Grovfoder til får og geder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grovfoder til får og geder"

Transkript

1 Grovfoder til får og geder Fårekonsulent Richard Andersen, Østlige Øers Kvægbrugsrådgivning TEMA Grovfoder og græs til får og geder Normalt skal man fodre sine får og geder i vinterperioden, hvor græsmarkerne ikke giver tilstrækkeligt med foder til besætningen. Vinterfodringen skal selvfølgelig gennemføres økonomisk tilfredsstillende for fåre- eller gedeholderen og ernæringsmæssigt tilfredsstillende for dyrene. Vinterperioden vare normalt 3 til 5 måneder. Ved læmning om foråret er det daglige foderforbrug i vinterperioden væsentligt mindre, end hvis dyrene læmmer inden indbinding. Omkostninger til grovfoder I prisen på vinterfoderet skal omkostningerne til udfodring og foderspild medregnes. Omkostningerne til udfodring og foderspild udgør ofte fra 20 til 40 øre pr. FE. En foderration bestående af halm, korn og tilskudsfoder med protein og mineraler samt eventuelt lidt grøntpiller stiller ikke store krav til mekanisk håndtering af foderet. Samtidigt er det en foderration, som er let at arbejde med i praksis, og hvor foderspildet kan være meget lavt. Grovfoderkvalitet, kraftfoder, fuldfoder eller fyldefoder Rigtig mange analyser af hø og ensilage til får har fra 1,5 til 2,5 kg tørstof pr FE. Der er også nogle for hvem, det lykkes at lave ensilage med ca. 1,1 til 1,2 kg tørstof. pr FE. Kravet til grovfoderets fordøjelighed har størst betydning efter læmning, hvor kravet til foderrationens fordøjelighed er størst. Man skal dog også være opmærksom på grovfoderkvaliteten i foderrationen til de højdrægtige dyr. Grovfoderet indeholder cellevægsstoffer og struktur, som er nødvendigt for at få drøvtyggerfunktionen til at virke optimalt men som samtidigt betyder, at foderet fylder meget i dyrenes fordøjelsessystem. Med en god vomomsætning sikres en optimal proteinsyntese, der giver et stort AAT bidrag (Aminosyre Absorberet i Tarmen det protein, som dyrene optager i tarmen). Det er den gode vomomsætning, der sikrer en høj mælkeydelse og det rette forhold mellem protein og fedt i mælken. Begge forhold skal være opfyldt for at give lam og kid en god tilvækst. Det er min erfaring, at selv små udsving i fodringen påvirker ydelsen inden for et halvt døgn. Strategier til grovfoderforsyning Man kan planlægge sin grovfoderforsyning på mange måder. I tabel 1 er der vist forskellige strategier for grovfoderforsyning, samt hvornår strategierne er attraktive i en fåre- eller gedebesætning. Brug af overskudsgræs Græsproduktionen topper sidst i maj, hvor dagsproduktionen er dobbelt så høj som midt på sommeren, mens et moderfår med lam har en svag stigende foderoptagelse i tidsrummet fra udbinding, og til lammene slagtes eller tages på stald for at blive fodret færdig. Derfor bliver der overskudsgræs i forsommeren. Som fåre- eller gedeavler bliver man nødt til at tage stilling til, hvordan man vil håndtere dette overskudsgræs. Til håndtering af overskudsgræs kan man vælge mellem 3 strategier: 1. Afpasning af antal dyr efter mængden af græs i maj hvor græsproduktionen topper. Der skal købes suppleringsfoder mindst 10 måneder om året. Fordelen er, at der ikke er arbejde og omkostninger til høst af overskudsgræs Ulempen er at: Det er meget svært at undgå dødbidning af græsset med stort udbytte tab til følge Græsningstrykket er højt og opformerin gen af indvoldsorm og coccidier vil blive meget stort. Der er behov for flere be handlinger mod disse parasitter I august er græsset så gødningsforure net, at fårene hellere vil sulte end æde det forurenede græs og kløver Det vil være nødvendigt at pudse mar ken gennem sommeren Der skal være et aflastningsområde, hvor græsset er ofret, således at resten af græsset kan give et normalt udbytte. Græsudbyttet kan opretholdes ved at have mange små folde (8 til 12 folde) og flytning af dyrene hver 2 eller 3. dag. Det hyppige foldskifte nedsætter ikke behovet for bekæmpelse af indvoldsparasitter. 2. Overskudsgræsset knuses på marken så tidligt som muligt for at sikre genvækst af græs og kløver. Fordelen kan være, at fodervalget i vinterperioden er frit, og der skal ikke tages hensyn til hø eller ensilage. Ulempen er, at: Overskudsgræsset ikke udnyttes 48

2 Der er behov for flere behandlinger mod indvoldsparasitter. 3. Overskudsgræsset kan bruges til vinterfoder som hø eller ensilage. Fordelene er, at: Græsset udnyttes til vinterfoder Dyrene kan komme på rene marker efter høst af ensilage eller hø. Græsmarken indgår dermed i kontrollen af indvolds parasitterne. Ulemperne er, at omkostningerne til høst af grovfoder kan være meget høj. Wrap Wrapensilage kan variere meget i pris pr. FE. Det gælder også, selv om omkostningerne pr. balle er den samme. Det er ensilagens vandindhold og græssets fordøjelighed, som gør forskellen. Tabel 2 viser antal FE i en balle på 1,4 m 3. Det ses tydeligt, at antallet af FE pr. balle afhænger meget af vandindholdet (procent tørstof) og ensilagens fordøjelighed. Høstomkostningerne er angivet i parentes (øre pr. FE) ud fra en fast pris på 150 kr. for skårlægning, vending, rivning, presning og wrapning. Det ses, at prisen pr. FE varierer fra 53 til 194 øre. Hø Velbjerget hø er et særdeles godt foder til får, men det kræver dygtighed og meget arbejde. Selv om vi er i 2003, vil der stadig være fåre- og gedeavlere, der vil bruge den metode, som blev brugt for 30 år siden: Høst tidspunktet skal være før grundlovsdag (5. juni) Høet skårlægges, spredes over hele arealet og vendes dagligt Efter nogle dage presses høet på marken uden brug af ballevogn Ballerne stilles op mod hinanden med knuderne udad og nedad. Høet vejres færdigt opstillet på marken. Konklusion Overskudsgræsset kan med fordel udnyttes til vinterfoder, men høstomkostningerne bør holdes under 1 kr. pr. FE. Tabel 1. Oversigt over hvornår forskellige strategier til grovfoderforsyning er attraktive. Grovfoder strategi Attraktivt når Bemærkning Græsensilage med høj fordøjelighed og Man har billigt korn og halm højt proteinindhold (ca. 1,1 kg tørstof og (<1 kr. pr. FE) til rådighed. 160 g fordøjeligt råprotein pr. FE). Hø eller græsensilage med middel Man har billigt korn (<1,00 Ikke attraktivt, hvis fordøjelighed og proteinindhold (ca. 1,4 g kr. pr. FE) og dyrt halm omkostningerne til høst tørstof og 130 g fordøjeligt råprotein pr. (>1,50 kr. pr. FE/ 30 øre pr. overstiger 1,00 kr. pr. FE. FE) kg) til rådighed. Græsensilage eller hø med dårlig Høstomkostningerne er Man kan tjene ca. 50 kr. pr. fordøjelighed (ca. 2,0 kg tørstof pr. FE). under 1,00 kr. pr. FE, og moderfår pr. år ved at høste alternativet er en ration med græsset 3 uger før. Dermed grøntpiller. opnås en langt bedre kvalitet (ca. 1,5 kg tørstof pr. FE). Tabel 2. Udbytte i FE og pris pr. FE ved forskellig procent tørstof og fordøjelighed. Tallet i parentes er høstomkostninger i øre pr. FE ved en pris på 150 kr. pr. balle til skårlægning, vending, rivning, presning og wrapning. Kg tørstof. pr. EF 1,1 1,5 2,0 Høstdato 22. Maj 2. Juni 28. juni 20% tørstof 140 (107) 102 (147) 77 (194) 40% tørstof 229 (65) 168 (89) 126 (119) 55% tørstof 280 (53) 205 (73) 154 (97) 65% tørstof 254 (59) 186 (80) 140 (107) 49

3 Proteinkvalitet vommen som proteinfabrik Konsulent Annette Holmenlund, Dansk Kvæg TEMA Grovfoder og græs til får og geder Overskud af ammoniak Ammoniak og aminosyrer Kulhydrat energi Når vi fodrer får og geder, ser vi især på, hvor meget energi og protein dyrene skal have. Desuden ser vi på, om dyrene får struktur (tyggetid) nok, samt om de i det hele taget kan æde foderet (fylden). I dette indlæg vil vi koncentrere os om, hvordan vi kan vurdere, at får og geder får tilført tilstrækkelig protein, samt hvordan de kan udnytte protein, som tilføres med foderet. Noget protein går direkte til tyndtarmen resten nedbrydes En del protein i foderet passerer direkte gennem vommen til løben og tyndtarmen uden at blive nedbrudt. Resten af proteinet i foderet bliver først nedbrudt til aminosyrer og ammoniak af mikroorganismerne i vommen. Unedbrudt protein den direkte vej Foderprotein kommer fåret/geden direkte til gode, hvis det passerer unedbrudt gennem vommen. Hvor stor en del af foderets protein, der passerer direkte til tyndtarmen, afhænger af proteinets nedbrydningsgrad i vommen. Protein fabrik Foderprotein den direkte vej Den indirekte vej unedbrudt protein Mikrobielt protein AAT Lav nedbrydningsgrad fører meget protein ad den direkte vej Nedbrydningsgraden i protein afhænger af fodermidlet og kan være forskelligt i samme type fodermiddel. Varmebehandler man fodermidler bliver nedbrydningsgraden lav. For eksempel kan rapskager, sojaskrå, lupiner og ærter med fordel opvarmes, så nedbrydningsgraden bliver lavere. Det bevirker, at mere af proteinet løber direkte til tyndtarmen by-pass protein. Behandlingen kan dog blive for hårdhændet, og hvis foderfabrikken kommer til at overdrive opvarmning, bliver proteinet utilgængeligt for både mikroorganismer og tarmens fordøjelsesenzymer. Proteinet fortsætter ud i gødningen. Nedbrydningsgraden af protein i vommen er lavere i kunsttørret græs og lucerne end i frisk. Nedbrydningsgraden af protein er højere i ensileret græs, end i frisk. Mikrobielt protein den indirekte vej Mikroorganismerne, som lever i vommen, optager en stor del af aminosyrerne og ammoniakken fra det nedbrudte protein. Hvis der er næring og godt miljø i vommen, formerer mikroorganismerne sig hurtigt og danner ved deres vækst nye proteiner. Disse mikroorganismer passerer i jævnt tempo ud af vommen, og bliver fordøjet i løben og tarmen, sammen med proteinet de er dannet af. Mikroorganismerne giver fåret/ geden en jævn forsyning af protein af høj biologisk værdi. Proteinet kaldes mikrobielt protein og har stor betydning for får og geder, da det typisk udgør to tredjedele af proteinforsyningen til tyndtarmen (AAT). Mikroorganismerne skaffer sig næring til væksten ved at forgære foderets kulhydrater. Foderets indhold af kulhydrater betyder altså meget for foderets proteinværdi. Kulhydraterne skaffer energi til proteinopbygningen Mikroorganismerne forgærer fordøjelige kulhydrater til flygtige fedtsyrer. Forgæringen frigiver energi, som mikroorganismerne kan bruge, når de opbygger proteiner af ammoniak og aminosyrer. Derfor er det vigtigt, at kulhydraterne har en tilpas forgæringshastighed, så proteinfabrikken hele tiden forsynes med energi. AAT (aminosyrer absorberet i tyndtarmen) AAT-værdien angiver mængden af aminosyrer, som bliver absorberet i tyndtarmen. AAT-værdien er summen af den direkte og indirekte tilførte protein altså både unedbrudt protein og mikrobielt protein, som absorberes i tyndtarmen. Får og geder har behov for mindst 90 g AAT pr. FE i den sidste del af drægtigheden samt i laktationen. Vi har kun få endagsfoderkontroller, der viser dette, men intet tyder på, at vi kan gå længere ned i denne periode, hvor hele produktionen bliver koncentreret. God græsning og god ensilage kan dog bevirke en større dannelse af mikrobielt protein, end man hidtil har antaget, og dette kan være forklaringen på gode produktionsresultater, selv om AAT-niveauet er lidt for lavt. Dette er især aktuelt i økologiske besætninger med meget kløvergræs med højt PBV og lidt for lavt AAT. 50

4 Får og geder har brug for aminosyrer, som de får fra det protein, der tilføres tyndtarmen. Her spaltes proteinerne og aminosyrerne optages (AAT). Protein kommer til tyndtarmen ad to veje direkte og indirekte. PBV (proteinbalancen i vommen) Forskellen mellem nedbrudt foderprotein og dannet mikrobielt protein kaldes PBV proteinbalancen i vommen. PBV angiver, om der er balance mellem mængden af fordøjelige kulhydrater og mængden af nedbrydeligt protein. Hvis der er overskud af kulhydrater, er PBV negativ, og hvis der er overskud af nedbrydeligt protein, er PBV positiv. For at mikroorganismerne kan danne den mængde AAT, som er angivet for fodermidlerne, må PBV ikke være negativ i den samlede ration. Hvis PBV er negativ, har proteinfabrikken ikke råvarer nok til at danne den mængde AAT, man forventer. En meget positiv PBV er meget almindeligt hos især får der får godt kløvergræs, store mængder kløvergræsensilage, eller rationer med meget raps eller soyaskrå. Der opløses flere proteiner, end der dannes, og overskuddet udskilles i form af urea. Dannelse af urea koster energi. Man har beregnet, at det koster 0,7 FE at udskille g PBV. Det er dog ikke let at ramme præcist, og det har vist sig, at malkefår kan have gode ydelser med rationer med mere end 30 g PBV pr. FE og over 90 g AAT pr. FE i vinterfoderplaner. Det optimale er at ramme g PBV pr. FE, selvom teorien for kvæg siger, at vi helst skal ramme nul. I goldperioden og de første to tredjedele af drægtigheden kan minimum for PBV i rationen være fra 20 til 40 g pr. FE, forudsat at der er mindst 80 g AAT pr. FE til stede. I denne periode kan man udnytte, at fåret/gederne via spyttet sender ammoniak tilbage til vommen, hvilket gør at proteinfabrikken kan genbruge det i opbygningen af nye proteiner. AAT er især vigtig i sendrægtighed og ved diegivning Vi ved ikke nok om AAT og PBV til får og geder, men vi har det alligevel med i vores foderplaner, når de bliver beregnet i Bedriftsløsning. Her stiller vi især krav til AAT og PBV i sen drægtighed og de første fire måneders laktation. I denne periode er det vist, at immunforsvaret svækkes markant af mangel på AAT. Dette bevirker, at parasitterne bliver opformeret i det højdrægtige får. Proteinfabrikken skal have optimal råvareforsyning I foderplanlægningen ser vi også på, om der er god sammenhæng mellem kulhydraternes og proteinernes nedbrydningshastighed. For eksempel vil det være meget svært at opbygge AAT fra halm, når proteinkilden er hurtigt nedbrydelige rapskager. Der skal være fornuft i en fodersammensætning. Konklusion Tjek at der er mindst 90 g AAT pr. FE i sendrægtighed og diegivningsperiode Tjek at PBV pr. FE er mindst nul og højst 30 i denne periode Giv eventuelt korn, grønpiller eller roepiller sammen med kløvergræs for at opveje højt PBV. Tabel 1. Fodermiddel AAT / FE, g PBV / FE, g Ford. råprotein / FE, g Sojaskrå Rapsskrå 10% fedt, beskyttet Byg Havre Roepiller Kløvergræs, midtsommer 6-8 cm Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed Kløverhø, høj fordøjelighed Grønpiller, standard Byghalm

5 Parasitbekæmpelse på græs Professor, dyrlæge Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi, Institut for Veterinær Mikrobiologi, Kgl. Veterinær og Landbohøjskole TEMA Grovfoder og græs til får og geder Hvad betyder parasitter for produktion og sundhed hos får og geder? Når vi taler om parasitter på græs, taler vi primært om indvoldsorm. Indvoldsorm er små hvidlige orm i løben og tarmen, der oftest ikke er synlige med det blotte øje. Ormene ligger på eller sidder fasthæftet til slimhinden og påvirker dyrets sundhed og velfærd afhængigt af antal og art. De fleste avlere har sikkert på et eller andet tidspunkt observeret åbenlyse tegn på indvoldsorm i deres flok: Diarré, tilsmudsning af bagpart og utrivelighed blandt lammene, typisk efter fravænning og efter midten af sommeren. Blodmangel (blege slimhinder) og dødsfald er iagttaget i flere fåreflokke i de senere år, og dette hænger sandsynligvis sammen med øget forekomst af en bestemt indvoldsorm Haemonchus, der er blodsugende i løben. Men selvom disse sygdomstegn er vigtige i relation til velfærd, så må de imidlertid betragtes som toppen af isbjerget. Langt det væsentligste er det skjulte produktionstab blandt lam og kid: Nedsat tilvækst, vækststandsning eller direkte vægttab Dårlig foderudnyttelse (flere kg foder pr. kg tilvækst) Nedsat produktion af kød, mælk, uld/fiber Ændret slagtekrop, dels lavere slagteprocent (mindre muskulatur), dels ringere form-klassificering Dårligere afregning pr. dyr (mindre slagtekrop og dårlig klassificering). Danske undersøgelser ved lav eller moderat belægningsgrad på græs har vist: 10-20% lavere lammetilvækst på en sæson (fra fødsel til slagtning) 10% lavere slagtevægt 0-40% lavere form-klassificering og samlet afregning blandt inficerede lam i forhold til ikke-inficerede lam, slagtes på det samme tidspunkt. De inficerede dyr viste ikke tegn på sygdom men var langt fra slagtemodenhed på grund af langsom vækst, som tallene viser. Lam, der er gået i stå og ikke når slagtevægt ved sæsonens afslutning, vil være utrivelige langt ind i staldperioden trods forsøg på god fodring. Ældre får og geder vil i de fleste tilfælde være immune og have en meget lav ægudskillelse. Det er dog værd at bemærke, at også en sådan immunitet er en udgift og derfor belaster dyrenes produktivitet, når de vedvarende udsættes for smitte (f.eks. nedsat mælkeydelse). Derfor skal indvoldsorm forebygges, og derfor skal der ikke være nogen dyr i besætningen med beskidte haler! Hvorfor har parasitter indflydelse på produktionen? Indvoldsorm påvirker tilvæksten hos lam og kid på flere forskellige måder: Nedsat appetit induceres af ormene på ukendt vis og er ved staldforsøg vist at bidrage med op til 50% af det målte vægttab under praktiske forhold nok mindre Nedsat tilbageholdelse af N (kvælstof) i slagtekroppen, der skyldes dels tab af protein fra tarmen, og dels netto transport af protein fra muskel til reparation af tarm Reduceret knoglevækst og knoglemineralisering, der hænger sammen med proteintabet og forstyrret optagelse af calcium og fosfor Ændret ph i mave og bakterieflora i tyndtarm, hvilket muligvis kan være årsagen til diarré. Hertil kommer de indvoldsorm, som er nævnt ovenfor, der direkte suger blod ud af slimhinden. En forringet optagelse af næringsstoffer i tarmen er i modsætning til, hvad de fleste tror, ikke den væsentligste årsag til den nedsatte produktion. Hvordan bedømmer jeg betydningen af parasitter i min egen besætning? Indvoldsorm er til stede i alle besætninger, men betydningen er i høj grad afhængig af driftsforholdene. Forhold som rigelige arealer, tilskudsfodring, kort græsningssæson og anvendelse af slætarealer vil mindske betydningen af orm, mens forhold som nedbidning af marker, høj belægningsgrad og vedvarende græsning på samme marker vil øge problemet alt afhængig af race og tidspunkt for læmninger. På grund af dette samspil af faktorer er det svært at bedømme belastningen med indvoldsorm i den enkelte besætning, men følgende kan tyde på problemer: Flere dyr i flokken er åbenlyst syge med 52

6 diarré, tilsmudsning eller svær utrivelighed Dyrenes tilvækst (vejning) er lavere end forventet, og fodertilbudet er rigeligt Bedring af tilstanden sker ved behandling med ormemiddel. Ved mistanke kan din dyrlæge undersøge ægudskillelsen på 5-8 lam. Analysen er relativ dyr. Tolkningen vil afhænge af tidspunkt i sæsonen og kan være vanskelig især ved et moderat niveau. Gødningsprøver kan, medmindre ægudskillelsen er meget lav, ikke benyttes til at forudse, om problemer vil opstå, idet det afhænger af alt for mange andre forhold. Parasitbekæmpelse Alle marker, hvor der tidligere har græsset får eller geder, bør betragtes som smittede. Smitten i græsset er størst i juli-september. I tørre perioder kan smitten være lav, men den forsvinder aldrig helt. Ved udbinding er det kun marker afgræsset af andre dyrearter det foregående år eller nyudlagte marker, der kan betragtes som sikre. Men efter 1. juli vil smitten være ubetydelig på slætmarker eller marker, der tidligere er afgræsset af kvæg eller heste samme år. Sidst på sæsonen bør udlægsmarker benyttes til fravænnede lam. Det fremgår klart, at det er vanskeligt at etablere rene marker, hvor man har afgræsning på permanente arealer, der ikke kan lægges om eller høstes, og hvor muligheden for afgræsning med andre dyrearter ikke er til stede. Hvorfor er det vigtigt at gøre overvejelser om markernes smittegrad? Det skyldes, at det pr officielt blev forbudt at anvende forebyggende ormemidler, dvs. brug må alene ske ved diagnosticerede infektioner. Dette gør, at gentagne flytninger til rene (eller lavgradigt smittede) arealer er den eneste reelle mulighed for kontrol. Vi ved, at flytning til et rent areal begrænser ormebyrden med løbeorm betragteligt, men vi ved også, at antallet af tyndtarmsorm ikke mindskes. Vi har ikke på nuværende tidspunkt strategier til parasitbekæmpelse uden brug af ormemidler, som vi har afprøvet og kan anbefale til får -og gedeavlere, men vi kender en række disponerende faktorer (se ovenfor). Uafhængigt af hvad man gør, er det en god idé at flytte fravænnede kid/lam til nyt areal med rigeligt græs på sensommeren og at behandle moderfår og tillæg ved indbinding. På dette tidspunkt er alle dyr inficerede, og det vil være forsvarligt efter reglerne at behandle. Generelt er alle tilgængelige ormemidler bredspektrede, dvs., at næsten alle arter indvoldsorm i løbe og tarm påvirkes. Ved en kombination af rene marker og brug af effektivt ormemiddel opnås den bedste forebyggelse, men dette kan disponere for ormemiddelresistens. Ormemiddelresistens, dvs. manglende effekt ved behandling med et bestemt ormemiddel, er et stort problem i flere gedebesætninger og enkelte fåreflokke. Resistensen forbliver i en besætning så længe, der er får eller geder tilstede og forsvinder ikke af sig selv. Forholdsregler mod resistens er grundigt beskrevet i en brochure fra Dansk Kvæg. Til slut skal nævnes, at vi pt. arbejder med nye alternative tiltag til parasitbekæmpelse, der bl.a. omfatter brug af bestemte bioaktive afgrøder. Enkelte resultater vil blive præsenteret ved foredraget. 53

Parasitbekæmpelse på græs får og geder

Parasitbekæmpelse på græs får og geder Parasitbekæmpelse på græs får og geder Forum for Får og Geder, Årsmøde for Dansk Kvæg, 2003 Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi, KVL Parasitter på græs 1. Hvad betyder parasitter

Læs mere

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Bedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift

Bedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 16 TEMA GRÆSMARKSPARASITTER SIDE 16-21 Parasitter koster penge og velfærd Græsmarksparasitter er et problem i dansk kvægbrug. Parasitterne er årsag til synlig eller

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor 30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Nettoudbytte og foderværdi

Nettoudbytte og foderværdi Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =

Læs mere

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -

Læs mere

Desuden bliver hesten forsynet

Desuden bliver hesten forsynet Mere velvære I heste bliver foderet fordøjet i enten den forreste del af tarmsystemet (mave og tyndtarm), hvilket går stærkt, eller i den bagerste del (blind- og tyktarm), som er et stort gæringskammer

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Forum for Får og Geder Økonomi i lammeproduktionen Konsulent Lene Stolberg P:\s Kongres 2005\Får_&_Geder\Lene Stolberg.ppt Hvad tjener lammeproducenter

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske

Læs mere

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder Sådan finder du 25.000 kr. på kontoen for indkøbt foder Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Jens Møller Dansk Kvæg Højeste dækningsbidrag ved lav udgift til indkøbt foder og hjælpestoffer

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Særlige råvarer i HorseLux Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og

Læs mere

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Kaliumindhold i foderrationen til køer Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar 2007 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Højt K-indhold i foder giver tynd gødning (Fast) Gødningsscore 5,0 4,5 4,0

Læs mere

Hestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed

Hestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed Hestefoder Viden Kvalitet Troværdighed MM Hestefoder Hvorfor vælge hestefoder fra Mollerup Mølle? Vores hestefoder er sammensat med henblik på at dække hestens behov i flest mulige situationer, så man

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng?

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Nanna Luthersson, dyrlæge Mavesår Diarré Nyreslag Forstoppelse Spiserørsforstoppelse Vækstproblemer Adfærdsproblemer Forfangenhed 1 Mavesår hos heste Hvad er mavesår?

Læs mere

Produktionsrådgivning kvæg, får og geder Økologikonsulent Jens Chr. Skov Erhversakademi Aarhus 29-9 Disposition Fåret og dets adfærd Fåreholds typer i DK Racer Nødvendigt udstyr og staldanlæg til opstart

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Erfaringer med nye typer grovfoder til drægtige søer Af Specialkonsulent Tove Serup, Landscentret, Økologi Udgivet af Landscentret, Økologi, november 2008

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Beskrivelse Kvælstof (N), som malkekøer får tilført i foderet, bliver overordnet karakteriseret

Læs mere

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer

Læs mere

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen 1 Forberedelse af Vandmiljøplan III Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen Udarbejdet af Hanne Damgaard Poulsen, Peter Lund, José A. Fernández, (alle

Læs mere

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion Den optimale fodring af konkurrencehesten Aftenens program Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Hestens fordøjelse Foderets negative indflydelse Principper i foderplaner Pause Energistofskifte /

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet

Læs mere

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration

Læs mere

BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL

BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL BROGAARDEN OPTIMAL er resultatet af mange års ernæringsforskning og erfaring med hestefoder. Med serien ønsker vi, sammen med

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Spolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi

Spolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Helena Mejer Kiran Kumar Katakam (KU) Susmita Gautam (KU) Stig Milan Thamsborg (KU) Lise-Lotte

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE) Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige

Læs mere