Politik for folkeskolens årgang. Norddjurs Kommune 15. maj 2012
|
|
- Clara Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Politik for folkeskolens årgang Norddjurs Kommune 15. maj 2012
2 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer og indhold i folkeskolens årgang, der giver de unge et solidt afsæt for at mestre hele livet i en foranderlig og globaliseret verden. De unge skal være rustede til at håndtere livets forskellige udfordringer på det faglige, sociale og personlige plan når de forlader folkeskolen. Folkeskolen skal sætte varige spor. For at understøtte dette har Norddjurs Kommune formuleret nærværende politik for folkeskolens årgang. I det følgende anvendes begrebet overbygningen som reference til folkeskolens årgang. Politikken skal ses som et led i en række af politikker på området eks. politikken for inklusion og tidlig indsats, den sammenhængende børnepolitik, sundhedspolitikken, handicappolitikken og integrationspolitikken. Målgruppe Målgruppen for politikken er alle unge på folkeskolens årgang. Således er unge i fx Ungdomsskolens heltidsundervisning, på Djurslandsskolen og i specialklasserækkerne på almenskolerne også en del af målgruppen for denne politik. Læsevejledning Politikken består af 3 dele: Visioner. Udpeger retningen for, hvor overbygningen i Norddjurs Kommune skal bevæge sig hen. Strategiområder. Beskriver de områder, det er valgt at fokusere udviklingsarbejdet på, i bestræbelserne på at opfylde visionerne. Hovedtyper af indsatser. En præcisering af de væsentligste udviklingsinitiativer, der fastlægger det konkrete indhold i politikken. 2
3 Visioner Norddjurs Kommune har fem visioner for overbygningen. Visioner, der viser hvad de unge skal have med i bagagen, når de forlader folkeskolen. Fællesskabet er et vilkår for overbygningen, og derfor skal de nedenstående fem visioner opfyldes med afsæt i og inden for rammerne af fællesskabet. De unge skal udnytte og udvikle deres kompetencer optimalt I overbygningen skal alle unge opleve, at deres faglige niveau hæves. En høj faglighed er sammen med stærke sociale og personlige kompetencer en forudsætning for at kunne få en uddannelse og beskæftigelse i fremtidens Danmark. Samtidigt skal de unge opleve, at der er fokus på den enkeltes potentiale. De unges forskellige udgangspunkter og potentialer for at gennemføre en uddannelse skal danne udgangspunkt for, at de unge opbygger og udvikler de håndværksmæssige, kreative, tekniske, innovative, boglige eller andre kompetencer, som optimerer deres efterfølgende muligheder på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Alle unge skal udfordres, så de udnytter deres læringspotentiale. De unge skal være motiverede og parate til at lære mere De unge skal være motiverede for hele tiden at lære mere og til videre uddannelse. De unges motivation skal blandt andet stimuleres ved, at de møder en kultur i overbygningen, hvor forskellige former for kompetence er ligeværdige, når de kvalificerer til succesfuld videre uddannelse og beskæftigelse. Uanset om de unge sigter mod en teknisk, håndværksmæssig, kreativ eller boglig uddannelse, så skal de opleve, at det er lige meget værd og at en uddannelse er værd at forfølge. Overbygningen skal gøre de unge uddannelsesparate og hjælpe dem med at bygge bro til videre uddannelse. De unge skal vide hvem de er og turde stå ved det I overbygningen skal de unge lære sig selv at kende og derigennem opbygge et højt selvværd. Selvværdet skal hjælpe de unge til at navigere og handle i et foranderligt ungdoms- og voksenliv på både det personlige, sociale og faglige plan. I overbygningen skal lærerne derfor understøtte, at de unge udvikler og bevarer en realistisk og positiv selvopfattelse. Samtidigt skal de unge opleve, at de bliver mere opmærksomme på deres egne grænser og at de kan sige til og fra, når grænserne bliver udfordret eller overtrådt. De unge skal vide hvem de er og turde stå ved det. De unge skal kunne træffe selvstændige og hensigtsmæssige valg De unge skal kunne træffe selvstændige og hensigtsmæssige valg. Det kræver, at de unge får konkrete kompetencer til at kunne træffe valg, samt at de ved, hvor de skal søge relevant information til støtte for deres beslutningstagen. Derfor skal der i overbygningen være et tæt tværfagligt samarbejde mellem skolerne og social- og sundhedsfagligt personale, der kan være med til at understøtte både kompetence- og vidensbehovet hos de unge. 3
4 De unge skal kunne tage et medansvar sammen med deres forældre De unge skal opbygge kompetencer til at tage medansvar for deres egen læring og udvikling på både det faglige, sociale og personlige plan. Samtidig vil der også i overbygningen være en klar forventning om, at forældrene tager initiativ, bakker op og tager medansvar for deres børns personlige, sociale og faglige udvikling. Strategiområder og hovedtyper af indsatser Med afsæt i visionen og forskning på området vil indsatsen i klasse tage udgangspunkt i nedenstående fire strategiområder og hovedtyper af indsatser: Udviklingsorienterede læringsmiljøer Alle unge skal have udviklingsmuligheder og undervisning, der svarer til deres forudsætninger og behov og samtidig rummer udfordringer for den enkelte. I overbygningen skal de unge derfor møde udfordrende og udviklende læringsmiljøer. At skabe et udviklende og dynamisk læringsmiljø kræver, at lærernes kompetencer og metoder udfordres og udvikles gennem faglig refleksion og sparring med kollegaer i teamsamarbejdet. Et udviklende læringsmiljø kræver nye øjne på undervisningen. Disse nye øjne og nye input kan udvikles ved at involvere andre faggrupper i undervisningen. Brugen af forskellige faggrupper i undervisningen kan være med til at gøre undervisningen mere relevant og vedkommende for de unge. Inddragelsen af andre faggrupper kan både bidrage til at hæve det teoretiske niveau i sig selv og bidrage til, at den teoretiske del af undervisningen kan kombineres med en praktisk del. F.eks. kombinationen af teori og praksis gør, at de unge kan se nytten af den teoretiske viden, som de skal tilegne sig i overbygningen og det kan være med til at give de unge motivation og lyst til at lære mere. Integrering af iværksætteri i undervisningen og nye undervisningskoncepter og -metoder, der fremmer en innovativ og entreprenant undervisning kan bidrage til at øge motivationen og lysten til at lære mere. De unge skal kunne begå sig i en globaliseret verden. Derfor må den internationale dimension i undervisningen være en naturlig og integreret del af skolernes dagligdag. Rammerne for undervisningen skal nytænkes nye læringsmiljøer kræver nye rum. De nye læringsmiljøer er ikke længere nødvendigvis fastlåste, ensartede størrelser som årgangsdelte klasser mv. De fysiske rammer skal derimod være fleksible, så de kan tilpasses forskellige gruppers størrelse, behov og krav. Læringsmiljøerne kan også flyttes til andre fysiske rum som fx virksomheders lokaliteter og ungdomsuddannelsernes skoler eller til virtuelle rum (it-baserede mødesteder). Endelig skal rammerne give mulighed for bevægelse og fysisk udtryk, fordi de unges fysiske og motoriske udvikling spiller en afgørende rolle for alle former for læring. Gennem bevægelse udvikler de unge fx sanselighed og evnen til forstå sig selv i forhold til omgivelserne, ligesom bevægelse er med til at styrke indlæringen. 4
5 Hovedtyper af indsatser Forpligtende teamsamarbejde styrket faglighed. Teamsamarbejdet skal udvikles og være et forpligtende forum for alle medarbejdere. Der skal være fokus både på forskellige vinkler på den praktiske tilrettelæggelse af pædagogikken og undervisningen samt på faglig refleksion og sparring. Det betyder, at medarbejderne i teamsamarbejdet skal afprøve og udforske nye metoder. De skal gennemføre systematisk analyse og evaluering af metoder, læringsmiljø og læringsudbytte og de skal løbende udpege nye udviklingsområder. Nye faggrupper som undervisere. Skolerne skal inddrage andre faggrupper som undervisere i overbygningen, eksempelvis AC ere, håndværkere, konservatorieuddannede, kreativt uddannede osv. Skolerne skal i samarbejde med de nye faggrupper tilrettelægge undervisningsforløb, hvor hele eller dele af undervisningen varetages af disse faggrupper, og hvor fokus flyttes fra klassiske undervisningsformer til konkrete opgaver, der skal løses enten på skolen eller ude i private eller offentlige virksomheder. Indsatsen skal være med til at kvalificere de unges faglige læring samt deres motivation for hele tiden at lære mere. Integrering af iværksætteri i undervisningen. Der skal arbejdes med en målrettet udvikling og styrkelse af iværksætterkulturen i overbygningen, både for at styrke de nødvendige gode iværksætterkompetencer hos de unge og for tidligt at grundlægge det personlige drive og risikovillighed, som iværksættere besidder. Kommunen vil indgå i samarbejde med andre kommuner og andre samarbejdspartnere om at udvikle, videreformidle og understøtte undervisningskoncepter, -metoder og -materialer, der understøtter innovativ og entreprenant undervisning i folkeskolen. Nye sammensætninger af fag. Skolerne skal arbejde med nye sammensætninger af fag, der udfordrer de unges kompetencer til at løse komplekse problemstillinger og derigennem anvende og kombinere deres viden på nye måder. Formålet med nye sammensætninger er at understøtte de unges faglige læring samt deres motivation for hele tiden at lære mere. For lederne ligger der i forbindelse med denne indsats en særskilt opgave i at kvalificere lærerne til at se og udfolde sit fag i en tværfaglig sammenhæng og herunder at indgå i nye relationer med kollegaer. Virtuel læring og digitale læremidler integreres i undervisningen. Anvendelse af digitale læremidler og anvendelse af det virtuelle læringsrum på et højt niveau skal være en hel naturlig og integreret del af undervisningen. De unge skal opnå et højt mestringsniveau i anvendelsen af IT-teknologiske medier. Den konkrete udfoldelse af denne indsats fastlægges af den kommunale strategi herfor. Udvikling af forløb til unge med særlige interesser. Skolerne skal udvikle forløb til unge med særlige interesser. De særlige interesser kan fx være af kreativ, håndværksmæssig, boglig eller teknisk karakter. De unge skal udfordres på et højt niveau inden for deres særlige interesse. Indsatsen skal være med til at understøtte de unges motivation for læring og understøtte de unges udvikling af et højt selvværd. International dimension i undervisningen. Skolerne skal sikre, at den internationale dimension gennemsyrer alle fag i overbygningen. Dette kan f.eks ske gennem venskabsklasser, kulturmøder, internationale projekter, virtuelle rum eller en international linje i overbygningen. Indsatsen skal sikre, at de unge kender til verden omkring dem og kan forholde sig til andre landes kulturer og samfundsforhold. Integrering af bevægelse i undervisningen. Skolerne skal integrere bevægelse i den pædagogiske og didaktiske tilgang til undervisningen, således at den fysiske aktivitet ikke nødvendigvis er bundet af skemalagte idrætsaktiviteter. Mulighederne for bevægelse skal også tænkes ind i de fysiske rammer på skolen. Formålet med indsatsen er at understøtte den veldokumenterede kobling mellem fysisk aktivitet og de unges læring. Kost. Skolerne skal tilstræbe, at der tilbydes mad på skolen. Indsatsen skal understøtte de unges parathed til at modtage læring samt arbejde med de unges sociale relationer og kompetencer i forbindelse med måltiderne. 5
6 Brobygning og helhedstænkning Det er afgørende for en succesfuld udbredelse af denne politik, at forvaltningen og lederne af de enkelte enheder ser sig selv som en del af et større og samlet fællesskab, der arbejder hen imod de samme mål. Den enkelte leder har ansvar for sin egen enhed og samtidig et ansvar for det fælles skole- og dagtilbudsvæsen. Samtidigt er det afgørende, at helhedstænkning og brobygning er bærende elementer i det tværfaglige samarbejde både internt i Norddjurs Kommune og eksternt i forhold til ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. De fagprofessionelle i Norddjurs Kommune skal sikre, at der er en rød tråd gennem hele børne- og ungdomslivet. Gode overgange fra et tilbud til et andet er derfor centralt. Den gode overgang afhænger i høj grad af, hvordan man pædagogisk håndterer dem i dialog mellem børnene, de unges hverdag, da de er afgørende for de unges fællesskaber, og for hvordan de unge trives. Indsatserne på børne- og ungeområdet er placeret under forskellige love. Det bevirker, at synet på den rette indsats og ansvaret for at tage handling også flyttes rundt. I Norddjurs Kommune anser vi det for afgørende for handlekraft og effektivitet i indsatsen, at alle faggrupper samarbejder på tværs af traditionelle kulturer og professioner. Forældre skal opleve at de forskellige faggrupper, der arbejder med deres barn, kender til hinandens praksis og kommunikerer omkring indsatserne, så de hænger sammen. Hovedtyper af indsatser Brobygning til ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Der skal etableres et systematisk og tæt samarbejde med relevante parter fra ungdomsuddannelserne, virksomheder og med kommunens arbejdsmarkedsafdeling, herunder UU. Samarbejdet skal danne rammen om udvikling af fælles projekter, der tydeliggør mulighederne for den enkelte unge og viser vejen til ungdomsuddannelserne og/eller erhvervslivet. Projekterne skal hjælpe de unge til at blive mere afklarede omkring valg af uddannelse og beskæftigelse. Helhedstænkning fra dagtilbud til overbygning. Skolerne skal i samarbejde med de tilhørende dagtilbud og klasse-skoler sikre en fortsat rød tråd mellem indsatser, som de unge har mødt i dagtilbud og fødeskole samt de indsatser, som de møder i overbygningen. Samarbejde med foreningslivet. Der skal skabes et tættere samarbejde mellem skolerne og lokalområdets foreningsliv. Der skal arbejdes med skolen uden for skolen, hvor de unge for mulighed for i fællesskab at få fx sportslige og kulturelle oplevelser sammen, der kan styrke deres sociale relationer med hinanden. Ligeledes kan der i samarbejde med foreningslivet opbygges forløb, der understøtter de unges realkompetencer, fx via lederuddannelser i idrætsklubber. 6
7 Faglig, social og personlig udvikling til alle et fælles ansvar Alle unge skal i overbygningen have adgang til fællesskaber, hvor de sammen med jævnaldrende opnår faglig, social og personlig udvikling. Det betyder, at de unge skal forblive aktive og ligeværdige medlemmer af fællesskabet samtidig med at deres særlige behov imødekommes og deres potentiale udfoldes. I overbygningen skal de unge møde lærere og pædagoger, der skaber gode og troværdige relationer med dem. Det kræver, at lærerne og pædagogerne har kompetencer til at se den enkelte unge på dennes egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter samtidig med at læreren tydeligt tager ansvaret for relationen. De unge skal møde lærere, der er bevidste om deres ansvar som ledere af undervisningen, og som tager ansvar for og sikrer rum for de unges læring og udvikling. Det skal blandt andet ske gennem tydelige regler for arbejdet i undervisningen og for de unges ageren i fællesskabet. De unge skal møde lærere, der kan planlægge, gennemføre og formidle en undervisning, der gør det faglige stof interessant og vedkommende for de unge. Lærere, der mestrer at skifte mellem forskellige metoder eller vinkler til at formidle stoffet, når der er behov for det både i forberedelsen og sammen med de unge i undervisningen. Ligeledes er det afgørende, at lærerne er gode til deres fag. Endelig skal det samlede pædagogiske personale i overbygningen have stor viden om unges læring og udvikling. Lærernes og pædagogernes kompetencer udgør tilsammen en vigtig del af det grundlag, der er nødvendigt for, at de unge kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt. En anden og afgørende del af grundlaget udgøres af forældrene. Forældrene er nøglepersoner i de unges liv, og de besidder kompetencer, der er afgørende for de unges trivsel og læring. Derfor skal skolerne prioritere forældresamarbejdet højt. Et forældresamarbejde, hvor skolerne med ord og handling tydeliggør forventninger til og roller i forældresamarbejdet. Forældrene skal vide, at de forventes at tage medansvar for deres eget barns udvikling og læring. Forældrene skal også vide, at de har et medansvar for fællesskabet i overbygningen at de med deres fortællinger om klassekammerater eller om andre forældre er med til at skabe fællesskabet i enten en positiv eller negativ ånd. Det pædagogiske personale og forældrene spiller således to centrale roller i de unges faglige, sociale og personlige udvikling. En tredje og væsentlig rolle spilles af de unge selv. De unge skal i overbygningen have opbygget deres kompetencer i forhold til at kunne tage medansvar for deres egen læring og udvikling. Den enkelte unges faglige, sociale og personlige udvikling er et fælles projekt mellem det pædagogiske personale, forældre og de unge selv. 7
8 Hovedtyper af indsatser Styrke lærere og pædagogers kompetencer. Lærerne skal have stærke relationskompetencer, stærke kompetencer til at lede undervisningen, stærke kompetencer inden for deres linjefag, stor formidlingsevne samt en dybdegående generel viden om unges læring og udvikling. Pædagogerne skal have eksakt og opdateret viden om virkemidler, differentiering, relationsarbejde, klasse/gruppeledelse og systematisk analyse og evaluering. Holdinddeling som supplement til traditionel klassedannelse. Skolerne skal arbejde med andre former for klassestørrelser end hidtil herunder nye holdinddelinger på tværs og på langs af årgangene i overbygningen. Det er afgørende, at holdinddelingerne sikrer de unge en tryg base. De nye holdinddelinger skal være med til at understøtte relationerne de unge imellem. Opbrud med klasselærerordning. Skolerne skal udfordre den traditionelle klasselærerordning. Skolerne skal arbejde hen imod en organisering, hvor den enkelte unge sikres det bedst mulige udgangspunkt for at skabe en god relation med en eller flere lærere eller pædagoger. Én mulighed herfor er kontaktlærerordninger, men andre organiseringsformer kan også være relevante. Det afgørende er, at de unge i samarbejde med en eller flere lærere finder deres optimale måder at lære på og er i stand til at udnytte denne forståelse i deres tilgang til undervisningen. Ligeledes skal de unge i samarbejde med en eller flere lærere eller pædagoger arbejde med deres selvværd og derigennem deres evne til at træffe selvstændige og hensigtsmæssige valg. De nye organiseringsformer sigter således mod at understøtte relationerne mellem de unge og det pædagogiske personale på skolen. I forlængelse af denne indsats og den foregående indsats ligger der for lederne en opgave i at skabe rammerne for og støtte det pædagogiske personale i at turde give slip på vante strukturer og turde indgå i nye former for relationer med de unge med afsæt i de muligheder, der gives med disse to indsatser. Forpligtende samarbejde mellem forældre og skolen. Skolebestyrelserne skal udforme klare retningslinjer for indhold og rollefordeling i samarbejdet mellem forældre og skole samt til hvordan forventningsafstemning om samarbejdet finder sted. På baggrund af disse retningslinjer skal skolerne udarbejde gensidigt forpligtende aftaler med den enkelte unge og dennes forældre omkring den unges læringsmål og optimale måder at lære på. Herved sikres, at både forældrene og de unge involveres i og tager medansvar for deres læring. Ligeledes skal rammerne for forældresamarbejdet tydeliggøre forældrenes ansvar over for fællesskabet i overbygningen. Det er afgørende, at forældresamarbejdet tager udgangspunkt i de enkeltes forældres kompetencer og ressourcer. Tættere samarbejde med fagprofessionelle. Der skal etableres et tæt samarbejde mellem skoler og eksempelvis sundhedsplejersker, socialrådgivere, psykologer, UU-vejleder og ungdomskonsulenter omkring opkvalificering af de unges handlekompetencer i forhold til deres personlige og sociale liv (sundhed, alkohol, seksualitet, dødsfald, skilsmisse etc.). Samarbejdet skal understøtte de unges kompetencer til at kunne træffe selvstændige og hensigtsmæssige valg. 8
9 Dynamisk og vedvarende proces et fælles ansvar Formuleringen af en overbygningspolitik er starten på en vedvarende forandrings- og udviklingsproces. Den skal både fremme de fagprofessionelles muligheder i de udfordringer, de står i, men også til stadighed optimere de unges udviklingsmuligheder. De igangsatte initiativer kræver løbende opfølgning og opmærksomhed fra både kommunalbestyrelse, forvaltning, institutioner, skoler og forældre. De decentrale ledere skal sikre, at medarbejdernes kompetencer styrkes gennem videreuddannelse, kurser, oplæg og netværk. Samtidig skal der være plads til prøvehandlinger i bestræbelserne på at skabe udvikling og læring for børn og unge. Derfor skal innovation og udvikling af lokale initiativer og løsningsmodeller vægtes højt. De unge og deres forældre i Norddjurs Kommune skal opleve, at der i det daglige møde med skolen er fokus på igangsatte udviklingstiltag og at disse løbende afstemmes med de unge og deres forældres forventninger og behov. 9
10 Hovedtyper af indsatser Ledernes kompetencer. Lederne skal have kompetencer, således at de er i stand til at skabe og justere rammerne retningen for skolens overbygning over for de unge, medarbejdere og forældre. Derudover skal ledelsen skabe tid og rum for medarbejderne til at diskutere og reflektere over egen praksis og metodeudvikling. Teamsamarbejdet er rammen herfor. Skoleledelsen skal anvende målinger på de unges faglige udvikling og sociale og personlige trivsel til kvalitetsudvikling. Målingerne skal give lederne mulighed for løbende at følge op på og justere indsatserne i forhold til de unges faglige, sociale og personlige læring og udvikling. Derfor skal målingerne bruges aktivt i ledelsens dialog med medarbejderne i forhold til den faglige og pædagogiske udvikling på den enkelte skole. Plads til eksperimenter. Der skal udvikles en række pilotprojekter, der har til formål at udvikle metoder og løsninger, der understøtter visioner og strategier i denne politik. Videndeling. Forvaltning, skoler og dagtilbud forpligtes til at udbrede kendskabet til egne udviklede praksisformer og tilsvarende søge viden om ny forskning/evidens og nye metoder. Det kan f.eks. ske ved uddannelsesmesser og workshops, der giver mulighed for at dele viden og erfaringer i forbindelse med implementeringen af politikken på tværs af kommunen. Ligeledes giver de mulighed for at politikere, forvaltning og forældre kan få viden om inklusion i Norddjurs kommune Udbredelse af det gode budskab. Skolerne skal aktivt og på mangfoldige måder bidrage til at sætte politikken på dagsordenen og sikre kommunikationen omkring værdier, holdninger, indsatser, medansvar og pligter i forbindelse med implementeringen af politikken. Forældrebestyrelser skal inddrages ved udformning og udmøntning af lokale overbygningspolitikker med henblik på at sikre en lokal værdi- og kulturforankring. Samtidig forpligtes skoler og børnebyer samt kommunens konsulentteam til at koordinere og udbrede kendskabet til egne udviklede praksisformer og tilsvarende søge viden om ny forskning/evidens og nye metoder, således at de gode ideer og relevant viden formidles på tværs af kommunen og i forhold til omverdenen. 10
11 Implementering Hver aftaleenhed med overbygningsklasser skal på baggrund af politikken udfærdige en implementeringsplan med klare milepæle og målepunkter, der kan danne grundlag for en meningsfuld og effektiv implementering, samt være udgangspunkt for opfølgning. I samarbejde mellem forvaltningsledelsen og hver aftaleholder vil det blive prioriteret i hvilken udstrækning, i hvilken rækkefølge og på hvilke vilkår, ovennævnte indsatser skal implementeres. Implementeringen af politikken skal planlægges, gennemføres og evalueres som en del af kommunens generelle aftalestyring med aftaleholderne, samt som en integreret del af forældrebestyrelsernes arbejde og ved afrapportering gennem kvalitetsrapporter. Dette vil foregå under behørig hensyntagen til forskelle i forudsætningerne på kommunens skoler og dagtilbud, lokale ordninger og allerede igangsatte udviklingsinitiativer Norddjurs Kommune Velfærdsforvaltningen Skole- og dagtilbudsafdelingen Torvet Grenaa Tlf
Politik for inklusion og tidlig indsats. Norddjurs Kommune 15. maj 2012
Politik for inklusion og tidlig indsats Norddjurs Kommune 15. maj 2012 1 Inklusion handler om at alle børn oplever: Politik for inklusion og tidlig indsats Norddjurs kommune vil sikre et målrettet og udviklende
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereSammenhængende. Børne. politik
Sammenhængende Børne politik Læsevejledning Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Brønderslev Kommune. Betegnelsen barn/børn anvendes som en samlet betegnelse uanset alder. Politikken
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereKvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs
Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereBind 2: Implementering
Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU
GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereRanders Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid
Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mere