Til Produktivitetskommissionen. Den 5. marts Eksempler på produktivitetshæmmende regulering. Handel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Produktivitetskommissionen. Den 5. marts 2013. Eksempler på produktivitetshæmmende regulering. Handel"

Transkript

1 Til Produktivitetskommissionen Den 5. marts 2013 Eksempler på produktivitetshæmmende regulering Handel 1. Godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand Særlige danske godkendelses- og certificeringsordninger på byggeområdet er i mange tilfælde mere omkostningskrævende og bebyrdende end i de fleste andre EU-lande. Udover udgifterne til godkendelser og certificeringer, som udgør en betragtelig byrde for virksomhederne, er de nationale særkrav ødelæggende for konkurrencen og for varernes frie bevægelighed. I Danmark er der flere eksempler på, at kravene til f.eks. miljø- og sundhedsmæssige egenskaber er betragteligt strengere end i de øvrige EU-lande. Et eksempel herpå er BEK nr. 31 af 21/01/2013, Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet). Godkendelsesordningen, der alene gælder i Danmark, indebærer, at hovedparten af de produkter, der indgår i vand- og afløbsinstallationer, skal testes, godkendes og mærkes med et godkendt til drikkevand -symbol. Godkendelsen omhandler produkternes sundhedsmæssige egenskaber. Virksomhederne (producenter eller forhandlere) betaler knap kr. pr. produkt, der skal godkendes. Godkendelserne skal fornys hver tredje år, selvom der ikke er ændret på produkterne i mellemtiden. Endelig er der krav om, at virksomhederne skal etablere og dokumentere et egenkontrolprogram, som skal auditeres årligt. Alle producenter eller forhandlere, der markedsfører vand- og afløbsinstallationer i Danmark, bliver berørt af reglerne. Den økonomiske belastning afhænger af antallet af produkter, virksomheden skal have godkendt, mens kravet til etablering og dokument a- tion af et egenkontrolprogram må formodes at udgøre samme byrde, uanset om virksomheden skal opnå godkendelse for 10 eller for 150 produkter. Endelig er der den løbende administration af godkendelsesnumre, fornyelse af godkendelser, mærkning af produkterne m.v. Branchen giver udtryk for, at der er væsentlige omkostninger forbundet med go dkendelsesordningen, og at administrationsbyrden øges med den reviderede ordning, der træder i kraft 1. april Der er to mulige løsninger på problemet:

2 - Denne særlige danske godkendelsesordning afskaffes, så produkter kan produc e- res og markedsføres på samme vilkår inden for EU. - Der udvikles fælles europæiske standarder på området. Det vil bidrage til fair konkurrence og sikre, at produkterne kan handles frit på Det Indre Marked. 2. Danske brandkrav til lagre og anden erhvervsbyggeri En af forudsætningerne for at kunne øge produktiviteten i dansk erhvervsliv er at kunne foretage økonomisk rentable investeringer i nyt erhvervsbyggeri, herunder f.eks. i større og mere moderne lagre. Her er det et generelt problem, at den danske brandregulering ofte er mere restriktiv og dermed mere omkostningskrævende end de lande, vi normalt sammenligner os med, eksempelvis Sverige. Den danske regulering vedrørende følgekrav i forbindelse med bestemte former for la g- re og bestemte typer af materialer til f.eks. isolering indebærer, at f.eks. distributionslagre og frosthøjlagre, der kunne have været opført på dansk grund, enten opgives, a m- bitionsniveauet reduceres eller lagrene opføres i et andet land. Derved influerer de danske brandkrav på de muligheder, danske handelsvirksomheder og andre virksomheder har for at effektivisere og udbygge deres produktionsapparat. Reglerne har derfor betydning for byggeaktiviteten i den private sektor i Danmark, for udenlandske virksomheders incitament til at investere i Danmark samt for muligheden for at sikre dansk erhvervsliv størst mulig konkurrencedygtighed. Eksempel: Ved byggeri af frosthøjlagre stilles der i Danmark meget høje bygge- og installationstekniske krav til brugen af bestemte isoleringsmaterialer (hårdskumsbaserede isol e- ringsmaterialer). Disse følgekrav indebærer, at det ofte ikke kan betale sig at investere i nye frosthøjlagre i Danmark. Det er mere rentabelt at opføre bygningerne i f.eks. Tys k- land eller Sverige som følge af forskellene i lovgivningen på brandområdet. Forslag til løsning: Det foreslås at bringe de danske brandkrav vedrørende frosthøjlagre tættere på svensk og tysk brandsikkerhedsniveau, således at der sikres en bedre balance mellem krav om sikkerhedsforanstaltninger ved valg af forskellige materialer og rentabiliteten ved at opføre frosthøjlagre. Der foreslås vedrørende øvrige brandkrav til erhvervsbyggeri at sammenligne de danske regler med reglerne i vores nabolande f.eks. svensk lovgivning, hvor der er anderledes krav til brandforanstaltninger. 3. Forbud mod varebindinger ifm. benzinforhandlerkontrakter Lov om benzinforhandlerkontrakter fra 1985 regulerer kontrakter om levering af m o- torbrændstoffer (benzin, olie og gas) med henblik på videresalg. Loven indeholder blandt andet en regel om, at benzinforhandlerkontrakter om varebindinger ikke må omhandle andre varegrupper end motorbrændstoffer. Reglen betyder i praksis, at konkurrencen blandt servicestationerne bliver skævvredet og samtidig hæmmer udviklingen af et konkurrencedygtigt og innovativt kædekoncept, der i sidste ende vil være til gavn for forbrugerne i form af mere konkurrencedygtige priser. Bestemmelsen indebærer, at hovedsædet i kædesamarbejder, hvor servicestationerne både sælger motorbrændstoffer og andre varer, ikke må pålægge forpagterne på service- 2

3 stationerne at udbyde og markedsføre et bestemt varesortiment i forretningerne (f.eks. brød og drikkevarer) og på den måde høste frugterne af at være organiseret som et kædesamarbejde og leve op til forbrugernes forventninger til et ensartet koncept med samme logo, varesortiment, konkurrencedygtige priser m.v. Loven har oprindeligt været ment som en beskyttelseslov for forpagterne, men realit e- ten er, at loven nu forbyder hovedkontor og forpagter at indgå kontrakter om varebindinger, der giver store salgsmæssige fordele. I modsætning hertil kan f.eks. 7Eleven pålægge sine franchisetagere varebindinger, fo r- di man er omfattet af anden lovgivning. Hele den øvrige kiosk- og dagligvarehandel, der er i konkurrence med servicestationerne på mange felter, har fuld adgang til at indgå franchisekontrakter og forpagtningskontrakter med varebindinger. Forbuddet findes ikke noget andet sted i EU. Forbuddet hæmmer konkurrencen og dermed tillige produktiviteten på kiosk- og benzinforhandlermarkedet i Danmark, fordi benzinselskaberne i modsætning til den øvrige dagligvarehandel er afskåret fra at etablere et effektivt kædesamarbejde og opnå sto r- driftsfordele ved fælles indkøb, markedsføring m.v. Den bestemmelse i lov om benzinforhandlerkontrakter, der omhandler et forbud mod kontraktmæssig aftale om varebindinger vedrørende andet end brændstoffer, ophæves. Transport og infrastruktur 4. Godshåndtering i havne og terminalområder Ændringerne af risikobekendtgørelsen i 2005 indebærer, at terminaloperatører, som udfører godshåndtering på havne- og terminalområder, skal registrere farligt gods. Dette er en dansk overimplementering af EU's direktiv om transport og håndtering af farligt gods Seveso II-direktivet (96/82/EF). Man kan laste eksplosiver i næsten ubegrænset mængde på et skib. Vejtransportører må henstille alt det farlige gods, de vil, i op til 48 timer lige uden for en terminal, uden at der skal være nogen særlig sikkerhed. Ind imellem har vi så terminalen, som har helt særlige sikkerhedskrav. Det er ikke logisk, når det ikke er påkrævet for de andre led i transportkæden og slet ikke, når det faktisk er undtaget fra direktivet. Ingen andre EU-lande har gennemført tilsvarende regler for farligt gods. Reglerne er indført i Danmark som en konsekvens af Seest-ulykken uagtet, at der var tale om en ulykke på en fyrværkerifabrik - en risikovirksomhed, der er omfattet af direktivet - og at der ikke har været særlige fortilfælde for ulykker forbundet med transport og midlert i- dig oplagring af farligt gods. De danske særregler på dette område har således ingen saglig begrundelse. De danske særregler begrænser produktiviteten, fordi det øger de administrative o m- kostninger til overvågning og registrering af gods på terminaler og havne. På baggrund af en konkret sag fra Royal Arctic Logistics containerterminal på Aalborg 3

4 havn, hvor reglerne vurderes at koste ca millioner kroner at indføre, vurderes den danske særregels indførsel at belaste dansk erhvervsliv voldsomt (landet har tolv færgehavne, seks containerhavne og to godsbanegårde af en anselig størrelse). Den administrative belastning fra driften af reglerne kommer endda oveni. Ifølge ris i- kobekendtgørelsen skal virksomhederne nemlig registrere mængderne og typer af farligt gods, som til et hvilket som helst tidspunkt befinder sig på virksomhedens areal. Dette kan være yderst vanskeligt, når der er tale om terminaler, hvor gods kommer og går i mange små lukkede enheder (containere og trailere). Da reglerne ikke er en del af EU-direktivet, pålægger den danske risikobekendtgørelse altså ekstra omkostninger for danske virksomheder. Det skader den danske konkurrenceevne. Løsningsforslag: Risikobekendtgørelsen skal bringes i overensstemmelse med EU's regler, så transportører og terminaloperatører får de relevante undtagelser på linje med andre EUlande. DI vurderer, at dette vil fjerne såvel store etableringsomkostninger som en betydelig administrativ byrde. Set i forhold til de få historiske uheld med farlige stoffer under transport, håndtering og oplagring af gods er den sikkerhedsmæssige gevinst af de skrappere danske regler yderst begrænset og står på ingen måde mål med de omkostninger, der påføres danske virksomheder og forbrugere. 5. Varelevering i byer Mulighederne for at levere varer i byerne er begrænset af en række regler. Det gælder lokale støjregler, miljøregler, vægtgrænser eller lignende forbud. Hvert tredje supermarked i Københavns Kommune har en begrænsning, der forhindrer levering af varer før kl. 7. Men varerne skal være i butikken før åbningstid, typisk kl. 8. Dermed tvinges transportvirksomheder og dagligvareleverandører til at levere midt i myldretiden, hvilket betyder færre leveringssteder pr. tur. En række kommuner har endvidere lokale restriktioner i bymidten på vægtgrænse, så kun varebiler eller små lastbiler må køre ind i bymidten. Flere steder skal lastbiler holde på særlige aflæsningspladser og gå langt hen til butikkerne. Derfor når man færre leveringssteder pr. tur. Begrænsningerne på vægtgrænser i bymidten skyldes ofte, at der er valgt belægning, der ikke kan tåle akseltrykket fra lastbiler eller bare et ønske om at undgå lastbiler i byerne. Almindelige distributionslastbiler har ofte en totalvægt på 26 tons, svarende til 3 aksler. Hvis man fjerner de lokale begrænsninger på varelevering i byerne, vil man kunne øge antallet af leveringssteder pr. tur og reducere transportbehovet for virksomhederne, hvilket samlet set vil øge produktiviteten i forbindelse med levering af varer i byerne. Der er igangsat forsøg i bl.a. Region Syddanmark med levering i ydertimerne, hvor de foreløbige erfaringer viser, at der er produktivitetsgevinster ved levering uden for myldretiden. 4

5 Løsningsforslag: Der skal gives tilladelse til levering i ydertimerne i byerne, evt. i kombination med støjsvagt materiel, dvs. lift, bure m.v. Muligheden for lokale vægtgrænser på under 26 tons totalvægt fjernes. 6. Begrænsninger i anvendelse af modulvogntog Modulvogntog er længere lastbiler på 25,25 m med en totalvægt på op til 60 tons tilladt totalvægt. Modulvogntog er midlertidigt tilladt på forsøgsbasis frem til Modulvogntog er væsentligt mere effektive, da to modulvogntog kan erstatte tre almindelige lastbiler. Dermed er der en betydelig produktivitetsgevinst. Modulvogntog må i Danmark køre på et udvalgt vejnet, der er sikkerhedsgodkendt hertil. I Sverige, hvor man har længere traditioner for modulvogntog, må de køre på hele vejnettet. Hvis virksomhederne ønsker at blive tilknyttet vejnettet, skal de betale for forunders ø- gelser, trafiksikkerhedsrevision og eventuelle ombygninger af vejnettet i henhold til den såkaldte virksomhedsordning. Enkelte kommuner har vedtaget generelle forbud mod modulvogntog. Det gælder Københavns Kommune og Albertslund, hvilket forhindrer adgang til centrale trafikknudepunkter som eksempelvis Københavns Havn. Gronmitj og Tetraplan udførte i 2011 en evaluering af forsøget for Vejdirektoratet. Af konklusionerne fra rapporten fremgår det bl.a.: Modulvogntog medfører en besparelse på 3,21 kr. pr. kørt km for godstransportomkostningerne. Gevinsterne består i langt overvejende grad af gevinster via sparede godstransportomkostninger, som udgør ca. 763 mio. kr. I 2010 udførte modulvogntogene 3,6 pct. af transportarbejdet målt i tonkm., svarende til 0,4 mia. tonkm. Den nuværende regulering forhindrer altså en yderligere produktivitetsgevinst fra modulvogntog, da der er begrænsninger på tidshorisonten og anvendelsen af modulvog n- tog. Løsningsforslag: Forsøget med modulvogntog bliver gjort permanent. At der sikres adgang til centrale trafikknudepunkter som havne og større industriområder mv. Man letter adgangen, til at enkelte virksomheder og adresser kan komme med på vejnettet. Der afsættes en mindre pulje under den grønne trafikaftale, som virksomheder kan søge til ombygning af vejnettet. 5

6 Service, videnrådgivning og offentlig-privat 7. Løsning på momsproblematikken Det er i dag ikke muligt for virksomhederne at få afløftet moms ved brug af underleverandører (af eksempelvis madservice) i forbindelse med privatleverede pleje- og omsorgsydelser. Det betyder, at brugen af underleverandører fordyrer ydelsen med 25 pct. De nuværende regler favoriserer dermed de virksomheder, der kan levere alle services in-house. Pleje- og omsorgsområdet adskiller sig her ikke fra andre momsfrie områder, der står med samme udfordringer. Det er afgørende, at den kommunale momsrefus i- onsordning er velfungerende og ikke skaber ulige konkurrencevilkår. 8. Adskillelse af ejerskab og drift i forbindelse med friplejeboliger Den nuværende lovgivning har samlet boligydelsen og plejeydelsen, idet friplejeboligl e- verandøren både skal eje og drive friplejeboligen. Pligten til både at eje og drive friplejeboligen fjerner muligheden for et samarbejde mellem private serviceleverandører med kompetencer på drift af plejeboliger og finansielle investorer - som for eksempel pensionsselskaber. Samtidig står det i skærende kontrast til de reelle vilkår på plejeområdet i dag, hvor kommunerne kan udlicitere driften af plejeboliger til private aktører samtidig med, at den ældre er lejer hos et almennyttigt boligselskab. Til gengæld tilgodeser lovgivningen de selvejende institutioner på området, som allerede i dag både ejer og driver plejebol i- ger. Det er ikke hensigtsmæssigt, at lovgivningen ikke sikrer lige adgang til at drive friplejeboliger uanset organisationsform. Boligydelsen og plejeydelsen bør derfor adskilles, så leverandøren blot overtager plejen og omsorgen af beboerne. Dermed vil vilkårene blive identiske med et skifte af plejeleverandør i kommunalt udliciterede plejeboliger, hvor beboeren i dag bor til leje hos et almennyttigt boligselskab. Med de nuværende regler risikerer leverandørerne betydelige tab, hvis kontrakten ikke genudbydes eller genvindes. Dette medfører også, at det bliver mere risikabelt at foretage investeringer i boligerne. Samlet set betyder sammenkoblingen af drift og ejerskab af bygningerne, at private l e- verandører skal binde en betydelig kapital i kontraktperioden, og at drift af friple jeboliger bliver unødigt risikabelt. 9. Selvejende institutioner skal konkurrenceudsættes Selvejende institutioner varetager i dag en række opgaver for kommunerne inden for de sociale områder (særligt daginstitutioner, fritidshjem og plejecentre) på (ofte ikketidsbegrænsede) driftsoverenskomster. Disse opgaver har ikke været konkurrenceudsat, og de selvejende institutioner har dermed en privilegeret status svarende til de komm u- nale institutioner. Det betyder dels, at de positive effekter på økonomi og kvalitet som følge af konkurrencesituationen ikke bliver realiseret, og dels at kommercielle private leverandører ikke er i en fair konkurrence med kommunale og selvejende institutioner. Kommunerne kan 6

7 derfor med fordel starte en proces, hvor flere og flere af disse institutioners opgaver konkurrenceudsættes for at opnå både billigere drift og bedre kvalitet. 10. Tvind -loven hindrer private leverandører på det sociale område Den såkaldte Tvind-lov er en væsentlig barriere for, at det bliver interessant for private leverandører at drive forretning på det sociale område. Bestemmelsen bunder i Tvind-sagen omkring overførsel af midler fra de enkelte Tvind-skoler til moderkoncernen. Der er således et krav om, at hver enkel institution/bosted m.v. skal være selvstændige juridiske enheder for at sikre, at der ikke uden videre kan overflyttes midler til moderkoncernen. Det betyder, at det er stort set umuligt for private leverandører at drive institutioner på det sociale område. 11. Vagtbranchen Muligheden for at undtage det offentliges egne vagter fra uddannelseskravet i bekendtgørelse om vagtvirksomhed, jf. Lov om vagtvirksomhed 1, stk. 2, udgør en skævvridning af konkurrencen til fordel for det offentlige. Dette er særligt alvorligt, fordi der findes et veldefineret privat marked for disse ydelser området er således meget velegnet til konkurrenceudsættelse. 12. Transaktionsomkostninger skal nedbringes Peter Birch Sørensen fremhævede på KL s erhvervskonference, at inddragelsen af private hæmmes af, at der er store transaktionsomkostninger ved dette. Der er en række steder, hvor der åbenlyst kan sættes ind for at nedbringe transaktionsomkostningerne. Primært er der behov for at højne udbudsmodenheden hos de offentlige indkøbere, således at der bliver en større nærhed til markedet i de enkelte indkøb. Helt essentielt i det gode udbud er nemlig, at man vælger udbudsformer, vælger indkøbsmetode, vælger kriterier m.m., der passer til det marked, det aktuelle udbud rettes imod. Håndtag, der kan være gode afhængig af det enkelte marked: - Fællesindkøb gennem kommunale indkøbsfællesskaber, SKI, AMGROS eller li g- nende - Valg af udbudsform typisk mellem begrænset udbud og offentlig udbud - Brug af funktionskrav frem for specifikationskrav - Anvendelse af totaløkonomiske betragtninger - Udbud med incitamentsfremmende kontraktmodeller, eksempelvis no-cure-nopay-modeller. 13. Indkøb under tærskelværdierne Et særligt sted at sætte ind er nedbringelse af omkostninger til indkøb af varer og tjenesteydelser under EU s tærskelsværdier. Annonceringspligten (der er reguleret i tilbudsloven) har i praksis vist sig ikke at fungere optimalt. Annonceringspligten blev indført for at sikre et simplere indkøbsregime af små kontrakter samtidig med, at man sikrede fairness og ligebehandling jf. EU-traktatens principper. I praksis er mange indkøbere imidlertid i tvivl om, hvordan principperne efterleves, og hvordan annonceringspligten skal anvendes i praksis, hvorfor det ofte ses, at selv små kontrakter købes ind ved hjælp 7

8 af reglerne i udbudsdirektiverne. Det betyder, at relativt store og komplekse indkøbsregimer bringes i spil, hvilket driver transaktionsomkostningerne op. I forbindelse med Udbudsloven bør der indføres klarere regime for indkøb under tærskelværdierne. 14. Standardisering af materiale Et åbenlyst sted at sætte ind for at fremme konkurrencen og højne produktiviteten er ved at standardisere tilbudsafgivning. Mange virksomheder oplever et væld af dokumentationskrav ved offentlige udbud. Alt lige fra regnskabsoplysninger og ejerforhold til straffeattester for medarbejdere. Mange af disse oplysninger er allerede indberettet til forskellige offentlige instanser f.eks. årsregnskaber. Dertil kommer, at de offentlige indkøbere typisk vælger at bede om disse oplysninger på forskellige måder fra gang til gang. På den måde opstår der store og unødvendige transaktionsomkostninger, uden at det giver værdi til opgaven. Samtidig er der risiko for formaliafejl på grund af, at de samme oplysninger skal opgøres på nye måder ved hvert tilbud. Virksomhedernes og det offentliges omkostninger til at levere og kontrollere denne dokumentation kan reduceres ved, at det offentlige stiller færre og mere ensartede krav samt benytter standardskabeloner til beskrivelse af virksomhedsformalia. Med de nye udbudsdirektiver indføres øget brug af egenerklæringer samt princip om, at der kun anmodes om dokumentation, som ikke i forvejen er ordregiver i hænde, eller som denne ikke selv kan indhente. Derudover diskuteres indførelse af et udbudspas, alternativt en standardiseret egenerklæring, så der på tværs af alle udbud i hele EU anvendes samme standardskabelon til beskrivelse af virksomhedsformalia. Standardskabelonen kan indeholde: Virksomhed s- oplysninger (navn, CVR-nr., bank, revisor og advokat), selskabsmodel, ejerforhold, bestyrelse m.v., økonomiske nøgletal, organisatoriske nøgletal, forsikring, og eventuelt kvalitetsstyringssystem. Danmark bør indføre disse tiltag hurtigst muligt også gerne hurtigere, end de nye direktiver bliver færdige og implementeret i en udbudslov. 15. Digitalisering af indkøb Produktiviteten kan højnes væsentligt, hvis alle udbudsmaterialer kan afhentes elektronisk i hele EU, og hvis tilbud tilsvarende kan afleveres elektronisk. Dette indføres efter en implementeringsfrist med de nye udbudsdirektiver, men der er intet i vejen for, at Danmark er hurtigere i gang. Byggeri 16. Nationale standarder og normer i byggeriet - eksempel med betonelementer Nationale standarder og krav om godkendelser er til hinder for samhandel af byggematerialer. Eurocodes er de europæiske normer for dimensionering af bygningskonstruktioner og fungerer som rammeregler inden for bl.a. betonelementer. I de enkelte Eurocodes er der 8

9 på en række punkter mulighed for, at der kan anvendes nationalt fastsatte værdier, som er anført i normer i de såkaldte nationale annekser for bygningskonstruktioner. Danske krav til betonelementer fastlægges af Dansk Standards normudvalg for betonelementer. De danske normer for betonelementer bygger på plasticitetsteorien, mens eksempelvis de tyske normer bygger på elasticitetsteorien. Det betyder, at betonelementer ikke kan sælges og anvendes direkte på tværs af grænsen, uden at de igen skal projekteres. Desuden skal det dokumenteres, at elementerne overholder de nationale normer Nationale standarder og normer medfører ekstra omkostninger til test og projektering. Det kræver både tid og penge og vanskeliggør samhandel på tværs af grænser. Det berører den danske byggesektor og bygherrerne. DI foreslår, at der foretages en indre marked -gennemgang af alle byggeriets nationale standarder og normer for at afdække mulighederne for øget harmonisering. DI ønsker så vidt muligt europæiske standarder på området. Dette under hensyn til væsentlige klimamæssige forskelle på tværs af landegrænser. Yderligere oplysninger: Der stilles krav om Eurocodes - med tilhørende danske annekser i det danske bygningsreglement BR10. Eurocodes udarbejdes i det europæiske standardiseringsorgan CEN efter mandat fra EU-Kommissionen. De danske nationale annekser for bygningskonstruktioner udarbejdes af Dansk Standards standardiseringsudvalg i samarbejde med Energistyrelsen. Bygningsreglementet henviser til en lang række nationale normer og standarder, som alle bør gennemgås. 17. Modernisering af autorisationsordningerne for el, vvs og kloak Det forventes, at Erhvervs- og vækstministeren i foråret 2013 vil præsentere et forslag om modernisering af autorisationsordningerne inden for el, vvs og kloak. Formålet med moderniseringen er at øge konkurrencen og produktiviteten på området gennem bredere adgang til at udføre visse opgaver inden for de nævnte områder. Samtidig skal fleksibiliteten øges således, at de stadig mere intelligente og komplekse pr o- dukter kan introduceres til markedet og installeres til en konkurrencedygtig pris. Formålet er helt i tråd med DI s ønsker. 18. Skyggeregulering Byggesektoren i Danmark er omfattet af megen skyggeregulering dvs. ikke egentlig lovgivning fastlagt og myndighedsudøvet af den offentlige sektor, men regulativer m.v. indgået af forskellige aktører i branchen. Gennem mange årtier har forskellige kredse af aktører indgået forskellige aftaler om eksempelsamlinger, vejledninger og standarder på vidt forskellige områder, som rækker ind over hinanden. Resultatet er et samlet sæt regler, der gør det meget svært at navigere under. 9

10 19. Nationale mærkningsordninger og positivlister Der findes et utal af positivlister for produkter, håndværkere m.v. med vidt forskellige kriterier. Positivlisterne er ofte nationale, hvilket kan gøre det sværere for udenlandske leverandører at etablere sig på det danske marked. Positivlister og mærkningsordninger er ikke direkte lovgivning, men understøttes ofte af de danske myndigheder. Inden for byggeriet er positivlister specielt problematiske, fordi bygningsejere efterspørger effekten af hele løsninger, f.eks. ved energirenovering. Positivlister bedømmer kun enkelte komponenters effektivitet. Den samme problematik gør sig gældende for nationale, private mærkningsordninger og certifikatordninger. Det skal i den sammenhæng nævnes, at Forbrugerrådet har efterspurgt europæiske standarder for så vidt angår positivlister, mærkningsordninger samt certifikatordninger for at sikre større gennemsigtighed for forbrugerne. Nationale positivlister er en jungle at navigere i for både virksomheder og brugere. Det medfører ekstra omkostninger for virksomhederne og fordyrer produkterne. Samtidig besværliggør det samhandlen. Derudover er positivlisterne med til at forvride konkurrencen, da der ikke følges systematisk op på listerne fra myndighedernes s ide. Myndighederne kan af gode grunde ikke holde sig á jour med samtlige nye produkter på europæiske marked, hvilket gør listerne mangelfulde. Miljø 20. Modernisering af miljølovgivningen Miljøområdets lovgivning har udviklet sig løbende siden starten af 1970 erne hvor miljøbeskyttelseshensyn begyndte at tage fart i forhold til virksomheder. Fra 1990 er b e- gyndte EU s miljølovgivning at tage fart, og i dag har Danmark en miljølovgivning, som er et patchwork af mange års justeringer og ændringer. Mange eksperter har gennem de sidste år fastslået, at lovgivningen, bekendtgørelserne og vejledningerne har nået en grad af kompleksitet, som gør området vanskeligt at fo r- valte. Det er bl.a. Ekspertudvalget om miljø og naturklagenævn og en række miljøretsprofessorer, og senest har Miljøministerens Erhvervspanel for Grøn Omstilling anbefalet en modernisering af miljølovgivningen. Det samme gør en række af Erhvervs- og Vækstministeriets vækstteams. Konsekvenserne for virksomheder er usikkerheder om gældende regler og lang e sagsbehandlingstider, som resulterer i forsinkede ændringer i produktion eller byggeri. Modernisering af miljølovgivningen er en ekstremt omfattende opgave og skal tilrett e- lægges med omhu. DI foreslår, at arbejdet med at fastlægge principper for modernisering og fastlæggelse af en køreplan sker i en kommission med deltagelse af de relevante aktører. Der foreslås fire centrale principper som mål for kommissionens arbejde: En højere grad af ensretning i forhold til EU s regler Forenkling af lovgivningen, der kan sikre gennemskuelighed 10

11 Reelle lettelser, der kan danne grundlag for en smidig, åben, kvalificeret og hurtig forvaltning, samt Skift fra fokus på skadesbegrænsninger til at skabe bæredygtig vækst. Et eksempel på regelforenkling kan være at trække alle forvaltningsregler ud af de enkelte faglove og bekendtgørelser og samle disse til en miljøforvaltningslov, der sammen med lov om Miljø- og Naturklagenævnet vil udgøre den formelle del af miljølovgivni n- gen. Et eksempel på et konkret resultat af modernisering kan være en tættere kobling mellem VVM-screeningens resultat og behovet for en miljøgodkendelse. En ændring kan være at afskaffe behovet for en decideret miljøgodkendelse, hvis VVM-screeningen viser, at der ikke er miljømæssige forhold, der skal tages hensyn til. Der vil forsat være standardiserede miljøkrav, der skal leves op til, og der vil forsat være behov for tilsyn som en del af håndhævelsen. Ændringen vil samlet kunne reducere tidsforbruget for virksomheder ved oprettelse og etablering, ved ændring af produktion eller ved udvidelse. Det vurderes, at virksomheder kan blive berørt af denne ændring. 21. Markedsgørelse af affaldssektoren I dag er det kommunerne, som har anvisningsret og pligt til husholdningers affald og til virksomhedernes usorterede affald. Samtidig er de også ejere af de danske forbræ n- dingsanlæg. Med de ressourceudfordringer, som verden står overfor, er der behov for at fokusere på nyttiggørelsen af affald, således at vi får de værdifulde ressourcer udnyttet bedst muligt. Det kan være i form af forbrænding til energiudnyttelse, det kan være i form af oparbejdning til nye råstoffer, eller det kan være genanvendelse. Danmark ligger i dag relativt højt i andel af forbrænding af affald. Nogle steder ligger vi for højt, fordi værdifulde ressourcer bliver brændt i stedet for at blive bragt ind i produktionskredsløbet igen, og disse ressourcer bør måske genanvendes i stedet for. En undersøgelse fra Finansministeriet viser, at kommuner, som ejer forbrændingsa n- læg, genanvender 7 pct. mindre end kommuner, som ikke ejer forbrændingsanlæg. DI foreslår, at kommunerne skal konkurrenceudsætte affaldshåndteringen, så der bliver bedre adgang til affaldet. DI foreslår også, at kommunerne skal konkurrenceudsætte driften af forbræ ndingsanlæg, og at hvile-i-sig-selv princippet ophæves, så effektiviseringspotentialer bedre kan realiseres til gavn for alle affaldsproducenter. En sidegevinst vil være, at de danske affaldsforarbejdningsvirksomheder og teknolog i- producenter vil kunne fremvise både built and operate erfaring i udlandet. 11

12 22. Markedsgørelse af vandsektoren Kommunerne er hovedejere af de store vand- og spildevandsforsyninger. Samtidig er kommunerne både driftsherrer og fører tilsyn med forsyningerne. Der er sket en række ændringer i sektoren gennem de seneste år, men muligheden for at kapitalisere de gode danske løsninger på vandforsyningsområdet sker ikke og skal heller ikke ske i den ejerstruktur, der findes i dag. DI foreslår at konkurrenceudsætte driften af vand- og spildevandsforsyningerne, og at der indarbejdes incitamenter til dette i den kommende evaluering og revision af vandsektorloven. 23. Godkendelse af ny udledninger i forbindelse med ny teknologi Mange virksomheder peger ofte på en lang og indviklet sagsbehandling i forhold til miljøgodkendelser af anlæg med ny teknologi og lignende som begrænsende for udvikling og innovation. Danske virksomheder oplever ofte, at myndighederne i forbindelse med godkendelse af nye anlæg m.v. håndterer opgaven på misforståede præmisser. Godkendelsen kommer meget ofte i praksis til at handle om godkendelse af de konkrete teknologier og ikke, som det burde være, nemlig godkendelser af anlæggenes samlede udledninger. Denne misforståede praksis medfører, at procedurerne bliver betydeligt mere omstændelige og langvarige end nødvendigt. Der er behov for dels en generel indskærpelse over for sagsbehandlerne på dette område, men også en bedre forståelse for behovet for brug af nye teknologier i hele forvaltningskulturen. Fødevarer 24. Fødevarekontrollen Fødevarekontrol og tilsyn med virksomhederne bør give værdi for både virksomheder og samfund. Derfor bør et tilsyn, udover at kontrollere om virksomheden overholder reglerne, i lige så høj grad dreje sig om vejledning og dermed forebyggelse. Der er sket betydelige rationaliseringer af fødevarekontrollen gennem de sidste år. Der er sket besparelser på kødkontrollen, og der er foretaget centraliseringer og effektiviseringer. Denne udvikling skal videreføres. Fødevarekontrol og tilsyn bør skabe værdi for virksomheder, myndigheder og samfund. Virksomhederne skal have tillid til at bede om vejledning uden at frygte sanktionering, og kontrollen bør være dialogbaseret og forankret i tillid mellem virksomhed og kontrollant. Især mange mindre virksomheder belastes ressourcemæssigt af kravene til opfyldelse af fødevarelovgivningen. 12

13 Det anbefales, at brugervenligheden styrkes f.eks. gennem en model med Én Indgang til kontakt med Fødevarestyrelsen i stil med den model, Skat anvender i deres kontakt med virksomheder og borgere. Et forenklet kontrolfrekvenssystem bør være muligt med 3 risikogrupper og færre besøg: - Højrisiko virksomheder 2 besøg pr. år - Middelrisiko virksomheder 1 besøg pr. år - Lavrisiko virksomheder besøg efter behov Hvis en virksomhed får anmærkninger, der har betydning for fødevaresikkerheden, skal muligheden for opfølgende besøg være til stede. Tilsyn i engrosvirksomheder med tilvirkning bør være: - Gennemsnitlig 1 besøg årligt (fra gennemsnitlig 2,2 besøg i 2010 og 2011) - Reduktion i antal tilsynsførende for den andel, der fører tilsyn i en gros virksomheder med tilvirkning. 25. Afskaffelse af elite-smiley-ordningen for en gros virksomhederne Elite-smiley-ordningen for engrosvirksomheder giver anledning til brug af unødige ressourcer både i Fødevarestyrelsen og hos virksomhederne. Dette ses især i de tilfælde, hvor virksomhederne står til at miste elitestatus. F.eks. kan selv en indskærpelse forårsage tab af elitestatus. Virksomheden vil derfor gøre alt for at få omgjort en sådan anmærkning. Hvis eliteordningen ikke eksisterede, ville der blot ske det, at indskærpe l- sen blev taget ad notam og rettet. Merværdien af ordningen vurderes at være yderst begrænset, og det anbefales, at den ophæves. 26. Simplere gebyrordninger med lavere takster Fødevarestyrelsens gebyrkatalog er blevet forenklet væsentligt, men der er fortsat ma n- ge forskellige systemer. Gebyrtaksterne er alt for høje de er i skærende kontrast til andre kontrol- /tilsynsområder: Fødevaretilsyn: kr. pr. time Miljøtilsyn: 290 kr. pr. time Arbejdstilsyn: 0 kr. pr. time SKAT (told) kontrol 0 kr. pr. time Alle virksomheder, der har tilsyn af fødevarekontrollen, bør betale efter samme principper. Formål med tilsyn er ens for alle, så derfor bør der også være samme betaling. 3. parts certificering bør konkret inddrages som et nyt væsentligt element i den offentl i- ge kontroludøvelse. Det anbefales, at der i et samarbejde mellem myndigheder og vir k- somheder identificeres barrierer og udformes anbefalinger herfor. 13

14 27. Sundhedsanprisninger En sundhedsanprisning er enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at der er sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed. Man har i EU vedtaget en harmoniseret liste over godkendte sundhedsanprisninger, den såkaldte artikel 13 liste, idet der henvises til artikel 13, stk. 3 i Forordning om Ernærings- og Sundhedsanprisninger. Forslaget om artikel 13 listen omfattede godkendelse af 105 anprisninger, på baggrund af en positiv vurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Disse er primært anprisninger af næringsstoffer som vit a- miner og mineraler og deres betydning for kroppens funktioner (såkaldte funktionelle anprisninger). Da Kommissionens forslag til Artikel 13 listen blev vedtaget i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 26. april 2010, stemte Danmark som det eneste land, ud over Belgien, imod listen. Den danske enegang er problematisk. Det er et eksempel på, at man fra myndighedernes side på et forkert grundlag tilsidesætter muligheden for at medvirke til at skabe vækst og arbejdspladser. Det er værd at bemærke, at den europæiske forbrugerorganisation BEUC støtter listen, og ser det som en sejr for forbrugerbeskyttelsen i Europa. Fremover bør man i Danmark forholde sig til de muligheder, sundhedsanprisningerne giver som kilde til information og som mulighed for at koble forebyggelse og vækst i den danske fødevareindustri. I forbindelse med den danske implementering af artikel 13 listen lægger Danmark op til en særlig restriktiv fortolkning. Danmark fortolker, at Forordning om Ernærings -og Sundhedsanprisninger omfatter al kommerciel kommunikation om fødevarer uanset målgruppe. Det eneste område, fo r- ordningen ikke vurderes at omfatte, er markedsføring af ingredienser, som aldrig sælges til den endelige forbruger. Der er ikke belæg for den danske fortolkning i lovgivningen, da forordningen kun vedrører markedsføring til den endelige forbruger. Fortolkningen vil udgøre en væsentlig indgriben i danske virksomheders kommercielle frihed og muligheder for at markedsf ø- re deres produkter. Den danske fortolkning er heller ikke i overensstemmelse med praksis i andre lande. Fødevarestyrelsen lægger op til at tillade mindst mulig fleksibilitet i ordlyd, fordi alternativet ville betyde, at kontrolmyndighederne reelt skulle vurdere anprisningen på ny, hvis den var ændret "for meget", og at de ikke havde de fornødne kompetencer til at gøre det. På Kommissionens hjemmeside kan man læse, at man som virksomhed kan ændre ordlyden, men KUN hvis det sker af hensyn til forbrugerforståelsen. DI er selvfølgelig enige i, at man ikke må forstærke anprisningen ud over det, EFSA har fundet videnskabeligt belæg for, men det er muligt at tilrette sproget, så det bliver mere forbrugervenligt, uden at gå ud over det mandat, EFSA har givet. Fødevarestyrelsen bør her have fokus på, hvordan sundhedsanprisningerne kan blive forståelige for forbrugerne, og indgå i dialog med erhvervet om, hvordan sundhedsa n- 14

15 prisningerne kan anvendes på en troværdig måde til gavn for både forbrugere og erhverv. Ifølge forordningen skal alle produkter, der bærer anprisninger, som ikke er på Artikel 13 listen, være fjernet fra markedet den 13. december Flere medlemslande har valgt en mere lempelig tilgang til dette spørgsmål for at undgå unødig tilbagetrækning af produkter, der ikke udgør nogen sikkerhedsmæssig risiko. I Belgien, Italien og Polen har man således allerede officielt meldt ud, at produkterne kan blive på markedet, til lagrene er opbrugt (og andre lande har givet mundtligt tilsagn) for ikke at påføre virksomhederne unødige tab i forbindelse med tilbagetrækning og eventuelt ommærkning. I Danmark vurderer en enkelt virksomhed tab i størrelsesordenen 2-5 millioner kr., hvis deres produkter skal trækkes tilbage fra markedet. De danske myndigheder bør acceptere en tilsvarende pragmatisk tilgang, som især vil have betydning for kosttilskud. Det er mere end et år siden, der blev opnået vished om, hvilke anprisninger der bliver ulovlige, og kosttilskud har flere års holdbarhed. Virksomhederne har naturligvis foretaget ændringer, efterhånden som viden er blevet ti l- gængelig om, hvad der bliver tilladt. Men nogle ændringer er kommet meget sent, og det har derfor ikke været muligt at tage højde for disse tidsnok i forhold til produkternes holdbarhed. 28. Novel Food Danmark vælges fra i ansøgningsprocessen Såfremt et produkt falder inden for Novel Food definitionen, skal producenten ansøge om at få produktet godkendt. Ansøger indsender ansøgning om markedsføring af det nye produkt til et medlemslands fødevaremyndighed med en kopi til Kommissionen. Når ansøger skal vælge et ansøgningsland i EU, ses der på flere faktorer, herunder behandlingstid, ansøgningsomkostninger samt kvaliteten. Når virksomheden ønsker at få godkendt en Novel Food, vælger de ikke Danmark som ansøgningsland. Faktisk har de danske myndigheder kun været brugt til én eneste ansøgning Dette skyldes primært, at der i Danmark skal betales et højt gebyr for behandling af ansøgning om markedsføring. Gebyret, der er fastsat i betalingsbekendtgørelsen, kan højst være kr. Der skal desuden betales et depositum (p.t kr.), før sagsbehandlingen påbegyndes. Til sammenligning koster en Novel Food ansøgning i Tyskland omkring kr. og foretages hurtigt og effektivt. Forskellen i pris kan ikke forklares med, at DTU s vurderinger er mere gennemarbejdede. Efter en national myndighed har foretaget en vurdering, sendes ansøgningen i høring hos de andre medlemslande. I denne proces er de tyske vurderinger fuldt ud kvalificerede til at imødekomme spørgsmål uden yderlig e- re forsinkelser. Hvilket land, man vælger, afhænger også af hvilken ingrediens, der er tale om, men valget falder ofte på Tyskland, der er billig, hurtig og kompetent. For produkter, der allerede er på markedet, oplever virksomhederne, at Kosttilskud s- gruppen (rejseholdet) i langt større omfang end deres europæiske kollegaer stiller krav om dokumentation for, at fødevaren ikke er Novel Food. Dette skyldes ikke mindst, at Kosttilskudsgruppen indtager en forenklet og særegen fortolkning af Novel Food krit e- rierne. De ser udelukkende på, hvorvidt de har været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang uden at vurdere, om fødevaren henhører under de forskellige på forhånd 15

16 definerede kategorier herfor. Konsekvensen er, at producenten skal udarbejde omfangsrigt materiale, der skal bevise, at produktet ikke er et Novel Food til tider til trods for, at andre EU-lande ikke betragter fødevaren som Novel Food. Dette er meget ressourcekrævende og adskiller sig fra resten af EU. It, tele, elektronik og kommunikation 29. Bindingsperioder på teleområdet Danmark har indført skrappere regler om bindingsperioder på mobilabonnementer, end EU-reguleringen tilsiger. I Danmark har vi 6 måneders bindingsperiode, mens hovedparten af de europæiske lande tillader måneders binding. Den danske særregel skaber dermed ulig konkurrence og forringer danske virksomheders mulighed for f.eks. udvikling og innovation. Derfor bør de danske bindingsperioder harmoniseres i forhold til de øvrige europæiske lande. Eventuelle kortere bindingsperioder bør således vedt a- ges på EU-niveau. 30. Logningsbekendtgørelsen Som opfølgning på EU s logningsdirektiv og som en del af regeringens antiterrorpakke er teleselskaberne blevet pålagt at logge danskernes sms er, telefonopkald og interne t- aktiviteter. På nogle punkter går de danske regler væsentligt videre end kravene i EU-direktivet. Det gælder bl.a. kravet om logning af danskernes brug af internettet, som samtidig er den type logning, der indebærer langt den største andel af registreringerne, og som kun i meget få tilfælde i praksis har været efterspurgt og anvendt af politiet. Systemerne til at foretage og opbevare denne logningsforpligtelse har kostet 200 mio. kr. at oprette og 50 mio. kr. om året. I 2012 blev der logget 900 milliarder oplysninger om danskernes internetsessioner. DI har på den baggrund opfordret regeringen til at revidere de danske regler og få dem i overensstemmelse med EU-reglerne, men regeringen har gang på gang udskudt revisionen. Senest i februar Udbudsregler på it-området I Danmark fortolker man udbudsreglerne på en sådan måde, at et it-projekt ikke per definition er en kompleks ydelse, men derimod en standardydelse. Det indebærer, at ordregiver ikke har adgang til undtagelsesbestemmelserne i udbudsreglerne om adgang til forhandling. Det ville være bedre, hvis it-projekter altid blev defineret som en kompleks ydelse og derved gav ordregiver adgang til undtagelsesbestemmelser om adgang til forhandling. Staten køber it-ydelser og -produkter for 5,5 mia. kr., jf. analyse fra Digitaliseringsstyrelsen om Statens It drift, og disse kunne efterspørges på en langt mere effektiv måde. 16

17 Energi 32. Regulering af energiforsyning for at fremme smart grid Berørt lovgivning: Elforsyningsloven, varmeforsyningsloven samt øvrig lovgivning inden for energiforsyning. Der er et stort forretningsområde i smart grid med udvikling af både nye teknologier og tjenesteydelser. Det handler om at få udviklet den rigtige regulering, der skaber incitamenter til at realisere potentialet ved fleksibelt forbrug og produktion. Det forventes, at en yderligere deregulering af energisektoren kan give væksteffekter. Dette gælder på slutbruger- og kundesiden, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er incitamenter til at tilbyde fleksibilitet på grund af reguleringen. I eksempelvis Storbritannien er der et marked for forskellige systemydelser, fordi UK s National Grid har udviklet en mere enkel regulering og klare rammer til serviceudbyd e- re end i Danmark. Udviklingen af nye serviceydelser er et nyt forretningsområde i Sto r- britannien, som skaber vækst og beskæftigelse. For at give produktivitetsudviklingen de bedste vilkår anbefaler DI, at lovgivning i Danmark hviler på følgende principper: Mulighed for variable elpriser over tid. Mulighed for timebaseret afregning for flere kunder. Klare og enkle regler for udvikling af smarte løsninger Et åbent markedsdesign der muliggør, at mange aktører kan deltage i at virkeliggøre Smart Grid. Effektivt samspil mellem el-, gas- og varmenettene og lagring af energi er central for at sikre en optimal udnyttelse af vedvarende energi. Forskning, innovation og markedsmodning med internationalt sigte. 33. Der må ikke ske dobbeltbeskatning af el Udviklingen og brugen af el-lagringsanlæg kan bremses af den gældende afgiftsstruktur. El pålægges en afgift, når det forbruges på lige fod med andre energityper såsom gas og olie. Men i modsætning til andre energityper betragtes lagring af elektricitet også som forbrug. Der kan dermed opstå situationer, hvor el dobbeltbeskattes Anbefaling: - Lovgivningen skal ændres, så refusion af elafgift bliver mulig ved levering af el til elsystemet fra lagringsteknologier hos afgiftspligtige operatører af ellagre. - Barrierer og muligheder for at lade afgiftsfriheden omfatte almindelige forbrug e- re og virksomheder skal afdækkes. 17

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver November 2012 Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver EU-Kommissionen fremlagde i december 2011 forslag til revision af EU s udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger DI-seminar om sundhedsanprisninger og tilsætningsstoffer den 29. november 2010. Dagny Løvoll Warming og Jens Therkel Jensen, Fødevarestyrelsen 29. November

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige

Læs mere

Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU

Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU LEVS EP Valg 2014 12 maj. 14 Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU Mette Peetz-Schou meps@di.dk Fødevarer som vækstmotor i Danmark Fødevaresektoren eksporterede i 2012 for 148 mia.

Læs mere

Eksempler på regulering, der kan hæmme konkurrencen

Eksempler på regulering, der kan hæmme konkurrencen Den 9. januar 2013 Eksempler på regulering, der kan hæmme konkurrencen Dette notat indeholder en række eksempler på regulering, der hæmmer konkurrencen. Det drejer sig om: - eksempler, hvor reguleringen

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

Langsommelig statslig regelforenkling svækker virksomhedernes

Langsommelig statslig regelforenkling svækker virksomhedernes DI ANALYSE Februar 2016 Langsommelig statslig regelforenkling svækker virksomhedernes produktivitet Over halvdelen af de politisk godkendte forslag fra Virksomhedsforum for enklere regler er endnu ikke

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2011-20-25-02612/Dep. sagsnr. 15256 Den 29. november 2012 FVM 098 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 26 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 26 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 26 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 7. december 2007 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes

Læs mere

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum der gennemføres Én indgang til det offentlige på miljøområdet (Miljøministeriet) Én indgang er særlig relevant på miljøområdet, idet virksomheder blandt

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen om mulighederne for styrket offentlig-privat samarbejde

Notat til Produktivitetskommissionen om mulighederne for styrket offentlig-privat samarbejde Oktober 2013 Notat til Produktivitetskommissionen om mulighederne for styrket offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionen har bedt en række aktører, herunder DI, om input til kommissionens videre

Læs mere

Certificering af frø under den kommende EU-frølov. Merete Buus

Certificering af frø under den kommende EU-frølov. Merete Buus Certificering af frø under den kommende EU-frølov Merete Buus Certificering af frø hvorfor det? Certificering af frø under den kommende EU-frølov / Merete Buus 2 Certificering af frø hvorfor det? Garanti

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-24-01286/Dep. sagsnr. 8959 Den 1. juli 2011 FVM 908 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Forslagene forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2012.

Forslagene forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2012. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 7 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. oktober 2012 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0045(COD) 26.6.2008 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Læs mere

Udbudsloven. - den foreløbige version.

Udbudsloven. - den foreløbige version. Udbudsloven - den foreløbige version. Udvalgets arbejde Opstart 10.sept. 2013 til 3. nov. 2014 Afholdt 20 møder Sidste(?) møde den 3. november 2014 1. december 2014 2 Udvalgets sammensætning KL Statens

Læs mere

I lov om landdistriktsfonden, jf. lov nr af 16. december 2014, foretages følgende ændring:

I lov om landdistriktsfonden, jf. lov nr af 16. december 2014, foretages følgende ændring: EU & Erhverv J.nr. Ref. Oen Den 1. februar 2017 Udkast til forslag til ændring af lov om landdistriktsfonden (mulighed for at undtage støtteordninger med standardomkostninger fra tilbudslovens regler)

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Regulering som er uhensigtsmæssig i en produktivitetssammenhæng 1. Myndighedskrav og myndighedsbehandling Regel Beskrivelse

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsens Kemi og Fødevarekvalitet/Fødevareenheden/EU-enheden 2011-20-262-00058/Dep. sagsnr. 13751 Den 16. april 2012 FVM 024 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-2301-00738/Dep. sagsnr.: 9614 Den 31. marts 2011 FVM 886 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 756 final 2016/0372 (NLE) Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 254 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-24-01831/Dep. sagsnr. 8959 Den 11. februar 2011

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.6.2011 SEK(2011) 763 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

2. Baggrund. Notat. 1. Resumé

2. Baggrund. Notat. 1. Resumé Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 66 Offentligt Notat J.nr. 12-0245075 26. november 2012 Grund- og nærhedsnotat om rapport fra Kommissionen til Rådet om beskatningsstedet for levering af varer

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2010-20-24-014477Dep. sagsnr. 15256 Den 29. november 2012 FVM 099 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 7. januar 2015 Sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk FRI s høringssvar til udkast til

Læs mere

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København Knud Østergaard International koordination Historien -Romtraktaten 1957 -Første fødevare direktiv i 1962 Konserveringsstoffer -Langsomt,

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 8. maj vedrørende rådsmøde (Konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 8. maj vedrørende rådsmøde (Konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 212 Offentligt SAMRÅDSNOTITS TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 8. maj vedrørende rådsmøde (Konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Høring over udkast til nye udbudsdirektiver

Høring over udkast til nye udbudsdirektiver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Fremsendt på mail jm@jm.dk Høring over udkast til nye udbudsdirektiver Dansk Erhverv takker for at have modtaget ovenstående forslag

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2010-20-24-01536/Dep. sagsnr. 15256 Den 20. april 2012 FVM 026 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing Nyhedsbrev Teknologi & Outsourcing 08.04.2016 SÅDAN SIKRER DU SUCCES I IT-UDBUD EFTER IKRAFTTRÆDELSEN AF UDBUDSLOVEN (DEL 1): MARKEDSDIALOG I en artikelserie over 4 nyhedsbreve sætter vi fokus på den nye

Læs mere

DANAKs strategi 2015-2020

DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At sikre troværdig dokumentation for overholdelse af kravspecifikationer gennem akkreditering. DANAKs vision At øge værdien af akkrediterede ydelser. Den Danske

Læs mere

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt MILJØstyrelsen 9. Marts 2011 Pesticider & genteknologi JL/japed(dep) GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådsdirektiv

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt J.nr. j.nr. 07-104724 Dato : 5. juli 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.301 af 21. juni 2007. (Alm. del).

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Fødevarestyrelsen 7. Kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg mail: 7.kontor@fvst.dk 24. juli 2007 Camilla Udsen Dok. 52347/ms Høringssvar til EU Kommissionens

Læs mere

Sådan bidrager den private sektor anbefalinger og muligheder i et frit marked for genanvendelige ressourcer

Sådan bidrager den private sektor anbefalinger og muligheder i et frit marked for genanvendelige ressourcer DAKOFA Årsmøde 15.09.2011, Ålborg Sådan bidrager den private sektor anbefalinger og muligheder i et frit marked for genanvendelige ressourcer 09-09-2011 Marius Pedersen A/S 1 Disposition Hvorfor skal vejen

Læs mere

18. jan. 16. Miljøgodkendelser nu og i fremtiden

18. jan. 16. Miljøgodkendelser nu og i fremtiden IDA Miljø Miljøgodkendelser nu og i fremtiden Fremtidens miljø- og Miljø- og ken skal understøtte, at virksomhederne kan udvikle og producere konkurrencedygtige produkter i en ressourceeffektiv økonomi

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver

Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver Att.: Jesper Halvorsen Socialministeriet Holmens Kanal 22, 1060 København K cas@sm.dk 2. marts 2011 MLR Dansk Erhverv kommentarer til Kommissionens grønbog om revision af udbudsdirektiver Konkurrence-

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. juni 2008 Sag 08/01433 jgm/mdy/ejj-ebst Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

?genbrugsstationer. Fremtidens affaldssektor. Idéoplæg om. retssikkerhed og opgavefordeling. farligt affald. regelforenkling

?genbrugsstationer. Fremtidens affaldssektor. Idéoplæg om. retssikkerhed og opgavefordeling. farligt affald. regelforenkling retssikkerhed og opgavefordeling?genbrugsstationer farligt affald regelforenkling genanvendeligt erhvervsaffald Idéoplæg om Fremtidens affaldssektor I N D H O Forord 3 Indledning 4 L D?Genbrugsstationer

Læs mere

Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015

Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015 Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015 Indkøb og samarbejde om administrative opgaver Gennemgang af regnskab Formål og introduktion til udbud Risici og aktører indenfor indkøb pt. Fremtidige

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen Sagsnr. Dep: 24198 Den 19. marts 2014 FVM 258 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag om godkendelse eller afvisning

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 415 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, 7. og 9. kontor, dep 3.1 og 2.1 Sagsnr.: dep 13175 Den 2. september 2008

Læs mere

I forbindelse med disse ændringer er der i Rådets forordning 282/2011 vedtaget en række gennemførelsesbestemmelser.

I forbindelse med disse ændringer er der i Rådets forordning 282/2011 vedtaget en række gennemførelsesbestemmelser. Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0002 Bilag 1 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Rådets forordning om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår særordninger

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0580 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0580 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0580 Bilag 2 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...

Læs mere