KARREBÆK SKOLE strategi for inklusion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KARREBÆK SKOLE strategi for inklusion"

Transkript

1 1 KARREBÆK SKOLE strategi for inklusion Vejlederforums (VF) aktivitetsniveau forventes at udvise en faldende tendens over tid, fordi inklusionsarbejdet bærer frugt august 2012 forår 2013 aktivitetsniveau i VF V e j l e d e r f o r u m S i g n s o f S a f e t y I n d d r a g N u J E G K A N E v a l u e r i n g - p e r s o n a l e januar 2013 sommer 2013 E v a l u e r i n g - l e d e l s e

2 2 Karrebæk Skoles vision På Karrebæk Skole bidrager vi til, at børnene bliver livsduelige mennesker med sociale færdigheder, med ånd og med gode evner til at se muligheder. Det gør vi navnlig ved at bakke op om barnets kompetencer og udvikle dets faglighed. Inklusion er det begreb, der samler Vi giver plads til børns undren og stimulerer nysgerrighed. Vi bygger op og bryder ikke ned for det enkelte barn, lokalsamfundet og det danske samfund som helhed. Vi arbejder for at skabe trygge, omsorgsfulde og fagligt stærke børn. Karrebæk Skoles vision og værdier Karrebæk Skoles værdier På Karrebæk Skole er glæde og professionelt engagement fundamentet for hverdagen. Vores værdier er: Fællesskab og ambitioner Ansvarlighed og initiativ Tillid og tryghed Anerkendelse og respekt

3 3 FORORD og FORMÅL Karrebæk Skoles formål med at formulere en inklusionsstrategi er at beskrive vejen til at opnå inklusion af så Inklusion kan kun være et sammen og aldrig et ved siden af. mange elever som muligt i skolens almenundervisning. Vi vægter både den sociale inklusion, som indebærer, at eleven er fysisk rummet og deltager i en aktivitet, og en mere vidtgående form for inklusion, som betyder, at aktiviteten for eleven er en meningsfuld ramme og ikke mindst en ramme, hvor barnet opnår læring fysisk og socialt, og dermed bliver en ligeværdig medspiller, som har adgang til differentierede fællesskaber. Hjertet i Karrebæk Skoles arbejde med at opnå inklusion af alle elever i almenundervisningen er fra august 2012 Vejlederforum (VF), som samler en række specialkompetencer, herunder KCK s viden om elever med Inklusion lykkes, når eleven er fysisk til stede, er meningsfuld deltager og opnår læring (inklusionsforsker, cand psyk. Rasmus Alenkjær) særlige og vidtgående behov. VF inddrager også eksterne fagprofessionelle som fx sundhedsplejerske, psykolog og sagsbehandler. Fra august 2012 begynder vi at implementere en række helhedsorienterede metoder i arbejdet med at sikre inklusion. At metoderne er helhedsorienterede betyder, at vi altid er opmærksomme på elevers familieforhold og relationer i øvrigt uden for skolen. For at kunne inddrage elevers netværk i skolens inklusionsarbejde implementerer vi fra august 2012 metoden Signs of Safety, som er Vejlederforums redskab i det udredende arbejde. Samtidig begynder vi også at arbejde med JEG KAN, der er et værktøj til at styrke elevers oplevelse af at kunne. Fra foråret 2013 implementerer vi metoden Inddrag Nu, der skal være med til at sikre fokus på dialogmøder (inddragende netværksmøder) som et vigtigt redskab til at sikre inklusion. Det første redskab i den samlede inklusionsstrategi er elevhandleplanen.

4 4 Elevhandleplaner er værktøjer til at beskrive status for eleven og læringsmål for eleven inden for en nærmere afgrænset tidsperiode. Lærerteamet udarbejder elevhandleplaner for den enkelte elev i almenskolen to gange årligt. Elevhandleplan og opfølgning er baseret på skabeloner, der findes på lærerintra. Gruppeteamet udarbejder handleplaner for den enkelte elev i KCK ved indskrivning og følger op på handleplanen hver 8. uge. Handleplan og opfølgning er baseret på skabeloner, K af inklusionsarbejdet der findes på lærerintra. Karrebæk Skole udarbejder elevhandleplaner for alle elever i almenskolen Planen er et vigtigt redskab i skole/hjem-samarbejdet. Vi udarbejder to elevhandleplaner for hver elev i løbet af skoleåret. Den første skal indeholde mål for elevens udvikling og individuelle læringsmål i løbet af skoleåret. Den anden elevhandleplan evaluerer elevens udvikling i forhold til de mål, som den første plan beskrev og giver en vurdering af elevens standpunkt og sætter nye mål for eleven, så der er et flow i undervisningen af eleven. KompetenceCenter Karrebæk udarbejder elevhandleplaner for alle elever i KCK Så hurtigt som muligt efter elevens start i KCK udarbejdes en individuel elevhandleplan. I handleplanen kortlægger vi elevens ressourcer. Vi ser på elevens færdigheder og er altid opmærksomme på, at vores udgangspunkt i arbejdet er det, som eleven kan. I handleplanen sætter den professionelle voksne altid mål for de færdigheder, som vi ønsker at udvikle hos eleven, både de faglige og de sociale. Den professionelle voksne skal i en dialog med eleven opstille både de fagprofessionelle mål for elevens udvikling i perioden og elevens egne mål. Begge mål dokumenteres i handleplanen. De professionelle voksne laver opfølgning på alle mål ca. hver 8 uge. Dette gøres altid skriftligt, og den voksne gemmer altid mål, opfølgning og evaluering i et særligt opfølgningsdokument. Elevhandleplanen ligger til grund for opfølgningsdokumentet.

5 5 VEJLEDERFORUM KARREBÆK SKOLE etablerer Vejlederforum fra august 2012

6 6 KARREBÆK SKOLE Vejlederforum (VF) er hjertet i Karrebæk Skoles organisering af inklusionsarbejdet Al henvendelse fra et lærerteam om rådgivning sker via skolens Vejlederforum. VF følger op på alle klasser og alle elever, uanset om eleven er fagligt svag eller fagligt stærk. VF medvirker til, at VF vejleder lærerteamet i forhold til eleven, klassen eller gruppen og fremsætter konkrete løsningsforslag, der altid har inklusion som mål. Vejlederforum KompetenceCenter Karrebæks viden om og erfaring med undervisning af elever med særlige og vidtgående behov implementeres på hele skolen. VF opsamler erfaring og viden om klassernes IT-fokus samt elevers og klassers trivsel og laver opsamling på alle test. VF udvikler nye metoder i inklusionsarbejdet.

7 7 VEJLEDERFORUMS ORGANISATION læsevejleder Vejlederforum (VF) afholder møder hver 14. dag. sundhedsplejerske Vejlederforum består af: AKT-vejleder Deltager ved hvert møde: AKT-vejleder læsevejleder IT-vejleder specialpædagogisk vejleder SFO-pædagog Deltager ved hvert andet møde: Det oprindelige tværfaglige team sundhedsplejerske sagsbehandlere skolepsykolog m. fl. og andre eksterne fagpersoner efter behov. sagsbehandlere skolepsykolog andre eksterne fagpersoner efter behov VEJLEDERFORUM SFO-pædagog IT-vejleder socialpædagog (KCK)

8 Vejlederforum etableres fra august 2012 HVAD ER VEJLEDERFORUM? 8 Vejlederforum (VF) er Karrebæk Skoles refleksionsrum for udvikling af metoder og viden i inklusionsarbejdet. VF opsamler erfaring og viden om skolens IT-fokus, elevers og klassers trivsel og laver opsamling på alle test. Medlemmer af Vejlederforum har kompetencen til at sætte interventioner i gang inden for rammeaftalen Al henvendelse fra et lærerteam om støtte sker via skolens Vejlederforum (se bilag om procedure). VF vejleder lærerteamet i forhold til eleven, klassen eller gruppen med særlige behov og fremsætter konkrete løsningsforslag i konkrete tilfælde. VF er skolens forum for det løbende samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Vejlederne sikrer i samarbejde med skolens ledelse og PPR, at tildelte ressourcer benyttes med baggrund i en faglig og social vurdering af den enkelte elev. Vejlederforums arbejde er baseret på den anerkendende pædagogik (AI) og systemisk tænkning bl.a. ved brug af Signs of Safety, JEG KAN og INDDRAG NU (se disse). Vejlederforums koordinator udpeges af ledelsen for et år ad gangen Vejlederne har som primær opgave at strukturere og følge op på indsatsen inden for eget specialområde samt at koordinere Vejlederforums igangværende tilbud og opstille nye tilbud efter behov. Vejlederne sikrer, at ingen elever modtager tilbud fra flere specialområder på samme tidspunkt uden at disse tilbud bliver samtænkt i en koordineret indsats. VF udvikler i samarbejde med KompetenceCenter Karrebæk nye metoder i inklusionsarbejdet.

9 9 VEJLEDERFORUMS FUNKTIONER Ledelsens rolle i forhold til Vejlederforum: Se nye udfordringer Sparring Opfølgning Løbende evaluering Vejlederforums rolle i forhold til ledelsen: Give løbende opfølgninger på vejlederforums funktion Give løbende opfølgninger på særlige problemstillinger. Sparring VF rådgiver lærere og pædagoger om elever med særlige behov på Karrebæk Skole. VF s koordinator leder arbejdet og er ansvarlig for mødeindkaldelser og orientering af ledelsen. VF rådgiver og vejleder lærere i forbindelse med undervisningsdifferentiering. VF rådgiver og vejleder i forbindelse med anvendelse af IT i undervisningen. VF foretager observationer og undersøgelser, der kan danne grundlag for en specialpædagogisk indsats. VF evaluerer alle test i samarbejde med faglærere. VF udvikler skolens inklusionsarbejde i samarbejde med Pædagogisk Udvalg. VF har fokus på skolens læsestrategi. VF skal sikre et nært skole-hjemsamarbejde. VF evaluerer specialpædagogiske tiltag. VF udbreder metodekendskab og laver metodeudvikling på inklusionsområdet. VF afholder årligt klassekonferencer for alle klasser. Vejlederforums aktivitetsniveau forventes at udvise en faldende tendens over tid, fordi inklusionsarbejdet bærer frugt (se figur på forsiden). Færre sager kan derfor også føre til færre møder i VF over tid. Vejlederforums arbejde afrapporteres af koordinator til skolens ledelse. VF s arbejde evalueres med ledelsen hvert halve år og med skolens personale en gang om året.

10 KARREBÆK SKOLE Vejlederforum er hele skolens forum 10 Almenskolen KompetenceCenter Karrebæk VEJLEDERFORUM SFO

11 11 Fra august 2012 implementeres metoden SIGNS OF SAFETY via Vejlederforum og metoden JEG KAN via ambassadørerne. Metoden INDDRAG NU implementeres fra foråret 2013.

12 12 Signs of safety (SOS) Vi skal vide, ikke synes Signs of Safety (SOS) er Vejlederforums redskab til at beskrive og vurdere elever, når et lærerteam udtrykker bekymring for en elev SOS er en spørgsmålstilgang udviklet af Andrew Turnell. Signs of Safety er inspireret af andre metoder som den systemiske tilgang, Appreciative Inquiry og den løsningsfokuserede tilgang. Redskabet anvendes af Vejlederforum til at lave en systemisk beskrivelse af en elev, når et lærerteam udtrykker bekymring. Signs of Safety er bygget op omkring tre trin: TRIN 1: Det, der bekymrer Hvorfor er eleven inde I vores regi? inde i sagen Henviser og vores bekymring Bekymringer og problemer beskrevet i konkrete og specifikke handlinger og adfærd SOS har tre trin. Første trin dokumenterer det, der har udløst lærerteamets bekymring Fakta hvad er vores kilder Hyppighed Kontekst (tid, sted og med hvem?) Fremtidens frygt og bekymringer

13 13 TRIN 2: det, der fungerer I Signs of Safetys andet trin synliggøres det, der fungerer for eleven, og i trin 3 fastlægges de mål, som det er realistisk at sætte for eleven Trin 3 har altid fokus på det letteste først Undtagelser Tidspunkter hvor bekymringen er håndteret eller helt væk Tidspunkter hvor den bekymrende adfærd er mindre Ressourcer/styrker hos eleven/familie/netværk og ting der fungerer trods bekymringen. TRIN 3: det, vi vil se ske Mål skal knytte sig konkret til de bekymringer, der gør at vi er inde i sagen Formuleres som noget, der - begynder og er konkret og specifikt - er beskrevet i elevens sprog - er vigtigt for eleven - er relevant for forældre og samarbejdspartnere Begynder med det, som forældrene, eleven og systemet kan blive enige om Eventuelle undtagelser, ting eleven kan gøre mere af Det letteste først (skab succes)

14 14 JEG KAN JEG KAN implementeres fra august 2012 Metoden udvikler ressourcer og stærke sider hos børn, voksne og deres omgivelser. Det er en positiv og engagerende tilgang til at hjælpe børn med at overvinde vanskeligheder, dårlige vaner og frygt. Jeg Kan er en trinopbygget arbejdsmodel, som bygger på løsningsfokuserede principper. Modellen er let at Joan (KCK), Mie (almenskolen) og Mette (SFO) er ambassadører for JEG KAN og udbreder systemet på skolen fra det kommende skoleårs start arbejde med og henvender sig til behandlere, pædagoger, lærere, AKT-lærere og andre, som ønsker redskaber til at håndtere vanskeligheder i arbejdet med enkelte elever og grupper af elever. JEG KAN-modellen er: Løsningsfokuseret - målet er ikke at slippe af med problemadfærden, men at barnet lærer de færdigheder, som skal til for at mestre problemet. Samarbejdsfremmende - barnet er ikke genstand for behandling, men en aktiv deltager i processen. Netværksorienteret - barnets venner, familie og andre vigtige voksne medvirker aktivt i processen. Forældreengagerende - forældrene bebrejdes ikke deres børns vanskeligheder, men inviteres til at medvirke i deres barns læreproces. Sjovt - programmet motiverer og engagerer barnet til at ændre adfærd på sin egen måde. Vi skal vide, ikke synes Let at arbejde med - faserne i processen kan praktiseres uden forudgående kendskab til den løsningsfokuserede model.

15 15 Inddrag nu implementeres fra foråret 2013 Inddrag nu er Karrebæk Skoles metode til at inddrage elevers familier og netværk i inklusionsarbejdet rummer Servicestyrelsens beskrivelse af metode og tankegang Inddrag nu Forældre og familie som helhed spiller en afgørende rolle og har det primære ansvar for deres barns udvikling. En indsats, der alene beskæftiger sig med elevens udfordringer, risikerer at være utilstrækkelig, da den unges situation i mange tilfælde skal ses i sammenhæng med situationen i hjemmet. Effekten af de professionelles inklusionsindsats er altså afhængig af involvering og samarbejde med familie og netværk. Derfor arbejder vi med projektet Inddrag nu, som er med til at udvikle vores dialogmøder. Inddrag nu sikrer fokus på dialogmødet, hvor elevens familie og øvrige netværk er samlet. På møderne inddrages både familien og netværket i at finde løsninger, der er til gavn for den enkelte. Dialogmødet har givet gode resultater. Ved at inddrage netværket, både familien og det øvrige sociale netværk omkring eleven, får en bred kreds omkring eleven medejerskab til de handlinger, som aftales på dialogmødet. Inddragelse af elevens familie og familiens netværk giver større forståelse for elevhandleplaner og typisk høj tillid til, at den vil fungere. Det fører igen til mere motivation for at realisere planen. Inddrag nu går hånd i hånd med Barnets Reform, der generelt har til formål at styrke den forebyggende indsats med fokus på barnets tarv.

16 16 KompetenceCenter Karrebæk etableres fra august 2012 på KARREBÆK SKOLE

17 17 KompetenceCenter Karrebæk inklusion af elever med særlige og vidtgående behov Hvad er KompetenceCenter Karrebæk? KompetenceCentret er Karrebæk Skoles tilbud til elever med særlige og vidtgående behov. Siden august 2011 har Heldagsskolen Vallensved været en selvstændig enhed placeret på Karrebæk Skole. Fra KompetenceCentret er Karrebæk Skoles tilbud til elever med særlige og vidtgående behov fra august 2012 august 2012 bliver den tidligere heldagsskole en del af Karrebæk Skole og dermed en del af KompetenceCenter Karrebæk. KCK arbejder for, at elever med særlige behov og elever med vidtgående behov i videst muligt omfang kan inkluderes i almenundervisningen. KompetenceCenter Karrebæks målgruppe Tilbuddet omfatter børn med særlige behov og vidtgående behov på Karrebæk Skole og andre skoler, der ønsker at benytte sig af KompetenceCentrets tilbud. Skoleniveau: Karrebæk Skoles elever med særlige behov og vidtgående behov og elever fra andre skoledistrikter i Næstved Kommune, der har børn med vidtgående behov, som visiteres til KCK. Vi modtager gerne børn fra andre kommuner. Elevniveau: Elever med særlige behov. Det kan være utilpassede børn, stille børn, hjerneskadede børn, børn med forskellige diagnoser som ADHD, ADD og OCD, omsorgssvigtede børn, børn med angst eller elever i enkeltintegration. KCK kan i begrænset omfang modtage elever med fysiske handicap.

18 18 Visitation til KompetenceCenter Karrebæk KCK s tre undervisningstilbud Skoletilbud uden SFO, klassetrin Skoletilbud med SFO, klasse Heldagstilbud Tilbuddet retter sig mod elever, som har behov for særlig tilrettelagt vidtgående specialundervisning efter Folkeskolelovens 20, stk. 2. Elever indstilles til et af de tre tilbud i KCK af distriktsskolens skoleleder efter psykologens anbefaling. Endelig tildeling af en plads besluttes af visitationsudvalget. Distriktsskolen sender visitationsafgørelsen og klagevejledning til forældrene. Visitation til KCK gælder for et skoleår ad gangen. Eleverne kan visiteres gennem hele skoleåret. Revisitation (bilag: procedure) sker en gang årligt (vinter/forår) og gælder for det kommende skoleår. Det betyder, at der årligt tages stilling til, om eleven har nået et niveau, der betyder, at eleven kan sluses ud til almenskolens undervisning på Karrebæk Skole eller elevens distriktsskole, eller om eleven skal revisiteres til endnu en periode hos os.

19 19 Elever i enkeltintegration Elever på Karrebæk Skole kan visiteres til enkeltintegration under KompetenceCenter Karrebæk efter en Skoletilbud uden SFO, klassetrin Skoletilbud med SFO, klasse Der er SFO-tilbud på skolen, som det anses for væsentligt, at eleverne bruger, så de bliver en del af skolens sociale fritidsliv pædagogisk/psykologisk vurdering samt et endeligt skøn fra visitationsudvalget. Visitation finder sted, når eleven vurderes at kunne profitere af at forblive eller placeres i en klasse svarende til elevens eget klassetrin, dog med støtte. Støtten kan bestå i at skabe daglige faste strukturer, skabe forudsigelighed og et anerkendende læringsmiljø, men kan også handle om støtte i social træning eller særlige faglige udfordringer. Inden for den første måned efter tilbuddets start gennemføres en evalueringssamtale med elevens forældre. Mødet foregår efter individuel aftale enten i form af et møde på skolen eller pr. telefon.

20 20 Elever i dagsopdelte grupper Elever, der efter en pædagogisk/psykologisk vurdering samt et endeligt skøn fra visitationsudvalget, vurderes Elever, der kan visiteres til de dagsopdelte grupper, kan have en af følgende udfordringer: utilpassede børn og unge, ADHD, ADD, tidligt skadede, f.eks. pga. omsorgssvigt (herunder også de stille elever), hjerneskadede, OCD, angst, samt områder inden for autismespektret. til at profitere af et undervisningstilbud i en lille gruppe, kan visiteres til en af de dagsopdelte grupper i KCK. De dagsopdelte grupper har en fast, daglig struktur, forudsigelighed og nærværende tydelige voksne samt et anerkendende læringsmiljø. Elever i disse grupper kan efter skoletid enten være i Karrebæk Skoles SFO med eller uden særlig støtte, hvilket tildeles efter en individuel vurdering af behov. Denne mulighed kan gives til de elever, der aldersmæssigt hører til klassetrin, dog senest elevens 10. år. Efter 3. klassetrin kan elever søge plads i Smakken eller et andet klubtilbud i Næstved Kommune. Der tilbydes ikke særlig støtte udover de midler, som det enkelte klubtilbud råder over. Når den enkelte elev visiteres til en dagsopdelt gruppe, inviteres elevens forældre eller primærvoksne til at besøge skolen. Her vises der rundt og div. informationer og praktiske forhold i KCK og den enkelte gruppe beskrives. Herefter inviteres eleven enten med en lærer fra distriktsskolen eller sammen med forældrene. Der laves individuelle aftaler i elevens tarv. Der laves aftaler om opstart, herunder aftaler om evt. taxabehov og SFO, samt evt. specielle hensyn i forhold til opstarten og dagligdag. Inden for den første måned efter tilbuddets start gennemføres en evalueringssamtale med elevens forældre. Mødet foregår efter individuel aftale enten i form af et møde på skolen eller pr. telefon.

21 21 Elever i heldagstilbud Elever, der kan visiteres til en af heldagsgrupperne på KompetenceCenter Karrebæk, er elever, der efter en pædagogisk/psykologisk vurdering samt et endeligt skøn fra visitationsudvalget, vurderes til at profitere af et tilbud, der består af et socialpædagogisk behandlingsarbejde, undervisning samt et tæt forældresamarbejde. Heldagstilbud Elevens dag er sammenhængende uden skift mellem skole, SFO eller andet Eleven møder kl. 8, og skoledagen slutter kl Eleven er hele dagen i tæt voksenkontakt I disse grupper er elevernes største udfordring oftest af socio-emotionel karakter, og derfor er udgangspunktet for arbejdet med eleverne denne problematik. Undervisningstilrettelæggelsen er ligeledes forankret i forståelsen af elevens sociale udviklingsbehov. Arbejdet og samarbejdet med forældrene er helt afgørende for, at der opnås gode resultater. Elever fra 0. klasse og til og med 6. klasse kan visiteres til disse grupper. Når den enkelte elev visiteres til en heldagsgruppe under KCK, inviteres forældrene/primærvoksne til eleven, til et for besøg. Her vises der rundt og div. informationer og praktiske forhold i KCK og den enkelte gruppe beskrives. Herefter inviteres eleven enten med en lærer fra distriktsskolen eller sammen med forældrene. Der laves individuelle aftaler i elevens tarv. Der laves aftaler om opstart, evt. taxa eller anden transport samt evt. specielle hensyn i forhold til opstarten og dagligdag. Inden for den første måned efter tilbuddets start gennemføres en evalueringssamtale med elevens forældre. Mødet foregår efter individuel aftale enten i form af et møde på skolen eller pr. telefon. Dagen for eleverne er sammenhængende og der er ikke skift til SFO, klub mm. Det betyder at eleverne er i skole fra kl til Der er både lærere og pædagoger tilstede i en heldagsgruppe gennem hele skoledagen. Der er ugentlige behandlingskonferencer om eleverne og supervision for personalet, begge dele med psykolog.

22 22 KompetenceCenter Karrebæks undervisning Vi skal vide, ikke synes KompetenceCenter Karrebæk breder undervisningen ud, så den fanger. For at fange og vække elevens nysgerrighed tager vi udgangspunkt i de ressourcer, som eleven har. Vi vægter inklusion højt i det pædagogiske arbejde, fordi vi mener, at det er vigtigt at tilbyde vores elever mangeartede rammer, fordi børn og unge socialiseres i de rammer, som de er i. Forskellige rammer giver eleven flere muligheder for spejling. I praksis betyder det, at elever, der er visiteret til et af KompetenceCenter Karrebæks tre tilbud, har mulighed for at deltage i forskellige fag og aktiviteter i almenskoledelen på Karrebæk Skole. Dette gøres muligt i hverdagen, da de voksne som er tæt på eleverne i KCK og Karrebæk skoles personale har et mangfoldigt, KCK s undervisning tager udgangspunkt i, at intelligens har mange former tværfagligt samarbejde. Herigennem skabes mulighed for at lægge en klar strategi for, hvad og hvornår er næste skridt i forhold til inklusion for den enkelte elev. I KCK ser vi det tværfaglige samarbejde som en vigtig kilde til sparring og inspiration. KCK s elever har mulighed for at færdes på hele Karrebæk Skole på lige fod med alle elever fra almenskolen. KCK-elevens første træning ligger i at kunne deltage i undervisning med egen gruppe i skolens forskellige lokaler. Den første læring er altså, at eleven skal lære at føle sig tryg ved at færdes og modtage undervisning uden for den trygge og vante base, klasseværelset i KCK. Vi ser ofte, at KCK s elever holder frikvarter med elever fra almenskolens klasser. Her får de en god mulighed for at spejle sig i en anden social ramme.

23 KompetenceCenter Karrebæks undervisning, fortsat 23 Enkelte elever kan have et enkelt eller flere fag som musik, håndarbejde, historie eller andet sammen med en klasse i almenskoledelen. De konkrete fagvalg for den enkelte elev udspringer af den enkelte elevs styrkesider og ressourcer og de professionelle voksnes vurdering af, hvor eleven har størst mulighed for at opleve succes. Gruppeinklusion foregår, når der på skolen er emneuger og fællessamlinger. Her deltager KompetenceCenter Karrebæks elever i grupper blandet med almenskolens elever. Den voksne tilstræber altid at give eleven en oplevelse af at være speciel på en god måde. Vi har fokus på ikke at fastholde eleven i et gammelt uhensigtsmæssigt mønster. Den voksne har altid fokus på at lære eleven ud fra det, som eleven kan og gerne vil. Vi tilstræber en skræddersyet indsats til det enkelte barn og familie og arbejder hele tiden ud fra en anerkendende tilgang. Vi møder barnet med rolige ord og bestræber os på at bygge op sammen med barnet og barnets relationer. Undervisningens primære mål, en vellykket inklusion, er opfyldt, når eleven er i stand til at indgå i større klassesammenhænge og evt. kommer tilbage til sin tidligere klasse på egen distriktsskole.

24 24 KompetenceCenter Karrebæks personale: den professionelle voksne De professionelle voksne i KCK repræsenterer forståelse, tryghed og stabilitet, men de skal samtidig møde eleven med udfordringer, der udvikler eleven til at fungere stadig bedre følelsesmæssigt, kognitivt, fagligt, socialt og adfærdsmæssigt. Vi arbejder i KCK målrettet med en stor grad af forandringsparathed. Vi har kontinuerligt fokus på forandring, udvikling og ikke mindst på at træffe aktive og velfunderede faglige valg. Vi skal vide, ikke synes Vi evaluerer og omstiller om nødvendigt. Vi er bevidste om vores mål og metoder og har stort fokus på, at vi ønsker at gøre det, der virker. Derfor reflekterer vi konstant over egen praksis og forsøger at være i et udviklingsorienteret flow. Vi er som voksne opmærksomme på at være fleksible, relations- og ressourceorienterede med særligt fokus på mødet og samspillet mellem den professionelle voksne og barnet. I KCK vægter vi voksen-elev relationer, som bygger på varme og omsorg. De professionelle voksne er til rådighed for eleven, så eleven oplever nærhed og derigennem en tilknytning til den voksne. Det er i samspillet med den tryghedsskabende og nærværende voksne, at eleven udvikler selvforståelse, selvværd og selvtillid. Det er i relationerne, at vi giver og modtager anerkendelse. Derfor er relationer for os også centrale i forhold til den enkelte elevs læring. Den voksne i relationen justerer sig til barnet, så barnet ikke skal justere sig til den voksne. Vi ønsker at tage udgangspunkt i det, eleven kan. Vi leder efter udviklingsmuligheder. Det handler for os om at fokusere på det, der fungerer godt og det der giver mulighed for udvikling og trivsel. Det er vores mål at være inkluderende og modvirke elevens oplevelse af eksklusion.

25 25 KompetenceCenter Karrebæks personale: den professionelle voksne, fortsat Omdrejningspunkter i vores dagligdag er ressourceorientering, anerkendelse, accept, respekt, opmærksomhed, kontakt, omsorg og læring. Disse begreber ser vi som vigtige grundsten i vores kerneydelse. Kvaliteten af relationerne mellem voksen og elev i KCK er afgørende for, hvorledes en elev opfatter sig selv i forhold til andre. Den voksnes tilgang, kontakt og egen ageren i voksen-elev relationen er konstant genstand for refleksion. Personlige og faglige kvalifikationer hos KCK s lærere og pædagoger - Udviklingsorienterede Relationskompetencer. Engagement, positivt livssyn. Anerkendende tilgang Evne til at se og arbejde med elevernes gode/stærke sider Fleksibilitet og smarbejdsevner (kolleger og forældre) Empati Faglige kvalifikationer i forbindelse med elever med særlige behov specifikke indlæringsvanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder og adfærd, kontakt og trivsel Socialpædagogiske kvalifikationer i forbindelse med hele elevens skoledag.

26 26 KompetenceCenter Karrebæks samarbejde med forældre Indskrivning: Inden indskrivning af eleven i KCK er der forud holdt møde med forældrene, hvor forældresamarbejdet præsenteres. Skole og forældre formulerer sammen årsagen til behovet for elevens indskrivning i KCK. På mødet fortæller KCK om de forventninger KCK har til forældrene, herunder en række praktiske forhold, Overordnet arbejder KCK ud fra devisen: såsom madpakke, svømme- og idrætstøj, påklædning til inde og ude, evt. lektier oa. KCK fortæller forældrene om forventninger til deres engagement til forældremøder, forældresamtaler og andre begivenheder på skolen. Forældre gør det bedste, de kan Når eleven starter: I den første periode eleven går på skolen er der daglig kontakt mellem skole og forældre. Kontakten kan være telefonisk, personlig eller via forældreintra. Efter en periode falder frekvensen til typisk en gang om ugen. Forældresamtaler: Der holdes minimum to forældresamtaler om året. Ved forældresamtalerne beskriver KCK elevens udvikling og trivsel, og KCK orienterer om, hvilke udviklingsmål der er sat for eleven for næstfølgende periode.

27 27 KompetenceCenter Karrebæks samarbejde med forældre, fortsat Forældremøder og forældrearrangementer: Ved skoleårets start er der forældremøde for alle forældre i KCK. På mødet præsenteres grupperne med elever og personale. Årshjulet introduceres og der informeres om Dialogmøder inddrager typisk skole, forældre, elev, sagsbehandler, familienetværk, psykolog og andre ressourcepersoner tilknyttet familien Systemet Inddrag nu bruges fra forår 2013 generelle ting for skolen. Herefter går man i grupperne hvor der bliver udleveret skema, drøftet kvartalsplan og der er mulighed for at nye forældre kan lære hinanden at kende. I slutningen af november er der fælles juleklippe/klistre aften med æbleskiver og saftevand. Fredag i uge 23 er der sommerarrangement for hele Karrebæk Skole. Samarbejdets form: KCK arbejder ud fra en anerkendende tankegang og ser forældrene hvor de lykkedes med forældreopgaven. Samtidig formuleres relevante forventninger til forældrene. KCK arbejder med størst mulig åbenhed, medinddragelse og gensidig tillid. Det betyder blandt andet at skolen forventer at forældrene kommer til os, hvis de bekymrer sig om forhold i skolen, ligesom vi siger til forældrene, hvis vi bekymrer os om forhold i hjemmet. Dialogmøder: Dialogmøder afholdes, når det skønnes, at der er behov. Behovet vil typisk opstå hvis skolen oplever at en elev ikke udvikler sig som forventet eller hvis forældrene giver udtryk for at de har brug for støtte.

28 28 KompetenceCenter Karrebæks samarbejde med forældre, fortsat Udskrivning: I god tid før eleven er klar til at blive udskrevet, almindeligvis til distriktsskolen, aftaler KCK og forældrene forløbet for tilbagevenden til almenskolen. Det er vigtigt for eleven, at overgangen mellem KCK og distriktsskolen sker i tæt samarbejde mellem forældre, KCK og distriktsskolen. KCK er garant for, at eleven og forældrene bliver ført sikkert i havn på den nye skole.

29 29 Procedure for, hvordan et lærerteam på Karrebæk Skole inddrager Vejlederforum Et klasseteam, der ønsker en bekymring drøftet på et VF-møde, henvender sig til koordinatoren, og der aftales en mødedato for et koordineringsmøde. Derefter udfylder klasseteamet et henvisningsskema vedr. den bekymring, der ønskes drøftet. Såfremt andet ikke aftales, mailes henvisningsskemaet mailes til VF 10 arbejdsdage inden mødet. Skemaet findes på personaleintra/lærerintra. Ifølge forvaltningsloven 28.2 skal forældrenes accept indhentes, inden en elev tages op på mødet. I specielle tilfælde kan der tales anonymt om en elev, men såfremt der skal iværksættes tiltag, skal forældrene informeres. VF kan drøfte en elev en gang uden aftale med forældrene, men vi opfordrer til tidlig dialog. VF fokuserer på koordineringsmødet på de ressourcer, der findes hos eleven og dennes omgivelser. Metoden Signs of Safety anvendes til denne kortlægning. Mulighederne og løsningerne skal blive synlige, herunder hvordan lærerne og pædagogerne kan ændre deres indsats til gavn for eleven. På mødet aftales og nedskrives en handleplan, der eventuelt indebærer støtte fra VF. Mødet rundes af med en opsummering af aftalerne og en aftale om et evalueringsmøde efter højst 3 måneder. Klasseteamet får et skriftligt referat af mødet. Alle indstillinger til PPR samt test mm. skal gå gennem VF. Dette gælder også ansøgning og timer til 20.1 og 20.2, inden disse kommer til skoleledelsen. Koordinatoren i VF laver en komplet liste over elever, der arbejdes med på koordineringsmøderne, og afleverer en opdateret version af denne ved fastsatte møder med skoleledelsen.

30 30 Procedure for, hvordan et lærerteam på Karrebæk Skole inddrager Vejlederforum, fortsat Hvis VF koordinator i et konkret tilfælde vurderer, at skolens psykolog, den socialfaglige medarbejder fra kommunen (sagsbehandler) og/eller sundhedsplejerske skal deltage i behandlingen, tages sagen op på en mødedag, hvor hele VF alligevel er samlet. Ved disse møder kan de eksterne fagprofessionelle byde ind med konsultativ rådgivning, påtage sig dele af opgaver/sager efter aftale på mødet. De eksterne fagprofessionelle kan også vælge helt at overtage sagsbehandlingen. En beslutning om evt. indstilling til PPR sker udelukkende på koordineringsmøderne. Vejlederforums koordinator informerer løbende skolens ledelse. Hvert halve år afholdes et samarbejdsmøde, der evaluerer sagsarbejdet og anvendelsen af ressourcer på området. Ved det halvårlige samarbejdsmøde er hele VF er samlet.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal. Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Kontaktklasserne. Arden Skole

Kontaktklasserne. Arden Skole Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I 1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne

Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne Formål for samarbejdet med inklusionspædagogerne Samarbejdet med inklusionspædagogerne kan have afsæt i dagtilbudsloven eller i folkeskoleloven.

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune ADHD-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens ADHD-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte ADHD-klasse,

Læs mere

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer. SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser

Læs mere

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Pindstrupskolen har som udgangspunkt

Læs mere

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1% DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen

Læs mere

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2.

Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Sorø Kommune Supercenter Smilehullet, Holbergskolen Holbergsvej 42 4293 Dianalund Tlf.:58264810 smilehullet@soroe.dk Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre,

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Velkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune

Velkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune Velkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune På Aabybro Skole og på Fjerritslev Skole tilbydes der specialklasseundervisning for kommunens elever med behov for særlige hensyntagen og støtte indenfor

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.

Læs mere

Vordingborg Kommunes årshjul for arbejdet med visitation til specialpædagogisk bistand

Vordingborg Kommunes årshjul for arbejdet med visitation til specialpædagogisk bistand Vordingborg Kommunes årshjul for arbejdet med visitation til specialpædagogisk bistand Årshjul for arbejdet med visitation er et arbejdsredskab til brug for Vordingborg Kommunes skoler der beskriver arbejds-

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere