Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 12 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 17

5 1 Indledning Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Kolding Gymnasium, HFkursus, IB World School (herefter Kolding Gymnasium) konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ung- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 domsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Dokumentationen fra Kolding Gymnasium er gennemgående af en god kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver kursets praksis på evalueringens to temaer. Besøget gav nyttig viden som dels bekræftede pointer i selvevalueringsrapporten og dels gav supplerende viden. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Kolding Gymnasium skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Kolding Gymnasium udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Kolding Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for planlægningsprocessen. Lærerne besluttede i fællesskab hvilke fælles emner der skulle indgå i undervisningen, men planlægningen tog hverken udgangspunkt i læreplanens faglige mål eller i uddannelsesbekendtgørelsens kompetencekatalog. Overordnet planlægning Af selvevalueringsrapporten fremgår det at planlægningsprocessen blev indledt i ugerne op til skolestart hvor hver faglærer udarbejdede et udkast til undervisningens indhold. De enkelte udkast var baseret på kernestof inden for det enkelte fagområde. Derefter mødtes lærerne for at blive enige om hvilke emner der skulle indgå i den naturvidenskabelige faggruppe. Lærerne valgte emnerne ud fra deres muligheder for inddragelse af kernefagligt stof. I planlægningsfasen fokuserede lærerne på hvilke emner der ville medføre at de gav køb på kernefaglige områder som de indledningsvist havde forestillet sig skulle indgå i den naturvidenskabelige faggruppe. Det resulterede i at planlægningsprocessen formede sig som en forhandlingsproces hvor den enkelte lærer forsøgte at undgå at give afkald på eget kernestof. Det fremgik af mødet med selvevalueringsgruppen. En gruppe lærere fra sidste års naturvidenskabelige faggruppe har ønsket at fortsætte i gruppen for sammen at kunne justere og forbedre undervisningen. Desuden gav selvevalueringsgruppen udtryk for at arbejdet med selvevalueringsrapporten i forbindelse med denne evaluering havde givet dem meget værdifuld indsigt i hvordan de andre lærere på kurset havde gennemført undervisningen. Udgangspunktet for planlægningen af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe var langt mere særfagligt end læreplanen foreskriver. For at kunne etablere velfungerende undervisningsforløb er det nødvendigt at lærerne i planlægningsfasen tager udgangspunkt i de tre fags muligheder for at spille sammen. Derfor er det uhensigtsmæssigt at planlægningen har foregået som en forhandlingsproces mellem de tre lærere med fokus på hvor meget det enkelte fag ville miste i forhold til kernestof. Fokus bør i langt højere grad være rettet mod de fordele som faggruppen kan opnå ved et fællesfagligt samarbejde. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 Brug af læreplan og hf-bekendtgørelse Hverken læreplanen eller uddannelsesbekendtgørelsen har været anvendt som grundlag for planlægning af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at lærerne mener at læreplanens mål ligner undervisningsmålene i de tidligere bekendtgørelser. Det betyder at lærerne i høj grad har undervist i den naturvidenskabelige faggruppe på samme måde som de tidligere underviste i fagene hver for sig. Gruppen har dermed ikke inddraget nye måder at arbejde og undervise på. Kompetencekatalogets mål om progression i arbejdsformer blev heller ikke inddraget i den samlede planlægning af undervisningen. Fx baserede samtlige projektforløb sig på en forudbestemt problemformulering, dvs. at der ikke var nogen progression i projektarbejdsformen for kursisterne. På mødet med selvevalueringsgruppen gav lærerne udtryk for at de havde meget svært ved at planlægge et undervisningsforløb der inddrog de faglige mål på bestemte tidspunkter i løbet af året sådan som læreplanen foreskriver det. Lærerne mente at problemet i høj grad skyldes at der endnu ikke findes velegnede lærebøger til faget. Lærerne finder det vanskeligt selv at producere materiale og planlægge undervisningen uden at have et lærebogsoplæg der kan strukturere undervisningens faglige progression og mål. De faglige mål i læreplanen har ikke indgået eksplicit i den indledende planlægning. Lærerne vurderer selv at de ikke har haft de nødvendige kompetencer til at inddrage den. Det er derfor meget vigtigt at ledelsen sikrer at lærerne får de nødvendige forudsætninger for at tilrettelægge en undervisning der tager udgangspunkt i både de faglige mål i læreplanen og de overfaglige mål i uddannelsesbekendtgørelsen. Lærergruppen bør i højere grad i fællesskab drøfte undervisningens muligheder for at opfylde læreplanens intentioner. Som minimum skal den gruppe lærere der skal stå for planlægning og gennemførelse af undervisningen, drøfte læreplanen med henblik på at etablere et fælles fagligt og pædagogisk udgangspunkt. Vejen til at opnå et sådant fælles udgangspunkt er at udvikle et fælles sprog og en fælles bevidsthed om didaktiske muligheder og udfordringer, fagenes identitet, fagligt samspil mv. Lærerne skal forsøge at sætte ord på mange af de arbejdsformer, vaner og forforståelser de hver især gør brug af i undervisningen. Når de planlægger undervisningen, bør lærerne tage udgangspunkt i de faglige mål i læreplanen og ikke kun i kernestoffet. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen og lærerne på Kolding Gymnasium styrker det faglige samarbejde i den naturvidenskabelige faggruppe og dermed sikrer gode betingelser for planlægningen af undervisningen. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Kolding Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen har indeholdt fælles emner i samtlige tre fag, og lærerne har inddraget problemstillinger hvor mindst to af fagene indgik. Klassen var desuden på en felttur der inddrog samtlige tre fag, og som mundede ud i en fællesfaglig projektopgave. Undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe har været baseret på særfagligt stof, men indeholdt tre fællesfaglige emner. Det ene af emnerne mundede ud i et projekt. De emner som lærerne valgte at inddrage i undervisningen, var overordnede, og i løbet af kursusperioderne arbejdede samtlige tre fag med problemstillinger i relation til det overordnede emne. I selvevalueringsrapporten skriver lærerne at fællesfaglige problemstillinger i undervisningen ofte kun omfattede fagene geografi og biologi. Ifølge nogle af lærerne var det meget vanskeligere at udarbejde problemstillinger hvori faget kemi ligeledes indgik. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 Lærerne iværksatte forskellige fællesfaglige aktiviteter i løbet af året for at få den naturvidenskabelige faggruppe til at fremstå som et hele. Gruppen arrangerede blandt andet en naturvidenskabelig temadag hvor praktiske eksempler skulle vise kursisterne hvordan fagene hang sammen. Desuden gennemførte faggruppen en felttur til et vandløb omkring et rensningsanlæg. Samtlige tre fag i faggruppen medvirkede til at give kursisterne et indblik i miljøpåvirkningen af vandløbet fra rensningsanlægget. Lærerne vurderer at det i særlig høj grad er godt at inddrage fællesfagligt feltarbejde i den naturvidenskabelige faggruppe fordi flere kursister har let ved at deltage i det praktiske arbejde og på den måde opnå faglig viden i fagene. På mødet gav kursisterne udtryk for at have været glade for undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. Særligt var kursisterne tilfredse med den fællesfaglige felttur da de i forbindelse med turen og det efterfølgende projektarbejde kunne se sammenhængen mellem de tre fag. I forbindelse med denne selvevaluering gennemførte kursisten i selvevalueringsgruppen en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige hf-kursister på anden årgang. Undersøgelsen viste at 65 % af kursisterne oplevede at der i den daglige undervisning ofte eller nogle gange var et samspil mellem de tre fag. Lærerne formåede på trods af en meget særfaglig planlægningsproces at få undervisningen til at ligge meget tæt op ad intentionerne i læreplanen. Fællesfaglige emner blev behandlet inden for fastlagte tidsperioder, og gruppen har behandlet faglige problemstillinger der typisk var fælles for to af fagene. Undervisningen er dog primært foregået som særfaglige kursusperioder afbrudt af en enkelt fællesfaglig projektperiode. Lærerne bør derfor i langt højere grad inddrage fællesfagligt projektarbejde i undervisningen. Hvis den naturvidenskabelige faggruppe skal fremstå som en gruppe der drager nytte af de tre forskellige fag, er det helt centralt at lærerne gennemfører flere projektforløb der i praksis tydeliggør styrken ved at kombinere fagene. Den enkelte lærergruppe bør have grundlæggende diskussioner om hvordan den kan gennemføre vellykkede fællesfaglige forløb. I den forbindelse kunne det være gavnligt hvis lærerne valgte at samarbejde med de lærere der tidligere har undervist i den naturvidenskabelige faggruppe på kurset, og herigennem udvekslede ideer og erfaringer. Evalueringsgruppen anbefaler - at samtlige lærere i den naturvidenskabelige faggruppe på Kolding Gymnasium udveksler ideer og erfaringer i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af fællesfaglige forløb. 2.3 Løbende evaluering Kolding Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering. Kurset gennemfører løbende evaluering af den enkelte kursists indsats og niveau op til to gange årligt, men ikke på systematisk vis. Kun et enkelt af de tre fag i den naturvidenskabelige faggruppe er blevet evalueret af kursisterne. Derudover har der kun været løbende mundtlig feedback på undervisningen fra kursisterne til den enkelte lærer. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau I selvevalueringsrapporten skriver lærerne at den løbende evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau ikke blev gennemført på tilfredsstillende vis inden for den naturvidenskabelige faggruppe. Den var usystematisk og blev udelukkende gennemført på den enkelte lærers eget initiativ. Studiebogen blev ikke inddraget da lærerne ikke kunne se hvordan bogen skulle inddrages i evalueringen. Typisk foregik løbende evaluering af kursisterne som en samtale mellem den enkelte faglærer og kursisten. På mødet med selvevalueringsgruppen vurderede lærerne at det største problem i forhold til at evaluere kursisterne på ordentlig vis er at kunne afsætte tiden til det. På mødet gav kursisterne udtryk for at de i andre fag har fået feedback fra lærerne i studiebogen, men at de ikke kan se hvordan bogen kan være en støtte i deres uddannelsesforløb. Kursisterne Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 gav endvidere udtryk for at den mundtlige tilbagemelding fra den enkelte lærer opfylder deres behov for evaluering af egen indsats og faglige niveau. Kursisterne har ikke fået en tilstrækkelig god introduktion til studiebogens formål og funktion. Derfor har de ikke tilstrækkelige forudsætninger for at kunne bruge bogen. Samtidig undlader en stor del af lærerne at bruge studiebogen som pædagogisk redskab. For at en studiebog skal appellere til kursisterne og blive en pædagogisk succes, kræver det at samtlige lærere støtter op om og bruger bogen. Kursisterne bør have en god introduktion til formålet med og den konkrete brug af den. De har krav på at få systematisk evaluering af deres indsats og faglige niveau. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Kolding Gymnasium sikrer at lærerne løbende og systematisk evaluerer kursisternes indsats og faglige niveau. Evaluering af undervisningen Løbende evaluering af undervisningen foregik hovedsageligt uformelt og mundtligt i de tre fag. Lærerne opfordrede kursisterne til at give tilbagemeldinger på undervisningen når de i løbet af året havde behov for det. Det ene af de tre fag gennemførte dog en skriftlig evaluering ved årets afslutning. Desuden iværksatte kurset en spørgeskemaundersøgelse om den naturvidenskabelige faggruppe i forbindelse med selvevalueringsgruppens arbejde med denne evaluering. Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at de havde planlagt at gennemføre en evaluering af undervisningen efter projektarbejdets afslutning. Den blev dog alligevel ikke gennemført hvilket ifølge lærerne skyldtes manglende tid. Kurset har ikke en fælles procedure for gennemførelse af løbende evalueringer af undervisningen. Der er dermed intet der minder lærerne om det bekendtgørelseskrav der er på området. Det er meget uhensigtsmæssigt at kurset ikke har en formel struktur for evaluering af undervisningen. Det gælder både de særfaglige forløb og den fællesfaglige undervisning. Graden og kvaliteten af undervisningsevalueringerne afhænger med andre ord af den enkelte lærer. Det er væsentligt at lærerne rent faktisk gennemfører løbende evalueringer af undervisningen på en langt mere systematisk måde end hidtil. Den nuværende praksis sikrer ikke en dialog mellem lærere og kursister om justeringer af undervisningen. Samtidig gør den uformelle praksis det vanskeligt for lærerne at anvende resultaterne af undervisningsevalueringer i fælles drøftelser med andre lærere om pædagogiske udfordringer i undervisningen mv. Det er derfor nødvendigt med et større fokus på evaluering af både den særfaglige og den fællesfaglige undervisning. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Kolding Gymnasium sikrer at kurset udarbejder en plan for løbende undervisningsevaluering, og at planen bliver udmøntet i praksis. 2.4 Den afsluttende prøve Kolding Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for den afsluttende prøve. Eksamensopgaverne afdækkede om kursisterne havde nået de faglige mål for de tværgående emner. Eksamensspørgsmålene afdækkede dog ikke i samme omfang de særfaglige dele af undervisningen. Det eksperimentelle arbejde indgik i de fleste eksamensspørgsmål. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Lærerne vurderer i selvevalueringsrapporten at eksamensspørgsmålene kun i nogen grad var i stand til at afdække kursisternes faglige kompetencer. Lærerne bygger denne vurdering på kursisternes evaluering af eksamen i forbindelse med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten. Læ- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 rerne vurderer endvidere at den mundtlige eksamensform gjorde det meget vanskeligt at eksaminere kursisterne i kompetencer som it-færdigheder og evnen til at udtrykke sig klart om naturvidenskabelige emner. Den meget korte tid til vurdering af eksaminanden gjorde det desuden meget svært for lærerne at vurdere om kursisten reelt var i stand til at udføre eksperimentelt arbejde. Samtlige parter på Kolding Gymnasium kritiserer eksamensformen og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. 2.5 Lokale rammer Kolding Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for lokale rammer. Ledelsen har understøttet arbejdet i den naturvidenskabelige faggruppe både skemamæssigt og timemæssigt, men kan dog stadig gøre en indsats i forhold til at styrke samarbejdet i og udviklingen af faggruppen. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering I selvevalueringsrapporten skriver lærerne at kurset havde tildelt lærergruppen nogle timer til forberedelse af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe en uge inden skoleårets start. På mødet med selvevalueringsgruppen vurderede lærerne at det var meget frugtbart at have tid til planlægning inden skoleåret begyndte. Dog mente de at det vil være nødvendigt at starte planlægningen allerede i maj hvor lærerne stadig har alle årets erfaringer i frisk erindring. Dog kræver det at kurset allerede tidligt har besluttet hvilke lærere der skal undervise i den naturvidenskabelige faggruppe det følgende år. På mødet gav ledelsen udtryk for at de er positivt stemte over for at forsøge at sammensætte gruppen i så god tid at den indledende planlægning af undervisningen kan ske inden sommerferien. Undervisningen i faggruppen var i løbet af året placeret i tre ugentlige fagblokke hvori lærerne fordelte deres timer. På skemaet hed fagblokkene bio-geo-kemi. Desuden var der to variable blokke som lærerne kunne anvende indbyrdes til fordeling af timer, fx op til projektarbejdet hvor nogle havde brug for ekstra tid. På mødet gav lærerne udtryk for at de var meget tilfredse med den måde ledelsen havde lagt skemaet på. De var særligt glade for den fleksibilitet der lå i at have undervisningsblokke som de selv kunne fordele imellem sig. På mødet gav kursisterne dog udtryk for at det havde været meget svært for dem i løbet af året at gennemskue hvornår de modtog undervisning i hvilket fag, og dermed hvad de skulle forberede til undervisningen. De mente ikke at lærerne altid var gode nok til at meddele hvor de havde besluttet at placere hvilke fag. De tre lærere i den naturvidenskabelige faggruppe havde mulighed for at samles i løbet af året i forbindelse med evaluering af hele faggruppen. På mødet kom det frem at de ikke havde udnyttet denne mulighed kun at det skemamæssigt havde været muligt. Lærerne har haft gode rammer for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Særligt er muligheden for fælles evaluering og opsamling meget nyttig i forbindelse med videreførelse af erfaringer fra årets undervisning. Derfor bør lærerne gøre brug af denne mulighed. Desuden er det en god idé at have undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe opdelt i fleksible blokke. Dog er det meget væsentligt at kursisterne til enhver tid har mulighed for at finde ud af hvilke fag der ligger hvor i den kommende uge. Ellers giver en fleksibel planlægning af undervisningen dårligere betingelser for kursisterne i forhold til forberedelse og planlægning. Det vil give lærerne endnu bedre vilkår for planlægning af undervisningen hvis ledelsen følger lærernes opfordring og sammensætter næste års gruppe af lærere i den naturvidenskabelige fag- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 gruppe så tidligt at den indledende planlægning kan foregå inden sommerferien begynder. På denne måde vil rammerne for et styrket lærersamarbejde i faggruppen blive styrket væsentligt. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Kolding Gymnasium udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Kolding Gymnasium imødekommer ikke kriterierne for det skriftlige grundlag da kurset endnu ikke har udarbejdet et. Ledelsen venter med at beskrive procedurerne for kursets kvalitetsarbejde til det fælles arbejde med at beskrive kursets værdigrundlag er afsluttet. Skriftligt grundlag Ifølge selvevalueringsrapporten venter kurset med at beskrive sine kvalitetssikringsprocedurer da man er midt i processen med at revidere kursets værdigrundlag. Hensigten er at det nye værdigrundlag skal indgå eksplicit i kvalitetsarbejdet. På mødet fortalte ledelsen at kurset samarbejder med Amtscentret for Undervisning i Århus om at udvikle et elektronisk værktøj til at understøtte indsamlingen og analysen af dokumentation i kvalitetsarbejdet. Det indebærer blandt andet at kurset skal beskrive samtlige eksisterende kvalitetssikringsaktiviteter, og ud fra det grundlag vil amtscentret dernæst udvikle et elektronisk værktøj der kan understøtte de kvalitetssikringsprocedurer som kurset vælger at iværksætte. Kolding Gymnasium har taget et betydningsfuldt indledende skridt i arbejdet med det skriftlige grundlag. For at forankre kvalitetsarbejdet på kurset er det vigtigt at tage udgangspunkt i dels de værdier der kendetegner kurset, dels den mangfoldighed af praksisser der allerede er i forhold til at undersøge og udvikle kvaliteten af undervisningen og uddannelsen. Dog skal ledelsen være opmærksom på at det elektroniske værktøj ikke i sig selv løser de problemer som mange andre kurser har i forhold til at etablere et velfungerende kvalitetssystem. Værktøjet kan ganske givet være en god støtte i arbejdet med at implementere kvalitetssikringsprocedurerne, men det er samtidig helt centralt at kurset selv beslutter hvilke processer, redskaber og procedurer der skal indgå i det systematiske kvalitetsarbejde. Udvælgelsen bør bero på erfaringer i det daglige arbejde og drøftelser i relevante fora. Evalueringsgruppen anbefaler - at Kolding Gymnasium fortsætter arbejdet med beskrivelsen af kursets værdier og udviklingen af et elektronisk redskab der skal understøtte det systematiske kvalitetsarbejde. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Kolding Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Ledelsen har planlagt en pædagogisk dag hvor medarbejderne i fællesskab reviderer kursets værdigrundlag og går i gang med at beskrive kursets forskellige evalueringspraksisser. Den pædagogiske dag har dog endnu ikke fundet sted. Processerne Ledelsen på Kolding Gymnasium er meget opmærksom på at relevante fora på kurset skal inddrages i den proces der skal danne grundlag for kursets kvalitetssystem. På mødet kom det frem at ledelsen forestiller sig at meget af arbejdet med at udvikle procedurer og udvælge områder til evaluering skal foregå i de enkelte klasseteam. Ledelsen mener at teamene kan sikre at de rigtige evalueringsredskaber bliver udviklet fordi de er så tæt på de daglige undervisningsrelaterede problematikker. På mødet gav lærerne udtryk for at det er helt afgørende at et kvalitetssystem tager udgangspunkt i de problematikker som lærerne finder relevante. Lærerne mente at der er en udbredt skepsis over for skemalagte, systematiske krav om evalueringer. Derfor bør evaluerings- og kvalitetssikringskravene være tydeligt koblet til de behov for kvalitetsudvikling som lærerne ser. Det er meget positivt at ledelsen forventer at inddrage medarbejderne så tæt i udviklingen af kvalitetssystemet. Det er væsentligt at den samlede kursus drøfter hvordan de forstår og taler om værdier og kvalitet i det daglige. En central forudsætning for et godt systematisk kvalitetsarbejde er at kurset får udviklet et fælles sprog for forståelsen af kvalitet og sikringen af at undervisningen lever op til kursets kvalitetsmål. Dog er det nødvendigt at ledelsen også anerkender sit ansvar i forhold til at få procedurerne beskrevet og implementeret. I et kvalitetssystem vil der også indgå procedurer og arbejdsgange der ikke er direkte relevante for den enkelte lærer. Derfor er det ikke alle elementer af det systematiske kvalitetsarbejde der egner sig til fælles drøftelse blandt alle medarbejdere på kurset, og det bør ledelsen være opmærksom på. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Kolding Gymnasium sikrer at både lærergruppen, de resterende medarbejdere og kursisterne bliver inddraget i relevante diskussioner om hvordan kvalitetssystemet kan kobles sammen med kursets eksisterende kultur og værdier. 3.3 Kvalitetsmål Kolding Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for kvalitetsmål da kurset ikke har fastsat mål for disse nøgleområder endnu. Kvalitetsmål Ledelsen skriver i selvevalueringsrapporten at der hverken er fastsat kvalitetsmål for de obligatoriske områder eller for nøgleområderne. Al opmærksomhed er på nuværende tidspunkt rettet mod at fastsætte retningslinjer for hvordan målene skal udvælges, og hvem der skal gøre det. Dog er tre fokusområder inden for gymnasiereformen blevet evalueret uden at kurset på forhånd havde fastsat mål for områderne. Dokumentationsmateriale der bliver indsamlet som led i fx en selvevaluering af et nøgleområde, bør vurderes i forhold til nogle kvalitetsmål. Hermed menes helt konkrete målsætninger for hvad kurset ønsker at opnå med de givne aktiviteter eller med den praksis som er genstand for selvevaluering. Kvalitetsmålene skal være så klare at kurset kan vurdere i hvilken udstrækning det har nået sine mål. Samtidig skal målene hænge tydeligt sammen med kursets samlede værdigrundlag. Dermed kan målene være med til at sikre at kurset arbejder på at fremme og forankre sine værdier aktivt. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

16 Evalueringsgruppen anbefaler - at Kolding Gymnasium formulerer konkrete og operationelle kvalitetsmål for de obligatoriske områder og for nøgleområderne når de er blevet udvalgt. Målene bør hænge sammen med kursets overordnede værdigrundlag. 3.4 Evalueringsområder Kolding Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for evalueringsområder. Kurset har udvalgt fokusområder inden for gymnasiereformen som i løbet af året er blevet evalueret. De obligatoriske områder er endnu ikke blevet belyst, og der er heller ikke vedtaget mål for områderne. Nøgleområder og obligatoriske områder I selvevalueringsrapporten skriver ledelsen at den endnu ikke har udvalgt særlige nøgleområder i forbindelse med det systematiske kvalitetsarbejde. Dog har kurset arbejdet med tre fokusområder inden for gymnasiereformen som er blevet evalueret og derefter ændret som følge af evalueringerne. Kurset overvejer at de kommende procedurer for at udvælge nøgleområder skal involvere ledelsen, medarbejderne, kursisterne og kursets bestyrelse. I selvevalueringsrapporten har ledelsen beskrevet en række forskellige evalueringsprocedurer som de forventer vil blive en del af kursets selvevalueringsprocedurer, fx spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview. Afhængigt af det udvalgte nøgleområde vil kurset vedtage den procedure der egner sig bedst til at belyse området. Ledelsen har endnu ikke overvejet hvilke procedurer de vil anvende til at belyse de obligatoriske områder. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at ledelsen har gjort sig overvejelser om en evalueringsmodel til at belyse områderne, men det er uklart hvordan modellen skal indgå i det samlede kvalitetssystem. 3.5 Andre evalueringer Kolding Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for andre evalueringer. Da kurset endnu ikke har udviklet et samlet kvalitetssystem, indgår resultaterne af undervisningsevalueringerne ikke systematisk i kursets kvalitetsarbejde. Kun evalueringer af de undervisningsforløb der er udpeget som nøgleområder, er blevet drøftet systematisk i en bredere kreds af medarbejdere end blot mellem de involverede lærere. Undervisningsevaluering I selvevalueringsrapporten skriver ledelsen at den løbende evaluering af undervisningen skal danne grundlag for udviklingen af et samlet kvalitetssystem for kurset. Systematiske procedurer for gennemførelse af undervisningsevalueringer er et godt udgangspunkt for kvalitetssystemet. Procedurerne bør også omfatte en beskrivelse af hvordan resultaterne af disse evalueringer indgår i det samlede kvalitetsarbejde og dermed gøres til et element i kursets fælles diskussion om udvikling af den undervisningsmæssige praksis. Dvs. at resultaterne blandt andet kan indgå som led i pædagogisk udvikling, medarbejderudviklingssamtaler, afklaring af behov for efteruddannelse, skemaplanlægning osv. Evalueringsgruppen anbefaler - at resultaterne af undervisningsevaluering inddrages i det samlede kvalitetssystem på Kolding Gymnasium. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16

17 3.6 Opfølgning Kolding Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for opfølgning da kurset hverken har udviklet et samlet kvalitetssystem eller udarbejdet procedurer for opfølgning på evalueringer. Dette betyder ikke at kurset ikke har fulgt op på tidligere evalueringer, men det betyder at opfølgningen ikke er foregået på systematisk vis. I selvevalueringsrapporten giver ledelsen udtryk for at en procedure for opfølgning på evalueringer vil blive en del af kursets samlede systematiske kvalitetsarbejde. Opfølgning og kvalitetsmål Hvis opfølgning skal styres af mere end sund fornuft og forskellige aktørers præferencer, skal opfølgning tage udgangspunkt i kvalitetsmålene. Det giver nemlig kurset mulighed for at vurdere i hvilken udstrækning praksis lever op til kvalitetsmålene og kursets værdigrundlag og strategiske mål. Hvis kurset finder ud af at de nedskrevne kvalitetsmål enten ikke er tilstrækkelig konkrete at arbejde med eller ikke beskriver det ønskede mål præcist nok, skal der også følges op på kvalitetsmålene. Opfølgningsevaluering Ideelt set bør en evaluering efter et passende tidsrum følges op af en vurdering af om de forskellige tiltag og ændringer der blev iværksat i forlængelse af opfølgningsplanen har haft den ønskede effekt. Denne vurdering bør ideelt set tage afsæt i de kvalitetsmål der blev udarbejdet forud for evalueringen. At vurdere effekten af de ændringer som en skole har lavet i praksis, er imidlertid en aktivitet der ligger et stykke ude i fremtiden, og som kurset ikke behøver at koncentrere sig om nu. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 17