Rige nørder og smukke modeller, uge

Transkript

1 Jacob Egevang skrev i 2006/07 omkring 120 artikler om internet og teknologi for ugemagasinet FOKUS, der blev udgivet af Aller Press i samme periode. Her følger tre af disse artikler: Rige nørder og smukke modeller, uge Af Jacob Egevang Der er en markant tendens til at teknologiproducenter forsøger at komme i bukserne på de kendte modebrands. Canon er hovedsponsor på alverdens store modemesser, Motorola har lanceret en Dolce & Gabbana mobiltelefon, og selveste Helena Christensen er blevet hyret af SONY til at designe nye produkter. Hvad er det, de vil, producenterne af telefoner, kameraer og andre teknologiprodukter? Sælger de os ikke bare kejserens nye klæder, når Helena Christensen eller Dolce & Gabbana har sat deres fingeraftryk på produkterne? Kan vi forvente, at selve produktudviklingen går lidt i stå, fordi producenterne bruger en masse krudt på at være nede med de fede i modebranchen og hellere vil sælge glitter og glamour frem for god, gedigen teknologi? Spørger man producenterne, kunne de ikke drømme om at lancere nye produkter, der ikke også bringer nye, relevante funktioner til kunderne. Men som kunder bliver det vigtigere end nogensinde, at vi de kommende år ikke lader os friste for meget af godt design frem for god teknologi. Et klassisk eksempel er B&O: Det har altså aldrig været hi-fi entusiaster, der har købt stereoanlæg fra Struer. Bevares, de ser oftest godt ud, men den teknologi, der er indeni, har aldrig ryddet forsider. Det samme risikerer vi sker nu, hvor producenterne af mobiltelefoner, mp3-afspillere, kameraer osv. har fået øjnene op for, at der er endnu flere milliarder at hente, hvis deres produkter også ser godt ud, og hvis de markedsfører dimserne som designikoner. Canon elsker mode Canon har besluttet, at de vil ind på markedet for livsstilsprodukter, fordi dette marked har en både lys og lukrativ fremtid. Apple s ipod er det seneste eksempel på, at man som teknologiproducent kan nå meget langt, hvis ens produkter også ser godt ud og bliver markedsført som stilikoner. Canon har hidtil haft et lidt støvet image, men det skal der laves om på nu, og første projekt er relanceringen af kompaktkameraet IXUS. Da der var modeuge i London for et par uger siden, havde Canon inviteret ikke mindre end 700 europæiske journalister til byen for at få dem til at skrive den historie, der i disse dage læses fra Gibraltar til Nordkap, fra Ringkøbing til Uralbjergene. Historien om et kamera. IXUS har været på markedet i 10 år som et af de førende kompaktkameraer, og i dag sælges der et af slagsen hvert 10. sekund over hele jorden. Den nye generation af IXUS blev præsenteret ved presseeventen i London i et inferno af modeller, rockmusik, japanere der bukkede og skrabede, cocktails og champagne i spandevis, gospelkor, sushi, tapas og andre gastronomiske specialiteter, violinspillende skønheder, svævende dansere og røde løbere med kendte designere, der var hyret til lejligheden. Der blev festet igennem på den rige onkels regning. Onklen hedder som sagt Canon, og han har fundet ud af, at det er pengene værd at give 700 journalister en fed oplevelse i selskab med de fede fra modebranchen, give dem en lille champagneskid på og så ellers sende dem hjem til redaktionerne med opgaven at fortælle historien om et kamera. Missionen lykkedes, onkel Canon, og her kommer den så, historien:

2 Canon har lanceret en ny IXUS kameraserie, der byder på antiblur, så du slipper for rystede billeder, hvis du selv ryster lidt på hånden, de er på op til 10 megapixels og så er de udført i lækre, lette materialer og er æstetisk set på højde med noget af det bedste, vi har set. De nye IXUS-produkter er blevet bedre end de forrige, men når det kommer til de tekniske funktioner, får du ikke en revolution med dig hjem, men du får et fandens lækkert kamera, der også tager gode billeder. FOKUS spurgte Canons europæiske direktør, Mogens Mølgaard, hvorfor Canon pludselig siger LOVE FASHION og byder på fest og show i modeland, når man ellers er vant til at se Canon-navnet på brystet af fodboldspillere i de bedste europæiske ligaer? - Vi har ændret sponsorfokus, og Canon er blandt andet blevet hovedsponsor for modeugen her i London. Det er såmænd ikke for at købe os til designmæssig anerkendelse, men vores LOVE FASHION-fokus skal ses som en manifestation af, at vi arbejder intenst på at tilbyde højteknologiske produkter, der også designmæssigt er i top. Jamen, den nye IXUS-serie, byder den på så mange nye historier, at det er ulejligheden værd for en journalist at tage helt til London for at høre om den? - Vi har lanceret en ny IXUS-serie, hvis nyheder blandt andet handler om en helt ny, avanceret kompaktchip, 10 megapixels optagelser, meget effektiv antiblur og så altså en kameraserie, som er overordentlig smuk, fortæller Mølgaard. De nye Canon IXUS-kameraer ser godt ud, og kvaliteten er i top, men 700 journalister til party i London? - Hidtil har vi koncentreret os om at markedsføre vores kameraer som tekniske produkter, der er blandt de bedste, man kan få, men vi ved, at kunderne også vil have godt design, og derfor er det naturligt, at vi intensiverer vores fokus på design, og det har vi gjort med den nye IXUS-serie og ved blandt andet at være sponsor for flere modemesser. Beautiful Brain Motorola er en anden af de helt store teknologiproducenter, som har fået øjnene op for værdien af at læne sig op ad modebranchen. I begyndelsen af august, hvor der var modeuge i Købehavn, lancerede mobilproducenten en ny serie af telefoner i Øksnehallen. Pressemødet blev indledt af mændenes svar på Lotte Heise, nemlig Mads Christensen. Blærerøven speedsnakkede som optakt til afsløringen af de nye telefoner iført et jakkesæt til en pris, der svarer til en andelslejlighed på Østerbro, velfriseret i en grad, der ledte tankerne hen på 80 ernes actionman og udstyret med ikke mindre end 2 Rolex-ure. Mads Christensens hovedpointe handlede om værdien ved at finde sin egen identitet i de produkter, man omgiver sig med. Netop dette budskab lagde godt op til Motorolas europæiske marketingchef, Simon Thompsons, indlæg. Med en fremtræden så excentrisk som var den en modemogul værdig, indtog Thompson scenen og strøg indstuderet om sig med begreber som Humanizing technology (menneskeliggjort teknologi), Remote control for your life (dit livs fjernbetjening) og Beautiful brain (den smukke hjerne). Især det sidste understregede Motorolas mission med at lancere den ny Dolce & Gabbana RAZR-mobil. Den er gylden, den er iført de italienske modedesigneres D&G-logo, og når du tænder den, kommer der ikke en åndssvag polyfonisk vignet, men derimod et Dolce-Gabbana udtalt af en dyb og sexet mandsstemme.

3 Ingen i Øksnehallen var i tvivl om, at Motorolas ærinde var at flytte omverdenens billede af virksomheden og dens produkter som lidt nørdede og meget teknologiske til en opfattelse af mobilerne som ikke bare godt isenkram, men også designmæssige ikoner i en tid, hvor kunderne netop kalder på æstetik i alle livets sammenhænge. Motorola vil med på designvognen, hvor især Apple med blandt andet ipod en sidder ved rattet, og de er faktisk lykkedes ganske godt med missionen. Dolce & Gabbana telefonen henvender sig måske mest til kvinder med sit gyldne design og ekstravagante udtryk, men den øvrige serie af 4 elegante telefoner med det funky navn MOTOKRZR vil uden tvivl gå som varmt brød, når de lanceres i Danmark henover efteråret. Product placement Ifølge chefredaktør Camilla Lindemann fra det danske modemagasin IN er der ikke så meget nyt i tendensen med, at teknologiproducenter vil i bukserne på modebranchen. - Vi har været vidner til denne form for produktplacering i mange år. Tænk fx på James Bond filmene. Her vrimler det med ure og biler af særlige fabrikater. Det er på ingen måde tilfældigt, at Bond bærer et Seiko-ur og kører i BMW eller Aston Martin. På samme måde forsøger teknologiproducenterne nu at placere deres produkter i sammenhænge, som giver dem en genvej til attraktive forbrugere, men omvendt kan vi være sikre på, at Dolce & Gabbana ikke stiller sit brand til rådighed for hvem som helst. De er gået sammen med Motorola, fordi de har set en fordel i det, fortæller Camilla Lindemann. Ifølge Motorola var det overraskende nok Dolce & Gabbana, der kontaktede mobilproducenten for at foreslå samarbejde og ikke omvendt. Dette bekræfter Camilla Lindemanns pointe om, at den såkaldte cobranding mellem de nørdede teknologiproducenter og de funky modebrands virker begge veje. - Jeg tror, vi vil se mange flere af disse ægteskaber i fremtiden. Men det bliver ikke tilfældigt, hvem der går sammen. Hvis man vælger den rigtige partner, tilfører det værdi til dit brand og din markedsføring, uanset om du er et teknologibrand eller et stort modehus, vurderer Camilla Lindemann fra IN. Alle misunder modebranchen Skønhed har gennem historien og i alle kulturer spillet en dominerende rolle. Skønheden - det smukke - består i en stærk og ofte irrationel kraft, som i mange sammenhænge får mennesker til at handle i strid med både fornuft og logik. Modebranchen lever af skønhed, eller illusionen om skønhed, og ingen branche er så eftertragtet som netop denne. Branding-eksperten Jesper Kunde udtrykker det således: - Alle misunder modebranchen. Hvert halve år i forbindelse med modemesserne får branchen massiv presseomtale. Vi hører derimod slet ikke om store IT-messer i fx Tyskland eller USA i samme grad. Modebranchen byder på mange mærker, der er i stand til at udvikle meget stærke brand-værdier, som formår at eje kunderne. De store modemærker tilbyder produkter inden for alt fra tøj og sko over smykker og tasker til dufte og andre livsstilsprodukter. De har en evne til at gå på tværs af produktkategorier, og i princippet kan de sælge hvad som helst under deres brand. Derfor vil vi i fremtiden se mange flere eksempler på det, Dolce & Gabbana har lanceret sammen med Motorola. Når det kommer til producenterne af mobiltelefoner, kameraer og andre teknologiprodukter lægger Jesper Kunde ikke fingrene imellem: - Mange af teknologiproducenterne er gået i stå, men de har fået øjnene op for at skabe vind i ryggen for deres brands og produkter ved at indgå alliancer med de store modehuse. Teknologisk set er de stærke nok, men innovation på den emotionelle måde er en mangelvare hos teknologiproducenterne, og det kan modebranchen bidrage med. Motorola er ligesom de andre mobilproducenter - et lidt støvet brand, men de

4 når ud til nye og meget attraktive målgrupper ved at co-brande en ny mobiltelefon med et modemærke som Dolce & Gabbana, siger Jesper Kunde og fortsætter: - Før var produkterne helte, der rendte med al opmærksomheden, men sådan er det ikke længere. Nu er det i langt højere grad mærker, som tiltrækker opmærksomhed og købekraft. Det stiller store krav til producenter af både telefoner, kameraer og andre teknologisk avancerede produkter, men Jesper Kunde advarer også mod, at man som producent af teknologiske produkter bare kaster sig ud i co-branding for enhver pris. - Jeg fortæller mine kunder, at de skal overveje meget grundigt, om deres mærke er stærkt nok til at indgå alliancer med andre mærker. Hvis man som teknologiproducent går sammen med et brand fra en helt anden branche, skal man være meget varsom i forhold til, at ens mærke ikke bliver løbet oven ende af partneren, fortæller Jesper Kunde. Helena Christensen i nørdeland Hvorvidt SONYs brand er stærkt nok til at invitere Helena Christensen inden for som designer af en ny serie af home entertainment produktet Esprit, vil tiden vise. Med udgangspunkt i Helena Christensens erfaringer som fotograf og med afsæt i hendes mangeårige færden på absolut topniveau i den internationale modeverden, skal hun designe TV-panelet til SONYs kommende relancering af Esprit-serien. På denne måde får SONY adgang til nogle af modebranchens værdier, som virksomheden ville være årtier om selv at bygge op. Og så er historien så god, at den vil blive fortalt igen og igen, og gå fra mund til mund, når Esprit lanceres. Fremtidsforskerens værksted, uge Tekst: Jacob Egevang Teknologien æder sig ind på os i alle livets sammenhænge. Men er der egentlig nogen, der holder øje med den teknologiske udvikling, og er der nogen, der kan forudsige, hvor udviklingen går hen? FOKUS rapporterer fra fremtidsforskerens værksted. Når teknologiens ophavsmænd slår på tromme for nye landvindinger, køres det helt store skyts i stilling over for os forbrugere. Vi får løbende tudet ørerne fulde om, at det bare er om at springe på toget, før det er kørt. Togturen handler ofte om, at vi skal være fremme på beatet med uddannelse i forhold til teknologi, og at vi skal have penge op ad lommen til ny hardware, nye internetforbindelser, nye mobilabonnementer og ny software. Og de allermest ivrige nørder vil have os til at digitalisere hele vores hjem og være online, både mens vi cykler, går på stranden og er på toilettet. Tilbage står vi ofte som forbrugere med vindblæst hår og en følelse af, at det for det første er svært at vurdere, hvad man bør investere i, og om man nu skal tage sig sammen til det der Excel-kursus, chefen har prædiket om i et helt kvartal, og for det andet, at det da egentlig går meget godt, selvom boligen ikke er ladet med isenkram i alle ender og kanter.

5 Når presset fra teknologiens vækkelsesprædikanter bliver for belastende, kan det være en god idé at slå hælene i og fx tænke på Søren Ryge Petersen fra DR-Derude. Hvad har han dog med teknologiens lyntog at gøre? Ingenting, og det er det, der kan være så befriende ved Søren Ryge-tricket. Havemanden fra TV lever tilsyneladende et af landets mest lykkelige og rolige liv. Søren Ryge har fred i sjælen, og det er urter og høstanemoner, der giver ham det. Dermed ikke sagt, at vi alle skal slå os på pileflet og gøgeurt. Teknologien skal naturligvis udnyttes til at gøre vores liv lettere og verden bedre, men når udviklingens pres bliver for stort, så tænk på Søren Ryge. Fingeren på pulsen Bevæbnet med et større arsenal af fordomme om nørder og med Søren Ryge-undvigemanøvren liggende klar i baghånden, kastede FOKUS sig ud i en samtale med en af teknologiens allerstørste fortalere, og samtidig én af dem i Danmark, der ved mest om, hvor den teknologiske udvikling bærer os hen de kommende år. Hans navn er Mads Timmer, han befinder sig midt i livet, han er noget så u-nørdet som litteraturhistoriker af uddannelse, han kører Harley Davidson, og så er han medstifter af Innovation Lab, der er en virksomhed, som lever af at følge med og sælge sin viden i form af seminarer, kurser og rådgivning omkring teknologi. FOKUS spurgte Timmer, hvad der så skal ske i innovationslaboratoriet på en fredag som i dag. Har du kitlen på, og er du ude i noget med tøris og strømførende vand, eller hvad? Der må jeg skuffe dig. Vi forsker ikke i traditionel forstand hér i Innovation Lab. Men vi er rigtig gode til at følge med i, hvad der sker i verdens innovative kredse. Vi har et meget stort netværk af både forskere, virksomheder, ambassader og andre enheder, der enten arbejder på at påvirke den teknologiske udvikling eller har en interesse i at have fingeren på pulsen. Vi er en slags global antenneforening, og vores 35 medarbejdere har hele tiden følere ude i de mest interessante afkroge af verden. Innovation Lab er altså ikke en flok opfindere, og fremtidsforskere vil de heller ikke kaldes. Til forskel fra fremtidsforskere, der giver bud på en fremtid, er vi mere nutidsforskere, som kan fortælle om de produkter og den fremtid, der eksisterer på prototypeniveau og planlægges lige nu, men som først når ud til forbrugerne om op til ti år, fortæller Mads Timmer. FOKUS føler sig alligevel hensat til et møde med fremtidsforskerens værksted, og borer lige en gang mere for at få at vide, hvad der så skal ske på en almindelig fredag i Innovation Lab? Jamen, personligt får jeg besøg af ledelsen fra et stort filmselskab, som jeg bl.a. vil fortælle om MaCinema. Det er en sammentrækning af ordene Machine og Cinema, og det handler om muligheden for, at man som ganske almindeligt menneske kan lave sin egen film på computeren. Det har vi en vis formodning om bliver meget udbredt inden for få år, siger Timmer og refererer til situationen i Syd-Korea, hvor 90 % af alle borgere mellem 24 og 29 år har en virtuel identitet i CY-World, der er et parallel-samfund, hvor man kan udvikle sin egen karakter og i høj grad interagere med de vis af andre Cy-World-beboere. Hvad kommer til at røre sig? Mads Timmer ser især sammensmeltningen af den fysiske og den virtuelle virkelighed som noget af det, der virkelig vil ændre vores dagligdag inden for de kommende år. Et godt eksempel på, at denne trend er ved at

6 bide sig fast er internet-fænomenet MySpace.com, der med sine millioner af daglige brugere er ved at udvikle sig til et univers, som eksisterer ved siden af virkeligheden. Innovation Lab forudser også, at internettet og computeren, som vi kender den i dag, er forsvundet om få år. Alt peger ifølge Innovation Lav i retning af, at computerteknologien vil operere mere decentralt og blive integreret i alle mulige enheder: I køleskabet, i bilen, i vaskekælderen, i haven osv. Alle gængse apparater i vores hverdag vil udvikle sig i retning af et nyt liv med computerteknologi og integration mellem enhederne. En tredje stor omvæltning handler ifølge Timmer om skærmene i vores liv. En af de prototyper, jeg vil vise filmfolkene i dag, er en bøjelig skærm, der populært sagt består af elektronisk papir. Den anvender strømførende plasma og kan rulles sammen og tages med under armen. Skærme i det hele taget tager i øjeblikket enorme skridt i en ny retning. Der findes allerede skærme, som egentlig slet ikke er der, men består i projicering af lys fra en enhed, der så kaster informationerne ud i luften foran dig. Det bliver endnu vildere, når Mads Timmer begynder at tale om lyd og nye opfindelser, der gør det muligt at retningsbestemme lyd. Der findes allerede såkaldte Holosonic-prototyper, der gør det muligt for farmand at sidde i sin bløde lænestol og hører Radioavisen, mens fruen sidder 2 meter fra ham i sofaen og ser fjernsyn med lyd på. Og det fascinerende er, at de ikke kan høre det, den anden hører, fordi lyden er rettet direkte mod et særligt sted i lokalet. Teknologien fører os sammen Når Mads Timmer fortæller om prototyper og teknologiske trends, kan det være svært ikke at trække på smilebåndet en gang imellem og tænke, at han har pådraget sig en arbejdsskade. Men der er i høj grad alvor bag Timmers ord, og set i det helt store perspektiv er teknologien eksempelvis en fantastisk katalysator for udbredelsen af demokrati i egne af verden, der er underlagt diktaturer i dag. Timmer fremhæver 100 dollar laptop-projektet, som er udviklet af organisationen One Laptop Per Child (OLPC se for at gøre ethvert barn i verden i stand til at tilgå viden og moderne uddannelsesformer via nettet. Mads Timmer mener, at dette projekt er et lysende eksempel på, at teknologien også vil være medvirkende til at ændre selv de helt store linjer i verden: Polariseringen mellem Nord og Syd vil langsomt ændres i takt med udbredelsen af teknologien i den tredje verden, og forholdet mellem Øst og Vest er allerede i gang med det, der kan resultere i en decideret magtforskydning som følge af teknologiens udbredelse. Her tænker jeg især på Kina. IT er den ny form for olie, og Kina vinder mere og mere ind på IT-området. Danskerne er kreative I Danmark og i Vesten i det hele taget bliver det vanskeligt at hamle op med markederne i Asien, når det kommer til produktion af teknologi. Ifølge Mads Timmer skal vi fokusere på det, vi er gode til, nemlig at tænke de kreative tanker og handle socialt. Denne kombination af det kreative og det sociale er en stor styrke, fordi vi dermed kan udvikle ideer og designe produkter, som er brugbare. Gode produkter, der sætter menneskets behov og ikke teknologien i fokus. At selve produktionen ofte gennemføres i Kina eller Korea er en virkelighed, vi næppe har mange chancer for at ændre.

7 Nødens købmænd, uge Af Jacob Egevang Landets velgørende organisationer benytter i højere og højere grad internettet i deres bestræbelser på at indsamle penge til den 3. verden. Internettets muligheder har skærpet konkurrencen mellem organisationerne, indsamlingerne bliver mere og mere kreative, og flere af dem befinder sig helt ude på moralens overdrev. Er der nogen, som virkelig forstår at udnytte internettets muligheder i øjeblikket, så er det landets velgørende organisationer, der med kreative indsamlingskampagner har formået at sætte helt nye dagsordener for, hvordan man vrister næstekærlige kroner og ører op af lommerne på folk. I gamle dage handlede indsamlinger til den 3. verden om at putte en flad femmer i en bøsse, og hvis det var rigtig avanceret, gik man på posthuset med et girokort. Den tid er ovre. Nu sidder man med en fornemmelse af, at de velgørende organisationer har givet alle sine udviklingseksperter en fyringsseddel og i stedet ansat en hær af kreative marketingfolk, der står på ryggen af hinanden for at gennemføre mere eller mindre absurde kampagner, der har det til fælles, at de befinder sig i moralens grænseland. Selv landets udviklingsminister, Ulla Tørnæs, er hoppet med på vognen og sender skuespillere, cykelryttere og fitnessdronninger ud i den 3. verden for at vælge, hvilke u- landsprojekter skattekronerne skal gå til. På den positive front må man konstatere, at de kreative kampagner virker. Den immunitet, vi efterhånden har udviklet overfor tv-indslag af døende børn, jordskælvsramte familier og oversvømmede landsbyer, bliver i den grad udfordret, når marketingfolkene tager fat. Eller sagt på en anden måde: Ved brug af internettet gør marketingfolkene det let for danskeren at købe sig til aflad, og som sidegevinst skaber de rammen for, at vi kan udbrede budskabet om vores bidrag til venner og familie og dermed markedsføre os selv som ansvarlige og næstekærlige helgener. Listen med hjemmesider er lang og interessant. FOKUS har kigget nærmere på nogle af de mest spektakulære. Giv en ged Folkekirkens Nødhjælp lancerede i tiden op til jul Giv en ged -kampagnen, som i al sin enkelthed gik ud på, at man kunne købe en ged på organisationens hjemmeside for 250 kroner. Når købet var gennemført, fik en afrikansk familie geden, og køberen fik tilsendt et købsbevis, som han eller hun så kunne forære væk som julegave. Geden blev årets højdespringer, mens organisationens øvrige julegaveideer som en hiv-test, en flok høns, en køkkenhave eller en trædepumpe indtog mere ydmyge pladser på hitlisten. - Vores mål var at indsamle 2,5 mio. på Giv en ged -kampagnen, men allerede nu (en uge før jul, red.) er vi oppe på det dobbelte. Vi lagde naturligvis ud med markedsføring af kampagnen, men den omtale, indsamlingen har fået i medierne, tilskriver vi stor betydning, fortæller Kenneth Kamp Butzbach, der er indsamlingschef i Folkekirkens Nødhjælp. Organisationens hjemmeside, glødede især om formiddagen op til jul, hvor der blev ekspederet en ged over skranken hvert minut. En uge før jul havde danskerne således købt 7000 geder, mens der kun var solgt 74 hiv-tests. Hvem gider også give en hiv-test væk i julegave, når man kan give en ged? Netop denne pointe udtrykker den betænkelighed, vi bør forholde os til: Skal det være op til danskernes tilfældige luner, om det er arbejdet med udbredelse af hiv-tests i Afrika, eller opbygningen af

8 dyrehold i isolerede landsbyer, der skal prioriteres. Når marketingfolkene bliver kørt i stilling, risikerer vi, at det er tilfældigheder frem for kvalificerede prioriteringer, der kommer til at råde. Folkekirkens Nødhjælp fortsætter med gave-konceptet her efter jul, så hvis du vil have en kreativ værtindegave med nytårsaften, kan du stadig besøge Danidas pop-bistand Danida, som varetager den skattefinansierede ulandsbistand, har med udviklingsminister Ulla Tørnæs i spidsen lanceret projektet Dilemma.dk, som går ud på, at fem kendte danskere sendes til Afrika. Én til hvert af disse lande: Tanzania, Kenya, Uganda, Zambia og Ghana. Hver kendis bliver på sin rejse præsenteret for fire projektskitser, og når de fem så kommer hjem til Danmark igen, indstiller de over for Danida, hvilke projekter, der skal realiseres for de danske bistandskroner. Selvom der kun er tale om en lille del af den danske ulandsbistand, spørger man sig selv, om det ikke svarer til at lade en blikkenslager operere en patient med tarmslyng? Som bruger på kan du indirekte være med til at bestemme, hvilke fem kendte danskere ud af i alt ti, der skal sendes af sted. Hvis du vil have indflydelse på, om det er en skuespiller, en sportsmand eller en kendt direktør, der må en tur til Afrika, skal du forholde dig til 20 dilemmaer på hjemmesiden. Det tager et par minutter, og så beregner hjemmesiden, hvem af de ti kandidater, du er mest enig med. De fem, som brugerne er mest enige med, bliver således dommere over, hvor Danida skal igangsætte projekter. Kandidaterne er fx skuespilleren Timm Vladimir, den pensionerede cykelrytter Jens Veggerby, Hummeldirektøren Christian Stadil og entertaineren Morten Master Fatman Lindberg. At bruge kendte for at skabe opmærksomhed og støtte til ulandsbistanden er godt, men at inddrage dem i beslutninger om, hvilke ulandsprojekter borgernes skattekroner skal bruges til er udtryk for en hån mod skatteborgerne og mod de mennesker i den 3. verden, som har brug for hjælp. Gaver der gavner En vellønnet tekstforfatter på en af landets reklamebureauer har udtænkt kampagnen Gaver der gavner. Ordene ligger perfekt i munden, og hjemmesiden bliver heller ikke glemt, når den først har været inde på lystavlen. Det er organisationen IBIS, som står bag kampagnen, der er skåret over samme læst som Giv en ged - kampagnen. Hos IBIS kan du fx købe et års skolegang til et barn i Sierra Leone for 370 kroner, en machete til en indianer i Amazonas for 125 kroner, eller en skoleuniform til et barn i Mozambique for 150 kroner. Vi skal naturligvis glæde os over, at kampagnerne virker, fordi det samlet set giver flere penge til velgørenhed i den 3. verden, men vi skal også være bevidste om, at vi bevæger os på kanten af god moral, for teoretisk set kunne Afrika havne i en situation, hvor vi kun sender dem øremærkede penge til skoleuniformer. Og skoleuniformer kan som bekendt hverken spises eller bruges som malariamedicin. En god sag Hvis du vil yde hjælp, uden egentlig at skulle have penge op ad lommen, er en spændende mulighed. Hjemmesiden har indgået aftaler med en lang række organisationer på den ene side og lige så mange e-handelsbutikker på den anden side. Hvis du starter din online indkøbstur på EnGodSag.dk, går op til 30 % af det beløb, du køber for, til den eller de organisationer, du på forhånd har valgt at støtte. Hvis du fx køber en bog på Bogklubben 12 Bøgers

9 hjemmeside, sender 12 Bøger automatisk 75 kroner til den organisation, du vil støtte. Det er altså ikke dig selv, som skal have ekstra penge op ad lommen, men derimod den e-butik, du handler hos. Du skal downloade et lille, uskadeligt program på EnGodSag.dk, før det hele kører, og så er det ellers bare om at begynde al din e-shopping på Støt med din tid Hvis du vil yde velgørenhed med andet end kolde kontanter, er der masser af muligheder for at påtage sig et frivilligt arbejde. På kan du stille din tid og dine kompetencer til rådighed for en lang stribe af organisationer. FrivilligJob.dk er ganske enkelt en portal, hvor du får overblik over, hvilke jobmuligheder der er i dit lokalområde, og hvor du kan tilmelde dig det job, som passer dig.