Referat: Grundtvigsk Forum generalforsamling ifølge vedtægterne

Transkript

1 Referat: Grundtvigsk Forum generalforsamling ifølge vedtægterne 25. oktober 2014, Vingsted Centeret 1. Valg af dirigent: Mette Geil blev valgt uden modkandidat, hun konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og at der ikke var indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen. 2. Valg af stemmetællere: Som stemmetællere blev valgt Asger Brodersen, Lisbeth Jensen, Grethe Tornberg, Hans Grishauge, Mogens Hemmingsen, Elias Westergaard. 3. Formandens og udvalgenes beretning Niels Henrik Arendt aflagde beretning som formand. Den mundtlige beretning kan læses her: Herefter blev der lagt op til gruppedrøftelse af Henrik Wigh-Poulsen, formand for kirkepolitisk udvalg, Anna Kolind, formand for kultur- og samfundspolitisk udvalg og Laura Lundager Jensen, formand for skolepolitisk udvalg. Foreningens tre hovedområder blev diskuteret under overskrifterne Skal der være kirker på landet?, Hvem ejer civilsamfundet? og Er folkeskolen folkets skole?. Der blev diskuteret livligt i de tre grupper og efter gruppedrøftelsen var der debat i plenum om formandens beretning. Klip fra debatten om formandens beretning: Om kirken på landet Lars Erich Stephansen: Tingene hænger sammen, skolestruktur er også med til at påvirke, om nogen vil være præst på landet. Udfordringen er at gøre det spændende at være præst på landet. Jørgen Anker Jørgensen: Hvis der er forsamlingshus, skal der ikke også nødvendigvis være en sognegård. Kirken skal være med til at binde det sogneliv sammen, som er i forvejen. Hvis der intet er, så lad os lukke det, der ikke er. Niels Henrik Arendt spekulerede på, om det havde været at gøre folkekirken en bjørnetjeneste at få bygget sognegårdene rundt omkring, men den kirkelige lovgivning forhindrer, at man kan bruge kirkelige midler til fx forsamlingshuse.

2 Om diagnosen af tiden og hvordan man forholder sig til den Morten Kvist: Man skal ikke være bange for at tale tingene ned. Hvis de er nede, skal det saftsuseme siges, at vi er nede. Folkeskolen er nede, men vi har et modsvar. Skal vi ikke prøve at tænke den radikale tanke, at staten på alle områder har overskredet en linje, hvor den helt uacceptabelt tiltager sig magt over detaljer? Det er svært at tale staten til rette, vi skal satse på at støtte private initiativer, friskoler, private gymnasier og seminarer etc. for at vise, hvad den rigtige vej er, hvad de rigtige løsninger er. Lad os overveje, om de private løsninger er vejen frem. Det forslag fik flere til mikrofonen. Gunner Kasper Hansen frygtede tilbagetrækning i hundehusene, vi skal blive ved med at vove os ud på banen og sige, hvad vi mener. Vi skal satse på hele mennesker. I undervisning kan vi risikere, at der kommer selvstændigt tænkende mennesker ud af det. Vi vil ikke umyndiggørelse og statsliggørelse, vi må afrette staten, så den igen bliver vores tjener. Flere var, som Ulla Morre Bidstrup, enige i Morten Kvists analyse af den omsiggribende stat, men ikke i medicinen: Det ligner klassekamp fra oven, mente hun og syntes ikke, Grundtvigsk Forum må ty til at argumentere for privatisering af alt. Kirsten M. Andersen påpegede den grundtvigske tradition for statskritik, men mente også man skulle overveje at rose staten for, hvad den kan fx i forhold til kirken. Vi skal være glade for staten, men bede den om at holde fingrene fra detaljerne, så man i skole, kirke og kultur kan få lov at udfolde den positive frihed. Også Niels Henrik Arendt fandt det farligt at gå i den form for eksil, hvor vi alene støtter det private; friskoler og efterskoler er vigtige, fordi vi skal vise, at det kan gøres på en anden måde, men det bliver et elitært opgør. Folkeskolen er der, hvor flertallet af befolkningens børn vil gå. Om skole, dannelse og uddannelse Laura Lundager Jensen: Vi skal huske i Grundtvigsk Forum, at dannelse ikke kun er demokratisk dannelse, den værdibårne dannelse risikerer at glide ud. Dannelse er også bevidsthed om værdier og tro, det er historisk bevidsthed og en faglighed, som støtter op. Jørgen Alfastsen talte lærernes sag: Lærerne har for mange opgaver i forhold til den tid, der er til rådighed og reformen er underfinansieret. De to reformer på skoleområdet, folkeskolereformen og lærernes arbejdstid, har en anden karakter end tidligere reformer; den skude skal vendes. Grundtvigsk Forum må hæve stemmen i debatten. Karen Marie Holm gav også udtryk for, hvordan lærerne har det skidt rundt omkring lige nu. Niels Henrik Arendt pegede i sin replik på, at man ikke bare skal råbe ad modparten, skolereformen er vedtaget i folketinget med et stort flertal, den må vi forholde os til og kritisere og også forholde os til, at det for øjeblikket er svært for lærerne konstruktivt at forandre noget. Om kirke, styringsreform og valgmenigheder Laura Jepsen takkede formanden for en god beretning, og for diskussion om styringsreform, hvor der har været øje for mindretallets indstilling. Tak for initiativet til arrangementet i Vartov om folkekirkestruktur i april. Måske en model vi kan bruge i andre sammenhænge. Inge Lise Pedersen påpegede, at

3 Landsforeningen af Menighedsråd i deres høringssvar om styringsstruktur havde foreslået, at valgmenighederne i et fællesudvalg kunne få stemmeret helt på linje med menighedsråd. Valgmenighederne var imod fællesudvalgt, men nu tegner det med en minimalløsning til, at valgmenigheder slet ikke bliver repræsenteret, påpegede hun. Niels Henrik Arendt replicerede, at valgmenighederne er en vigtig del af Grundtvigsk Forums bagland. Hvis det ender med en folkekirkelig minireform, hvor valgmenighederne ikke kan komme til orde, så er det en opgave for Grundtvigsk Forum at være med til at sikre valgmenighederne en eller anden form for indflydelse i økonomiudvalget. Peter Hedegaard opfordrede styrelsen til at se på sammenhængen imellem kirke, skole, kultur og samfund. Der er en skævvridning i gang i samfundet, det smuldrer rundt omkring. Hvad siger styrelsen til de enorme samfundsmæssige udfordringer vi har, lød spørgsmålet fra Hedegaard, der opfordrede styrelsen til at blive mere markant. Der skal kamp til, vær lidt proaktive. Peter Hedegaard kritiserede også Dansk Kirketidende; det var bedre i gamle dage, da Lars Holm og Hans Hauge var redaktører, der var plads til debat. Han glædede sig til gengæld over, at forslaget til en ny styringsreform for folkekirken var hældt ned ad brættet endnu engang. Niels Henrik Arendt var opmærksom på, at styrelsen skal finde sine ben også i det udadvendte. Men, lød det, når nogle så vil melde tydeligt ud, så må vi også erkende, at vi har alle mulige meninger. Hvis det er forbudt at tale på folkekirkens vegne, så har jeg indtryk af, at det er om muligt endnu mere forbudt at tale på Grundtvigsk Forums vegne, sagde formanden drillende. Niels Henrik Arendt stillede sig tvivlende overfor, om arbejdet med en styringsreform for folkekirken var hældt ned ad brættet. Erfaringen fra den tidligere strukturkommissions arbejde er, at det er blevet realiseret hen ad vejen. Torsten Johannesen nævnte behovet for, at foreningens vedtægter og formålsformulering afspejler den udvikling, foreningen har gennemløbet fra først og fremmest at være en kirkelig forening til at være en forening med bredere sigte. Han opfordrede styrelsen til i det kommende år at arbejde med vedtægterne. Niels Henrik Arendt lovede, at det ville blive taget op i styrelsen, og takkede sluttelig for en god diskussion, det er en forsamling med noget på hjerte. Dirigenten konkluderede, at formandens beretning var taget til efterretning med tak og klap. 5. Behandling af indkomne forslag Ingen indkomne forslag. 6. Foreningens reviderede regnskab forelægges til godkendelse Joachim Vædele fremlagde hovedtal i det reviderede regnskab, som var udsendt til deltagerne. Dirigenten konstaterede, at regnskabet var uden revisorpåtegninger, og regnskabet blev godkendt ved håndsoprækning. 7. Foreningens budgetter og planer forelægges til orientering

4 Joachim Vædele orienterede om budgetter for 2015 og Årsbidraget for 2015 er uændret. Der blev stillet spørgsmål til de dalende indtægter ved ejendommen. Joachim Vædele svarede, at det skyldes, at lejeprisen i København har stået i stampe siden finanskrisen. I øjeblikket er Vartov udlejet til stort set sidste rum. Ligeledes blev der spurgt til, om de gaver, som foreningen af hensyn til godkendelsen som almennyttig forening, skal dokumentere at have modtaget om de kan indtænkes i kontingentet? Det kan de ikke, sagde Vædele, Grundtvigsk Forum skal kunne dokumentere at modtage mindst 100 gaver om året på mindst 200 kr. 8. Placering af årsmødet Niels Henrik Arendt gjorde rede for styrelsens indstilling om at bede årsmødet anbefale styrelsen at tilstræbe en kadence, som i øjeblikket, hvor årsmødet afholdes to år i Vartov og hver tredje år ude i landet. Bodil Jensen påpegede, at fremmødet af jyder var stort til det aktuelle landsmøde, Niels Henrik Arendt nævnte, at jyderne også godt kan lide at komme til København, der er ikke færre deltagere fra Jylland, når årsmødet afholdes i København. Henrik Jensen opfordrede til, at man involverede lokale kredse i årsmødet, der er 10 km til Ågård frimenighed, den kirke kunne have været brugt til dagens gudstjeneste. Afstemning ved håndsoprækning viste stort flertal for styrelsens indstilling, to var i mod, enkelte undlod at stemme. 9. Valg af styrelsesmedlemmer og suppleanter Valgt for 3 år blev: Laura Lundager Jensen, 108 stemmer Kristoffer Garne, 93 stemmer Lars Ebbensgaard, 89 stemmer Asger Gyldenkærne, 82 stemmer Knud Erik Therkelsen, 77 stemmer Henning Nielsen, 69 stemmer 1.suppleant blev Knud Nyboe Rasmussen (65 stemmer), 2. suppleant Christiane Gammeltoft-Hansen (61 stemmer), 3. suppleant Niels Buur Hansen (56 stemmer) 10. Valg af revisor Enstemmigt vedtaget at fortsætte med Bille & Buch Andersen

5 11. Årsmødet 2015 Næste årsmøde afholdes oktober i Vartov. 12. Eventuelt Christian Ulrich Terp, formand for Grundtvigsk Forums Sydslesvig udvalg, gjorde opmærksom på foreningens tur til Sydslesvig i foråret Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening, udtrykte glæde over, at skolediskussionen havde fyldt så meget på årsmødet. Michael Schelde gjorde opmærksom på Grundtvig-Centerets arbejde med at digitalisere Grundtvigs værker og takkede for samarbejdet. Asger Loldrup foreslog med erfaringerne fra det netop overståede bispevalg i Viborg i erindring, at man genovervejede beslutningen om ikke at støtte grundtvigske kandidater økonomisk i bispevalgkampe. Nana Hauge, gjorde opmærksom på Liselundmødet i januar om almagtens Gud, som arrangeres i et samarbejde mellem Den grundtvigske Kirkehøjskole, Studenterkredsen og Grundtvigsk Forum. Marie Skouenborg påpegede, at der havde været vældig fin repræsentation fra kirke og skole på årsmødet, men hvor var kultur og samfund, når det gjaldt styrelsesvalg? Herefter nedlagde dirigenten sit hverv, Niels Henrik Arendt takkede dirigenten og deltagerne for et godt årsmøde og ønskede alle god tur hjem. Referent: Birgitte Stoklund Larsen