MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer"

Transkript

1 MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015

2 INDHOLD 1 BAGGRUND INDLEDNING Formål med undersøgelsen Metode RAPPORTENS RESULTATER MEDBORGERSKAB Oplevet anerkendelse Foreningsdeltagelse Politisk deltagelse LIGEBEHANDLING Oplevet diskrimination SELVBESTEMMELSE Valg af kæreste eller ægtefælle Valg af uddannelse og venner Ligestilling mellem mænd og kvinder OM AT FØLE SIG DANSK Hvad føler du dig mest som Venskaber på tværs er vigtige Sproget som identitetsmarkør BILAG Metode Respondenter Vægtning af data Brug af statistiske tests Spørgsmål der indgår i figurer og tabeller Spørgeskema

3 1 BAGGRUND Det fremgår af regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra 2011, at regeringen vil sikre, at der opstilles klare mål for integrationsindsatsen, og at der følges op på målene. Samtidig er det et mål, at der skabes synlighed omkring, hvordan det generelt går med integrationen. Med dette udgangspunkt offentliggjorde regeringen i 2012 det nationale integrationsbarometer, som værktøj til at synliggøre regeringens målsætninger samt udviklingen på integrationsområdet. De første tal for indikatorerne bag målsætningerne medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse blev offentliggjort i det nationale integrationsbarometer i Tallene blev udarbejdet på baggrund af Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse fra De nyeste tal bag målsætningerne medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse blev offentliggjort i det nationale integrationsbarometer i 2014 og bygger på Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse fra

4 2 INDLEDNING Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse, Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark, er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt nydanskere, som har boet i Danmark i mindst tre år, og personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover. Medborgerskabsundersøgelsen skal medvirke til at beskrive holdninger til og oplevelser af medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark. Undersøgelsens centrale resultater i forhold til målsætninger om medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse er blevet offentliggjort på hjemmesiden for det nationale integrationsbarometer i september Denne rapport uddyber de allerede offentliggjorte resultater samt præsenterer udviklingen i perioden Derudover indeholder sidste afsnit i rapporten en analyse af nydanskeres identitetsfølelse. Bemærk, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i rapportens tabeller og figurer ikke summer til totalen. 2.1 Formål med undersøgelsen Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at indhente data til en række indikatorer bag målsætningerne i barometret om følgende emner: - Medborgerskab og deltagelse i samfundet - Ligebehandling og diskrimination - Frihed og selvbestemmelse - Danskkundskaber 1 Indikatorerne bruges til at belyse holdninger til og oplevelser af medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark, samt hvordan disse udvikler sig over tid. Undersøgelsen bidrager derfor til at skabe overblik over status og udvikling på målene, således at det bliver muligt at følge op på udfordringerne og udviklingen. I undersøgelsen er der fokuseret på indvandrere (som har boet i Danmark i mindst 3 år) med ikke-vestlig oprindelse og efterkommere af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, idet denne målgruppe, står over for de største udfordringer, når det gælder integration. Denne gruppe betegnes i det følgende som nydanskere. 2.2 Metode Respondenter og svarprocent Til stikprøven er der via CPR-registeret tilfældigt udvalgt nydanskere i alderen år, nydanskere i alderen 30 år og derover, samt 917 personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover. Den samlede svarprocent er imidlertid forskellig for de tre grupper, som stikprøven var opdelt i. Således er svarprocenten 69,4 pct. (svarer til 636 personer) blandt personer med dansk oprindelse, mens den for nydanskere i aldersgrupperne år og 30 år og derover er hhv. 46,0 pct. (svarer til 608 personer) og 52,1 pct. (svarer til personer). 1 Resultaterne for denne del bliver ikke behandlet selvstændigt i rapporten og kan ses på integrationsbarometer.dk. I rapportens afsnit 5 inddrages elementer af resultaterne. 4

5 Undersøgelsen i 2013 har dermed svarprocenter, der er på niveau med svarprocenterne fra 2012 undersøgelsen 2. Spørgeskema Alle respondenter blev spurgt om medborgerskab og ligebehandling, mens de årige nydanskere yderligere blev spurgt om frihed og selvbestemmelse. Desuden blev alle nydanskere spurgt om deres danskkundskaber. Spørgeskemaet blev oversat til otte sprog: Engelsk, tyrkisk, urdu, somali, arabisk, vietnamesisk, serbokroatisk og farsi. Respondenterne havde dermed mulighed for at besvare spørgeskemaet på deres modersmål eller engelsk, så personer med begrænsede danskkundskaber havde mulighed for at deltage i undersøgelsen, og spørgsmålene generelt blev forstået korrekt. For information om baggrunden for udvælgelse af informanter, spørgeskema, vægtning af data, statistiske tests samt spørgsmålsformuleringer henvises til bilag. 2 I 2012 udgjorde svarprocenten: 50,2 pct. blandt årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, 53,1 pct. blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 30 år eller derover og 70 pct. blandt personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover. 5

6 3 RAPPORTENS RESULTATER Den seneste Medborgerskabsundersøgelse peger på, at der er sket en positiv udvikling i forhold til målet om selvbestemmelse. Udviklingen for de øvrige mål er relativt begrænset, men peger også i en positiv retning. MEDBORGERSKAB Undersøgelsen viser, at udviklingen for målene om aktiv deltagelse i samfundet (medborgerskab) har været relativt beskeden, men det er værd at bemærke, at der i 2013 er en større andel af nydanskere, der mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i det danske samfund. Med de nye tal kan det endvidere konstateres, at der er sket et mindre fald i foreningsdeltagelsen, både blandt nydanskere og blandt personer med dansk oprindelse fra hhv. 81 til 77 pct. og fra 54 til 52 pct. Endelig viser resultaterne, at der er sket en lille stigning i andelen af nydanskere, der er politisk aktive. LIGEBEHANDLING 45 pct. af de adspurgte nydanskere tilkendegiver, at de inden for det sidste år har følt sig diskrimineret på grund af deres etnicitet. Det gælder især mændene, hvor 50 pct. oplever diskrimination. Næsten hver fjerde unge nydansker oplever diskrimination på barer, cafeer og diskoteker, samt i forbindelse med job, mens de i mindre grad oplever diskrimination i forbindelse med boligsøgning, politiet og/eller domstole. SELVBESTEMMELSE Medborgerskabsundersøgelsen i 2013 viser, at der er sket en positiv udvikling i forhold til målet om selvbestemmelse. Der er sket et fald i de unges oplevelse af, at deres familie begrænser deres selvbestemmelse både med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle og i valget af uddannelse og venner. I valget af kæreste eller ægtefælle er der tale om et fald fra 26 pct. til 20 pct. Hvis man kigger på, hvordan udviklingen fordeler sig på køn, viser det sig, at udviklingen for mænd har været neutral (19 pct.), mens der for kvinder er tale om et fald på 12 pct.point til 20 pct. i I forhold til målet om selvbestemmelse er de unge også blevet spurgt, om de tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. Den seneste måling viser, at der er sket et mindre fald fra 4 pct. til 2 pct. i andelen af nydanskere, der ikke går ind for ligestilling mellem mænd og kvinder. Hvis man kigger på kønsfordelingen i svarprocenten, er der flere mænd end kvinder, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene, hhv. 3 pct. og 1 pct. er imod ligestilling. OM AT FØLE SIG DANSK I Medborgerskabsundersøgelsen 2013 er der også blevet spurgt til, hvad hhv. indvandrere og efterkommere føler sig mest som. Undersøgelsen viser, at de fleste indvandrere og efterkommere føler sig som danskere (hhv. 18 og 17 pct.) eller danskere med indvandrerbaggrund (hhv.44 og 60 pct.). Kvinder, der er efterkommere, tilkendegiver oftest, at de føler sig som danskere (21 pct.). Både blandt indvandrere og efterkommere er det en lille andel, hhv. 2 og 4 pct., der primært identificerer sig med en bestemt religiøs gruppe. 6

7 Resultaterne viser derudover, at venskaber på tværs af etnicitet samt danskkundskaber har betydning for, hvilken identitet nydanskere oplever, at de har. 7

8 4 MEDBORGERSKAB I undersøgelsen er medborgerskab undersøgt ved at stille spørgsmål om oplevet anerkendelse, foreningsmedlemskab og politisk deltagelse. Resultaterne viser blandt andet, at flere nydanskere mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i det danske samfund. Den oplevede anerkendelse viser sig i høj grad at hænge sammen med nydanskernes identitetsfølelse. Derudover er der sket en stigning i nydanskeres politiske deltagelse. Endelig er der registreret et fald i foreningsdeltagelsen for både personer med dansk oprindelse og nydanskere, hvis man sammenligner med 2012-tallene. Disse og flere resultater vil blive gennemgået i det følgende. 4.1 Oplevet anerkendelse Hvis nydanskere skal føle sig som en del af fællesskabet i Danmark, er det vigtigt, at de anerkendes for den indsats, de yder i det danske samfund. Oplevet anerkendelse Undersøgelsen viser, at 50 pct. af de adspurgte nydanskere mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i det danske samfund. Lidt færre, 37 pct., af de adspurgte personer med dansk oprindelse oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats de yder i samfundet. Sammenlignes resultaterne med tal fra 2012, er der sket en stigning på 2 pct.point for både nydanskere og personer med dansk oprindelse. Figur 1: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet, 2012 og 2013, pct. 60% 50% 48% 50% 40% 35% 37% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 8

9 Oplevet anerkendelse har sammenhæng med oplevelsen af at føle sig dansk Størstedelen af de nydanskere, som mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i samfundet, føler sig som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Figur 2 viser, at 55 pct. af de nydanskere, som mener, at de anerkendes for den indsats, de yder i samfundet, føler sig som dansker med indvandrerbaggrund. Derudover føler 23 pct. sig som dansker, mens 19 pct. af de adspurgte nydanskere føler sig som indvandrer. Endelig er der 2 pct. af de nydanskere, der mener, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i samfundet, som føler, at de tilhører en religiøs gruppe. Figur 2: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet fordelt på Hvad føler du dig mest som, 2013, pct. 60% 55% 50% 40% 30% 20% 23% 19% 10% 2% 0% Dansker Dansker med indvandrerbaggrund Indvandrer Tilhørende en religiøs gruppe Note: Figuren er baseret på besvarelser fra 739 indvandrere og efterkommere, som oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Færrest kvinder med dansk oprindelse mener, at nydanskere anderkendes Figur 3 viser, at der i 2012 ikke er nævneværdig forskel på, hvordan hhv. mænd og kvinder med indvandrerbaggrund svarer på spørgsmålet om nydanskeres anerkendelse. I 2013 er forskellen helt udlignet. For mænd og kvinder med dansk oprindelse tegner der sig et andet billede. Undersøgelsen viser, at kvinder i mindre grad end mænd oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats. I 2012 var forskellen mellem mænd og kvinder med dansk oprindelse på 9 pct.point. I 2013 faldt denne forskel til 5 pct.point. Undersøgelsen viser derudover, at andelen af personer med dansk oprindelse, der oplever at nydanskere anerkendes, er mindre end andelen blandt personer med indvandrerbaggrund. 9

10 Figur 3: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 60% 50% 49% 48% 50% 50% 40% 30% 40% 31% 40% 35% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 4.2 Foreningsdeltagelse Deltagelse i foreningslivet er med til at styrke den enkeltes netværk og skabe fællesskab. Derfor er det et mål, at flere nydanskere skal tage del i foreningslivet. Personer med dansk oprindelse er stadig mest aktive i foreningslivet Undersøgelsen fra 2013 viser, at 52 pct. af de adspurgte nydanskere er medlem af en forening. Heroverfor er 77 pct. af de adspurgte personer med dansk oprindelse medlem af en forening. Sammenlignes dette med tallene fra 2012, er der sket et mindre fald i foreningsdeltagelsen for begge grupper. 10

11 Figur 4: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er medlem af en forening, 2012 og 2013, pct. 90% 80% 81% 77% 70% 60% 50% 54% 52% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Forskellen mellem aldersgrupperne er mindst blandt nydanskere Tabel 1 viser, er der i 2013 er en lavere andel af både nydanskere og personer med dansk oprindelse i alderen år, der er medlem af en forening, sammenlignet med personer over 30 år. Forskellen mellem aldersgrupperne er mindre for personer med indvandrerbaggrund i forhold til personer med dansk oprindelse. Tabel 1: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er medlem af en forening, fordelt på herkomst og alder, 2013, pct. Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse år 30 år og derover 48 % 53 % Dansk oprindelse 63 % 80 % Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 636 besvarelser fra personer med dansk oprindelse. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 11

12 Større andel af nydanske mænd end kvinder er medlem af en forening Figur 5 viser kønsfordelingen i andelen af personer, der er medlem af en forening. Både for personer med indvandrerbaggrund og personer med dansk oprindelse gælder det, at der er flere mænd end kvinder, der er medlem af en forening. Den største forskel er mellem mænd og kvinder med indvandrerbaggrund i 2013, hvor forskellen er på 10 pct.point. For personer med dansk oprindelse er forskellen mellem mænd og kvinder i pct.point. Figur 5: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er medlem af en forening, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 90% 80% 83% 80% 79% 75% 70% 60% 50% 57% 52% 57% 47% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 4.3 Politisk deltagelse Det er væsentligt for medborgerskabet, at borgerne tager aktivt del i demokratiet. Derfor er det vigtigt, at nydanskere er politisk aktive. Større andel af politisk aktive nydanskere Undersøgelsen viser, at 64 pct. af de adspurgte nydanskere er politiske aktive. Det samme gælder for 86 pct. af de adspurgte personer med dansk oprindelse. Som figur 6 illustrerer, er der i 2013 en større andel af nydanskere, der er politisk aktive end i Ligeledes er der flere personer med dansk oprindelse, der i 2013 er politisk aktive. 12

13 Figur 6: Andelen af indvandrere og efterkommere ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, 2012 og 2013, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 81% 63% 64% % Indvandere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Hvis du vil vide mere I 2013 angav 8 pct. af de adspurgte nydanskere, at de havde skrevet et læserbrev. Denne andel er højere end andelen blandt personer med dansk oprindelse, idet 6 pct. af personerne i denne gruppe angav, at de havde skrevet et læserbrev i Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse Politisk aktivitet blandt nydanskere falder med alderen Tabel 2 viser, at politisk deltagelse blandt nydanskere er 5 pct.point lavere for nydanskere i aldersgruppen 30 år og derover i forhold til de årige. For personer med dansk oprindelse gælder det omvendte, idet andelen af personer i alderen 30 år eller derover, som er politisk aktive, er 8 pct.point højere end andelen af politisk aktive årige. Tabel 2: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, fordelt på herkomst og alder, 2013, pct år 30 år og derover Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse 67 % 62 % Dansk oprindelse 79 % 87 % Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt 636 personer med dansk oprindelse. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 13

14 Nydanske mænd overhaler nydanske kvinder Af figur 7 fremgår det, at der generelt er flere kvinder end mænd, der er politisk aktive både for gruppen af nydanskere og gruppen af personer med dansk oprindelse. Dette er dog med undtagelse af tallene for nydanskere i Her er der en større gruppe af mænd end kvinder, der er politisk aktive. Figur 7: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 90% 80% 78% 84% 81% 84% 70% 60% 62% 63% 66% 62% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Hvis du vil vide mere Ved kommunevalget i 2009 stemte 36,3 pct. af nydanskerne mens valgdeltagelsen for personer med dansk oprindelse var på 67,6 %. Ved kommunevalget i 2013 var valgdeltagelsen for begge grupper steget. Således var valgdeltagelsen for nydanskere i 2013 steget til 42,5 %, mens den for personer med dansk oprindelse var steget til 75,5 %. Note: Grundlaget for valgdeltagelsesundersøgelsen i 2009 var data fra 44 kommuner. I 2013 leverede samtlige kommuner data til valgdeltagelsesundersøgelsen. Valgdeltagelsesprocenten i 2009 kan derfor ikke direkte sammenlignes med valgdeltagelsesprocenten i Ser man kun på udviklingen i valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i de 44 kommuner, som indgik i undersøgelsen i 2009, er der stadig tale om en positiv udvikling. Kilde: Bhatti, Y., Dahlgaard, J.O., Hansen, J.H., & Hansen, K.M. (2014): Kan man øge valgdeltagelsen? Analyse af mobiliseringstiltag ved kommunalvalget den 19. november

15 5 LIGEBEHANDLING Det danske samfund tilbyder lige muligheder og rettigheder for alle. Diskrimination af nydanskere er en væsentlig barriere for integrationen i det danske samfund og skal ikke accepteres. I spørgeskemaundersøgelsen er nydanskere blevet spurgt, hvorvidt de oplever diskrimination på grund af deres etnicitet. Udviklingen fra 2012 til 2013 har været neutral, og der er således stadig mange nydanskere, der oplever diskrimination. Det er særligt mændene (50 pct.), der oplever diskrimination. Unge nydanskere oplever især diskrimination på barer, caféer og diskoteker samt i forbindelse med job. Disse resultater vil blive gennemgået i det følgende. 5.1 Oplevet diskrimination Mange nydanskere oplever stadig diskrimination Tallene fra 2013 viser, at 45 pct. af de adspurgte nydanskere inden for det seneste år har oplevet at blive diskrimineret på grund af deres etnicitet. Der er ikke sket en udvikling i andelen af nydanskere, der har oplevet diskrimination, siden Større andel mænd end kvinder oplever diskrimination Undersøgelserne fra både 2012 og 2013 viser, at der er forskel mellem kønnene, når der spørges til oplevet diskrimination. Figur 8 viser, at flere mænd end kvinder oplever at blive diskrimineret på baggrund af deres etnicitet. For mændenes vedkommende er der sket en mindre stigning fra 48 pct. til 50 pct. i andelen, der har oplevet diskrimination, mens der har været et mindre fald for kvinder fra 2012 til Figur 8: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination på grund af deres etniske baggrund, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 60% 50% 48% 50% 40% 42% 41% 30% 20% 10% 0% Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 15

16 Større andel yngre end ældre oplever diskrimination Undersøgelserne fra både 2012 og 2013 viser ligeledes, at der er stor aldersforskel på, hvem der oplever at blive diskrimineret. Figur 9 viser, at 63 pct. i den unge aldersgruppe har oplevet diskrimination i 2013, mens andelen i den ældre aldersgruppe, som har oplevet diskrimination samme år, er 39 pct. Figur 9 viser derudover, at flere unge oplever diskrimination i 2013 sammenlignet med 2012, mens den omvendte tendens gælder for den ældre aldersgruppe. Figur 9: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination på grund af deres etniske baggrund, fordelt på alder, 2012 og 2013, pct. 70% 60% 61% 63% 50% 40% 39% 38% 30% 20% 10% 0% år 30 år og derover Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Diskrimination i kontekst blandt unge indvandrere og efterkommere Ser man nærmere på, hvor de unge oplever diskrimination, oplever hver fjerde nydansker mellem 18 og 29 år at blive diskrimineret på en café, en bar, et diskotek eller lignende. Og en fjerdedel af de unge oplever ligeledes at blive diskrimineret, når de søger job. I forbindelse med boligsøgning eller i tilfælde, hvor den unge er i kontakt med politi eller domstol, tilkendegiver en mindre andel, at de oplever at blive diskrimineret. Tabel 3: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination, fordelt på kontekst, 2013, pct. Caféer, barer, diskoteker ol. 25 % Job 25 % Bolig 4 % Politiet og/eller domstole 6 % Note: Tabellen er baseret på 608 besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 16

17 Hvis du vil vide mere På baggrund af regeringsgrundlaget fra 2011: Et Danmark, der står sammen og regeringens handlingsplan fra 2013: Et samfund for alle blev Enheden for Antidiskrimination, EFA, oprettet i april Enheden har tre overordnede opgaver: 1. At kortægge omfanget og typerne af diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. 2. At gennemføre målrettede kampagner. 3. At fremme koordineringen af indsatser blandt kommuner og virksomheder, som vil modvirke diskrimination. Kilde: Ankestyrelsen 17

18 6 SELVBESTEMMELSE Alle borgere skal have lige muligheder for og frihed til at foretage egne valg i livet. Unge mennesker skal kunne vælge kæreste og ægtefælle, og de skal frit kunne vælge uddannelse og venner. Desuden er det vigtigt, at unge oplever, at piger og drenge behandles lige og er lige meget værd. Resultaterne viser, at der er sket en positiv udvikling siden undersøgelsen i Således er der nu færre unge nydanskere, der oplever, at de ikke selv kan bestemme deres valg af kæreste eller ægtefælle. Den positive udvikling skyldes, at 12 pct.point færre kvinder end i 2012 har angivet, at de føler sig begrænset i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle. Der er samtidig sket et fald i de unges oplevelse af, at de begrænses med hensyn til valg af uddannelse og venner. Endelig er der i 2013 flere unge nydanskere, der tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. Disse og flere resultater er beskrevet nærmere i de følgende afsnit. 6.1 Valg af kæreste eller ægtefælle Det er vigtigt, at man som ung har friheden til selv at bestemme, hvem man har lyst til at være kærester med eller gifte sig med. Derfor skal unge nydanskere føle, at de er frie til at vælge, hvem de vil dele livet med. Færre unge nydanskere begrænses i valget af kæreste eller ægtefælle Resultaterne fra 2013 viser, at 20 pct. af de årige nydanskere oplever, at deres familie begrænser dem i valget af kæreste eller ægtefælle. Hvis man sammenligner tallene fra 2013 med tallene fra 2012, er der sket et fald på 6 pct.point. Således er der altså i 2013 færre unge med indvandrerbaggrund, der føler sig begrænset af deres familie, hvilket er en positiv udvikling. Figur 10: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, 2012 og 2013, pct. 30 % 25 % 26 % 20 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 18

19 Særligt de unge kvinder føler sig mindre begrænset af deres familie Figur 11 illustrerer forskellene mellem kønnene i forhold til at føle sig begrænset af sin familie i forbindelse med valg af kæreste eller ægtefælle. Mens udviklingen har været neutral for mændenes vedkommende, gælder det for kvinderne, at der er sket et større fald. Således er der i pct.point færre kvinder end i 2012, der føler sig begrænset af deres famlie. Udviklingen er statistisk signifikant. Figur 11: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 35% 32% 30% 25% 20% 19% 19% 20% 15% 10% 5% 0% Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 6.2 Valg af uddannelse og venner Som ung har man ret til frit at kunne vælge, hvem man er venner med, og hvad man gerne vil uddanne sig til. Kun få unge nydanskere kan ikke frit vælge venner og uddannelse Resultaterne fra 2013 viser, at 5 pct. af de adspurgte årige nydanskere oplever, at deres familie begrænser deres selvbestemmelse i forhold til valg af uddannelse og venner. Dette er et mindre fald på 1 pct.point i forhold til

20 Figur 12: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner, 2012 og 2013, pct. 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 6 % 5 % 0 % Note: Figuren er baseret på 1361 besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Kvinderne er tungen på vægtskålen Ser man på kønsforskellene i forhold til spørgsmålet om friheden til at vælge uddannelse og venner, viser det sig, at det er kvindernes svar, der har påvirket udviklingen i en positiv retning. Kvindernes følelse af, at de begrænses i deres selvbestemmelse med hensyn til uddannelse og venner, er faldet med 3 pct.point fra 2012 til Udviklingen for mændene er neutral. Figur 13: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner, fordelt på køn, 2012 og 2013, pct. 8% 7% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 5% 5% % Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. 20

21 6.3 Ligestilling mellem mænd og kvinder Det er vigtigt, at mænd og kvinder har lige rettigheder og muligheder i Danmark. Stort set alle nydanskere går ind for ligestilling mellem kønnene Resultaterne viser, at 2 pct. af de adspurgte årige nydanskere ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene i Dette er en positiv udvikling sammenlignet med 2012, hvor andelen, der ikke tilsluttede sig ligestilling mellem kønnene, var 4 pct. Figur 14: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene, 2012 og 2013, pct. 5% 4% 4% 3% 2% 2% 1% 0% Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012 og 2013). Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Hvis du vil vide mere Kun 2 pct. af de adspurgte nydanskere er helt eller delvist uenige i, at mænd og kvinder har samme rettigheder, når det gælder områder som forældremyndighed over børn og at arve efter dødsfald. Når det gælder spørgsmål vedrørende ligestilling i forbindelse med skilsmisse eller at have et arbejde, er andelen, der ikke går ind for ligestilling mellem kønnene, 1 pct. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse 99 pct. af unge nydanske kvinder går ind for ligestilling Der er færre nydanske kvinder end mænd, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene i I 2013 er det 1 pct. af kvinderne, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. 3 pct. af mændene tilslutter sig ikke ligestilling mellem kønnene. Det skal bemærkes, at der for begge køn er tale om et mindre fald siden

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Integrationssurvey 2008 Integrationstilstanden i Københavns Kommune. Udarbejdet af Københavns Kommune marts/april 2008

Integrationssurvey 2008 Integrationstilstanden i Københavns Kommune. Udarbejdet af Københavns Kommune marts/april 2008 Integrationssurvey 2008 Integrationstilstanden i Københavns Kommune Udarbejdet af Københavns Kommune marts/april 2008 Indhold. Undersøgelsens formål Side 3 2. Metode og gennemførelse Side 3 3. Konklusioner

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport

Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport 1. Forord: Kan man spørge børn om skilsmisser? Hvad mener børn om forældres skilsmisse? Hvor meget vil børn selv være med til at bestemme, når mor og far går

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE D. 30.01.2014 Læs dansk på bibliotekerne. v/eva Mikkelsen emi@statsbiblioteket.dk PROJEKTETS FORMÅL Udvikling og etablering af online lektiehjælpsordning. Bidrage positivt

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Gallup om SKAT. Gallup om SKAT. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451

Gallup om SKAT. Gallup om SKAT. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451 Feltperiode: Den 27. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.037 personer Stikprøven er vejet på

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

INDHENTELSE AF TILBUD PÅ KORTLÆGNING AF ANLAGTE OG AFGJORTE DOMME OG NÆVNSAFGØRELSER OM DISKRIMINATION PÅ BAGGRUND AF ETNICITET OG HANDICAP

INDHENTELSE AF TILBUD PÅ KORTLÆGNING AF ANLAGTE OG AFGJORTE DOMME OG NÆVNSAFGØRELSER OM DISKRIMINATION PÅ BAGGRUND AF ETNICITET OG HANDICAP INDHENTELSE AF TILBUD PÅ KORTLÆGNING AF ANLAGTE OG AFGJORTE DOMME OG NÆVNSAFGØRELSER OM DISKRIMINATION PÅ BAGGRUND AF ETNICITET OG HANDICAP 1. DEN ORDREGIVENDE MYNDIGHED Ankestyrelsen Enheden for Antidiskrimination

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Analysenotat Virksomhedernes likviditetssituation En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Resumé af undersøgelsens resultater - Knap

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Ankestyrelsens undersøgelse af Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Oktober 2011 1 1 Formål, baggrund og metode 1.1.1 Baggrund for undersøgelsen Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet gennemførte i

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere