Evalueringen kvalificeres,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringen kvalificeres,"

Transkript

1 Alice Bonde og Johannes Fibiger Lars Peter BechNissen Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Alice B. Nissen & Johannes Q. Fibiger Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen Tavleundervisning i e-tidsalderen når modellens begreber er kontekstbestemte 2010

2 1 Tavleundervisning i e-tidsalderen Af Alice B. Nissen & Johannes Q. Fibiger For 25 år siden anskaffede skolerne primitive Picoline-computere, i dag har ethvert konfirmeret barn en bærbar. I internettets første fase talte vi om informationsteknologi, i web 2,0 taler vi om brugergenererede medier. I generationer var elever hundeangste for at komme til tavlen, i dag slås de om det. Over 1000 skoler har nemlig anskaffet sig interaktive tavler og vinket farvel til kridt og tavlesvamp. Men hvad betyder det for undervisningen, når læreren ikke skal tørre kridtstøv af i sine sorte fløjlsbukser? Og lærer børnene nødvendigvis mere, når tavlen bliver elektronisk?

3 2 Hvad er viden For at kunne svare på indgangsspørgsmålene må vi have en viden om praksis og forske i, hvad der virker når vi får ny teknologi ind i klassen. Vidensbasering er helt nødvendig, hvis man skal undersøge, hvad en ny læringsresurse kan. Men viden er ikke bare viden. Vidensbegrebet kan udspaltes i en række vidensformer, der hver har deres forudsætninger. Vi vil her kigge på fire former: know-how, know why, know who og know what. (Videnshjulet gengivet fra Grøne og Hemmingsen) Grundlæggende skal læreren kende sin interaktive tavle og tilhørende programmer og danne en erfaring med, hvad der virker, når et stof skal præsenteres, eller hvis eleverne skal løse en interaktiv opgave. Vi skal med andre ord forbinde vores know how med, hvad der virker hvordan i min klasse, og drage nytte af forskningsbaseret know what om, hvad der virker generelt. Derudover skal vi vide noget om elevernes måde at lære på (know who) på den ene side og teoretiske begrundelser (know why) på den anden. Som det fremgår af modellen, kan man derfor ikke skabe et færdigt facit, fordi det, der virker for den ene lærer eller klasse, ikke nødvendigvis fungerer på samme måde i en anden klasse med en anden lærer. Der er derfor brug for danske studier i, hvad der sker, når undervisningen foregår på interaktive tavler. Og vi mangler i den grad effektforskning i, hvad der virker. For tiden handler alt om e. Man sætter masser af navneord efter denne vokal og skaber et nyt sprog for ITanvendelse. Hvad er e Vi lever i e-tidsalderen, hvor ord som IKT er not og konstruktioner med E- er hot. E står for elektronisk, og hvis der er en branche, der er konjunkturfølsom, er det den teknologiske. Halsende efter udviklingen kommer pædagogerne, der undersøger læringspotentialet i de nye medier. Derfor er der mange buzzwords i spil. Et af disse er facilitering af undervisning, og i vores perspektiv handler e-lærings-pædagogik grundlæggende om de valg, som læreren træffer i tilrettelæggelsen af undervisningen, når det gælder læringsobjekter (e-tekster, multimediefiler, design, stof, opgavetyper), læringsresurser (teknologier, værktøjer, arbejdsformer, platforme) og læringsmiljø (strukturer, læringsrum, virtuelt design og performance i klasserummet).

4 3 I første generation af Internettets historie så man World Wide Web som en informationsresurse, og afledt heraf kaldte man samfundet for informationssamfundet. I Internettets version 2.0 er man i dag optaget af interaktion og brugergenererede medier, som fx wiki er, blogs, Facebook, You Tube og My Space. De nye medier er altså ikke bare opbevaringsbokse af information eller redskaber til databehandling, men mere end det, fordi de også former den måde, vi ser og oplever på, dvs. den mentale mediekonvergens. Lektor Bo Steffensen træffer derfor tyrens øje, når han formulerer følgende paradoks: Påstand: De nye medier og især it er kun redskaber. Det er forkert. Disse teknologiske ændringer har så kraftig indvirkning på vores kultur, at selve kulturen ændres. Påstand: De nye medier og især it er kun redskaber. Det er rigtigt. Men fordi de kun er redskaber, er de ændringer, de afstedkommer, ikke tekniske løsninger på ændringer i samfundet. De skaber de ændringer, de ikke er løsningen på. 1 Citatet er sigende for de misforståelser, der opstår, når medier i skolen og e-læring bliver løsningen på alt fra mangelfulde resultater i Pisarapporterne til erhvervslivets efterspørgsel af bestemte kompetencer. For når det gælder medieret undervisning, handler det om at træffe kvalificerede valg for de læreprocesser, der skal fremskyndes. Medierne er således i sig selv ikke løsningen, men etaf en række parametre i et komplekst samspil. Derfor må læreren stille sig en række spørgsmål, som handler om de klassiske h er. Hvorfor noget skal læres, hvordan det skal læres, og hvilke læringsprincipper der skal bringes i spil. 1 Steffensen, Bo (2004): Medier og læring p

5 4 Taskbaseret undervisning Når elever anvender ny teknologi, smider de manualen ud, så snart som de nødvendige koder er tastet ind. Herefter arbejder de induktivt, det vil sige udforskende og eksperimenterende. I skolen tænker lærerne modsat. De tager udgangspunkt i læringsmål og stof, og tænker deduktiv i, hvordan man formidler viden nedad. I en interaktiv proces med nye e-læringsresurser må de deduktive og induktive principper anvendes dialektisk, så eleverne får hands on og arbejder motiveret mod at løse de opgaver, der stilles. E-læring handler derfor om task-baseret undervisning, hvor man anvender teknologien til at løse opgaver med og ikke mindst præsentere løsningerne virtuelt. Tænker man sådan, er interaktive tavler en resurse og ikke bare lærerens projektor til fremvisning af færdig viden. Læreren skal derfor have indsigt i læringsresursens didaktiske potentiale, kunne udvælge læringsobjekter, opstille mål, vælge arbejdsformer og lave forløb, før man underviser, kunne formidle og igangsætte eleverne i undervisning og kunne korrigere den, hvis den viser sig at være uhensigtsmæssig. Endelig skal læreren kunne forholde sig kritisk vurderende til såvel undervisningens læringsobjekter, organisation, design og mulige læringsoutput. Hvad er en interaktiv tavle Fælles for det nye medie er en projektor, en trykfølsom tavle, nogle højtalere og skriveredskaber, alt sammen forbundet med en computer. Og hvilken forskel gør det så? Ja svaret er, at man kan trække lyd, billeder, tekst, modeller, film og hjemmesider ind i undervisningen. Men kan man ikke alt dette med en bærbar computer og en projektor på et lærred? Jo, forskellen er, at eleverne interaktivt kan anvende en række redskaber til at omforme den eksisterende tavle, der nu rummer langt mere avancerede filer end lærerens kragetæer. Og man kan gemme de sider, man producerer, ligesom lærerne hjemmefra kan forberede de tavler, som eleverne skal anvende.

6 5 E-lærings-konsulent Jan Brauer fra Center for Undervisningsmidler i Åbenrå fremhæver især to ting ved den nye teknologi: Den ene gevinst er, at klassen får en storskærm og adgang til nettet. Den anden er, at tavlen åbner for interaktion og brug af medier, hvormed de mange intelligenser understøttes. Og det sidste er nok den vigtigste. Nutidens elever er meget visuelle, og deres spidskompetence er at se, men de vil også gerne høre, røre og gøre og er vant til at klikke sig gennem dagligdagen. Hvor der er teknologiske landvindinger, er der også indkøringsproblemer, og Jan Brauer peger her på modstand i lærerkorpset, nemlig at lærernes manglende viden og kunnen begrænser udnyttelse af potentialet. Her kan man drage en parallel til computeren generelt. Derfor anvendes mange interaktive tavler ikke interaktivt, men hænger enten ubrugte eller bliver bare benyttet som lærred for en projektor. I den traditionelle tavleundervisning, hvor læreren docerede et stof og overhørte eleverne i det, blev lærerstyret undervisning hurtigt et skældsord i bedre pædagogiske kredse. Men senere blev begrebet lærerstyring omdefineret af bl.a. læseforskeren Jørgen Frost, der så læsebogsstyret undervisning som et større problem, fordi læreren her ubevidst fulgte andres valg i stedet for at træffe sine egne. Derfor skulle læreren ifølge Frost genvinde autoriteten, som den, der træffer kvalificerede valg om undervisning ud fra ovenstående dilemmaer. Risikoen ved interaktive tavler er, at man går over til en tavlestyret undervisning, hvor brugen af boardet kommer til at diktere læreprocesser og læringsobjekter. Derfor skal interaktive tavler hele tiden bruges i samspil med andre læringsresurser, for al undervisning er med Luhmanns ord medieret, dvs. at læring indebærer forståelse af et medieret indhold. Desuden skal læreren skabe læringsprocesser, der forpligter eleverne til at deltage, og indrette læringsrummet fleksibelt, så det kan ændres efter, hvad der arbejdes med.

7 6 Facilitering af klasserummet Rita Houmann er lektor ved Randers Statsskole og har brugt interaktive tavler siden Hun er ikke i tvivl om den kulturændring, som boardet har betydet for hendes undervisning: Jeg regner livet som lærer i før og efter mødet med den interaktive tavle. Der er kommet ny dynamik og faglig brug af IT i mine timer. Jeg bliver svimmel ved tanken om, hvad interaktive tavler kan. Senest har jeg fx ladet eleverne sammen lave et visuelt resumé af en film, de så. Og der er kommet et helt anderledes sprogligt fokus i analysen af teksterne i mine engelsk-timer, fordi eleverne kan se, høre og gøre ting med sætninger/ord på en helt anden måde end i en bog. Elever er vant til at aflæse billeder, og teksten gøres til et billede via indscanning. Desuden arbejder jeg meget med voice overs fra native speakers. Den anden kulturændring, som Rita Houmann peger på, er interaktionen i klassen. Før stod læreren ved tavlen, og eleverne sad det meste af timen og lyttede. I dag arbejder man i mindre grupper, går til tavlen, trykker på et værktøj og skriver på den og forklarer, hvad man mener, og indgår på denne måde i en dynamisk proces, hvor ens bidrag tydeliggøres og er med i dagens produkt, der senere gemmes. Derved tilgodeses elevernes såkaldte læringsstile, fortsætter Rita Houmann, fordi den interaktive tavle sender på flere kanaler, aktiveres forskellige kompetencer. Forskning har vist, at vi husker 20 % af det, vi læser, 30 % af det, vi hører, 40 % af det, vi ser, 50 % af det, vi siger, 60 % af det, vi gør og 90 % af det, vi læser, hører, ser, siger og gør. Hvis der bare er en gran af sandhed i de tal, er vi nået langt! Det er derfor vigtigt at klargøre, hvilket læringsrum man ønsker at skabe for sin undervisning. Et eksempel på et multifaciliteret læringsrum finder man i Houmanns smartboardbaserede undervisning på Randers Statsskole. I sine engelsk- og dansktimer anvender hun følgende opstilling for teknisk udstyr i klassen: Centrum for klassens aktiviteter er 1-2 smartboards, hvorfra

8 7 der selvfølgelig er internetadgang, hvilket er guld værd, når man underviser i engelsk, hvor man hele tiden har brug for elektroniske ordbøger og encyklopædier, artikelbaser og adgang til utallige hjemmesider. Via Synchron Eyes sørger læreren for, at eleverne ikke sidder og tjatter, spiller spil eller går på facebook. Det trådløse keyboard kan sammen med elevernes filer kobles på boardet, hvilket gør fremlægninger fra hver gruppe meget nemmere. Oppe på smartboardet kan eleverne oploade deres lektier, der alle er designet som notebook-filer, anvende værktøjer og lave oplæsning, analyse og tekstfortolkning. Bogen som medie er helt ude af undervisningen. I stedet læser, lytter, ser og udtaler eleverne elektroniske tekster (e-tekster), hvor der i forvejen er indtalt native speak som voice-over, der kan aktiveres ved tryk på et ikon. Eleverne gemmer deres produkter i en elektronisk portefolio, der er tilgængelig på skolens intranet, ligesom alle dagens interaktive tavler gemmes. Derfor kan ingen elev undskylde sig med, at man ikke var der eller ikke vidste, hvad man havde for. For undervisningsmaterialer, opgaver og noter er tilgængelige, hvad enten man sidder i en skihytte i Norge eller har lungebetændelse hjemme. Konklusionen er, at timernes dramaturgi ændres, og den i højere grad påvirkes af elevernes input. Bevægelsen i rummet er markant større, fordi eleverne på skift arbejder i grupper, på boardet eller deltager i diskussion. Og outputtet: Ja, det er ikke længere synkront, fordi eleverne ikke tvinges til at lære i takt. Digital literacy Digital literacy og Digital kompetence er nogle af tidens pædagogiske buzzwords, når det gælder beskrivelsen af, hvilke egenskaber der er nødvendige for at begå sig i vores digitale verden. Det norske forsknings- og kompetencenetværk ITU, Digital Skole hver dag definerer begrebet digital kompetence således: Digitale kompetence er færdigheder, kundskaber, kreativitet og holdninger som er nødvendige for at kunne bruge digitale medier for læring og mestring i videnssamfundet (ITU 2005). I internationale sammenhænge knyttes literacybegrebet til at kunne læse, forstå og fremstille symbolske medieringsformer i forskellige læringskontekster. Dette indebærer også et kritisk og et socialt aspekt, nemlig evnen til at reflektere kritisk over symbolsk formaterede fremstillingsformer. Tidens nye medieringsformer er legio og det er dermed også kravene til nye tekstkompetencer. Fx udfordrer hypertekstualitet vores opfattelse af læsning, særligt læserækkefølge og læsehastighed, og det udfordrer brugerens evner til selv at kontekstualisere tekstfragmenterne. Samtidig med at medieringsformerne udvikler sig, rejser der sig også nye behov for repræsentation og visualisering af disse nye medieringsformer i undervisningen det er her de intelligente tavler kommer ind i billedet.

9 8 Tavlerne gør ikke bare arbejdsprocesserne mere smidige, men åbner muligheden for, at visualiseringen af og interaktionen med konvergente medieringsformer bliver mulige i klasserummet. Når tekster ikke længere er tekster i fysisk (boglig) forstand, men snarere digitale læringsobjekter, kræver det, at der undervises i dette, og at undervisningsrummet byder på værktøjer, der kan håndtere disse multimediale og polyfone tekster. Den interaktive tavle er ikke nødvendigvis udelukkende et lærerens værktøj, men et værktøj, der i perioder kan gøre de nye tekstgenrer tilgængelige for fællesskabet selvfølgelig så længe det selvfølgelig er pædagogisk hensigtsmæssigt at fastholde klasserummet i undervisningen. Hvis man skal konkretisere disse begreber i forbindelse med undervisningen, så er genrepædagogikken et eksempel på en undervisningsform, som kan siges at involvere literacy-aspektet i sprogundervisningen. Fx struktureres sprogundervisningen og tekstarbejdet i genrepædagogikken af indhentning af viden, dernæst en formorienteret fase, hvor lærer og elever i fællesskab læser og tolker en given modeltekst med henblik på at henlede elevernes opmærksomhed på tekstens karakteristiske genretræk. I den tredje fase konstruerer lærer og elever i fællesskab en tekst indeholdende førnævnte aktuelle genretræk. Og til sidst skriver eleverne selvstændigt en tekst, der efterfølgende bliver arbejdet med i fællesskab. Det vigtige element i denne sammenhæng er stilladsbygningen og brug af modelteksterne. At forhandle om tekster og diskutere teksters semiotiske flertydighed, fx det visuelle ved skriftens størrelse, farve, layout, sammenhæng med illustrationer og andre grafiske elementer, at skabe tekster i fællesskab, traditionelle tekstgenrer såvel som multimediale, er at udvikle digital literacy. Tænkt ind i denne sammenhæng er tavlerne mere end bare et værktøj (læringsresurse), der kan håndtere digitale tekster i en form, så disse kan gøres visuelle og tilgængelige, tavlerne

10 9 rummer også disse såkaldte stillads-muligheder i form af værktøj, der kan rette, tilføje, flytte, markere, forstørre samtidig med at teksterne er redigérbare og genstand for forhandling. Forskning og forsvarsmekanismer De mange erfaringer, der gøres med interaktive tavler, kalder på forskningsmæssige svar. Jeppe Bundsgaard, der er lektor på DPU, ser udfordringen sådan her: Der er mange typer kommunikation på spil i en interaktiv-tavle-undervisning. Nogle vil være lærerstyrede med elever der pænt rækker hånden op og svarer på lærerens spørgsmål. Andre vil være interaktive og elevstyrede. Målet er - i mine øjne - at de nye tavler bruges til at skabe interaktivitet mellem elever i mindre grupper. Det kan give god mening at få et redskab til at få læringsobjekterne op i stor og let håndterlig størrelse. Fx når en avisside skal layoutes, et mindmap skal udvikles, en film klippes, et møde skal refereres osv. Man skal dog ikke være naiv og hurra-orienteret i lyset af erfaringerne fra tidligere forsøg på at integrere it i undervisningen, mener Jeppe Bundsgaard: Problemerne kan være både tekniske og didaktiske. Det afgørende problem er måske, at skoler anskaffer sig interaktive tavler, der gør det muligt både at leve op til det eksterne krav om forandring og it-anvendelse, men faktisk ikke at ændre noget som helst på den didaktiske tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. I juni 2009 fremlagde Danmarks Evalueringsinstitut rapporten IT i skolen. Både lærere og elever er positive over for brugen af it i undervisningen, men som lektor ved DPU Carsten Jessen tørt konstaterer, er lærerne især glade for de interaktive tavler, fordi de i princippet kan fortsætte deres undervisning, som om intet var hændt. Her tilpasses teknologien blot et eksisterende læringsrationale, så den interaktive tavle bliver lærerens ejendom.

11 10 I stedet skal man tænke omvendt: Jo mindre vi kan undervise, jo bedre. Jo mere, vi kan konkretisere det abstrakte og give eleverne mulighed for at lære via konkrete erfaringer, jo mindre behøver vi at sætte børn på en stol foran en lærer. Fremtidens lærer får en ny rolle som coach eller eksperten, der virkelig ved noget. 2 Det, der skal til, er dels udvikling af undervisningsmaterialer og en ny interaktiv didaktik. Her er forlagene en bremseklods, fordi de er forsigtige med at udvikle undervisningsmateriale til de interaktive tavler. Dels fordi der findes forskellige typer ikke konvertibelt software, dels fordi piratkopiering er en overhængende risiko. På den didaktiske front er der flere udviklingsarbejder i gang om integration af de nye tavler. Bl.a. på Center for E-læring og Medier i Skejby, hvor artiklens forfattere arbejder på at udvikle læringsobjekter og en tidssvarende didaktik. Men på det punkt er vi langt efter de angelsaksiske lande, hvor der alene i England anvendes over tavler. Her viser effektforskningen, at kurser og efteruddannelse er helt afgørende for tavlernes succes, og at vidensdeling mellem lærerne er helt nødvendig. Derfor findes der i England og USA flere platforme, hvor lærere lægger deres undervisningsfiler ud til fri afbenyttelse. En pudsighed til sidst; De gamle kridttavler var også interaktive. Der er således ikke noget nyt på færde. Det er stadig brugen af tavlen, der er afgørende. Og her drejer det sig om at aktivere de interaktive whiteboards enorme læringspotentiale. Så i stedet for tavlestøv på tøjet handler det om fedtede elevfingre på skærmen. Vi er først lige begyndt. Og om føje år rammer de nye interaktive borde klasselokalerne (se illustration), og så har alle elever deres egen interaktive flade for hånden. 2 Carsten Jessen er her gengivet fra tidsskriftet Asterisk nr. 48. September-oktober 2009.

12 11 Johannes Fibiger (f. 1962) er cand.mag. i Dansk, Idéhistorie og Filosofi og lektor ved VIA-University College. Er medforfatter til en række artikler og bøger, senest Genvejstaster (2009). Alice Nissen (f. 1965) cand.mag. i Dansk og Retorik Lektor, webmaster, og pædagogisk it-koordinator ved VIA-University College. Litteratur Agertoft, Annelise, Inge Bjørnshave, Jørgen Lerche Nielsen og Lis Nilausen (2003): Netbaseret kollaborativ læring - en guide til undervisere. Billesø & Baltzer. Andreasen, L.B., Meyer, Bente & Rattlev, Pernille (2008): Digitale medier og didaktisk design brug, erfaringer og forskning. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Andreasen, L.B. (2004): Samarbejde i virtuelle læringsmiljøer - med skriftlig dialog som interaktionsform. Ph.d.-afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitet. Asterisk nr. 48. September-oktober Bundsgaard, Jeppe (2006): Danskfagets it-didaktik. Gyldendal. Brauer, Jeppe (2008) : Læringspotentialet i den interaktive tavle. Dafolo. Brauer, Jeppe (2007) : Skolen i en digital omstillingsproces. Kroghs forlag. Dohn, Nina Bonderup (2009): E-læring på Web 2,0. Samfundslitteratur. Gage, Jenny (2004): How to Use an Interactive Whiteboard Really Effectively in Your primary Classroom. Gynther, Karsten (2005): Blended Learning. Unge pædagoger. Hertzberg, Frøydis: Tusenbenets vakre dans, Rhetorica Scandinavica nr ITU (2005): Digital skole hver dag. Oslo: Forsknings- og kompetansenetværk for IT i uttdanning (ITU). Qvortrup, Lars (2001): Det lærende samfund. Gyldendal. Sahlberg, Pasi (2004): Samarbejde om læring. Akademisk forlag.

13 Sprogforum nr. 38 (2006) E-læring og m-læring Steffensen, Bo (2005): Medier og læring. Kroghs forlag. 12

14 CELM Videncenter for e-læring og medier Gennem de senere år har de digitale mediers tilgængelighed åbnet en ny verden af muligheder inden for kommunikation, læring, viden og oplevelser. Dette ses inden for både studie-, arbejds- og fritidslivet. Denne udvikling medfører et behov for viden om forskellige områder inden for it, medier og læring. CELM udvikler, opsamler og formidler viden om teknologi i professioner og uddannelser med henblik på at fremme kvaliteten i grunduddannelserne, efteruddannelsen og i andre indtægtsdækkende aktiviteter. Vi tilbyder høj teknologisk kvalitet, faglig bredde og relevante tværfaglige aktiviteter. Medarbejdere Centret bemandes af en centerleder og to programkoordinatorer. Herudover er tilknyttet et stort antal projektmedarbejdere. Videncenterleder: Lars Peter Bech Kjeldsen, lektor, ph.d., VIA University College Udviklingsdivisionen, Skejbyvej 1, 8240 Risskov Tlf.: CELMs hjemmeside:

Se lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor

Se lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor Se lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor 22 Vore dages børn og unges nære forhold til social software, mobile enheder og computeren er en gigantisk ressource, som blot

Læs mere

Farvel til kridttavlen

Farvel til kridttavlen Alice Bonde Nissen og Johannes Fibiger CELM Farvel til kridttavlen D. 8. dec. 2008 I disse år sker der en stille revolution i klasselokalerne. Over 1000 skoler har anskaffet sig interaktive tavler og vinket

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Liv på lystavlen? på sporet efter en tidssvarende iwb didaktik

Liv på lystavlen? på sporet efter en tidssvarende iwb didaktik Johannes Fibiger og Alice Bonde Nissen CELM Liv på lystavlen? på sporet efter en tidssvarende iwb didaktik D. 8. dec. 2008 I november deltog vi i et seminar i IT byen Katrinebjerg (1), der havde interaktive

Læs mere

Evalueringeni kvalificeres, Farvel til kridttavlen. når modellens begreber er kontekstbestemte

Evalueringeni kvalificeres, Farvel til kridttavlen. når modellens begreber er kontekstbestemte Thomas Würtz Jensen Alice Bonde Nissen og Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Refleksioner det virtuelle univers Evalueringeni kvalificeres, Farvel til kridttavlen

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Digital literacy. Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger

Digital literacy. Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Digital literacy Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger 1 Digital literacy - Afrapportering af udviklingsarbejde Deltagere Seminarielektor Alice Bonde Nissen Molsvej 130 Femmøller, 8400 Ebeltoft Tlf: 86765330

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

eskolermidt Afslutningskonference

eskolermidt Afslutningskonference eskolermidt Afslutningskonference Opsamling på eskolermidt Temaer, nedslag og perspektiver e-læring i fremtiden Hvordan vil du være beskæftiget med e-læring i de kommende år? Særlig metode? Særlig problemstilling

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man

Læs mere

Fremtidens faglokale?

Fremtidens faglokale? Visuel kultur visualisering i fagene Mie Buhl, Ph.d. Lektor Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet mib@dpu.dk www.dpu.dk/om/mib Fremtidens faglokale? Visuelle fænomener det der kommer

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Fra let til svær i 2012

Fra let til svær i 2012 Fra let til svær i 2012 Hvordan kan vi i 2012 tilrettelægge en undervisning, hvor eleverne er med, og hvor vi samtidig har sikret faglig progression og udvikling af kompetencer? En løsning ligger i det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Fagdidaktik med interaktive whiteboards

Fagdidaktik med interaktive whiteboards EMU Danmarks Undervisningsportal It-temaets artikelbase Fagdidaktik med interaktive whiteboards Af Jeppe Bundsgaard, lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet 15/10 2010

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet?

Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet? Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet? Lektor og videcentermedarbejder Hanne Kusk. VIAUC Sprogpædagogik i hverdagen. Århus, Onsdag den 14. Maj 2014 Hvis IPad er svaret - hvad er så spørgsmålet?

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

i3sweezz TRÆK, DREJ, UNDERVIS

i3sweezz TRÆK, DREJ, UNDERVIS i3sweezz TRÆK, DREJ, UNDERVIS ADAPTIVE ANVENDELSE AF TAVLEN I den seneste tid har der været en del fokus på adaptiv læring i folkeskolen, hvor forskellene mellem eleverne er rykket frem i bevidstheden.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge: Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En

Læs mere

Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Et partnerskab mellem UC Syd, UC Sjælland

Læs mere

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Inkluderende it - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på inkluderende it?...3 At HAVE

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 5, (12054) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 5, (12054) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, basis hold 5, (12054) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige

Læs mere

Midt i en ny læremiddelkultur

Midt i en ny læremiddelkultur Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

SmartBoard og møder. Brug dit board når I mødes. Version: August 2012

SmartBoard og møder. Brug dit board når I mødes. Version: August 2012 SmartBoard og møder Brug dit board når I mødes Version: August 2012 Indholdsfortegnelse SmartBoard og møder...4 Hvad er et SmartBoard?...4 Tastatur...4 Fysiske værktøjer...5 Notebook...5 De grundlæggende

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere