Den Digitale Taskforce

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Digitale Taskforce"

Transkript

1 Den Digitale Taskforce Potentialevurdering af NemSMS Marts 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 3 2. Baggrund og metodiske overvejelser Metodiske overvejelser og afgrænsninger 5 3. Generelle potentialer og barrierer Karakteristika ved brug af SMS i forhold til Udbredelse af SMS som kommunikationsmedie 3.3 Forventninger til antallet af tilmeldinger til NemSMS Forventninger til effekten af NemSMS Potentielle services Juridiske forudsætninger Registrering af bruger Indholdet af SMSen Tekniske forudsætninger Krav til leverandørerne af SMS-løsningen Krav til afvikling via borgerportalen Krav til myndighedernes fagsystemer Etablerings- og driftsomkostninger Potentialevurdering indenfor sygehusområdet Analyse af Rigshospitalet Organisatoriske muligheder og barrierer Tekniske muligheder og barrierer Årsager til udeblivelse på sygehusområdet Faktorer der medvirker til udeblivelse Organisatoriske konsekvenser af udeblivelse Identifikation af indsatsområder Vurdering af potentiale på sundhedsområdet Økonomisk potentialevurdering på sundhedsområdet Forudsætninger Økonomisk potentialevurdering Praktiserende læger og speciallæger Potentialevurdering indenfor udvalgte sektorer Forsyningsområdet Undervisningsområdet Beskæftigelsesområdet Socialområdet Integrationsområdet Vurdering af potentiale indenfor udvalgte sektorer Bilag Bilag 1: Kortlægning af eksisterende services Bilag 2: Anvendelsesmuligheder indenfor sundhedsområdet Bilag 3: Forslag til potentielle forvaltningsområder 481

3 9.4 Bilag 4: Teknisk beskrivelse af løsning på sundhed.dk Bilag 5: Beregning af effekt på sygehusområdet Bilag 6: Skitsering af samlet løsning Bilag 7: Interviewguide 55 2

4 1. Sammenfatning Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde (STS) har ønsket at afdække potentialerne ved indførelse af SMS-påmindelser (NemSMS) som et kommunikationsmiddel mellem det offentlige og borgerne. (RM) har i løbet af vinteren 2006/07 foretaget en analyse og vurdering af potentialerne og barriererne for indfrielse af NemSMS. Sygehusområdet har udgjort omdrejningspunktet for analysen af potentialerne - suppleret med casestudier indenfor en række udvalgte velfærdsområder. Resultatet af analysen er meget positiv. NemSMS og ideerne bag det som tværgående offentligt projekt, rummer så mange gode elementer, at det samlet set er RMs vurdering, at det bør indstilles til STS, at NemSMS igangsættes. Stort servicepotentiale Det er RMs vurdering, at introduktionen af SMS-mediet, som et supplement til de eksisterende kommunikationskanaler, vil kunne medføre serviceforbedringer og udgøre et godt supplement til myndighederne i deres kommunikation med borgerne. De potentielle serviceforbedringsmuligheder vil dermed kunne blive en væsentlig gevinst for både borgere og myndigheder. Selve mediet rummer med dets fleksibilitet og mobilitet muligheden for, at kommunikationen mellem borgere og myndigheder vil kunne finde sted på en anderledes, let og simpel måde. Nedbringer antallet af udeblivelser på sygehusene Udover servicepotentialet rummer indførelsen af NemSMS også gode muligheder for at nedbringe antallet af udeblivelser. RM har foretaget en samlet vurdering af sygehusområdet via en kortlægning af muligheder og barrierer for indførelsen af NemSMS på Rigshospitalet, kombineret med en samlet opgørelse af udeblivelser i det forhenværende H:S foretaget af Finansministeriet i Analysen viser, at det vil være indenfor de ambulante behandlinger, at effekten vil være størst. RM anbefaler derfor, at indsatsen med at implementere NemSMS prioriteres her. Alt efter hvilke forudsætninger der lægges til grund, vurderer RM, at de udeblivelser indenfor de ambulante behandlinger der var i 2005 på landsplan, ville kunne reduceres med mellem og med indførelsen af NemSMS. Alt efter hvordan forudsætningerne for beregningerne af besparelsespotentialet sammensættes, vil tiltaget potentielt set kunne medføre årlige besparelser på mellem 38 og 133 mio. kr. på landsplan. Den væsentligste forudsætning for at både service- og effektiviseringsforbedringerne kan opnås er, at borgerne tilmelder sig NemSMS. Det som får borgerne til at tilmelde sig er, at der er et tilstrækkelig antal interessante og relevante udbud af myndigheder, som de kan få tilsendt påmindelser om aftaler fra via SMS. Som det fremgår, rummer NemSMS både service- og besparelsespotentialer. RM vil anbefale, at man starter med at fokusere på at indfri det væsentlige servicepotentiale i NemSMS. Årsagen hertil er, at RM vurderer, at udbredel- 3

5 sen af NemSMS og tilslutningen af myndigheder vil variere, hvorfor den økonomiske effekt på landsplan først vurderes at ville slå igennem senere. Det vil derfor også først være her, det vi være muligt at vurdere den samlede økonomiske effekt af tiltaget. Start med sygehusene RM anbefaler, at sygehusområdet vælges som det første indsatsområde. Med dets brede appel til alle samfunds- og aldersgrupper, vil det kunne udgøre et væsentligt element i udbredelsen af kendskab til og interesse for NemSMS. Det kan imidlertid ikke stå alene. RM anbefaler derfor, at der parallelt hermed indgås aftaler indenfor et par udvalgte velfærdsområder, og med eksisterende offentlige SMS-løsninger indenfor f.eks. biblioteks- og skatteområdet. Som supplement til analysen på sygehusområdet, har RM gennemført casestudier indenfor fem udvalgte velfærdsområder. De enkelte cases viser, at der indenfor alle områderne forventes at være væsentlige service- og effektivitetsforbedrende potentialer. RM anbefaler, at indsatsen med at få tilsluttet sygehusene, suppleres med en målrettet indsats overfor 2-3 af disse områder. De juridiske og tekniske betingelser er til stede De juridiske betingelser for etableringen af registeret er blevet analyseret. Såfremt tilmeldingen til NemSMS sker med digital signatur, og data og SMSbeskeder sendes krypteret, er det RMs vurdering, at der ikke er væsentlige udfordringer forbundet med realiseringen af NemSMS. De tekniske betingelser for etableringen og driften af registeret er ligeledes blevet analyseret. Det er RMs vurdering, at der allerede i dag er funktionelle og velafprøvede SMS-løsninger på markedet, hvorfor RM anbefaler, at udviklingen af SMS-komponenterne overlades til en af markedsaktørerne. Begrænsede etablerings- og driftsomkostninger Under hensyntagen til ønsket om en hurtig implementering af NemSMS anbefaler RM, at der etableres et særskilt SMS-register. Omkostningerne til at etablere registeret vil være mellem 1,3 og 2,2 mio. kr. Hertil kommer årlige driftsudgifter til selve registeret på mellem kr. og mellem 1,5 og 2,0 mio. kr. til betaling for afsendelsen af SMS erne. Selve tilslutningen af den enkelte myndighed til NemSMS, har ikke indgået i estimeringen af etablerings- og driftsomkostningerne. RM anbefaler, at såvel de økonomiske som de tekniske udfordringer forbundet hermed analyseres nærmere. Behov for mere viden om årsager til adfærd og virkning og de økonomiske implikationer heraf Resultatet af RMs analyse på sygehusene såvel som de udvalgte caseområder tyder på, at en meget væsentlig årsag til udeblivelse er forglemmelse. På sygehusområdet tyder det på, at det i særlig grad er knyttet til en kombination af sygdommes karakter, aftaleforløbet og/eller hvem aftalen indgås med. RM anbefaler, at SMS-mediets betydning og indflydelse på adfærden ifbm. udeblivelser fra aftaler mellem myndigheder og borgere analyseres nærmere. Når denne viden er tilvejebragt, er det RMs vurdering, at det vil være muligt at komme med et mere velfunderet grundlag for vurdering af effekt - og dermed også de økonomiske implikationer heraf. 4

6 2. Baggrund og metodiske overvejelser STS besluttede i juli 2006 at igangsætte afdækning af potentialerne ved indførelse af SMS-påmindelser som kommunikationsmiddel mellem det offentlige og borgerne. Formålet med undersøgelsen var at afklare mulighederne for at anvende SMS-løsninger til at nedbringe udeblivelsesprocenten på fremmøde ved borgernes aftaler med det offentlige kombineret med muligheden for at tilbyde en ny service. Initiativet blev kaldt NemSMS. RM blev valgt til at foretage potentialevurderingen af NemSMS. Som en del af vurderingen, gennemførte RM indledningsvist en analyse af, hvorvidt det ville være teknisk, juridisk og økonomisk gangbart at forfølge ideen om udbredelse af SMS som kommunikationsmiddel. Resultatet af denne analyse forelå den 14. december Det var positivt, hvorfor det blev besluttet at gennemføre den egentlige potentialevurdering. Udgangspunktet for analysen var at identificere de effektiviserings- og servicemæssige potentialer i anvendelsen af SMS. På baggrund af den indledende vurdering i december 2006, blev det besluttet, at sundhedsområdet skulle udgøre det centrale omdrejningspunkt for analysen. Derudover skulle der foretages en række mere overordnede potentialevurderinger på udvalgte forvaltningsområder. Resultatet af analysearbejdet er den foreliggende rapport. 2.1 Metodiske overvejelser og afgrænsninger Kortlægningen af potentialerne ved indførelsen af et medie som SMS er en meget omfattende øvelse. Med gennemførelsen af den foreliggende potentialevurdering er det RMs vurdering, at der er skabt et godt grundlag for det videre analyse og implementeringsarbejde. Det er imidlertid også RMs vurdering, at analysen og vurderingerne ikke kan stå alene. Alene på sygehusområdet vil der være behov for et foretage en række vurderinger af både teknisk, økonomisk og organisatorisk art, før det vil være holdbart at igangsætte selve implementeringen af NemSMS. Rapporten er en potentialevurdering ikke en business-case. Dertil er datagrundlaget på såvel sundheds - som de øvrige forvaltningsområder ikke stærkt og omfattende nok. De forventede effektvurderinger på sygehusområdet er velunderbyggede. Forudsætningen for at de ville kunne udgøre grundlaget for en egentlig business-case er imidlertid, at der foretages en egentlig målgruppeanalyse suppleret med bredere funderet udeblivelsesstatistik på landsplan. Derudover vil RM anbefale, at myndighedernes omkostninger ved at tilslutte sig løsningen kommer til at indgå i beregningerne. Datagrundlaget for analysen af sundhedsområdet er blevet tilvejebragt igennem i alt 10 interviews med sundhedsfagligt personale og it-teknikere på primært Rigshospitalet. Derudover er det blevet suppleret med rapporter fra hhv. Sundhedsministeriet (1999), Finansministeriet (2003) og Danske Regioner (2005). Datagrundlaget for analysen af de øvrige fem forvaltningsområder er blevet tilvejebragt igennem i alt 27 interviews (primært telefoninterviews) samt rapporter vedr. forhold indenfor forvaltningsområderne (se bilag 7 for specificering af interviewguide og myndigheder). 5

7 3. Generelle potentialer og barrierer Formålet med at anvende SMS som medie er baseret på en antagelse om, at myndighederne via aktive påmindelser til borgere om relevante tidsfrister eller aftaler, kan opnå effektiviseringsforbedringer i myndighederne samtidig med at borgerne oplever og opnår serviceforbedringer. Forudsætningen for anvendelsen af SMS-mediet i Danmark, er i høj grad til stede idet antallet af mobilabonnementer pr. indbygger er en af de højeste i verden 1. Selve SMS-mediet har i vid udstrækning hidtil være foretrukket af yngre mennesker under 20 år. Undersøgelser viser imidlertid, at mediet i stigende grad er ved at blive udbredt til alle aldersgrupper 2. Endelig er mediet let anvendeligt og tilgængeligt for den gruppe, som måtte vælge at bruge det. Det er RMs vurdering, at grundlaget for at introducere selve mediet som kommunikationsform ifht. en bred målgruppe dermed er til stede. Erfaringerne fra en række særligt nordiske og britiske forsøg med anvendelsen af SMS, er meget positive (se bilag 1 for specificering af disse). De primære fordele ved disse tiltag er: At de nedbringer antallet af uvarslede udeblivelser At de informerer og servicerer brugerne af en service om muligheder, tidspunkter etc. Det, som gør satsningen på SMS-mediet interessant og relevant ifht. serviceproduktionen hos myndigheder er, at det gør det muligt at opnå: En mere optimal ressourceallokering Bedre kapacitetsstyring og afstemning af behov At leverancen af en service er fleksibel og nem at tilgå for brugerne Der findes allerede i dag offentlige SMS-løsninger. Fælles for dem er, at de typisk er lokalt forankret og/eller afgrænset til et konkret fagområde. Stamdata på de brugere der er tilmeldt, oprettes og redigeres derfor en lang række forskellige steder. Dermed er det ikke muligt at genbruge disse data, hvilket er til gene for både borgerne og de medarbejdere som anvender dem. Løsningen på denne udfordring er oprettelsen af ét centralt register som kan tilgås af alle myndigheder og brugere. Fordelen ved oprettelsen af et centralt SMS-register er at: Omkostninger til at udvikle og drive decentrale SMS-løsninger bortfalder Omkostninger til drift og vedligehold af serverkapacitet minimeres Brugerne behøver kun at vedligeholde stamdata ét sted Myndighederne behøver kun at tilmelde og vedligeholde deres SMS-profil ét sted Kvaliteten af stamdata øges Forudsætningen for at ideen og visionen om NemSMS kan lade sig gøre er, at data fødes digitalt. Det er i udgangspunktet besluttet, at finansieringen af opkoblingen til en centrale SMS-server påhviler de enkelte myndigheder. Det 1 Telestatistik for 2. halvår 2005, ITST, Mobile SMS Forecast Europe 2005, Forrester,

8 er derfor ikke en del af opdraget til analysen at vurdere de lokale tilslutningsomkostninger. Det er RMs vurdering, at, der er ikke uvæsentligste økonomiske såvel som tekniske udfordringer forbundet med den lokale tilslutning idet en stor del af de data som skal sendes, i dag ikke ligger i den rette digitale form. Manglende mulighed for at føde data digitalt når aftalen indgås med borgeren, udgør samlet set også en af de væsentligste barrierer for realiseringen af NemSMS. I det følgende er beskrevet en række forhold, der nærmere belyser hvilke karakteristika ved SMS som kommunikationsform, der potentielt kan give merværdi i forhold til øvrige kommunikationskanaler som eksempelvis e- mail. Endvidere belyses en række forhold, der har indflydelse på størrelsen af den effekt som NemSMS generelt kan forventes at give i forhold til de ønskede service- og effektivitetsforbedringer. 3.1 Karakteristika ved brug af SMS i forhold til SMS som kommunikationsform har en række potentialer og barrierer, der relaterer sig specifikt til selve SMS-mediets karakter og egenskaber i forhold til det overordnede formål at formidle påmindelser og korte beskeder. I det følgende er kort skitseret forskellen mellem karakteristika for SMS og , da netop er den mest oplagte alternative kommunikationskanal til SMS: SMS leveres på en mobil platform, hvilket gør sandsynligheden for at modtager læser beskeden kort tid efter afsendelse større end e- mail. Dette er særligt en fordel i tilfælde hvor det kun er muligt at sende påmindelser ud med kort varsel eller hvor effekten af påmindelsen øges ved at udsende påmindelsen kort tid før tidspunktet for det der påmindes om. SMS lagres på en mobil enhed, hvilket betyder at man kan tage informationen med sig overalt. Dette er en fordel ved udsendelse af informationer om eksempelvis mødetidspunkt, adresser m.v. SMS bruges i dag fortrinsvis som kommunikationsværktøj mellem mennesker der kender hinanden i forvejen, hvor i højere grad også bruges til envejs massekommunikation, f.eks. i forbindelse med modtagelse af nyhedsbreve mv. Det er således relativt nyt at skulle tilmelde sig en informationsservice pr. SMS og dette kan være en potentiel barriere. SMS kan kun indeholde et meget begrænset antal tegn, hvilket gør at SMS primært kan bruges til simple beskeder som supplement til øvrige kommunikationskanaler. Kort sagt kan man bruge en SMS til at fortælle borgeren noget, men ikke til at forklare. En væsentlig fordel ved det mobile medie er at tilmelding til en SMS-service potentielt kan gøres uafhængigt af tid og sted. En lang række brancher benytter denne fordel ved mediet aktivt i dag, hvor man via en SMS med en kode har mulighed for at bestille materiale, produkter m.v. på det tidspunkt og på det sted, hvor man har motivationen for at foretage bestillingen. Denne fordel kan dog p.t. ikke anvendes for NemSMS af sikkerhedsmæssige årsager. 7

9 3.2 Udbredelse af SMS som kommunikationsmedie Danmark har en af verdens allerhøjeste udbredelsesgrader for mobiltelefoni, og udbredelsen og anvendelsen af mobiltelefoni stiger stadig. Ved udgangen af 2005 var der i alt mobilabonnementer i Danmark og der blev sendt 4,4 mia. SMS er pr. halvår 3. Anvendelsen af SMS som kommunikationsform varierer primært i forhold til borgerens alder. Tal fra 2004 viser, at 83 % af alle borgere fra 16 år og op bruger en mobiltelefon. Der er over 90 % blandt de årige, som bruger en mobiltelefon. Blandt de personer som er 70 år og derover, er der 42 %, som bruger en mobiltelefon. Meget tyder på, at tallet er stigende i de ældre aldersgrupper 4 Af de personer, som bruger en mobiltelefon, bruger i alt 69 % mobiltelefonen til at skrive SMS-beskeder. Også dette tal varierer efter borgerens alder, hvilket fremgår af tabel 1. Det, som er relevant at fremhæve i denne sammenhæng, er, næsten 2/3-dele af brugerne frem til slutningen af 50erne bruger mobiltelefonen til at kommunikere via SMS. Tabel 1: Fordelingen mellem SMS/Tale fordelt på alder Pct. Alder (år) Tale 95% 99% 97% 97% 96% 87% 73% SMS 96% 96% 82% 72% 58% 31% 20% Kilde: Danskernes Kultur- og Fritidsaktiviteter, 2004 Tal fra IT- og Telestyrelsen viser, at der er sket en generel stigning i brugen af SMS siden Tendensen til at brugen af SMS som kommunikationsmiddel daler drastisk ved 50 års alderen, genfindes dog i nyere udenlandske analyser af forskellige aldersgruppers brug af SMS Forventninger til antallet af tilmeldinger til NemSMS En primær forudsætning for at kunne høste gevinsterne af NemSMS er i sagens natur at modtagere og afsendere af SMSer tilmelder sig servicen. Afsenderne af SMS For afsenderne af NemSMS har RMs indledende analyser sandsynliggjort, at der inden for en række sektorer kan være effektiviseringspotentialer ved at udsende SMS-beskeder fra offentlige myndigheder til borgerne, primært i form af påmindelser. Gevinsterne ved udsendelse af SMS er primært at nedbringe antallet af udeblivelser for de ydelser, som SMS omhandler. Dette illustreres af såvel potentialevurderingerne på sygehusområdet (kap. 6) som i case-beskrivelserne indenfor udvalgte sektorer i kap. 7. NemSMS succes vil dog i udgangspunktet afhænge af, at hver enkelt myndighed selv kan se nogle forretningsmæssige fordele i at tilmelde sig SMSmediet samt vælger at prioritere dette strategisk. Dette fordi myndigheder selv skal tilmelde sig NemSMS samt afholde de omkostninger, der vil være forbundet med myndighedernes deltagelse i løsningen. Fra centralt hold er der flere muligheder for at styrke udbredelsen af NemSMS inden for bestemte sektorer. Det kan være i form af puljeordninger 3 IT- og Telestyrelsens telestatistik for 2. halvår af Danskernes Kultur- og Fritidsaktiviteter 2004, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) 5 Vodafones rapport: The rise of mobile phones in increasing accessibility and efficiency in healthcare,

10 med hel eller delvis finansiering af etableringsomkostningerne indenfor den pågældende sektor. Eller det kan være i form af budgetreduceringer, der svarer helt eller delvist til de forventede besparelser ved indførelsen af NemSMS, en model som eksempelvis kendes fra det fællesoffentlige e- fakturaprojekt. Endelig kan det være i form af lovgivning, som det var tilfældet med implementeringen af NemKonto. Modtagerne af SMS For modtagerne af NemSMS er det en principbeslutning, at NemSMS er et frivilligt og aktivt tilvalg fra borgeren selv. En forudsætning for NemSMS succes vil derfor være, at borgerne af den ene eller anden årsag er motiveret til at tilmelde sig NemSMS generelt samt de enkelte specifikke SMS-services. Kortlægning af brugernes motivationsfaktorer for at tilmelde sig NemSMS ligger uden for kommissoriet for nærværende projekt. RMs umiddelbare vurdering er dog, at de generelle barrierer for borgernes anvendelse af eksisterende it-løsninger for digital forvaltning også vil gøre sig gældende for brug af NemSMS: 6 Primære barrierer: Tradition / vaner manglende kendskab til digitale muligheder manglende gennemskuelighed over, hvor man skal henvende sig Sekundære barrierer: Manglende kompetencer og computer kapacitet Blandt de habile brugere er der også en vis skepsis over sikkerheden ved at sende information over internettet Mens der blandt de usikre brugere også er en barriere i form af manglende IT-kompetencer Eksisterende analyser af borgernes brug af digital kommunikation og selvbetjening viser også, at det er meget forskelligt i hvor høj grad at borgerne har taget forskellige typer af digitale løsninger til sig. En analyse fra Alsted Research viser således, at 74 % af de adspurgte borgere brugte computeren til informationssøgning hos det offentlige, mens kun 24 % brugte den til egentlige offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. 7 SMS som kommunikationsform indgår ikke i eksisterende analyser af borgernes brug af digital forvaltning. Idet selve tilmeldingen til NemSMS vil foregå på internettet, kan anvendelsesprocenten for øvrige digitale selvbetjeningsløsninger alt andet lige også anvendes inden for NemSMS. Denne sammenligning kan dog kun ses i forhold til de teknologiske/ kompetencemæssige barrierer, der påvirker borgernes tilmelding og anvendelse af de digitale services og ikke selve motivationsfaktoren for at anvende NemSMS. Idet motivationsfaktoren for borgeren ikke er kendt, er det således ikke på det nuværende analysegrundlag muligt at sige noget om, hvor hurtigt at borgerne kan forventes at tage NemSMS til sig. Det er RMs vurdering, at erfaringerne fra e-servicen eboks kan bruges som en indikator, idet eboks 6 Kilde: Digital kommunikation mellem det offentlige og borgerne, Videnskabsministeriet m.fl., juni Kilde: Digital kommunikation mellem det offentlige og borgerne, Videnskabsministeriet m.fl., juni

11 ligesom NemSMS fungerer ved at borgeren aktivt skal tilmelde sig at modtage elektroniske beskeder fra det offentlige. eboks blev lanceret i 2001 og havde ultimo brugere. Herefter er antallet af brugere steget med ca om året, indtil eboks ultimo 2006 rundede 1 mio. brugere. eboks eksemplet viser, at % - satserne for realiseringen af de potentielle tilmeldinger til NemSMS med al sandsynlighed skal måles i år. Det er RMs vurdering, at antallet af borgere, der vil tilmelde sig NemSMS og stigningstakten i disse, vil være sammenlignelig med udviklingen i eboks. Forudsætningen for denne udvikling i antallet af tilmeldte er, at: Hovedparten af sygehusene er blevet tilmeldt inden udgangen af år 1 At der er indgået aftale med en række af de eksisterende offentlige SMS løsninger inden udgangen af år 1 At der er indgået tilslutningsaftale med myndighederne indenfor tre større velfærdsområder og at disse tilsluttes inden udgangen af år 2 Nedenstående tabel viser den forventede stigningstakst i antallet af tilmeldte de første seks år. Tabel 2: Udviklingstakst i antal tilmeldte (estimeret) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Kilde: Egne beregninger, 2007 Udover tilslutningen af velfærdsområder og eksisterende SMS-løsninger, er det RMs vurdering, at det er en generel forudsætning for realiseringen af potentialet i NemSMS, at der sættes ind på flere fronter for at gøre borgerne opmærksom på deres muligheder. De kommer ikke af sig selv. Der findes en række tiltag som kan påvirke hvor hurtigt og hvor meget borgerne vil tage en NemSMS løsning i anvendelse. Eksempler herpå er: Markedsføring Strategiske partnerskaber i forhold til at give borgerne let adgang til at tilmelde sig NemSMS. Samarbejdet mellem eboks og Danmarks netbanker er eksempel på et sådant partnerskab Strategiske partnerskaber i forhold til at skabe den killer-service der kan få borgeren til at tilmelde sig NemSMS 10

12 Førende e-handelsvirksomheder arbejder aktivt med at bruge populære services til at få folk ind på en hjemmeside, hvorefter muligheden for at promovere mindre kendte men dog relevante services er langt større. RM vil anbefale, at der i det videre arbejde med NemSMS identificeres tværgående services med bred appel til borgerne. Biblioteksområdet kunne være et eksempel på et sådan potentielt strategisk partnerskab, idet bibliotekerne benyttes bredt og regelmæssigt af store dele af den brede befolkning. Det forventede optag indgår som en af forudsætningerne for den samlede vurdering af potentialerne på sygehusområdet (se kapitel 5). 3.4 Forventninger til effekten af NemSMS Gevinsterne for afsenderne af NemSMSerne er primært, at de vil medvirke til at nedbringe antallet af udeblivelser for de ydelser som SMS omhandler. Den væsentligste årsag til udeblivelser er forglemmelse. Et afgørende element i NemSMS succes vil derfor være, i hvor høj grad tiltaget vil have en effekt på modtagerens adfærd. De væsentligste forhold, der vil påvirke sandsynligheden for en adfærdsændrende effekt fremgår af nedenstående afsnit. Kobling til adfærdsændring Grundlæggende er gebyr som incitament og påmindelse etableret med samme formål; at motivere aktørens handlinger. SMS en er som følge af formen hovedsagelig tiltænkt som en reminder, der påminder borgeren om en aftale med det offentlige. De korte tekstbeskeder samt det faktum at borgeren selv skal tilmelde sig NemSMS gør, at SMS ikke egner sig som et værktøj, der skal føre til en grundlæggende adfærdsorientering. Dvs. SMS er egner sig ikke til at påvirke borgerens adfærd, hvor denne vil stride imod borgerens normer eller værdiopfattelser. Der, hvor effekten af NemSMS vil være størst, vil derfor være på forglemmelser og områder, hvor borgeren og det offentliges interesser er sammenfaldene. På baggrund af ovenstående er det derfor nødvendigt at foretage en nærmere analyse af, på hvilke områder at borgerens og det offentliges interesser er sammenfaldende i forhold til det overordnede mål at nedbringe antallet af udeblivelser. RMs analyse af sygehusområdet ifbm. afdækningen af udeblivelsesårsager har eksempelvis vist, at en af årsagerne til at unge mennesker udebliver fra behandlinger på offentlige sygehuse er, at de ikke på samme måde som ældre har respekt for de udgifter, de dermed påfører det offentlige. Normer og værdiopfattelser kan man ikke forvente at ændre ved NemSMS alene, her må NemSMS bruges i samspil med andre kommunikationskanaler. En del af en videre analyse af NemSMS bør derfor også være at se på, hvordan forskellige grupper af borgere generelt vil reagere på det at modtage en SMS fra det offentlige. Strategisk brug af NemSMS som motivation for adfærdsændringer SMSen er kun et ud af flere midler til at skabe motivation for adfærdsændringer hos borgeren i forhold til at nedbringe antallet af udeblivelser. De to typiske midler til at skabe motivation for adfærdsændringer er påmindelser og gebyrer. En påmindelse har generelt en anden motivationsstruktur end gebyr. Derfor kan en påmindelse virke, hvor et gebyr ikke virker og omvendt. 11

13 Et eksempel, der illustrerer dette kan hentes fra bibliotekssektoren. Man har i mange år krævet gebyr ved for sent afleverede bøger på landets biblioteker, uden det har haft en synderlig effekt på antallet af sene afleveringer. Efter Københavns Kommune har indført biblioteks-sms er, som påminder brugerne om en aflevering, er der sket en halvering i for sene afleveringer 8. Påmindelser kan således anvendes når det af forskellige årsager ikke er muligt at pålægge gebyrer af en størrelse, der af borgeren kan betragtes som uretfærdigt høje. Eksempelvis, hvis gebyret på biblioteket overstiger bogens pris. På socialområdet vil påmindelser ligeledes være mere egnet end et gebyr, idet et gebyr for eksempelvis udeblivelse af kontaktmøder med socialforvaltningen vil kunne medføre at de socialt marginaliserede grupper helt undlader at opsøge det sociale system. Derfor kan påmindelsen være egnet på områder, hvor gebyret ikke kan anvendes. En anden fordel med påmindelser er, at de modtages inden forseelsen er begået. Påmindelsen giver derfor borgeren information, som motiverer handling. Gebyret tager for givet, at aktøren har den nødvendige information for at handle og bliver derfor først pålagt efter at forseelsen er begået. Dette gør, at påmindelser kan være effektive på områder, hvor agenter ganske simpelt ikke har den rette information på det rette sted og/ eller den rette tid. En strategisk prioritering af hvor man bruger hhv. gebyrer og påmindelser, som motivation for ændring af borgerens handlinger, vil således være afgørende for, hvor stor effekt indførelsen af NemSMS vil have. Det bør her understreges, at påmindelse og gebyr ikke er modsatrettede motivationsfaktorer, og at en kombination af begge i mange tilfælde vil kunne give den største effekt. Effekt afhænger overordnet kanalstrategi Effekten af NemSMS vil i sagens natur afhænge af, hvordan NemSMS som tiltag placeres i forhold til øvrige kommunikationskanaler i en overordnet kanalstrategi for det offentlige. SMS-mediets begrænsninger i forhold til indhold er en af årsagerne til, at en NemSMS må suppleres af øvrige kommunikationskanaler. Udgangspunktet for vurderingen af potentialet for NemSMS er, at der alene skal kommunikeres én vej således, at borgeren benytter andre kommunikationskanaler til at respondere på NemSMS, eksempelvis i forbindelse med spørgsmål, afbud, bekræftelser m.v. Det er RMs vurdering, at der skal gøres en aktiv indsats for at formidle til borgeren, at NemSMS ikke kan besvares, idet dette er i uoverensstemmelse med hvad borgeren er vant til fra almindelige SMSer. Begrænsningerne ved digital signatur De i kap. 4 og 5 forslåede tekniske og juridiske løsningsmodeller er baseret på at oprettelse af en NemSMS profil, forudsætter at brugeren er i besiddelse af en digital signatur. Udover det forhold, at selve udbredelsen af signaturen i sig selv må forventes at udgøre en barriere, udgør unge under 15 år et særskilt problem - i dag kan de nemlig ikke få udstedt en personlig digital signatur. Med det anbefalede tekniske setup, vil de derfor heller ikke kunne tilmelde sig services

14 Set i lyset af at netop SMS er særlig udbredt blandt den yngre befolkning, anbefaler RM, at det i det videre arbejde med NemSMS bør overvejes, om og i givet fald hvordan SMS vil kunne bruges i forhold til borgere under 15 år. Med udgangspunkt i det i rapporten forslåede sikkerhedsniveau, bør en del af denne overvejelse gå på hvorvidt børnenes forældre skal have ansvaret for at tilmelde deres børn under 15 år via deres digitale signatur (og dermed optræder som 2. part), samt hvorvidt også forældrene skal kunne få tilsendt en påmindelse på deres børns vegne. Særligt sidstnævnte vil formodentlig kunne have en væsentlig effekt på områder, hvor børnene selv er ansvarlige for at møde op. RM anbefaler endvidere, at der i regi af NemSMS projektet og/eller i tæt kobling til borgerportalsprojektet tages initiativ til at gøre det muligt at tildele andre parter registreringsadgang. Hermed vil det være muligt for f.eks. en sygeplejerske eller en lægesekretær at opdatere SMS-profilen direkte mens borgere er i gang med at indgå en aftale på klassisk vis. Betydningen af eksisterende SMS-løsninger Anvendelsen af SMS-mediet ifbm. aftalestyring benyttes allerede i dag på tværs af den offentlige sektor. Det er positivt at både store og små myndigheder har taget den ny teknologi til sig, og gør brug af de mange muligheder den rummer. Et godt eksempel på en allerede indført og velfungerende SMS-løsning er Købehavns Kommunes Bibliotekers anvendelse af SMS ifbm. hjemkaldelse af bøger. Fra juni 2006 har det her været muligt at få en og/eller SMS tilsendt hvis ens lånetid er ved at udløbe, eller hvis ens reserverede materialer er klar til afhentning. Efter indførelsen af SMS-løsningen, er antallet af for sent afleverede bøger blevet halveret. Århus Kommunes Biblioteker har indført en tilsvarende service. Et andet eksempel på en eksisterende løsning er den SMS-service, til at få fremsendt tast-selv-kode, som SKAT lancerede i efteråret Endelig har mange læger og tandlæger også allerede indført velfungerende services (se bilag 1 for yderligere eksempler på løsninger). I regi af sundhed.dk arbejdes der endvidere pt. på lancering af en SMSløsning på sundhedsområdet. Løsningen forventes at blive taget i brug henover sommeren 2007 (se bilag 4 for yderligere beskrivelse af løsningen). De mange enkeltstående eksisterende SMS-løsninger kan imidlertid udgøre en indirekte barriere for et samlet nationalt SMS-register. Årsagen hertil er, at det formodentlig vil tage tid og ressourcer enten at integrere de enkelte løsninger, eller at overtale de enkelte myndigheder til at overgå til en samlet national løsning. Det er en væsentlig forudsætning for realiseringen af den potentialevurdering som opstilles i kap.7 at der opnås en kritisk masse af både løsninger og brugere indenfor de første 1-2 år. RM vil derfor anbefale, at der i det videre arbejde fokuseres på en hurtig integrering af et udvalgt antal eksisterende løsninger. Da sundhedsområdet udgør et område med væsentligt potentiale, anbefaler RM at det pilotprojekt, der pt. er under forberedelse i regi af sundhed.dk, indtænkes i en samlet NemSMS-løsning. 3.5 Potentielle services Som påpeget i indledningen til kapitlet, rummer anvendelse af SMS-mediet mulighed for både at kunne tilvejebringe effektiviserings- og serviceforbed- 13

15 ringer. RM har analyseret og identificeret hvilke typer områder, der generelt set kan komme på tale til at indgå i NemSMS-løsningen. Det konkrete valg af løsningsområder tager afsæt i hvorvidt anvendelsen af SMS vil indfri et eller flere af følgende kriterier: Effektivitet o Forbedre fremmødefrekvensen, der hvor den er lav o Styrke ressource- og produktionsflow o Sikre afleveringen af oplysninger indenfor en given frist Fordele for brugerne (eksemplificeret v. sundhedsområdet) o Påmindelse - f.eks. om at følge medicineringsplan o Formidling af test resultater o Målrettet dialog f.eks. kontakt til specielle donorer o Forbedre dialog med folk med handicaps (døve eller stumme) o Queue Management f.eks. info om at lægen har tid Styring af faste forløb o Løbende info til udvalgte grupper f.eks. behandlingsforløb o Forebyggelse o Advarsel f.eks. om tilbagekaldte produkter o Målrettet rådgivning Forbedret kontaktmulighed o Målrettet indsats mod grupper der traditionelt set er svære at nå af eksisterende kommunikationskanaler Ovenstående kan i udgangspunktet deles i de to potentialegrupper: Effektivisering og service. Effektiviseringselementerne handler - på sundhedsområdet - i høj grad om, at anvendelsen af SMS-mediet kan medvirke til, at tilgangen af f.eks. patienter bliver mere stabil og dermed mere forudsigelig. Dermed er det muligt at opnå en højere og bedre kapacitetsudnyttelse, bedre at kunne planlægge og tilrettelægge f.eks. vagtplaner og dermed også regulere ressourceforbruget herefter. Serviceelementerne handler i høj grad om at tilvejebringe f.eks. patienter information rettidigt ifht. deres behov og forudsætninger. At aftagerne af informationen får den på et tidspunkt og i en form, som er anvendelig for dem. At det så indirekte kan føre til effektivitetsforbedringer er en anden sag. Særligt ifht. muligheden for at komme i kontakt med grupper, der traditionelt set, er svære at nå ad eksisterende kommunikationskanaler. RM har foretaget en generel kortlægning af påmindelsestyper. Kortlægningen er gennemført med udgangspunkt i beslutningen om, at der i første omgang alene fokuseres på envejs-kommunikation fra myndigheden til borgeren. RM vurderer på denne baggrund, at det vil have størst effekt at fokusere på følgende påmindelsestyper: Indkaldelse Husk aftale Husk inden aftale f.eks. blodprøve, urinprøve etc. Husk at lave aftale Husk at bekræfte aftale Aftale rykket/aflyst 14

16 Ændring af lokale Påmindelse i et fast forløb Hovedparten af ovenstående muligheder vil også kunne opnås på en lang række andre forvaltningsområder. Med afsæt i ovenstående har RM foretaget en generel kortlægning af, hvilke services, der umiddelbart vurderes at være egnet til at indgå i den videre potentialevurdering. Resultatet af denne øvelse er, at sundhedsområdet vil blive suppleret med case-beskrivelser indenfor følgende områder: Forsyningsområdet Integrationsområdet Beskæftigelsesområdet Socialområdet Undervisningsområdet Kriteriet for udvælgelsen af ovenstående områder har været en kobling mellem forventede serviceforbedringer og effektiviseringer. Hvert af de enkelte områder er gennemgået i kapitel 8. 15

17 4. Juridiske forudsætninger RM har foretaget en vurdering af de juridiske forudsætninger for realisering og afvikling af SMS-løsningen. Afsættet for vurderingen har været Persondataloven. I de efterfølgende afsnit er de enkelte juridiske forhold beskrevet nærmere. 4.1 Registrering af bruger Efter Persondatalovgivningen skal der træffes de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Niveauet af de sikkerhedsforanstaltninger, der skal iværksættes afhænger af hvilke typer oplysninger, der behandles. Ved afgivelse af fortrolige oplysninger, herunder personnummer over et åbent netværk, f.eks. internettet, er det en forudsætning, at der sker kryptering af kommunikationslinjen. Det vil i denne forbindelse være tilstrækkeligt at krypteringen foretages med udgangspunkt i almindelig SSL kryptering fra brugerens klient til tjenesten. Ved registrering af borgerens telefonnummer bør der ske en identifikation af brugere over for tjenesten ved hjælp af en sikker identifikationsmekanisme. Kravet til denne identifikationsmekanisme afhænger af hvilke oplysninger, der knyttes til tjenesten. Krav til identifikationen af brugeren ved tilmelding og redigering Som anført ovenfor vurderes løsningen at ville omfatte etablering af adgang til personfølsomme oplysninger. Det er derfor et krav, at brugeren identificeres på et højt niveau, så risikoen for misbrug og uvedkommendes adgang til oplysninger minimeres mest muligt. Efter Datatilsynets opfattelse skal adgang til personfølsomme oplysninger sikres med brug af digital signatur. Det bemærkes i denne forbindelse, at den statslige standard OCES digital signatur er baseret på et sikkerhedsniveau, der er tilstrækkeligt til at danne baggrund for udveksling af personfølsomme oplysninger. 4.2 Indholdet af SMSen Hvis SMS-løsningen omfatter personfølsomme oplysninger, er det afgørende, at uvedkommende ikke har adgang til personoplysninger. Varsling af aftaler med sundhedsvæsenet, herunder f.eks. operationsaftaler er at karakterisere som en følsom personoplysning, og vil skulle beskyttes jf. reglerne herom. Uanset, at teksten i den meddelelse, der sendes til borgeren, ikke eksplicit indeholder oplysninger om indholdet af en bestemt aftale, vurderes det at udgøre en følsom oplysning, at en bestemt person har en aftale med et hospital eller en bestemt afdeling på hospitalet. Hvis en følsom personoplysning sendes som datakommunikation til en mobiltelefon, må det som udgangspunkt være et krav, at transmissionen er stærkt krypteret fra afsender til modtager. SMS kommunikation via det almindelige GSM-net sendes med stærk kryptering. 16

18 Det afgørende er, at borgeren har accepteret at modtage meddelelser som vedkommende er bekendt med indholdet af samt at vedkommende er tilstrækkeligt identificeret (jf. ovenfor). Kravene til hvilket sikkerhedsniveau der skal overholdes, omhandler alene beskyttelse af oplysningerne, mens de bliver overført. RM vil imidlertid anbefale, at borgeren ifbm. tilmelding gøres opmærksom på, at SMS en i modsætning til en krypteret ligger ubeskyttet på selve telefonen. Derudover vil RM anbefale, at indholdet af selve SMSen begrænses til at omfatte informationer der ikke kan misbruges. Det kunne f.eks. være en idé at designe indretningen af SMS en sådan, at CPR-nummeret ikke står i den. Hvis SMS en ender hos en forkert modtager, vil skaden derfor være begrænset. Krav til identifikationen af brugeren ved tilmelding Som anført ovenfor vurderes tjenesten at ville omfatte etablering af adgang til personfølsomme oplysninger. Det er derfor et krav, at brugeren identificeres på et højt niveau, så risikoen for misbrug og uvedkommendes adgang til oplysninger minimeres mest muligt. Efter Datatilsynets opfattelse skal adgang til personfølsomme oplysninger sikres med brug af digital signatur. Det bemærkes i denne forbindelse, at den statslige standard OCES digital signatur er baseret på et sikkerhedsniveau, der er tilstrækkeligt til at danne baggrund for udveksling af personfølsomme oplysninger. Private serviceleverandører Det er i potentialevurderingen forudsat, at tjenesten er gratis at anvende. Såfremt der træffes beslutning om, at der åbnes op for private indholdsleverandører til SMS-registeret - og dermed indførelsen af private services - skal det afklares, hvorvidt og hvordan betaling for disse kan indføres. Konkret bør det overvejes, hvordan borgeren gøres aktivt opmærksom på, hvilken lovgivning, der regulerer hvilke rettigheder. På baggrund af ovenstående anbefaler RM, at etableringen af NemSMS tager afsæt i følgende principper: Identifikation af brugeren sikres med digital signatur Selve tilmeldingen krypteres Oplysninger mellem hhv. NemSMS og borgeren og mellem NemSMS og myndigheden sendes krypteret RM vil anbefale, at det ifbm. indretningen af løsningen bør overvejes, hvordan det kan sikres at: Der sendes bekræftelse af tilmelding med udgangspunkt i det oplyste telefonnummer Der sikres let adgang til at foretage afmelding af tjenesten Ovenstående to forhold er udtryk for RMs fortolkning af formuleringerne i Persondatalovgivningen om håndtering af data. Etableres der således en løsning, der gør det vanskeligt/umuligt for brugeren at framelde sig, er det RMs vurdering, at det vil være i konflikt med Persondataloven. 17

19 5. Tekniske forudsætninger RM har foretaget en analyse og vurdering af hvilke tekniske løsningsmuligheder, der vil kunne understøtte realiseringen af visionen om NemSMS. Analysen af mulighederne er gennemført med afsæt i følgende forudsætninger: Tilmelding sker via borgerportalen - eller andre relevante offentlige sites - med digital signatur som unik indikator Data består af en eller flere aftaler kombineret med et mobiltelefonnummer og lagret med CPR-nr. som nøgle Myndighederne benytter en fælles ekstern service, der kan nås via Internettet Ansvaret for at initiere adviseringen ligger hos den enkelte myndighed Den samlede skitsering af det tekniske setup frem går af bilag 6 Der findes allerede i dag en række funktionelle og afprøvede SMS-løsninger på markedet. RM anbefaler udviklingen af selve SMS-komponenten overlades til en af markedsaktørerne. I det videre arbejde vil RM anbefale, at man træffer beslutning om, hvorvidt man ønsker at placere opgaven hos en af de store teleoperatører eller hos nogle af de større uafhængige leverandører. Disse kunne være: Operatører F.eks. TDC, Telia, Sonofon. Uafhængige leverandører F.eks. Mobitech, Zonith 5.1 Krav til leverandørerne af SMS-løsningen RM har foretaget en samlet vurdering af, hvilken teknisk løsningsmodel, der vil være mest hensigtsmæssig. Hovedkomponenterne i selve SMS-løsningen fremgår af nedenstående oversigt. Afsendelse af SMS til borgere Borgerportal Bookingsystemer Forespørgsel Overførsel af påmindelser Kø system SMS løsning SMS nr. Cpr. nr. Mail tilmelding Med afsæt i ovenstående komponenter, anbefaler RM, at der stilles følgende krav til SMS-løsningens funktionalitet: Der skal være et antal standardiserede grænseflader, der kan benyttes fra de bookingsystemer, som findes på markedet i dag. Da antallet af systemer er stort vil det blive op til leveran- 18

20 dørerne at tilrette egne systemer til at kunne overføre data via de standardiserede grænseflader. o Grænseflade skal benyttes til forespørgsel om CPR nr. er tilmeldt påmindelsesservicen o Grænsefladen skal benyttes til at overføre de data som skal sendes til borgeren SMS løsningen skal kunne lægge påmindelserne i kø for at påmindelser kan sendes flere dage eller uger før de skal afsendes til borgerne. Hvis det ønskes, kan der foretages tilmelding til en påmindelsesservice via en standardiseret mail SMS løsningen skal kunne flette påmindelsen med mobilnummer samt det standard antal dage, der skal gå, før påmindelsen skal udsendes. Det anbefales, at alle dele af løsningen er placeret tæt ved hinanden, eller at der etableres en fælles sikkerhedszone, der gør det muligt, at udveksle data sikkert mellem de enkelte dele af løsningen, hvis de enkelte komponenter er adskilt. Den grundlæggende forudsætning for at ovenstående løsningsmodel kan afvikles er, at data overføres digitalt fra den enkelte myndighed til NemSMS registeret. Det er som tidl. anført RMs vurdering, at en ikke uvæsentlig del af omkostningerne ved implementeringen af løsningen vil være knyttet til udviklingen af myndighedernes fagsystemer til at kunne håndtere såvel aftaleindgåelsen som overførslen af denne. RM anbefaler, at løsningen forberedes til at kunne håndtere aftaler, der først skal afvikles et godt stykke tid efter at de er blevet indgået. Dermed aflastes den enkelte myndighed, idet der ikke stilles krav om, at de skal kunne have indarbejdet en logik, som styrer forskellen mellem hvornår aftalen indgås og hvornår den skal afvikles. De fleste af leverandørerne af SMS-løsninger kan håndtere det at modtage mange SMS'er, som først skal sendes senere. Det er ikke nødvendigvis det samme som, at det er registeret, der skal håndtere køen selv - det kan være noget som gatewayleverandøren håndterer. Der er relativt stor frihed omkring valg af løsning, idet der findes en del komponenter på markedet til flere forskellige udviklingsplatforme og databaser. Omkostningerne til etablering og drift af en sådan komponent indgår i etablerings- og omkostningsbudgettet i kap Krav til afvikling via borgerportalen Følgende elementer er dele af den samlede løsning som ikke direkte er en del af SMS løsningen, men skal etableres for at løsningen fungerer som et samlet hele: Web-grænseflade - Tilmelding og afmelding af påmindelsesservice samt mobilnummer (login med digital signatur) Skal kunne svare på, om CPR-nummeret er tilmeldt påmindelsesservice generelt eller hvilke aftaler (svar ja/nej), der er tilmeldt SMS-løsningen skal, forudsat at den specifikke påmindelsesservice er tilladt, kunne hente mobilnummer fra borgerportalen når CPRnummeret angives Specificering af data De data, der skal gemmes i forbindelse med SMS-løsningen vil være: 19

Dokumentboks og NemSMS

Dokumentboks og NemSMS Dokumentboks og NemSMS IT-arkitekturkonferencen - 31. marts 2009, kl.13.00-14.00 v. Projektleder Anders Find, Økonomistyrelsen Tre vinkler på dokumentboks/nemsms 1. Introduktion hvad er Dokumentboks og

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Service til opfølgning på behandlingsrelationer NSP Opsamling Tjenesteudbyder Opfølgning Notifikation Side 1 af 7 Version Dato Ansvarlig Kommentarer 1.0 22-12-2011 JRI Final review

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service

Læs mere

Automatisk og obligatorisk tilslutning. Hvis du blev tilmeldt Digital Post inden 1. november 2014. Mulighed for fritagelse

Automatisk og obligatorisk tilslutning. Hvis du blev tilmeldt Digital Post inden 1. november 2014. Mulighed for fritagelse Automatisk og obligatorisk tilslutning 1. november 2014 blev det lovpligtig at være tilsluttet Digital Post fra det offentlige. Denne dato skete der derfor en automatisk og obligatorisk tilslutning for

Læs mere

Udeblivelser og afbud i Psykiatrisygehuset.

Udeblivelser og afbud i Psykiatrisygehuset. Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/13297 Dato: 8. februar 2016 Udarbejdet af: Anne Moesgaard og Niels Aagaard E-mail: Niels.Aagaard@rsyd.dk Telefon: 99444909 Notat Udeblivelser

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Indhold. Digital post. Digital Post

Indhold. Digital post. Digital Post Indhold Digital Post Hvad modtager jeg i min digitale postkasse? Hvem er det, der står bag den digitale postkasse? Hvilke oplysninger registrerer vi om dig? Kan jeg sende digital post til det offentlige?

Læs mere

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formål og omfang... 5 2. Databehandlers opgave... 5 3. Instruks... 5 4. Brug af ekstern Databehandler eller underleverandør... 5 5. Behandling i udlandet...

Læs mere

Fremdrift og fælles byggeblokke

Fremdrift og fælles byggeblokke INDSATSOMRÅDE 5 Fremdrift og fælles byggeblokke Forudsætningen for at udvikle et mere nært, sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen er at sammentænke digitale løsninger og bygge en fælles digital infrastruktur,

Læs mere

BRUGERBETINGELSER FOR GENVEJ HERUNDER NEMPOST

BRUGERBETINGELSER FOR GENVEJ HERUNDER NEMPOST BRUGERBETINGELSER FOR GENVEJ HERUNDER NEMPOST Følgende betingelser gælder for brugen af Genvej (www.genvej.gentofte.dk) herunder e- mailløsningen NemPost (www.nempost.dk), som er en integreret del af Genvej.

Læs mere

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse - 1 Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse...1 Indledning...1 Formål...1 Beskrivelse...1 Basale krav til det bibliotek/website

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Säker Digital Post från myndigheterna

Säker Digital Post från myndigheterna 1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2 INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med

Læs mere

Vision om digitale signaturer i Danmark

Vision om digitale signaturer i Danmark Vision om digitale signaturer i Danmark Yih-Jeou Wang kontorchef, IT-sikkerhedskontoret IT- og Telestyrelsen, Danmark Ministerrådet for informationsteknologi (MR-IT) Konferencen Demokratiets fremtid i

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve

Læs mere

Regler for NemID til netbank og offentlig digital signatur v5, 1. marts 2017

Regler for NemID til netbank og offentlig digital signatur v5, 1. marts 2017 Regler for NemID til netbank og offentlig digital signatur v5, 1. marts 2017 1 Indledning NemID er en sikkerhedsløsning, du kan bruge til din netbank, offentlige og private hjemmesider. Du kan også bruge

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

PERSONDATAPOLITIK. Håndtering af personoplysninger om kunder, samarbejdspartnere mv. hos Seafood Sales ApS

PERSONDATAPOLITIK. Håndtering af personoplysninger om kunder, samarbejdspartnere mv. hos Seafood Sales ApS 348-203194 KSO/kso 27.06.2018 PERSONDATAPOLITIK Håndtering af personoplysninger om kunder, samarbejdspartnere mv. hos Seafood Sales ApS Denne politik er en del Seafood Sales ApS` samlede dokumentation

Læs mere

Introduktion til NemSMS. August 2019

Introduktion til NemSMS. August 2019 Introduktion til NemSMS August 2019 Hvem skal anvende vejledningen? Introduktionen er relevant, hvis du vil danne dig et overblik over NemSMS, eller hvis din myndighed vil anvende NemSMS er, så påmindelser

Læs mere

! Databehandleraftale

! Databehandleraftale ! Databehandleraftale Indledning 1.1. Denne aftale vedrørende behandling af personoplysninger ( Databehandleraftalen ) regulerer Pensopay APS CVR-nr. 36410876 (databehandleren) og Kunden (den Dataansvarlige

Læs mere

Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23

Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23 Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23 Formål Formålet med dette notat er at beskrive forskellige løsninger for kommunikationssikkerhed til brugerne af bibliotek.dk, med henblik

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Behandlingsrelationsservicen NSP Behandlingsrelationsservice REFHOST LPR Lokal Database Jævnlig opdatering Ydelser Sikrede NOTUS Sygesikringssystemet Side 1 af 9 Version Dato Ansvarlig

Læs mere

Bilag 7. Retningslinje om behandlingssikkerhed. Anvendelsesområde. Formål. Definitioner

Bilag 7. Retningslinje om behandlingssikkerhed. Anvendelsesområde. Formål. Definitioner Bilag 7 Retningslinje om behandlingssikkerhed Anvendelsesområde Retningslinje om behandlingssikkerhed er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679

Læs mere

PERSONDATAPOLITIK (EKSTERN)

PERSONDATAPOLITIK (EKSTERN) PERSONDATAPOLITIK (EKSTERN) INDSAMLING OG ANVENDELSE AF PERSONOPLYSNINGER HOS FREDERIKSHAVN HAVN Denne politik er en del af Frederikshavn Havns samlede dokumentation for, at virksomheden overholder den

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 20. oktober 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 20. oktober 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 20. oktober 2009 Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice 1. Resume Kommunikation mellem borgere, og mellem/med

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale

Læs mere

Behandling af personoplysninger i forbindelse med venteliste

Behandling af personoplysninger i forbindelse med venteliste Behandling af personoplysninger i forbindelse med venteliste Version 01 / Maj 2018 Baggrund Persondataloven indeholder regler, som medfører, at vi som boligselskab skal oplyse opnoterede på venteliste

Læs mere

Notat om mulige effektiviseringer i tandplejen

Notat om mulige effektiviseringer i tandplejen Notat om mulige effektiviseringer i tandplejen I budgetforliget for 2017 blev det besluttet, at udarbejde en analyse af tandplejens organisering og sundhedstilbud. Analysen skal munde ud i forslag til

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten

Læs mere

9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in

9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in Side 1 af 5 9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in Målsætning I forlængelse af etableringen af den nye NemLog-in, ses en betydelig efterspørgsel på yderligere funktionalitet og services, der ikke er finansieret

Læs mere

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE Side 1/9 Aftale om databehandling mellem Kunden og Leverandøren Side 2/9 Vejledning: [Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør således i sin helhed et mindstekrav

Læs mere

Kontaktoplysninger LiebhaverSkovfogeden er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine persondata behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Kontaktoplysninger LiebhaverSkovfogeden er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine persondata behandles i overensstemmelse med lovgivningen. Persondatapolitik Vi tager din databeskyttelse alvorligt Vi behandler persondata og har derfor vedtaget denne privatlivsbeskyttelsespolitik, der fortæller dig, hvordan vi behandler dine data. Kontaktoplysninger

Læs mere

DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata Januar 2018 Version 1.1

DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata Januar 2018 Version 1.1 DATABEHANDLERAFTALE Aftale omkring behandling af persondata Januar 2018 Version 1.1 Udarbejdet af: Jansson Gruppen A/S på vegne af: Jansson EL A/S, CVR nr.: 73 28 93 19 Jansson Alarm A/S, CVR nr.: 74 78

Læs mere

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland. Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Høringspartnere Supplerende høringsmateriale om Kongelig Anordning af Persondataloven Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål,

Læs mere

Kontraktbilag 7: Databehandleraftale

Kontraktbilag 7: Databehandleraftale Kontraktbilag 7: Databehandleraftale DATABEHANDLERAFTALE Mellem parterne: Den dataansvarlige myndighed Region Syddanmark Damhaven 12 CVR.nr.: 29190909 (herefter Dataansvarlig ) og Databehandler Leverandør

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Ishøj Kommune Ishøj Store Torv Ishøj CVR [behandlernes navn] [behandlerens adresse] [Postnummer] CVR.

Ishøj Kommune Ishøj Store Torv Ishøj CVR [behandlernes navn] [behandlerens adresse] [Postnummer] CVR. IT Databehandleraftale Databehandleraftale om [SYSTEMNAVN] mellem Ishøj Kommune Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj CVR. 11 93 13 16 (herefter nævnt som dataansvarlige) Og [behandlernes navn] [behandlerens

Læs mere

Profil Search s Persondatapolitik

Profil Search s Persondatapolitik Profil Search s Persondatapolitik Hvad er det Profil Search værner om privatlivets fred, og vi er naturligvis forpligtet til at beskytte den. I overensstemmelse med den generelle databeskyttelsesforordning

Læs mere

Forretningsgang for rådgivning

Forretningsgang for rådgivning FinansSparring er uvildig økonomisk rådgivning til private - til dig der har brug for et godt råd til at få råd. FinansSparring ApS Kragelundvænget 135 7080 Børkop Din vej til større overblik og mere overskud

Læs mere

3. Hvorfor behandler vi dine personlige oplysninger

3. Hvorfor behandler vi dine personlige oplysninger 1. Generelt 1.1 Denne Persondatapolitik ( Politik ) er gældende for samtlige de personlige oplysninger, som du giver til os, og/eller som vi indsamler om dig, når du er kunde hos os eller når du færdes

Læs mere

NEMSMS-POTENTIALER PÅ UDVALGTE KOMMUNALE OMRÅDER

NEMSMS-POTENTIALER PÅ UDVALGTE KOMMUNALE OMRÅDER Finansministeriet/KL Dato 2010-06-28 NEMSMS-POTENTIALER PÅ UDVALGTE KOMMUNALE OMRÅDER Resumé Som led i økonomiaftalen for 2010 indgik Regeringen, KL og Danske Regioner aftale om, at gevinsterne ved NemSMS

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

DATABEHANDLERAFTALE. Mellem parterne: Den dataansvarlige myndighed Regioner og kommuner (herefter Dataansvarlig )

DATABEHANDLERAFTALE. Mellem parterne: Den dataansvarlige myndighed Regioner og kommuner (herefter Dataansvarlig ) DATABEHANDLERAFTALE Mellem parterne: Den dataansvarlige myndighed Regioner og kommuner (herefter Dataansvarlig ) og Databehandler Dansk Telemedicin A/S Robert Jacobsens Vej 68 2300 København S CVR.nr.:

Læs mere

Formålet med Persondataloven er at styrke dine personlige oplysninger ved e-handel på tværs af landegrænser.

Formålet med Persondataloven er at styrke dine personlige oplysninger ved e-handel på tværs af landegrænser. Formålet med Persondataloven er at styrke dine personlige oplysninger ved e-handel på tværs af landegrænser. Den enkelte borger får med forordningen en lang række rettigheder, herunder: 1 Ret til løbende

Læs mere

Bilag 1 - Tilslutningsinstruks

Bilag 1 - Tilslutningsinstruks Bilag 1 - Tilslutningsinstruks INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL INSTRUKSEN... 3 2. ET KORT OVERBLIK OVER LØSNINGEN... 3 3. TILSLUTNINGSPROCESSEN... 4 4. REGLER FOR ANVENDELSE AF DIGITAL POST LØSNINGEN...

Læs mere

Reducerer vi antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger sikrer vi, at vi får mest mulig sundhed for pengene.

Reducerer vi antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger sikrer vi, at vi får mest mulig sundhed for pengene. N O T A T 30-11-2010 Aflyste operationer og eksempelkatalog Ses der udelukkende på operationer, er det en ud af tyve operationer, der bliver aflyst. Otte ud af ti aflysninger af operationer skyldes patienten.

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Timengo. Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Timengo. Timengo

Timengo. Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Timengo. Timengo Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Agenda Sikker post Nye muligheder Vores løsning - VMG Scenarier Teknisk overblik Hvad er Sikker post Teknologi Certifikater Standarder Formål

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Vilkår og privatlivspolitik

Vilkår og privatlivspolitik Vilkår og privatlivspolitik 1. Ansvar Beskyttelse af dine persondata har vores højeste prioritet, uanset om disse data handler om dig, dine transaktioner, dine produkter eller dine serviceydelser. Vi behandler

Læs mere

Privatlivspolitik for Hjernesagen

Privatlivspolitik for Hjernesagen Privatlivspolitik for Hjernesagen Vi tager ansvaret for dine oplysninger alvorligt Når du bliver medlem hos Hjernesagen, så giver du os en række personlige oplysninger, som vi skal behandle ansvarligt.

Læs mere

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Orientering om behandling af personoplysninger om ansøgere til stillinger i Musikkens Hus og Musikkens Spisehus

Orientering om behandling af personoplysninger om ansøgere til stillinger i Musikkens Hus og Musikkens Spisehus Orientering om behandling af personoplysninger om ansøgere til stillinger i Musikkens Hus og Musikkens Spisehus 1. Indledning Fonden Musikkens Hus og Musikkens Spisehus ApS (herefter Musikkens Hus ) værner

Læs mere

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt: NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare

Læs mere

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale Kontraktbilag 3 Databehandleraftale 1. DATABEHANDLERAFTALENS OMFANG OG FORMÅL Formålet med behandlingen af personoplysninger er overordnet set at drive en iværksætterpilotordning som nærmere fastlagt i

Læs mere

Privatlivspolitik for FDF Korsvejen

Privatlivspolitik for FDF Korsvejen Privatlivspolitik for FDF Korsvejen Senest opdateret den 27/11/2018 Denne privatlivspolitik ( Politik ) er gældende for samtlige af de oplysninger, som du giver til os, og/eller som vi indsamler om dig

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj 1 Indhold: mininstitution vejledning til forældre... 3 Sådan logger du på systemet... 4 Sådan opsætter du din profil

Læs mere

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Bilag 8 Databehandleraftale [Vejledning til Tilbudsgiverne: Bilaget skal ikke udfyldes af Tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud. Bilag udfyldes i fællesskab med FMI, hvis det er nødvendigt.

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Aftalen foreligger mellem kunden (i det følgende betegnet Dataansvarlig )

Aftalen foreligger mellem kunden (i det følgende betegnet Dataansvarlig ) Aftalen foreligger mellem kunden (i det følgende betegnet Dataansvarlig ) og Steuermann ApS Flæsketorvet 68 1711 København V CVR. nr. 35809422 (i det følgende betegnet Databehandler ) (herefter samlet

Læs mere

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Vi får mere sundhed for pengene, når vi reducerer antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger. Aflysninger

Læs mere

PERSONDATAPOLITIK. Håndtering af personoplysninger om kunder og samarbejdspartnere hos BOXITs containerafdeling

PERSONDATAPOLITIK. Håndtering af personoplysninger om kunder og samarbejdspartnere hos BOXITs containerafdeling PERSONDATAPOLITIK Håndtering af personoplysninger om kunder og samarbejdspartnere hos BOXITs containerafdeling Denne politik er en del af Boxits, herefter virksomheden, samlede dokumentation for, at virksomhedens

Læs mere

konkurrenceudsættelse på dagsordenen

konkurrenceudsættelse på dagsordenen konkurrenceudsættelse på dagsordenen marts 2007 Bilag 1 Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af tragtmodellen, der er omtalt i pjecens kapitel 4. Tragtmodellen kan understøtte kommunen i at gennemføre

Læs mere

Tjekliste til databehandleraftaler

Tjekliste til databehandleraftaler Tjekliste til databehandleraftaler Bruun & Hjejle har i november 2017 udarbejdet denne tjekliste til brug for gennemgang af databehandleraftaler modtaget fra samarbejdspartnere. Tjeklistens pkt. 1 indeholder

Læs mere

Introduktion til NemSMS. Juni 2016

Introduktion til NemSMS. Juni 2016 Introduktion til NemSMS Juni 2016 Hvem skal anvende vejledningen? Introduktionen er relevant, hvis du vil danne dig et overblik over NemSMS, eller hvis din myndighed vil anvende NemSMS er, så påmindelser

Læs mere

Lunar Way Business Privatlivspolitik

Lunar Way Business Privatlivspolitik Lunar Way Business Privatlivspolitik 1. Formål og beskyttelse I denne privatlivspolitik henviser Lunar Way, vi, os og vores til Lunar Way A/S. Hos Lunar Way tager vi beskyttelsen af vores brugeres privatliv,

Læs mere

PRIVATLIVSPOLITIK BRYD TAVSHEDEN. Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Bryd Tavsheden (''vi'' eller ''os'') behandler dine personoplysninger.

PRIVATLIVSPOLITIK BRYD TAVSHEDEN. Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Bryd Tavsheden (''vi'' eller ''os'') behandler dine personoplysninger. PRIVATLIVSPOLITIK BRYD TAVSHEDEN Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Bryd Tavsheden (''vi'' eller ''os'') behandler dine personoplysninger. 1) DATAANSVARLIG Den juridiske enhed, som er ansvarlig

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

Svanningevej 2 DK-9220 Aalborg Øst Tel

Svanningevej 2 DK-9220 Aalborg Øst Tel Svanningevej 2 DK-9220 Aalborg Øst Tel. +45 98 15 95 00 www.tt-coil.dk ttcoil@tt-coil.dk 1 Privatlivspolitik for tt coil as Denne privatlivspolitik om behandlingen af persondata er opdateret d. 14.05.2018.

Læs mere

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede

Læs mere

Privatpolitik Bambino Booking

Privatpolitik Bambino Booking Privatpolitik Bambino Booking Personoplysningerne Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores hjemmeside, indsamler og behandler

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz. Særlige kategorier af personoplysninger (sæt kryds i boksene) Race eller etnisk oprindelse

Børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz. Særlige kategorier af personoplysninger (sæt kryds i boksene) Race eller etnisk oprindelse Den dataansvarlige Navn Børne- og ungdomspsykiater CVR-nummer 17563246 Adresse Torvet 7, 2, tv Telefonnummer 40814143 E-mail adresse Hertz@metalog.dk Hjemmeside www.metalog.dk Behandlingen af personoplysninger

Læs mere

Ekstern Persondatapolitik - Sankt Lukas Stiftelsen

Ekstern Persondatapolitik - Sankt Lukas Stiftelsen EKSTERN PERSONDATAPOLITIK for Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen 1 Generelt 1.1 Denne persondatapolitik er gældende for samtlige de oplysninger, som Stiftelsen modtager og/eller indsamler om dig, det

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Samtykke, Cookie- og privatlivspolitik

Samtykke, Cookie- og privatlivspolitik Samtykke, Cookie- og privatlivspolitik Samtykke til at Webministeriet Webbureau, Aarhus må sende mig meddelelser Webministeriet Webbureau, Aarhus må sende mig tilbud på anfordring, samt emails, nyhedsbreve,

Læs mere