Den Digitale Taskforce

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Digitale Taskforce"

Transkript

1 Den Digitale Taskforce Potentialevurdering af NemSMS Marts 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 3 2. Baggrund og metodiske overvejelser Metodiske overvejelser og afgrænsninger 5 3. Generelle potentialer og barrierer Karakteristika ved brug af SMS i forhold til Udbredelse af SMS som kommunikationsmedie 3.3 Forventninger til antallet af tilmeldinger til NemSMS Forventninger til effekten af NemSMS Potentielle services Juridiske forudsætninger Registrering af bruger Indholdet af SMSen Tekniske forudsætninger Krav til leverandørerne af SMS-løsningen Krav til afvikling via borgerportalen Krav til myndighedernes fagsystemer Etablerings- og driftsomkostninger Potentialevurdering indenfor sygehusområdet Analyse af Rigshospitalet Organisatoriske muligheder og barrierer Tekniske muligheder og barrierer Årsager til udeblivelse på sygehusområdet Faktorer der medvirker til udeblivelse Organisatoriske konsekvenser af udeblivelse Identifikation af indsatsområder Vurdering af potentiale på sundhedsområdet Økonomisk potentialevurdering på sundhedsområdet Forudsætninger Økonomisk potentialevurdering Praktiserende læger og speciallæger Potentialevurdering indenfor udvalgte sektorer Forsyningsområdet Undervisningsområdet Beskæftigelsesområdet Socialområdet Integrationsområdet Vurdering af potentiale indenfor udvalgte sektorer Bilag Bilag 1: Kortlægning af eksisterende services Bilag 2: Anvendelsesmuligheder indenfor sundhedsområdet Bilag 3: Forslag til potentielle forvaltningsområder 481

3 9.4 Bilag 4: Teknisk beskrivelse af løsning på sundhed.dk Bilag 5: Beregning af effekt på sygehusområdet Bilag 6: Skitsering af samlet løsning Bilag 7: Interviewguide 55 2

4 1. Sammenfatning Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde (STS) har ønsket at afdække potentialerne ved indførelse af SMS-påmindelser (NemSMS) som et kommunikationsmiddel mellem det offentlige og borgerne. (RM) har i løbet af vinteren 2006/07 foretaget en analyse og vurdering af potentialerne og barriererne for indfrielse af NemSMS. Sygehusområdet har udgjort omdrejningspunktet for analysen af potentialerne - suppleret med casestudier indenfor en række udvalgte velfærdsområder. Resultatet af analysen er meget positiv. NemSMS og ideerne bag det som tværgående offentligt projekt, rummer så mange gode elementer, at det samlet set er RMs vurdering, at det bør indstilles til STS, at NemSMS igangsættes. Stort servicepotentiale Det er RMs vurdering, at introduktionen af SMS-mediet, som et supplement til de eksisterende kommunikationskanaler, vil kunne medføre serviceforbedringer og udgøre et godt supplement til myndighederne i deres kommunikation med borgerne. De potentielle serviceforbedringsmuligheder vil dermed kunne blive en væsentlig gevinst for både borgere og myndigheder. Selve mediet rummer med dets fleksibilitet og mobilitet muligheden for, at kommunikationen mellem borgere og myndigheder vil kunne finde sted på en anderledes, let og simpel måde. Nedbringer antallet af udeblivelser på sygehusene Udover servicepotentialet rummer indførelsen af NemSMS også gode muligheder for at nedbringe antallet af udeblivelser. RM har foretaget en samlet vurdering af sygehusområdet via en kortlægning af muligheder og barrierer for indførelsen af NemSMS på Rigshospitalet, kombineret med en samlet opgørelse af udeblivelser i det forhenværende H:S foretaget af Finansministeriet i Analysen viser, at det vil være indenfor de ambulante behandlinger, at effekten vil være størst. RM anbefaler derfor, at indsatsen med at implementere NemSMS prioriteres her. Alt efter hvilke forudsætninger der lægges til grund, vurderer RM, at de udeblivelser indenfor de ambulante behandlinger der var i 2005 på landsplan, ville kunne reduceres med mellem og med indførelsen af NemSMS. Alt efter hvordan forudsætningerne for beregningerne af besparelsespotentialet sammensættes, vil tiltaget potentielt set kunne medføre årlige besparelser på mellem 38 og 133 mio. kr. på landsplan. Den væsentligste forudsætning for at både service- og effektiviseringsforbedringerne kan opnås er, at borgerne tilmelder sig NemSMS. Det som får borgerne til at tilmelde sig er, at der er et tilstrækkelig antal interessante og relevante udbud af myndigheder, som de kan få tilsendt påmindelser om aftaler fra via SMS. Som det fremgår, rummer NemSMS både service- og besparelsespotentialer. RM vil anbefale, at man starter med at fokusere på at indfri det væsentlige servicepotentiale i NemSMS. Årsagen hertil er, at RM vurderer, at udbredel- 3

5 sen af NemSMS og tilslutningen af myndigheder vil variere, hvorfor den økonomiske effekt på landsplan først vurderes at ville slå igennem senere. Det vil derfor også først være her, det vi være muligt at vurdere den samlede økonomiske effekt af tiltaget. Start med sygehusene RM anbefaler, at sygehusområdet vælges som det første indsatsområde. Med dets brede appel til alle samfunds- og aldersgrupper, vil det kunne udgøre et væsentligt element i udbredelsen af kendskab til og interesse for NemSMS. Det kan imidlertid ikke stå alene. RM anbefaler derfor, at der parallelt hermed indgås aftaler indenfor et par udvalgte velfærdsområder, og med eksisterende offentlige SMS-løsninger indenfor f.eks. biblioteks- og skatteområdet. Som supplement til analysen på sygehusområdet, har RM gennemført casestudier indenfor fem udvalgte velfærdsområder. De enkelte cases viser, at der indenfor alle områderne forventes at være væsentlige service- og effektivitetsforbedrende potentialer. RM anbefaler, at indsatsen med at få tilsluttet sygehusene, suppleres med en målrettet indsats overfor 2-3 af disse områder. De juridiske og tekniske betingelser er til stede De juridiske betingelser for etableringen af registeret er blevet analyseret. Såfremt tilmeldingen til NemSMS sker med digital signatur, og data og SMSbeskeder sendes krypteret, er det RMs vurdering, at der ikke er væsentlige udfordringer forbundet med realiseringen af NemSMS. De tekniske betingelser for etableringen og driften af registeret er ligeledes blevet analyseret. Det er RMs vurdering, at der allerede i dag er funktionelle og velafprøvede SMS-løsninger på markedet, hvorfor RM anbefaler, at udviklingen af SMS-komponenterne overlades til en af markedsaktørerne. Begrænsede etablerings- og driftsomkostninger Under hensyntagen til ønsket om en hurtig implementering af NemSMS anbefaler RM, at der etableres et særskilt SMS-register. Omkostningerne til at etablere registeret vil være mellem 1,3 og 2,2 mio. kr. Hertil kommer årlige driftsudgifter til selve registeret på mellem kr. og mellem 1,5 og 2,0 mio. kr. til betaling for afsendelsen af SMS erne. Selve tilslutningen af den enkelte myndighed til NemSMS, har ikke indgået i estimeringen af etablerings- og driftsomkostningerne. RM anbefaler, at såvel de økonomiske som de tekniske udfordringer forbundet hermed analyseres nærmere. Behov for mere viden om årsager til adfærd og virkning og de økonomiske implikationer heraf Resultatet af RMs analyse på sygehusene såvel som de udvalgte caseområder tyder på, at en meget væsentlig årsag til udeblivelse er forglemmelse. På sygehusområdet tyder det på, at det i særlig grad er knyttet til en kombination af sygdommes karakter, aftaleforløbet og/eller hvem aftalen indgås med. RM anbefaler, at SMS-mediets betydning og indflydelse på adfærden ifbm. udeblivelser fra aftaler mellem myndigheder og borgere analyseres nærmere. Når denne viden er tilvejebragt, er det RMs vurdering, at det vil være muligt at komme med et mere velfunderet grundlag for vurdering af effekt - og dermed også de økonomiske implikationer heraf. 4

6 2. Baggrund og metodiske overvejelser STS besluttede i juli 2006 at igangsætte afdækning af potentialerne ved indførelse af SMS-påmindelser som kommunikationsmiddel mellem det offentlige og borgerne. Formålet med undersøgelsen var at afklare mulighederne for at anvende SMS-løsninger til at nedbringe udeblivelsesprocenten på fremmøde ved borgernes aftaler med det offentlige kombineret med muligheden for at tilbyde en ny service. Initiativet blev kaldt NemSMS. RM blev valgt til at foretage potentialevurderingen af NemSMS. Som en del af vurderingen, gennemførte RM indledningsvist en analyse af, hvorvidt det ville være teknisk, juridisk og økonomisk gangbart at forfølge ideen om udbredelse af SMS som kommunikationsmiddel. Resultatet af denne analyse forelå den 14. december Det var positivt, hvorfor det blev besluttet at gennemføre den egentlige potentialevurdering. Udgangspunktet for analysen var at identificere de effektiviserings- og servicemæssige potentialer i anvendelsen af SMS. På baggrund af den indledende vurdering i december 2006, blev det besluttet, at sundhedsområdet skulle udgøre det centrale omdrejningspunkt for analysen. Derudover skulle der foretages en række mere overordnede potentialevurderinger på udvalgte forvaltningsområder. Resultatet af analysearbejdet er den foreliggende rapport. 2.1 Metodiske overvejelser og afgrænsninger Kortlægningen af potentialerne ved indførelsen af et medie som SMS er en meget omfattende øvelse. Med gennemførelsen af den foreliggende potentialevurdering er det RMs vurdering, at der er skabt et godt grundlag for det videre analyse og implementeringsarbejde. Det er imidlertid også RMs vurdering, at analysen og vurderingerne ikke kan stå alene. Alene på sygehusområdet vil der være behov for et foretage en række vurderinger af både teknisk, økonomisk og organisatorisk art, før det vil være holdbart at igangsætte selve implementeringen af NemSMS. Rapporten er en potentialevurdering ikke en business-case. Dertil er datagrundlaget på såvel sundheds - som de øvrige forvaltningsområder ikke stærkt og omfattende nok. De forventede effektvurderinger på sygehusområdet er velunderbyggede. Forudsætningen for at de ville kunne udgøre grundlaget for en egentlig business-case er imidlertid, at der foretages en egentlig målgruppeanalyse suppleret med bredere funderet udeblivelsesstatistik på landsplan. Derudover vil RM anbefale, at myndighedernes omkostninger ved at tilslutte sig løsningen kommer til at indgå i beregningerne. Datagrundlaget for analysen af sundhedsområdet er blevet tilvejebragt igennem i alt 10 interviews med sundhedsfagligt personale og it-teknikere på primært Rigshospitalet. Derudover er det blevet suppleret med rapporter fra hhv. Sundhedsministeriet (1999), Finansministeriet (2003) og Danske Regioner (2005). Datagrundlaget for analysen af de øvrige fem forvaltningsområder er blevet tilvejebragt igennem i alt 27 interviews (primært telefoninterviews) samt rapporter vedr. forhold indenfor forvaltningsområderne (se bilag 7 for specificering af interviewguide og myndigheder). 5

7 3. Generelle potentialer og barrierer Formålet med at anvende SMS som medie er baseret på en antagelse om, at myndighederne via aktive påmindelser til borgere om relevante tidsfrister eller aftaler, kan opnå effektiviseringsforbedringer i myndighederne samtidig med at borgerne oplever og opnår serviceforbedringer. Forudsætningen for anvendelsen af SMS-mediet i Danmark, er i høj grad til stede idet antallet af mobilabonnementer pr. indbygger er en af de højeste i verden 1. Selve SMS-mediet har i vid udstrækning hidtil være foretrukket af yngre mennesker under 20 år. Undersøgelser viser imidlertid, at mediet i stigende grad er ved at blive udbredt til alle aldersgrupper 2. Endelig er mediet let anvendeligt og tilgængeligt for den gruppe, som måtte vælge at bruge det. Det er RMs vurdering, at grundlaget for at introducere selve mediet som kommunikationsform ifht. en bred målgruppe dermed er til stede. Erfaringerne fra en række særligt nordiske og britiske forsøg med anvendelsen af SMS, er meget positive (se bilag 1 for specificering af disse). De primære fordele ved disse tiltag er: At de nedbringer antallet af uvarslede udeblivelser At de informerer og servicerer brugerne af en service om muligheder, tidspunkter etc. Det, som gør satsningen på SMS-mediet interessant og relevant ifht. serviceproduktionen hos myndigheder er, at det gør det muligt at opnå: En mere optimal ressourceallokering Bedre kapacitetsstyring og afstemning af behov At leverancen af en service er fleksibel og nem at tilgå for brugerne Der findes allerede i dag offentlige SMS-løsninger. Fælles for dem er, at de typisk er lokalt forankret og/eller afgrænset til et konkret fagområde. Stamdata på de brugere der er tilmeldt, oprettes og redigeres derfor en lang række forskellige steder. Dermed er det ikke muligt at genbruge disse data, hvilket er til gene for både borgerne og de medarbejdere som anvender dem. Løsningen på denne udfordring er oprettelsen af ét centralt register som kan tilgås af alle myndigheder og brugere. Fordelen ved oprettelsen af et centralt SMS-register er at: Omkostninger til at udvikle og drive decentrale SMS-løsninger bortfalder Omkostninger til drift og vedligehold af serverkapacitet minimeres Brugerne behøver kun at vedligeholde stamdata ét sted Myndighederne behøver kun at tilmelde og vedligeholde deres SMS-profil ét sted Kvaliteten af stamdata øges Forudsætningen for at ideen og visionen om NemSMS kan lade sig gøre er, at data fødes digitalt. Det er i udgangspunktet besluttet, at finansieringen af opkoblingen til en centrale SMS-server påhviler de enkelte myndigheder. Det 1 Telestatistik for 2. halvår 2005, ITST, Mobile SMS Forecast Europe 2005, Forrester,

8 er derfor ikke en del af opdraget til analysen at vurdere de lokale tilslutningsomkostninger. Det er RMs vurdering, at, der er ikke uvæsentligste økonomiske såvel som tekniske udfordringer forbundet med den lokale tilslutning idet en stor del af de data som skal sendes, i dag ikke ligger i den rette digitale form. Manglende mulighed for at føde data digitalt når aftalen indgås med borgeren, udgør samlet set også en af de væsentligste barrierer for realiseringen af NemSMS. I det følgende er beskrevet en række forhold, der nærmere belyser hvilke karakteristika ved SMS som kommunikationsform, der potentielt kan give merværdi i forhold til øvrige kommunikationskanaler som eksempelvis e- mail. Endvidere belyses en række forhold, der har indflydelse på størrelsen af den effekt som NemSMS generelt kan forventes at give i forhold til de ønskede service- og effektivitetsforbedringer. 3.1 Karakteristika ved brug af SMS i forhold til SMS som kommunikationsform har en række potentialer og barrierer, der relaterer sig specifikt til selve SMS-mediets karakter og egenskaber i forhold til det overordnede formål at formidle påmindelser og korte beskeder. I det følgende er kort skitseret forskellen mellem karakteristika for SMS og , da netop er den mest oplagte alternative kommunikationskanal til SMS: SMS leveres på en mobil platform, hvilket gør sandsynligheden for at modtager læser beskeden kort tid efter afsendelse større end e- mail. Dette er særligt en fordel i tilfælde hvor det kun er muligt at sende påmindelser ud med kort varsel eller hvor effekten af påmindelsen øges ved at udsende påmindelsen kort tid før tidspunktet for det der påmindes om. SMS lagres på en mobil enhed, hvilket betyder at man kan tage informationen med sig overalt. Dette er en fordel ved udsendelse af informationer om eksempelvis mødetidspunkt, adresser m.v. SMS bruges i dag fortrinsvis som kommunikationsværktøj mellem mennesker der kender hinanden i forvejen, hvor i højere grad også bruges til envejs massekommunikation, f.eks. i forbindelse med modtagelse af nyhedsbreve mv. Det er således relativt nyt at skulle tilmelde sig en informationsservice pr. SMS og dette kan være en potentiel barriere. SMS kan kun indeholde et meget begrænset antal tegn, hvilket gør at SMS primært kan bruges til simple beskeder som supplement til øvrige kommunikationskanaler. Kort sagt kan man bruge en SMS til at fortælle borgeren noget, men ikke til at forklare. En væsentlig fordel ved det mobile medie er at tilmelding til en SMS-service potentielt kan gøres uafhængigt af tid og sted. En lang række brancher benytter denne fordel ved mediet aktivt i dag, hvor man via en SMS med en kode har mulighed for at bestille materiale, produkter m.v. på det tidspunkt og på det sted, hvor man har motivationen for at foretage bestillingen. Denne fordel kan dog p.t. ikke anvendes for NemSMS af sikkerhedsmæssige årsager. 7

9 3.2 Udbredelse af SMS som kommunikationsmedie Danmark har en af verdens allerhøjeste udbredelsesgrader for mobiltelefoni, og udbredelsen og anvendelsen af mobiltelefoni stiger stadig. Ved udgangen af 2005 var der i alt mobilabonnementer i Danmark og der blev sendt 4,4 mia. SMS er pr. halvår 3. Anvendelsen af SMS som kommunikationsform varierer primært i forhold til borgerens alder. Tal fra 2004 viser, at 83 % af alle borgere fra 16 år og op bruger en mobiltelefon. Der er over 90 % blandt de årige, som bruger en mobiltelefon. Blandt de personer som er 70 år og derover, er der 42 %, som bruger en mobiltelefon. Meget tyder på, at tallet er stigende i de ældre aldersgrupper 4 Af de personer, som bruger en mobiltelefon, bruger i alt 69 % mobiltelefonen til at skrive SMS-beskeder. Også dette tal varierer efter borgerens alder, hvilket fremgår af tabel 1. Det, som er relevant at fremhæve i denne sammenhæng, er, næsten 2/3-dele af brugerne frem til slutningen af 50erne bruger mobiltelefonen til at kommunikere via SMS. Tabel 1: Fordelingen mellem SMS/Tale fordelt på alder Pct. Alder (år) Tale 95% 99% 97% 97% 96% 87% 73% SMS 96% 96% 82% 72% 58% 31% 20% Kilde: Danskernes Kultur- og Fritidsaktiviteter, 2004 Tal fra IT- og Telestyrelsen viser, at der er sket en generel stigning i brugen af SMS siden Tendensen til at brugen af SMS som kommunikationsmiddel daler drastisk ved 50 års alderen, genfindes dog i nyere udenlandske analyser af forskellige aldersgruppers brug af SMS Forventninger til antallet af tilmeldinger til NemSMS En primær forudsætning for at kunne høste gevinsterne af NemSMS er i sagens natur at modtagere og afsendere af SMSer tilmelder sig servicen. Afsenderne af SMS For afsenderne af NemSMS har RMs indledende analyser sandsynliggjort, at der inden for en række sektorer kan være effektiviseringspotentialer ved at udsende SMS-beskeder fra offentlige myndigheder til borgerne, primært i form af påmindelser. Gevinsterne ved udsendelse af SMS er primært at nedbringe antallet af udeblivelser for de ydelser, som SMS omhandler. Dette illustreres af såvel potentialevurderingerne på sygehusområdet (kap. 6) som i case-beskrivelserne indenfor udvalgte sektorer i kap. 7. NemSMS succes vil dog i udgangspunktet afhænge af, at hver enkelt myndighed selv kan se nogle forretningsmæssige fordele i at tilmelde sig SMSmediet samt vælger at prioritere dette strategisk. Dette fordi myndigheder selv skal tilmelde sig NemSMS samt afholde de omkostninger, der vil være forbundet med myndighedernes deltagelse i løsningen. Fra centralt hold er der flere muligheder for at styrke udbredelsen af NemSMS inden for bestemte sektorer. Det kan være i form af puljeordninger 3 IT- og Telestyrelsens telestatistik for 2. halvår af Danskernes Kultur- og Fritidsaktiviteter 2004, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) 5 Vodafones rapport: The rise of mobile phones in increasing accessibility and efficiency in healthcare,

10 med hel eller delvis finansiering af etableringsomkostningerne indenfor den pågældende sektor. Eller det kan være i form af budgetreduceringer, der svarer helt eller delvist til de forventede besparelser ved indførelsen af NemSMS, en model som eksempelvis kendes fra det fællesoffentlige e- fakturaprojekt. Endelig kan det være i form af lovgivning, som det var tilfældet med implementeringen af NemKonto. Modtagerne af SMS For modtagerne af NemSMS er det en principbeslutning, at NemSMS er et frivilligt og aktivt tilvalg fra borgeren selv. En forudsætning for NemSMS succes vil derfor være, at borgerne af den ene eller anden årsag er motiveret til at tilmelde sig NemSMS generelt samt de enkelte specifikke SMS-services. Kortlægning af brugernes motivationsfaktorer for at tilmelde sig NemSMS ligger uden for kommissoriet for nærværende projekt. RMs umiddelbare vurdering er dog, at de generelle barrierer for borgernes anvendelse af eksisterende it-løsninger for digital forvaltning også vil gøre sig gældende for brug af NemSMS: 6 Primære barrierer: Tradition / vaner manglende kendskab til digitale muligheder manglende gennemskuelighed over, hvor man skal henvende sig Sekundære barrierer: Manglende kompetencer og computer kapacitet Blandt de habile brugere er der også en vis skepsis over sikkerheden ved at sende information over internettet Mens der blandt de usikre brugere også er en barriere i form af manglende IT-kompetencer Eksisterende analyser af borgernes brug af digital kommunikation og selvbetjening viser også, at det er meget forskelligt i hvor høj grad at borgerne har taget forskellige typer af digitale løsninger til sig. En analyse fra Alsted Research viser således, at 74 % af de adspurgte borgere brugte computeren til informationssøgning hos det offentlige, mens kun 24 % brugte den til egentlige offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. 7 SMS som kommunikationsform indgår ikke i eksisterende analyser af borgernes brug af digital forvaltning. Idet selve tilmeldingen til NemSMS vil foregå på internettet, kan anvendelsesprocenten for øvrige digitale selvbetjeningsløsninger alt andet lige også anvendes inden for NemSMS. Denne sammenligning kan dog kun ses i forhold til de teknologiske/ kompetencemæssige barrierer, der påvirker borgernes tilmelding og anvendelse af de digitale services og ikke selve motivationsfaktoren for at anvende NemSMS. Idet motivationsfaktoren for borgeren ikke er kendt, er det således ikke på det nuværende analysegrundlag muligt at sige noget om, hvor hurtigt at borgerne kan forventes at tage NemSMS til sig. Det er RMs vurdering, at erfaringerne fra e-servicen eboks kan bruges som en indikator, idet eboks 6 Kilde: Digital kommunikation mellem det offentlige og borgerne, Videnskabsministeriet m.fl., juni Kilde: Digital kommunikation mellem det offentlige og borgerne, Videnskabsministeriet m.fl., juni

11 ligesom NemSMS fungerer ved at borgeren aktivt skal tilmelde sig at modtage elektroniske beskeder fra det offentlige. eboks blev lanceret i 2001 og havde ultimo brugere. Herefter er antallet af brugere steget med ca om året, indtil eboks ultimo 2006 rundede 1 mio. brugere. eboks eksemplet viser, at % - satserne for realiseringen af de potentielle tilmeldinger til NemSMS med al sandsynlighed skal måles i år. Det er RMs vurdering, at antallet af borgere, der vil tilmelde sig NemSMS og stigningstakten i disse, vil være sammenlignelig med udviklingen i eboks. Forudsætningen for denne udvikling i antallet af tilmeldte er, at: Hovedparten af sygehusene er blevet tilmeldt inden udgangen af år 1 At der er indgået aftale med en række af de eksisterende offentlige SMS løsninger inden udgangen af år 1 At der er indgået tilslutningsaftale med myndighederne indenfor tre større velfærdsområder og at disse tilsluttes inden udgangen af år 2 Nedenstående tabel viser den forventede stigningstakst i antallet af tilmeldte de første seks år. Tabel 2: Udviklingstakst i antal tilmeldte (estimeret) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Kilde: Egne beregninger, 2007 Udover tilslutningen af velfærdsområder og eksisterende SMS-løsninger, er det RMs vurdering, at det er en generel forudsætning for realiseringen af potentialet i NemSMS, at der sættes ind på flere fronter for at gøre borgerne opmærksom på deres muligheder. De kommer ikke af sig selv. Der findes en række tiltag som kan påvirke hvor hurtigt og hvor meget borgerne vil tage en NemSMS løsning i anvendelse. Eksempler herpå er: Markedsføring Strategiske partnerskaber i forhold til at give borgerne let adgang til at tilmelde sig NemSMS. Samarbejdet mellem eboks og Danmarks netbanker er eksempel på et sådant partnerskab Strategiske partnerskaber i forhold til at skabe den killer-service der kan få borgeren til at tilmelde sig NemSMS 10

12 Førende e-handelsvirksomheder arbejder aktivt med at bruge populære services til at få folk ind på en hjemmeside, hvorefter muligheden for at promovere mindre kendte men dog relevante services er langt større. RM vil anbefale, at der i det videre arbejde med NemSMS identificeres tværgående services med bred appel til borgerne. Biblioteksområdet kunne være et eksempel på et sådan potentielt strategisk partnerskab, idet bibliotekerne benyttes bredt og regelmæssigt af store dele af den brede befolkning. Det forventede optag indgår som en af forudsætningerne for den samlede vurdering af potentialerne på sygehusområdet (se kapitel 5). 3.4 Forventninger til effekten af NemSMS Gevinsterne for afsenderne af NemSMSerne er primært, at de vil medvirke til at nedbringe antallet af udeblivelser for de ydelser som SMS omhandler. Den væsentligste årsag til udeblivelser er forglemmelse. Et afgørende element i NemSMS succes vil derfor være, i hvor høj grad tiltaget vil have en effekt på modtagerens adfærd. De væsentligste forhold, der vil påvirke sandsynligheden for en adfærdsændrende effekt fremgår af nedenstående afsnit. Kobling til adfærdsændring Grundlæggende er gebyr som incitament og påmindelse etableret med samme formål; at motivere aktørens handlinger. SMS en er som følge af formen hovedsagelig tiltænkt som en reminder, der påminder borgeren om en aftale med det offentlige. De korte tekstbeskeder samt det faktum at borgeren selv skal tilmelde sig NemSMS gør, at SMS ikke egner sig som et værktøj, der skal føre til en grundlæggende adfærdsorientering. Dvs. SMS er egner sig ikke til at påvirke borgerens adfærd, hvor denne vil stride imod borgerens normer eller værdiopfattelser. Der, hvor effekten af NemSMS vil være størst, vil derfor være på forglemmelser og områder, hvor borgeren og det offentliges interesser er sammenfaldene. På baggrund af ovenstående er det derfor nødvendigt at foretage en nærmere analyse af, på hvilke områder at borgerens og det offentliges interesser er sammenfaldende i forhold til det overordnede mål at nedbringe antallet af udeblivelser. RMs analyse af sygehusområdet ifbm. afdækningen af udeblivelsesårsager har eksempelvis vist, at en af årsagerne til at unge mennesker udebliver fra behandlinger på offentlige sygehuse er, at de ikke på samme måde som ældre har respekt for de udgifter, de dermed påfører det offentlige. Normer og værdiopfattelser kan man ikke forvente at ændre ved NemSMS alene, her må NemSMS bruges i samspil med andre kommunikationskanaler. En del af en videre analyse af NemSMS bør derfor også være at se på, hvordan forskellige grupper af borgere generelt vil reagere på det at modtage en SMS fra det offentlige. Strategisk brug af NemSMS som motivation for adfærdsændringer SMSen er kun et ud af flere midler til at skabe motivation for adfærdsændringer hos borgeren i forhold til at nedbringe antallet af udeblivelser. De to typiske midler til at skabe motivation for adfærdsændringer er påmindelser og gebyrer. En påmindelse har generelt en anden motivationsstruktur end gebyr. Derfor kan en påmindelse virke, hvor et gebyr ikke virker og omvendt. 11

13 Et eksempel, der illustrerer dette kan hentes fra bibliotekssektoren. Man har i mange år krævet gebyr ved for sent afleverede bøger på landets biblioteker, uden det har haft en synderlig effekt på antallet af sene afleveringer. Efter Københavns Kommune har indført biblioteks-sms er, som påminder brugerne om en aflevering, er der sket en halvering i for sene afleveringer 8. Påmindelser kan således anvendes når det af forskellige årsager ikke er muligt at pålægge gebyrer af en størrelse, der af borgeren kan betragtes som uretfærdigt høje. Eksempelvis, hvis gebyret på biblioteket overstiger bogens pris. På socialområdet vil påmindelser ligeledes være mere egnet end et gebyr, idet et gebyr for eksempelvis udeblivelse af kontaktmøder med socialforvaltningen vil kunne medføre at de socialt marginaliserede grupper helt undlader at opsøge det sociale system. Derfor kan påmindelsen være egnet på områder, hvor gebyret ikke kan anvendes. En anden fordel med påmindelser er, at de modtages inden forseelsen er begået. Påmindelsen giver derfor borgeren information, som motiverer handling. Gebyret tager for givet, at aktøren har den nødvendige information for at handle og bliver derfor først pålagt efter at forseelsen er begået. Dette gør, at påmindelser kan være effektive på områder, hvor agenter ganske simpelt ikke har den rette information på det rette sted og/ eller den rette tid. En strategisk prioritering af hvor man bruger hhv. gebyrer og påmindelser, som motivation for ændring af borgerens handlinger, vil således være afgørende for, hvor stor effekt indførelsen af NemSMS vil have. Det bør her understreges, at påmindelse og gebyr ikke er modsatrettede motivationsfaktorer, og at en kombination af begge i mange tilfælde vil kunne give den største effekt. Effekt afhænger overordnet kanalstrategi Effekten af NemSMS vil i sagens natur afhænge af, hvordan NemSMS som tiltag placeres i forhold til øvrige kommunikationskanaler i en overordnet kanalstrategi for det offentlige. SMS-mediets begrænsninger i forhold til indhold er en af årsagerne til, at en NemSMS må suppleres af øvrige kommunikationskanaler. Udgangspunktet for vurderingen af potentialet for NemSMS er, at der alene skal kommunikeres én vej således, at borgeren benytter andre kommunikationskanaler til at respondere på NemSMS, eksempelvis i forbindelse med spørgsmål, afbud, bekræftelser m.v. Det er RMs vurdering, at der skal gøres en aktiv indsats for at formidle til borgeren, at NemSMS ikke kan besvares, idet dette er i uoverensstemmelse med hvad borgeren er vant til fra almindelige SMSer. Begrænsningerne ved digital signatur De i kap. 4 og 5 forslåede tekniske og juridiske løsningsmodeller er baseret på at oprettelse af en NemSMS profil, forudsætter at brugeren er i besiddelse af en digital signatur. Udover det forhold, at selve udbredelsen af signaturen i sig selv må forventes at udgøre en barriere, udgør unge under 15 år et særskilt problem - i dag kan de nemlig ikke få udstedt en personlig digital signatur. Med det anbefalede tekniske setup, vil de derfor heller ikke kunne tilmelde sig services

14 Set i lyset af at netop SMS er særlig udbredt blandt den yngre befolkning, anbefaler RM, at det i det videre arbejde med NemSMS bør overvejes, om og i givet fald hvordan SMS vil kunne bruges i forhold til borgere under 15 år. Med udgangspunkt i det i rapporten forslåede sikkerhedsniveau, bør en del af denne overvejelse gå på hvorvidt børnenes forældre skal have ansvaret for at tilmelde deres børn under 15 år via deres digitale signatur (og dermed optræder som 2. part), samt hvorvidt også forældrene skal kunne få tilsendt en påmindelse på deres børns vegne. Særligt sidstnævnte vil formodentlig kunne have en væsentlig effekt på områder, hvor børnene selv er ansvarlige for at møde op. RM anbefaler endvidere, at der i regi af NemSMS projektet og/eller i tæt kobling til borgerportalsprojektet tages initiativ til at gøre det muligt at tildele andre parter registreringsadgang. Hermed vil det være muligt for f.eks. en sygeplejerske eller en lægesekretær at opdatere SMS-profilen direkte mens borgere er i gang med at indgå en aftale på klassisk vis. Betydningen af eksisterende SMS-løsninger Anvendelsen af SMS-mediet ifbm. aftalestyring benyttes allerede i dag på tværs af den offentlige sektor. Det er positivt at både store og små myndigheder har taget den ny teknologi til sig, og gør brug af de mange muligheder den rummer. Et godt eksempel på en allerede indført og velfungerende SMS-løsning er Købehavns Kommunes Bibliotekers anvendelse af SMS ifbm. hjemkaldelse af bøger. Fra juni 2006 har det her været muligt at få en og/eller SMS tilsendt hvis ens lånetid er ved at udløbe, eller hvis ens reserverede materialer er klar til afhentning. Efter indførelsen af SMS-løsningen, er antallet af for sent afleverede bøger blevet halveret. Århus Kommunes Biblioteker har indført en tilsvarende service. Et andet eksempel på en eksisterende løsning er den SMS-service, til at få fremsendt tast-selv-kode, som SKAT lancerede i efteråret Endelig har mange læger og tandlæger også allerede indført velfungerende services (se bilag 1 for yderligere eksempler på løsninger). I regi af sundhed.dk arbejdes der endvidere pt. på lancering af en SMSløsning på sundhedsområdet. Løsningen forventes at blive taget i brug henover sommeren 2007 (se bilag 4 for yderligere beskrivelse af løsningen). De mange enkeltstående eksisterende SMS-løsninger kan imidlertid udgøre en indirekte barriere for et samlet nationalt SMS-register. Årsagen hertil er, at det formodentlig vil tage tid og ressourcer enten at integrere de enkelte løsninger, eller at overtale de enkelte myndigheder til at overgå til en samlet national løsning. Det er en væsentlig forudsætning for realiseringen af den potentialevurdering som opstilles i kap.7 at der opnås en kritisk masse af både løsninger og brugere indenfor de første 1-2 år. RM vil derfor anbefale, at der i det videre arbejde fokuseres på en hurtig integrering af et udvalgt antal eksisterende løsninger. Da sundhedsområdet udgør et område med væsentligt potentiale, anbefaler RM at det pilotprojekt, der pt. er under forberedelse i regi af sundhed.dk, indtænkes i en samlet NemSMS-løsning. 3.5 Potentielle services Som påpeget i indledningen til kapitlet, rummer anvendelse af SMS-mediet mulighed for både at kunne tilvejebringe effektiviserings- og serviceforbed- 13

15 ringer. RM har analyseret og identificeret hvilke typer områder, der generelt set kan komme på tale til at indgå i NemSMS-løsningen. Det konkrete valg af løsningsområder tager afsæt i hvorvidt anvendelsen af SMS vil indfri et eller flere af følgende kriterier: Effektivitet o Forbedre fremmødefrekvensen, der hvor den er lav o Styrke ressource- og produktionsflow o Sikre afleveringen af oplysninger indenfor en given frist Fordele for brugerne (eksemplificeret v. sundhedsområdet) o Påmindelse - f.eks. om at følge medicineringsplan o Formidling af test resultater o Målrettet dialog f.eks. kontakt til specielle donorer o Forbedre dialog med folk med handicaps (døve eller stumme) o Queue Management f.eks. info om at lægen har tid Styring af faste forløb o Løbende info til udvalgte grupper f.eks. behandlingsforløb o Forebyggelse o Advarsel f.eks. om tilbagekaldte produkter o Målrettet rådgivning Forbedret kontaktmulighed o Målrettet indsats mod grupper der traditionelt set er svære at nå af eksisterende kommunikationskanaler Ovenstående kan i udgangspunktet deles i de to potentialegrupper: Effektivisering og service. Effektiviseringselementerne handler - på sundhedsområdet - i høj grad om, at anvendelsen af SMS-mediet kan medvirke til, at tilgangen af f.eks. patienter bliver mere stabil og dermed mere forudsigelig. Dermed er det muligt at opnå en højere og bedre kapacitetsudnyttelse, bedre at kunne planlægge og tilrettelægge f.eks. vagtplaner og dermed også regulere ressourceforbruget herefter. Serviceelementerne handler i høj grad om at tilvejebringe f.eks. patienter information rettidigt ifht. deres behov og forudsætninger. At aftagerne af informationen får den på et tidspunkt og i en form, som er anvendelig for dem. At det så indirekte kan føre til effektivitetsforbedringer er en anden sag. Særligt ifht. muligheden for at komme i kontakt med grupper, der traditionelt set, er svære at nå ad eksisterende kommunikationskanaler. RM har foretaget en generel kortlægning af påmindelsestyper. Kortlægningen er gennemført med udgangspunkt i beslutningen om, at der i første omgang alene fokuseres på envejs-kommunikation fra myndigheden til borgeren. RM vurderer på denne baggrund, at det vil have størst effekt at fokusere på følgende påmindelsestyper: Indkaldelse Husk aftale Husk inden aftale f.eks. blodprøve, urinprøve etc. Husk at lave aftale Husk at bekræfte aftale Aftale rykket/aflyst 14

16 Ændring af lokale Påmindelse i et fast forløb Hovedparten af ovenstående muligheder vil også kunne opnås på en lang række andre forvaltningsområder. Med afsæt i ovenstående har RM foretaget en generel kortlægning af, hvilke services, der umiddelbart vurderes at være egnet til at indgå i den videre potentialevurdering. Resultatet af denne øvelse er, at sundhedsområdet vil blive suppleret med case-beskrivelser indenfor følgende områder: Forsyningsområdet Integrationsområdet Beskæftigelsesområdet Socialområdet Undervisningsområdet Kriteriet for udvælgelsen af ovenstående områder har været en kobling mellem forventede serviceforbedringer og effektiviseringer. Hvert af de enkelte områder er gennemgået i kapitel 8. 15

17 4. Juridiske forudsætninger RM har foretaget en vurdering af de juridiske forudsætninger for realisering og afvikling af SMS-løsningen. Afsættet for vurderingen har været Persondataloven. I de efterfølgende afsnit er de enkelte juridiske forhold beskrevet nærmere. 4.1 Registrering af bruger Efter Persondatalovgivningen skal der træffes de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Niveauet af de sikkerhedsforanstaltninger, der skal iværksættes afhænger af hvilke typer oplysninger, der behandles. Ved afgivelse af fortrolige oplysninger, herunder personnummer over et åbent netværk, f.eks. internettet, er det en forudsætning, at der sker kryptering af kommunikationslinjen. Det vil i denne forbindelse være tilstrækkeligt at krypteringen foretages med udgangspunkt i almindelig SSL kryptering fra brugerens klient til tjenesten. Ved registrering af borgerens telefonnummer bør der ske en identifikation af brugere over for tjenesten ved hjælp af en sikker identifikationsmekanisme. Kravet til denne identifikationsmekanisme afhænger af hvilke oplysninger, der knyttes til tjenesten. Krav til identifikationen af brugeren ved tilmelding og redigering Som anført ovenfor vurderes løsningen at ville omfatte etablering af adgang til personfølsomme oplysninger. Det er derfor et krav, at brugeren identificeres på et højt niveau, så risikoen for misbrug og uvedkommendes adgang til oplysninger minimeres mest muligt. Efter Datatilsynets opfattelse skal adgang til personfølsomme oplysninger sikres med brug af digital signatur. Det bemærkes i denne forbindelse, at den statslige standard OCES digital signatur er baseret på et sikkerhedsniveau, der er tilstrækkeligt til at danne baggrund for udveksling af personfølsomme oplysninger. 4.2 Indholdet af SMSen Hvis SMS-løsningen omfatter personfølsomme oplysninger, er det afgørende, at uvedkommende ikke har adgang til personoplysninger. Varsling af aftaler med sundhedsvæsenet, herunder f.eks. operationsaftaler er at karakterisere som en følsom personoplysning, og vil skulle beskyttes jf. reglerne herom. Uanset, at teksten i den meddelelse, der sendes til borgeren, ikke eksplicit indeholder oplysninger om indholdet af en bestemt aftale, vurderes det at udgøre en følsom oplysning, at en bestemt person har en aftale med et hospital eller en bestemt afdeling på hospitalet. Hvis en følsom personoplysning sendes som datakommunikation til en mobiltelefon, må det som udgangspunkt være et krav, at transmissionen er stærkt krypteret fra afsender til modtager. SMS kommunikation via det almindelige GSM-net sendes med stærk kryptering. 16

18 Det afgørende er, at borgeren har accepteret at modtage meddelelser som vedkommende er bekendt med indholdet af samt at vedkommende er tilstrækkeligt identificeret (jf. ovenfor). Kravene til hvilket sikkerhedsniveau der skal overholdes, omhandler alene beskyttelse af oplysningerne, mens de bliver overført. RM vil imidlertid anbefale, at borgeren ifbm. tilmelding gøres opmærksom på, at SMS en i modsætning til en krypteret ligger ubeskyttet på selve telefonen. Derudover vil RM anbefale, at indholdet af selve SMSen begrænses til at omfatte informationer der ikke kan misbruges. Det kunne f.eks. være en idé at designe indretningen af SMS en sådan, at CPR-nummeret ikke står i den. Hvis SMS en ender hos en forkert modtager, vil skaden derfor være begrænset. Krav til identifikationen af brugeren ved tilmelding Som anført ovenfor vurderes tjenesten at ville omfatte etablering af adgang til personfølsomme oplysninger. Det er derfor et krav, at brugeren identificeres på et højt niveau, så risikoen for misbrug og uvedkommendes adgang til oplysninger minimeres mest muligt. Efter Datatilsynets opfattelse skal adgang til personfølsomme oplysninger sikres med brug af digital signatur. Det bemærkes i denne forbindelse, at den statslige standard OCES digital signatur er baseret på et sikkerhedsniveau, der er tilstrækkeligt til at danne baggrund for udveksling af personfølsomme oplysninger. Private serviceleverandører Det er i potentialevurderingen forudsat, at tjenesten er gratis at anvende. Såfremt der træffes beslutning om, at der åbnes op for private indholdsleverandører til SMS-registeret - og dermed indførelsen af private services - skal det afklares, hvorvidt og hvordan betaling for disse kan indføres. Konkret bør det overvejes, hvordan borgeren gøres aktivt opmærksom på, hvilken lovgivning, der regulerer hvilke rettigheder. På baggrund af ovenstående anbefaler RM, at etableringen af NemSMS tager afsæt i følgende principper: Identifikation af brugeren sikres med digital signatur Selve tilmeldingen krypteres Oplysninger mellem hhv. NemSMS og borgeren og mellem NemSMS og myndigheden sendes krypteret RM vil anbefale, at det ifbm. indretningen af løsningen bør overvejes, hvordan det kan sikres at: Der sendes bekræftelse af tilmelding med udgangspunkt i det oplyste telefonnummer Der sikres let adgang til at foretage afmelding af tjenesten Ovenstående to forhold er udtryk for RMs fortolkning af formuleringerne i Persondatalovgivningen om håndtering af data. Etableres der således en løsning, der gør det vanskeligt/umuligt for brugeren at framelde sig, er det RMs vurdering, at det vil være i konflikt med Persondataloven. 17

19 5. Tekniske forudsætninger RM har foretaget en analyse og vurdering af hvilke tekniske løsningsmuligheder, der vil kunne understøtte realiseringen af visionen om NemSMS. Analysen af mulighederne er gennemført med afsæt i følgende forudsætninger: Tilmelding sker via borgerportalen - eller andre relevante offentlige sites - med digital signatur som unik indikator Data består af en eller flere aftaler kombineret med et mobiltelefonnummer og lagret med CPR-nr. som nøgle Myndighederne benytter en fælles ekstern service, der kan nås via Internettet Ansvaret for at initiere adviseringen ligger hos den enkelte myndighed Den samlede skitsering af det tekniske setup frem går af bilag 6 Der findes allerede i dag en række funktionelle og afprøvede SMS-løsninger på markedet. RM anbefaler udviklingen af selve SMS-komponenten overlades til en af markedsaktørerne. I det videre arbejde vil RM anbefale, at man træffer beslutning om, hvorvidt man ønsker at placere opgaven hos en af de store teleoperatører eller hos nogle af de større uafhængige leverandører. Disse kunne være: Operatører F.eks. TDC, Telia, Sonofon. Uafhængige leverandører F.eks. Mobitech, Zonith 5.1 Krav til leverandørerne af SMS-løsningen RM har foretaget en samlet vurdering af, hvilken teknisk løsningsmodel, der vil være mest hensigtsmæssig. Hovedkomponenterne i selve SMS-løsningen fremgår af nedenstående oversigt. Afsendelse af SMS til borgere Borgerportal Bookingsystemer Forespørgsel Overførsel af påmindelser Kø system SMS løsning SMS nr. Cpr. nr. Mail tilmelding Med afsæt i ovenstående komponenter, anbefaler RM, at der stilles følgende krav til SMS-løsningens funktionalitet: Der skal være et antal standardiserede grænseflader, der kan benyttes fra de bookingsystemer, som findes på markedet i dag. Da antallet af systemer er stort vil det blive op til leveran- 18

20 dørerne at tilrette egne systemer til at kunne overføre data via de standardiserede grænseflader. o Grænseflade skal benyttes til forespørgsel om CPR nr. er tilmeldt påmindelsesservicen o Grænsefladen skal benyttes til at overføre de data som skal sendes til borgeren SMS løsningen skal kunne lægge påmindelserne i kø for at påmindelser kan sendes flere dage eller uger før de skal afsendes til borgerne. Hvis det ønskes, kan der foretages tilmelding til en påmindelsesservice via en standardiseret mail SMS løsningen skal kunne flette påmindelsen med mobilnummer samt det standard antal dage, der skal gå, før påmindelsen skal udsendes. Det anbefales, at alle dele af løsningen er placeret tæt ved hinanden, eller at der etableres en fælles sikkerhedszone, der gør det muligt, at udveksle data sikkert mellem de enkelte dele af løsningen, hvis de enkelte komponenter er adskilt. Den grundlæggende forudsætning for at ovenstående løsningsmodel kan afvikles er, at data overføres digitalt fra den enkelte myndighed til NemSMS registeret. Det er som tidl. anført RMs vurdering, at en ikke uvæsentlig del af omkostningerne ved implementeringen af løsningen vil være knyttet til udviklingen af myndighedernes fagsystemer til at kunne håndtere såvel aftaleindgåelsen som overførslen af denne. RM anbefaler, at løsningen forberedes til at kunne håndtere aftaler, der først skal afvikles et godt stykke tid efter at de er blevet indgået. Dermed aflastes den enkelte myndighed, idet der ikke stilles krav om, at de skal kunne have indarbejdet en logik, som styrer forskellen mellem hvornår aftalen indgås og hvornår den skal afvikles. De fleste af leverandørerne af SMS-løsninger kan håndtere det at modtage mange SMS'er, som først skal sendes senere. Det er ikke nødvendigvis det samme som, at det er registeret, der skal håndtere køen selv - det kan være noget som gatewayleverandøren håndterer. Der er relativt stor frihed omkring valg af løsning, idet der findes en del komponenter på markedet til flere forskellige udviklingsplatforme og databaser. Omkostningerne til etablering og drift af en sådan komponent indgår i etablerings- og omkostningsbudgettet i kap Krav til afvikling via borgerportalen Følgende elementer er dele af den samlede løsning som ikke direkte er en del af SMS løsningen, men skal etableres for at løsningen fungerer som et samlet hele: Web-grænseflade - Tilmelding og afmelding af påmindelsesservice samt mobilnummer (login med digital signatur) Skal kunne svare på, om CPR-nummeret er tilmeldt påmindelsesservice generelt eller hvilke aftaler (svar ja/nej), der er tilmeldt SMS-løsningen skal, forudsat at den specifikke påmindelsesservice er tilladt, kunne hente mobilnummer fra borgerportalen når CPRnummeret angives Specificering af data De data, der skal gemmes i forbindelse med SMS-løsningen vil være: 19

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Indhold. Digital post. Digital Post

Indhold. Digital post. Digital Post Indhold Digital Post Hvad modtager jeg i min digitale postkasse? Hvem er det, der står bag den digitale postkasse? Hvilke oplysninger registrerer vi om dig? Kan jeg sende digital post til det offentlige?

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 20. oktober 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 20. oktober 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 20. oktober 2009 Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice 1. Resume Kommunikation mellem borgere, og mellem/med

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

KGP 13-09-10 2010-39-0001. Resume

KGP 13-09-10 2010-39-0001. Resume KGP 13-09-10 2010-39-0001 Resume af modtagne eksempler og kriterier for brugen af sms samt af fremkomne synspunkter vedrørende myndigheders kommunikation med borgerne via sms 1. Modtagne eksempler på beskeder

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

DIGITAL POST TIL BORGERNE

DIGITAL POST TIL BORGERNE FAKTAARK DIGITAL POST TIL BORGERNE Indholdsfortegnelse OM DIGITAL POST... 2 Obligatorisk Digital Post i 2013 og 2014... 2 Hvad kalder vi Digital Post-løsningen?... 2 Fysisk brev med information om obligatorisk

Læs mere

Sitecore Seminar København onsdag 6. februar 2008 DET DIGITALE DANMARK - BORGERPORTAL 2.0

Sitecore Seminar København onsdag 6. februar 2008 DET DIGITALE DANMARK - BORGERPORTAL 2.0 Sitecore Seminar København onsdag 6. februar 2008 DET DIGITALE DANMARK - BORGERPORTAL 2.0 Om Netmester Netmester A/S 10 års erfaring med web-udvikling Vinder af Bedst til Nettet 2006 og nomineret i 2007

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST7

It-sikkerhedstekst ST7 It-sikkerhedstekst ST7 Overdragelse af faktorer ved udstedelse af et personligt login til en identificeret fysisk Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST7 Version 1 Februar

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet en ny fælles offentlig standard

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Forretningsgang for rådgivning

Forretningsgang for rådgivning FinansSparring er uvildig økonomisk rådgivning til private - til dig der har brug for et godt råd til at få råd. FinansSparring ApS Kragelundvænget 135 7080 Børkop Din vej til større overblik og mere overskud

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Tilmeldte kanaler og funktioner i NetBank Privat

Tilmeldte kanaler og funktioner i NetBank Privat Her kan du se hvilke funktioner, du kan anvende i NetBank Privat. Der kan være begrænsninger på de enkelte konti f.eks. pensions- og aftalekonti, der gør, at ikke alle funktioner kan benyttes på alle konti.

Læs mere

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post.

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. B I LAG TIL HØRINGSSVA R OFFENTLIG DIGITAL PO ST Den 10. februar 2012 Indledning KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. KL hilser lovforslaget meget velkommet, idet lovforslaget er

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Projektleder : Jacob-Steen Madsen (jsm), Syddansk Universitet (SDU)

Projektleder : Jacob-Steen Madsen (jsm), Syddansk Universitet (SDU) Foranalyse Projekt: PDM-kerne Projektleder : Jacob-Steen Madsen (jsm), Syddansk Universitet (SDU) Projektdeltagere: 1. Indledning og baggrund Mogens Sandfær (MS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jørgen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven).

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Bilag 6 Databehandleraftale og databehandlerinstruks 1. Leverandøren overholder de til enhver tid gældende regler og forskrifter for behandling af personoplysninger under Kontrakten, herunder: lov nr.

Læs mere

Digital post Snitflader Bilag A2 - REST Register Version 6.3

Digital post Snitflader Bilag A2 - REST Register Version 6.3 Digital post Snitflader Bilag A2 - REST Register Version 6.3 1 Indholdsfortegnelse A2.1 INTRODUKTION 4 A2.1.1 HENVISNINGER 4 A2.2 OVERSIGT OVER FUNKTIONSOMRÅDE 5 A2.2.1 OPRET / HENT OPLYSNINGER OM SLUTBRUGER

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes.

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes. Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Sendt til kontakt@regionsyddanmark.dk 4. februar 2013 Vedrørende sikkerhedsbrist i Region Syddanmark Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj 1 Indhold: mininstitution vejledning til forældre... 3 Sådan logger du på systemet... 4 Sådan opsætter du din profil

Læs mere

Digital Postkasse/e-Boks

Digital Postkasse/e-Boks Nemt på nettet Digital Postkasse/e-Boks Horsens Kommunes Biblioteker Redigeret januar 2013 itborger@horsens.dk Indledning Mere og mere kommunikation med det offentlige foregår over nettet. Ting, som man

Læs mere

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Notat Dato: 8. marts 2012 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Indledning Såfremt der træffes principbeslutning om at arbejde videre mod indførelse

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

Notat. Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan og ad hvilke kanaler der kommunikeres med de respektive målgrupper.

Notat. Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan og ad hvilke kanaler der kommunikeres med de respektive målgrupper. Notat 30. maj 2013 TWM Bilag 1: Kommunikationsstrategi for Digital Post 2013-2015 1. Formål For at sikre implementeringen og anvendelsen af Digital Post er det en forudsætning, at myndighederne i samarbejde

Læs mere

Information til nye kunder

Information til nye kunder Indhold I denne mini- guide finder du svarene på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet, når pleje.net skal implementeres. Guiden er inddelt i seks afsnit, som indeholder: 1. Oprettelse af brugere og brugergrupper

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Webløsning til Skive Kommune

Webløsning til Skive Kommune Udbud efter tilbudsloven (nationalt udbud) Anmodningsmateriale til prækvalifikation på levering af Webløsning til Skive Kommune Februar 2013 1. Indledning 1.1 Generel beskrivelse af udbuddet Skive Kommune

Læs mere

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor.

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor. Lånevilkår Ferratum Ferratum Denmark ApS (herefter Ferratum ) kan bevilge lån til en fysisk person (herefter Kunden ), som er mindst 23 år og myndig, er dansk statsborger med dansk CPR- nummer og folkeregisteradresse,

Læs mere

Kanalstrategi for Ballerup Kommune

Kanalstrategi for Ballerup Kommune BORGERSERVICE Dato: 26. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2875 E-mail: hkb@balk.dk Kontakt: Hanne K. Bahnsen Sagsnr.: 2012-13478 Dok. nr.: 2012-206147 Kanalstrategi for Ballerup Kommune Strategi for effektiv

Læs mere

Betingelser for Netpension Firma Gældende pr. 15. november 2013

Betingelser for Netpension Firma Gældende pr. 15. november 2013 Betingelser for Netpension Firma Gældende pr. 15. Indledning I Betingelser for Netpension Firma finder I en beskrivelse af, hvad Netpension Firma er, og hvilke funktioner virksomheden har adgang til. Del

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Vejledning til hjælp med Digital Post

Vejledning til hjælp med Digital Post Vejledning til hjælp med Digital Post 2014 1 2 1. november 2014 skal alle borgere over 15 år som udgangspunkt kunne modtage digital post fra det offentlige. Som it-frivillig i Ældre Sagen vil du formentligt

Læs mere

INFOMØDE OM DIGITAL POST FOR IT- UNDERVISERE

INFOMØDE OM DIGITAL POST FOR IT- UNDERVISERE INFOMØDE OM DIGITAL POST FOR IT- UNDERVISERE HVAD ER DIGITAL POST? Digital Post er en fællesoffentlig postkasse, som alle offentlige myndigheder kan sende digital post til Med edag3 (1. november 2010)

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video Borgernes rettigheder ved anvendelse af video I løbet af de seneste år er anvendelsen af video og tv blevet stadig mere udbredt på de danske veje. Video og tv anvendes i en række sammenhænge: Trafikinformation

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Der skal være mulighed for, at maden til skolens interne til møder? Ja, kan rekvireres

Der skal være mulighed for, at maden til skolens interne til møder? Ja, kan rekvireres Dato Spørgsmål Henvisning Svar fra Aalborg Kommune 12/3-15 Hvad forstås ved forplejning Krav 1 Der skal være mulighed for, at maden til skolens interne til møder? møder kan købes i skoleboden. Derudover

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup 14. maj 2012 Orientering om nye regler om private dataansvarliges anmeldelsespligt Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Udeblivelse.dk Introduktion

Udeblivelse.dk Introduktion Udeblivelse.dk Introduktion 26 JANUAR 2015 Copyright 2014-2015, Udeblivelse Aps, Web: www.udeblivelse.dk, Email: info@udeblivelse.dk Indledning:... 2 Login... 3 Opret Klinik... 4 1. Administrator... 4

Læs mere

LUDUS WEB. Installations- og konfigurations-vejledning. Den 7. april 2009. J.nr.: 4004 V0624 09

LUDUS WEB. Installations- og konfigurations-vejledning. Den 7. april 2009. J.nr.: 4004 V0624 09 LUDUS WEB Installations- og konfigurations-vejledning Den 7. april 2009 J.nr.: 4004 V0624 09 CSC Scandihealth A/S, P.O. Pedersens Vej 2, DK-8200 Århus N Tlf. +45 3614 4000, fax +45 3614 7324, www.scandihealth.dk,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kontakthierarkier i Digital Post

Kontakthierarkier i Digital Post Kontakthierarkier i Digital Post Denne vejledning beskriver forskellige måder myndigheder kan opbygge den kontaktbrugergrænseflade der møder slutbrugerne i Digital Post Version: 3. Udarbejdet: juli 2015

Læs mere