MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer"

Transkript

1 MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015

2 INDHOLD 1 BAGGRUND INDLEDNING Formål med undersøgelsen Metode RAPPORTENS RESULTATER MEDBORGERSKAB Oplevet anerkendelse Foreningsdeltagelse Politisk deltagelse LIGEBEHANDLING Oplevet diskrimination SELVBESTEMMELSE Valg af kæreste eller ægtefælle Valg af uddannelse og venner Ligestilling mellem mænd og kvinder OM AT FØLE SIG DANSK Hvad føler du dig mest som Venskaber på tværs er vigtige Sproget som identitetsmarkør BILAG Metode Respondenter Vægtning af data Brug af statistiske tests Spørgsmål der indgår i figurer og tabeller Spørgeskema

3 1 BAGGRUND Det fremgår af regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra 2011, at regeringen vil sikre, at der opstilles klare mål for integrationsindsatsen, og at der følges op på målene. Samtidig er det et mål, at der skabes synlighed omkring, hvordan det generelt går med integrationen. Med dette udgangspunkt offentliggjorde regeringen i 2012 det nationale integrationsbarometer, som værktøj til at synliggøre regeringens målsætninger samt udviklingen på integrationsområdet. De første tal for indikatorerne bag målsætningerne medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse blev offentliggjort i det nationale integrationsbarometer i Tallene blev udarbejdet på baggrund af Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse fra De nyeste tal bag målsætningerne medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse blev offentliggjort i det nationale integrationsbarometer i 2014 og bygger på Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse fra

4 2 INDLEDNING Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse, Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark, er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt nydanskere, som har boet i Danmark i mindst tre år, og personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover. Medborgerskabsundersøgelsen skal medvirke til at beskrive holdninger til og oplevelser af medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark. Undersøgelsens centrale resultater i forhold til målsætninger om medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse er blevet offentliggjort på hjemmesiden for det nationale integrationsbarometer i september Denne rapport uddyber de allerede offentliggjorte resultater samt præsenterer udviklingen i perioden Derudover indeholder sidste afsnit i rapporten en analyse af nydanskeres identitetsfølelse. Bemærk, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i rapportens tabeller og figurer ikke summer til totalen. 2.1 Formål med undersøgelsen Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at indhente data til en række indikatorer bag målsætningerne i barometret om følgende emner: - Medborgerskab og deltagelse i samfundet - Ligebehandling og diskrimination - Frihed og selvbestemmelse - Danskkundskaber 1 Indikatorerne bruges til at belyse holdninger til og oplevelser af medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark, samt hvordan disse udvikler sig over tid. Undersøgelsen bidrager derfor til at skabe overblik over status og udvikling på målene, således at det bliver muligt at følge op på udfordringerne og udviklingen. I undersøgelsen er der fokuseret på indvandrere (som har boet i Danmark i mindst 3 år) med ikke-vestlig oprindelse og efterkommere af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, idet denne målgruppe, står over for de største udfordringer, når det gælder integration. Denne gruppe betegnes i det følgende som nydanskere. 2.2 Metode Respondenter og svarprocent Til stikprøven er der via CPR-registeret tilfældigt udvalgt nydanskere i alderen år, nydanskere i alderen 30 år og derover, samt 917 personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover. Den samlede svarprocent er imidlertid forskellig for de tre grupper, som stikprøven var opdelt i. Således er svarprocenten 69,4 pct. (svarer til 636 personer) blandt personer med dansk oprindelse, mens den for nydanskere i aldersgrupperne år og 30 år og derover er hhv. 46,0 pct. (svarer til 608 personer) og 52,1 pct. (svarer til personer). 1 Resultaterne for denne del bliver ikke behandlet selvstændigt i rapporten og kan ses på integrationsbarometer.dk. I rapportens afsnit 5 inddrages elementer af resultaterne. 4

5 Undersøgelsen i 2013 har dermed svarprocenter, der er på niveau med svarprocenterne fra 2012 undersøgelsen 2. Spørgeskema Alle respondenter blev spurgt om medborgerskab og ligebehandling, mens de årige nydanskere yderligere blev spurgt om frihed og selvbestemmelse. Desuden blev alle nydanskere spurgt om deres danskkundskaber. Spørgeskemaet blev oversat til otte sprog: Engelsk, tyrkisk, urdu, somali, arabisk, vietnamesisk, serbokroatisk og farsi. Respondenterne havde dermed mulighed for at besvare spørgeskemaet på deres modersmål eller engelsk, så personer med begrænsede danskkundskaber havde mulighed for at deltage i undersøgelsen, og spørgsmålene generelt blev forstået korrekt. For information om baggrunden for udvælgelse af informanter, spørgeskema, vægtning af data, statistiske tests samt spørgsmålsformuleringer henvises til bilag. 2 I 2012 udgjorde svarprocenten: 50,2 pct. blandt årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, 53,1 pct. blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 30 år eller derover og 70 pct. blandt personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover. 5

6 3 RAPPORTENS RESULTATER Den seneste Medborgerskabsundersøgelse peger på, at der er sket en positiv udvikling i forhold til målet om selvbestemmelse. Udviklingen for de øvrige mål er relativt begrænset, men peger også i en positiv retning. MEDBORGERSKAB Undersøgelsen viser, at udviklingen for målene om aktiv deltagelse i samfundet (medborgerskab) har været relativt beskeden, men det er værd at bemærke, at der i 2013 er en større andel af nydanskere, der mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i det danske samfund. Med de nye tal kan det endvidere konstateres, at der er sket et mindre fald i foreningsdeltagelsen, både blandt nydanskere og blandt personer med dansk oprindelse fra hhv. 81 til 77 pct. og fra 54 til 52 pct. Endelig viser resultaterne, at der er sket en lille stigning i andelen af nydanskere, der er politisk aktive. LIGEBEHANDLING 45 pct. af de adspurgte nydanskere tilkendegiver, at de inden for det sidste år har følt sig diskrimineret på grund af deres etnicitet. Det gælder især mændene, hvor 50 pct. oplever diskrimination. Næsten hver fjerde unge nydansker oplever diskrimination på barer, cafeer og diskoteker, samt i forbindelse med job, mens de i mindre grad oplever diskrimination i forbindelse med boligsøgning, politiet og/eller domstole. SELVBESTEMMELSE Medborgerskabsundersøgelsen i 2013 viser, at der er sket en positiv udvikling i forhold til målet om selvbestemmelse. Der er sket et fald i de unges oplevelse af, at deres familie begrænser deres selvbestemmelse både med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle og i valget af uddannelse og venner. I valget af kæreste eller ægtefælle er der tale om et fald fra 26 pct. til 20 pct. Hvis man kigger på, hvordan udviklingen fordeler sig på køn, viser det sig, at udviklingen for mænd har været neutral (19 pct.), mens der for kvinder er tale om et fald på 12 pct.point til 20 pct. i I forhold til målet om selvbestemmelse er de unge også blevet spurgt, om de tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. Den seneste måling viser, at der er sket et mindre fald fra 4 pct. til 2 pct. i andelen af nydanskere, der ikke går ind for ligestilling mellem mænd og kvinder. Hvis man kigger på kønsfordelingen i svarprocenten, er der flere mænd end kvinder, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene, hhv. 3 pct. og 1 pct. er imod ligestilling. OM AT FØLE SIG DANSK I Medborgerskabsundersøgelsen 2013 er der også blevet spurgt til, hvad hhv. indvandrere og efterkommere føler sig mest som. Undersøgelsen viser, at de fleste indvandrere og efterkommere føler sig som danskere (hhv. 18 og 17 pct.) eller danskere med indvandrerbaggrund (hhv.44 og 60 pct.). Kvinder, der er efterkommere, tilkendegiver oftest, at de føler sig som danskere (21 pct.). Både blandt indvandrere og efterkommere er det en lille andel, hhv. 2 og 4 pct., der primært identificerer sig med en bestemt religiøs gruppe. 6

7 Resultaterne viser derudover, at venskaber på tværs af etnicitet samt danskkundskaber har betydning for, hvilken identitet nydanskere oplever, at de har. 7

8 4 MEDBORGERSKAB I undersøgelsen er medborgerskab undersøgt ved at stille spørgsmål om oplevet anerkendelse, foreningsmedlemskab og politisk deltagelse. Resultaterne viser blandt andet, at flere nydanskere mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i det danske samfund. Den oplevede anerkendelse viser sig i høj grad at hænge sammen med nydanskernes identitetsfølelse. Derudover er der sket en stigning i nydanskeres politiske deltagelse. Endelig er der registreret et fald i foreningsdeltagelsen for både personer med dansk oprindelse og nydanskere, hvis man sammenligner med 2012-tallene. Disse og flere resultater vil blive gennemgået i det følgende. 4.1 Oplevet anerkendelse Hvis nydanskere skal føle sig som en del af fællesskabet i Danmark, er det vigtigt, at de anerkendes for den indsats, de yder i det danske samfund. Oplevet anerkendelse Undersøgelsen viser, at 50 pct. af de adspurgte nydanskere mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i det danske samfund. Lidt færre, 37 pct., af de adspurgte personer med dansk oprindelse oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats de yder i samfundet. Sammenlignes resultaterne med tal fra 2012, er der sket en stigning på 2 pct.point for både nydanskere og personer med dansk oprindelse. Figur 1: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet, 2012 og 2013, pct. 60% 50% 48% 50% 40% 35% 37% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 8

9 Oplevet anerkendelse har sammenhæng med oplevelsen af at føle sig dansk Størstedelen af de nydanskere, som mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i samfundet, føler sig som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Figur 2 viser, at 55 pct. af de nydanskere, som mener, at de anerkendes for den indsats, de yder i samfundet, føler sig som dansker med indvandrerbaggrund. Derudover føler 23 pct. sig som dansker, mens 19 pct. af de adspurgte nydanskere føler sig som indvandrer. Endelig er der 2 pct. af de nydanskere, der mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i samfundet, som føler, at de tilhører en religiøs gruppe. Figur 2: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet fordelt på Hvad føler du dig mest som, 2013, pct. 60% 55% 50% 40% 30% 20% 23% 19% 10% 2% 0% Dansker Dansker med indvandrerbaggrund Indvandrer Tilhørende en religiøs gruppe Note: Figuren er baseret på besvarelser fra 739 indvandrere og efterkommere, som oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Færrest kvinder med dansk oprindelse mener, at nydanskere anderkendes Figur 3 viser, at der i 2012 ikke er nævneværdig forskel på, hvordan hhv. mænd og kvinder med indvandrerbaggrund svarer på spørgsmålet om nydanskeres anerkendelse. I 2013 er forskellen helt udlignet. For mænd og kvinder med dansk oprindelse tegner der sig et andet billede. Undersøgelsen viser, at kvinder i mindre grad end mænd oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats. I 2012 var forskellen mellem mænd og kvinder med dansk oprindelse på 9 pct.point. I 2013 faldt denne forskel til 5 pct.point. Undersøgelsen viser derudover, at andelen af personer med dansk oprindelse, der oplever at nydanskere anerkendes, er mindre end andelen blandt personer med indvandrerbaggrund. 9

10 Figur 3: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 60% 50% 49% 48% 50% 50% 40% 30% 40% 31% 40% 35% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 4.2 Foreningsdeltagelse Deltagelse i foreningslivet er med til at styrke den enkeltes netværk og skabe fællesskab. Derfor er det et mål, at flere nydanskere skal tage del i foreningslivet. Personer med dansk oprindelse er stadig mest aktive i foreningslivet Undersøgelsen fra 2013 viser, at 52 pct. af de adspurgte nydanskere er medlem af en forening. Heroverfor er 77 pct. af de adspurgte personer med dansk oprindelse medlem af en forening. Sammenlignes dette med tallene fra 2012, er der sket et mindre fald i foreningsdeltagelsen for begge grupper. 10

11 Figur 4: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er medlem af en forening, 2012 og 2013, pct. 90% 80% 81% 77% 70% 60% 50% 54% 52% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Forskellen mellem aldersgrupperne er mindst blandt nydanskere Tabel 1 viser, er der i 2013 er en lavere andel af både nydanskere og personer med dansk oprindelse i alderen år, der er medlem af en forening, sammenlignet med personer over 30 år. Forskellen mellem aldersgrupperne er mindre for personer med indvandrerbaggrund i forhold til personer med dansk oprindelse. Tabel 1: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er medlem af en forening, fordelt på herkomst og alder, 2013, pct. Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse år 30 år og derover 48 % 53 % Dansk oprindelse 63 % 80 % Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 636 besvarelser fra personer med dansk oprindelse. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 11

12 Større andel af nydanske mænd end kvinder er medlem af en forening Figur 5 viser kønsfordelingen i andelen af personer, der er medlem af en forening. Både for personer med indvandrerbaggrund og personer med dansk oprindelse gælder det, at der er flere mænd end kvinder, der er medlem af en forening. Den største forskel er mellem mænd og kvinder med indvandrerbaggrund i 2013, hvor forskellen er på 10 pct.point. For personer med dansk oprindelse er forskellen mellem mænd og kvinder i pct.point. Figur 5: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er medlem af en forening, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 90% 80% 83% 80% 79% 75% 70% 60% 50% 57% 52% 57% 47% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 4.3 Politisk deltagelse Det er væsentligt for medborgerskabet, at borgerne tager aktivt del i demokratiet. Derfor er det vigtigt, at nydanskere er politisk aktive. Større andel af politisk aktive nydanskere Undersøgelsen viser, at 64 pct. af de adspurgte nydanskere er politiske aktive. Det samme gælder for 86 pct. af de adspurgte personer med dansk oprindelse. Som figur 6 illustrerer, er der i 2013 en større andel af nydanskere, der er politisk aktive end i Ligeledes er der flere personer med dansk oprindelse, der i 2013 er politisk aktive. 12

13 Figur 6: Andelen af indvandrere og efterkommere ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, 2012 og 2013, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 81% 63% 64% % Indvandere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Hvis du vil vide mere I 2013 angav 8 pct. af de adspurgte nydanskere, at de havde skrevet et læserbrev. Denne andel er højere end andelen blandt personer med dansk oprindelse, idet 6 pct. af personerne i denne gruppe angav, at de havde skrevet et læserbrev i Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse Politisk aktivitet blandt nydanskere falder med alderen Tabel 2 viser, at politisk deltagelse blandt nydanskere er 5 pct.point lavere for nydanskere i aldersgruppen 30 år og derover i forhold til de årige. For personer med dansk oprindelse gælder det omvendte, idet andelen af personer i alderen 30 år eller derover, som er politisk aktive, er 8 pct.point højere end andelen af politisk aktive årige. Tabel 2: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, fordelt på herkomst og alder, 2013, pct år 30 år og derover Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse 67 % 62 % Dansk oprindelse 79 % 87 % Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 636 personer med dansk oprindelse. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 13

14 Nydanske mænd overhaler nydanske kvinder Af figur 7 fremgår det, at der generelt er flere kvinder end mænd, der er politisk aktive både for gruppen af nydanskere og gruppen af personer med dansk oprindelse. Dette er dog med undtagelse af tallene for nydanskere i Her er der en større gruppe af mænd end kvinder, der er politisk aktive. Figur 7: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 90% 80% 78% 84% 81% 84% 70% 60% 62% 63% 66% 62% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Hvis du vil vide mere Ved kommunevalget i 2009 stemte 36,3 pct. af nydanskerne mens valgdeltagelsen for personer med dansk oprindelse var på 67,6 %. Ved kommunevalget i 2013 var valgdeltagelsen for begge grupper steget. Således var valgdeltagelsen for nydanskere i 2013 steget til 42,5 %, mens den for personer med dansk oprindelse var steget til 75,5 %. Note: Grundlaget for valgdeltagelsesundersøgelsen i 2009 var data fra 44 kommuner. I 2013 leverede samtlige kommuner data til valgdeltagelsesundersøgelsen. Valgdeltagelsesprocenten i 2009 kan derfor ikke direkte sammenlignes med valgdeltagelsesprocenten i Ser man kun på udviklingen i valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i de 44 kommuner, som indgik i undersøgelsen i 2009, er der stadig tale om en positiv udvikling. Kilde: Bhatti, Y., Dahlgaard, J.O., Hansen, J.H., & Hansen, K.M. (2014): Kan man øge valgdeltagelsen? Analyse af mobiliseringstiltag ved kommunalvalget den 19. november

15 5 LIGEBEHANDLING Det danske samfund tilbyder lige muligheder og rettigheder for alle. Diskrimination af nydanskere er en væsentlig barriere for integrationen i det danske samfund og skal ikke accepteres. I spørgeskemaundersøgelsen er nydanskere blevet spurgt, hvorvidt de oplever diskrimination på grund af deres etnicitet. Udviklingen fra 2012 til 2013 har været neutral, og der er således stadig mange nydanskere, der oplever diskrimination. Det er særligt mændene (50 pct.), der oplever diskrimination. Unge nydanskere oplever især diskrimination på barer, caféer og diskoteker samt i forbindelse med job. Disse resultater vil blive gennemgået i det følgende. 5.1 Oplevet diskrimination Mange nydanskere oplever stadig diskrimination Tallene fra 2013 viser, at 45 pct. af de adspurgte nydanskere inden for det seneste år har oplevet at blive diskrimineret på grund af deres etnicitet. Der er ikke sket en udvikling i andelen af nydanskere, der har oplevet diskrimination, siden Større andel mænd end kvinder oplever diskrimination Undersøgelserne fra både 2012 og 2013 viser, at der er forskel mellem kønnene, når der spørges til oplevet diskrimination. Figur 8 viser, at flere mænd end kvinder oplever at blive diskrimineret på baggrund af deres etnicitet. For mændenes vedkommende er der sket en mindre stigning fra 48 pct. til 50 pct. i andelen, der har oplevet diskrimination, mens der har været et mindre fald for kvinder fra 2012 til Figur 8: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination på grund af deres etniske baggrund, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 60% 50% 48% 50% 40% 42% 41% 30% 20% 10% 0% Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 15

16 Større andel yngre end ældre oplever diskrimination Undersøgelserne fra både 2012 og 2013 viser ligeledes, at der er stor aldersforskel på, hvem der oplever at blive diskrimineret. Figur 9 viser, at 63 pct. i den unge aldersgruppe har oplevet diskrimination i 2013, mens andelen i den ældre aldersgruppe, som har oplevet diskrimination samme år, er 39 pct. Figur 9 viser derudover, at flere unge oplever diskrimination i 2013 sammenlignet med 2012, mens den omvendte tendens gælder for den ældre aldersgruppe. Figur 9: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination på grund af deres etniske baggrund, fordelt på alder, 2012 og 2013, pct. 70% 60% 61% 63% 50% 40% 39% 38% 30% 20% 10% 0% år 30 år og derover Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Diskrimination i kontekst blandt unge indvandrere og efterkommere Ser man nærmere på, hvor de unge oplever diskrimination, oplever hver fjerde nydansker mellem 18 og 29 år at blive diskrimineret på en café, en bar, et diskotek eller lignende. Og en fjerdedel af de unge oplever ligeledes at blive diskrimineret, når de søger job. I forbindelse med boligsøgning eller i tilfælde, hvor den unge er i kontakt med politi eller domstol, tilkendegiver en mindre andel, at de oplever at blive diskrimineret. Tabel 3: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination, fordelt på kontekst, 2013, pct. Caféer, barer, diskoteker ol. 25 % Job 25 % Bolig 4 % Politiet og/eller domstole 6 % Note: Tabellen er baseret på 608 besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 16

17 Hvis du vil vide mere På baggrund af regeringsgrundlaget fra 2011: Et Danmark, der står sammen og regeringens handlingsplan fra 2013: Et samfund for alle blev Enheden for Antidiskrimination, EFA, oprettet i april Enheden har tre overordnede opgaver: 1. At kortægge omfanget og typerne af diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. 2. At gennemføre målrettede kampagner. 3. At fremme koordineringen af indsatser blandt kommuner og virksomheder, som vil modvirke diskrimination. Kilde: Ankestyrelsen 17

18 6 SELVBESTEMMELSE Alle borgere skal have lige muligheder for og frihed til at foretage egne valg i livet. Unge mennesker skal kunne vælge kæreste og ægtefælle, og de skal frit kunne vælge uddannelse og venner. Desuden er det vigtigt, at unge oplever, at piger og drenge behandles lige og er lige meget værd. Resultaterne viser, at der er sket en positiv udvikling siden undersøgelsen i Således er der nu færre unge nydanskere, der oplever, at de ikke selv kan bestemme deres valg af kæreste eller ægtefælle. Den positive udvikling skyldes, at 12 pct.point færre kvinder end i 2012 har angivet, at de føler sig begrænset i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle. Der er samtidig sket et fald i de unges oplevelse af, at de begrænses med hensyn til valg af uddannelse og venner. Endelig er der i 2013 flere unge nydanskere, der tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. Disse og flere resultater er beskrevet nærmere i de følgende afsnit. 6.1 Valg af kæreste eller ægtefælle Det er vigtigt, at man som ung har friheden til selv at bestemme, hvem man har lyst til at være kærester med eller gifte sig med. Derfor skal unge nydanskere føle, at de er frie til at vælge, hvem de vil dele livet med. Færre unge nydanskere begrænses i valget af kæreste eller ægtefælle Resultaterne fra 2013 viser, at 20 pct. af de årige nydanskere oplever, at deres familie begrænser dem i valget af kæreste eller ægtefælle. Hvis man sammenligner tallene fra 2013 med tallene fra 2012, er der sket et fald på 6 pct.point. Således er der altså i 2013 færre unge med indvandrerbaggrund, der føler sig begrænset af deres familie, hvilket er en positiv udvikling. Figur 10: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, 2012 og 2013, pct. 30 % 25 % 26 % 20 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 18

19 Særligt de unge kvinder føler sig mindre begrænset af deres familie Figur 11 illustrerer forskellene mellem kønnene i forhold til at føle sig begrænset af sin familie i forbindelse med valg af kæreste eller ægtefælle. Mens udviklingen har været neutral for mændenes vedkommende, gælder det for kvinderne, at der er sket et større fald. Således er der i pct.point færre kvinder end i 2012, der føler sig begrænset af deres famlie. Udviklingen er statistisk signifikant. Figur 11: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 35% 32% 30% 25% 20% 19% 19% 20% 15% 10% 5% 0% Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 6.2 Valg af uddannelse og venner Som ung har man ret til frit at kunne vælge, hvem man er venner med, og hvad man gerne vil uddanne sig til. Kun få unge nydanskere kan ikke frit vælge venner og uddannelse Resultaterne fra 2013 viser, at 5 pct. af de adspurgte årige nydanskere oplever, at deres familie begrænser deres selvbestemmelse i forhold til valg af uddannelse og venner. Dette er et mindre fald på 1 pct.point i forhold til

20 Figur 12: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner, 2012 og 2013, pct. 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 6 % 5 % 0 % Note: Figuren er baseret på 1361 besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Kvinderne er tungen på vægtskålen Ser man på kønsforskellene i forhold til spørgsmålet om friheden til at vælge uddannelse og venner, viser det sig, at det er kvindernes svar, der har påvirket udviklingen i en positiv retning. Kvindernes følelse af, at de begrænses i deres selvbestemmelse med hensyn til uddannelse og venner, er faldet med 3 pct.point fra 2012 til Udviklingen for mændene er neutral. Figur 13: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 8% 7% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 5% 5% % Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 20

21 6.3 Ligestilling mellem mænd og kvinder Det er vigtigt, at mænd og kvinder har lige rettigheder og muligheder i Danmark. Stort set alle nydanskere går ind for ligestilling mellem kønnene Resultaterne viser, at 2 pct. af de adspurgte årige nydanskere ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene i Dette er en positiv udvikling sammenlignet med 2012, hvor andelen, der ikke tilsluttede sig ligestilling mellem kønnene, var 4 pct. Figur 14: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene, 2012 og 2013, pct. 5% 4% 4% 3% 2% 2% 1% 0% Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Hvis du vil vide mere Kun 2 pct. af de adspurgte nydanskere er helt eller delvist uenige i, at mænd og kvinder har samme rettigheder, når det gælder områder som forældremyndighed over børn og at arve efter dødsfald. Når det gælder spørgsmål vedrørende ligestilling i forbindelse med skilsmisse eller at have et arbejde, er andelen, der ikke går ind for ligestilling mellem kønnene, 1 pct. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse 99 pct. af unge nydanske kvinder går ind for ligestilling Der er færre nydanske kvinder end mænd, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene i I 2013 er det 1 pct. af kvinderne, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. 3 pct. af mændene tilslutter sig ikke ligestilling mellem kønnene. Det skal bemærkes, at der for begge køn er tale om et mindre fald siden

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014 MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014 November 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Undersøgelsens formål... 3 1.2 Metode... 3 2. Rapportens hovedresultater... 5 3. Medborgerskab...

Læs mere

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Ældrechecken har fået større effekt

Ældrechecken har fået større effekt 26. juni 2014 Ældrechecken har fået større effekt Omkring hver fjerde borger over 65 år modtager ældrechecken. Den gives til de økonomisk dårligst stillede ældre og mindsker gabet til de mere velstillede

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark 23. februar 2015 Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse.

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Østergade 36, Grenaa Dialogmøderne afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dato: Tirsdag den 29. april 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer:

Læs mere

Rygning på arbejdspladserne

Rygning på arbejdspladserne 8. november 2016 Rygning på arbejdspladserne FOA har i oktober 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om rygning på arbejdspladsen blandt medlemmerne af forbundets medlemspanel. Målgruppen for undersøgelsen

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Referat af netværksmøde d. 19. juni 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet

Referat af netværksmøde d. 19. juni 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Referat af netværksmøde d. 19. juni 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tid og sted: kl. 10:00-15:00 i Ankestyrelsen, Amaliegade 25, 1256 København K, Mødelokale Eigtved

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg Valgdeltagelsen ved kommunalvalg Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide? Yosef Bhatti Adjunkt, ph.d. Institut for Statskundskab Københavns Universitet yb@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Indsatte i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Marts 2014 1 Indhold Brugerundersøgelsen 2013... Læsevejledning...

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Resume og konklusioner Et flertal af respondenterne (71 %) synes i nogen eller høj grad, at det er en god idé, hvis der kommer tydelig kaloriemærkning på menutavlen

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Notat på baggrund af national repræsentativ survey

Notat på baggrund af national repræsentativ survey 27.05.14 Danskernes syn på medlemsdemokrati Side 1 af 6 Notat på baggrund af national repræsentativ survey En stor del af danskerne er aktive i foreninger og har med jævne mellemrum mulighed for at yde

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet

Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet Målingen er foretaget af Epinion for LO, FTF og AC blandt 500 beskæftigede på det danske arbejdsmarked, der alle identificerer sig som andet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere