Krisens konsekvenser: statsunderskud eller arbejdsløshed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krisens konsekvenser: statsunderskud eller arbejdsløshed?"

Transkript

1 Krisens konsekvenser: statsunderskud eller arbejdsløshed? Professionshøjskolen Metropol Speciale i faget Offentlig økonomi Studerende: Jimmy John Mortensen Vejleder: lektor Nils Enrum, cand. polit. 25. august 2010

2 Indholdsfortegnelse 1 - PROBLEMFELT PROBLEMSTILLING MOTIVATION PROBLEMFORMULERING METODE METODE INDLEDNING TEORETISKE OG EMPIRISKE VALG AFGRÆNSNING TEORI ØKONOMISK POLITIK FINANSPOLITIK Definition af finanspolitik Stabilisering med finanspolitik Argumentation og dilemmaer ved finanspolitik PENGE- OG VALUTAKURSPOLITIK Pengepolitik Valutakurspolitik STABILISERINGSPOLITIK PÅ KORT SIGT Mundell-Fleming modellen Stabilisering faste kurser Stabilisering flydende kurser Tillid til Dansk økonomi STRUKTURLEDIGHED OG FINANSPOLITIK KONKURRENCEEVNE OG FINANSPOLITIK MÅL KONFLIKTER DELKONKLUSION EMPIRI OG ANALYSE AKTUEL SITUATION BAGGRUND FOR KRISEN - ÅRSAGER KONSOLIDERINGSVEJEN - KONTRAKTIV FINANSPOLITIK DEN OFFENTLIGE INVESTERINGSVEJ - EKSPANSIV FINANSPOLITIK... 37

3 5 DISKUSSION OG ANALYSE INDENLANDSK INDENLANDSK OG INTERNATIONAL FINANSPOLITISK RÅDERUM INVESTERING I OFFENTLIGE PRIVATE PARTNERSKABER KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURFORTEGNELSE BILAG

4 1 PROBLEMFELT 1.1 Problemstilling Danmark og en række euro lande har udfordringer med deres statsunderskud. I EU har 20 ud af 27 EU-lande, modtaget en henstilling fra EU om at stramme finanspolitikken, fordi deres statsunderskud er på over -3 pct. af BNP. (Dansk Industri, 2010). Kravene i Stabilitets- og Vækstpagten til statsfinanserne er at statsunderskuddet ikke må overstige -3 pct. af BNP og den offentlige gæld ikke må overstige 60 pct. af BNP. Danmark rammes på én gang af ledighed og problemer med at opfylde konvergenskravene. Regeringens plan er at opfylde konvergenskravene via en stram finanspolitik der forbedrer statsfinanserne, men dette vil samtidig øge ledigheden. En finanspolitik som til gengæld vil forøge beskæftigelsen vil fjerne Danmark fra konvergenskravet om et statsunderskud på maksimalt -3 pct. BNP. Dermed er der to veje og en mål konflikt mellem disse to veje. Regeringen har modtaget en henstilling fra EU kommissionen om at nedbringe statsunderskuddet til at kunne opfylde Stabilitets- og vækstpagtens krav senest i 2013 og regeringen agter at efterleve denne henstilling om at konsolidere Dansk økonomi. I konvergensprogram for 2009 og i genopretningsaftalen 2010 er det beregnet, at konvergenskravene kan nås ved at konsolidere den offentlige saldo med 24 mia. kr. i perioden 2011 til Regeringens plan om at konsolidere økonomien vil efterfølgende blive betegnet som konsolideringsvejen. Alternativet til konsolideringsvejen kan være at føre en finanspolitik i 2011 og frem, der lægger vægt på offentlige investeringer. Dette vil være en vej, hvor investeringer med offentlige midler vil kunne forøge beskæftigelsen og BNP væksten, men samtidig vil denne vej forøge underskuddet på statsfinanserne. Efterfølgende vil denne vej blive betegnet som den offentlige investeringsvej. Jeg vil i dette projekt ud fra et stabiliseringsperspektiv analysere de to veje frem. Jeg vil undersøge finanspolitikken som økonomisk redskab og hvilke problemstillinger og afvejninger der er i den nuværende økonomiske situation. 1.2 Motivation Jeg arbejder til dagligt i en budget og økonomifunktion. Siden sommeren 2009 har jeg sideløbende studeret på Professionshøjskolen. I 2009 havde vi faget Offentlig økonomi, hvor vi bl.a. studerede stabiliseringspolitikken. Den viden vi fik i stabiliseringspolitikkens univers, sammenholdt med at forskellige politiske aktører i længere tid har ført en økonomisk talkamp, har pirret min nysgerrighed til at undersøge stabiliseringspolitikken dybere. I medierne er det diskuteret, om statsfinanserne skal konsolideres eller om der skal investeres med offentlige midler. Bevæggrunden for dette projekt er dermed en nysgerrighed rettet mod denne talmæssige divergens. 1

5 1.3 Problemformulering Hvilken finanspolitik skal der føres i Danmark, når målet er enten at stabilisere statsfinanserne eller at stabilisere beskæftigelsen ved valget mellem en konsolideringsvej eller en offentlig investeringsvej? Hvad er de bagvedliggende årsager til at Danmark er i en situation, hvor der skal vælges mellem en konsolideringsvej eller en offentlig investeringsvej? Hvordan påvirker konsolideringsvejen og den offentlige investeringsvej målene statsfinanserne og beskæftigelsen? Hvilken argumentation er der for henholdsvis konsolideringsvejen og den offentlige investeringsvej, når fokus er rettet på at stabilisere statsfinanserne eller beskæftigelsen? Hvilken indflydelse har den internationale økonomi på et dansk valg af finanspolitik? Hvordan kan en offentlig investeringsvej tilrettelægges til at øge beskæftigelsen? 2 METODE 2.1 Metode indledning Den metodiske fremgangsmåde bliver herefter beskrevet med hensigt på at give et overblik over projektets opbygning og over hvilke metodiske valg der er foretaget og på hvilken baggrund. Disse valg skal vise, hvordan problemformuleringens undersøgelsesfelt bliver analyseret, diskuteret og vurderet. Projektets formål er at undersøge, analysere og vurdere, hvordan en finanspolitisk indgriben kan stabilisere økonomien med udgangspunkt i Danmarks forventede økonomi ultimo Det er hensigten, at projektet vil skabe en forståelse for de finanspolitiske virkemidler og de målkonflikter der i spil. Projektets konklusion skal ikke ses som en guideline eller anbefaling til hvordan den danske økonomi skal stabiliseres, men nærmere tjene som en diskussion og en vurdering af de finanspolitiske muligheder og konsekvenser, der er ved stabilisering på kort sigt. 2.2 Teoretiske og empiriske valg Projektets teoriramme er opbygget fra lærebøgernes makroøkonomi. Teorien er gengivet dels citerende og dels parafraserende deskriptiv og forklarende fra forskellige makroøkonomiske lærebøger. Gennem teorien skabes rammen om projektet. Teorien klarlægger og beskriver den økonomiske politik og hvordan finanspolitik, pengepolitik og valutakurspolitik virker i samspil på kort sigt og klarlægger, hvilke målkonflikter der opstår ved finanspolitisk indgriben. I teorikapitlet er der et afsnit om strukturledigheden som begreb, der gengives deskriptivt og diskuteres og et afsnit om konkurrenceevnen der gengives deskriptivt. Der er i teorikapitlet inkluderet en tabel over multiplikatorer fra finansministeriet 2004, samt en konjunkturvurdering af strukturledigheden fra De Økonomiske Råds, dansk økonomi, forår Det er hensigten, at den udvalgte teori skaber en ramme og en forståelse der kan pege på empirien. 2

6 Teorien, der danner grundlag for dette projekt, er Keynes makroøkonomiske modeller. Disse modeller beskriver samfundsøkonomien ud fra et efterspørgselssynspunkt. Keynes modeller benyttes, da de gengiver et overblik over en finanspolitisk indgriben, hvad enten den politiske holdning er, at den offentlige sektor eller den private sektor skal løfte økonomien og underforstået, om samfundsøkonomien skal stimuleres, eller om markedskræfterne skal regulere samfundsøkonomien. Dertil benyttes Mundell-Fleming modellen til at skabe en forståelsesramme af finanspolitikken i samspil med penge og valutapolitikken. Teorirammen danner grundlag for, hvordan der kan stimuleres og kan stabiliseres. Teorien peger på empiri i form af sekundære kvantitative nøgletal og statistisk talmateriale, samt på primære kvantitative beregninger. Til de primære kvantitative konsekvensberegninger er der benyttet multiplikatorer fra SMEC (Grinderslev, Dorte; Smidt, John, 2007). Dertil peges på empiriske sekundære kvalitative citater og parafraseringer over forskellige økonomer og professorer: Nationalbankdirektør Nils Bernstein, Professor Poul Thøis Madsen, Professor Jesper Jespersen RUC, Cheføkonom i Nationalbanken Peter Birch Sørensen, Professor og nobelprismodtager Paul Krugman, Professor Svend E. Hougaard Jensen CBS, Hedge fund manager John Paulson, Ph.D. in Political Science William Galston. Empiri i form af sekundært kvantitativt materiale er indhentet fra finansministeriet, Danmarks Nationalbank, De Økonomiske Råd Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU), og Arbejdsmarkedskommissionen. Kvantitativ empiri er indhentet til og med maj 2010 og den kvalitative empiri er indhentet til og med primo august I diskussionskapitlet bliver teori og empiri analyseret, vurderet og diskuteret og således forsøges den empiriske virkelighed at blive koblet på den teoretiske ramme. Diskussionskapitlet inddrager en række sekundære kvalitative citater og parafraseringer over forskellige økonomer og professorer jf. ovennævnte. Der inddrages primær kvalitativ empiri i form af mailkorrespondance med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU) og der inddrages sekundær kvantitativt empiri fra Danmarks Nationalbank. Slutteligt opstilles konklusion og perspektivering. 2.3 Afgrænsning I dette projekt afgrænses der til at undersøge de finanspolitiske virkninger på kort sigt i perioden 2011 til 2013, med de afledte virkninger der er fra penge og valutakurspolitikken. Der afgrænses fra at undersøge indkomstpolitik og struktur- og reformpolitik i denne opgave. Ligeledes afgrænses der fra fordelingspolitiske konsekvenser. Under konsolideringsvejen afgrænses der til at benytte regeringens genopretningsplan til at opfylde konvergens og stabilitetspagten. Under den offentlige investeringsvej afgrænses der til tre mulige scenario. Der afgrænses til at benytte offentlige investeringer til at virke under den offentlige investeringsvej. Der afgrænses til at så længe den Danske økonomi afviger mindre fra konvergenskravene på de 3 og 60 procent end EU-landene i gennemsnit, så antages det at den danske rente følger Euro renten i et parallelt spor. 3

7 3 TEORI 3.0 Økonomisk politik Dette afsnit 3.0 fungerer som en indledning til projektets teoriramme. Her vil jeg kort skitsere de instrumenter og mål, der overordnet set er i økonomisk politik. Herefter parafraserende over (Pedersen, Madsen, Nielsen, 2005): Der er bred enighed om, at der overordnet set er tre fundamentale mål i den økonomiske politik. De to første er dels en effektiv ressourceudnyttelse og dels en høj økonomisk vækst. Målet er at der ikke må være ledige ressourcer og ressourcerne skal benyttes effektivt. Det tredje fundamentale mål, er ønsket om indkomst og formuefordeling, hvor der er en bred spændvidde i synspunkterne, der går lige fra absolut lighed mellem alle borgere til accept af markedskræfternes frie fordeling. (Pedersen, Madsen, Nielsen, 2005). Den makroøkonomiske politik indeholder overordnet set en stabiliseringspolitik, en fordelingspolitik og en allokeringsmæssig politik. Når der føres stabiliseringspolitik vil den implicit indeholde et fordelingshensyn og påvirke allokering af ressourcerne. De traditionelle instrumenter/redskaber der benyttes i stabiliseringspolitikken omfatter (Biede 2009): Finanspolitik Valutapolitik Pengepolitik Indkomstpolitik De stabiliseringspolitiske mål er BNP vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalance og statsfinanserne. (Biede, 2009) Hvad er så finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik og hvordan kan disse instrumenter/redskaber benyttes til at stabilisere statsfinanserne og beskæftigelsen? Disse spørgsmål vil jeg efterfølgende undersøge med en teoretisk vinkel. 3.1 Finanspolitik I afsnit (3.1.1 til 3.1.3) vil jeg undersøge hvad finanspolitik indbefatter og hvordan finanspolitik kan benyttes, samt undersøge hvilke dilemmaer der er ved at benytte finanspolitik til at stabilisere målene statsfinanserne og beskæftigelsen Definition af finanspolitik I dette afsnit vil jeg definere finanspolitik og undersøge hvad finanspolitik indbefatter. Herefter parafraserende over (Jespersen 2004): Finanspolitikken virker gennem en ændring af de offentlige udgifter og indtægter og således fremmende eller dæmpende på købekraften og den samlede efterspørgsel efter varer og tjenester. Dette vil influere på de fem økonomiske mål, BNP væksten, beskæftigelsen, betalingsbalancen, inflationen og statsfinanserne. Finanspolitikken virker dels gennem de automatiske stabilisatorer, der er forårsaget af konjunkturerne og dels gennem den aktive del der kaldes den diskretionære finanspolitik. 4

8 Automatiske stabilisatorer En konjunkturændring til lavkonjunktur vil betyde en lav økonomisk vækst og stigende ledighed. Dette vil resultere i færre skatteindtægter og større udbetalinger i form af transfereringer og dermed påvirker en lavkonjunktur statsfinanserne negativt. Dette virker samtidig automatisk fremmende på købekraften og den samlede efterspørgsel, sådan at BNP væksten og beskæftigelsen automatisk bliver stimuleret. Dette forhold stabiliserer økonomien så udsvinget og dybden i en lavkonjunktur ikke bliver så kraftig. De automatiske reaktioner kaldes for de automatiske stabilisatorer. Diskretionær finanspolitik De diskretionære indgreb påvirker statsfinanserne gennem aktive politiske indgreb og kan benyttes ved konjunktursvingninger til at stabilisere økonomien. Ved diskretionære indgreb skelnes der mellem henholdsvis en ekspansiv og en kontraktiv finanspolitik. En ekspansiv finanspolitik forsøger at øge den samlede efterspørgsel ved at øge det offentlige forbrug og investeringer eller ved at sænke skatteindtægterne. Modsat vil offentlige besparelser eller skattestigninger være en kontraktiv finanspolitik, da disse tiltag reducerer den samlede efterspørgsel i samfundet. En ekspansiv eller kontraktiv diskretionær finanspolitik virker således som de automatiske stabilisatorer ligeledes dæmpende eller fremmende på købekraften og dermed dæmpende eller fremmende på BNP vækst og beskæftigelse. De diskretionære finanspolitiske tiltag måles ved finanseffekten. Finanseffekten måler etårseffekten af BNP vækst, (meraktiviteten ift. BNP). (Jespersen 2004) Stabilisering med finanspolitik I forrige afsnit kunne vi af gennemgangen se at finanspolitik virker dæmpende eller fremmende på efterspørgslen gennem statsfinanserne. I dette afsnit vil jeg undersøge hvordan finanspolitikken kan virke stabiliserende på BNP vækst, beskæftigelse og statsfinanserne ved at dæmpe eller fremme den samlede efterspørgsel. Den offentlige sektor indgår som en del af nationalregnskabet, sammen med det private forbrug, private og erhvervsinvesteringer og nettoeksporten, som er eksporten minus importen. Dermed indgår den offentlige sektor i den samlede produktion af varer i nationalregnskabet og ligeledes indgår den offentlige sektor i den samlede efterspørgsel efter varer i Danmark. Finanspolitikkens virkninger vil efterfølgende teoretisk vises ved Keynes økonomiske modeller parafraseret over (Biedes, 2009): Den samlede produktion af varer (Y) der indgår i nationalregnskabet er lig med BNP i Danmark. BNP vækst er ensbetydende med den realøkonomiske tilvækst der er i samfundet. Den samlede efterspørgsel (SE) der er i samfundet består af efterspørgsel efter forbrugsvarer, investeringsvarer, offentlige forbrugsvarer og efterspørgsel efter importvarer, korrigeret for udlandets efterspørgsel efter danske varer. 5

9 Der vil være ligevægt på varemarkedet og økonomien, når den samlede produktion (nationalindkomsten) er lig med den samlede efterspørgsel. Y = SE Denne ligevægt kan skrives som følgende (udledning fremgår af bilag 1): Y = (1 c 1 (1 t) [I + G + X + C 0 - c T 0 ] z) 1 Faktoren er multiplikatoren. Denne faktor fortæller, hvor meget (1 c (1 t) z) nationalindkomsten stiger, når der sker en ændring i en af de variable der er indeholdt i den firkantede parentes (eksogene faktorer). Multiplikatoren består af: (c = marginale forbrugskvote, t = indkomstafhængig skat, z = marginal importkvote) De eksogene faktorer består af: (I = investeringer incl. lagerændring, G = offentlig forbrug, X = eksporten, C 0 = basisforbrug der ikke er afhængig af indkomst, c = marginale forbrugskvote T 0 = indkomstuafhængig skat). Vi har nu: Ændring i nationalindkomsten = multiplikator [ændring i de eksogene faktorer]. I finanspolitikken er der mulighed for at påvirke den samlede efterspørgsel (SE) ved diskretionære indgreb der påvirker variablerne det offentlige forbrug og investeringer (G), de indkomstuafhængige skatter (T 0 ) og de indkomstafhængige skatter (t). Således indgår ændringer i disse variable på nationalregnskabets produktion (Y) og samlede efterspørgsel (SE). Multiplikator Multiplikatoren indeholder variablerne forbrugskvote, opsparingskvote, skattekvote og importkvote. Ændringer i finanspolitikken vil påvirke nationalindkomsten og beskæftigelsen og betalingsbalancen afhængig af disse variable. En ekspansiv finanspolitik hvor det offentlige forbrug og de offentlige investeringer (G) forøges vil skabe en større samlet efterspørgsel og dermed en større produktion og nationalindkomst. Denne øgede produktion vil skabe en større lønindkomst ved produktionen og afledt heraf et øget forbrug, samt påvirkning af opsparing, øgede skatteindtægter og øget import afhængig af kvoternes størrelse. Disse afledte virkninger vil igen give nye afledte virkninger gennem det afledte forbrug og dermed som ringe i vandet øge nationalindkomsten. Dette betegnes som multiplikatoreffekten. En ekspansiv ændring af det offentlige forbrug og de offentlige investeringer (G) vil påvirke den samlede efterspørgsel (SE) direkte og dermed påvirke nationalindkomsten og beskæftigelsen direkte og samtidig afhængig af importkvoten skabe underskud på betalingsbalancen. Den øgede produktion vil give større skatteindtægter og forbedre 6

10 finanserne i mindre grad og afhængig af forbrugskvote og opsparingskvote skabe øget produktion og dermed give den afledte multiplikatoreffekt gennem det øgede forbrug. En ekspansiv ændring i den marginale skattekvote (t) vil skabe en indirekte ændring af den samlede efterspørgsel (SE) og derigennem produktionen og nationalindkomsten. En ønsket påvirkning af nationalindkomsten ved at ændre skattekvoten (t) er afhængig af forbrugskvote, opsparingskvote og importkvote. En skattelettelse kan spares 100 pct. op og dermed virker den ikke mod den samlede efterspørgsel og produktion. Skattelettelsen kan bruges til 100 pct. til import og dermed forværrer den betalingsbalancen uden at påvirke den samlede efterspørgsel og produktion. Kun i kraft af en øget forbrugskvote kan en skattelettelse skabe en øget samlet efterspørgsel (SE) og produktion (Y) og dermed igennem multiplikatoreffekten skabe øget nationalindkomst. Nationalregnskab og outputgab Nationalindkomsten er tidligere forklaret i en ligevægtssituation. Det er dog ikke givet at ligevægten mellem den samlede efterspørgsel (SE) og produktionen (Y) også giver balance vedrørende beskæftigelsen. Den samlede efterspørgsel (SE) kunne evt. være for lille til at give fuld beskæftigelse. I dette tilfælde er der tale om et såkaldt outputgab. Et outputgab illustreres efterfølgende ved at ligevægtsnationalindkomsten Y 0 er mindre end den nationalindkomst Y fb der skal til for at give fuld beskæftigelse. Dette outputgab kan lukkes ved at føre en ekspansiv finanspolitik. Efterfølgende vises i figur 1. og i figur 2., hvorledes en ekspansiv finanspolitik ved at forøge det offentlige forbrug og investeringer (G) eller ved sænkning af marginalskat (t), påvirker den samlede efterspørgsel (SE), nationalindkomst (Y) og outputgab. Figur 1. Outputgab (lukning ved øget offentligt forbrug og investeringer (G)). Her er det illustreret, hvorledes en ekspansiv finanspolitik ved at øge det offentlige forbrug og investeringer (G) flytter den samlede efterspørgsel (SE 0 ) til (SE fb ). Resultatet af denne ekspansive finanspolitik er at ligevægtsindkomsten (Y 0) flyttes (Y fb ). Dermed bliver Outputgabet lukket og resultatet bliver fuld beskæftigelse. Kilde: Biede

11 Figur 2. Outputgab (lukning ved skattesænkning (t)). Her er det illustreret, hvorledes en ekspansiv finanspolitik ved at sænke marginalskatten (t) flytter samlede efterspørgsel (SE 0 ) til (SE fb ). Det er hældningen på SE kurven der ændres som følge af at marginalskatten er indeholdt i multiplikatoren. Resultatet af denne ekspansive finanspolitik er at ligevægtsindkomsten (Yo) flyttes (Y fb ). Dermed bliver Outputgabet lukket og resultat bliver fuld beskæftigelse. Kilde: Biede Argumentation og dilemmaer ved finanspolitik I forrige afsnit så vi af gennemgangen at finanspolitikken kan virke stabiliserende og lukke et outputgab med en ekspansiv finanspolitik. I dette afsnit vil jeg undersøge hvilke argumenter og hvilke dilemmaer der kan være ved at benytte finanspolitikken som et redskab til at stabilisere BNP væksten og beskæftigelsen eller stabilisere statsfinanserne. Herefter parafraserende efter Lektor Hedegaard Jensen: Når BNP væksten stiger, vil samfundet blive mere velhavende. Forøges BNP væksten med mere end to pct. om året, vil beskæftigelsen alt andet lige stige, da produktiviteten i gennemsnit udgør to pct. Er BNP væksten under dette niveau vil beskæftigelsen falde. Et niveau der skiller lavkonjunktur fra højkonjunktur er derfor alt andet lige to pct. Dertil er der bred enighed om at arbejdsløshed er skadeligt for samfundsøkonomien, da samfundet mister produktion fra de ledige og da de ledige belaster statsfinanserne med overførselsindkomster. I en lavkonjunktur bør der i en keynesiansk tankegang føres en ekspansiv finanspolitik for at sætte gang i det økonomiske kredsløb og vende konjunkturen. (Hedegaard Jensen). Jf. afsnit 3.0 er de overordnede mål for en økonomisk politik dels en effektiv ressourceudnyttelse og dels en høj økonomisk vækst. Sammenholdt med ovennævnte definition af en lavkonjunktur, så bør der i en keynesiansk tankegang alt andet lige føres en stabiliseringspolitik der er rettet mod at udjævne konjunkturerne. I en lavkonjunktur med ledige ressourcer vil en ekspansiv finanspolitik udnytte de ledige ressourcer og skabe økonomisk vækst og en øget økonomisk vækst vil gøre samfundet mere velhavende. Stabiliseringspolitikken skal være modløbende, således at der i en i lavkonjunktur føres en stabiliseringspolitik, hvor den offentlige sektor benytter de ledige ressourcer og den ledige kapacitet fra den private sektor. I en højkonjunktur skal der frigives ressourcer og kapacitet fra den offentlige sektor til den private sektor: 8

12 Finanspolitikken kan ved diskretionære indgreb benyttes til at virke konjunktur modløbende og dermed være vækstfremmende eller vækstdæmpende. Formålet med makroøkonomisk konjunkturregulering er at der eksempelvis i en svag konjunktur med ledige ressourcer kan skabes øget efterspørgsel og dermed virke vækststimulerende. (Pedersen, Madsen og Nielsen, 2005) Den offentlige sektor vil dermed være en dynamisk og variabel faktor og dermed et politisk redskab til målstyring mod at forbedre BNP vækst og beskæftigelse i en lavkonjunktur. Dilemmaet ved en ekspansiv finanspolitik er den forværrer statsfinanserne. Dertil skal diskretionær finanspolitik vælges med omhu for at virke mod BNP vækst og beskæftigelse, herefter parafraserende over (Jespersen 2004): I den finanspolitiske værktøjskasse er der i en mere detaljeret form en række underinstrumenter. Den finanspolitiske værkstøjskasse indeholder instrumenterne offentligt forbrug, offentlige investeringer, skatter og afgifter. Da disse værktøjer virker med forskellige multiplikatorer er det muligt at påvirke BNP vækst og beskæftigelse forskelligt. (Jespersen 2004) I tabel 1. har finansministeriet i 2004 opgjort multiplikatorerne over den offentlige udgifts- og indtægtssides forskellige poster, som de var i 2000 og Tabel 1. Multiplikatorer i 2000 og Kilde: Finansministeriet, finansredegørelse Jf. multiplikator oversigten ses det at de offentlige udgifts- og indtægtstyper virker forskelligt og har forskellig BNP væksteffekt og beskæftigelseseffekt pr. promilleændring af Bnp. En forøgelse af den offentlige beskæftigelse og de offentlige investeringer vil i 2000 og 2004 give den største BNP væksteffekt og største forøget beskæftigelseseffekt. Ud fra tabel 1. vil posterne offentlig beskæftigelse eller offentlige investeringer være bedst egnet til at virke stabiliserende på konjunkturerne og i en konjunktursituation med ledige ressourcer vil en 9

13 forøgelse af disse poster øge BNP væksten og beskæftigelsen mest af de viste poster, såfremt det antages at multiplikatorerne er sammenlignelige med 2000 og En skattelettelse af personskatten vil give en væsentlig mindre effekt på BNP vækst og beskæftigelse, jf. tabel 1. Dette skyldes at skattelettelser virker indirekte jf. multiplikatorafsnittet under afsnit 3.1.2, da efterspørgselsvirkninger herfra er afhængige af forbrugskvote, opsparingskvote og importkvote. Dilemmaet er her at skattelettelser kan forringe den offentlige saldo uden at skabe en øget BNP vækst og beskæftigelse, da skattelettelsen kan opspares eller bruges til import. Dertil er der en række øvrige dilemmaer: Ved finanspolitiske indgreb kan timingen og doseringen være forkert og virke inflationsforstærkende. (Parafraserende over Jespersen 2004): Timing og dosering er vigtig, da en diskretionær finanspolitik kan virke med forsinkelse på BNP vækst og beskæftigelse. En timing og dosering der virker med forsinkelse kan skabe et kapacitetspres, da en ekspansiv stimulering ved en fuld kapacitetsudnyttelse kan medføre stigende priser og inflation. En forbedret beskæftigelse kan forstærke inflationen og dermed forringe konkurrenceevnen. (Jespersen, 2004) Et yderligere dilemma er at en ekspansiv finanspolitik vil forværre den statsfinanserne og ligeledes forøge renteudgifterne af den offentlige gæld. Stigende renteudgifter kan mindske fremtidige velfærdsydelser. Vi kan ud fra gennemgangen af afsnittene (3.1.1 til 3.1.3) sammenfatte at finanspolitikken virker enten fremmende eller dæmpende på den samlede efterspørgsel og derigennem vil finanspolitikken påvirke BNP vækst, beskæftigelse og statsfinanserne, dels direkte (diskretionære indgreb) og dels indirekte (konjunkturafhængigt). Dertil kan vi se at nationalregnskabet og BNP væksten består af det private forbrug (C), det offentlige forbrug og investeringer (G), private investeringer (I) og nettoeksporten (X/Z). En ændring i disse vækstdrivere vil ændre BNP væksten enten i opafgående retning eller nedafgående retning. Falder BNP væksten grundet et fald i en eller flere af disse fire vækstdrivere kan det skabe en øget ledighed (outputgab), som kan lukkes ved at BNP væksten stimuleres. BNP væksten kan forøges ved at føre en ekspansiv finanspolitik der forøger det offentlige forbrug og investeringer (G) eller i form af skattelettelser (t) og dermed resultere i at den ledige kapacitet (outputgab) lukkes og beskæftigelsen dermed forbedres. En konsekvens af en ekspansiv finanspolitik der forbedrer beskæftigelsen er at den offentlige saldo forværres. Ved gennemgang af multiplikatorerne fremgik det at en ekspansiv finanspolitik ved at øge det offentlige forbrug og de offentlige investeringer virker direkte og dermed med øget effekt på BNP vækst og lukning af et outputgab, modsat skattelettelser der virker indirekte og er afhængig af forbrugskvote, opsparingskvote og importkvote, hvor effekten vil være mindre eller udeblive, alt efter i hvor høj grad en skattelettelse bruges til opsparing eller import. Dermed er det offentlige forbrug og de offentlige investeringer fordelagtige til at stabilisere konjunkturerne, da de med en høj multiplikatoreffekt. 10

14 Vi kan konkludere at den nuværende lavkonjunktur skyldes at der er et fald i en eller flere af de fire vækstdrivere. De automatiske stabilisatorer understøtter BNP væksten og beskæftigelsen, sådan at lavkonjunkturen ikke bliver så dyb som den kunne være blevet, men det forværrer samtidig statsfinanserne. Ved at understøtte BNP væksten med en ekspansiv finanspolitik i en lavkonjunktur, kan den diskretionære finanspolitik virke stabiliserende ved at være konjunkturmodløbende. Det er dermed en mulighed, at reducere ledigheden ved en ekspansiv finanspolitik i modsætning til regeringens plan, der vil forøge ledigheden ved en kontraktiv finanspolitik. En ekspansiv finanspolitik vil dog forværre statsfinanserne, hvorimod regeringens plan vil forbedre statsfinanserne. Ved en ekspansiv finanspolitik kan der være risiko for en forkert timing og dosering, der kan virke overstimulerende og dermed medføre prisstigninger og forringe konkurrenceevnen. Dette kan virke vækstdæmpende og medføre stigende ledighed. Er finanspolitikken forenelig med valutakurspolitikken og pengepolitikken. Dette vil jeg undersøge i det følgende afsnit. 3.2 Penge- og valutakurspolitik Vi kunne i gennemgangen af afsnit 3.1 omkring finanspolitikken se, at det er muligt at forøge BNP væksten og beskæftigelsen. Som konsekvens af dette vil finanspolitikken samtidig forværre statsfinanserne. Ligeledes vil det modsatte scenarie være gældende. I dette afsnit 3.2 vil jeg undersøge om en der er risiko for at en ekspansiv finanspolitik der forværrer statsfinanserne, samtidig vil svække tilliden til kronen og forøge renteniveauet Pengepolitik Herunder parafraserende over (Pedersen, Madsen, Nielsen 2005): Danmarks Nationalbank fører pengepolitikken i Danmark. Det primære mål med pengepolitikken er at sikre stabile priser. I praksis er dette søgt realiseret ved at binde den danske krone til valuta med lav inflation, senest siden 1999, hvor kronen er bundet op til Euroen. Pengepolitikkens rolle i Danmark er derfor primært at sikre fastkurspolitikken ved hjælp af de pengepolitiske instrumenter. Dette gøres i praksis ved at sikre ligevægt mellem udbud og efterspørgsel efter kroner, så kursen kan fastholdes. De pengepolitiske redskaber der benyttes i Danmark er primært: Nationalbankens ind og udlånsrentesatser, der typisk vil ligge en anelse over ECB s (Europæiske Central Bank) rentesatser. Graden i rentespænd mellem DK og ECB baserer sig på i hvor høj grad der er tillid til Dansk økonomi. Såfremt der opstår mistillid til den danske krone, vil kronen blive udsat for et spekulationspres. Såfremt presset holdes må nationalbanken i sidste instans øge renteniveauet. Ved mistillid kan en finanspolitisk stramning genoprette tilliden. (Pedersen, Madsen, Nielsen 2005) 11

15 Ved at Danmark indgår i ERM2 samarbejdet (fastkurspolitikken overfor Euro) opgiver Danmark muligheden for selvstændigt at føre pengepolitik. Danmark kan selvstændigt føre finanspolitik, men er dog forpligtet til at overholde konvergenskriterier. Da Danmark fører en fastkurspolitik og renten dermed følger Eurorenten vil en direkte ekspansiv eller kontraktiv pengepolitik ikke være mulig. Den indirekte virkning i pengepolitisk forstand betyder at når Danmark følger Eurorenten og sænker renteniveauet vil det være en ekspansiv pengepolitik der fremmer investeringer og forbrug og dermed medfører en øget økonomisk vækst. En indirekte kontraktiv pengepolitik betyder at Danmark følger Eurorenten ved at hæve renteniveauet, der vil resultere i en opbremsning med faldende investeringer og forbrug og dermed resultere i en faldende økonomisk vækst. Nedsættelse af rente betyder at det bliver billigere for borgere og virksomheder at låne i kreditinstitutterne og dette øger således det private forbrug og de private investeringer og dermed stiger nationalindkomsten og den økonomiske vækst stiger Valutakurspolitik Herunder parafraserende over (Biede 2009): Prisen på valutamarkedet dannes på baggrund af udbud og efterspørgsel. Flydende kurser Når der er tale om et valutakurssystem med flydende valutakurser, vil valutakursen løbende tilpasse sig ændrede efterspørgsels og udbudsforhold uden ændringer i valutareserven. Faste kurser Hvis der er tale om et valutakurssystem med faste valutakurser, vil valutakursen ligge fast, mens valutareserven løbende vil tilpasses for at fastholde kursen. Danmark fører en fast fastkurspolitik over for Euroen og det betyder at Nationalbanken således løbende må intervenere ved at opkøbe eller udbyde Euro. Der kan opstå spekulation mod kronen og dette påvirker valutareserven. Spekulation kan opstå ved en forventning om manglende tillid til dansk økonomi og ved en fremtidig forventning om store indenlandske økonomiske problemer med underskud på betalingsbalancen og statsunderskud. Så længe Nationalbanken har en stor valutareserve er det muligt at intervenere og holde fastkurspolitik. Såfremt et spekulationspres mod kronen medfører at valutareserven er tom kan nationalbanken hæve renteniveauet og tiltrække fremmed valuta. (Biede 2009) Rentebegrebet består af flere forskellige renter Eksempelvis er den korte rente lig med pengemarkedsrenten som bestemmes af nationalbanken. En anden rente er renten på statsobligationer, som er den rente staten finansierer og refinansiere statsunderskud og den offentlige gæld. De forskellige renter vil alt andet lige have en tendens til at følge samme udvikling, dog med udsving. I den videre opgave afgrænses der til at se de forskellige renter og rentebegrebet under et. Vi kan konkludere at renteniveauet har betydning for investeringer og forbrug der igen har betydning for den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Danmark fører en valutakurspolitik med fast kurs over for Euroen, hvilket betyder at vi adapterer den europæiske rente. Derfor 12

16 har ECB s pengepolitik betydning for den danske rente og ligeledes at der er tillid til EU deltagerlandenes økonomi og finanspolitik. En faktor der påvirker et rentespænd og dermed den indenlandske rente er i hvor høj grad der er tillid til den danske økonomi. Finanspolitikken i Danmark kan indirekte føre til en ændring af renteniveauet, da en manglende tillid til Dansk økonomi kan betyde et øget rentespænd og dermed et øget renteniveau, hvilket vil reducere BNP væksten og beskæftigelsen. 3.3 Stabiliseringspolitik på kort sigt I gennemgangen af de tidligere afsnit er finanspolitik, pengepolitik og valutakurspolitik behandlet hver for sig. Vi har i gennemgangen set at Danmark kan benytte finanspolitikken til at virke mod målene statsfinanserne og beskæftigelsen. Ligeledes har vi set at finanspolitikken kan svække tilliden til kronen og øge renteniveauet, hvis der grundet finanspolitikken opstår en manglende tillid til Dansk økonomi. I dette afsnit 3.3 vil jeg undersøge hvordan stabiliseringspolitik virker mod at udjævne udsvingene af konjunkturer når finanspolitik, valutakurspolitik og pengepolitik ses under et. Jeg vil undersøge hvordan finanspolitikken virker på BNP vækst og dermed beskæftigelsen, når finanspolitikkens indvirkning på valutakurspolitikken og pengepolitikken inddrages. Dette vil jeg gøre både under fastkurspolitik som Danmark fører og under flydende valutakurser som EU fører. Sidstnævnte vil jeg undersøge, da Danmark følger Euro renten og da EU samlet set fører en kontraktiv finanspolitik i perioden 2011 til 2013 jf. afsnit 1.1. Jeg vil dermed undersøge om EU s kontraktive finanspolitik vil få indvirkning på Dansk Økonomi. Efterfølgende undersøges hvilken virkning der er på nationalindkomsten ved at føre stabiliseringspolitik på kort sigt, ved at inddrage finanspolitik, valutakurspolitik og pengepolitik under et. Dette undersøges ved at benytte Mundell-Flemings model der er en videre udvikling af John Hicks IS/LM model til en åben økonomi, hvor Mundell-Fleming inddrager samhandel og valutakurser Mundell-Fleming modellen Mundell-Flemings IS/LM model består af ligevægten mellem tre kurver. De tre kurver er: IS kurven der angiver ligevægten på varemarkedet, LM kurven der angiver ligevægten på pengemarkedet og VM kurven der angiver ligevægten på valutamarkedet. 13

17 I figur 3. ses ligevægt mellem de tre kurver, IS kurven, LM kurven og VM kurven. Figur 3. IS/LM model åben økonomi. Kilde: Biede Herunder parafraserende over (Biede 2009): IS kurven - ligevægten på varemarkedet Vi så tidligere at der var ligevægt på varemarkedet, når den samlede efterspørgsel (SE) = den samlede produktion (Y) jf. afsnit For nemheds skyld kigger vi på sammenhæng mellem renteniveau og investeringer og dette forholds indflydelse på ligevægt og nationalindkomst. Når renten stiger vil investeringer og det private forbrug falde og modsat vil en faldende rente medføre at flere investeringsprojekter bliver rentable og investeringerne vil dermed stige. Faldende rente vil dermed forskyde den samlede efterspørgselskurve op og dermed medføre en ny ligevægt mellem (SE) = Y. Den nye ligevægt ved faldende rente betyder dermed en øget nationalindkomst. Overfører vi dette forhold til IS/LM modellen, vil en faldende rente betyde en større nationalindkomst på varemarkedet. IS kurven der beskriver ligevægt på varemarkedet er dermed faldende og øgede investeringer vil forskyde IS kurven mod højre. LM kurven - ligevægten på pengemarkedet Pengeudbud og pengeefterspørgsel er underlagt de frie markedskræfter. En større efterspørgsel efter penge vil med samme pengeudbud dermed forøge renteniveauet. Når nationalindkomsten stiger under et konjunkturopsving vil der være en større efterspørgsel efter penge til transaktionsformål og ved et uændret pengeudbud vil renten dermed blive presset op. En stigende nationalindkomst vil medføre en stigende rente og LM kurven der beskriver ligevægt på pengemarkedet vil derfor være stigende og et øget pengeudbud vil forskyde kurven mod højre. (Biede 2009) 14

18 VM - ligevægten på valutamarkedet Herunder undersøges baggrunden for den vandrette VM kurve under både flydende kurser og faste kurser. Kort redegøres der for et par begreber. En appreciering betyder, at den indenlandske valuta bliver mere værd i forhold til den udenlandske. En depreciering betyder det modsatte. Fuld kapitalmobilitet betyder at kapitalen frit kan flyde over landegrænser. Renteparitet Rentepariteten består af to begreber: Renten og valutakursen. Renteparitet betyder at den effektive rente der indeholder både rente og en forventet valtutakursgevindst er ens i både indland og udland. Når investorerne foretager investeringer har investorerne kun for øje at få det højeste afkast. Det betyder at hvis der skal være ligevægt på valutamarkedet må investorerne forvente at få det samme afkast i både indland og udland. Ellers kunne den ikke eksistere, da investorerne ville flytte penge til det land, hvor afkastet er højest. Dette kan vi skrive med renteparitetsvilkåret. Der vil dermed blive handlet indtil der er renteparitet. Den indenlandske rente vil være lig med den udenlandske rente minus den forventede appreciering eller depreciering af den indenlandske valuta. (Blanchard, 2006). VM kurven under flydende kurser Renten kan under flydende kurser grundet rentepariteten skrives som følgende (Blanchard, 2006).: r indland = r udland - forventet appreciering (kronen) VM kurven vil være en vandret kurve grundet rentepariteten, og under antagelse af fuld kapitalmobilitet. (Pedersen, Madsen og Nielsen, 2005). Når de store økonomier som EU og US fører stabiliseringspolitik vil der kunne ske en afsmittende effekt, således at en ekspansiv pengepolitik vil forskyde VM kurven ned og en ekspansiv finanspolitik vil forskyde VM kurven opaf. (Pedersen, Madsen og Nielsen, 2005). VM kurven under faste kurser I et fuldt troværdig fastkurssystem med perfekt kapitalmobilitet vil den indenlandske rente være lig med renten på den udenlandske rente (ankeret). Dette kræver dog at valutamarkedet har fuld tillid til at landet vil og kan føre dette ud i virkeligheden. Ellers vil det kræve et risiko-tillæg og den nationale rente vil være højere end renten på ankervalutaen. Renten i Danmark (fastkurspolitik) kan derfor skrives som: r DK = r EURO + risikotillæg for DKK 15

19 VM kurven er under fastkurspolitik en vandret kurve grundet rentepariteten, (r DK = r EURO + risikotillæg for DKK) og under antagelsen af fuld kapitalmobilitet. Såfremt Eurorenten stiger eller investorerne forventer en øget risiko vil den vandrette kurve blive forskudt op af. (Pedersen, Madsen og Nielsen, 2005) Stabilisering (Mundell-Fleming modellen) Når der føres stabiliseringspolitik enten i form af finanspolitik eller pengepolitik vil der være en tendens til at renten ændrer sig. En rente ændring vil få indflydelse på valutaen der enten apprecierer eller deprecierer. Denne valutaændring vil påvirke nettoeksporten og den ændrede nettoeksport vil i sidste ende påvirke nationalindkomsten. (Biede 2009) Det forhold at der er en tendens til appreciering eller depreciering af valutaen vil have forskellig betydning alt efter om valutaen er fast eller om valutaen er flydende Stabilisering faste kurser Føres der en ekspansiv finanspolitik under faste kurser, vil dette forskyde IS kurven mod højre og skabe et nyt ligevægtspunkt i punktet B, som fremgår af figur 4. Det vil øge nationalindkomsten ved et givet pengeudbud og dermed sætte den interne rente under pres da en øget nationalindkomst medfører flere pengetransaktioner og dermed større pengeefterspørgsel. Det manglende pengeudbud vil medføre en tendens til rentestigning og en appreciering af valutaen. Tendensen til rentestigning vil medføre at den private kapitalimport stimuleres og skaber overskudsudbud på valutamarkedet. Figur 4. Mundell Fleming model (open economy IS/LM model). Kilde: Blanchard Nationalbanken vil derfor være nød til at intervenere og opkøbe udenlands valuta ved salg af kroner og dette medfører at penge udbuddet stiger og at valutakursen holdes nede. LM kurven forskydes mod højre og skaber et nyt ligevægtspunkt i punktet C. Denne proces fortsætter indtil der er ligevægt på varemarkedet, pengemarkedet og valutamarkedet. Dette sker i det nye skæringspunkt (C) i figur 4 og vil være hvor valutaen er inden for de faste rammer og hvor renten er tilbage på det oprindelige renteniveau. Den ekspansive finanspolitisk har dermed fuld effekt, da den nye ligevægt i punktet C skaber den forøgede nationalindkomst Yc. 16

20 Pengepolitik vil under faste kurser ikke kunne føres, da en pengepolitisk rentestigning vil appreciere valutaen og en pengepolitisk rentesænkning vil depreciere valutaen. Dette er ikke foreneligt med en fastkurspolitik Stabilisering flydende kurser Herunder ses hvordan stabiliserende politik i form af en ekspansiv pengepolitik og en ekspansiv finanspolitik virker under flydende kurser. Forklaring følger under figurerne, men det kan kort konkluderes, at en ekspansiv pengepolitik har fuld effekt og skaber en øget nationalindkomst. En ekspansiv finanspolitik vil derimod skabe en crowding out effekt, da en øget nationalindkomst skabt af en stigning i det offentlige forbrug bliver modsvaret af et tilsvarende fald i eksporten, hvorefter nationalindkomsten forbliver uændret. Figur 5. IS/LM, ekspansiv pengepolitik. Figur 6. IS/LM, ekspansiv finanspolitik. Herover ses at en ekspansiv pengepolitik under flydende kurser vil få fuld effekt på en BNP vækst (Y). LM kurven forskydes mod højre, og den afledte rente sænkning medfører en depreciering af valutaen, der afleder en øget netto eksport, der forskyder IS kurven mod højre og dermed forøger væksten (Y). Kilde: Biede Herover ses at en ekspansiv finanspolitik under flydende kurser vil blive neutraliseret. IS kurven forskydes mod højre og medfører en appreciering af valutaen, der afleder et fald i netto eksporten, der forskyder IS kurven tilbage, hvorfor BNP væksten (Y) er uændret Tillid til Dansk økonomi Herunder undersøges om en ekspansiv finanspolitik vil skabe mistillid i Danmark. Hvis der efter store finanspolitiske lempelser forventes et stort statsunderskud eller stort underskud på betalingsbalancen, eller et opafgående pres på priser og lønninger kan det svække tilliden til økonomien og fastkurspolitikken. Den manglende tillid kan resultere i en forventning om en fremtidig devaluering. Denne forventning om en fremtidig devalueringssandsynlighed vil virksomheder i ind og udland kræve kompenseret af en højere rente. (Petersen, Madsen, Nielsen, 2005) Den manglende tillid vil i givet fald resultere i en ny ligevægt på valutamarkedet der vil ligge over den nuværende rente. Finanspolitikkens effektivitet til at påvirke nationalindkomsten bliver begrænset, når tilliden til fastkurspolitikken bliver begrænset, idet en højere rente lægger en dæmper på de private investeringer og det private forbrug. 17

21 Såfremt tilliden ikke bevares, vil en ekspansiv finanspolitik kunne resultere i et øget risikotillæg og en øget rente, (r DK = r EURO + risikotillæg for DKK) jf. afsnit Dette vil svare til en kontraktiv pengepolitik, der virker modsat af den ekspansive finanspolitik. Dog vil jeg antage at så længe den Dansk økonomi afviger mindre fra konvergenskravene på de 3 og 60 procent end EU-landene i gennemsnit, så antager jeg at den danske rente følger Euro renten i et parallelt spor. Vi kan nu konkludere at en ekspansiv finanspolitik i Danmark under faste kurser vil øge BNP væksten og dermed beskæftigelsen. Den ekspansive finanspolitik vil resultere i en afledt pengepolitisk ekspansiv effekt grundet en tendens til rentestigning og appreciering af valutaen, som nationalbanken må intervenere overfor og dette vil yderligere øge BNP væksten og dermed beskæftigelsen. Dermed er der fuld effekt af en ekspansiv finanspolitik, såfremt tilliden til Dansk økonomi opretholdes. Ligeledes kan det konkluderes at det modsatte scenarie hvor der føres en kontraktiv finanspolitik vil afstedkomme en større tilbagegang i BNP væksten grundet en afledt kontraktiv pengepolitisk effekt. Under flydende kurser vil en ekspansiv finanspolitik ikke skabe en forøget BNP vækst og forøget beskæftigelse, da finanspolitikken medfører tendens til rentestigning og dermed appreciering af valutaen, der forringer konkurrenceevnen og dermed formindsker eksporten. I EU er det modsatte scenarie gældende, hvor EU samlet set fører en kontraktiv finanspolitik jf. afsnit 1.1. Det kan ud fra ovennævnte konkluderes at den kontraktive finanspolitik ikke får indflydelse på BNP væksten og beskæftigelsen, da de negative effekter af den kontraktive finanspolitik opvejes af en depreciering af valutaen og dermed forbedres konkurrenceevnen og eksporten. Da Danmark følger Euroen vil en depreciering af valutaen grundet den kontraktive finanspolitik gavne dansk konkurrenceevne og forøge eksporten og dermed forøge den danske BNP vækst og beskæftigelse. 3.4 Strukturarbejdsløshed og finanspolitik Vi har i de tidligere afsnit undersøgt hvordan finanspolitikken kan virke konjunkturmodløbende, samt undersøgt hvordan finanspolitikken sammen med penge- og valutapolitikken virker samlet set mod et outputgab. De Økonomiske Råd og finansministeriet benytter begrebet struktur ledighed, som et ligevægtspunkt. Jeg vil i dette afsnit undersøge begrebet strukturledigheden og konjunkturledigheden som et mål for finanspolitikken, når finanspolitikken benyttes diskretionært til at forbedre beskæftigelsen. Der er fuld beskæftigelse, når der er ligevægt på arbejdsmarkedet. Arbejdsudbuddet og virksomhedernes arbejdsefterspørgsel vil her være lig hinanden. I denne optimale situation vil ligevægten på arbejdsmarkedets modsvare ligevægten varemarkedet. Ved fuld beskæftigelse vil der dog fortsat være arbejdsledige grundet flere forhold og disse kan samlet karakteriseres som strukturledigheden eller minimumsarbejdsløsheden. (Pedersen, Madsen, Nielsen, 2005) 18

22 Minimumsarbejdsløshed Minimumsarbejdsløsheden består af friktionsarbejdsløsheden, den mobile fleksibilitet og den frivillige ledighed, herunder en kort definition. Friktionsarbejdsløshed (flow at arbejdsskift, den tid det tager at finde nyt job). Fleksibiliteten (har arbejdsudbyderne de efterspurgte kvalifikationer og er de geografiske mobile). Frivillig ledighed (dagpenge og kontanthjælp kan mindske incitament til at arbejde). Denne minimumsarbejdsløshed der skyldes strukturer kaldes også strukturledigheden og kan defineres som NAIRU (non accelerating inflation rate of unemployment). Det defineres som det niveau af ledighed, hvor inflationen kan fastholdes på et stabilt niveau. Konjunktur ledighed og strukturel ledighed Ved en konjunkturnedgang vil den samlede efterspørgsel og produktion falde og give en lavere nationalindkomst. Denne nedgang vil medføre et outputgab der er skabt af konjunkturerne og dermed en konjunktur skabt ledighed, der jf. afsnit kan lukkes ved en ekspansiv finanspolitik. Det er en finanspolitisk mulighed at føre en ekspansiv politik, der lukker et outputgab og skaber fuld beskæftigelse. Her benyttes den strukturelle ledighed som et argument mod en ekspansiv finanspolitik, der mindsker ledigheden til under det strukturelle niveau. I figur 7 ses kurven over den strukturelle ledighed der i 2010 vil udgøre ca personer. Føres der en ekspansiv politik der bryder den strukturelle ledighed kan en konsekvens være lønstigninger. Lønstigningerne kan blive overvæltet i priserne og dermed kan der skabes inflation, og forværret konkurrenceevne og dette fører til øget ledighed, heraf NAIRU begrebet Herefter citater og parafraseringer: Figur 7. Ledighed og strukturledighed. Kilde: De Økonomiske Råd, dansk økonomi forår Det er i vid udstrækning en trossag om dette begreb eksisterer og når niveauet for strukturledigheden fastsættes er der tale om et rent gæt. (Thøis Madsen, 2008). De Økonomiske Råd svarer på denne kritik som følger: Der er en statistisk usikkerhed over skønnet på strukturledigheden på +/ (Birch Sørensen, 2008). Parafraserende over Nationalbankdirektøren Nils Bernstein: Nils Bernstein mener at vi enten bør acceptere en mindre stigning i ledigheden eller en potentielt endnu større stigning i arbejdsløsheden via en forsat vækst i lønstigningstakt og tab af konkurrenceevne. En forventet 19

23 stigning i ledigheden på ca personer frem mod 2010 vil bidrage til at tage presset af arbejdsmarkedet. (Bernstein, 2008) Professor Jespersen fra RUC mener ikke der er empirisk belæg for at postulere at der findes dette kapacitetspres. Så snart den aktuelle arbejdsløshed falder ned under den historisk bestemte strukturarbejdsløshed, begynder lønningerne at stige hurtigere end i udlandet, hvorved arbejdsløsheden vender tilbage til sit naturlige leje. Herom er der kun at sige, at dette er en teoretisk konstruktion, der lige netop ikke kan forklare den faktiske udvikling i arbejdsløsheden igennem de seneste 20 år. (Jespersen 2008) Vi må konkludere at den ledighed der skal være et mål for et ekspansiv finanspolitik skal ligge mellem den ledighed der fandtes inden krisen i 2008 svarende til personer (finansministeriet, ) og en strukturel ledighed på personer (+/ personer). For nemheds skyld antages De Økonomiske Råds estimat på en strukturel ledighed svarende til ca personer for at være rettelig. Dermed må det videre konkluderes at et mål rettet mod fuld beskæftigelse og fuld kapacitetsudnyttelse må findes mellem en ledighed på personer og en ledighed på personer. 3.5 Konkurrenceevne og finanspolitik I den tidligere gennemgang under finanspolitikken afsnit fremgår det at en ekspansiv finanspolitik kan forringe konkurrenceevnen ved et øget kapacitetspres. Jeg vil i dette afsnit 3.5 undersøge, hvordan en diskretionær finanspolitik kan forøge konkurrenceevnen og eksporten, og hvorfor en positiv konkurrenceevne er vigtig i forhold til beskæftigelsen og statsfinanserne. Konkurrenceevnen kan opdeles i priskonkurrencen og strukturkonkurrencen (Biede, 2009): Priskonkurrencen Priskonkurrencen er betinget af lønudviklingen i ind og udland, valutakursudviklingen og produktivitetsudvikling. Produktiviteten måler hvor meget nationalindkomsten stiger i forhold til antal anvendte arbejdstimer. Strukturkonkurrencen Strukturkonkurrencen er betinget af produktionsfaktorerne. Jo højere kvalitetsniveau af produktionsfaktorer jo højere vil strukturkonkurrencen være. Produktionsfaktorernes variable er bl.a.: Fysiske ressourcer i form af kapitalintensiteten, som er teknologi og maskiner Arbejdskraftens kvalitets og uddannelsesniveau Totalfaktorproduktiviteten, der betyder det at have effektive produktionsgange og effektiv organisering. Infrastrukturens niveau Herefter parafraserende over Jespersen, der beskriver virkningerne af konkurrenceevnen: I en situation hvor konkurrenceevnen forbedres vil det påvirke eksporten positivt og ligeledes vil det blive nemmere at konkurrere på det indenlandske marked mod de udenlandske 20

24 konkurrenter. Eksporten som vækstdriver er alle landes regeringers drøm, da eksporten skaber indenlands produktion og løser alle økonomiske mål. En forbedret konkurrenceevne vil forbedre betalingsbalancen, forbedre beskæftigelsen, forbedre statsfinanserne, forbedre BNP væksten. Inflation kan dog komme på tale hvis der opstår overophedning og kapacitetspres. (Jespersen 2004) Konkurrenceevne og diskretionær finanspolitik Når finanspolitik benyttes som stabiliseringsredskab i en krise er det interessant at kende virkningerne på konkurrenceevnen, da konkurrenceevnen har betydning for eksporten og da eksporten er en vækstdriver der kan nå alle økonomiske mål. Der er forskellige instrumenter i finanspolitikken der kan benyttes, når der føres ekspansiv finanspolitik jf. afsnit Det offentlige forbrug og investeringer kan forøges eller skattesatser og forbrugsafgifter kan sænkes. En ekspansiv finanspolitik kan adresseres mod at forbedre konkurrenceevnen. Offentlige investeringer kan rettes mod at forbedre den strukturelle konkurrenceevne ved at investere i infrastruktur, forskning og uddannelse, innovation og iværksættere. Ligeledes kan sænkning af skattesatser og forbrugsafgifter rettes mod priskonkurrencen, sådan at virksomhedernes omkostninger formindskes i forhold til udlandet. En ekspansiv finanspolitik der overdoseres vil give overophedning og forværre priskonkurrencen. En kontraktiv finanspolitik vil betyde faldende beskæftigelse og dette kan resultere i et lavere reallønspres og dermed forbedre priskonkurrencen og konkurrenceevnen. Hermed kan det konkluderes at en ekspansiv finanspolitik rettet mod rammebetingelserne og den strukturelle konkurrenceevne kan forbedre konkurrenceevnen. Ligeledes vil en kontraktiv finanspolitik kunne påvirke priskonkurrencen og derigennem forbedre konkurrenceevnen. Begge veje kan dermed føre til en øget eksport og dermed en øget beskæftigelse og forbedring af statsfinanserne. 21

25 3.6 Mål konflikter Vi har nu gennemgået virkninger fra finanspolitikken, pengepolitikken og valutakurspolitikken. Dertil er strukturledigheden og konkurrenceevnen gennemgået. I dette afsnit vil jeg undersøge og opsummere de målkonflikter der kan være ved brug af finanspolitiske indgreb. I figur 8 er de økonomiske mål opsat i skema med påvirkning af diskretionær finanspolitik, generelt set. Figur 8. Målkonflikter ved ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Mål opfyldelse - konflikter Finanspolitisk ekspansiv Finanspolitisk kontraktiv Statsfinanser forværres forbedres BNP vækst forbedres forværres Beskæftigelse forbedres forværres Betalingsbalance forværres forbedres Inflation: - Ledig kapacitet Fuld kapacitet øges mindskes Konkurrenceevne: - Priskonkurrence forværres forbedres - Strukturkonkurrence forbedres forværres Kilde: Opstilling på baggrund af den makroøkonomiske teori. Ekspansiv finanspolitik Det fremgår af skemaet at statsfinanserne vil blive forværret ved en ekspansiv finanspolitik. En ekspansiv finanspolitik vil skabe en større samlet efterspørgsel der øger BNP vækst og beskæftigelse. Afledt heraf øges underskud på betalingsbalancen. Betalingsbalancen påvirkes negativt, da importen øges. Dertil holdes lønomkostningerne oppe grundet statsfinansernes forøgelse af den samlede efterspørgsel der alt andet lige medfører inflation i priser. Dette kan forværre priskonkurrenceevnen og virke reducerende på BNP vækst og beskæftigelse. Det fremgår at strukturkonkurrenceevnen kan blive forbedret ved en ekspansiv finanspolitik og dette kan dermed skabe BNP vækst og øget beskæftigelse. Forudsættes det at der fortsat er tillid til dansk økonomi, vil forværrede statsfinanser ikke påvirke renteniveau og dermed skabes der ikke en indirekte kontraktiv pengepolitisk effekt, der virker modsat på den ekspansive finanspolitik. En ekspansiv finanspolitik vil i nuværende situation forværre statsunderskuddet udover konvergenskriteriet på maksimalt -3 % af BNP. Kontraktiv finanspolitik Det fremgår af skemaet at statsfinanserne vil blive forbedret ved en kontraktiv finanspolitik. Dette sker da en kontraktiv finanspolitik trækker købekraft og efterspørgsel ud af den samlede økonomi. Dermed vil der ske en opbremsning der hindrer BNP vækst og mindsker beskæftigelse. Betalingsbalancen påvirkes positivt da importen falder ved en mindre købekraft. På baggrund af den forværrede beskæftigelse vil der blive lagt en dæmper på 22

26 lønomkostningsudviklingen. Dette vil forbedre priskonkurrenceevnen og dermed kan der skabes basis for BNP vækst og beskæftigelse. Alt andet lige vil en kontraktiv finanspolitik skabe øget tillid til den danske økonomi og dermed være i stand til indirekte at fastholde en stærk pengepolitik med et lavt rentespænd og et lavt renteniveau. Dette vil virke pengepolitisk ekspansivt. En kontraktiv finanspolitik vil i nuværende situation forbedre statsfinanserne mod opfyldelse af konvergenskriteriet på maksimalt -3 % af BNP. Den centrale målkonflikt er konflikten mellem et nuværende outputgab og et manglende finanspolitisk råderum. En diskretionær finanspolitik bør være modløbende konjunkturerne for ikke at skabe kapacitetspres eller øge Outputgabet jf. afsnit 3.1. Dertil er der de afledte virkninger af den diskretionære finanspolitik, hvor der kan være en målkonflikt i hver enkelt af de efterfølgende poster: priskonkurrencen, strukturkonkurrencen, afledt virkning af pengeog valutakurspolitikken. 3.7 Delkonklusion Finanspolitikken kan stabilisere økonomien ved at statsfinanserne benyttes til at påvirke den samlede efterspørgsel. De instrumenter der kan benyttes, er de offentlige indtægter og udgifter i form af offentligt forbrug, offentlige investeringer, skatter og afgifter. Disse instrumenter virker forskelligt, da offentlige udgifter og investeringer virker ved en direkte efterspørgselspåvirkning og skatter virker ved en indirekte efterspørgselspåvirkning. Ligeledes virker de forskelligt afhængig af multiplikatoreffekten. Til at stabilisere konjunkturerne er offentlige investeringer effektive, da multiplikatoreffekten er høj. Globalt niveau EU fører samlet set en kontraktiv finanspolitik, der medfører en depreciering af valutaen og dermed sker der en forbedring af konkurrenceevnen. Da Danmark ved fastkurspolitikken følger Euroen, forbedres den danske konkurrenceevne gennem EU s samlede finanspolitik. En forbedret konkurrenceevne løfter eksporten og skaber dermed BNP vækst og beskæftigelse. Ved at Danmark søger mod opfyldelses af konvergenskriterierne, understøtter Danmark EU s samlede kontraktive finanspolitik. Indenlandsk niveau Ved at benytte konsolideringsvejen via en kontraktiv finanspolitik vil statsunderskuddet kunne forbedres mod opfyldelse af konvergens kriteriet på 3 pct. af BNP, men samtidig vil der blive trukket købekraft og efterspørgsel ud af den samlede økonomi der vil mindske BNP vækst og mindske beskæftigelse. Øvrige konsekvenser: Den forværrede beskæftigelse vil lægge en dæmper på lønomkostningsudviklingen. Det vil forbedre priskonkurrenceevnen og kunne skabe basis for BNP vækst og beskæftigelse. Dertil vil eksporten kunne øges grundet en forbedret priskonkurrence. Alt andet lige vil en kontraktiv finanspolitik kunne skabe en øget tillid til den danske økonomi og dermed være i stand til at fastholde et lavt rentespænd overfor Euroen. Dermed vil EU pengepolitik kunne adapteres med fuld effekt. Ved at benytte den offentlige investeringsvej via en ekspansiv finanspolitik vil BNP væksten kunne øges og dermed vil beskæftigelsen kunne øges ved at stimulere den samlede efterspørgsel. Dette vil forværre statsfinanserne og dermed skabe en konflikt til konvergenskriterierne krav på -3 pct. BNP. 23

27 Øvrige konsekvenser: Lønomkostningerne holdes oppe grundet statsfinansernes påvirkning af den samlede efterspørgsel, der alt andet lige medfører inflation i priser og en forværret priskonkurrence. Rettes den ekspansive finanspolitik mod strukturkonkurrenceevnen vil der kunne skabes BNP vækst gennem en øget konkurrenceevne og eksport. Herunder en række forhold der influerer på diskretionær politik: Der skal tages højde for tillid til den danske økonomis holdbarhed, da manglende tillid kan betyde at rentespænd til Euroen forøges, hvilket virker reducerende på BNP vækst og beskæftigelse. Den faktiske ledige kapacitet diskuteres, da nogle økonomer benytter strukturledigheden som argument for en mindre ledig kapacitet. Et niveau for den ledige kapacitet må ligge mellem niveauet i 2008 på personer og en evt. strukturel ledighed på ca personer. Timing og dosering er vigtig. Der skal tages højde for de øvrige vækstdrivere, det private forbrug og investeringer, samt eksporten. Dette forhold er væsentlig da en forkert timing og dosering af en diskretionær finanspolitik kan skabe et kapacitetspres eller et forøget outputgab, hvis de øvrige vækstdrivere agerer anderledes end forventet. Dermed kan der ske en fejldosering af en diskretionær finanspolitik. En ekspansiv finanspolitik kan understøtte en manglende efterspørgsel fra de indenlandske og udenlandske forbrugerne og dermed risikere en overdosering ved en pludselig forøget forbrugeradfærd. En kontraktiv finanspolitik kan risikere at mindske BNP væksten voldsomt, såfremt de indenlandske og udenlandske forbrugerne vælger at mindske deres forbrug og forøge deres opsparing. 24

28 4 EMPIRI Den kvantitative empiri i kapitel fire er indhentet til og med maj Aktuel situation 2010 Jeg vil i dette afsnit 4.1 undersøge den aktuelle danske økonomiske situation og hvilket niveau BNP vækst er på og hvilke faktorer der mangler for at skabe BNP vækst. Ligeledes vil jeg undersøge BNP vækst niveauet for USA og Euroområdet, grundet den internationale samhandel. Udgangspunktet for at den videre analysere, vurdering og diskussion om valget mellem en konsolideringsvej eller en offentlig investeringsvej for perioden 2011 til 2013, er den aktuelle konjunktursituation og konjunktursituationen ultimo 2010, som den forventes at blive ifølge Danmarks Statistik, Finansministeriet og De Økonomiske Råd. Konjunktursituationen i 2010 kan måles ved at studere BNP vækst kurven. Jf. afsnit vil en BNP vækst på under to pct. medføre faldende beskæftigelse (alt andet lige) og dermed defineres en BNP vækst på under to pct., som værende en situation i en lavkonjunktur. Figur 9. BNP vækst, Danmark, Euroområdet og USA. Kilde: Danmarks Nationalbank, kvartalsoversigt 1. kvartal

29 Konjunktursituation i USA og Euroområdet Den udenlandske konjunktursituation vil influere på dansk økonomi grundet den internationale samhandel. Jf. figur 9. viser konjunkturudsvingene for både USA og Euroområdet et fald i BNP væksten, der når et bundniveau med negativ BNP vækst i 2009, for derefter at udvise en tiltagende BNP vækst i USA forventes at bryde lavkonjunkturen i 2010, hvorimod Eurolandene i 2010 forsat befinder sig i en lav konjunktur på under to pct. Da BNP væksten er et udtryk for den samlede efterspørgsel, der er i samfundet, kan det af kurven aflæses, at der er en efterspørgselskrise i USA og Euroområdet, der når et bundniveau i 2009 En udenlandsk efterspørgselskrise har betydning for dansk samhandel og for dansk eksport, da en lav udenlandsk efterspørgsel, ligeledes vil influere på efterspørgsel efter danske varer. Til dette skriver professor Birch Sørensen: Faldet i verdenshandelen i slutningen af 2008 og starten af 2009 var enestående kraftigt og indebar en dramatisk forringelse af de danske eksportmuligheder. (Birch Sørensen, 2010) En lav udenlandsk BNP vækst betyder dermed en lavere udenlandsk efterspørgsel, der medvirker til at mindske den danske BNP vækst. Konjunktursituation i Danmark I figur 9 kan det ses, at faldet i den danske BNP vækst begynder i 2006, hvorimod faldet for USA og Euroområdet først begynder i Dette kunne være en overophedningssituation for Danmark, som jeg vil undersøge i afsnit 4.2. Det ses, at Danmarks BNP vækst når et bundniveau i 2009, for derefter at stige i vækst. Et niveau på to pct. vil for Danmark blive realiseret i Danmark er såvel som i udlandet i en efterspørgselskrise. BNP væksten består af nogle underliggende vækstdrivere, der driver væksten jf. afsnit 3.1. Herefter analyseres hvilke vækstdrivere der er årsag til at BNP væksten falder i 2009 og er svagt stigende i Dertil opgøres det forventede ledighedsniveau ultimo 2010 til de senere beregninger. Finansministeriet har opstillet en række nøgletal over dansk økonomi i deres økonomiske redegørelse i maj 2010, med en estimeret prognose for nøgletallene ultimo 2010, som fremgår af tabel 2. Nøgletallene er målt i pct. realvækst og viser at BNP væksten var negativ i 2009 med henholdsvis -4,9 pct. I 2010 forventes en stigning i BNP vækst på 1,4 pct. 26

30 BNP væksten er i 2010 på under to pct., der jf. afsnit betyder at dansk økonomi fortsat befinder sig i en lavkonjunktur, hvor der alt andet lige vil være stigende ledighed. Tabel 2. Nøgletal over finansministeriets forventning til Årets priser (mia.kr.) Forsyningsbalancen SE = C + I + G + (X Z) 2009 Realvækst, pct. C Privat forbrug 817-0,2-4,6 2,4 G Offentligt forbrug 492 1,6 2,5 0,8 G Offentlige investeringer 36-2,9 20,1 19,6 I Boliginvesteringer 85-14,2-16,8-10,2 I Erhvervsinvesteringer 192-0,1-14,0-3,0 I Lagerinvest. (vækstbidrag) -19 0,3-2,0 1,1 Indenlandsk efterspørgsel ,5-6,3 2,1 X Eksport 784 2,4-10,4 1,5 X - heraf industrieksport 330 1,3-13,6 2,1 Samlet efterspørgsel ,5-7,7 1,9 Z Import 727 3,3-13,2 3,0 Z - heraf vareimport 460 0,7-15,0 3,0 Bruttonationalprodukt ,9-4,9 1,4 (BNP) Offentlig saldo, pct. BNP 3,4-2,8-5,1 Betalingsbalancen, pct. BNP 2,2 4 2,6 Ledighed i personer personer Kilde: Finansminsteriet, Finansredegørelse maj Den negative BNP vækst i 2009 skyldes blandt andet en stor tilbagegang i det private forbrug, boliginvesteringerne og erhvervsinvesteringerne. I 2009 falder det private forbrug med -4,6 pct. og erhvervs- og boliginvesteringerne falder samlet med -30,8 pct. Den tilbagegang der er i det private forbrug og de private investeringer modsvares dog af offentlige investeringer og offentligt forbrug, på henholdsvis 20,1 pct. og 2,5 pct., sådan at faldet i produktion og efterspørgsel bliver mindre, end det kunne have været. De offentlige investeringer og det offentlige forbrug understøtter dermed BNP væksten i 2009, så konjunkturudsvinget bliver mindre dyb. I 2010 forventes BNP væksten at stige med 1,4 pct. Det er primært de offentlige investeringer på 19,6 pct., samt et forventet stigende privat forbrug på 2,4 pct., der løfter BNP væksten. Konsekvensen af de forøgede offentlige investeringer i 2009 og 2010, tillagt øgede udgifter til indkomstoverførsler grundet den stigende ledighed, er en forværring af statsunderskuddet til at -5,1 pct. af BNP i Til dette skriver Nationalbanken: Det offentlige underskud er kraftigt svækket som følge af konjunkturtilbageslaget. Forværringen skyldes overvejende de automatiske effekter på såvel indtægts- som 27

31 udgiftssiden, men også betydelige lempelser i form af skattelettelser og offentlige investeringer. (Nationalbanken 2010:1) Jf. tabel 2, forventes ledigheden at stige fra personer i 2008 til personer i Dermed er ledigheden steget med personer i perioden 2008 til Sammenfattende forventes en begyndende BNP vækst på 1,4 pct. i Vækstskurven er dermed knækket, men har skabt et statsunderskud på forventet -5,1 pct. i Ledigheden forventes at stige til personer i Udfordringerne er nu om BNP væksten kan fortsætte og dertil udfordringerne med henholdsvis den stigende ledighed og statsunderskuddet. Inden jeg vil analysere konsolideringsvejen og den offentlige investeringsvej, vil jeg gå lidt dybere ned og undersøge, hvilke bagvedliggende årsager der medvirker til en ledighed på personer og et statsunderskud på -5,1 pct. i Baggrund for krisen - årsager I dette afsnit 4.2 vil jeg undersøge, om den diskretionære finanspolitik har været stabiliserende inden krisen og derefter vil jeg analysere det offentlige forbrug og de foretagne skattelettelser hver for sig og deres udvikling op til krisen og om finanspolitikken har været stabiliserende inden krisen. Samlet set tjener dette afsnit som et fundament, for den videre analyse mellem konsolideringsvejen og investeringsvejen. Danmark befinder sig i en international realøkonomisk krise, der jf. figur 9 kan ses ved den lave BNP vækst i både indland og udland (USA og Euroområdet). Den realøkonomiske krise udspringer fra finanskrisen og der er en vis konsensus om at finanskrisen startede med Lehman Brothers konkurs den 15. september Tidligere så vi at tilbageslaget i Dansk økonomi startede i ca og dermed startede tilbageslaget før finanskrisen brød ud i I den betragtning må der være særlige forhold, der gør sig gældende for tilbageslaget i dansk økonomi. 28

32 I figur 10. fremgår det, at der er et kapacitetspres i den danske økonomi, som ses ved at outputgab fra ca til 2008 er positiv. Figur 10. BNP gab og finanseffekt Kapacitetspresset i økonomien måles ofte ved BNP-gabet (output-gabet), der er defineret som forskellen mellem det faktiske BNP og det niveau for BNP, der svarer til en normal konjunktursituation, hvor ledighed, arbejdsstyrke og produktivitet mm. ligger på deres såkaldte strukturelle niveauer. (Birch Sørensen, 2010) Kilde: De Økonomiske Råd, dansk økonomi - efterår Jf. teorien skal en diskretionær finanspolitik være modløbende for at virke stabiliserende. Det fremgår af tabel 10 at finanspolitikken målt ved finanseffekt har været modløbende siden 1980 erne. Fra ca til 2008 er finanspolitikken medløbende og dermed er en ekspansiv finanspolitik med til at øge efterspørgselspresset. Til dette skriver Nils Bernstein: Under opsvinget var den økonomiske politik medløbende og forstærkede opsvinget. Vi skubbede så at sige økonomien op i højere gear i en situation, hvor der allerede var godt gang i hjulene. (Bernstein 2009) Udover at den diskretionære finanspolitik har været medløbende og dermed medvirkende til at øge efterspørgselspresset, så er et resultat af dette efterspørgselspres at konkurrenceevnen er blevet forværret ifølge De Økonomiske Råd, som skriver: Det store efterspørgselspres og deraf følgende kraftige ledighedsfald medførte sammen med udviklingen i den effektive kronekurs og en meget svag dansk produktivitetsudvikling, at den danske løn konkurrenceevne blev kraftigt forværret i det forgangne årti. I takt med forværringen af løn konkurrenceevnen tabte danske virksomheder eksportmarkedsandele (De Økonomiske Råd, 2009) Det øgede kapacitetspres i det danske opsving svækkede således den danske konkurrenceevne, ifølge De Økonomiske Råd. Kapacitetspresset skabte ifølge Professor Birch Sørensen en overophedningssituation. Omsvinget i dansk økonomi er en klassisk overophedningssituation, som gjorde økonomien ekstra sårbar, da virkningerne af den internationale finanskrise slog igennem. (Birch Sørensen, 2010) 29

33 Årsagen til at BNP vækst kurven falder før USA og Euroområdet jf. tidligere figur 9 skyldes dermed indenlandske forhold og et øget pres på Dansk økonomi. Hertil skriver Nils Bernstein: Dansk økonomi nåede grænsen for egen formåen, uafhængigt af den begyndende finansielle krise og var selvstændigt på retur, da Lehmann Brothers kollapsede i september 2008 og gav stødet til den økonomiske krise. (Bernstein, 2009) Udvikling i det offentlige forbrug I figur 10. så vi at den diskretionære finanspolitik var medløbende i 2006 til 2008, ved at finanseffekten var positiv, samtidig med at der var et positivt outputgab. Jeg vil efterfølgende analysere, om den diskretionære finanspolitik skyldes en øget forbrugsudvikling i de offentlige finanser. Dette vil jeg undersøge, da finansministeriet i deres økonomiske redegørelse 2010 argumenterer for, at statsunderskuddet skyldes en markant stigning i det offentlige forbrug: De offentlige udgifter er vokset markant gennem de seneste 10 år. I 2001 udgjorde forbrugsudgifterne 25,7 pct. af BNP og i 2010 ventes et forbrugstryk på omtrent 29¾ pct. af BNP i (Finansministeriet, ) Dette efterprøves og analyseres i tabel 3. I tabellen fremgår realvækstudviklingen for det offentlige forbrug og realvækstudviklingen for BNP væksten i perioden op til krisen og i perioden inklusiv krisen. Tabel 3: Offentligt forbrug, median af realvækstudvikling med og uden krisen. (gult felt er median af området) Årets priser (mia.kr.) Udvikling i offentligt forbrug Mængde ændring Offentligt forbrug 492 2,2 2,1 0,7 1,8 1,3 2,8 1,3 1,6 2,5 0,7 BNP ,7 0,5 0,4 2,3 2,4 3,4 1,7-0,9-4,9 1,7 Offentligt forbrug (2003 til 2007) 1,74 BNP (2003 til 2007) 1,63 Offentligt forbrug (2003 til 2010) 1,70 BNP (2003 til 2010) 0,73 Kilde: Beregnet ud fra De Økonomiske Råd, dansk økonomi forår I perioden op til krisen (2001 til 2007) er realvækst udviklingen i det offentlige forbrug i gennemsnit steget med 1,74 om året og realvækst udviklingen i BNP i gennemsnit steget med 1,63 om året. (farven gul: median for området). Måles realvækstudviklingen inklusiv krisen (2001 til 2010) er den gennemsnitlige realvækst i det offentlige forbrug stort set uændret på 1,70 om året, hvorimod den gennemsnitlige BNP vækst er faldet til 0,73 i realvækst udvikling om året. (farven gul: median for området) 30

34 Da realvæksten i det offentlige forbrug stort set er uændret i begge perioder, hvorimod realvæksten i BNP falder fra fra perioden før krisen til periden med krisen, må det konstareres, at årsagen til at finansministeriets brøk (det offentlige forbrug i forhold til BNP) stiger fra 2001 til 2010 skyldes at BNP væksten, som er nævneren i denne brøk, er faldet i slutningen af perioden. Årsagen til at det offentlige forbrug virker større skyldes dermed at det offentlige forbrug sættes i forhold til BNP og BNP som er nævneren i denne brøk falder, så er det naturligt at tælleren (det offentlige forbrug) kommer til at virke større. AE rådet kritiserer påstanden om at det offentlige forbrug er steget: Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket et historisk stort BNP-fald. Dermed er den naturlige løsning at få gang i BNP væksten igen via kortsigtede vækstinitiativer. (AE rådet, ) Skattelettelser AE rådet skriver: Regeringen har siden 2001 givet skattelettelser i fire omgange. Uden disse skattelettelser ville Danmark overholde EU s konvergenskrav. (AE, ) I tabel 4. ses en oversigt over de skattelettelser der er givet i perioden 2002 til Det ses, at der i hele perioden er der givet skattelettelser for 257 mia. kr. og i 2010 medfører de givne skattelettelser, en forringelse af de offentlige finanser med 59,5 mia. kr. Tabel 4, Skattelettelser fra 2002 til Kilde: Jensen, Kristian, Svar fra skatteminister Kristian Jensen til Frank Åen, Børsen, 3. oktober Såfremt der ikke var gennemført skattelettelser ville statsunderskuddet i 2010 udgøre 28,5 mia. kr. (88 mia. kr. - 59,5 mia. kr.) svarende til -1,7 pct. af BNP. Dette niveau er langt under konvergens kravet på -3 pct. af BNP og det nuværende niveau på -5,1 pct. af BNP i (Beregnet udfra, tabel 4. og finansministeriet ). AE rådet har dermed en pointe, med at den offentlige saldo uden de givne skattelettelser ville overholde konvergenskravene. Ligeledes kan skattelettelser være en del af årsagen til det store efterspørgselspres der fremgik af tabel 10. i perioden 2006 til 2008, hvor finanspolitikken samtidig var medløbende. En addering af skattelettelser fra 2006 til 2008 giver 97,3 mia. kr. 31

35 Uden disse skattelettelser ville de private forbrugere have haft 97,3 mia. kr. mindre til forbrug og dermed ville der være et mindre efterspørgselspres fra forbrugerne. Vi kan konkludere, at de to vækstdrivere privat forbrug og eksport ikke understøtter væksten, da den udenlandske og indenlandske forbruger ikke forbruger det samme som inden krisen. Dertil har der i det danske opsving været en overophedning, der har påvirket det danske prisniveau, hvilket påvirker den danske konkurrenceevne negativt. Den diskretionære finanspolitik var i opsvinget medløbende hjulpet af skattelettelser og dermed var finanspolitikken ikke stabiliserende i opsvinget. Årsagen til det nuværende statsunderskud skal ikke findes i en markant ændring i det offentlige forbrug, da det offentlige forbrug ikke afviger mængdemæssigt. Skattelettelser er derimod en mere plausibel medvirkende forklaring på det nuværende statsunderskud. Beskæftigelsen og statsunderskuddet er dermed overordnet set forværret af konjunkturerne, en medløbende finanspolitik, skattelettelser, og en forværret konkurrenceevne. BNP væksten er på 1,4 pct. og ledigheden er på , hvilket begrunder behovet for offentlige investeringer, til at øge BNP væksten og forbedre beskæftigelsen. Der er ikke et kapacitetspres ultimo 2010, da ledigheden er på , hvorfor der er råderum for offentlige investeringer uden at der skabes et kapacitetspres. Statsunderskuddet er på -5,1 pct. i 2010 og dette er i konflikt med konvergenskravene, hvilket begrunder en konsolidering af statsfinanserne. Den videre analyse er nu delt i konsolideringsvejen og den offentlige investeringsvej. 4.3 Konsolideringsvejen - kontraktiv finanspolitik I dette afsnit vil jeg analysere konsolideringsvejen ved at inddrage regeringens genopretningsplan fra 2010, konvergensprogram 2009 og De Økonomiske Råds konjunkturvurdering af dansk økonomi forår I tabel 5. ses finansministeriets estimeret prognose frem mod 2015, hvor regeringens genopretningsaftale indgår: Tabel 5. Finansministeriets prognose frem til Konvergens program 2009 indeholdt genopretningsplan BNP realvækst -0,9-4,9 1,4 1,6 2 2,3 2,6 Offentlig saldo pct. af BNP 3,4-2,8-5,1-4,2-3,2-1,9 0 - heraf / off. finans nulvækst på 13,5 mia. bidrager: ¼ 0,5 0,7 0,7 - heraf / off. finans skatter på 11 mia. bidrager med: - 0,3 0,5 0,4 Betalingsbalancen pct. af BNP 2,2 4 2,6 2,4 2,6 2,9 3,5 Kilde: Finansministeriet, konvergensprogram 2009; finansredegørelse maj 2010, genopretningsaftale Genopretningsaftalen indeholder besparelser for 24 mia. kr., dels ved nulvækst i det offentlige forbrug og dels ved øvrige indtægter, der indfases i perioden 2011 til Besparelserne bevirker, at statsunderskuddet forbedres fra -5,1 pct. af BNP i 2010 til - 1,9 pct. af BNP i Det ses at den offentlige saldo balancerer i Dermed bevirker genopretningsaftalen 32

36 at konvergenskravet om at den offentlige saldo maksimalt må udgøre et underskud på -3 pct. af BNP vil blive overholdt i løbet af 2013 I tabel 6. fremgår det, at der ifølge finansministeriet forventes en ledighed på personer i 2010, der nedbringes til ca i I løbet af 2014 og 2015 vil ledigheden ifølge finansministeriet svare til deres opgørelse af den strukturelle ledighed på ca Tabel 6. Finansministeriets forventede ledighed fra 2010 til 2015 Ledighed Strukturel ledighed 3,7 3,7 3,6 3,6 3,6 Ledighed (pct. af arbejdsstyrken) 4,4 5,1 4,9 4,3 3,6 Arbejdsstyrken Ledighed Kilde: Finansministeriet, konvergensprogram 2009; finansredegørelse maj 2010; De Økonomiske Råd, dansk økonomi - forår 2010 De Økonomiske Råd og Dansk Industri understøtter den kontraktive finanspolitik og vurderer at det er hensigtsmæssigt at opstarte konsolideringen af statsfinanserne fra De skriver følgende: De Økonomiske Råd: Udsigten til fortsatte store underskud på den offentlige saldo indebærer, at der er et behov for en hurtig konsolidering. Det kortsigtede behov for forbedring skyldes risikoen for reaktioner fra de finansielle markeder. Hvis gældsopbygningen får lov til at fortsætte til et uholdbart niveau, vil aktørerne på finansmarkederne formentlig kræve markant højere renter. Den offentlige gæld vil blive dyrere at forrente og ligeledes er der risiko for at en højere rente vil virke pengepolitisk kontraktiv. Dertil mener De Økonomiske Råd at: besparelser skal finansieres ved nulvækst i det offentlige forbrug, og et pejlemærke maksimalt bør være 27 pct. af BNP i 2020, som det offentlige forbrug udgjorde inden krisen. (De Økonomiske Råd, 2010) Dansk Industri anbefaler ligesom De Økonomiske Råd at påbegynde konsolideringen af den danske økonomi fra 2011 og at konsolidering skal ske ved nulvækst i det offentlige forbrug: Herefter parafraserende over Dansk Industri: DI anbefaler behovet for nulvækst i det offentlige forbrug og understreger at enhver regering bør have en økonomisk politik med et pejlemærke for det offentlige forbrug på maksimalt 27 pct. af BNP. (Dansk Industri, ). 33

37 Nulvækst i det offentlige forbrug De Økonomiske Råd og Dansk Industri skriver at det offentlige forbrug er steget og ønsker et pejlemærke på maksimalt 27 pct. af BNP. I tabel 7 er det offentlige forbrug i forhold til BNP beregnet: Tabel 7. Offentligt forbrugstryk på 27 pct. BNP Tællerproblem (beregnes i nutidsværdi) Nævnerproblem (BNP vækst indhentes i 2013) Offentligt forbrug BNP BNP vækst 1,7 1,1 1,7 2 Forbrugstryk 27 26,9 29, ,5 27, Hvis tælleren er problemet (Forbrugstryk på 27 pct.): Det offentlige forbrug er i nutidsværdi (2010) for stort med ( ) = 39 mia. kr. Hvis nævneren er problemet (Forbrugstryk på 27 pct.): Der mangler i 2013 BNP vækst for ( ) = 145 mia. kr. svarende til 48 mia. kr. årligt i tre år Kilde: Beregninger ud fra, De Økonomiske Råd, dansk økonomi forår Det ses i tabel 7 at det offentlige forbrug i 2006 og 2007 udgjorde ca. 27 pct. af BNP og i 2010 er det steget til 29,3 pct. BNP. I 2013 vil regeringens konsolideringsplan med nulvækst i tre år betyde at forbrugstrykket udgør 27,95 pct. af BNP. Nævnerproblem: Det ses i tabellen at et mål for det offentlige forbrug på 27 pct. BNP i eksempelvis 2013 er estimeret til at BNP (som er nævneren i brøken) skal stige med 145 mia. kr. ( ). Der mangler således vækst for 145 mia. kr. for at forholdet mellem det offentlige forbrug og BNP i 2013 er det samme som inden krisen. Tællerproblem: Ligeledes ses det, at såfremt det offentlige forbrug (som er tælleren i brøken) skal udgøre 27 pct. i nutidsværdi, så skal det offentlige forbrug i 2010 niveau sænkes med 39 mia. kr. De Økonomiske Råd og Dansk Industri mener, det er tælleren i brøken, der skal sænkes ved nulvækst i det offentlige forbrug. Ifølge (De Økonomiske Råd, 2010) svarer offentlige arbejdspladser til et offentligt forbrug på 5 mia. kr. Dermed kan det beregnes, at den offentlige sektor er for stor med ca personer i 2010 niveau (39 mia. kr. divideret med 5 mia. kr. multipliceret med personer). Såfremt pejlemærket for et forbrugstryk på 27 pct. BNP er år 2020, svarer det således til at der skal udfases arbejdspladser over 10 år, svarende til gennemsnitligt arbejdspladser pr. år. 34

38 Jf. tidligere skyldes ændringen i brøken, at BNP væksten falder (brøkens nævner). Der mangler således vækst for 145 mia. kr., for at forholdet mellem det offentlige forbrug og BNP er på samme niveau som inden krisen. Dette skyldes bl.a. at de indenlandske og udenlandske forbrugere ikke forbruger det samme som inden krisen jf. afsnit 4.1. Dette undersøges herefter nærmere. Forbrugere/ opsparing I den forgangne periode (perioden 2008 til 2010 benyttes efterfølgende) er der ført en ekspansiv finanspolitik i form af bl.a. skattelettelser, der har gavnet forbrugernes disponible indkomster jf. afsnit 4.2. Dermed er forbrugernes økonomi blevet stimuleret af den økonomiske politik. I den tidligere gennemgang (afsnit 4.1) så vi at en væsentlig årsag til den lave BNP vækst skyldes faldet i det private forbrug i både ind og udland. Sammenholdes den manglende vækst fra de indenlandske forbrugere med de givne skattelettelser for 144 mia. kr. i perioden 2008 til 2010 (jf. tabel 4., skattelettelser er adderet), kan spørgsmålet formuleres, om de private forbrugere i perioden har brugt skattelettelserne til at konsolidere sig ved en øget opsparing/ afdrag på gæld. I tabel 8. er opstillet en opgørelse over forbrugernes opsparing. Tabel 8. Øget privat opsparing fra 2008 til Privat opsparing (mia.kr.) Totalt Anvendt til nettoopsparing Niveau Forøget opsparing Kilde: Beregninger ud fra, De Økonomiske Råd, dansk økonomi forår Det ses at der i perioden 2008 til 2010 er sparet op/ afdraget på gæld for 138 mia. kr. mere end hvis opsparingsniveauet fra 2007 var konstant. Skattelettelser, SP udbetaling og det lave renteniveau har dermed udmøntet sig i en øget opsparing. Da forbrugerne har opsparet/ afdraget på gæld er det dermed en mulighed, at den foretagne opsparing kan udmøntes i et øget privatforbrug, såfremt forbrugertilliden stiger. Dermed kan det private forbrug være en vækstdriver der kan løfte BNP væksten og beskæftigelsen, ved at forbrugertilliden stimuleres. Såfremt forbrugerne vil øge deres forbrug fra 2011 og frem vil dette forbedre BNP væksten og beskæftigelsen. Dette kan give et råderum for at en kontraktiv finanspolitik, der kan forbedre statsfinanserne, hvor konsekvensen er at BNP væksten og beskæftigelsen falder. Det er ligeledes en mulighed at forbrugerne vil konsolidere sig fra 2011 og frem. I dette tilfælde vil både forbrugernes manglende forbrug og en kontraktiv finanspolitik skabe en lavere samlet efterspørgsel og bevirke at BNP væksten og beskæftigelsen falder. Begge scenario er mulige. Det private forbrug er en ukendt variabel vi ikke kender udviklingen af. Konsekvensberegning af konsolideringsvejen Når der føres en kontraktiv finanspolitik vil det skabe en øget ledighed og en faldende BNP vækst til fordel for at statsfinanserne konsolideres. AE har beregnet den effekt genopretningsplanen vil få for beskæftigelsen og BNP væksten. Det ses efterfølgende at 35

39 effekten af genopretningsplanen vil være at ledigheden i 2013 forøges med ca og BNP væksten falder med 1,3 pct. (AE rådet, ). Tabel 9. Genopretningsplanen virkning på beskæftigelsen. Effekter af VKO s spareplan Beskæftigelse (1.000 pers.) -9,4-17,1-27,1 Genopretningsplan: - Nulvækst i det offentlige forbrug -3,5-9,4-15,7 - Fastfrysning af progressionsgrænser -0,4-1,5-3,4 Øvrige besparelser - Gradvis finansiering af skattereform -0,7-2,8-5,9 - Offentlige investeringer mindskes -4,7-3,4-2,1 BNP-niveau (pct.) -0,6-0,9-1,3 BNP real vækst (pct.) -0,6-0,3-0,4 Kilde: AE rådet, Bjørsted, Erik, 3 juni Sammenfattes dette afsnit vil den kontraktive finanspolitik være en økonomisk politik der går i retning af at opfylde konvergens og stabilitetspagtens krav og dette kan styrke tilliden på de finansielle markeder. Dette vil kunne holde et lavt rentespænd, der virker positivt på investeringer og forbrug, da den kontraktive finanspolitik indirekte virker ekspansiv pengepolitisk gennem mindre rentespænd. Ligeledes vil finansiering og refinansiering af den offentlige gæld ved tillid på de finansielle markeder kunne betyde at risikotillægget og renteudgifterne vil blive mindre for statsfinanserne. Den kontraktive finanspolitik kan finansieres ved nulvækst i det offentlige forbrug med et pejlemærke på 27 pct. af BNP frem mod Der fokuseres dermed på tælleren i brøken offentligt forbrug/ BNP vækst. Den faktiske årsag er at der mangler BNP vækst, som er nævneren i brøken, (jf. afsnit 4.2). De private forbrugere har i perioden 2008 til 2010 øget deres opsparing/ afdrag på gæld. En øget forbrugertillid vil kunne udmøntes i en øget BNP vækst, der er drevet af det private forbrug. Dette er en ukendt variabel, der muligvis kan øge BNP væksten, men ligeledes kan forbrugerne vælge at konsolidere sig. Konsekvensen af en kontraktiv finanspolitik vil forværre beskæftigelsen med ca personer frem til Det åbner nu spørgsmålet om, hvad en offentlig investeringsvej kan tilbyde og hvilke konsekvenser der kunne være. 36

40 4.4 Den offentlige investeringsvej ekspansiv finanspolitik I dette afsnit vil jeg fremføre tre mulige scenario til at investere med offentlige investeringer i øget beskæftigelse. Konsekvensen er at de vil forværre statsunderskuddet. Denne forværring vil blive opgjort i pct. point af BNP. De Økonomiske Råd har ud fra en isoleret konjunkturmæssig betragtning, beregnet den konsekvens, en udskydelse af den finanspolitiske stramning fra 2011 til 2012 vil få, ved at fastholde de offentlige investeringer og tillade en svag vækst i det offentlige forbrug. Dette ville forbedre beskæftigelsen med ca personer og betyde som konsekvens at statsunderskuddet forværres med 5. mia. kr. svarende til 0,3 pct. point af BNP. (De økonomiske Råd, 2010) Når De Økonomiske Råds betragtning sammenholdes med AE rådets konsekvensberegning af genopretningsplanen jf. den tidligere tabel 9, kan det i tabel 10. opgøres, hvorledes en fremrykning af genopretningsplanen vil påvirke statsfinanserne og beskæftigelsen. Tabel 10. Fremrykning af genopretningsplan Effekter af VKO s spareplan Beskæftigelse (1.000 pers.) -9,4-17,1-27,1 DØRS personer koster 0,3 pct. point af BNP Statsunderskud forværres -0,28 Kilde: Beregnet ud fra De Økonomiske råd, dansk økonomi forår 2010; AE rådet, Bjørsted, Erik, 3. juni Det første scenario er at udskyde genopretningsplanen til AE rådet anbefaler, at der føres en neutral finanspolitik i 2011 og anbefaler at finanspolitikkens først strammes op fra (AE rådet 3. juni 2010). En fremrykning til 2012 vil kunne nedbringe ledigheden i 2011 med personer (jf. tabel 10). Dette vil forbedre ledigheden fra personer til Statsunderskuddet vil i 2011 blive forværret med 0,28 pct. point jf. tabel 10. Dette vil forværre statsunderskuddet fra -4,2 pct. af BNP til -4,5 pct. af BNP. (ledighedsniveau og statsunderskud for 2011 fremgår af tabel 6). En diskretionær ekspansiv finanspolitik bør være konjunkturmodløbende (jf. teorien afsnit 3.1.3) og dermed bør den offentlige sektor være den vækstdriver der mindsker et outputgab. Det rejser spørgsmålet om, hvad en ekspansiv finanspolitik rettet mod at udnytte den ledige kapacitet fuldt ud, vil få af hvilke konsekvenser for statsfinanserne. Det bemærkes, at der er en diskussion om hvorvidt den ledige kapacitet udgør forskellen til strukturledigheden eller forskellen til niveauet inden krisen jf. afsnit 3.4. Efterfølgende vil der blive foretaget beregninger over begge scenario. Først beregnes den ledige kapacitet, ved at subtrahere den samlede ledighed fra dels den strukturelle ledighed og dels til den ledige kapacitet inden krisen i Beregningerne fremgår af tabel 11. Det fremgår, at den ledige kapacitet der kan betegnes som det outputgab 37

41 der er skab grundet konjunkturerne udgør personer, når der pejles mod strukturledigheden og personer når der pejles mod ledighedsniveauet i Tabel 11. Konjunkturbetinget Outputgab. Ledig kapacitet : Strukturledighed Kapacitet i 2008 Ledige, antal jf. tabel Strukturledighed jf. tabel Ledighed i 2008 jf. tabel Ledig kapacitet, antal Kilde: Beregnet ud fra, konvergensprogram 2009, finansredegørelse maj 2010, genopretningsaftale Dernæst er SMEC s multiplikatorer benyttet til at beregne hvor store årlige investeringer i en periode af tre år, der skal til for at lukke outputgabet i 2013 og dermed giver fuld beskæftigelse. Beregningerne fremgår af tabel 12. Der skal investeres med 15,7 mia. kr. om året i tre år svarende til i alt 47,1 mia. kr. for at lukke outputgabet i 2013, når der pejles mod strukturledigheden. Det forøger beskæftigelsen med i Investeringen på 47,1 mia. kr. virker igennem multiplikatoreffekten med en mindre virkning svarende til at statsunderskuddet forværres med 25,5 mia. kr. Investeringen virker med en effekt svarende til en forværring af statsunderskuddet med 0,5 pct. point af BNP om året i tre år. Pejles der mod niveauet for ledigheden i 2008, skal der investeres 55,4 mia. kr. årligt i en tre år, svarende til i alt 166,2 mia. kr. Dette vil lukke outputgabet i 2013, ved at forøge beskæftigelsen med i Gennem multiplikatoreffekten vil investeringen på 166,2 mia. kr. påvirke statsunderskuddet med en mindre effekt svarende til en forværring på 92,2 mia. kr. Investeringen virker med en effekt svarende til en forværring af statsunderskuddet med 1,7 pct. point af BNP om året i tre år. Tabel 12. Investeringen til fuld beskæftigelse med multiplikatoreffekt. Investering til fuld kapacitet (med multiplikatoreffekt): Strukturledighed Totalt Kapacitet i 2008 Totalt Investering i mia. kr. 15,7 15,7 15,7 47,1 55,4 55,4 55,4 166,2 BNP iflg. konvergensprg. (2010 priser) BNP effekt i pct. 0,79 0,94 1,10 2,77 3,32 3,88 BNP effekt i mia. kr. 13,8 16,8 20,1 48,5 59,4 70,9 Beskæftigelseseffekt Investeringens forværring af statsunderskuddet, (pct. point/bnp) 0,5 0,5 0,5 1,7 1,7 1,7 Investeringens forværring af statsunderskuddet, (mia.kr.) 8,3 8,5 8,7 25,5 29,9 30,7 31,6 92,2 Kilde: Beregnet ud fra, SMEC s multiplikatorer(jf. Grinderslev, Dorte; Smidt, John), konvergensprogram 2009, finansredegørelse maj 2010, genopretningsaftale

42 Ved at benytte offentlige investeringer kan beskæftigelsen forøges og skabe fuld beskæftigelse i 2013, alt efter om de pejles mod strukturledigheden eller ledighedsniveauet i 2008, med den konsekvens at statsunderskuddet forværres i tre år frem mod Den forøgede beskæftigelse er i årene 2011 til 2013 beregnet til at udgøre (13.031; ; personer) når der pejles mod strukturledigheden eller (45.982; ; personer) når der pejles mod niveauet i Såfremt der ikke foretages offentlige investeringer, vil den ledige kapacitet belaste statsfinanserne med transfereringer og overførselsindkomster og manglende skatteindtægter. Efterfølgende illustreres det, hvordan den forøgede beskæftigelseseffekt af de to beregnede investeringer til fuld beskæftigelse vil påvirke statsunderskuddet, i en situation hvor der ikke foretages offentlige investeringer. Pointen er at såfremt der ikke foretages offentlige investeringer, så vil den ledige kapacitet belaste statsunderskuddet. Hvor meget det svarer til beregnes efterfølgende. Forudsætning for beregning af en konjunktur betinget belastning af ledigheden, er fundet hos arbejdsmarkedskommissionen: Når en fuldtidsbeskæftiget bliver ledig og overgår til gennemsnitlig overførselsindkomst belastes de offentlige finanser gennemsnitlig med kr. i øgede offentlige udgifter og gennemsnitlig kr. grundet færre skatteindtægter. I alt belastes de offentlig udgifter således med kr. hver gang en fuldtidsbeskæftiget bliver ledig. (Arbejdsmarkedskommissionen: Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008). Fremskrevet til 2010 prisniveau svarer dette til kr., der benyttes i senere beregninger. I tabel 13 fremgår det, at såfremt der ikke foretages offentlige investeringer, så vil en passiv situation med en fortsat ledighed belaste statsunderskuddet. Dette illustreres ved at den mulige opnåede beskæftigelseseffekt jf. tabel 12 ikke bliver realiseret. Såfremt den opnåede beskæftigelseseffekt ikke realiseres, så vil denne ledige kapacitet i en passiv situation belaste statsunderskuddet i kraft af de nævnte transfereringer og manglende skatteindtægter. Denne belastning er i tabel 13 beregnet til at udgøre 15,5 mia. kr. når der pejles mod strukturledigheden og 54,8 mia. kr. når der pejles mod ledighedsniveauet i Tabel 13. Belastning af statsunderskuddet uden offentlig investering. Passiv belastning af statsunderskuddet i mia. kr. Strukturledighed Totalt Kapacitet i 2008 Totalt Beskæftigelseseffekt jf. tabel Forværring af statsunderskud pr. ledig Passiv belastning af statsunderskuddet 3,8 5,7 6,0 15,5 13,3 20,2 21,2 54,8 Kilde: Arbejdsmarkedskommissionen 2008, tabel

43 Dermed er der en aktiv situation og en passiv situation der begge belaster statsunderskuddet. Forskellen mellem en aktiv situation og en passiv situation er beregnet i tabel 14. Når der pejles mod strukturledigheden er forskellen på 10 mia. kr. og når der pejles mod ledighedsniveauet i 2008 er forskellen 37,4 mia. kr. Tabel 14. Illustration af forskellen mellem en aktiv investering og en passiv forøgelse af statsunderskuddet Aktiv kontra passiv forværring af statsunderskuddet Strukturledighed Totalt Kapacitet i 2008 Totalt Investeringens forværring af statsunderskuddet, (mia.kr.) 8,3 8,5 8,7 25,5 29,9 30,7 31,6 92,2 Passiv forværring af statsunderskuddet (mia. kr.) 3,8 5,7 6,0 15,5 13,3 20,2 21,2 54,8 Forskellen mellem en aktiv og en passiv forværring af statsunderskuddet 4,5 2,8 2,7 10,0 16,6 10,4 10,4 37,4 Kilde: Fremgår af tabel 12 og tabel 13. Illustrationen går på, at en aktiv situation der udnytter kapaciteten fuldt ud ved at foretage offentlige investeringer vil forværre statsunderskuddet med 25,5 mia. kr., når der pejles mod strukturledigheden. Såfremt der ikke fortages investeringer vil den passive situation med ledig kapacitet belaste statsunderskuddet med 15,5 mia. kr. I denne betragtning er forskellen på om der er fuld beskæftigelse eller om der er fortsat ledig kapacitet på 10 mia. kr. Dermed er det en mindre forskel der skiller de to situationers påvirkning af statsunderskuddet. Når der pejles mod ledighedsniveauet i 2008 er forskellen på 37,4 mia. kr. Pointen er at det er en mindre forskel der skiller de to situationer og giver fuld beskæftigelse. Konsekvensberegninger: Jf. teorien kan en ekspansiv finanspolitik der øger statsunderskuddet påvirke de finansielle markeders reaktion til at ønske en højere risikopræmie og dermed kan det influere på renteniveauet. Ligeledes kan en ekspansiv finanspolitik influere på prisniveauet ved at kapacitetspresset forøges. Dem der argumentere imod en offentlige investeringsvej og anbefaler at sætte konsolidering af statsfinanserne højere end beskæftigelseshensyn argumenterer med at en offentlige investeringsvej vil skabe mere inflation og højere rente (jf. ovennævnte), hvilket kan illustreres med følgende eksempler. Herunder følger to konsekvensberegninger over et renteniveau der stiger med en pct. og et prisniveau der stiger med en pct. og hvilken virkning det vil få på BNP vækst, beskæftigelse og statsfinanserne. Ved hjælp af SMEC multiplikatorerne er det beregnet, hvilken konsekvens en forøgelse af renteniveauet med 1 pct. i Danmark og udlandet vil bevirke. Det fremgår af tabel 15., at en stigning på varig en pct. vil fra 2011 til 2013 betyde at BNP væksten er faldende frem til 2013 og her vil udgøre et fald på 17,4 mia. kr. Beskæftigelsen vil falde frem til 2013 og her udgøre et fald på Statsunderskuddet vil i 2013 være forværret med 11,7 mia. kr. svarende til -0,64 pct. point BNP. 40

44 Det er en mulig risiko at de finansielle markeder vil reagere ved en ekspansiv finanspolitik. Ovennævnte, er virkninger ved en reaktion på en pct. Det er en ukendt variabel om de finansielle markeder vil reagere og i givet fald, hvilken faktor der skal multipliceres igennem med. Tabel 15. Konsekvens af rentestigning på 1. pct. Rente hæves med i indland og udland BNP iflg. vismandsrapport BNP effekt i pct. -0,44-0,73-0,95 BNP effekt i mia. kr. -7,7-13,0-17,4 Beskæftigelseseffekt Eksport i pct. -0,01-0,06-0,06 Eksport i mia. kr. -0,18-1,07-1,10 Offentlige saldo, forværret, pct. point/bnp -0,56-0,59-0,64 Offentlige saldo, forværret, mia. kr. -9,8-10,5-11,7 Kilde: Beregnet ud fra, SMEC multiplikatorer, konvergensprogram 2009, finansredegørelse maj 2010, genopretningsaftale I Tabel 16. er det ved hjælp af SMEC multiplikatorerne beregnet, hvilke konsekvenser der er ved at prisniveauet i Danmark bliver en pct. højere end i udlandet. Konsekvensen er et fald i BNP væksten på 3,7 mia. kr. i 2013, et fald i beskæftigelsen med i 2013, og et forværret statsunderskud på 2,9 mia. kr. svarende til -0,16 pct. point BNP. Der kan være risiko for at en ekspansiv finanspolitik øger kapacitetspresset og herigennem øger prisniveauet. Ovennævnte virkninger er ved en forhøjelse på en pct. Det er en ukendt variabel om der skabes et kapacitetspres og i givet fald hvilken faktor der skal multipliceres igennem med. Tabel 16. Konsekvens af prisstigning på 1. pct. Prisniveau hæves i Danmark ift. udlandet BNP iflg. vismandsrapport BNP effekt i pct. -0,12-0,20-0,20 BNP effekt i mia. kr. -2,1-3,6-3,7 Beskæftigelseseffekt Eksport i pct. -0,21-0,30-0,29 Eksport i mia. kr. 3,68 5,36 5,30 Offentlige saldo, forværret, pct. point/bnp -0,11-0,16-0,16 Offentlige saldo, forværret, mia. kr. -1,9-2,9-2,9 Kilde: Beregnet ud fra, SMEC multiplikatorer, konvergensprogram 2009, finansredegørelse maj 2010, genopretningsaftale

45 Sammenfattes dette afsnit vil den offentlige investeringsvej være en økonomisk politik der går i retning af at forbedre beskæftigelsen, med den konsekvens at statsunderskuddet forværres. Der er fremført tre mulige scenario, hvoraf det første scenarie er at udskyde genopretningsplanen til Det vil forbedre beskæftigelsen med personer og forværre statsunderskuddet med 0,28pct. point af BNP. De næste to scenario er at benytte offentlige investeringer til at udnytte den ledige kapacitet fuldt ud, alt efter om der pejles mod strukturledigheden eller ledighedsniveauet i De offentlige investeringer vil forøge beskæftigelsen med henholdsvis og personer frem til 2013 og forværre statsunderskuddet frem mod 2013 med årligt 0,5 pct. point af BNP eller og 1,7 pct. point af BNP. Konsekvensen af de tre scenario er at den ekspansive finanspolitik påvirker statsfinanserne negativt, hvilket kan bevirke at finansmarkederne vil reagere. Dette er beregnet ved en pct. reaktion, men er dog en ukendt variabel. Ligeledes kan den ekspansive finanspolitik skabe et kapacitetspres der påvirker priskonkurrencen. Dette er ligeledes beregnet ved en pct. reaktion, men er ligeledes en ukendt variabel. 5.0 DISKUSSION OG ANALYSE Herunder følger diskussion om en kontraktiv finanspolitik kontra en ekspansiv finanspolitik. Først foregår diskussion på et indenlandsk niveau for derefter at inddrage de internationale virkninger og den internationale diskussion. 5.1 Indenlandsk Vi ved, at der er en lavkonjunktur og en høj ledighed jf. afsnit 4.1, hvilket berettiger en modløbende stabiliseringspolitik med en ekspansiv finanspolitik. Den diskretionære finanspolitik har allerede virket stabiliserende ved at være modløbende i 2009 og 2010 i form af skattelettelser og offentlige investeringer, jf. afsnit 4.1 og 4.2. Såfremt konvergenskravene tages for givet er der ikke et finanspolitisk råderum til en ekspansiv finanspolitik, hvilket berettiger en stabilisering af statsfinanserne. Derfor må man spørge, om det er rette tid til at stabilisere statsfinanserne med en kontraktiv finanspolitik eller, om der skal ske en opblødning af konvergenskravene, sådan at BNP væksten og beskæftigelsen fortsat kan stabiliseres med en mere ekspansiv finanspolitik. I det tidligere afsnit er det skrevet at timing og dosering er vigtig. Timing og dosering kommenteres af Paul Krugman. Krugman: Some politicians must be sincere about being fiscally responsible. And to them I say, please get your timing right. Yes, we need to fix our long-run budget problems but not by refusing to help our economy in its hour of need. (Krugman ). Timing og dosering af en diskretionær finanspolitik er vigtig. I nuværende situation mangler der BNP vækst og efterspørgselskraft i Danmark, i Euro landene og i USA. De private forbrugere og den private erhvervssektor er tilbageholdende med at øge forbrug og investeringer. Eksporten er i alle lande svag bl.a. grundet den svage efterspørgsel. Den resterende vækstdriver er forbrug og efterspørgsel drevet af den offentlige sektor. Grundet den 42

46 lave vækst er der basis for en diskretionær finanspolitik. Paul Krugman har en plausibel pointe i at offentligt drevet efterspørgsel skal doseres og skal doseres rettidigt og i rette mængder jf. teorien og Tilbagerulning skal ligeledes ske rettidigt. Timing og dosering er bl.a. betinget af hvordan krisen og den fremtidige BNP vækst forventes at udforme sig. Blandt økonomer debatteres det hvilken form krisen vil udvise. Den forventede form kan være afgørende for, hvilken økonomisk politik der skal føres. Der er flere varianter, der alle er opkaldt efter et bogstav. Parafraserende over Journalist Beha Pedersen: V-formen, betyder at økonomien dykker dybt med et kraftigt opsving, der hurtigt bringer økonomien tilbage. U-formen, betyder at recessionen er længere end V-formede recessioner. W-formen, betyder at økonomien efter en recession oplever en kort periode med positiv vækst, hvorefter økonomien igen går i recession. L-formen betyder at væksten falder pludseligt og voldsomt, og vækstraterne forbliver negative i lang tid. (Beha Pedersen, 2010). Bogstavernes form af krisen er en visuel måde at forklare udviklingen på. Hvordan den forventede form og udvikling på krisen vil udvikle sig, er af betydning for, hvordan en diskretionær finanspolitik kan udformes. I figur 12 ses den V-formet kurve over BNP væksten, som er den estimerede form ifølge finansministeriets prognose fra tabel 5. Figur 12. Visuel fremstilling af krisen: U, W, L, V-formet kurve Kilde: Illustration over Beha Pedersen 12. marts 2010 Hvordan kurven kommer til at se ud kan afhænge af forbrugerne. Ifølge Finansraadet er den manglende efterspørgsel i samfundet betinget af, hvordan de indenlandske og udenlandske forbrugere vil agere. Opsvinget afhænger i høj grad af, hvornår befolkningerne i de store økonomier og herhjemme begynder at efterspørge varer. Vi er ikke i tvivl om, at den manglende efterspørgsel, såvel nationalt som internationalt, er den afgørende faktor i den nuværende lavkonjunktur. (Finansraadet, 2009) Vi så i afsnit 4.1 at der var et markant fald i det danske private forbrug. Dertil har den ekspansive finanspolitik i form af skattelettelse jf. afsnit 4.2 medført at forbrugerne har haft en øget disponibel indkomst. Den øgede disponible indkomst er bl.a. gået til en øget 43

47 opsparing. Denne opsparing kan udmøntes til et potentielt forbrug jf. afsnit 4.3. Dermed kan der være en pointe i at det er de private forbrugere der kan løfte BNP væksten. Ifølge den danske bank er det ligeledes forbrugerne der kan løfte BNP væksten, dog med en ekstra pointe om deflation. Lederen i Den Danske Banks investeringsblad skriver: Det er forbrugerne og deres adfærdsmønster, der afgør længden og dybden af den krise, verdensøkonomien befinder sig i. Krisens afslutning er afhængig af, at det lykkes at stimulere forbrugernes købelyst igen og dermed undgå den japanske fælde med deflation, fastholdt af overdrevent sparsommelige husholdninger i årevis. (Den danske bank, 2009) Ud fra dette citat vil en økonomisk politik der skaber en øget forbruger tillid være væsentlig for ikke at havne i en deflationstilstand, hvor forbrugerne opsparer i stedet for at forbruge, da forbrugerne ved en øget opsparing ikke vil løfte BNP væksten.. Herefter parafraserende over finansministeriet: Finansministeriet forventer at forbrugerne kan løfte væksten ved en øget tillid til dansk økonomi og beskriver at der er mulige positive afledte effekter ved en kontraktiv finanspolitik. Finansministeriet argumenter for at en kontraktiv finanspolitik kan begynde, da de seneste års lempelser af finans- og pengepolitikken kan virke ind i 2011 og understøtte væksten under forudsætning af, at der fortsat er tillid til den økonomiske politik. Af denne grund forventer finansministeriet en vækst i privatforbruget i 2010 og 2011 og dette kan bevirke at dansk økonomi kan være mere selvbærende i løbet af 2010 og Finansministeriet argumenterer for at en kontraktiv finanspolitik kan give følgende positive afledte effekter: Finanspolitisk konsolidering har som udgangspunkt en direkte kontraktiv effekt på økonomien på kort sigt. Efterfølgende forhold kan dog modvirke den kontraktive virkning: 1. Positive renteeffekter som følge af øget tillid og dermed lavere risikopræmier 2. Positive forventningseffekter konsolidering i dag kan give tiltro til, at der ikke forventes fremtidige øgede skatter. Denne tillid kan mindske forbrugernes opsparingstendens. 3. Positive arbejdsmarkedseffekter i det omfang konsolidering giver en øget ledighedssandsynlighed, kan lønstigningstakten falde og konkurrenceevnen forbedres. (Finansministeriet, ) Finansministeriet forventer således en V-formet kurve illustreret ved Beha Pedersens bogstavskurver figur 12, hvor økonomien vil være selvbærende i løbet af 2010 eller Det forventes at forbrugerne kan løfte væksten og det antages at en kontraktiv finanspolitik kan have positive afledte effekter, der kan understøtte en V-formet kurve. Denne forventning bygges på en antagelse om tillid, forbrugertillid og de finansielle markeders tillid. Disse variable er imidlertid ukendte. Når der argumenteres for en økonomisk politik, der kan skabe tillid hos både de private forbrugere og på de finansielle markeder er der dog et dilemma. Jf. finansministeriet kan en kontraktiv finanspolitik stabilisere statsfinanserne og skabe tillid hos både de private forbrugere og de finansielle markeder. Dilemmaet er, at det kan betyde at BNP væksten mindskes og ledigheden øges. En lav BNP vækst og en øget ledighed kan ligeledes skabe 44

48 mistillid hos forbrugerne og betyde at forbrugerne vælger at spare op. Dette kunne (jf. den danske bank lederen) risikere at blive en situation med deflation. Ifølge Handelsbanken er det en balancegang og en udfordring at føre en økonomisk politik, der både skaber tillid på de finansielle markeder og hos forbrugerne. For at bevare tilliden til både dansk økonomi og dermed fastholde et relativt lavt renteniveau, er tiden kommet til fokus på genopretning af de offentlige balancer. Udfordringen består i, at få genoprettet de offentlige finanser samtidigt med, at virksomheder og husholdninger ikke mister tilliden til, at den økonomiske velstand fortsat vil være i bedring, som kan påvirke økonomien i negativ retning. (Handelsbanken, 2010) Handelsbanken fokuserer dels på de finansielle markeders tillid, og dels på at virksomheder og husholdninger kan miste tillid ved manglende BNP vækst. Vi ved fra empirien at konsolideringsvejen betyder at der mistes arbejdspladser frem til 2013 og BNP væksten mindskes med 0,6 pct. Vil konsolideringsvejen, hvor der mistes , kunne forbedre tilliden på de finansielle markeder og ydermere vil den kunne give de nævnte afledte positive effekter. Det er ukendte variable. Finansministeriet, De Økonomiske Råd og Dansk Industri mener det er rettidig timing med en kontraktiv finanspolitik fra 2011 og Dansk Industri supplerer med følgende pointe (parafraserende): Hensynet til en hurtig genopretning af de offentlige finanser vil føre til en mindre vækst i Europa end ventet. Uroen i Grækenland understreger dog at alternativet til genopretning i form af eksempelvis markant højere renter vil være endnu værre. (Dansk Industri, ) Det er en ukendt variabel om de finansielle markeder vil reagere i Danmark. De nævnte konsekvenser af en kontraktiv finanspolitik på flere ledige og en faldende BNP vækst på 0,6 pct. er under Finansministeriets antagelse om en V kurve, hvor de private forbrugere vil kunne skabe en selvbærende vækst. Udebliver eksempelvis antagelsen om at forbrugerne som vækstdriver skaber den forventede BNP vækst i 2011, vil en kontraktiv finanspolitik i 2011 kunne skabe mistillid hos forbrugerne og i værste fald mindske den kommende BNP vækst yderligere, da forbrugerne vil holde igen med deres forbrug. Dette kan skabe deflation og dermed kunne BNP væksten blive negativ og situationen kunne blive en W-formet kurve. Dette er dog en ukendt variabel. Den offentlige investeringsvej kan understøtte BNP væksten ved at være modløbende konjunkturerne. Ligeledes kan den offentlige investeringsvej understøtte BNP væksten, når de private forbrugere vælger at spare op i stedet for at forbruge. Det er dog en mulighed at en ekspansiv finanspolitik kan skabe et kapacitetspres. Jf. afsnit 3.4 om strukturledighed fremgår det at Nils Bernstein mener at et kapacitetspres kan skabe en stigning i arbejdsløsheden via en forsat vækst i lønstigningstakt og tab af konkurrenceevne. Det niveau hvor der er balance skulle ifølge Nils Bernstein være niveauet i 2008 på tillagt ca personer svarende til Jf. teorien afsnit kan en kontraktiv finanspolitik medvirke til at skabe et mindsket kapacitetspres og dermed påvirke priskonkurrencen positivt i forhold til udlandet. I 2010 forventes ledigheden ifølge finansministeriet at blive personer stigende til personer i 2011 dermed må det antages at der ikke er et nuværende kapacitetspres såfremt Nils Bernsteins niveau tages for givet. Herefter parafraserende over Dansk Industri: Det mindskede kapacitetspres i lavkonjunkturen har påvirket overenskomstforhandlingerne og skabt et grundlag for at konkurrenceevnen kan forbedres de 45

49 kommende år. (Dansk Industri ). Sammenholdes Dansk Industris og Nils Bernsteins udtalelser med det nuværende ledighedsniveau kan der være et råderum til en offentlig investeringsvej, hvor offentlige investeringer ikke vil påvirke priskonkurrencen og herigennem forværre beskæftigelsen. Den videre vej ud af krisen ved at vælge konsolideringsvejen eller den offentlige investeringsvej er betinget af den forventede form på BNP væksten. Denne form på BNP væksten vil afhænge af hvornår den indenlandske og udenlandske forbruger begynder at forbruge igen. Problemet er at vi ikke kender udviklingen i de private forbrugeres adfærd og dermed kender vi ikke den fremtidige BNP vækstkurve. De ukendte variable er dels de finansielle markeders reaktion på en diskretionær finanspolitik og dels forbrugernes reaktion og ageren. Herunder en pointe fra OECD, der anbefaler en kontraktiv finanspolitik I Danmark. The Danish economy has started to recover from the recession, but the upturn is expected to be muted. The government should implement consolidation from 2011 to move back to a more sustainable position and contain pressure on long term interest rates. (OECD, 2010) Herunder nogle pointer fra Paul Krugman der anbefaler en ekspansiv finanspolitik I Europa og USA. Spend now, while the economy remains depressed; save later, once it has recovered. How hard is that to understand? (Krugman, ) Min fornemmelse siger mig, at der på begge sider af Atlanten er behov for finanspolitiske stimuli, som topper på fire procent af BNP årligt (Krugman, ) Politikerne prædiker behov for at stramme livremmen ind, mens det virkelige problem er utilstrækkelige investeringer" (Krugman, ) Med afsæt i disse pointer og de nævnte ukendte variable, finansmarkedernes reaktion og den indenlandske forbrugers reaktion og ageren, vil jeg i næste afsnit inddrage den udenlandske diskretionære finanspolitik i diskussionen. 5.2 Indenlandsk og internationalt Der er på et teoretisk plan en fordel ved at EU samlet set fører en kontraktiv finanspolitik (jf. afsnit 3.3), da EU ved en kontraktiv finanspolitik vil forbedre konkurrenceevnen i forhold til udlandet. I teorien vil en Europæisk kontraktiv finanspolitik i Mundell-Fleming modellen under flydende kurser medføre en tendens til rentefald og depreciering af valutaen, der vil påvirke priskonkurrencen positivt og dermed fremme eksporten. Dermed neutraliseres effekterne af den kontraktive finanspolitik, da den kontraktive finanspolitik medfører at eksporten øges. Dette kan argumentere for at føre en kontraktiv finanspolitik, da konkurrenceevnen forbedres og udlandet (udenfor EU lande) vil øge deres import af varer fra EU landene og dermed forbedre EU landenes BNP vækst og beskæftigelse. Til denne pointe skriver Nationalbanken at når flere lande (stornationer) fører en kontraktiv finanspolitik samtidig vil denne effekt blive ophævet. 46

50 Når mange lande strammer finanspolitikken på samme tid, vil det enkelte land ikke kunne opnå en gevinst ved real depreciering og deraf forbedret konkurrenceevne, som de kunne ved en individuel stramning. (Danmarks Nationalbank, ) Dermed vil Euroen ikke depreciere, hvis der samtidig føres en kontraktiv finanspolitik udenfor EU der medfører at købekraften uden for EU forringes. Der er dog andre fordele ifølge nationalbanken, der skriver følgende: Til gengæld kan en global finanspolitisk konsolidering virke mindre kontraktivt og endog virke ekspansiv, da finanspolitikken kan føre til større gevinster i form af lavere renter, fordi der opstår øget tillid til holdbarheden af de offentlige finanser, så risikopræmien på statsobligationer falder. (Danmarks Nationalbank, ) Danmarks Nationalbank støtter dermed op om finansministeriet omkring de afledte positive effekter der kan være ved konsolideringsvejen. Professor ved CBS Svend E. Hougaard Jensen forholder sig dog kritisk til den kontraktive finanspolitik og dens positive afledte effekter. Han skriver følgende: Teoretisk set kan der opstå ekspansive virkninger fra en finanspolitisk stramning. Hvis den private sektor har opfattet finanspolitikken som uholdbar, vil en stramning kunne skabe baggrund for mere optimisme og et lavere renteniveau. Det er næppe situationen i dag, hvor man må regne med, at de keynesianske effekter af en stramning vil dominere. (Hougaard Jensen, 2010). De Keynesianske effekter, der er lavere BNP vækst og lavere beskæftigelse, vil dermed overskygge de mulige positive pengepolitiske effekter. Professor Hougaard Jensen mener videre at den kontraktive finanspolitik er risikobetonet og ikke rettidig. Han skriver: Med udsigt til en stærkt kontraktiv finanspolitik i EU-landene må det formodes at der kommer mindre økonomisk aktivitet i Europa og dermed, vil den eksportdrevne del af opsvinget udeblive. Sparepakken i Danmark virker derfor ikke som den rigtige stabiliseringspolitik, fordi den indebærer en risiko for at slå det gryende opsving ned. (Hougaard Jensen, 2010). Risikoen ved at føre en kontraktiv finanspolitik kan dermed være at slå opsvinget ned. Paul Krugman mener ligeledes der er store risici ved Europas og USA s kontraktive finanspolitik. Paul Krugman forventer i værste fald at Europa og USA er på vej ind i en depression med deflation, der bliver en krise der er værre end dobbel dip (W-formet kurve). Herefter følger citater af Paul Krugman fremført i Børsen: "Både USA og Europa er godt på vej ind i deflationsfælde, der minder om den japanske." Årsagen er politiske fejl, da verdens ledere er mere optaget af inflations bekæmpelse og budgetreduktioner end den reelle trussel, der er deflation og massearbejdsløshed. Prisen betales af millioner af arbejdsløse, hvoraf mange vil gå arbejdsløse i flere år, og nogle af dem vil aldrig få et arbejde igen," (Krugman, ), Krugman beskylder især Europa for at være for fokuseret på at balancere de offentlige budgetter.(krugman, ). Argumentation for at investere finder Krugman I Mundell- Fleming modellen: 47

51 We do have a framework for thinking about this issue: the Mundell-Fleming model. Fiscal contraction in one country under floating exchange rates is in fact contractionary for the world as a whole. The reason is that fiscal contraction leads to lower interest rates, which leads to currency depreciation, which improves the trade balance of the contracting country - partly offsetting the fiscal contraction, but also imposing a contraction on the rest of the world. (Krugmann, ) Krugman benytter Mundell Fleming modellen som argumentation, hvor det er en fordel at føre kontraktiv finanspolitik for den enkelte nation jf. tidligere. Problemet opstår i forhold til udlandet. Når Europa fører en kontraktiv finanspolitik, vil udlandets valuta herunder dollaren appreciere og dette vil få indflydelse på USA s eksport der falder og dermed vil Europas kontraktive finanspolitik smitte af på USA. Samlet set kan dette forhold og det at USA vil føre en kontraktiv finanspolitik betyde at BNP væksten globalt set bremses og verden går ind i depression og deflation. William Galston (Ph.D. in Political Science, University of Chicago) supplerer med en pointe, hvor han først erklærer sig enig med Krugman i at ledighed er ensbetydende med ressource spild. Han citeres: It s economically stupid and morally wrong to tolerate high unemployment for an extended period if there s anything we could responsibly do to avoid it. (Galston, ). Udover denne enighed med Krugman har Galstons en pointe, der kan resultere i en eventuel udgang af den lave BNP vækst for USA, som kunne overføres til dansk økonomisk politik. Herefter parafraserende: En yderligere Keynesianske stimulus vil givetvis ikke gavne økonomien, da en øget efterspørgsel vil sive ud af den amerikanske økonomi gennem en øget import og dertil vil en øget stimulus få husholdningerne til at opspare og afdrage på gæld. Galston har et alternativ forslag, som er grundlaget for et effektivt samfund og økonomi. Det er investering i infrastruktur. Der er rigeligt privat kapital der giver lavt afkast og der er rigelig ledig arbejdskraft. Forslaget er at lave projekter udvalgt på grundlag af økonomiske fordele, der forener privat kapital og den ledige kapacitet og hvor staten er delvist medfinansierende for at fremme disse projekter. Dermed investeres i arbejdspladser der forbliver i USA. (Galston, ). Dette kunne overføres til dansk økonomi, hvor investeringer i offentlige private partnerskaber rettet mod effektiviteten i samfundet kunne skabe indenlandske arbejdspladser og BNP vækst ved at den offentlige og private sektor i fællesskab investerer i rammebetingelserne, der kan forbedre strukturelle konkurrenceevne. Det kan sammenfattes, at en europæisk kontraktiv finanspolitik, der resulterer i en depreciering af Euroen, ikke vil øge den europæiske og danske eksport, hvis USA s eksport rammes af krise grundet en appreciering af dollaren i forhold til Euroen og hvis den amerikanske regering gennemfører en kontraktiv finanspolitik. Dette vil mindske den amerikanske efterspørgsel. Ifølge Krugman vil Europas kontraktive finanspolitik skabe en kontraktiv effekt på resten af verdenen. Dermed er diskussionen væsentlig for dansk diskretionær finanspolitik, da vi grundet fastkurs politikken følger Euroen. En global kontraktiv finanspolitik, hvor både Europa og USA mindsker de offentlige udgifter vil dermed ikke slå igennem på en forbedret konkurrenceevne til fordel for Danmark i forhold til USA. Dermed kan eksporten ikke løfte BNP væksten i Danmark. Derudover, er der risikoen 48

52 for deflation ifølge Krugman, der ligeledes kan overføres til Danmark, ved at de danske forbrugere kan vælge at holde igen med forbruget. Krugmans mener vi er på vej ind i en deflationsfælde, som den japanske, hvor forbrugerne sparer op og sammenhold med Hougaard Jensen der mener at den kontraktive finanspolitik er risikobetonet og hvor de Keynesianske kontraktive effekter vil overskygge de positive pengepolitiske, er vi tilbage til diskussionen i forrige afsnit, hvor de ukendte variable ved en diskretionær finanspolitik, dels er de finansielle markeder reaktion og dels er de private forbrugere reaktion og ageren. Det kan konkluderes at begrundelsen for en kontraktiv finanspolitik dels er at forhindre de finansielle markeders reaktion og dels er at forbedre priskonkurrencen. Jf. tidligere er priskonkurrencen forbedret grundet lavkonjunkturen og et mindre kapacitetspres jf. Dansk Industri (Dansk Industri ), hvorfor der i forhold til priskonkurrencen kan være et finanspolitisk råderum. Den anden begrundelse for en kontraktiv finanspolitik er de finansielle markeders reaktion. Her kan det antages at så længe de finansielle markeder ikke vil reagere på et øget statsunderskud, så vil der være et finanspolitisk råderum til at føre en ekspansiv finanspolitik. Dette kunne opbløde en styring i retning af overholdelse af konvergenskravene mod hensynet til at forbedre beskæftigelsen. Begrundelsen for en ekspansiv finanspolitik er dels at understøtte BNP væksten og dels at stimulere de private forbrugere. Dette kan gennemføres ved et større finanspolitisk råderum til en ekspansiv finanspolitik. Jf. afsnit 3.2 under tillid til dansk økonomi, antager jeg at så længe den Dansk økonomi afviger mindre fra konvergenskravene på de 3 og 60 procent end EU-landene i gennemsnit, så antager jeg at den danske rente følger Euro renten i et parallelt spor. Dermed kan der være et finanspolitisk råderum, såfremt det gennemsnitlige EU underskud er højere end det danske statsunderskud. Det åbner spørgsmålet om der er et finanspolitisk råderum inden for disse antagelser. Dette vil jeg undersøge nærmere i næste afsnit. 49

53 5.3 Finanspolitisk råderum Spørgsmålet jeg vil undersøge er om der er et finanspolitisk råderum, hvor det er muligt at øge statsunderskuddet uden at de finansielle markeder vil miste tilliden til den danske økonomi og kræve højere rente og højere risikopræmie. I figur 13. ses konsolideringsbehovene for en række nationer herunder Danmark. Figuren viser behovet for at nå et niveau for den offentlige gæld på 60 pct. af BNP i Det ses ud fra denne figur at Danmark ligger tæt på nul sammenlignet med en række nationer. Ud fra denne sammenligning af konsolideringsbehov, virker det plausibelt at antage, at der for Danmark er et vist finanspolitisk råderum på kort sigt, til at have et øget statsunderskuddet og øge den offentlige gæld jf. figur 13. Figur13. Finanspolitisk konsolideringsbehov i en række OECD lande. Kilde: Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 2. kvartal Ud fra den tidligere antagelse vil et eventuelt finanspolitisk råderum blive opgjort som forskellen mellem det danske niveau for underskuddet på statsfinanserne i pct. BNP og op til det gennemsnitlige niveau i EU for underskuddet på statsfinanser i pct. BNP. Nationalbanken har opgjort EU s gennemsnit som følgende: For EU som helhed ventes underskuddet på statsfinanserne i gennemsnit at falde fra 7,2 pct. af BNP i 2010 til 6,5 pct. i (Danmarks Nationalbank, ) Danmarks Nationalbank har indhentet ovennævnte gennemsnit fra den internationale valutafond (IMF) og det fremgår at IMF ikke har et estimat for gennemsnittet i 2012 og Gennemsnittet for 2012 og 2013 er i tabel 17 estimeret med en antagelse om at EU når et fælles mål for underskuddet på statsfinanserne på -3 pct. BNP i Gennemsnittet for

54 vil blive estimeret som forholdet mellem 2011 og I tabel 17. fremgår det beregnede finanspolitiske råderum. Tabel 17. Finanspolitisk råderum Beskæftigelseseffekt EU statsunderskud i pct. BNP (gennemsnit) -7,2-6,5-4,8-3 - Danmarks statsunderskud i pct. BNP -5,1-4,2-3,2-1,9 0 Antal Periode Finanspolitisk råderum 2,1 2,3 1,6 1,1 3,0 Investeringsforslag: 1/ Udskydelse af genopretningsplan til , / Investering til strukturledighed i ,5-0,5-0, / Investering til ledighedsniveau ,7-1,7-1, Danmarks Nationalbank har opgjort det gennemsnitlige niveau for de offentlige underskud i EU i 2010 og 2011, på baggrund af IMF. For 2012 og 2013 forefindes der ikke tal endnu og 2013 er estimeret ud fra at det antages at alle EU lande grundet den fælles kontraktive finanspolitik, når et fælles mål om overholdelse af konvergenskravet på -3 pct. BNP i Niveauet i 2012 er estimeret forholdsmæssigt mellem saldoen i 2011 og saldoen i Kilde: Danmarks Nationalbank 2. kvartalsoversigt 2010 og estimeringer fra afsnit 4.4 Ud fra denne antagelse om et finanspolitisk råderum op til det gennemsnitlige niveau i EU kan den offentlige investeringsvej benyttes til at forøge BNP væksten og beskæftigelsen, såfremt den kan indeholdes i det finanspolitiske råderum. Jf. den offentlige investeringsvej i afsnit 4.4 er der foretaget tre investeringssimuleringer. I tabel 17 fremgår investeringernes forværring af statsunderskuddet i pct. point BNP og investeringernes effekt på forøgelsen af beskæftigelsen. Den første mulighed er AE rådets anbefaling om at udskyde genopretningsplanen til Denne mulighed vil forværre statsfinanserne med 0,3 pct. point BNP og forøge beskæftigelsen med personer i Det finanspolitiske råderum er i 2011 på 2,3 pct. point BNP og anbefalingen kan dermed gennemføres uden de finansielle markeder vil reagere. De næste to muligheder er at benytte offentlige investeringer til at udnytte den ledige kapacitet fuldt ud. Disse vil forværre statsfinanserne fra 2011 til 2013 med henholdsvis 0,5 pct. point om året eller 1,7 pct. point om året alt efter om der peges mod strukturledigheden eller niveauet for ledigheden i Beskæftigelseseffekten vil være henholdsvis personer og personer. Det fremgår at en investering der når et ledighedsniveau svarende til strukturledigheden vil kunne indeholdes i det beregnede finanspolitiske råderum i alle tre år, hvorimod en investering der når et ledighedsniveau svarende til 2008 ikke vil kunne indeholdes i det beregnede finanspolitiske råderum i alle tre år. Dermed kan der investeres til niveauet for strukturledigheden uden de finansielle markeder vil reagere, men det må vurderes at såfremt der investeres til et ledighedsniveau svarende til 2008, så vil de finansielle markeder reagere og ønske en højere rente og højere risikopræmie. 51

55 Det er dermed en mulighed at udskyde genopretningsaftalen i et år eller der kan investeres mod strukturledigheden under denne antagelse om en opblødning af konvergenskravene, hvor der kan være et finanspolitisk råderum op til det gennemsnitlige niveau for statsunderskuddet i EU. Et valg der indeholder offentlige investeringer åbner spørgsmålet om hvordan de offentlige investeringer skal tilrettelægges for at øge beskæftigelsen mest muligt. Jf. tidligere havde Galston en pointe, hvor investeringer i offentlige og private partnerskaber rettet mod den strukturelle konkurrenceevne kunne skabe flest mulige indenlandske arbejdspladser, da investeringerne ikke siver ud i en øget import. Muligheden for at skabe flere arbejdspladser ved offentlige private partnerskaber vil jeg undersøge i næste afsnit. 5.4 Investering i offentlige private partnerskaber I dette afsnit vil jeg undersøge om Galstons har en pointe i at offentlige og private partnerskaber der er rettet mod større effektivitet i samfundet vil kunne øge beskæftigelsen og hvilken indflydelse det har på statsfinanserne. Parafraserende over (Biede 2009): Når strukturkonkurrenceevne bliver forbedret vil det resultere i en forbedret produktivitet i samfundet. En forbedret produktivitet er indeholdt i priskonkurrencen, sammen med lønsprisen og den effektive valutakurs. En strukturkonkurrenceevne forbedring vil påvirke priskonkurrencen positivt og dermed forbedre konkurrencekraften i samfundet. (Biede 2009) På denne baggrund sammenholdt med Galstons pointe vil jeg undersøge beskæftigelsesvirkningen af investering i Forskning og Udvikling (FoU), som ligeledes er indeholdt i strukturkonkurrenceevnen. Parafraserende over forsknings- og innovationsstyrelsen: Analyser peger på, at der er signifikante privatøkonomiske og samfundsøkonomiske produktivitetsgevinster ved FoU i alle typer fremstillings- og servicevirksomheder. I en gennemsnitlig dansk virksomhed er afkastet ved at investere en ekstra krone i forsknings- og udviklingsaktiviteter 66 pct. (Forskning og innovationsstyrelsen, 2010) 52

56 I tabel 18 ses de samfundsøkonomiske effekter af en permanent stigning i erhvervslivets investeringer i forskning og innovation. (Parafraserende over Forsknings- og Innovationsstyrelsen): En analyse fra Forsknings- og Innovations-styrelsen viser, at hvis virksomhederne permanent øger deres investeringer i FoU med 5,5 mia. kr., vil det efter fem år bidrage til en øget beskæftigelse på , øget BNP med op til knap to pct. og en produktivitetsstigning på 1,2 pct. De private virksomheder får ligeledes gavn af øgede investeringer, da 1 krone investeret i FoU giver det et afkast på 66 %. (Forskning og innovationsstyrelsen, 2010) Tabel 18. Effekt af permanent højere FoU på 5,5 mia. kr. om året, faste priser. (Produktivitetseffekt, erhvervslivet FoU, 2010). Kilde: Forskning og innovationsstyrelsen (FI), 1/2010. Det ses at der er en positiv sammenhæng mellem input (investeringer i FoU) og output privat og samfundsmæssigt afkast. Ved henvendelse til VTU (Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling) er det konstateret at der på mikro økonomisk niveau er en positiv sammenhæng mellem det offentliges investeringer og det privates investeringer i FoU. I mange forsknings og innovationsprogrammer foregår der et samarbejde, hvor den offentlige sektor og den private sektor investerer i forholdet 1:1 op til 1:2. Ifølge VTU er det ligeledes sandsynligt at der på makroøkonomisk niveau er en positiv sammenhæng mellem de offentlige investeringer og de private investeringer. Dermed er det en mulighed at den offentlige sektor jf. Galston om private og offentlige partnerskaber kickstarter processen ved eksempelvis en øget investering på 5,5 mia. kr. i offentlige og private partnerskaber, hvilket svarer til at forøge statsunderskuddet med 0,3 pct. af BNP. Dette ville alt andet lige kunne medføre at den private sektor er medfinansierende med 5,5 mia. kr. og give de simulerede effekter af nye arbejdspladser i Ledigheden vil i 2015 ifølge finansministeriet udgøre ca personer. Såfremt et niveau for ledigheden skulle udgøre niveauet i 2008 på personer skulle det offentlige investere 9,5 mia. kr. i FoU svarende til at statsunderskuddet forøges med 0,5 pct. af BNP om året. Denne investering kan i perioden 2011 til 2015 holdes inden for det finansielle råderum, som det fremgår af den tidligere tabel

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Øvelse 15. Tobias Markeprand. 16. december 2008

Øvelse 15. Tobias Markeprand. 16. december 2008 Øvelse 15 Tobias Markeprand 16. december 2008 1 Opgave 19.8 Politik koordinering og verdensøkonomien Betragt en åben økonomi hvor den reale valutakurs er fast og lig 1. Forbrug, investeringer og offentligt

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1 MAKROøkonomi Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt Vejledende besvarelse Opgave 1 Antag en lille åben økonomi med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser. Landet har oparbejdet et pænt

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Indkomstdannelsesteori. Tema 7

Indkomstdannelsesteori. Tema 7 Indkomstdannelsesteori Tema 7 Udgangspunktet Nationalregnskabet er regnskabsmæssige identiteter; Nu kobles adfærd og adfærds betydning for det økonomiske forløb på; Tankerne om udbudsøkonomi negligeres,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Teacher 26. oktober 2008 OPGAVE 1 1. Den samlede efterspørgsel, Z findes ved: Z = C + I + G = 40 + 0.8(Y 150 0.25Y ) + 80 + 400 = 0.6Y + 400 Ligevægtsindkomsten bliver:

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?

1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =

Læs mere

Pejlemærker december 2018

Pejlemærker december 2018 Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Udledning af multiplikatoreffekten

Udledning af multiplikatoreffekten Udledning af multiplikatoreffekten Af Thomas Schausen Et tværfagligt undervisningsmateriale i matematik og samfundsfag fra Materialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, og kan frit

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Pengepolitikken i Danmark

Pengepolitikken i Danmark UNDERVISNINGSSÆT 3: PENGEPOLITIK Pengepolitikken i Danmark Har du tænkt over, hvorfor eurokursen har været stort set den samme, hver gang du har været på ferie i et euroland? År efter år? Det er slet ikke

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

Multiple Choice-test. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2

Multiple Choice-test. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2 Multiple Choice-test Til hvert kapitel er en MC-test, der består af 4 under-tests. Hver af disse under-tests består af 4 udsagn, som du skal tage stilling til, om er korrekte. Der kan godt være flere korrekte

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve.

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve. CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: Forelæsning 11 Pensum: Mankiw kapitel 12 Aggregeret Efterspørgsel i

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?

Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand

Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER 1. Nationalregnskab og betalingsbalance Y = C + I + G +

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt ksamenstermin 25 II Ad spørgsmål 1: n permanent finanspolitisk lempelse i euroland vil i modellen (1) til (3) manifestere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 (skoleåret 2012-13) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

UNDERVISNINGSSÆT 2: INFLATION. Inflation

UNDERVISNINGSSÆT 2: INFLATION. Inflation UNDERVISNINGSSÆT 2: INFLATION Inflation Når du køber en cola i supermarkedet, har du en nogenlunde idé om, hvad den bør koste. Hvis den er væsentligt dyrere, er du med det samme klar over, at det er et

Læs mere

Finanspolitik under finanskrisen

Finanspolitik under finanskrisen Finanspolitik under finanskrisen Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Studieretningsprojekt Vejledt af: Sandru Surendran, 3.x Nakskov Gymnasium & HF Abstract This study examines

Læs mere

Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne

Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere