Til Produktivitetskommissionen. Den 5. marts Eksempler på produktivitetshæmmende regulering. Handel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Produktivitetskommissionen. Den 5. marts 2013. Eksempler på produktivitetshæmmende regulering. Handel"

Transkript

1 Til Produktivitetskommissionen Den 5. marts 2013 Eksempler på produktivitetshæmmende regulering Handel 1. Godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand Særlige danske godkendelses- og certificeringsordninger på byggeområdet er i mange tilfælde mere omkostningskrævende og bebyrdende end i de fleste andre EU-lande. Udover udgifterne til godkendelser og certificeringer, som udgør en betragtelig byrde for virksomhederne, er de nationale særkrav ødelæggende for konkurrencen og for varernes frie bevægelighed. I Danmark er der flere eksempler på, at kravene til f.eks. miljø- og sundhedsmæssige egenskaber er betragteligt strengere end i de øvrige EU-lande. Et eksempel herpå er BEK nr. 31 af 21/01/2013, Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet). Godkendelsesordningen, der alene gælder i Danmark, indebærer, at hovedparten af de produkter, der indgår i vand- og afløbsinstallationer, skal testes, godkendes og mærkes med et godkendt til drikkevand -symbol. Godkendelsen omhandler produkternes sundhedsmæssige egenskaber. Virksomhederne (producenter eller forhandlere) betaler knap kr. pr. produkt, der skal godkendes. Godkendelserne skal fornys hver tredje år, selvom der ikke er ændret på produkterne i mellemtiden. Endelig er der krav om, at virksomhederne skal etablere og dokumentere et egenkontrolprogram, som skal auditeres årligt. Alle producenter eller forhandlere, der markedsfører vand- og afløbsinstallationer i Danmark, bliver berørt af reglerne. Den økonomiske belastning afhænger af antallet af produkter, virksomheden skal have godkendt, mens kravet til etablering og dokument a- tion af et egenkontrolprogram må formodes at udgøre samme byrde, uanset om virksomheden skal opnå godkendelse for 10 eller for 150 produkter. Endelig er der den løbende administration af godkendelsesnumre, fornyelse af godkendelser, mærkning af produkterne m.v. Branchen giver udtryk for, at der er væsentlige omkostninger forbundet med go dkendelsesordningen, og at administrationsbyrden øges med den reviderede ordning, der træder i kraft 1. april Der er to mulige løsninger på problemet:

2 - Denne særlige danske godkendelsesordning afskaffes, så produkter kan produc e- res og markedsføres på samme vilkår inden for EU. - Der udvikles fælles europæiske standarder på området. Det vil bidrage til fair konkurrence og sikre, at produkterne kan handles frit på Det Indre Marked. 2. Danske brandkrav til lagre og anden erhvervsbyggeri En af forudsætningerne for at kunne øge produktiviteten i dansk erhvervsliv er at kunne foretage økonomisk rentable investeringer i nyt erhvervsbyggeri, herunder f.eks. i større og mere moderne lagre. Her er det et generelt problem, at den danske brandregulering ofte er mere restriktiv og dermed mere omkostningskrævende end de lande, vi normalt sammenligner os med, eksempelvis Sverige. Den danske regulering vedrørende følgekrav i forbindelse med bestemte former for la g- re og bestemte typer af materialer til f.eks. isolering indebærer, at f.eks. distributionslagre og frosthøjlagre, der kunne have været opført på dansk grund, enten opgives, a m- bitionsniveauet reduceres eller lagrene opføres i et andet land. Derved influerer de danske brandkrav på de muligheder, danske handelsvirksomheder og andre virksomheder har for at effektivisere og udbygge deres produktionsapparat. Reglerne har derfor betydning for byggeaktiviteten i den private sektor i Danmark, for udenlandske virksomheders incitament til at investere i Danmark samt for muligheden for at sikre dansk erhvervsliv størst mulig konkurrencedygtighed. Eksempel: Ved byggeri af frosthøjlagre stilles der i Danmark meget høje bygge- og installationstekniske krav til brugen af bestemte isoleringsmaterialer (hårdskumsbaserede isol e- ringsmaterialer). Disse følgekrav indebærer, at det ofte ikke kan betale sig at investere i nye frosthøjlagre i Danmark. Det er mere rentabelt at opføre bygningerne i f.eks. Tys k- land eller Sverige som følge af forskellene i lovgivningen på brandområdet. Forslag til løsning: Det foreslås at bringe de danske brandkrav vedrørende frosthøjlagre tættere på svensk og tysk brandsikkerhedsniveau, således at der sikres en bedre balance mellem krav om sikkerhedsforanstaltninger ved valg af forskellige materialer og rentabiliteten ved at opføre frosthøjlagre. Der foreslås vedrørende øvrige brandkrav til erhvervsbyggeri at sammenligne de danske regler med reglerne i vores nabolande f.eks. svensk lovgivning, hvor der er anderledes krav til brandforanstaltninger. 3. Forbud mod varebindinger ifm. benzinforhandlerkontrakter Lov om benzinforhandlerkontrakter fra 1985 regulerer kontrakter om levering af m o- torbrændstoffer (benzin, olie og gas) med henblik på videresalg. Loven indeholder blandt andet en regel om, at benzinforhandlerkontrakter om varebindinger ikke må omhandle andre varegrupper end motorbrændstoffer. Reglen betyder i praksis, at konkurrencen blandt servicestationerne bliver skævvredet og samtidig hæmmer udviklingen af et konkurrencedygtigt og innovativt kædekoncept, der i sidste ende vil være til gavn for forbrugerne i form af mere konkurrencedygtige priser. Bestemmelsen indebærer, at hovedsædet i kædesamarbejder, hvor servicestationerne både sælger motorbrændstoffer og andre varer, ikke må pålægge forpagterne på service- 2

3 stationerne at udbyde og markedsføre et bestemt varesortiment i forretningerne (f.eks. brød og drikkevarer) og på den måde høste frugterne af at være organiseret som et kædesamarbejde og leve op til forbrugernes forventninger til et ensartet koncept med samme logo, varesortiment, konkurrencedygtige priser m.v. Loven har oprindeligt været ment som en beskyttelseslov for forpagterne, men realit e- ten er, at loven nu forbyder hovedkontor og forpagter at indgå kontrakter om varebindinger, der giver store salgsmæssige fordele. I modsætning hertil kan f.eks. 7Eleven pålægge sine franchisetagere varebindinger, fo r- di man er omfattet af anden lovgivning. Hele den øvrige kiosk- og dagligvarehandel, der er i konkurrence med servicestationerne på mange felter, har fuld adgang til at indgå franchisekontrakter og forpagtningskontrakter med varebindinger. Forbuddet findes ikke noget andet sted i EU. Forbuddet hæmmer konkurrencen og dermed tillige produktiviteten på kiosk- og benzinforhandlermarkedet i Danmark, fordi benzinselskaberne i modsætning til den øvrige dagligvarehandel er afskåret fra at etablere et effektivt kædesamarbejde og opnå sto r- driftsfordele ved fælles indkøb, markedsføring m.v. Den bestemmelse i lov om benzinforhandlerkontrakter, der omhandler et forbud mod kontraktmæssig aftale om varebindinger vedrørende andet end brændstoffer, ophæves. Transport og infrastruktur 4. Godshåndtering i havne og terminalområder Ændringerne af risikobekendtgørelsen i 2005 indebærer, at terminaloperatører, som udfører godshåndtering på havne- og terminalområder, skal registrere farligt gods. Dette er en dansk overimplementering af EU's direktiv om transport og håndtering af farligt gods Seveso II-direktivet (96/82/EF). Man kan laste eksplosiver i næsten ubegrænset mængde på et skib. Vejtransportører må henstille alt det farlige gods, de vil, i op til 48 timer lige uden for en terminal, uden at der skal være nogen særlig sikkerhed. Ind imellem har vi så terminalen, som har helt særlige sikkerhedskrav. Det er ikke logisk, når det ikke er påkrævet for de andre led i transportkæden og slet ikke, når det faktisk er undtaget fra direktivet. Ingen andre EU-lande har gennemført tilsvarende regler for farligt gods. Reglerne er indført i Danmark som en konsekvens af Seest-ulykken uagtet, at der var tale om en ulykke på en fyrværkerifabrik - en risikovirksomhed, der er omfattet af direktivet - og at der ikke har været særlige fortilfælde for ulykker forbundet med transport og midlert i- dig oplagring af farligt gods. De danske særregler på dette område har således ingen saglig begrundelse. De danske særregler begrænser produktiviteten, fordi det øger de administrative o m- kostninger til overvågning og registrering af gods på terminaler og havne. På baggrund af en konkret sag fra Royal Arctic Logistics containerterminal på Aalborg 3

4 havn, hvor reglerne vurderes at koste ca millioner kroner at indføre, vurderes den danske særregels indførsel at belaste dansk erhvervsliv voldsomt (landet har tolv færgehavne, seks containerhavne og to godsbanegårde af en anselig størrelse). Den administrative belastning fra driften af reglerne kommer endda oveni. Ifølge ris i- kobekendtgørelsen skal virksomhederne nemlig registrere mængderne og typer af farligt gods, som til et hvilket som helst tidspunkt befinder sig på virksomhedens areal. Dette kan være yderst vanskeligt, når der er tale om terminaler, hvor gods kommer og går i mange små lukkede enheder (containere og trailere). Da reglerne ikke er en del af EU-direktivet, pålægger den danske risikobekendtgørelse altså ekstra omkostninger for danske virksomheder. Det skader den danske konkurrenceevne. Løsningsforslag: Risikobekendtgørelsen skal bringes i overensstemmelse med EU's regler, så transportører og terminaloperatører får de relevante undtagelser på linje med andre EUlande. DI vurderer, at dette vil fjerne såvel store etableringsomkostninger som en betydelig administrativ byrde. Set i forhold til de få historiske uheld med farlige stoffer under transport, håndtering og oplagring af gods er den sikkerhedsmæssige gevinst af de skrappere danske regler yderst begrænset og står på ingen måde mål med de omkostninger, der påføres danske virksomheder og forbrugere. 5. Varelevering i byer Mulighederne for at levere varer i byerne er begrænset af en række regler. Det gælder lokale støjregler, miljøregler, vægtgrænser eller lignende forbud. Hvert tredje supermarked i Københavns Kommune har en begrænsning, der forhindrer levering af varer før kl. 7. Men varerne skal være i butikken før åbningstid, typisk kl. 8. Dermed tvinges transportvirksomheder og dagligvareleverandører til at levere midt i myldretiden, hvilket betyder færre leveringssteder pr. tur. En række kommuner har endvidere lokale restriktioner i bymidten på vægtgrænse, så kun varebiler eller små lastbiler må køre ind i bymidten. Flere steder skal lastbiler holde på særlige aflæsningspladser og gå langt hen til butikkerne. Derfor når man færre leveringssteder pr. tur. Begrænsningerne på vægtgrænser i bymidten skyldes ofte, at der er valgt belægning, der ikke kan tåle akseltrykket fra lastbiler eller bare et ønske om at undgå lastbiler i byerne. Almindelige distributionslastbiler har ofte en totalvægt på 26 tons, svarende til 3 aksler. Hvis man fjerner de lokale begrænsninger på varelevering i byerne, vil man kunne øge antallet af leveringssteder pr. tur og reducere transportbehovet for virksomhederne, hvilket samlet set vil øge produktiviteten i forbindelse med levering af varer i byerne. Der er igangsat forsøg i bl.a. Region Syddanmark med levering i ydertimerne, hvor de foreløbige erfaringer viser, at der er produktivitetsgevinster ved levering uden for myldretiden. 4

5 Løsningsforslag: Der skal gives tilladelse til levering i ydertimerne i byerne, evt. i kombination med støjsvagt materiel, dvs. lift, bure m.v. Muligheden for lokale vægtgrænser på under 26 tons totalvægt fjernes. 6. Begrænsninger i anvendelse af modulvogntog Modulvogntog er længere lastbiler på 25,25 m med en totalvægt på op til 60 tons tilladt totalvægt. Modulvogntog er midlertidigt tilladt på forsøgsbasis frem til Modulvogntog er væsentligt mere effektive, da to modulvogntog kan erstatte tre almindelige lastbiler. Dermed er der en betydelig produktivitetsgevinst. Modulvogntog må i Danmark køre på et udvalgt vejnet, der er sikkerhedsgodkendt hertil. I Sverige, hvor man har længere traditioner for modulvogntog, må de køre på hele vejnettet. Hvis virksomhederne ønsker at blive tilknyttet vejnettet, skal de betale for forunders ø- gelser, trafiksikkerhedsrevision og eventuelle ombygninger af vejnettet i henhold til den såkaldte virksomhedsordning. Enkelte kommuner har vedtaget generelle forbud mod modulvogntog. Det gælder Københavns Kommune og Albertslund, hvilket forhindrer adgang til centrale trafikknudepunkter som eksempelvis Københavns Havn. Gronmitj og Tetraplan udførte i 2011 en evaluering af forsøget for Vejdirektoratet. Af konklusionerne fra rapporten fremgår det bl.a.: Modulvogntog medfører en besparelse på 3,21 kr. pr. kørt km for godstransportomkostningerne. Gevinsterne består i langt overvejende grad af gevinster via sparede godstransportomkostninger, som udgør ca. 763 mio. kr. I 2010 udførte modulvogntogene 3,6 pct. af transportarbejdet målt i tonkm., svarende til 0,4 mia. tonkm. Den nuværende regulering forhindrer altså en yderligere produktivitetsgevinst fra modulvogntog, da der er begrænsninger på tidshorisonten og anvendelsen af modulvog n- tog. Løsningsforslag: Forsøget med modulvogntog bliver gjort permanent. At der sikres adgang til centrale trafikknudepunkter som havne og større industriområder mv. Man letter adgangen, til at enkelte virksomheder og adresser kan komme med på vejnettet. Der afsættes en mindre pulje under den grønne trafikaftale, som virksomheder kan søge til ombygning af vejnettet. 5

6 Service, videnrådgivning og offentlig-privat 7. Løsning på momsproblematikken Det er i dag ikke muligt for virksomhederne at få afløftet moms ved brug af underleverandører (af eksempelvis madservice) i forbindelse med privatleverede pleje- og omsorgsydelser. Det betyder, at brugen af underleverandører fordyrer ydelsen med 25 pct. De nuværende regler favoriserer dermed de virksomheder, der kan levere alle services in-house. Pleje- og omsorgsområdet adskiller sig her ikke fra andre momsfrie områder, der står med samme udfordringer. Det er afgørende, at den kommunale momsrefus i- onsordning er velfungerende og ikke skaber ulige konkurrencevilkår. 8. Adskillelse af ejerskab og drift i forbindelse med friplejeboliger Den nuværende lovgivning har samlet boligydelsen og plejeydelsen, idet friplejeboligl e- verandøren både skal eje og drive friplejeboligen. Pligten til både at eje og drive friplejeboligen fjerner muligheden for et samarbejde mellem private serviceleverandører med kompetencer på drift af plejeboliger og finansielle investorer - som for eksempel pensionsselskaber. Samtidig står det i skærende kontrast til de reelle vilkår på plejeområdet i dag, hvor kommunerne kan udlicitere driften af plejeboliger til private aktører samtidig med, at den ældre er lejer hos et almennyttigt boligselskab. Til gengæld tilgodeser lovgivningen de selvejende institutioner på området, som allerede i dag både ejer og driver plejebol i- ger. Det er ikke hensigtsmæssigt, at lovgivningen ikke sikrer lige adgang til at drive friplejeboliger uanset organisationsform. Boligydelsen og plejeydelsen bør derfor adskilles, så leverandøren blot overtager plejen og omsorgen af beboerne. Dermed vil vilkårene blive identiske med et skifte af plejeleverandør i kommunalt udliciterede plejeboliger, hvor beboeren i dag bor til leje hos et almennyttigt boligselskab. Med de nuværende regler risikerer leverandørerne betydelige tab, hvis kontrakten ikke genudbydes eller genvindes. Dette medfører også, at det bliver mere risikabelt at foretage investeringer i boligerne. Samlet set betyder sammenkoblingen af drift og ejerskab af bygningerne, at private l e- verandører skal binde en betydelig kapital i kontraktperioden, og at drift af friple jeboliger bliver unødigt risikabelt. 9. Selvejende institutioner skal konkurrenceudsættes Selvejende institutioner varetager i dag en række opgaver for kommunerne inden for de sociale områder (særligt daginstitutioner, fritidshjem og plejecentre) på (ofte ikketidsbegrænsede) driftsoverenskomster. Disse opgaver har ikke været konkurrenceudsat, og de selvejende institutioner har dermed en privilegeret status svarende til de komm u- nale institutioner. Det betyder dels, at de positive effekter på økonomi og kvalitet som følge af konkurrencesituationen ikke bliver realiseret, og dels at kommercielle private leverandører ikke er i en fair konkurrence med kommunale og selvejende institutioner. Kommunerne kan 6

7 derfor med fordel starte en proces, hvor flere og flere af disse institutioners opgaver konkurrenceudsættes for at opnå både billigere drift og bedre kvalitet. 10. Tvind -loven hindrer private leverandører på det sociale område Den såkaldte Tvind-lov er en væsentlig barriere for, at det bliver interessant for private leverandører at drive forretning på det sociale område. Bestemmelsen bunder i Tvind-sagen omkring overførsel af midler fra de enkelte Tvind-skoler til moderkoncernen. Der er således et krav om, at hver enkel institution/bosted m.v. skal være selvstændige juridiske enheder for at sikre, at der ikke uden videre kan overflyttes midler til moderkoncernen. Det betyder, at det er stort set umuligt for private leverandører at drive institutioner på det sociale område. 11. Vagtbranchen Muligheden for at undtage det offentliges egne vagter fra uddannelseskravet i bekendtgørelse om vagtvirksomhed, jf. Lov om vagtvirksomhed 1, stk. 2, udgør en skævvridning af konkurrencen til fordel for det offentlige. Dette er særligt alvorligt, fordi der findes et veldefineret privat marked for disse ydelser området er således meget velegnet til konkurrenceudsættelse. 12. Transaktionsomkostninger skal nedbringes Peter Birch Sørensen fremhævede på KL s erhvervskonference, at inddragelsen af private hæmmes af, at der er store transaktionsomkostninger ved dette. Der er en række steder, hvor der åbenlyst kan sættes ind for at nedbringe transaktionsomkostningerne. Primært er der behov for at højne udbudsmodenheden hos de offentlige indkøbere, således at der bliver en større nærhed til markedet i de enkelte indkøb. Helt essentielt i det gode udbud er nemlig, at man vælger udbudsformer, vælger indkøbsmetode, vælger kriterier m.m., der passer til det marked, det aktuelle udbud rettes imod. Håndtag, der kan være gode afhængig af det enkelte marked: - Fællesindkøb gennem kommunale indkøbsfællesskaber, SKI, AMGROS eller li g- nende - Valg af udbudsform typisk mellem begrænset udbud og offentlig udbud - Brug af funktionskrav frem for specifikationskrav - Anvendelse af totaløkonomiske betragtninger - Udbud med incitamentsfremmende kontraktmodeller, eksempelvis no-cure-nopay-modeller. 13. Indkøb under tærskelværdierne Et særligt sted at sætte ind er nedbringelse af omkostninger til indkøb af varer og tjenesteydelser under EU s tærskelsværdier. Annonceringspligten (der er reguleret i tilbudsloven) har i praksis vist sig ikke at fungere optimalt. Annonceringspligten blev indført for at sikre et simplere indkøbsregime af små kontrakter samtidig med, at man sikrede fairness og ligebehandling jf. EU-traktatens principper. I praksis er mange indkøbere imidlertid i tvivl om, hvordan principperne efterleves, og hvordan annonceringspligten skal anvendes i praksis, hvorfor det ofte ses, at selv små kontrakter købes ind ved hjælp 7

8 af reglerne i udbudsdirektiverne. Det betyder, at relativt store og komplekse indkøbsregimer bringes i spil, hvilket driver transaktionsomkostningerne op. I forbindelse med Udbudsloven bør der indføres klarere regime for indkøb under tærskelværdierne. 14. Standardisering af materiale Et åbenlyst sted at sætte ind for at fremme konkurrencen og højne produktiviteten er ved at standardisere tilbudsafgivning. Mange virksomheder oplever et væld af dokumentationskrav ved offentlige udbud. Alt lige fra regnskabsoplysninger og ejerforhold til straffeattester for medarbejdere. Mange af disse oplysninger er allerede indberettet til forskellige offentlige instanser f.eks. årsregnskaber. Dertil kommer, at de offentlige indkøbere typisk vælger at bede om disse oplysninger på forskellige måder fra gang til gang. På den måde opstår der store og unødvendige transaktionsomkostninger, uden at det giver værdi til opgaven. Samtidig er der risiko for formaliafejl på grund af, at de samme oplysninger skal opgøres på nye måder ved hvert tilbud. Virksomhedernes og det offentliges omkostninger til at levere og kontrollere denne dokumentation kan reduceres ved, at det offentlige stiller færre og mere ensartede krav samt benytter standardskabeloner til beskrivelse af virksomhedsformalia. Med de nye udbudsdirektiver indføres øget brug af egenerklæringer samt princip om, at der kun anmodes om dokumentation, som ikke i forvejen er ordregiver i hænde, eller som denne ikke selv kan indhente. Derudover diskuteres indførelse af et udbudspas, alternativt en standardiseret egenerklæring, så der på tværs af alle udbud i hele EU anvendes samme standardskabelon til beskrivelse af virksomhedsformalia. Standardskabelonen kan indeholde: Virksomhed s- oplysninger (navn, CVR-nr., bank, revisor og advokat), selskabsmodel, ejerforhold, bestyrelse m.v., økonomiske nøgletal, organisatoriske nøgletal, forsikring, og eventuelt kvalitetsstyringssystem. Danmark bør indføre disse tiltag hurtigst muligt også gerne hurtigere, end de nye direktiver bliver færdige og implementeret i en udbudslov. 15. Digitalisering af indkøb Produktiviteten kan højnes væsentligt, hvis alle udbudsmaterialer kan afhentes elektronisk i hele EU, og hvis tilbud tilsvarende kan afleveres elektronisk. Dette indføres efter en implementeringsfrist med de nye udbudsdirektiver, men der er intet i vejen for, at Danmark er hurtigere i gang. Byggeri 16. Nationale standarder og normer i byggeriet - eksempel med betonelementer Nationale standarder og krav om godkendelser er til hinder for samhandel af byggematerialer. Eurocodes er de europæiske normer for dimensionering af bygningskonstruktioner og fungerer som rammeregler inden for bl.a. betonelementer. I de enkelte Eurocodes er der 8

9 på en række punkter mulighed for, at der kan anvendes nationalt fastsatte værdier, som er anført i normer i de såkaldte nationale annekser for bygningskonstruktioner. Danske krav til betonelementer fastlægges af Dansk Standards normudvalg for betonelementer. De danske normer for betonelementer bygger på plasticitetsteorien, mens eksempelvis de tyske normer bygger på elasticitetsteorien. Det betyder, at betonelementer ikke kan sælges og anvendes direkte på tværs af grænsen, uden at de igen skal projekteres. Desuden skal det dokumenteres, at elementerne overholder de nationale normer Nationale standarder og normer medfører ekstra omkostninger til test og projektering. Det kræver både tid og penge og vanskeliggør samhandel på tværs af grænser. Det berører den danske byggesektor og bygherrerne. DI foreslår, at der foretages en indre marked -gennemgang af alle byggeriets nationale standarder og normer for at afdække mulighederne for øget harmonisering. DI ønsker så vidt muligt europæiske standarder på området. Dette under hensyn til væsentlige klimamæssige forskelle på tværs af landegrænser. Yderligere oplysninger: Der stilles krav om Eurocodes - med tilhørende danske annekser i det danske bygningsreglement BR10. Eurocodes udarbejdes i det europæiske standardiseringsorgan CEN efter mandat fra EU-Kommissionen. De danske nationale annekser for bygningskonstruktioner udarbejdes af Dansk Standards standardiseringsudvalg i samarbejde med Energistyrelsen. Bygningsreglementet henviser til en lang række nationale normer og standarder, som alle bør gennemgås. 17. Modernisering af autorisationsordningerne for el, vvs og kloak Det forventes, at Erhvervs- og vækstministeren i foråret 2013 vil præsentere et forslag om modernisering af autorisationsordningerne inden for el, vvs og kloak. Formålet med moderniseringen er at øge konkurrencen og produktiviteten på området gennem bredere adgang til at udføre visse opgaver inden for de nævnte områder. Samtidig skal fleksibiliteten øges således, at de stadig mere intelligente og komplekse pr o- dukter kan introduceres til markedet og installeres til en konkurrencedygtig pris. Formålet er helt i tråd med DI s ønsker. 18. Skyggeregulering Byggesektoren i Danmark er omfattet af megen skyggeregulering dvs. ikke egentlig lovgivning fastlagt og myndighedsudøvet af den offentlige sektor, men regulativer m.v. indgået af forskellige aktører i branchen. Gennem mange årtier har forskellige kredse af aktører indgået forskellige aftaler om eksempelsamlinger, vejledninger og standarder på vidt forskellige områder, som rækker ind over hinanden. Resultatet er et samlet sæt regler, der gør det meget svært at navigere under. 9

10 19. Nationale mærkningsordninger og positivlister Der findes et utal af positivlister for produkter, håndværkere m.v. med vidt forskellige kriterier. Positivlisterne er ofte nationale, hvilket kan gøre det sværere for udenlandske leverandører at etablere sig på det danske marked. Positivlister og mærkningsordninger er ikke direkte lovgivning, men understøttes ofte af de danske myndigheder. Inden for byggeriet er positivlister specielt problematiske, fordi bygningsejere efterspørger effekten af hele løsninger, f.eks. ved energirenovering. Positivlister bedømmer kun enkelte komponenters effektivitet. Den samme problematik gør sig gældende for nationale, private mærkningsordninger og certifikatordninger. Det skal i den sammenhæng nævnes, at Forbrugerrådet har efterspurgt europæiske standarder for så vidt angår positivlister, mærkningsordninger samt certifikatordninger for at sikre større gennemsigtighed for forbrugerne. Nationale positivlister er en jungle at navigere i for både virksomheder og brugere. Det medfører ekstra omkostninger for virksomhederne og fordyrer produkterne. Samtidig besværliggør det samhandlen. Derudover er positivlisterne med til at forvride konkurrencen, da der ikke følges systematisk op på listerne fra myndighedernes s ide. Myndighederne kan af gode grunde ikke holde sig á jour med samtlige nye produkter på europæiske marked, hvilket gør listerne mangelfulde. Miljø 20. Modernisering af miljølovgivningen Miljøområdets lovgivning har udviklet sig løbende siden starten af 1970 erne hvor miljøbeskyttelseshensyn begyndte at tage fart i forhold til virksomheder. Fra 1990 er b e- gyndte EU s miljølovgivning at tage fart, og i dag har Danmark en miljølovgivning, som er et patchwork af mange års justeringer og ændringer. Mange eksperter har gennem de sidste år fastslået, at lovgivningen, bekendtgørelserne og vejledningerne har nået en grad af kompleksitet, som gør området vanskeligt at fo r- valte. Det er bl.a. Ekspertudvalget om miljø og naturklagenævn og en række miljøretsprofessorer, og senest har Miljøministerens Erhvervspanel for Grøn Omstilling anbefalet en modernisering af miljølovgivningen. Det samme gør en række af Erhvervs- og Vækstministeriets vækstteams. Konsekvenserne for virksomheder er usikkerheder om gældende regler og lang e sagsbehandlingstider, som resulterer i forsinkede ændringer i produktion eller byggeri. Modernisering af miljølovgivningen er en ekstremt omfattende opgave og skal tilrett e- lægges med omhu. DI foreslår, at arbejdet med at fastlægge principper for modernisering og fastlæggelse af en køreplan sker i en kommission med deltagelse af de relevante aktører. Der foreslås fire centrale principper som mål for kommissionens arbejde: En højere grad af ensretning i forhold til EU s regler Forenkling af lovgivningen, der kan sikre gennemskuelighed 10

11 Reelle lettelser, der kan danne grundlag for en smidig, åben, kvalificeret og hurtig forvaltning, samt Skift fra fokus på skadesbegrænsninger til at skabe bæredygtig vækst. Et eksempel på regelforenkling kan være at trække alle forvaltningsregler ud af de enkelte faglove og bekendtgørelser og samle disse til en miljøforvaltningslov, der sammen med lov om Miljø- og Naturklagenævnet vil udgøre den formelle del af miljølovgivni n- gen. Et eksempel på et konkret resultat af modernisering kan være en tættere kobling mellem VVM-screeningens resultat og behovet for en miljøgodkendelse. En ændring kan være at afskaffe behovet for en decideret miljøgodkendelse, hvis VVM-screeningen viser, at der ikke er miljømæssige forhold, der skal tages hensyn til. Der vil forsat være standardiserede miljøkrav, der skal leves op til, og der vil forsat være behov for tilsyn som en del af håndhævelsen. Ændringen vil samlet kunne reducere tidsforbruget for virksomheder ved oprettelse og etablering, ved ændring af produktion eller ved udvidelse. Det vurderes, at virksomheder kan blive berørt af denne ændring. 21. Markedsgørelse af affaldssektoren I dag er det kommunerne, som har anvisningsret og pligt til husholdningers affald og til virksomhedernes usorterede affald. Samtidig er de også ejere af de danske forbræ n- dingsanlæg. Med de ressourceudfordringer, som verden står overfor, er der behov for at fokusere på nyttiggørelsen af affald, således at vi får de værdifulde ressourcer udnyttet bedst muligt. Det kan være i form af forbrænding til energiudnyttelse, det kan være i form af oparbejdning til nye råstoffer, eller det kan være genanvendelse. Danmark ligger i dag relativt højt i andel af forbrænding af affald. Nogle steder ligger vi for højt, fordi værdifulde ressourcer bliver brændt i stedet for at blive bragt ind i produktionskredsløbet igen, og disse ressourcer bør måske genanvendes i stedet for. En undersøgelse fra Finansministeriet viser, at kommuner, som ejer forbrændingsa n- læg, genanvender 7 pct. mindre end kommuner, som ikke ejer forbrændingsanlæg. DI foreslår, at kommunerne skal konkurrenceudsætte affaldshåndteringen, så der bliver bedre adgang til affaldet. DI foreslår også, at kommunerne skal konkurrenceudsætte driften af forbræ ndingsanlæg, og at hvile-i-sig-selv princippet ophæves, så effektiviseringspotentialer bedre kan realiseres til gavn for alle affaldsproducenter. En sidegevinst vil være, at de danske affaldsforarbejdningsvirksomheder og teknolog i- producenter vil kunne fremvise både built and operate erfaring i udlandet. 11

12 22. Markedsgørelse af vandsektoren Kommunerne er hovedejere af de store vand- og spildevandsforsyninger. Samtidig er kommunerne både driftsherrer og fører tilsyn med forsyningerne. Der er sket en række ændringer i sektoren gennem de seneste år, men muligheden for at kapitalisere de gode danske løsninger på vandforsyningsområdet sker ikke og skal heller ikke ske i den ejerstruktur, der findes i dag. DI foreslår at konkurrenceudsætte driften af vand- og spildevandsforsyningerne, og at der indarbejdes incitamenter til dette i den kommende evaluering og revision af vandsektorloven. 23. Godkendelse af ny udledninger i forbindelse med ny teknologi Mange virksomheder peger ofte på en lang og indviklet sagsbehandling i forhold til miljøgodkendelser af anlæg med ny teknologi og lignende som begrænsende for udvikling og innovation. Danske virksomheder oplever ofte, at myndighederne i forbindelse med godkendelse af nye anlæg m.v. håndterer opgaven på misforståede præmisser. Godkendelsen kommer meget ofte i praksis til at handle om godkendelse af de konkrete teknologier og ikke, som det burde være, nemlig godkendelser af anlæggenes samlede udledninger. Denne misforståede praksis medfører, at procedurerne bliver betydeligt mere omstændelige og langvarige end nødvendigt. Der er behov for dels en generel indskærpelse over for sagsbehandlerne på dette område, men også en bedre forståelse for behovet for brug af nye teknologier i hele forvaltningskulturen. Fødevarer 24. Fødevarekontrollen Fødevarekontrol og tilsyn med virksomhederne bør give værdi for både virksomheder og samfund. Derfor bør et tilsyn, udover at kontrollere om virksomheden overholder reglerne, i lige så høj grad dreje sig om vejledning og dermed forebyggelse. Der er sket betydelige rationaliseringer af fødevarekontrollen gennem de sidste år. Der er sket besparelser på kødkontrollen, og der er foretaget centraliseringer og effektiviseringer. Denne udvikling skal videreføres. Fødevarekontrol og tilsyn bør skabe værdi for virksomheder, myndigheder og samfund. Virksomhederne skal have tillid til at bede om vejledning uden at frygte sanktionering, og kontrollen bør være dialogbaseret og forankret i tillid mellem virksomhed og kontrollant. Især mange mindre virksomheder belastes ressourcemæssigt af kravene til opfyldelse af fødevarelovgivningen. 12

13 Det anbefales, at brugervenligheden styrkes f.eks. gennem en model med Én Indgang til kontakt med Fødevarestyrelsen i stil med den model, Skat anvender i deres kontakt med virksomheder og borgere. Et forenklet kontrolfrekvenssystem bør være muligt med 3 risikogrupper og færre besøg: - Højrisiko virksomheder 2 besøg pr. år - Middelrisiko virksomheder 1 besøg pr. år - Lavrisiko virksomheder besøg efter behov Hvis en virksomhed får anmærkninger, der har betydning for fødevaresikkerheden, skal muligheden for opfølgende besøg være til stede. Tilsyn i engrosvirksomheder med tilvirkning bør være: - Gennemsnitlig 1 besøg årligt (fra gennemsnitlig 2,2 besøg i 2010 og 2011) - Reduktion i antal tilsynsførende for den andel, der fører tilsyn i en gros virksomheder med tilvirkning. 25. Afskaffelse af elite-smiley-ordningen for en gros virksomhederne Elite-smiley-ordningen for engrosvirksomheder giver anledning til brug af unødige ressourcer både i Fødevarestyrelsen og hos virksomhederne. Dette ses især i de tilfælde, hvor virksomhederne står til at miste elitestatus. F.eks. kan selv en indskærpelse forårsage tab af elitestatus. Virksomheden vil derfor gøre alt for at få omgjort en sådan anmærkning. Hvis eliteordningen ikke eksisterede, ville der blot ske det, at indskærpe l- sen blev taget ad notam og rettet. Merværdien af ordningen vurderes at være yderst begrænset, og det anbefales, at den ophæves. 26. Simplere gebyrordninger med lavere takster Fødevarestyrelsens gebyrkatalog er blevet forenklet væsentligt, men der er fortsat ma n- ge forskellige systemer. Gebyrtaksterne er alt for høje de er i skærende kontrast til andre kontrol- /tilsynsområder: Fødevaretilsyn: kr. pr. time Miljøtilsyn: 290 kr. pr. time Arbejdstilsyn: 0 kr. pr. time SKAT (told) kontrol 0 kr. pr. time Alle virksomheder, der har tilsyn af fødevarekontrollen, bør betale efter samme principper. Formål med tilsyn er ens for alle, så derfor bør der også være samme betaling. 3. parts certificering bør konkret inddrages som et nyt væsentligt element i den offentl i- ge kontroludøvelse. Det anbefales, at der i et samarbejde mellem myndigheder og vir k- somheder identificeres barrierer og udformes anbefalinger herfor. 13

14 27. Sundhedsanprisninger En sundhedsanprisning er enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at der er sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed. Man har i EU vedtaget en harmoniseret liste over godkendte sundhedsanprisninger, den såkaldte artikel 13 liste, idet der henvises til artikel 13, stk. 3 i Forordning om Ernærings- og Sundhedsanprisninger. Forslaget om artikel 13 listen omfattede godkendelse af 105 anprisninger, på baggrund af en positiv vurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Disse er primært anprisninger af næringsstoffer som vit a- miner og mineraler og deres betydning for kroppens funktioner (såkaldte funktionelle anprisninger). Da Kommissionens forslag til Artikel 13 listen blev vedtaget i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 26. april 2010, stemte Danmark som det eneste land, ud over Belgien, imod listen. Den danske enegang er problematisk. Det er et eksempel på, at man fra myndighedernes side på et forkert grundlag tilsidesætter muligheden for at medvirke til at skabe vækst og arbejdspladser. Det er værd at bemærke, at den europæiske forbrugerorganisation BEUC støtter listen, og ser det som en sejr for forbrugerbeskyttelsen i Europa. Fremover bør man i Danmark forholde sig til de muligheder, sundhedsanprisningerne giver som kilde til information og som mulighed for at koble forebyggelse og vækst i den danske fødevareindustri. I forbindelse med den danske implementering af artikel 13 listen lægger Danmark op til en særlig restriktiv fortolkning. Danmark fortolker, at Forordning om Ernærings -og Sundhedsanprisninger omfatter al kommerciel kommunikation om fødevarer uanset målgruppe. Det eneste område, fo r- ordningen ikke vurderes at omfatte, er markedsføring af ingredienser, som aldrig sælges til den endelige forbruger. Der er ikke belæg for den danske fortolkning i lovgivningen, da forordningen kun vedrører markedsføring til den endelige forbruger. Fortolkningen vil udgøre en væsentlig indgriben i danske virksomheders kommercielle frihed og muligheder for at markedsf ø- re deres produkter. Den danske fortolkning er heller ikke i overensstemmelse med praksis i andre lande. Fødevarestyrelsen lægger op til at tillade mindst mulig fleksibilitet i ordlyd, fordi alternativet ville betyde, at kontrolmyndighederne reelt skulle vurdere anprisningen på ny, hvis den var ændret "for meget", og at de ikke havde de fornødne kompetencer til at gøre det. På Kommissionens hjemmeside kan man læse, at man som virksomhed kan ændre ordlyden, men KUN hvis det sker af hensyn til forbrugerforståelsen. DI er selvfølgelig enige i, at man ikke må forstærke anprisningen ud over det, EFSA har fundet videnskabeligt belæg for, men det er muligt at tilrette sproget, så det bliver mere forbrugervenligt, uden at gå ud over det mandat, EFSA har givet. Fødevarestyrelsen bør her have fokus på, hvordan sundhedsanprisningerne kan blive forståelige for forbrugerne, og indgå i dialog med erhvervet om, hvordan sundhedsa n- 14

15 prisningerne kan anvendes på en troværdig måde til gavn for både forbrugere og erhverv. Ifølge forordningen skal alle produkter, der bærer anprisninger, som ikke er på Artikel 13 listen, være fjernet fra markedet den 13. december Flere medlemslande har valgt en mere lempelig tilgang til dette spørgsmål for at undgå unødig tilbagetrækning af produkter, der ikke udgør nogen sikkerhedsmæssig risiko. I Belgien, Italien og Polen har man således allerede officielt meldt ud, at produkterne kan blive på markedet, til lagrene er opbrugt (og andre lande har givet mundtligt tilsagn) for ikke at påføre virksomhederne unødige tab i forbindelse med tilbagetrækning og eventuelt ommærkning. I Danmark vurderer en enkelt virksomhed tab i størrelsesordenen 2-5 millioner kr., hvis deres produkter skal trækkes tilbage fra markedet. De danske myndigheder bør acceptere en tilsvarende pragmatisk tilgang, som især vil have betydning for kosttilskud. Det er mere end et år siden, der blev opnået vished om, hvilke anprisninger der bliver ulovlige, og kosttilskud har flere års holdbarhed. Virksomhederne har naturligvis foretaget ændringer, efterhånden som viden er blevet ti l- gængelig om, hvad der bliver tilladt. Men nogle ændringer er kommet meget sent, og det har derfor ikke været muligt at tage højde for disse tidsnok i forhold til produkternes holdbarhed. 28. Novel Food Danmark vælges fra i ansøgningsprocessen Såfremt et produkt falder inden for Novel Food definitionen, skal producenten ansøge om at få produktet godkendt. Ansøger indsender ansøgning om markedsføring af det nye produkt til et medlemslands fødevaremyndighed med en kopi til Kommissionen. Når ansøger skal vælge et ansøgningsland i EU, ses der på flere faktorer, herunder behandlingstid, ansøgningsomkostninger samt kvaliteten. Når virksomheden ønsker at få godkendt en Novel Food, vælger de ikke Danmark som ansøgningsland. Faktisk har de danske myndigheder kun været brugt til én eneste ansøgning Dette skyldes primært, at der i Danmark skal betales et højt gebyr for behandling af ansøgning om markedsføring. Gebyret, der er fastsat i betalingsbekendtgørelsen, kan højst være kr. Der skal desuden betales et depositum (p.t kr.), før sagsbehandlingen påbegyndes. Til sammenligning koster en Novel Food ansøgning i Tyskland omkring kr. og foretages hurtigt og effektivt. Forskellen i pris kan ikke forklares med, at DTU s vurderinger er mere gennemarbejdede. Efter en national myndighed har foretaget en vurdering, sendes ansøgningen i høring hos de andre medlemslande. I denne proces er de tyske vurderinger fuldt ud kvalificerede til at imødekomme spørgsmål uden yderlig e- re forsinkelser. Hvilket land, man vælger, afhænger også af hvilken ingrediens, der er tale om, men valget falder ofte på Tyskland, der er billig, hurtig og kompetent. For produkter, der allerede er på markedet, oplever virksomhederne, at Kosttilskud s- gruppen (rejseholdet) i langt større omfang end deres europæiske kollegaer stiller krav om dokumentation for, at fødevaren ikke er Novel Food. Dette skyldes ikke mindst, at Kosttilskudsgruppen indtager en forenklet og særegen fortolkning af Novel Food krit e- rierne. De ser udelukkende på, hvorvidt de har været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang uden at vurdere, om fødevaren henhører under de forskellige på forhånd 15

16 definerede kategorier herfor. Konsekvensen er, at producenten skal udarbejde omfangsrigt materiale, der skal bevise, at produktet ikke er et Novel Food til tider til trods for, at andre EU-lande ikke betragter fødevaren som Novel Food. Dette er meget ressourcekrævende og adskiller sig fra resten af EU. It, tele, elektronik og kommunikation 29. Bindingsperioder på teleområdet Danmark har indført skrappere regler om bindingsperioder på mobilabonnementer, end EU-reguleringen tilsiger. I Danmark har vi 6 måneders bindingsperiode, mens hovedparten af de europæiske lande tillader måneders binding. Den danske særregel skaber dermed ulig konkurrence og forringer danske virksomheders mulighed for f.eks. udvikling og innovation. Derfor bør de danske bindingsperioder harmoniseres i forhold til de øvrige europæiske lande. Eventuelle kortere bindingsperioder bør således vedt a- ges på EU-niveau. 30. Logningsbekendtgørelsen Som opfølgning på EU s logningsdirektiv og som en del af regeringens antiterrorpakke er teleselskaberne blevet pålagt at logge danskernes sms er, telefonopkald og interne t- aktiviteter. På nogle punkter går de danske regler væsentligt videre end kravene i EU-direktivet. Det gælder bl.a. kravet om logning af danskernes brug af internettet, som samtidig er den type logning, der indebærer langt den største andel af registreringerne, og som kun i meget få tilfælde i praksis har været efterspurgt og anvendt af politiet. Systemerne til at foretage og opbevare denne logningsforpligtelse har kostet 200 mio. kr. at oprette og 50 mio. kr. om året. I 2012 blev der logget 900 milliarder oplysninger om danskernes internetsessioner. DI har på den baggrund opfordret regeringen til at revidere de danske regler og få dem i overensstemmelse med EU-reglerne, men regeringen har gang på gang udskudt revisionen. Senest i februar Udbudsregler på it-området I Danmark fortolker man udbudsreglerne på en sådan måde, at et it-projekt ikke per definition er en kompleks ydelse, men derimod en standardydelse. Det indebærer, at ordregiver ikke har adgang til undtagelsesbestemmelserne i udbudsreglerne om adgang til forhandling. Det ville være bedre, hvis it-projekter altid blev defineret som en kompleks ydelse og derved gav ordregiver adgang til undtagelsesbestemmelser om adgang til forhandling. Staten køber it-ydelser og -produkter for 5,5 mia. kr., jf. analyse fra Digitaliseringsstyrelsen om Statens It drift, og disse kunne efterspørges på en langt mere effektiv måde. 16

17 Energi 32. Regulering af energiforsyning for at fremme smart grid Berørt lovgivning: Elforsyningsloven, varmeforsyningsloven samt øvrig lovgivning inden for energiforsyning. Der er et stort forretningsområde i smart grid med udvikling af både nye teknologier og tjenesteydelser. Det handler om at få udviklet den rigtige regulering, der skaber incitamenter til at realisere potentialet ved fleksibelt forbrug og produktion. Det forventes, at en yderligere deregulering af energisektoren kan give væksteffekter. Dette gælder på slutbruger- og kundesiden, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er incitamenter til at tilbyde fleksibilitet på grund af reguleringen. I eksempelvis Storbritannien er der et marked for forskellige systemydelser, fordi UK s National Grid har udviklet en mere enkel regulering og klare rammer til serviceudbyd e- re end i Danmark. Udviklingen af nye serviceydelser er et nyt forretningsområde i Sto r- britannien, som skaber vækst og beskæftigelse. For at give produktivitetsudviklingen de bedste vilkår anbefaler DI, at lovgivning i Danmark hviler på følgende principper: Mulighed for variable elpriser over tid. Mulighed for timebaseret afregning for flere kunder. Klare og enkle regler for udvikling af smarte løsninger Et åbent markedsdesign der muliggør, at mange aktører kan deltage i at virkeliggøre Smart Grid. Effektivt samspil mellem el-, gas- og varmenettene og lagring af energi er central for at sikre en optimal udnyttelse af vedvarende energi. Forskning, innovation og markedsmodning med internationalt sigte. 33. Der må ikke ske dobbeltbeskatning af el Udviklingen og brugen af el-lagringsanlæg kan bremses af den gældende afgiftsstruktur. El pålægges en afgift, når det forbruges på lige fod med andre energityper såsom gas og olie. Men i modsætning til andre energityper betragtes lagring af elektricitet også som forbrug. Der kan dermed opstå situationer, hvor el dobbeltbeskattes Anbefaling: - Lovgivningen skal ændres, så refusion af elafgift bliver mulig ved levering af el til elsystemet fra lagringsteknologier hos afgiftspligtige operatører af ellagre. - Barrierer og muligheder for at lade afgiftsfriheden omfatte almindelige forbrug e- re og virksomheder skal afdækkes. 17

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Notat: Uhensigtsmæssig regulering i forhold til produktiviteten i danske rådgivende ingeniørvirksomheder

Notat: Uhensigtsmæssig regulering i forhold til produktiviteten i danske rådgivende ingeniørvirksomheder Til: Kopi: Fra: Produktivitetskommissionen Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Ref.: HG/HG E-mail: hg@frinet.dk 22. marts 2013 Notat: Uhensigtsmæssig regulering i forhold til produktiviteten i danske

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område.

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område. Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område. 8. oktober 2014 Regeringen præsenterede i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt J.nr. j.nr. 07-104724 Dato : 5. juli 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.301 af 21. juni 2007. (Alm. del).

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl Maj 2014 Vejle Kommune Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl HVEM Peder van Roest Dahl Cand.Merc.Jur (SDU) Udbudsjurist / Indkøbskonsulent

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698)

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698) Transportministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Mail til: jke@trm.dk Cc.: bhb@trm.dk; mas@evm.dk 18. februar, 2013 Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel

Læs mere

1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET

1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET Sagsnr. 1-23-4-101-8-13 Spørgsmål og svar skema Prækvalifikation på udbud af kontormøbler til 4 regioner 1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET 1 Prækvalifikationsbilag 11. Det publicerede dokument

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Norddjurs Kommune. Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009

CORPORATE FINANCE. Norddjurs Kommune. Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009 CORPORATE FINANCE Norddjurs Kommune Idekatalog over udbudsbetingelser 3. april 2009 Vigtig information Norddjurs Kommune ("NK") har bedt KPMG's Corporate Finance ("KCF") om at bistå som finansiel rådgiver

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bedre rammer for offentlig-privat samspil

Bedre rammer for offentlig-privat samspil Bedre rammer for offentlig-privat samspil Bedre rammer for offentlig-privat samspil Kommunernes samarbejde med private leverandører har været i stærk vækst siden kommunalreformen. Professionaliseringen

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen 22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen Konkrete forslag fra Produktivitetskommissionen 2014 DSK kan med undtagelse af Produktivitetskommissionens forslag om liberalisering af planlovens

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.1.2010 2009/0009(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K København, fredag den 8. marts 2013 Kære Peter Birch Sørensen. Tak for din henvendelse af 11. februar 2013,

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. marts 2009 2009-0018853 /mtg Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Til høringsparterne se bilag 1 17. september 2013 Sag 2013-0034700 /SORHOU Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Vedlagt fremsendes i høring udkast

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre)

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Manden på podiet Birger T. Christiansen VVS-konsulent Bygningsingeniør, speciale vvs Medlem af diverse udvalg og netværk, herunder hos Dansk Standard,

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 L 52 Bilag 4 Offentligt J.nr. 11-0296400 Dato: 15. November 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere