Et trygt samfund er et fælles ansvar SIDE 4. Det er beboermøderne der er demokratiet SIDE 10. BL: Et fornuftigt boligforlig SIDE 13

Transkript

1 Beboerblad for Boligforeningerne Højbo og Bo83 B LIG 2010NYT Nr.4 Et trygt samfund er et fælles ansvar SIDE 4 Det er beboermøderne der er demokratiet SIDE 10 BL: Et fornuftigt boligforlig SIDE 13

2 INDHOLD ARTIKLER Leder Et trygt samfund er et fælles ansvar 4 Det er beboermøderne der er demokratiet BL: Et fornuftigt boligforlig Nyt fra afdelingerne ADRESSER Formænd for afdelingsbestyrelsen.. 32 Håndværkere Ejendomsfunktionærer BOLIGNYT

3 Der er bevægelse i boligforeningerne Af Søren Høgsberg Bo83 og Højbo har for nylig haft møder med deres respektive repræsentantskaber. Dagsorden for møderne var at nedsætte et undersøgelsesudvalg i forbindelse med fusion med de øvrige foreninger i Boligkontor Århus' administration. Vi ønsker at undersøge konsekvenserne af en fusion, så vi ikke kommer til at stå med nogle uafklarede spørgsmål når og hvis der skal tages politisk stilling til fusion. Det er en debat vi tidligere har haft i foreningerne. Det nye er, at også Vesterbo og Fagbo er begyndt at drøfte fordele og ulemper ved en større organisation. Når vi gentager debatten er det dels for ikke at glemme hvad vi tidligere har diskuteret. Det er også fordi der i mellemtiden er valgt nye beboerdemokrater ind i vores repræsentantskaber og bestyrelser. Disse stemmer skal også bidrage til et beslutningsgrundlag. Det tager lang tid at diskutere et sådant spørgsmål. Det er ikke nok at sammenligne økonomier, lave overgangsordninger, spare moms på administration og forenkle 'forretningen'. Følelser er på spil blandt beboerdemokraterne. En identitet som beboerdemokrat og politiker i Fagbo, Vesterbo, Bo83 og Højbo må og skal bearbejdes. Eller med andre ord: Dem I har valgt til jeres repræsentantskab skal også kunnen se sig selv i projektet. Det er jo os I har valgt til at tage sådanne beslutninger. Som almindelig beboer i en afdeling vil en fusion ikke få de store konsekvenser. Afdelingen vil fortsat have sin suverænitet. De umiddelbare ændringer vil begrænse sig til, at der i brevhovedet ikke længere står Bo83 eller Højbo og sådan noget. Vi vil have de samme ansatte viceværter, gårdmænd og kontorpersonale som vi kender i dag. Der vil uvægerligt komme nye politiske signaler fra organisationen også til afdelingen. Det sker hele tiden. Enten er det folketinget der beslutter et eller andet der har indflydelse på vores drift og dagligdag, eller det er repræsentantskab og bestyrelse, der oplever en udskiftning og giver nye signaler. En fusion vil i sig selv over tid betyde ændringer i repræsentantskabet. Den interne oprykningsret i egen afdeling vil heller ikke blive påvirket. Derimod vil vi få flere boliger at søge i når vi bruger oprykningsretten på foreningsniveau. På samme måde vil der være flere der kan bruge deres oprykningsret til vore nuværende boliger. Der vil ganske enkelt blive flere afdelinger med enkelt- eller rækkehuse med haver, flere etagelejemål med udsigt, flere store og flere små boliger. Med disse nye tangenter på tastaturet er der kun tilbage at ønske alle beboere og personaler En god hvid jul og nytår. BOLIGNYT 3

4 Et trygt samfund er et fælles ansvar En ny bydel på havnen. Aktiviteter på det tomme Bispetorv. Forskønnelse af Store Torv. Omlægning af Hasle Torv. Nye højhuse på Søren Frichs Vej. Flytning af brandstationen i Ny Munkegade. Batteriopladere til elbiler. Regler for affaldsskakter i etageejendomme og sprøjtegift i indkørsler. Omfattende renoveringer af ghettoområder. Prisen på månedskort for børn i busserne. Og så et budgetforlig i byrådet med besparelser for 362 mio. kr. næste år. Af Jørn Rasmussen Der er lidt af hvert i Laura Hays kalender, og opremsningen her er kun et udsnit af de emner, der har optaget hende siden sommerferien. Rådmanden for teknik og miljø, som formentlig bliver Venstres kommende borgmesterkandidat i Århus, har rigeligt at se til. Men boligpolitik ligger hende også på sinde. Det er afgørende for den enkelte at have et godt og trygt sted at bo. Sådan er det ikke alle steder, og som kommune må vi gøre, hvad vi kan for at skabe rammerne for livskvalitet. Det kan give et løft i boligområderne, men kommunen kan ikke løse alle problemer. Det er et fælles ansvar, som andre også må tage på sig, mener Laura Hay, der som liberal tager politisk udgangspunkt i det enkelte menneske frem for systemet og hylder friheden til forskellighed. Kommunen kan ikke løse alle problemer Hun peger på, at en samlet indsats har virket i Rosenvang i Viby og forventer også, at de planlagte LAURA HAY Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 33 år, født i Horsens, opvokset med to brødre på Hjarnø i Horsens Fjord. Moderen Birte Hay er tidligere skolelærer, nu uddannet psykolog. Faderen Jens Grøn er landmand og freelancejournalist. Medlem af Århus Byråd siden 1. januar 2006, fra 1. januar 2010 rådmand for teknik og miljø. Tidligere socialrådmand, vikar som politisk ordfører for Venstre og medlem af økonomiudvalget. Landspolitisk medlem af partiets styregruppe for energi, miljø og klima. Opstillet som folketingskandidat, men valgte at trække sig i forbindelse med kommunalvalget sidste år. I dag Venstres leder og formentlig kommende borgmesterkandidat i Århus. Uddannelse og erhverv Matematisk student fra Horsens Amtsgymnasium. Jurastuderende med bachelorgrad ved Aarhus Universitet. Tidligere stud. jur. på advokatkontor, juridisk konsulent på projekt for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som skulle kortlægge administrative byrder for erhvervslivet. I sin pure ungdom avisbud, rengøringsassistent og kirkesanger som 15-årig. Klummeskriver til Århus Stiftstidende i tillægget Motion og velvære. Tillidshverv I studietiden medlem af bestyrelsen på Juridisk Institut, bestyrelsen for et fagligt forlag, repræsentantskabet for Danmarks Jurist og Økonomforbund, repræsentant i Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige og en hel del mere. Boligforhold Lejet, nyanskaffet lejlighed i det centrale Århus. Har tidligere boet på kollegium og i ungdomsbolig i byen. Hun bor alene, er ugift og har ingen børn. raadmand@mtm.aarhus.dk 4 BOLIGNYT

5 Set fra Rådhuset Et nyt byråd er trådt til på Århus Rådhus efter valget i november Det almene boligområde er et af de emner, der trænger sig på i byrådssalen på godt og ondt. Fra ønsker og visioner om nybyggerier og kulturelle aktiviteter til ghettodannelser og sociale problemer. Hvad vil politikerne sætte øverst på dagsordenen, og er der initiativer på vej? I artikelserien her gør fire yngre byrådspolitikere med forskellig partifarve rede for deres syn på boligpolitikken. En debat, der handler om dig og dine vilkår i hverdagen nu og i fremtiden. fornyelser i Gellerup vil have en gavnlig virkning på sociale udfordringer der. Byrådet og Brabrand Boligforening er efter længere tids debat blevet enige om nedrivning af tre boligblokke for at give plads til en bygade med varieret liv og op til 1000 nye arbejdspladser. Planerne skal dog til afstemning blandt beboerne, som har strittet en del imod. Det drejer sig om at finde en fornuftig balance Laura Hay ser ikke noget forkert i, at Landsbyggefonden må til lommerne for at finansiere en stor del af udgifterne til renoveringer af de 29 ghettoområder, som regeringen har udpeget landet over. Det er ikke rigtigt, at det kun er lejernes penge, der skal bruges til det formål. Kommunerne bidrager også, og regeringen har skabt mulighed for, at vi kan sælge ud af grunde og ejendomme for at kunne være med til at finansiere f.eks. helhedsplanen for Gellerup og renoveringer af de ældre bygninger i den almene sektor, så det er vel rimeligt nok. Mange skatteydere i andre boliger kunne også spørge, hvor- for de skal betale. Det drejer sig om at finde en fornuftig balance i tingene. Kulturchok Laura fik med egne ord et kulturchok, da hun som 19-årig flyttede til Århus for at læse jura på universitetet. Med en opvækst på en gård på Hjarnø i Horsens Fjord, fem minutters sejlads fra Snaptun og med omkring 110 beboere, var omvæltningen stor, selv om hun i skole- og gymnasietiden havde været forbi Glud, Juelsminde og Horsens undervejs. I Århus oplevede jeg hjemløse på gaden, som folk bare gik forbi Jeg var vant til et lille samfund, hvor alle drager omsorg og tager hånd om hinanden. Det var nødvendigt, at alle engagerede sig, lige fra strandrensning til biograf eller badminton i forsamlingshuset. I Århus oplevede jeg pludselig hjemløse på gaden, som folk bare gik forbi. Det havde jeg svært ved at forstå, siger hun. Måske var det årsagen til, at hun blev politiker for at BOLIGNYT 5

6 politisk parti med sin fætter Jacob, og det er vist lidt usædvanligt. Grønnere by Som socialrådmand kom jeg tæt på historier og skæbner fra det virkelige liv, og de sætter deres præg. Det er så vigtigt, at der i alle bydele bliver skabt rammer for et trygt familieliv, at børnene får en god opvækst og en skolegang, der kan føre dem sikkert videre. Alle skal have lige adgang til at udleve drømmen om det liv, de ønsker sig, understreger rådmanden. Alle skal have lige adgang til at udleve deres drømme Jeg regner med at have 40 gode arbejdsår i mig endnu, lyder det optimistisk fra Laura Hay. Hun holder sig også i god form. (Foto: Peter Andreas Eesen) gøre en forskel. I hvert fald blev hun hurtigt synlig i studenterpolitik og i fagforbundet DJØF, hvor hun bl.a. har arbejdet med at skabe flere studierelevante job, arbejdsmarkedspolitik og sygefravær. Jeg havde aldrig regnet med at blive politiker Ved siden af studierne tog hun desuden frivilligt arbejde med retshjælp og vandt med fire medstuderende en procedurekonkurrence i Stockholm, altså en slags turnering om, hvordan en advokat bedst og skarpest argumenterer for en sag. Hun er stadig i gang med sine studier, har været på Harvard Law School i Boston, USA i sommerferien for at studere forhandlingsteknik og håber at kunne afslutte de sidste tre fag for at blive cand.jur. til næste år, selv om joet som rådmand nærmest kræver alle døgnets timer. Egentlig havde jeg aldrig regnet med at blive politiker, men har altid har interesseret mig for politik. Det greb bare om sig, forklarer Laura Hay, der dog øvede sig i barndommen. Hun kunne finde på at lege Jeg har en stor passion for arkitektur, som ikke bare kan forandre byens udseende, men også give nyt liv i byrummet. Selve bybilledet kan være med til at skabe sammenhængskraft og øge fællesskabet. Og med min baggrund tror jeg på, at dannelsen af mindre enklaver, hvor folk får en stærkere fornemmelse af ejerskab og ansvar, vil styrke en fælles identitet. Ø- gadekvarteret er et eksempel, mens f.eks. Gellerup kan virke for stort og uoverskueligt, selv om mange gode kræfter kæmper for samhørighed der. Laura er en ivrig forkæmper for en grønnere by, og det kommer måske Store Torv til gode efter den folkelige succes med en midlertidig skov i årets festuge. Men træer og buske, græsplæner og grønne oaser skal tænkes ind i byudviklingen generelt, mener hun. Det kan også gælde Bispetorv og byens gader. Noget af det mest attraktive ved Århus er jo parkerne, skovene, stranden og den frilagte å. Se, hvilket liv den har skabt. At have let adgang til et grønt område, til fysiske aktiviteter og motion må være et fokusområde, når vi taler folkesundhed. Og ifølge undersøgelser modvirker det oven i købet stress, tilføjer hun. Se hvilket liv, åen har skabt Fra det grønne er der ikke langt til energiforbrug, og Laura Hay er på det rene med, at der er et stort behov for miljørenoveringer i den eksisterende boligmasse. 40 procent af forbruget stammer fra boliger, 6 BOLIGNYT

7 fastslår hun, og det skal der gøres noget ved. Både for at gavne klimaet og på længere sigt mindske afhængigheden af udemokratiske stater, som hun udtrykker det. 40 procent af energiforbruget stammer fra boliger Foreløbig skal alle nybyggerier forsynes med lavenergi, og der er en pulje, som der kan søges penge fra. Socialministeriet, som byfornyelsesloven hører under, kan hvert år bevilge syv mio. kr., hvis den enkelte kommune giver et tilsvarende beløb. Så der er altså 14 millioner at hente for de hurtige, og det forventes at være uændret i 2011, selv om riget fattes penge. Det gør Århus som bekendt også. Flere boliger 362 millioner kroner skal kommunen spare i 2011 og forsøger at klare hovedparten via effektiviseringer, men det kan ikke undgås, at det kommer til at gøre ondt nogle steder, erkender Laura Hay. Hun synes også, at det er en barsk omgang, men er dog fortrøstningsfuld på de almene boligselskabers vegne, selv om det er for tidligt at udtale sig om konkrete besparelser. Det er fristende at nævne, at syv boligforeninger i hendes gamle hjemby Horsens efter sigende har planer om at bygge 600 nye andelsboliger til en samlet sum af en milliard kroner, at fodboldholdet er i superligaen, og at byen også har overhalet Århus eftertrykkeligt med store koncerter. Vi bruger 40 mio. kr. om året på alment boligbyggeri Den lattermilde Laura kommer til at grine, men har dog et forsvar og synes i øvrigt, at det er til gavn for alle med samarbejde over kommunegrænserne. Hvis vi holder os til boligerne, så har vi da også ambitioner her. Vi bruger rundt regnet 40 mio. kr. om året på alment boligbyggeri, og der ligger konkrete BOLIGNYT 7

8 København. I Århus, hvor ventelister er velkendte, viser seneste tal fra 1. november 18 ledige familieboliger, heraf 12 i Gellerup. Folk fra boligselskaber og andre kyndige formoder, at den højlydte ghetto-debat er med til at få beboere til at fortrække eller holde sig væk fra almene boliger i almindelighed. Laura Hay forsikrer, at hun med næb og kløer vil gøre sit til at gøre op med den forestilling, især ved at gøre boligområderne mere rummelige og attraktive. planer om nye byggerier til næste år. Boligforeningen Ringgården opfører ungdomsboliger i den nye bydel på havnen, hvor Arbejdernes Andelsboligforening også går i gang med almene familieboliger ved det kommende Lighthouse, siger hun. Desuden har Kollegiekontoret fået grønt lys til at opføre ca. 250 kollegieboliger i det centrale Århus, og det opfatter Laura Hay også som meget opmuntrende. Der skal skrues op for antallet af ungdomsboliger, så studerende ikke mangler et sted at bo, når de kommer til byen. Vi har brug for dem. De er det råstof, vi skal leve af i fremtiden. Dem, der kan skabe arbejdspladserne. Der skal skrues op for antallet af ungdomsboliger En nylig opgørelse har vist, at der på landsplan er 819 ledige familieboliger i den almene sektor på landsplan, en stor del i Sønderborg, Holstebro og Rådhuset og Borgen Laura Hay er en rødhåret raket i århusiansk politik. Ved sit første kommunalvalg i 2005 var hun opstillet som nr. 12 på partiets liste, men fik fjerdeflest stemmer. I 2007 blev hun politisk ordfører, da hendes partifælle og tidligere borgmester Louise Gade gik på barselsorlov. Hun var partiets hovedforhandler på kulturområdet, hvor hun bl.a. gjorde en indsats for Granhøj Dans og Vikingemuseet, og hun spillede et par bolde ind over i Aarhus Fremad som sponsorkoordinator. Ved valget i 2009 tog karrieren for alvor fart, da hun opnåede personlige stemmer og sprængte listen nok en gang. Den daværende partileder, Gert Bjerregaard, valgte at gå og efterlod posten til Laura Hay, som dermed er partiets borgmesterkandidat. På det tidspunkt var hun også folketingskandidat, men valgte at koncentrere sig om Århus og joet som rådmand, der som antydet også er tidskrævende nok. Borgerne kan ikke være tjent med store besparelser år efter år Nu er situationen så, at socialdemokraten Nicolai Wammen har bebudet sin afgang som borgmester for at vende tilbage til Christiansborg, formentlig da, i forbindelse med næste folketingsvalg, som senest finder sted i november Hans efterfølger bliver efter planen den nuværende rådmand for børn og unge, Jacob Bundsgaard Johansen. Ifølge Århus Stiftstidende ligger den lige til højrebenet for Laura, fordi hun er mest kendt. Det kan ændre sig før næste kommunalvalg om tre år, men hun vil gerne være borgmester. 8 BOLIGNYT

9 Som politiker har man også ret til et privatliv Det er jo vælgernes afgørelse, men vi står over for vigtige udfordringer, ikke mindst med økonomien. Det er ikke så populært, når regningerne skal betales, men vi må også kigge ud i fremtiden og have mod til at tage de nødvendige beslutninger i god tid. Det kan være alt fra infrastrukturen til kloaksystemet, som trænger til at blive renoveret med øgede mængder regnvand, men borgerne kan ikke være tjent med store besparelser år efter år, siger Laura Hay, som dog ikke vil udelukke, at hun ad åre vil følge Wammens eksempel og skifte til landspolitik. Jeg regner med at have 40 gode arbejdsår i mig endnu, tilføjer hun med et optimistisk smil. Drillepind Der er mange måder at blive kendt på, og for Lauras vedkommende blev oplevelsen ret overvældende, da hun tidligere på året var til overrækkelse af teaterverdenens Reumert-priser i København i selskab med partifællen, udviklingsminister Søren Pind. Den kulørte presse svælgede sig i historien om de to unge, charmerende politikere, som straks blev udnævnt til kærester, da de svarede undvigende på nærgående spørgsmål. Vi sagde dengang, at vi var gode venner og kolleger, og sådan er det stadig. Men det var helt surrealistisk pludselig at være i den mediemølle, og at selv Se & Hør dukkede op til politiske møder. Som politiker har man også ret til at have et privatliv. Vi behøver ikke at stå til regnskab for, hvem vi spiser middag med. I det hele taget er det trist, hvordan personsager af enhver art kommer til at overskygge den regulære politiske debat. Det svækker både demokratiet og samfundsudviklingen, erklærer Laura Hay. Det har tilsyneladende ikke slået skår i venskabet, at Søren Pind udtrykte sig temmelig bramfrit i DR2- programmet Hjælp min kone er skidesur : Kvinden har nok ikke helt fundet sig selv og sin plads. Hun ved ikke, hvad hun skal bruge al den frihed til. Men han er vist også lidt af en filur. BOLIGNYT 9

10 På sporet af beboerdemokratiet... Hvordan kan det være, at mange mennesker gerne engagerer sig i børnenes skole og fritid, men ikke i eget boligområde? Giver det mening at måle beboerdemokrati på hvor mange der deltager i afdelingsmøder? Pia Frederiksen fra afdeling 15 i Bo83 besøger forskellige afdelinger i foreningen og ser, om hun kan blive klogere på beboerdemokratiet, og hvordan det praktiseres rundt omkring. Se hvad hun finder ud af i denne artikelserie i BoligNyt. Pia Frederiksen Det er beboermøderne der er demokratiet I afdeling 2, Højbo kan det betale sig at komme til beboermøder, for det er dér tingene besluttes, siger Børge Sørensen, formand for afdelingsbestyrelsen. På det seneste beboermøde var 62 % af afdelingens lejemål repræsenteret. Af Pia Frederiksen Der skal være plads til alle Da jeg satte mig for at undersøge hvordan det står til med beboerdemokratiet, fandt jeg det naturligt at tage udgangspunkt i min egen boligforening, Bo83. Men Børge Sørensen har været aktiv i beboerarbejde i 40 år, han brænder for beboerdemokratiet og han vil gerne snakke med mig. Så hvad gør det, at han bor i Højbo? Da jeg var ung, var jeg meget rød, og når jeg bor i boligforening, så er det meget båret af politiske holdninger, siger Børge jeg ville ikke ud og have et parcelhus. Men det er også en fordel at der er en meget stor grad af fleksibilitet, det er billigt og så er der beboerdemokrati. Børge fik sin første lejlighed i Højbo omkring 1974 og har været aktiv i beboerdemokratiet næsten lige så længe. Han har boet i fem forskellige afdelinger i Højbo, været med til at starte en hoyforening, der kørte godt i mange år, siddet i flere afdelingsbestyrelser, i hovedbestyrelsen og meget mere... De sidste 20 år har Børge boet på Haugesundsvej i afd. 2, hvor han er formand for afdelingsbestyrelsen. Jeg sidder i bestyrelsen fordi jeg gerne vil være med til at give beboerne muligheder, fortæller Børge. Jeg vil gerne dele med en jeg ikke lige kender. Hvis min nabos tag falder ned, vil jeg gerne være med til at ordne det i fællesskab. Hvis det er misligehold, må han selvfølgelig selv betale, men jeg er formand for alle beboerne også for dem der ikke lige opfører 10 BOLIGNYT

11 sig ordentligt eller misligeholder deres lejlighed. De skal også have skiftet deres varmtvandsbeholder ud, bekæmpet rotter eller hvad det nu kan være. Der skal være plads til alle, og vi er jo også boligforening for dem der ikke er så ressourcestærke, pointerer Børge. Det skal kunne betale sig at komme til beboermøderne Afdelingsbestyrelsen i afd. 2 lægger rammerne, men vælger bevidst at lægge mange beslutninger ud til beboermøderne. Det er derfor folk kommer til afdelingsmøderne mener Børge, det er fordi de er med til at diskutere et affaldsstystem, det er fordi de er med lige fra starten når vi beslutter at vi skal have en ingeniør til at se vores huse efter så vi kan få løst vores fugtproblemer, de er med til at beslutte at vi skifter alle vores postkasser ud på én gang. BOLIGNYT 11

12 Det er beboermødet der er demokratiet, det er dér tingene besluttes. Afdelingsbestyrelsen forvalter bare tingene imellem beboermøderne. Vi har tradition for at det kan betale sig at komme til beboermøderne, fortæller Børge. Du er ikke bare taget til beboermøde for at bestemme datoen for sommerfesten, du er taget til mødet fordi dér er der en reel indflydelse på din bosituation. Jeg tør næsten love dig at vi er den afdeling i hele bevægelsen der har det største fremmøde til beboermøder. Sidste gang var 62 % af lejemålene repræsenteret. Det er fordi vi engang imellem har nogle gevaldige skænderier om højden på hække og husorden og.... Beboermødet bliver altid holdt om lørdagen. Vi starter kl. halv ti med rundstykker og kaffe, og klokken ti slår vi på bægeret, fortæller Børge og fortsætter: Vi forsøger at være færdige klokken et, og den sidste halve time er der måske noget brændevin der går rundt. Der er plads til allesammen, men nogen bliver måske sure, og de går jo hjem. Men så er der mere smørrebrød til vi andre, smiler Børge og konkluderer: Det kalder jeg et levende demokrati. Ideerne skal komme fra os, og så skal vi sparre med de ansatte Både hovedbestyrelse, repræsentantskab, afdelingsmøde og afdelingsbestyrelse trækker i den samme retning, mener Børge: Vi vil gerne ha det godt. Vi vil gerne ha et ejerskab, og vi vil gerne vedligeholde vores ting så det er rart at bo her. Og så vil vi holde en sommerfest engang imellem. De ansatte trækker også i samme snor, men det er deres levebrød. Hvis alle afdelingerne f.eks. pludselig ville til at rydde deres egen sne, så ville der være nogle ansatte som ville have en interesse i at det ikke skete, for det er jo deres levebrød. Det er der ikke noget unaturligt i, men folk i demokratiet skal bare vide, at de ansatte måske nogle gange har en anden agenda. så stort at det var beboerdemokratiet der selv kunne se når der var behov for handling på et eller andet område, siger Børge. Det kan selvfølgelig være et problem med manglende ekspertise i en afdelingsbestyrelse, der måske ikke altid kan se betydningen af at få en løbende udskiftning af tekniske installationer og sådan noget, og der kan inspektøren komme til at fylde meget, mener Børge: Så sker der demokratisk det, at hvis han kommer til at fylde rigtigt meget, så er det eneste afdelingsbestyrelsen kommer til at beslutte hvad der skal være af pålæg når vi holder beboermøde, og om vi kan arrrangere noget fastelavn for børnene, og det er ikke nok, så gider folk ikke komme til afdelingsmøderne. Afdelingsmøderne har utroligt meget at skulle have sagt, så det er et demokratisk problem hvis der ikke kommer nogen til møderne. Man kan risikere, at der sidder en meget lille håndfuld mennesker og beslutter at en hel afdeling skal have nye køkkener eller noget tilsvarende. Det er derfor ikke nødvendigvis det faglige, der er en inspektørs største kvalifikation, mener Børge, - det vigtigste er måske at han har en demokratisk indstilling. Man skal selvfølgelig sparre med de ansatte, siger Børge. Den direkte sparringspartner er vores inspektør, og i langt de fleste tilfælde så træffes der da også beslutninger i en dialog med en inspektør, men jeg vil gerne have at ideerne kommer fra os. Jeg kunne godt tænke mig at demokratiet var så voksent og 12 BOLIGNYT

13 BL: Et fornuftigt boligforlig end andre. Og det er bekymrende, fordi der faktisk er brug for alle Landsbyggefondens penge, hvis den almene sektor skal holdes i god stand, og ghettoisering også på lang sigt skal undgås, siger Palle Adamsen. Palle Adamsen. Foto: Mikal Schlosser Det indgåede boligforlig mellem regeringen, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti vil forbedre boligstandarten for mange tusinde lejere og vil fortsætte den boligsociale indsats i udsatte boligområder. Renoveringen af de mest nedslidte almene boligområder kan begynde. Med en bevillingsramme der gør det muligt at gennemføre renoveringsarbejder for fem milliarder kroner de kommende år, kan Landsbyggefonden sætte gang i en væsentlig del af de allerede godkendte projekter, der venter på støtte, siger Palle Adamsen, der er formand for Boligselskabernes Landsforening. Vejen til forligsaftalen har været brolagt med meget hårde forhandlinger. Både Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti gik til forhandlingsbordet med en målsætning om, at de almene lejeres opsparing i Landsbyggefonden skal støtte renoveringer for ekstra otte milliarder kroner. Indtil videre er det blevet fem milliarder. Vi ser frem til, at begge partier står fast på målsætningen om ekstra otte milliarder, når udviklingen i køen til Landsbyggefonden årligt skal vurderes i forligskredsen, siger Palle Adamsen. Men vi kommer ikke i bund med fem milliarder. Jeg hæfter mig dog ved, at det i aftalen er klart formuleret, at køen til støtte fra Landsbyggefonden skal afvikles, at forligspartierne løbende skal følge udviklingen og når nødvendigt sikre, at renoveringsrammen øges, siger Palle Adamsen. I alt er renoveringskøen til støtte i Landsbyggefonden på otte milliarder kroner fordelt på over 200 boligområder. Den indgåede aftale indeholder mange elementer. Et af dem er, at Landsbyggefonden fortsat skal refundere 25 procent af statens udgifter til nybyggeri. Det er ikke rimeligt, at almene beboere skal bidrage mere til bygning af eksempelvis nye plejehjem BOLIGNYT 13

14 Din afdeling har fået ny hjemmeside! Af Mette Larsson, Boligkontoret Århus Som du måske allerede har set, så har din afdeling fået en ny hjemmeside. Du finder den via som er den fælles indgang til alle afdelingshjemmesider i VesterBo, Højbo, Fagbo og Bo83. Find din afdelings hjemmeside ved at søge på adresse på forsiden af Du kan også klikke dig ind på din forening og herfra finde din afdeling via adresseoversigt eller nummer på afdelingen. Gem den herefter evt. som bogmærke i din browser. Opstartsfase Siderne er som udgangspunkt bygget op over samme skabelon. Og det er nu afdelingens eget ansvar at bygge på og vedligeholde sin egen hjemmeside. Flere afdelinger er i gang. De har fundet redaktører enten i afdelingsbestyrelsen eller blandt beboere. I skrivende stund har ca. 25 personer allerede været på redaktørkursus hos Boligkontoret Århus. Hvis din afdelings hjemmeside ser lidt død ud, og hvis du gerne vil arbejde med siden, ja så vil vi foreslå dig at tage en snak med din afdelingsbestyrelse om muligheden for at hjælpe. En afdeling kan sagtens have flere redaktører og dele ansvar/opgaver mellem sig. Muligheder Sammen med bestyrelsen og ideer fra dig som beboere kan redaktøren tilpasse og udvikle siden til netop din afdelings behov og ønsker. Som standard har den nye hjemmeside allerede en del at byde på, fx: En beboermappe med vedtægter, afdelingens husorden mv. Den vedligeholder BKÅ. En side til dagsordner og referater fra afdelingsmøder og afdelingsbestyrelsesmøder. Nyhedsfunktion Et forum en digital opslagstavle hvor tilmeldte beboere frit kan skrive indlæg, kommentere på andres indlæg og abonnere på nye indlæg. Vi håber, at den nye hjemmeside bliver et nyttigt og værdifuldt værktøj i din afdeling. 14 BOLIGNYT

15 Kablet skal kunne mere Af John Christensen, Stofa Antenneforeningen Aarhus og Stofa er gået i gang med en større ombygning af fællesantenne-anlægget Vi ombygger anlægget frem til begyndelsen af 2012 og i den periode vil der være risiko for driftsforstyrrelser og kortvarige afbrydelser. Ombygningen skal sikre en firedobling af kapaciteten i anlægget og udgør samtidig forberedelserne til en yderligere fordobling af kapaciteten. Dermed er antenneanlægget for alvor gjort klar til fremtidens krav for digital-tv og bredbånd. Vi anstrenger os meget for, at afbrydelserne kommer til at forstyrre så lidt som muligt. Vi forsøger blandt andet at sikre, at regulære afbrydelser kun kommer til at vare få minutter om natten, hvor der er færrest, der bruger deres tv og internet. Til gengæld kan vi love antenneforeningens mere end medlemmer, at der i fremtiden vil være plads til det hele. Det vil sige, at fremtiden kommer til at byde på endnu flere tv-kanaler i knivskarp HD både i basispakken og som tilvalg. Det betyder også endnu mere plads til lynhurtigt bredbånd og telefoni uden hverken abonnement eller minimumsforbrug. Hele ombygningen er planlagt til at være afsluttet ved begyndelsen af Det er muligt løbende at holde sig orienteret om ombygningerne helt ned på gadeplan på antenneforeningenaarhus.dk og stofa.dk begge steder ved at klikke på punktet Driftsinformation. Bendtsen Bo Vestre Ringgade tandlæge bo bendtsen Vestre Ringgade Vi udfører alle former for moderne tandbehandling. Speciale i kroner, broer og proteser. Ved større regninger er afbetalingsordning mulig, de første 3 mdr. rentefrit. konsultation mand. onsd. fred , eller efter aftale tirsd. torsd , eller efter aftale BOLIGNYT 15

16 Højbo afdeling 1 Referat fra afdelingsmøde/ beboermøde Højbo afdeling 1 tirsdag den 28. september 2010 Fremmødte: Egon Pedersen, varmemester Per Hasager, hovedbestyrelsen Aksel Jensen, boligkontoret 29 beboer fremmødt NYT FRA AFDELINGERNE 4. Godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år Aksel Jensen fremlægger og gennemgår i store træk driftsbudget for Budget ser alt i alt fint ud. Det nye budget medfører en lejeforhøjelse på 3 %, hvilket ligger indenfor almindelig prisstigning. Budgettet bliver godkendt. 1. Velkomst Velkomst ved formanden Gert Hansen. 2. Valg af dirigent og referent Per Hasager fra hovedbestyrelsen bliver valgt til dirigent og Hans Henriksen fra afd.-bestyrelsen til referent. Dirigenten konstaterer at mødet er lovligt indvarslet. 3. Fremlæggelse og godkendelse af beretning Gert Hansen fremlægger afdelingsbestyrelsens beretning for det sidste halve år: Der har været årsgennemgang med deltagelse af Egon Pedersen, Aksel Jensen og afdelingsbestyrelsen. Lamperne i opgangene og lyset over opgangsdørene skal udskiftes. Legepladsen i blok 1 er blevet nedlagt. Der bliver anlagt to pétanquebaner i blok 2. De øvrige legepladser er blevet rengjort og malet. Til foråret vil der komme nyt sand i sandkasserne. De nye emhætter er nu monteret med en del forsinkelse. Afdelingsbestyrelsen har været til repræsentantskabsmøde den 3. juni Dagsorden og referat fra afd. bestyrelsesmøder skal offentliggøres til beboerne. Det er endnu ikke besluttet i hvilken form. Plankeværk omkring affaldsøerne er blevet malet. Der er i øjeblikket ved at blive monteret en mobilsendemast på taget ved J.B. 64, som ejes af TDC. Afdelingsbestyrelsens beretning bliver godkendt. 5. Behandling af indkomne forslag 1. Opsætning af masterør til montering af parabol: Kim fra afdelingsbestyrelsen fremlægger et forslag fra bestyrelsen, om en evt. opsætning af masterør til paraboler efter behov. Afdelingsbestyrelsen har gennem længere tid drøftet, hvad man kan gøre ved de paraboler, som efterhånden er blevet opsat på ydersiden af nogle altaner. Som løsning fremsætter bestyrelsen det forslag, at hvis der er et behov vil afdelingen opsætte master, som beboerne kan fastgør deres paraboler på. Forslaget kommer til afstemning: 20 stemmer for. 1 imod. 8 blanke/hverken for eller imod. 2. Udvidelse og lukning af altaner: Da forslagsholderen ikke er til stede, og ingen af de tilstedeværende beboer ønsker at fremføre forslaget, bortfalder forslaget. 3. Ændringen af fordelingen af udgifter i varmeregnskabet: Aksel Jensen fremlægger forslaget og der uddeles et skriftlig materiale. Med forslaget bliver de kommende varmeafregninger mere retfærdig og overskuelig, for hver enkel beboer i afdelingen. Forslaget bliver vedtaget. 4. Knallertrum: Vita Jørgensen fremlægger sit forslag om anskaffelsen af et knallertrum. Beboermødet har en længere drøftelse, af det problem, at afdelingen ikke har et rum til knallert. Bestyrelsen har drøftet forslaget og regnet ud, at et 16 BOLIGNYT

17 sådant rum vil medfører en udgift på ca. kr ,-. Da beløbet er af en så stor størrelse skal det på budgettet. Det kan ikke nås for 2011, men bestyrelsen vil tage forslaget med ind i budgettet for Vita Jørgen trækker forslaget, med det klare løfte fra bestyrelsen, at den vil tage det med på budget til næste efterår. 6. Eventuelt Beboermødet har en længere almen debat om forskellige emner. Fjernelse af hækkene foran gadedørene så der bliver plads til evt. bænke. Træer som burde beskæres og i nogle tilfælde fældes. Nye låse til de udendørs cykelskure. Forskellige løsningsforslag på det problem, at afdelingen er præget af en mangle på indendørs cykelrum. Til slut takker Gert Hansen for fremmødet. Nordre Strandvej Risskov - Tlf Arkitektfirma Gudnitz & Partnere A/S Nytænkning af tagrenovering: TV2 Østjylland var med, da de nye penthouselejligheder blev hejst på plads i Katrinebjergparken i Århus Se nyhedsudsendelsen på vores hjemmeside BOLIGNYT 17

18 Højbo afdeling 2 & 3 Højbo afdeling 2 Afdelingsbestyrelsen mødes den 1. onsdag i måneden kl. 16. Højbo afdeling 3 skifter vinduer De nu ca. 30 år gamle plastvinduer er udtjente. Ikke bare på grund af alder og slidte bevægelige dele. Konstruktionen er også fra før en tid hvor varmen blev dyr og kuldebroer i vinduesrammen ikke var noget problem. Derfor har vi også gennem flere år hørt at det trækker ind. Der var heller ikke noget slinger i valsen, da afdelingsmødet traf beslutning om udskiftning af vinduer. De nye vinduer er aluminium udvendig og træ indvendig. Selve vinduesrammen er lidt smallere, så der kommer mere lys ind i lejligheden. Kuldebroer er elimineret. Alt det er meget godt i sig selv, og tilmed er håndværkergenerne minimale. Det er ikke mange timer tømrerne bruger i lejligheden. Derfor skal de også have ros herfra! På den æstetiske side er der også gevinst. Smag er ganske vist individuel og subjektiv, så denne bemærkning må blive for egen regning: Vinduerne med den lidt smallere ramme giver bygningen et lettere udtryk. Afdelingsbestyrelsen ønsker hermed beboere, ansatte, administration og håndværkere god jul og godt nytår. Fire timer og færdigt arbejde. Det passer ikke helt, men det rimer. 18 BOLIGNYT

19 Højbo afdeling 4 Referat af beboermøde Højbo afd. 4 den 23. september 2010 Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde 3. Godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år 4. Behandling af indkomne forslag 1. Forslag af bestyrelsen udvidelse af køkkener ved fraflytning 2. Forslag af afdelingsbestyrelsen udskiftning af stuegulve 3. Forslag af Hanne Stormfeldt udskiftning af hoveddøre 5. Valg af formand for afdelingsbestyrelsen: Jesper Rasmussen afgår efter tur 6. Valg af medlem til afdelingsbestyrelsen: Steen Langlo afgår efter tur 7. Valg af 2 suppleanter til afdelingsbestyrelsen 8. Eventuelt Referat: Mødet startede med spisning med 30 deltagere. Vi fik en 3 retters menu. Det var særdeles hyggeligt. 21 husstande var repræsenteret på beboermødet. Ad. 1. Børge Sørensen blev valgt til dirigent. Ulla Skaarenborg blev valgt til referent. Ad.2. Jesper Rasmussen fremlagde beretningen: Vores hidtidige inspektør Ole Kleis overgår til projektafdelingen. Vores nye inspektør er Michael Andersen, som samtidig er chef for teknisk afdeling. Vi byder ham hjertelig velkommen og ser frem til et frugtbart samarbejde. En del nye love indenfor almene boliger er trådt i kraft: Forrentning af afdelingens midler tilfalder nu fuldt ud afdelingen som til gengæld skal tage del i evt. kursnedskrivninger. Mødeindkaldelser og referater fra bestyrelsesmøder skal nu offentliggøres. Bestyrelsen har derfor opsat en opslagstavle på skuret ved Slangestien. Hjemmeboende børn over 18 år eller andre med adresse i afdelingen har møderet på beboermøderne, men hver husstand har stadigvæk kun 2 stemmer uanset antal fremmødte. Bestyrelsen har arbejdet med blandt andet Udflugt Fjernelse af graffiti og muren imprægneret pris 5000 kr. Låsene i skuret er omkodet. Så dem som tidligere har haft nøgler til skuret nu kan komme ind til stole, borde m.m. Men hvis man vil låne redskaber, skal man henvende sig til Jesper, Anders eller Ulla. Ønsker man en nøgle til skuret kan en sådan fås ved henvendelse til Jesper Murværk på alle husene er gennemgået. Der er opdaget flere problemer bl.a. sålbænke, forskalling og muligvis murankre som ruster. Michael Andersen vil kontakte med byggeskadefonden. Den anslåede pris ligger noget over budgettet, men det er noget, der skal laves, da der ellers kan ske yderligere skader. Mureren har lavet et forsigtigt overslag på kr. Jord/sand på Dalstien og Sæterstien er igen diskuteret, men ingen løsning er fundet. Bestyrelsen snakker videre med gartneren. Maling af fordøre skulle have været igangsat i år, men de indkommende tilbud var for høje (86.000), så der er lavet endnu en udbudsrunde, som vi ikke har fået det sidste nye tal fra. Asfalt på Opdalsvej og Nordalsvej. Vi har bedt vores nye inspektør tage hånd om dette. Bestyrelsen mener ikke, vi kan acceptere, at kommunen kun lapper Opdalsvej. Nordalsvej er igangsat, og beboerne på Hardangergade er blevet bedt om at klippe deres hække ind, så asfaltfirmaet kan komme til. Bestyrelsen har ikke som tidligere gennemgået haverne i år grundet den megen modstand på sidste beboermøde. Der har været enkelte klagesager, som har været overgivet til administrationen. Føler nogle beboere sig generet af naboens ukrudt, bedes de klage skriftligt til administrationen. Fremover vil vi fra bestyrelsens side udsende generelle remindere til alle, når der er ting som halter med vedligeholdelsen af haverne. De som falder helt igennem, vil uden varsel blive overgivet til administrationen. Vores skur på Slangestien trænger til en kærlig hånd, og der er basis for en arbejdslørdag, hvor vi får det malet. Bestyrelsen vil invitere til arbejdslørdagen. BOLIGNYT 19

20 Vores bindingsperiode til TDC Kabel TV ophører maj Der er fra forskellige sider ytret ønske om, at vi prøver at kigge på alternative leverandører, da You See er forholdsvis dyr. Bestyrelsen vil undersøge markedet og komme med mere info på næste beboermøde. På repræsentantskabsmøde var der stillet forslag om, at G-indskuddene til landsbyggefonden, som vi hidtil selv har haft trækningsret af, fremover skulle fordeles af HB og administrationen. Samtidigt skulle også de afdelinger, som ikke betaler G-indskud, kunne søge midlerne. Forslaget blev ikke vedtaget. Der er fra administrationens side indført et differentieret administrationsbidrag. Vi er på den baggrund pålagt en ekstra omkostning på kr. årligt svarende til et forbrug på 72 timer, da vi ingen varmemester har. Dette medfører en huslejestigning. Der er imidlertid flere ting, som vi i bestyrelsen ikke mener hænger helt rigtigt sammen, og der pågår p.t. en større diskussion med HB. Spørgsmål til beretningen: Hvem rydder sneen om vinteren? Det er et problem, at al sand og sne fejes ind i forhave og ikke over i hækken, så blandt andet bilerne ikke kan komme ud. Svar: Bestyrelsen vil nævne det over for gartneren. Vil administrationsbidraget falde, når vi ikke benytter inspektøren til beboermøder? Svar: Bestyrelsen har forespurgt, men har ikke fået svar. Beretningen blev vedtaget enstemmigt. Ad. 3. Ejendomsskatter stiger 9,39kr pr. m 2 Administrationsbidraget til boligselskabet stiger kr + 25% moms = 11.80kr pr. m 2 G-indskud: 60% kan vi trække tilbage til renoveringer = kr pr. år Renholdelse og snerydning: kr = 3,55kr pr. m 2 Henlæggelser: 2.50kr pr. m 2 Stigning på huslejerne ialt: 20,94kr = 4½% Driftsbudgettet blev godkendt med det forbehold, at beboermødet ikke kan godkende det differentierede administrationsbidrag. Ad.4. Forslag 1: Forslag om udvidelse af køkkenerne ved fraflytninger at det gøres konsekvens og ikke frivilligt. Huslejestigningen påregnes den enkelte nye beboer. Den faktiske husleje er dermed kendt af den nye beboer. Spørgsmål: Kan det gøres valgfrit, om man vil have det som en huslejeforhøjelse eller engangsbeløb? Svar: Ja, sådan er det nu. Bestyrelsens forslag blev vedtaget. Forslag 2: Bestyrelsen ønsker at få tilladelse til i samarbejde med administrationen at igangsætte projektet med udskiftning af stuegulvene, da lånebetingelserne pt. er særdeles fordelagtige. Vi kan dermed evt. starte op i 2011 i stedet for Bestyrelsen vil holde informationsmøde, når der er noget konkret om projektet. Bestyrelsen planlægger, at der i forbindelse med de nye stuegulve skal opsættes nye radiatorer og flere stikkontakter. Forslaget blev vedtaget. Forslag 3: Udskiftning af fordøre til døre med 3 punkts-lukninger, fordi de er utætte og det er koldt om vinteren. Bestyrelsen oplyser, at en finansiering af dørene koster ca kr og vil skulle tages som en huslejestigning her og nu, vil det koste op mod 1000 mere om måneden pr. lejemål. Bestyrelsen har planlagt, at når vi igen har trækningsret i landsbyggefonden, efter vi har fået lavet gulve, vil man kigge på om det er muligt at få nye fordøre lagt ind i budgettet. Der er afsat kr til maling af yderdøre. Forslagsstiller trak forslaget. Ad.5. Jesper Rasmussen blev genvalgt til formand Anders Isaksen blev valgt til bestyrelsen. Ad.7. Sten Langlo blev valgt som 1. Suppleant. Hanne Stormfelt blev valgt som 2. Suppleant. Ad.8. Jesper Rasmussen takkede Steen Langlo for arbejdet i bestyrelsen. En beboer oplyste, at hun betaler husleje for 99 m 2, mens der i lejekontrakt står 96 m 2. Bestyrelsen lovede at undersøge sagen. Referent: Ulla Skaarenborg 20 BOLIGNYT