Lokalsamfundsprofil Paamiut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalsamfundsprofil Paamiut"

Transkript

1 Lokalsamfundsprofil Paamiut

2 Indhold 1. Politisk system og lokal administration Politisk system Lokal administration Historik Historisk rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Infrastruktur Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af bolig Sanitetsforhold Gennemsnitlig husstand Boligventelister Hjemløse Befolkning Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrde Arbejdsstyrke Husstandsindkomst Uddannelse Folkeskole Elevtal Specialundervisning Karakterer Efterskole og AFS-forløb Efterskole AFS-forløb Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Piorsaavik Ungdoms- og erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Erhverv Offentlige institutioner Erhvervsvirksomheder Turisme Beskæftigelse Sociale forhold Fritids- og foreningsliv

3 10.2 Børn og unge Institutioner og tilbud Anbragte børn Ældreforsorg Handicapforsorg Antal af personer med handicap og handicaptyper Institutioner og tilbud Anbragte med handicap Sociale ydelser Arbejdsløshed Kriminalitet Sundhedssektor Faciliteter indenfor sundhedssektoren Befolkningssundhed Alkohol Alkoholforbrug Misbrugsbehandling Selvmord Afsluttende Litteratur og kilder Bilag Bilag 1. Lærerdækning i Kommuneqarfik Sermersooq,

4 1. Politisk system og lokal administration 1.1 Politisk system Der er tre repræsentanter fra Paamiut i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Bygden Arsuk, der hører til Paamiut, har sin egen bygdebestyrelse med 3 medlemmer, hvoraf den ene er formand. 1.2 Lokal administration Filialkontoret i Arsuk servicerer bygdebestyrelsen og hører under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. Ligeledes hører afdelingslederen i Ivittuut under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. Figur 1. Organisationsplan for Borgmestersekretariatet, Kommuneqarfik Sermersooq 4

5 De administrative ledere i Paamiut i øvrigt referer til fagcheferne for deres område jævnfør organisationsplanen. Fagcheferne referer videre til direktørerne for forvaltningen, som den pågældende afdeling hører under. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. For eksempel referer den ledende fagkonsulent for børne- og ungeområdet i Paamiut til fagchefen for Afdeling for Børn og Familier i Nuuk, som hører under velfærdsdirektøren. Figur 2. Organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooqs administration Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Tolkekontoret Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Velfærdsforvaltning Kommunikationsforvaltning Udviklingsforvaltning Anlægs- og Miljøforvaltning Staben Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Areal- og bygningsmyndigheden Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Børne- og ungdomsrådgivning 2. Historik 2.1 Historisk rids Paamiut er den sydligste af Kommuneqarfik Sermersooqs byer og den eneste af kommunens byer udover hovedstanden på vestkysten (www.sermersooq.gl). Paamiut er også den sydligste by i åbentvandsområdet på Grønlands vestkyst (www.denstoredanske.dk). Indtil kommunesammenlægningerne i 2009, var Paamiut en selvstændig kommune med bygden Arsuk under sig. Bygderne Narsalik (syd for Paamiut på en ø udfor Isfjorden Sermilik) og Avigait (nord for Paamiut ved mundingen af Qassit) er nedlagt pga. fraflytning i takt med torskens forsvinden. Avigait lukkede i 1984 og den sidste mand fraflyttede Narsalik i 1997 (www.denstoredanske.dk). Byens grønlandske navn betyder de der bor ved mundingen og afspejler beliggenheden ved udløbet af Kuannersooq-fjorden (www.sermersooq.gl). Det gamle danske, og ikke længere brugte, navn for byen er Frederikshåb. 5

6 Der menes at have boet mennesker i Paamiut-området siden cirka år 1500 før vor tidsregning (www.wikipedia.com). Paamiut blev anlagt i 1742 af købmand Jacob Severin i forbindelse med koloniseringen. Han navngav stedet Frederikshåb efter den senere Frederik VI. De første år efter Severins ankomst kunne forsyningerne ikke komme frem pga. storisen, og man var nær ved at opgive stedet. Efterhånden gav hval- og sælfangsten dog et udbytte, som skabte fremgang for byen (www.denstoredanske.dk). I forbindelse med udviklingsplanen G-60, vurderede man, at Paamiut rummede store udviklingsmuligheder, og byen blev valgt som hovedbosted for befolkningen i området. Indbyggertallet steg derved kraftigt i perioden, da folk fra mindre bosteder blev flyttet til Paamiut. (www.denstoredanske.dk). Det skete bl.a. på baggrund af en stor fremgang i torskefiskeriet i området 1950'erne. I 1967 opførtes et af landets største forarbejdningsanlæg til torsk, som på det tidspunkt også var et af Nordatlantens største anlæg. Da torskebestanden gik tilbage og næsten forsvandt i 1980érne ramte det derfor byen hårdt. (www.denstoredanske.dk). 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Byen er grundlagt i 1742 og har 250 års jubilæum i Kirken er bygget i 1909 og har 125 års jubilæum i Skolen er indviet 5. september 1926 og har 100 års jubilæum i Lufthavnen åbnede 1. december 2007 og har 10 års jubilæum i Geografi og klima 3.1 Geografi Paamiut ligger i det sydlige Grønland, ca. 170 km syd for Nuuk. Byen ligger på en halvø i et lavlandsområde med bløde forholdsvis lave ( meter) afrundede fjelde og med en udsigt til indlandsbjerge. Sioraq ligger nord for Paamiut er en af de få gletsjere i Vestgrønland, der fra Indlandsisen når helt ud til kysten. Den er knap 10 km bred, men breder sig nær kysten ud i en 25 km bred islobe. Foran isranden er der aflejret store mængder grus og sand (www.denstoredanske.dk). Fra den lange sandstrand er der udsigt til en elefantfodslignende isblink på Indlandsisen. Om sommeren er Sioraq et yndet udflugtssted for Paamiuts borgere (www.greenland.com). Gletsjeren Nigerlikasik i Kvanefjord syd for Paamiut er ligeledes en yndet sejltur for byens borgere. Bræen rejser sig meter op ad havet. I bunden af fjorden kan der om sommeren blive ganske 6

7 lunt, og der er meget frodigt med blandt andet rododendron og mandshøjt pilekrat (www.greenland-guide.gl). Paamiut er også kendt som havørnenes land, da Grønlands største forekomst af havørne findes her (Turen går til Grønland). Ved indsejlingen til Paamiut ligger et gammelt skibsvrag. Det er fiskerbåden Greenland Star, som grundsejlede i 1984 (Greenland and The Arctic). 3.2 Klima Januar måned er den koldeste måned med en gennemsnitlig middeltemperatur på -6,6 grader, og en middeltemperatur på 5,6 grader i den varmeste måned, juli. August er den måned, hvor der gennemsnitlig falder mest nedbør, 92 millimeter, mens der i april og maj falder mindst nedbør, 58 millimeter (www.dmi.gl). Paamiut ligger for sydligt til at have egentlig midnatssol og mørketid (Turen går til Grønland). Tæt tåge er et af Paamiuts særkender. Det skyldes gletsjeren Sioraq, som skaber nordlige vinde og skiftevis varm og kold luft. Tågen er dog aftaget de senere år, og mange mener, at årsagen er klimaforandringer (www.greenland.com). En sløjfe af golfstrømmen er årsag til, at havet ved Paamiut er sejlbart hele vinteren (www.wikipedia.com). I modsætning til havisen øst for Grønland, dannes langt størstedelen af havisen vest for Grønland lokalt i løbet af vinteren. Derfor vil man i de vestgrønlandske farvande også sjældent kunne observere mere end nogle få typer havis ad gangen. Som i alle havområder omkring Grønland forekommer isbjerge året rundt (www.dmi.gl). Isbjerge, der løsriver sig på Grønlands østkyst og fortsætter op langs vestkysten, ankommer normalt til Paamiut om efteråret (www.wikipedia.com). 7

8 4. Infrastruktur 4.1 Transportanlæg Adgangen til Paamiut sker via fly, passagerbåde og forsyningsskibe. Tabel 1. Besejling af byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli Som det fremgår af ovenstående tabel, er der skibsanløb i Paamiut hele året. Godstransport til og fra Paamiut foretages af forsyningsskibe fra Royal Arctic Line A/S. Der anløber et forsyningsskib til Paamiut ca. én gang ugentligt. Royal Arctic Line A/S er også havnemyndighed i Paamiut. Royal Arctic Havneservice beskæftiger 12 medarbejdere i Paamiut. Havneservice står for serviceydelser til skibe, virksomheder, institutioner, myndigheder og private, blandt andet losning og lastning af skibe, håndtering og opbevaring af gods, levering af vand og el på havneområdet samt udlejning af mandskab og materiel. Havnen råder over en moderne maskinpark af 8

9 gaffeltrucks, traktorer, mobilkraner og containertrucks til løsning af en lang række håndteringsopgaver (Royal Arctic Line). Paamiut har også en fritidshavn med flere pontonbroer. Arctic Umiaq Line driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Paamiut kan man komme syd eller nord over én gang i ugen, til både Nuuk og Qaqortoq tager sejlturen ca. 15 timer. Billigste billetter, afhængigt af sæson, koster kr ,- til Nuuk og kr ,- til Qaqortoq (Arctic Umiaq Line). Air Greenland har afgange til Nuuk tirsdage og lørdage november til og med marts og i sommermånederne onsdag og lørdag. Der er afgange til Narsarsuaq onsdag og lørdag hele året. Der flyves fra Nuuk videre til Kangerlussuaq i vinget fly, og fra Narsarsuaq videre til Narsaq og Qaqortoq med helikopter. Det tager cirka 50 minutter at flyve til Nuuk. Et priseksempel på en af de billige rejser mellem Paamiut og Nuuk med Air Greenland er tur/retur kr ,- (Air Greenland). Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere oplysninger vedr. yderligere transportanlæg, men arbejder på fremover at kunne levere oplysninger vedrørende vej-, sti og sporsystemet i Paamiut Transportmidler Tabel 2. Transportmidler Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Firmabil Privat bil Varebil Lastbil Taxa Udrykningskøretøj Bus Motorcykel Hundespand , I alt køretøjer Kilde: Departement for Finanser, Skattestyrelsen dec & Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Dyrlægeembedet aug Note 1: Skat har ikke noget register over både, joller og snescootere. Der kan være forskel på hvordan skattestyrelsen og politiet laver opgørelser, idet skat er mest interesseret i køretøjets vægt, frem for dets art. Note 2: Der er registreret Ca. 30 ATV'ere i hele kommunen, men det er ikke oplyst hvor. Note 3: Antal hundespand er udregnet med et gennemsnit på 10 hunde pr. spand. Af tabellen ovenfor fremgår det, at der i Paamiut 60 køretøjer. Heraf to taxaer. Der er ingen offentlig bus. Af bilerne er næsten halvdelen firmabiler. Sammenholder man antallet af firmabiler og private biler med antallet af boliger, svarer det til, at 4 % af husstandene har bil. Da Paamiut geografisk ligger syd for polarcirklen, findes der ingen slædehunde i byen. 4.2 Tekniske anlæg Nukissiorfiit forestår energiforsyningen i Paamiut. Byen har et kraftvarmeværk, som forsyner befolkningen med el, vand og fjernvarme. 9

10 I Paamiut er der følgende affaldsordninger: Tabel 3. Affaldsordninger I Paamiut er der ikke etableret forbrændingsanlæg, så alt brændbart affald, inklusiv dagrenovation, bortskaffes til dumpen. Sanitært spildevand udledes til havet (Anlægs- og Miljøforvaltningen). 4.3 Byggeanlæg Paamiut har ingen broer, tunneller eller lignende. 4.4 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser og blade fås i Paamiut. Byen har ikke sit eget ugeblad eller lignende. KNR dækker Paamiut med både radio og tv, men Paamiut har også sin egen lokalradio. Biblioteket i Paamiut findes på skolen. Paamiut har ingen internet café. Infobords med nyheder er tilgængelige på flere offentlige steder, og derudover er opslagstavler informationsmedier. 10

11 Figur 3. Internet og mobiltelefoner Internet og mobiltelefoner i Kommuenqarfik Sermersooq, januar 2011 Ivittuut Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Mobil Tusass+GSM ADSL Kilde: Tele Greenland A/S, juli + august 2011 Af figuren fremgår det, at der i Paamiut er 241, der har et ADSL-abonnement, og 1641 der har et mobilabonnement. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer og befolkningstallet, har den voksne befolkning 1,03 mobiltelefon per person. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. Sammenholder man boligantallet med antallet af ADSL-abonnementer, har ca. en femtedel af husstandene (22,4 %) internet. 5. Boligforhold 5.1 Antal og type af bolig Tabel 4. Antal boliger i alt i Kommuneqarfik Sermersooqs byer, Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Kilde: Grønlands Statistik - statistikbank, juli 2011 Tabellen herover viser, at antallet af boliger har været stabilt i perioden , dog med en lille stigning i antallet 2010, således at der er 1075 boliger i Paamiut. Sammenligner man med Nuuk og Tasiilaq, står boligbyggeriet i Paamiut stille. Det har ikke været muligt at klarlægge hvilke boligtyper, der er repræsenteret i byen; om det er ejer-, andels-, leje- sociale eller offentlige boliger. Det kan dog fastslås, at i 2011 er 500 boliger i Paamiut er ejet af selvstyret og 21 af kommunen (Boligstrategi. Faktarapport - byer. April 2011, COWI) 11

12 5.2 Sanitetsforhold Tabel 5. Sanitetsforhold 2010 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ingen el 0 Ikke indlagt vand 0 Vandtank Tørkloset Septiktank 6 0 Vaskeri Servicehus 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen - Kommuneqarfik Sermersooq & Nukissiorfiit I Paamiut har alle bolig indlagt vand og el. 32 boliger (3 %) har vandtank og 87 boliger (8 %) har tørkloset. Det er langt færre end i Ittoqqortoormiit, der også er langt mindre befolket. 6 boliger har septiktank. Der er et vaskeri i byen for dem, som ikke har mulighed for at vaske hjemme. Tabellen er ikke fuldført for Nuuk, Paamiut og Tasiilaq, hvorfor et sammenligningsgrundlag ikke er fuldt muligt. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at indsamle oplysningerne for alle byer og bygder i kommunen. 5.3 Gennemsnitlig husstand Tabel 6. Gennemsnitlig antal personer pr. bolig, Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 -bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0, Kilde: Grønlands Statistik Husstandens størrelse har ligget stabilt lige under 2 personer pr. bolig i Paamiut i perioden Boligventelister Tabel 7. Ventelister ved INI A/S og ISERIT A/S, juli 2011 Størrelse 1-rums 2-rums 3-rums 4-rums 5-rums Huslejerestance Boligselskab By INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT Nuuk ? 139 Paamiut ? 19 Tasiilaq ? 49 Ittoqqortoormiit ? 12 I alt i byerne ? 219 Kilde: Iserit A/S og INI A/S 12

13 I Paamiut er der 200 på venteliste ved INI og ISERIT, hvilet ikke stemmer overens med, at mange boligblokke i byen står tomme. Der er 19, der bor i restancebolig ved ISERIT. INI har desværre ikke en lignende opgørelse over restanceboliger. 5.5 Hjemløse I 2010 var der 133 hjemløse i Paamiut (Kommuneqarfik Sermersooqs Borgerservice). Det har ikke været muligt at få tallene fra 2011 fra forvaltningen. Antallet af hjemløse i Paamiut er næsten lige så højt som i Nuuk, hvor der i 2010 var 143 hjemløse. Samme år var der 32 hjemløse i Tasiilaq, der indbyggermæssigt er på størrelse med Paamiut. Der er ikke en varmestue for hjemløse i Paamiut. 6. Befolkning 6.1 Alder og køn Tabel 8. Befolkningen i Paamiut fordelt på alder og køn, År Køn Alder K M K M K M K M K M K M K M K M I alt I alt Kilde: Grønlands Statistik - statistikbanken juli 2011 Befolkningstallet i Paamiut er faldet stødt de sidste 10 år. Tallet er faldet 15,5 % fra 2000 til Til sammenligning er befolkningstallet i Nuuk i samme periode steget med cirka 22,1 %. Der er en nogenlunde konstant, men mindre overvægt af mænd i Paamiut. 13

14 6.2 Bosætningsmønster Flertallet af Paamiuts fraflyttere flytter ud af landet, mens nogle flytter til Kommune Kujalleq og få flytter til Nuuk. Ingen ser ud til at flytte til Østkysten. Den forholdsvis begrænsede tilflytning, der sker til Paamiut, er fra Østkysten og Qaasiutsup Kommunia. Figur 4. Bosætnings- og flyttemønster Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen,

15 6.3 Forsørgerbyrde Figur 5. Forsørgerbyrden, Paamiut Oversigt over 0-14 årige samt 65+ årige i Paamiut år 65+ år Antallet af børn under 14 år i Paamiut er faldende, mens antallet af ældre er stigende. Der er 363 børn i alderen 0-14 år, og der er 159 ældre over 65 år i Det vil sige, at børn under 15 år udgør 22,8 % og alderspensionister udgør 10 % af den samlede befolkning i Paamiut. 6.4 Arbejdsstyrke Figur 6. Arbejdsstyrken, Paamiut Potentiel arbejdsstyrke i Paamiut ,7 61,8 63,4 65,1 63,9 64,6 64, Antal mænd Antal kvinder Samlet procendel af indbyggerne Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle årige i årene , da befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de flydte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de årige fra Arbejdsstyrken i Paamiut i 2011 er 1067 personer, hvilket vil sige 67,1 % af byens befolkning. Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Paamiut har været nogenlunde stabil de sidste 8 år. Der er en smule flere mænd end kvinder blandt den potentielle arbejdsstyrke. 15

16 7. Husstandsindkomst Tabel 9. Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst, Skatte -pligtig Nuuk Paami ut * Disponib Skatte Disponib Skatte Disponib Skatte Disponib Skatte el -pligtig el -pligtig el -pligtig el -pligtig Tasiila q Itt Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august 2011 * Der findes endnu ikke tal for Disponib el I tabellen over gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst fremgår det, at begge har været stigende fra 2002 og frem til og med I 2009 er den skattepligtige indkomst faldet lidt, mens den disponible indkomst fortsat er stigende. Paamiut er den af kommunens fire byer, som har lavest gennemsnitlig husstandsindkomst. Der arbejdes på i fremtiden at kunne tilføje indkomstkategorier relativ, implicit og tvangsvurderet fattigdom), der giver et billede af husstandsindkomsten i forhold til fattigdomsgrænsen. 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Der er én folkeskole i Paamiut, Atuarfik Tuiisaq. Skolen blev bygget i 1926 og er siden udvidet 4-5 gange, sidst i 1969 (www.tuiisaq.gl). 16

17 8.1.1 Elevtal Tabel 10. Oversigt over antal elever i folkeskolerne, / / / / /2010* 2010/2011 Nuuk NIF Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. 1 Nuuk Internationale Friskole (privatskole) Skolen havde i skoleåret 2010/ elever. Tallet er det laveste i perioden , hvilket nok hænger sammen med det faldende befolkningstal i byen. Kigger man i bilag 1 fremgår det, at der i skoleåret 2010/2011 var en lærernormering i Tasiilaq på 34. Der var ansat 20 folkeskolelærere og 16 timelærere, det vil sige der var en lærerdækning med uddannede lærere på 58,8 %. Figur 7. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i klasse Nuuk Paamiut Tasiilaq Kilde: Folkeskolen i Grønland Frem til skoleåret 2006/2007 blev elever, der skulle starte i 8. klasse, flyttet fra bygdeskolerne i Arsuk og Kangillinguit til skolen i Paamiut. De boede da enten på elevhjem eller hos familie. Fra skoleåret 2006/2007 blev skolehjemmet i Paamiut dog nedlagt, og skolen i Arsuk udvidet til også at undervise eleverne fra klasse. 17

18 8.1.2 Specialundervisning Tabel 11. Antal børn under almen og vidtgående specialundervisning Alm specialun dervisning 2006/ /2010* 2010/2011 Vidtg % af Alm % af Vidtg % af Alm % af specialu det spec det specialund det specialund det ndervis samle ialu sam ervisning sam ervisning sam ning de nder lede lede lede elevta visni elev elev elev % af det samlede elevtal Vidtg specialund ervisning l ng tal tal tal Nuuk 33 1, , , , , ,1 Paamiut 15 4,6 2 0,6 16 6,3 9 3,5 21 8,4 9 3,6 Tasiilaq ,4 44 9, , , ,9 43 1,6 Itt. 0 0, , ,8 6 6,5 8 8,6 7 7,5 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011 * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Antallet af elever, der modtager specialundervisning er stigende. I skoleåret 2010/2011 modtog 8,4 % af eleverne i folkeskolen i Paamiut almindelig specialundervisning, mens 3,6 % modtog vidtgående specialundervisning og dermed heller ikke fik en afgangseksamen, i alt 12 %. I forhold til kommunens andre byer, er specialundervisningstallene for Paamiut lave. MISI Nuuk, er siden januar 2012 begyndt at varetage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Vidtgående Specialundervisning (VSP) for Paamiut, Arsuk, Ivittuut og Ittoqqortoormiit, der tidligere er blevet betjent af PPR-Syd, Qaqortoq. % af det samlede elevtal Tabel 12. Specialundervisernes uddannelse, Paamiut / / / / /2010* 2010/2011 Vidtgå Special Vidtgå Special Vidtgå Special Vidtgå Special Vidtgå Special ende underv ende underv ende underv ende underv ende underv special isning special isning special isning special isning special isning underv underv underv underv underv isning isning isning isning isning Special underv isning Uddan nede lærere - med supple rende special pædag ogisk uddan nelse Forsko lelære re Ikke læreru ddann ede * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2009/2010 og 2010/2011. Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Inerisaavik. Vidtgå ende special underv isning 18

19 Af ovenstående tabel ses det, at det er vanskeligt at rekruttere personale med særlige kompetencer inden for specialområdet i Paamiut. Der var i skoleåret 2010/2011 to uddannede lærere, der underviste indenfor almen specialundervisning, mens der var tre ikke læreruddannede og én uddannet lærer med særlige kompetencer, der underviste indenfor vidtgående specialundervisning Karakterer Tabel 13. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver, By Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Skoleår Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet 2009/ * - * - * - * 2008/2009-6,2-6,4-6,9-7,7 2007/2008 5,3 6,4 6,4 8,5 6,4 8,2 7,4 8,2 2006/2007 6,5 6,8 7,2 7,6 7,1 8,0 7,2 8,2 2005/2006 6,8 7,7 6,6 8,1 6,4 7,0 7,4 8,1 2004/2005 6,4 7,1 6,7 7,7 7,1 7,9 7,3 8,1 2003/2004 6,7 7,9 6,7 7,9 6,7 7,6 7,1 8,1 2002/2003 7,1 8,0 6,7 8,0 7,0 7,9 7,4 8,0 2001/2002 7,2 7,6 6,6 6,9 6,8 8,4 7,1 8,4 2000/2001 7,7 7,8 6,2 7,2 6,7 7,7 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Karakterniveauet i Paamiut ligger lige omkring karakterniveauet i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Almen linje ligger generelt under niveauet i Nuuk, mens udvidet linje er lige under eller det samme som i Nuuk. Niveauet i skoleåret 2008/2009 er det laveste siden år Tabel 14. Antal der afslutter folkeskolen År By Itt. Tasiilaq Paamiut Nuuk I alt almen udvidet I alt almen udvidet I alt almen udvidet I alt almen udvidet I alt Kilde: Specialkørsel fra Inerisaaviks database, Departement for Uddannelse og Forskning, IIN juni 2011 Note: Fra og med skoleåret 2009/2010 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje. Antallet af elever i Paamiut, der færdiggør folkeskolen svinger mellem 19 og 27 i årrækken

20 Inerisaavik inddeler eleverne i 3 kategorier: - Stærke elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12) - Gode elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive) - Svage elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på Fx (0) eller derunder Tabel 15. Elevprofiler for Paamiut Antal Procent Antal Procent Stærke Gode Svage I alt Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Antallet af gode elever er gået ned både i antal og i procent. Det modsvares af en tilsvarende stigning i antallet af svage elever. Antallet af stærke elever er konstant. Over halvdelen af afgangseleverne i Paamiut ligger i midtergruppen, som gode elever. Kun en enkelt hører til blandt de stærke elever. En høj procentdel er svage elever. Tabel 16. Elevprofiler for Paamiut fordelt på køn 2011 Piger Drenge I alt Stærke Gode Svage I alt Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke I 2011 afsluttede 25 elever folkeskolen i Paamiut, 15 piger og 10 drenge. Piger dominerer gruppen af gode elever. Der er lige mange piger og drenge i gruppen af svage elever. Eneste stærke elev er dreng. Tabel 17. Elevprofiler for Paamiut fordelt på uddannelsesmæssig status 2011 Efterskole Restgruppe I alt Stærke Gode Svage I alt Procent af i alt 32 % 68 % 100 % Procentfordeling 2010 (til sammenlign.) 25 % 75 % 100 % Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Hverken i 2010 eller i 2011 er nogle af skolens elever gået direkte i gang med en et egentligt uddannelsesforløb. Restgruppen, altså de elever, som ikke går direkte videre i et uddannelsesforløb, er forholdsmæssigt set faldet, fra 75 % i 2010 til 68 % I Det skyldes at relativt flere er gået på efterskole. 20

21 8.2 Efterskole og AFS-forløb Efterskole Tabel 18. Efterskoleelever 2010/2011, Paamiut År 2010/2011 Efterskole By Ivittuut Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Villads Villadsen Maniitsoq I Danmark I alt Kilde: Sprogskolen i Sisimiut, 2012 Det har ikke været muligt at skaffe tal fra de foregående skoleår for elevtallet på efterskolerne i Grønland. Det er dog tydeligt for skoleåret 2010/2011, at flest børn fra vestkysten kommer på landets efterskoler. I tallene fra byerne skelnes ikke fra om børnene oprindeligt kommer fra bygderne. I tallet for Paamiut kan dermed indgå elever med oprindelse fra Arsuk. Tre fra Paamiut/Arsuk kom på Villads Villadsens efterskole i Qasigiannguit, mens fire kom på Maniitsoq Efterskole. Sprogskolen i Sisimiut oplyser, at et stigende antal unge tager på efterskole i Danmark. I skoleåret 2010/2011 tog 7 elever fra Paamiut på efterskole i Danmark. Tabel 19. Elevprofiler for Paamiut fordelt på efterskoleophold 2011 Villads Villadsen Maniitsoq Danmark I alt Stærke Gode Svage I alt Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning, 2012 Ingen af de svage elever tager på efterskoleophold. Et lige stort antal af gode elever vælger at tage på efterskole i Grønland og Danmark. Den stærke elev tager på efterskole i Danmark AFS-forløb Fra Paamiut har der været én elev om året i perioden på international udveksling med American Fields Service. Fire har været i USA og en har været i Brasilien. Til sammenligning har 43 fra Nuuk været af sted i samme periode og en fra Arsuk. Der er ingen af kommunens andre byer og bygder, der har haft elever i et AFS-forløb i perioden

22 AEU FA Praktik-forløb AEU FA Praktik-forløb AEU FA Praktik-forløb Praktik-forløb AEU FA Praktik-forløb Lokalsamfundsprofil af Paamiut 8.3 Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Tabel 20. Ansøger og optagne på AEU-forløb på Piareersarfik Antal ansøgere og optagne AEU ansøg optag ansøg optag ansøge optag ansøg optag ansøg optag Paamiut Nuuk??????? 93? 30 Tasiilaq? ? 12 Ittoqqortoormiit??????? 8?? Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning, 2012 Piareersarfik i Paamiut har de seneste to år optaget alle ansøgere. I 2011 blev 48 elever optaget. Antallet af ansøgere har været stigende siden Ingen af Piareersarfiks elever kommer direkte fra folkeskolen. Figur 8. Beståede forløb ved Piareersarfik, Paamiut Beståede forløb ved Piareersarfik AEU = forberedelse til erhvervsuddannelse FA = Folkeskolens afgangseksamen (supplerende eller den hele) Praktikforløb = klargørende praktikforløb Kilde: Piareersarfiit i Kommuneqarfik Sermersooq, august 2011 Piareersarfik i Paamiut beskæftiger sig udelukkende med elever som ønsker at kvalificere sig til at kunne tage en erhvervsuddannelse og dertilhørende praktikforløb. I 2010 gennemførte 17 elever et AEU-forløb, mens 12 gennemførte et praktikforløb. 22

23 Tabel 21. Antal beståede AEU-forløb ved Piareersarfik Antal bestået AEU-1 AEU-2 AEU-1 AEU-2 AEU-1 AEU-2 AEU-1 AEU-2 AEU-1 AEU-2 Paamiut Nuuk???????? 33? Tasiilaq Ittoqqortoormiit?????????? Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Piorsaavik Der er ikke en Piorsaavik i Paamiut. 8.4 Ungdoms- og erhvervsuddannelse I Paamiut ligger Grønlands maritime skole, Imarsiornermik Ilinniarfik, som udbyder basisuddannelsen for søfarts- og fiskeriuddannelserne. Derudover kan man uddanne sig til vodbinder, skibsassistent, kystskipper samt fiskeskipper af 3. og 1. grad. Tabel 22. Antallet af påbegyndte og fuldførte uddannelsesforløb for personer fra Paamiut År Uddannelse Påbeg yndt Fuld ført Påbeg yndt Fuld ført Påbeg yndt Fuld ført Påbeg yndt Fuld ført Påbeg yndt Fuld ført Påbeg yndt Fuld ført GU, HTX, HHX Faglige grunduddannel ser I alt Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Af tabellen fremgår det, at der i 2008 var 1 elev, der påbegyndte og fuldførte en gymnasial uddannelse og 1 elev, der påbegyndte og fuldførte en faglig grunduddannelse. Det højeste antal elever, der har fuldført et uddannelsesforløb, var i 2006, hvor der var 6 elever, der fuldførte et uddannelsesforløb. Ingen af erhvervsuddannelsernes elever kommer direkte fra folkeskolen. Antallet, der vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse, er stigende, mens antallet, der vælger en erhvervsuddannelse, er en smule faldende. Antallet, der fuldfører en ungdomsuddannelse er stabilt, mens antallet, der fuldfører en erhvervsuddannelse, også er svingende. Tabellen siger intet om frafaldet på de enkelte årgange. Der arbejdes på at indarbejde disse oplysninger for fremtiden. Omkring 42 erhvervsuddannelser kan tages fuldt ud i Grønland, 30 erhvervsuddannelser kan tages med enkelte skoleophold i Danmark, og 16 yderligere erhvervsuddannelser kan tages med alle skoleophold i Danmark. Fem af erhvervsuddannelserne findes i Paamiut, mens uddannelsessøgende skal til en anden by eller et andet land for at tage de øvrige erhvervsuddannelser eller en anden ungdomsuddannelse. HTX findes i Sisimiut, Gymnasiet i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat og HHX i Qaqortoq. 23

24 8.5 Videregående uddannelse Det har ikke været muligt for Departement for Uddannelse og Forskning at fremskaffe statistiske oplysninger vedr. borgere i kommunen, der tager en højere videregående uddannelse, herunder antallet og uddannelsesretningerne. Udfordringen med at skaffe disse oplysninger skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at få reelle tal på hvorfra, dem der tager en videregående uddannelse kommer, da flertallet fraflytter deres hjemsted for at tage en uddannelse. Der arbejdes på at få disse oplysninger indarbejdet i profilen for eftertiden. Enkelte korte, mellemlange og videregående uddannelse kan tages i Grønland, men ellers skal man til udlandet for at uddanne sig. Følgende uddannelser kan tages i Grønland: - Akademiøkonom (Grønlands Handelsskole, Nuuk) - Procestekniker (INUILI, Narsaq) - Serviceøkonom (Grønlands Handelsskole, Qaqortoq) - Journalist (Institut for Journalistik, Nuuk) - Lærer (Ilinniarfissuaq/Grønlands Seminarium, Nuuk) - Socialpædagog (Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat) - Socialrådgiver (Socialrådgiveruddannelsen, Nuuk) - Sygeplejerske (Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk) - Samfundsvidenskab (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) - Arktisk Teknologi (Center for Arktisk Teknologi, Sisimiut) - Kultur og Samfundshistorie (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) - Sprog, Litteratur og Medie (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) - Teologi (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) 9. Erhverv 9.1 Offentlige institutioner Der er følgende offentlige institutioner i Paamiut (Anlægs- og Miljøforvaltningen, maj 2010): - En vuggestue - To børnehaver - En skole - Et værested - Et ældrekollektiv - Et forsamlingshus - Et kommunekontor - En politistation - En kirke - Et sygehus - En uddannelses institution (Imarsiornermik Ilinniarfik - Grønlands Maritime Skole) - Et museum - En idrætshal 9.2 Erhvervsvirksomheder Der er følgende erhverv i Paamiut (Anlægs- og Miljøforvaltningen, maj 2010): - En vand- og energiforsyningsvirksomhed (Nukissiorfiit) - En brændstofforsyning (Polaroil) - Et tele- og postcenter (TelePost) 24

25 - To købmandsbutikker (Brugseni og Pilersuisoq) - Tre-fire kiosker - En havnemyndighed (Royal Arctic Line) - En lufthavn (Grønlands Lufthavnsvæsen og Air Greenland) - En Lysfabrik - En Fiskefabrik (Royal Greenland) - Tre Entreprenørvirksomheder - Ni mindre håndværkerfirmaer - Et hotel (Hotel Ivaana) Turisme Paamiut har et familiedrevet hotel, Hotel Ivaana, med 19 værelser og et fælleskøkken, fordelt på 2 etager. Hotellet ligger i bymidten. I 2009 blev der opført en ny føj med 11 værelser. Alle værelserne har trådløs internetforbindelse og langt størstedelen af værelserne har eget toilet og bad. Der findes et enkelt handicapværelse. Turistinformationen er lokaliseret sammen med museet. Der udbydes forskellige former for sejlture, kajakopvisning, kaffemik med videre. 9.3 Beskæftigelse Figur 9. Årsværk pr. branche, Paamiut Årsværk pr. branche i Paamiut Offentlig administration er den branche der beskæftiger flest i Paamiut. Handel og reparation følger efter med lidt mindre en halv så mange beskæftigede, som i den offentlige administration. De øvrige brancher er nogenlunde på højde med hinanden. Fiskeri og industri er de brancher, der beskæftiger langt de færreste. Grønlands Statistik kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger for årene efter Der arbejdes på at disse oplysninger bliver tilgængelige igen for eftertiden. 25

26 Figur 10. Beskæftigelse, Paamiut 2009 Beskæftigelsen 2009 i procent Paamiut Fiskeri; 4,84 Industri; 0,02 Bygge- og anlæg; 2,55 Ikke i beskæftigelse; 35,66 Handel og reparation; 13,29 Øvrige brancher; 3,75 Offentlig administration; 36,53 Transportsektore n; 3,36 Sammenholder man den potentielle arbejdsstyrke med antallet af årsværk, altså antallet af fuldtidsstillinger, finder man at 64,34 % af den potentielle arbejdsstyrke er i beskæftigelse i Paamiut. Man finder ligeledes at andelen af beskæftigede i den offentlige administration er stort set svarende til andelen, som ikke er i beskæftigelse. 26

27 10. Sociale forhold 10.1 Fritids- og foreningsliv Tabel 23. Fritidsaktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooqs byer Aktivitet By Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Idrætshal ja ja ja ja Fodbold ja ja ja ja ja Håndbold ja ja ja Volleybold ja ja ja Badminton ja ja ja ja Basketball ja ja ja Bordtennis ja ja ja Alpin ja ja Langrend ja ja Tae-Kwon-Do ja Inuit Games ja Qajaq ja ja ja Fritidsklub ja ja ja ja ja Ungdomsklub ja ja ja ja Spejder ja Museum Ja ja ja ja ja Fritidsundervisning ja ja ja ja ja Caféer ja Hundeslædeforening ja Husflid ja ja ja ja Gør-maj-sund ja ja Teater ja ja ja ja Koncerter ja ja ja ja ja Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Udviklingsforvaltningen, feb I Paamiut er der mulighed for at dyrke flere fritidsaktiviteter, såsom forskellige typer sport og fritidsundervisning. Paamiut havde Grønlands største sportshal indtil 2004, hvor Inussivik i Nuuk blev indviet. 27

28 10.2 Børn og unge Institutioner og tilbud Tabel 24. Antal institutioner og indsatser for børn og unge i byerne, 2011 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Skoler 6* Børnehaver Vuggestuer Legestuer Dagplejere Integreret daginstitutioner Skolepasning Fritidshjem Væresteder Døgninstitutioner 6** Plejefamilier (alm. + prof.) Børne- og familiecenter Ungerådgivere 5 0 (2) 0 0 Kilde: Kommuneqarfik Sermersooqs Velfærdsforvaltning og Udviklingsforvaltning juli/august 2011 * Heraf 1 privatskole ** Heraf 2 private og 1 kommunal Af tabellenfremgår det, at der i Paamiut ikke er legestuer, dagplejere og fritidshjem. Der er to børnehaver, en vuggestue og et værested i byen. Der er desuden 16 plejefamilier og et børne- og familiecenter Anbragte børn Velfærdsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende anbragt børn i Paamiut. Der arbejdes på i fremtiden at kunne levere oplysninger vedrørende antallet af anbragte børn, anbringelsesårsagerne og anbringelsesstederne Ældreforsorg Paamiut har et ældrekollektiv med 19 beboere. Derudover er der i byen 16 ældrevenlige boliger/bundlejligheder, som administreres af ISERIT/INI og tildeles på baggrund af en faglig vurdering af behovet. 5 hjemmehjælpere yder hjælp til 56 borgere i Tabel 25. Ældreforsorg 2011 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Plejehjem 2 (59) 1 (19) 1 (12) 1 (8) 0 Aflastningspladser Ældreboliger (16*) Hjemmehjælp Dagtilbud Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, august 2011 * Ældre- og handicapvenlige boliger administreres af ISERIT A/S. Der sker en faglig vurdering inden tildeling af disse boliger, samt tildeling af bundlejligheder. Tildeling af bundlejligheder sker både fra Iserit og INI. Den enkelte borger henvises til områdets boligudvalg. () antal beboere på alderdomshjem/plejehjem 28

29 10.4 Handicapforsorg Antal af personer med handicap og handicaptyper Figur 11. Handicappede voksne Antal voksne med handicap fra 1 kvt / 4 kvt kvartal 4 kvartal Af figuren fremgår det, at der i 4. kvartal af 2011 var 31 voksne med handicap i Paamiut. Figur 12. Handicappede børn Antal Handicappede børn fra 1 kvartal/ 4 kvartal kvartal 4 kvartal Der var i 4. kvartal af børn med handicap i Paamiut. Velfærdsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende typer af handicap i Paamiut. 29

Lokalsamfundsprofil. Sermiligaaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Sermiligaaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Sermiligaaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Paamiut Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Kapisillit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Qeqertarsuatsiaat Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Kulusuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Kulusuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Kulusuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Ittoqqortoormiit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil?

Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil? Lokalsamfundsprofil Nuuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Tiniteqilaaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Tiniteqilaaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Tiniteqilaaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Isortoq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Isortoq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Isortoq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Dagsorden Mandag 7. april 2014, kl.14.00 Mødelokale 3, Rådhuset Medlemmer Malene Lynge (IA), formand Iddimanngiiu Bianco (IA) Storm Ludvigsen (IA) Ane

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv.

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. (jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 30. juli 2012 om indstilling og

Læs mere

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq NALILIISARFIK Ulloq/dato : 5. Marts 2013 Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen - - for Kommune Kujalleq 1. Indledning For tredje år i træk har

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq

Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq 1 Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq Forvaltningen for Børn, Familie og Skole Skoler Atuarfik Samuel Kleinschmidt Atuarfik Ukaliusaq Kangillinnguit Atuarfiat Nuussuup Atuarfia Atuarfik

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: google.com. Bygdebestyrelsen i Arsuk Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: google.com. Bygdebestyrelsen i Arsuk Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Arsuk 2013-2017 Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen 2. udgave 2016 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

Projekt Ny organisationsstruktur

Projekt Ny organisationsstruktur 1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Politiet i Grønland - Årsstatistik 2011. Forord... 2. 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3

Politiet i Grønland - Årsstatistik 2011. Forord... 2. 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 Indhold Forord... 2 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 1.2. Den seneste udvikling på kriminallovens område... 4 1.3. Drab... 5 1.4. Vold... 6 1.5. Sædelighedsforbrydelser...

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Politiet i Grønland - Årsstatistik Forord Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3

Politiet i Grønland - Årsstatistik Forord Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 Indhold Forord... 2 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 1.2. Den seneste udvikling på kriminallovens område... 4 1.3. Drab... 5 1.4. Vold... 6 1.5. Sædelighedsforbrydelser...

Læs mere

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Årsstatistik 2013 Grønlands Politi

Årsstatistik 2013 Grønlands Politi Årsstatistik 213 Grønlands Politi Årsstatistik 213 side 1 af 33 Indhold side Forord 3 1. Kriminalloven Forbrydelser mod liv og legeme Forbrydelser mod kønssædeligheden Berigelseskriminalitet 2. Særlove

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2004

Beskæftigelsen i Grønland 2004 Arbejdsmarked 2005:5 Beskæftigelsen i Grønland 2004 Indholdsfortegnelse Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Sammenfatning........................................................ 4 Den samlede beskæftigelse

Læs mere

Årsstatistik 2015 Grønlands Politi

Årsstatistik 2015 Grønlands Politi Årsstatistik 215 Grønlands Politi Årsstatistik 215 side 1 af 37 Indhold side Forord 3 1. Overtrædelser af kriminalloven 6 - Drab og voldsforbrydelser 1 - Udvalgte tal om voldsforbrydelser 12 - Seksualforbrydelser

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Kompetencegivende uddannelser 2008

Kompetencegivende uddannelser 2008 Uddannelse 2009:1 Kompetencegivende uddannelser 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 Tabel 1 Antal personer, der påbegyndte en kompetencegivende uddannelse

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Saarloq 01-A1

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Transport, turisme og kommunikation Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere