktion i forhold til mobbehandlinger mobningens rammebetingelser: institutionsforhold, fysiske og organisatoriske rammer for skoleliv karakteriseret af mobning kvantitativ kortlægning og analyse af mobningens art, udbredelse og konsekvenser. Forskningen perspektiveres af: et filosofisk studium i relationen mellem den store og den lille ondskab. Faktuelle oplysninger Bevillingen for exbus (Exploring Bullying in School) (journalnummer ) er foregået i perioden 1. januar juni Der er donoret i alt kr. Forskningen er primært foregået i forhold til aktører, der har haft udgangspunkt i og tilknytning til danske folkeskoler. Projektet er placeret ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, senere Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Donationsmodtager er Professor Dorte Marie Søndergaard, Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Øvrige nøglemedarbejdere på projektet er ifølge exbus hjemmeside 4 lektor Jette Kofoed, forskningsprofessor Robin May Schott, lektor Charlotte Mathiassen, ph.d. Helle Rabøl Hansen, adjunkt Eva Silberschmidt Viala, ph.d. stipendiat Nina Hein, seniorforsker Inge Henningsen. I 2011 blev yderligere ansat ph.d.-stipendiat Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat Stine Kaplan Jørgensen og ph.d.-stipendiat Susanne Nørgaard med finansiering fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. 4 exbus Exploring Bullying in Schools 13
13 Kapitel 3 Evalueringens gennemførelse Evalueringens gennemførelse Fokus for evalueringen Evalueringen er foregået i interaktion mellem TrygFonden og evaluator, selvstændig konsulent Lis Puggaard. Evalueringen skal forsøge at besvare følgende fire spørgsmål: Er projektet gennemført som planlagt? Hvilke resultater er der skabt i projektet? Hvilken effekt har projektet haft? Hvilken læring kan uddrages fra projektet? Metoder For at øge evalueringens (konklusionens) troværdighed er der benyttet både desk studie og interview, der foregik som fokusgruppeinterview. Desk studiet Som en start på evalueringen blev al tilgængeligt materiale fundet og gennemgået. Det omfattede bl.a. ansøgning, resumé af ansøgning, samarbejdsaftale, projektbeskrivelse, budget, korrespondance, samt diverse internetbaserede oplysninger. Interview Interviewet foregik som et fokusgruppeinterview i august Deltagerne var donationsmodtager professor, Dorte Marie Søndergaard, ph.d. Helle Rabøl Hansen, seniorforsker Inge Henningsen, og lektor, Jette Kofoed, alle fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Region Hovedstaden. Interviewet blev gennemført som et semistruktureret interview. Der var udarbejdet en Interviewguide, som deltagerne modtog ca. en uge før, at interviewet blev gennemført (Bilag 1). Efter interviewet skrev evaluator et referat, som alle deltagere havde mulighed for at læse og kommentere/rette evt. fejl eller mangler (Bilag 2). Rapport På baggrund af desk studie og interview er der udarbejdet en rapport, som alle interviewdeltagere har haft mulighed for at læse og kommentere. 14 exbus Exploring Bullying in Schools
14 Kapitel 3 Evalueringens gennemførelse Begrænsninger ved evalueringen Positiv bias: Der er formentlig en positiv bias i forbindelse med interviewet, da deltagerne formodentlig ønsker at give et godt indtryk af projektet. exbus Exploring Bullying in Schools 15
15 Kapitel 4 Er projektet gennemført som planlagt? Er projektet gennemført som planlagt? Er projektet gennemført i overensstemmelse med ansøgningen? Projektets afslutningsdato blev udskudt med seks måneder, da en af projektets forskere var på barsel. Ellers er projektets tidplan overholdt. Er ansøgningen fulgt? Forskningsprojektet er stort set gennemført som planlagt, der er kun foretaget mindre ændringer. Disse blev dels foretaget som følge af de spørgsmål, der blev stillet af de personer, der arbejder med mobning i praksis, og som forskerne mødte via indsamling af empiri, og, dels som følge af forskningsresultaternes udvikling og de nye vinkler og spørgsmål, det herigennem viste sig væsentligt at forfølge. Fx blev det klart, at forældreproblematikken har meget større betydning end først antaget, der er langt flere problemstillinger i dette område, hvilket har gjort det nødvendigt at brede den del af problematikken meget mere ud. Delprojekterne er gennemført og udbygget i forhold til den oprindelige plan. Et af delprojekterne er mainstreamet ind i de andre det gælder projektet Forskellige materielle og institutionelle skolerammers betydning for mobbefænomenets tilblivelse. Projektet Betydningen af voksnes positioner for mobningens karakter blev til to delprojekter, da det viste sig, at der var et stort behov for viden blandt praktikerne på både forældre- og lærerområdet. Projektet Betydningen for de involverede parter senere i voksenlivet tiltrak yderligere en forsker, som ved hjælp af sin adjunktfinansiering gik med ind i projektet, hvilket medførte, at der kunne fokuseres på flere problemstillinger end planlagt. Det filosofiske projekt om ekstrem og daglig ondskab tog nye drejninger og involverede analyser af fx vold og mobning. Projektet om mobningens form og indhold kom til at prioritere udvikling af grundlagsbegreber og teori om mobning sideordnet med betydningen af mediebrug blandt børn og unge. På denne måde er der sket udvikling både af det samlede projekt og de enkelte delprojekter over hele projektperioden. I nogle af delprojekterne viste det sig indledningsvist vanskeligt at få stabile kontakter til de miljøer, hvor empirien skulle produceres. Det skyldes flere ting bl.a. kan det konstateres, at skolerne generelt har enormt travlt, så de tøver ofte med at takke ja til at deltage i projekter. Men det skyldes også, at produktion af empiri (interview og observationer) blandt børn og unge ikke kan foregå uden forældrenes underskrifter, hvilket kan være en tidskrævende og omstændelig proces. Denne langsommelighed optræder måske især, når der er tale om sårbare emner, og kan formentlig forudses i fremtidige projekter. Interviewdeltagerne gav udtryk for, at det har været udfordrende at udføre empiri, som involverer lidelse. Man skal kunne håndtere de etiske udfordringer, der er, når man bliver konfronteret med store spørgsmål som mobning, social eksklusion eller lidelse i forbindelse med udstødelse og lignende. Der kan være behov for den enkelte forsker for bearbejdning og støtte til at rumme disse udfordringer fx ved supervision. 16 exbus Exploring Bullying in Schools
16 Kapitel 4 Er projektet gennemført som planlagt? Projektet har været meget tidkrævende, hvilket i sig selv har været udfordrende, samtidig er det et forskningsområde i bevægelse. Det er derfor meget positivt, at TrygFonden har doneret en rammebevilling, der gjorde, at der var meget fleksibilitet, så der kunne tages højde for evt. ændringer/udviklinger i de enkelte delprojekter. Hvordan var projektets organisering? Professor Dorte Marie Søndergaard har været projektleder og Jette Kofoed har været næstleder. Ifølge exbus hjemmeside er der pr. sept. 2012, udover leder og næstleder, tilknyttet ni forskere til projektet, heraf fire ph.d.-studerende, de tre finansieret af forskningsrådet, FKK. I perioden bestod exbus-teamet af i alt 8 forskere, hvoraf de syv var finansieret af DPU og TrygFonden. Den ottende kun af DPU. De deltagende forskere har selv stået for kontakt og koordinering med det empiriske felt, fx børn, lærere, forældre og skoleledere. Organiseringen har fungeret upåklageligt. Der blev i overensstemmelse med ansøgningen etableret en følgegruppe, og der har været afholdt et følgegruppemøde per år. Der har været lidt udskiftning i følgegruppen (Undervisningsministeriet har skiftet repræsentant), men det har ikke påvirket arbejdet. Følgegruppen har fulgt forskningen og gennem de årlige møder fået forelagt resultater til diskussion og kommentering. Møderne var altid godt forberedt, og der blev diskuteret forskningsresultater, hvor forskningsgruppen orienterede om processen og resultater. Der var altid ivrig diskussion på følgegruppemøderne, hvor der bl.a. blev givet feedback, som ofte kunne bruges i projekterne. Medlemmerne havde et par gange lektier for mellem møderne og var i det hele taget meget engagerede og aktive. Mange har også deltaget i exbus konferencer. Var samarbejde med TrygFonden i løbet af projektet tilfredsstillende? I følge projektlederen har samarbejdet med Dorte McGugan Pedersen fungeret upåklageligt. Hvis der var spørgsmål, blev der altid svaret hurtig og præcist. Der blev altid fundet gode løsninger, som minimerede bureaukrati mest muligt. Den gensidige tillid, set fra forskerside, har været optimal, og Dorte McGugan Pedersen har fx altid prioriteret deltagelsen i følgegruppen højt. Der har ligeledes altid været et stort engagement i forbindelse med formidlingen af projektets resultater. TrygFonden har været meget behjælpelig med medieplanlægning, og fonden har fx også, via Dorte McGugan Pedersen, taget initiativ til at annoncere og afholde et velbesøgt fyraftensarrangement i Cinemateket i København, hvor exbus forskningsresultater blev gjort tilgængelige for en bredere offentlighed. Det er oplevet meget positivt, at TrygFonden, på det tidspunkt hvor donationen blev givet, var opmærksom på at tænke i den meget brede forskningsforståelse og i relevansen af forskellige forskningsparadigmer og metoder, som er knyttet til varianter af typer af problemstillinger. Til en forskningsforståelse med en sådan bredere horisont hører også en forståelse af evidens som noget, der vil tage forskellige former afhængigt af forskningsparadigme. Projektlederen udtrykte stor anerkendelse af det fremsyn, TrygFonden har udvist ved at anlægge og finansiere denne forskningsstrategi. exbus Exploring Bullying in Schools 17
17 Kapitel 4 Er projektet gennemført som planlagt? Der var dog en fornemmelse blandt interviewdeltagerne af, at TrygFondens forskningsstøttestrategi ændrede sig i løbet af projektperioden fra en bred tænkning (mange forskellige forskningsparadigmer som i dette grundforskningsprojekt) og til prioritering af kun et paradigme: ønsket om at skabe evidens til brug for praksis ud fra RCT studier. Denne type grundforskningsprojekt, som exbus har udviklet, er en anden måde at udvikle teori på (funderet i empiri: observationer og interview) og dernæst gøre teorien relevant for praksis. Til gengæld er det påkrævet med teori- og begrebsudvikling på et område som dette, når de hidtidige forståelser af feltet har vist sig utilstrækkelige. Man bliver ikke klogere på mobning ved at blive ved med at lave interventionseksperimenter på grundlag af forældede begreber og forståelser. Evaluator vurderer, at projektet stort set er gennemført som planlagt i ansøgningen. Evaluator finder det positivt, at forskerne har formået at foretage ændringer i projekterne som følge af spørgsmål, der blev stillet fra praksis områderne. Ligesom det er positivt, at delprojektere blev omdefineret, så der blev sat fokus på væsentlige områder som fx forældres betydning for mobning. Det konstateres, at travlhed på skoler kan medføre, at det har været svært indledningsvist at opnå stabil kontakt til de miljøer, hvor empirien skulle indsamles. Evaluator bemærker, at der er tilført ekstra ressourcer til exbus i form af yderligere en forsker, som ved hjælp af sin adjunktfinansiering deltog i et projekt. exbus operer indenfor et felt, der er i bevægelse og kræver fleksibilitet. Dette har været muligt, fordi TrygFonden har doneret en rammebevilling. Projektets interne organisering inklusiv følgegruppe har fungeret godt. Ligesom samarbejdet med TrygFonden har været meget positiv ikke mindst i forhold til medieplanlægning og afholdelse af formidlingsarrangement. 18 exbus Exploring Bullying in Schools
18 Kapitel 5 Hvilke resultater er der skabt i projektet? Hvilke resultater er der skabt i projektet? Blev projektets formål opfyldt? Alle delmål er til fulde opfyldt. Det skyldes bl.a., at TrygFonden har givet en rammebevilling. Med en rammebevilling har det været muligt at være fleksible og manøvredygtige i forhold til forskningens udvikling. Forskerne har haft mulighed for at lytte til reaktioner på deres forskning og til den efterspørgsel efter viden, der løbende blev formuleret af praktikerne og interessenterne. Og det har været muligt at arbejde udforskende og undersøgende og dernæst justere de forskellige fokus for forskning på en anderledes effektiv måde, end hvis projekterne havde været bundet af en meget fikseret forskningsplan. Blev projektet en succes? Projektet har skabt stor opmærksomhed, det skyldes formentligt bl.a., at begreber og teorier er udviklet i stadig kontakt og interaktion med de mennesker, der har haft brug for mobbeforskning. Forskningen bygger på meget omfattende mængder af empiri, i form af næsten 300 interview med børn, forældre, lærere, skoleledere, AKT ere (Adfærd, Kontakt, Trivsels-lærere), fritidsklubpædagoger m.fl., over 8000 spørgeskemaer blandt elever og lærere, og utallige observationer, virtuelt feltarbejde, dokumenter og meget mere (Bilag 3). Fra processens start har der været tæt kontakt til børneorganisationer og praktikere i feltet, som var interesseret i den forskning, der var på vej. På denne måde var der hele tiden respons og reaktioner på forskningsarbejdet, der var med til at generere nye spørgsmål fx i forhold til hvilke problemstillinger i feltet, der i særlig grad voldte problemer eller var underbelyst. Praksisfeltets perspektiver på og engagement i problematikken har medført, at den abstrakte teori- og begrebsudvikling hele tiden har været gennem oversættelser, som har muliggjort, at forskningen kunne benyttes i praksis. Succesen skyldes også, at projektet har været med til at initiere et paradigmeskift indenfor mobbeforskningen. Der er udviklet en ny forståelse af mobningen som fænomen. Med det tidligere paradigme blev mobning forstået som et udslag af personlighedsvariable f.eks. som aggression i enkeltbørn kombineret med sårbarhed hos andre enkeltbørn. Når man forstår mobning på den måde, gribes der helt logisk til én form for tiltag. F.eks. er det nærliggende at forsøge at identificere og straffe de udpegede aggressorer og at beskytte eller assertionstræne de udpeget sårbare. I det nye paradigme forstår man mobning som effekt af sociale mekanismer og i en mere omfattende kontekst, og dermed følger man også en anden logik i praksis: der gribes til andre former for tiltag, og man begynder i stedet at arbejde med skoleklassens og måske med skolens kultur, samtidig med at man tager vare på de særligt udsatte. For det enkelte barn gør sådanne forskelle i skolens og lærernes tilgange til mobning ganske enkelt en verden til forskel. De voksnes forståelser af mobning som fænomen skaber forskellige praksisser, når det gælder reaktioner på mobning og udstødelse men også generelt, når det gælder opbygningen af børnefællesskaber. De voksnes forståelser skaber i den forstand forskellige verdener for børnene at blive til i. Og dermed bliver børnene exbus Exploring Bullying in Schools 19
19 Kapitel 5 Hvilke resultater er der skabt i projektet? også til forskellige børn. Forståelser er derfor ikke bare tanker og ideer. Forståelser skaber konkret virkelighed for konkrete børn. Mange praksisinterventioner på mobbeområdet tager den individualistiske forståelsesmodel for givet og lader den styre udviklingen af de tiltag, der iværksættes. exbus har arbejdet med at ændre på de forståelsesmodeller, der anvendes blandt praktikere, lærere, forældre, politikere og dermed at ændre på selve motoren bag praksis i det danske pædagogiske landskab. Opstod der uventede sideeffekter? Det har vist sig, at begreberne rækker langt ud i verden og fx også har vist sig relevante indenfor tilstødende forskningsområder i trivsel i børnehave, skoler og uddannelsesinstitutioner, forskning i uddannelsesmiljøer, organisationskultur, forskning i ondskab m.m. Den forståelse, som ligger til grund for de nyudviklede begreber, bruges således nu i mange andre fagfelter. Alene på IUP bliver begreberne relevante i forhold til bredere forskning i skolekultur, didaktik, børnehaveområdet og uddannelsesområdet samt i forhold til organisationsstudier. Nogle få eksempler på begreber og (begrebs)modeller, der allerede nu er rejst videre ind i tilstødende forskningsfelter er: Mobning og ekstrem eksklusion som social dynamik Mobning som ekstrem eksklusion i feltet af in- og eksklusionsprocesser, der udgør en generel præmis for dannelse af fællesskaber Begrebet om social eksklusionsangst og eskalerende foragtproduktion og nedlukning af empati Longing for belonging som differentieringsmekanisme i oplevelser involveret i mobbehandlinger: fællesskabende OG udstødende Affektive rytmer om begreb for følelser som en vigtig del af digital mobning Usamtidigheden i opleve- og følemodi i forbindelse med cyber bullying Mobningens infiltrering med virtuel aggression Mobningens potentialitet som differentieringsbegreb i forhold til variationen af effekter blandt voksne som har været udsat for mobning i barndommen Mobning som social død En kvantitativt baseret model for mobnings sammenhæng med skoleklassens kultur Fællesskabende didaktik udfordring af adskillelsen mellem socialitet og faglighed En sideeffekt, der ikke var til at forudse, er også, at den model for god universitetsforskning, som er blevet promoveret af regeringerne gennem en række år og dernæst søgt implementeret i både DPUs 5 og nu altså Aarhus Universitets forskningsstrategi kan betragtes som inkarneret i exbus forskning. Gennem exbus begrebsudvikling, empiriske forskningsfundering og det tætte samarbejde med praktikere og forskningens aftagere har det været muligt at bevæge grundforskning til samfundsmæssig relevans at forbinde teori- og begrebsudvikling med praksisrelevans, og at formidle grundforskningsresultater til de aftagere og brugere, der efterspørger viden. Det har betydet, at exbus er blevet anvendt som model i flere sammenhænge internt på universitet, fx om måderne at tilrettelægge og lede denne form for forskning på. 5 Danmarks Pædagogiske Universitet, og med fusionen med Aarhus Universitet: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole senere Institut for Uddannelse og Pædagogik 20 exbus Exploring Bullying in Schools
20 Kapitel 5 Hvilke resultater er der skabt i projektet? To af projektets videnskabelige assistenter har udarbejdet en praksisanvisende bog, hvor forskningsresultaterne er forsøgt omsat til praksis 6. Derudover arbejder praktikere fra børneorganisationerne og NGO erne med at skabe konkrete tiltag med brug af de udviklede begreber. I hvilket omfang er projektets resultater og erfaringer formidlet? Et væsentligt element i dette grundforskningsprojekt har været at omsætte og formidle forskningsresultater til et praksisfelt. De teori- og begrebssystemer, som exbus har udviklet, er nået meget bredt ud i feltet og i samfundet, og i dag er teorierne kendt og anvendt blandt både organisationer, børn, forældre, lærere osv. Undervejs har forskningsgruppen modtaget en strøm af indbydelser fx fra uddannelsespolitiske aktører (på ministerielt og kommunalt niveau), fra landets børneorganisationer, fra skoler, forældrebestyrelser, NGO ere, PPR-regi 7 samt fra internationale forskningsprojekter og forskergrupper osv. Mange relevante målgrupper har således ønsket at høre om forskningsresultaterne. (Bilag 4). Evaluator vurderer, at projektet har været en stor succes. Dels har der gennem hele projektperioden været tæt kontakt til praktikere, som har påvirket udviklingen af begreber og teorier. Den abstrakte teori- og begrebsudvikling har været omsat, så forskningen straks har kunnet benyttes i praksis. Dels er der skabt en helt ny forståelse af mobbefænomenet, der baseres på sociale mekanismer og en mere omfattende og kompleks kontekst. Disse nye begreber har allerede vist sig at række langt ud i verden og ind i tilstødende forskningsområder. Endelig er der foregået en betydelig formidlingsindsats i både forsknings og praksis regier, og der er forsøgt at udarbejde en bog med anvisninger til hvordan forskning omsættes til praksis. 6 Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. Et socialt fænomen eller et individuelt problem? Dafolo, PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning exbus Exploring Bullying in Schools 21
21 Kapitel 6 Hvilken effekt har projektet haft? Hvilken effekt har projektet haft? På hvilke måder har projektet skabt effekt? Interviewdeltagerne vurderer, at både forskere og praktikere har opnået kendskab til en ny/ en anden forståelse af området og de problematikker, der er involveret i mobning. Forskningsprojektet har udviklet en grundlægende forståelse af, at problemerne skal løftes ud af individet og ind i kulturen, og har været relevant for praktikerne fra mange forskellige vinkler. For lærere har det fx været interessant at få begreber til at dreje fra individuelle træk til klassens kultur, og det har været produktivt, at der i den nye forståelse også ligger bud på, hvordan det sociale og det faglige kan tænkes sammen med et begreb som fællesskabende didaktik og dertilhørende didaktiske redskaber. Effekten af forskningsindsatsen er tydelig, når man ser på, hvor mange, der allerede bruger exbus tilgang til mobning blandt landets børneorganisationer, uddannelsespraktikere, børn og forældre, uddannelsespolitikere, NGO er, internationale og danske forskningskolleger m.fl. Projektets forskningsperspektiver er også nået bredt ud og har opnået effekter gennem invitationer til og muligheden for at bidrage til andre forskergruppers eller organisationers undersøgelser. Fx at bidrage med spørgsmål til Københavnerbarometret 8, til hbsc-undersøgelserne 9 og med supervision til DCUM 10 i forbindelse med revision af Termometeret (DCUMs redskab til at måle temperaturen i undervisningsmiljøet landet over) og deres revision af definitionen på mobning. I forhold til forskersamfundet har projektet affødt, at der er opnået tre ph.d.-stipendier fra forskningsrådene, ligesom to tidligere specialestuderende og senere videnskabelige assistenter har opnået ph.d.-stipendier på RUC bygget med faglig inspiration fra exbus. Der har været stort spin over til andre områder, både forsknings- og undervisningsmæssigt, på Institut for Uddannelse og Pædagogik. exbus-forskerne har tætte samarbejder med andre forskere i Forskningsprogrammet for Diversitet og Læring, som exbus har fungeret som en del af, og som nu udvides til i alt 42 deltagere ligesom der samarbejdes med forskere fra andre forskningsprogrammer på IUP. exbus-forskere har også bidraget massivt til IUPs uddannelser, fx. bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab og Kandidatuddannelsen for Pædagogisk Psykologi, hvor specialemodulet, praksismodulet og en del af modulerne med fokus på teori og metode har modtaget undervisning fra exbus forskere. exbus har også haft effekter i de internationale forskningsmiljøer, hvor exbus har fået status af the Scandinavian model, når kollegaer i USA og Australien henviser til forskningsprojektet og de særlige forståelser af fænomenet mobning. Der er stor og positiv interesse for indholdet af exbus forskningsbidrag, og det genkendes som særligt exbus-agtige. 8 og 9 Skolebørnsundersøgelsen, som er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt, Health Behaviour in School-aged Children 10 Dansk Center for Undervisningsmiljø 22 exbus Exploring Bullying in Schools
22 Kapitel 6 Hvilken effekt har projektet haft? Er der en national strategi på området? Undervisningsministeriet har lagt en strategi i form af et påbud om, at skoler skal udforme handleplaner imod mobning. Strategien udmøntes via DCUM. Hvis man sammenligner med nationale strategier på mobbefeltet i andre lande, indeholder den danske strategi flere hensigtserklæringer og færre konkrete krav til de enkelte skoler. Strategien rummer ikke en ensartet national interventionsplan. I modsætning hertil har mange andre lande en strategi med en dertil hørende interventionspakke. Resultaterne fra exbus er i høj grad i spil via deltagelse i diverse råd og samarbejder både nationalt og internationalt. Fx sad den nuværende minister for børne- og uddannelsesområdet, Christine Antorini, frem til sin ministerudnævnelse i 2011 i følgegruppen for exbus og havde i den sammenhæng umiddelbar tilgang til den løbende forskning på feltet. Blandt andet via hende blev de nye forståelser af mobning kanaliseret ind på den uddannelsespolitiske scene. Undervisningsministeriet har desuden haft en repræsentant i exbus følgegruppe projektet igennem. På ministeriets hjemmeside ligger blandt andet Indledningen til exbus første antologi, Mobning sociale processer på afveje (2009) tilgængelig som et af ministeriets tilbud om viden om mobning: Mobning exbus deltager også i Det nationale Samarbejde for Trivsel og mod Mobning i Grundskolen, som ledes af DCUM og samler: Dansk Lærerforening, Dansk Skolelederforening, Danske Skoleelever, Red Barnet Ungdom, Skole og Samfund, Privatskoleforeningen, Kommunernes Landsforening, Kriminalpræventivt Råd, Børns Vilkår, Red Barnet, BUPL, Undervisningsministeriet m.fl.. I dette regi er exbus forskningsresultater en central præmissætter for den forskningsmæssige fundering af forståelsen af mobning. I strategien for de kommende år er videnspredning med udgangspunkt i disse forståelser netop blevet understreget som vigtig: mobning som social proces. Er der Internationale guidelines? Der findes ikke internationale guidelines på området. Men internationalt har exbus forskningen ydet et betydeligt bidrag i den EU-finansierede COST Action, hvor den teoretiske fundering af begreber om mobning og digital mobning er budt velkommen som nødvendige redskaber i den fortsatte udvikling dels af det forskningsmæssige felt, men især også i udviklingen af teoretisk baserede interventionsformer. exbus er ligeledes repræsenteret i det nationale Advisory Board for det europæiske forskningsprojekt EU Kids Online II, hvor mobning også har været et fokusområde. Er resultaterne publiceret og formidlet? Formidlingen af resultaterne er overvældende stor. Af produktionslisten fremgår det, hvordan resultaterne på forskellig vis er formidlet, rangerende fra international og dansk publicering i peer reviewed tidsskrifter og fx udgivelse af bøger på Cambridge University Press og Hans Reitzels Forlag, samt utallige danske og internationale konference præsentationer. Denne videnskabelige produktion er omsat i tilgængelig formidling og anvendt i foredrag for børn og forældre, pædagogiske praktikere og politikere i feltet. Og kombineret med helt bred formidling gennem fagblade og talt og skrevet presse (Bilag 4). Mobning er et fænomen, der engagerer rigtig mange danskere, og der er en helt overvældende interesse fra pressens side i forhold til at fungere både som forskningsformidlere og journalistiske eksperter. exbus Exploring Bullying in Schools 23
Center for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereDitte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?
Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre)
Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre) v/ Helle Rabøl Hansen, adjunkt, Phd. Århus Universitet / IUP (DPU) Her fik jeg noget, jeg søgte efter. Jeg fik kærlighed (17 årig
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Fællesskaber, trivsel og mobning D , kl Silkeborg
Gør tanke til handling VIA University College Fællesskaber, trivsel og mobning D. 26.2.2018, kl. 17-20 Silkeborg Program 1. Velkommen. Skolechef Huno Kjærsgaard Jensen byder velkommen til aftenens oplæg
Læs mereKONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV
KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,
Læs mereMobning. Samarbejde om forebyggelse og håndtering af mobning Vester Skole, Silkeborg D , kl
Gør tanke til handling VIA University College Mobning Samarbejde om forebyggelse og håndtering af mobning Vester Skole, Silkeborg D. 23.8.2018, kl.18.30-21.00 Program 1. Velkommen/Lars Birger Sørensen.
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereFællesskabende didaktikker
Fællesskabende didaktikker v/ Helle Rabøl Hansen. Ekstern lektor DPU / cand.jur / Ph.d. i pæd.psyk 27. sept. 2012. Århus Lærerdiskurser om inklusion Hvor mange inklusionsbørn har du Man kan fra et tolerancefagligt
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereKonference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereNordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark
Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereMobningens mekanismer. Trekroner, april 2018 V. Ph.d. Stine Kaplan Jørgensen
Mobningens mekanismer Trekroner, april 2018 V. Ph.d. Stine Kaplan Jørgensen exbus exploring bullying in schools Forskning i mobning siden 2007 Hjemmeside med videoer, links, artikelsamling mm: http://.www.exbus.dk/
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereGadehaveskolens indsats og handleplan
Gadehaveskolens indsats og handleplan mod mobning Paradigmeskifte Ifølge forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Helle Rabøl Hansen og Robin May Schott, er der behov for et nyt syn på begrebet
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Roskilde Universitet ruc@ruc.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Roskilde Universitets ansøgning om godkendelse af
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereByggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X
Handleplaner for Bioanalytikeruddannelsen Metropol, 8. februar Oversigt: Byggesten/tema Indsats i Indsats i Indsats > Lærings- og undervisningsmiljøer Mere performativitet Mere forskningsbaseret viden
Læs mereTalentforløb inden for Forskning og Udvikling
Udfold dit talent VIA Pædagogik og Samfund Talentforløb inden for Forskning og Udvikling Til dig, der vil have en ekstra faglig udfordring VIA Pædagogik og Samfund VIA Pædagogik og Samfund TALENTFORLØB
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereGod Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013
God Stil God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale.
Læs merePå Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil.
Samarbejde skolens afsæt for det gode samarbejde På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil. God stil som værdi og metode Vi
Læs mereVingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.
Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereForældreansvar og forældreinddragelse i folkeskolen. Skole & Forældre 18 april 2015 Nina Hein, ph.d. / IUP / AU nihe@edu.au.dk
Forældreansvar og forældreinddragelse i folkeskolen Skole & Forældre 18 april 2015 Nina Hein, ph.d. / IUP / AU nihe@edu.au.dk Nina Hein, Ph.d. fra DPU / AU Forskning i forældres positioner i børns mobning
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereEVALUERING SOM KATALYSATOR FOR METODEUDVIKLING OG EVIDENSBASERING AF EGEN PRAKSIS DANSK EVALUERINGSSELSKABS ÅRSKONFERENCE
EVALUERING SOM KATALYSATOR FOR METODEUDVIKLING OG EVIDENSBASERING AF EGEN PRAKSIS DANSK EVALUERINGSSELSKABS ÅRSKONFERENCE PREBEN ENGELBREKT, DIREKTØR MARIE STIGAARD TØLBØLL, SPECIALKONSULENT 15.09.2017
Læs mereOrientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet"
Punkt 8. Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet" 2019-003751 Skoleforvaltningen fremsender til s orientering, information om projekt Mod på livet. Beslutning: Til orientering. Møde den
Læs mereManual til Eksperimentarie
Manual til Eksperimentarie Formål Formålet med eksperimentariet er gensidig læring gennem at omsætte nyeste forskning/viden til praksismetoder og vinkler for interventionen med barnet. Det ønskes at sammenflette
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen. DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker DropMob er udviklet med hjælp fra: Nivå Skole og Børnehusene Nivå (Basen Fritidsklub, Galaxen
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereTrivselshandleplan (antimobbeplan) Pilegårdsskolen
Trivselshandleplan (antimobbeplan) Pilegårdsskolen Formål Vi ønsker at fremme og styrke trivslen blandt børn og voksne på Pilegårdsskolen. Social trivsel er den vigtigste forudsætning for et godt skoleliv
Læs mereFORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING
- SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.
Læs mereUdgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011
BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereViden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier
Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Gratis & uafhængig platform Hvad er SoMe-Right, og hvordan arbejder vi? HVAD ER SOME-RIGHT? SoMe-Right
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave
Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation
Læs mereUddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau
Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereStøtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver
Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,
Læs mereDigitale kompetencer og digital læring
Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto
Læs mereNotat. Evaluering af DCUM: resume
Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereVejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem Folkeskoledonationen 2017 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke ansøgningskriterier
Læs mere"I Danmark er jeg født"
"I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference
Læs mereSamskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum
Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereUnga in i Norden: Referencegruppemøde
Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs merePP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet
PotentialeProfilen Indhold PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet Kasper PotentialeProfilen skaber høj kvalitet og styrker inklusionen...
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereEvalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge
Evalueringsdesign Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign af Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereWORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner
WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mere