H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2"

Transkript

1 Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte huller. Et projekt lavet af 6.a og 6.b Christian Carl Gartmann, David von Dufving, Johan Hauser Jacobsen, Johan Wilhelm Bartling Johannes Kjærgaard, Jonas Demi Al-Chaer Demidoff Kevin Bernstorff Nielsen, Ruben Henze Bojesen Annika Irene Hoydal, Ayla Müller Jørgensen Christine Elisabeth Faber, Jacob Dinh Juulsgaard Breum Jan Phillip Parlesak, Lea Katharina Christensen Linus Koefoed Weiß, Luka Dardic - Jahn Sergio Carlos Quiñones-Maletti og Simon Emil Bonato

2 Er 109 gange større end Jorden eller mere præcist: km i diameter. Solen består af store mængder hydrogen H 2 (brint/wasserstof), som inde i dens kerne fusionerer og bliver til helium He. Den har eksisteret i 5 mia. år og vil eksistere i 5 mia. år mere, og vil ende sine dage som en hvid dværg (en størrelse mindre end Jorden og ikke særlig varm). Solpletter er områder på solens overflade hvor magnetfeltet er 5000 gange kraftigere end Jordens. De kan være på størrelse med Jorden, men varierer fra til km i diameter. De er aktive i en periode på ca. 22 år. Det kraftige magnetfelt, som solpletterne danner, kan være til stor fare her på Jorden, og der er set eksempler på, hvordan især kommunikation og elektricitet kan blive påvirket. Solvinde er en vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen. På Jorden forekommer de som polarlys (nordlys), som oftest vil være tydeligst ved polerne.

3 Solen (Helios på græsk) er kernen eller centrum af vores solsystem. Af alt det der svæver rundt om Solen (planeter, asteroider, kometer mm.) udgør Solen 99.8% af solsystemets samlede masse. Det meste af livet på Jorden afhænger i høj grad af energien og lyset fra solen, via fotosyntese. H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2 Solen er en helt almindelig stjerne, og der findes milliarder som den i Universet. Alligevel er den noget helt særligt for os, for uden Solen ville livet ikke kunne eksistere på Jorden. Solen driver desuden årstider, havstrømme, vejret og klimaet her på Jorden. Temperaturerne i Solens kerne når op på 15,5 millioner o Celsius, og selvom dens overflade kun er omkring 5500 o Celsius, er det alligevel så varm, at alt stof fordamper og bliver til gas. Heldigvis for os, befinder vi os 150 millioner km fra Solen eller 1 Astronomisk Enhed [AE], og i denne afstand nyder vi godt af dens lys og varme.

4 Set fra Jorden ser Solen ud til, i årets løb, at bevæge sig langs en linje på stjernehimlen. Denne linje kaldes ekliptika. Bæltet på 20 omkring ekliptika er Dyrekredsen, opdelt i felter, som er de 12 stjernetegn. Hvert stjernetegn har navn efter et stjernebillede nær ekliptika. Stjernebilleder og stjernetegn passer ikke længere sammen, som de gjorde det for ca år siden, da dyrekredstegnene fik deres navne.

5 Er de fire første planeter. De kaldes også for De faste planeter. Er de fire yderste planeter, som kommer efter det såkaldte Asteroide bælte, og de kaldes også for Gasplaneterne eller Kæmpeplaneterne.

6 Venus Jorden Merkur Mars Fordi planeten bevæger sig så hurtigt i sin bane om Solen, har den fået navnet Merkur, som var de romerske guders budbringer. Venus er opkaldt efter den romerske gudinde Venus, som er kærlighedens og skønhedens gudinde. Den har højst sandsynligt fået sit navn, fordi den er det 3. stærkeste lys objekt på himmelen, og den kaldes da også for morgen- og aftenstjernen. Vi kalder den Jorden, men romerne kaldte den Tellus, efter gudinden for jord. Mars er opkaldt efter den romerske krigsgud Mars

7 Merkur Merkur er den mindste planet i vores solsystem og er den planet, der ligger tættest på vores sol. Selvom den er tættest på vores sol, er den kun den næst varmeste planet af de indre og ydre planeter. Da Merkur altid holder sig ret tæt ved Solen, kan den kun iagttages kort før solopgang eller kort efter solnedgang Den kan komme helt op på 450 ºC om dagen og ned til -170 ºC om natten. Den har en radius på 0,383 i forhold til jorden. Merkurs gennemsnitlige afstand til Solen er 58 millioner kilometer. Merkur er en rynket planet, pågrund af alle de bjergkæder der er på den, hvilket minder om månens overflade. Merkur er også delvist dækket af is. Merkur har ingen måner. Et specielt kendetegn er at det selvfølgelig er den mindte planet i vores Solsystem. Det tager Merkur 87 jorddøgn og 23 timer for at dreje rundt om solen. Et døgn på Merkur er 175 jorddøgn og 22 timer. Der er kun 2 rumsonder der har besøgt Merkur: Messenger og Mariner 10.

8 Venus Venus har en radius på km. Venus har i forhold til Merkur en meget større afstand til solen nemlig minimum km. Venus har et tæt lag af skyer, der er lavet af svovldioxid og svovlsyre. Venus overflade er meget tør og varm. Fordi den er så varm er der intet vand, fordi dens varme vil få det til at fordampe. På Venus er der bjerge og dale. 65% af overfladen er dækket af jævne sletter. Det tager 116 jorddøgn 18 timer at dreje rundt om sig selv. Et år på Venus er 224 jorddøgn og 17 timer. Gennem et teleskop er Venus grå-blå, men man mener at venus er brunlig. Venus s rotation om sig selv er modsat end de andre planeter i Solsystemet. Hvorfor ved man ikke helt, men en teori er, at den i Solsystemets tidlige alder, er kollideret med en anden og større planet. Vejrudsigt på Venus: Over 450 graders varme og skyer af koncentreret svovlsyre, Luften er tyk af giftige dampe, og trykket fra atmosfæren er knusende høj. Sådan lyder vejrudsigten hver eneste dag på Venus.

9 Jorden Jorden har en omkreds km ved Ækvator og er ca. 150 mio km fra solen. Denne afstand kaldes 1 astronomisk enhed [AE eller AU] Omkring 71 % af overfladen er dækket af oceaner af saltvand, mens resten er kontinenter og øer. Jorden har en fast indre 243 kerne dage af jern og en flydende kerne som danner et magnet felt, som beskytter os mod Solens stråler. Jorden indeholder 243 også dage ilt, silicium, magnesium, svovl, nikkel, calcium, aluminium og er små mængder af andre grundstoffer 243 dage jorden er den største af de indre planeter og er den mest veludviklet planet med liv i vores solsystem. Jorden har én måne (naturlig satellit), nemlig Månen! Det tager Jorden 23,56 timer at dreje rundt om sig selv. Det tager Jorden 365 ¼ døgn at komme rundt om Solen. Satellit billeder af Afrika. Taget oppe over det Indiske Ocean Model billede af Jorden, med stjerner og galakser i baggrunden.

10 Mars Mars er ca km fra solen Den er kendt som den røde planet pga. dens rødbrune overflade. Den nordlige halvkugle af Mars er domineret af lave sletter der er blevet udjævnet af lavastrømme, men den sydlige halvkugler er derimod dækket af dybe krater fra meteornedslag. Det højeste bjerg i vores solsystem er på Mars. Det hedder Olympus og er mere end 24 kilometer højt. Mars er en stenplanet og dens atmosfære består mest af kuldioxid, men også nitrogen, argon, ilt og kulmonooxid Det tager den 24 timer og 40 minutter at dreje rundt om sig selv. Det tager den 1 jord - år og 322 dage at komme rundt om solen. Mars har 2 måner, Phobos og Deimos. Mars er den klode i solsystemet, hvor vi søger mest intenst efter liv. Endnu har eftersøgningen ikke båret frugt, men vi leder videre med stadig bedre metoder. Det gælder om at samle så meget viden som muligt, for at finde ud af, om vores røde nabo er beboet.. Mars er den planet i solsystemet, hvis overflade minder mest om Jordens. Mars har også solsystemets dybeste bjergkløft, Valles Marineris, som er 4000 km lang og 7 km dyb.

11 Er resterne fra dengang, hvor der var en masse planeter, der stødte ind i hinanden. Mindre stykker blev efterladt og kunne ikke samle sig til større himmellegemer, og disse rester kaldes for asteroidebælter. De kredser rundt om Solen ligesom planeterne i tætte bånd, og det første asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og det sidste hedder Kuiperbæltet, og begynder efter Neptun. Der findes en såkaldt dværgplanet i Asteroidebæltet og dens navn er Ceres. Kuiperbæltet er solsystemets andet asteroidebælte. Det er større og består af flere frosne klumper end asteroidebæltet og her befinder Pluto og Eris, som er nogle af de navngivne dværgplaneter. Måske er verdenshavene lavet af det vand derudefra. Videnskaben er stadig i tvivl om, hvordan vand på Jorden er opstået eller kommet. Der er både asteroide-teorier og komet-teorier.

12 Jupiter er opkaldt efter den øverste romerske gud, af samme navn. Han var også den romerske himmel gud. Saturn er opkaldt efter den romerske gud Saturn eller Saturnus, som er guden for korn og høst. Uranus er opkaldt efter den græske guddom Uranus. Han var i den græske mytologi gud for himlen. Neptuns navn kommer fra guden Neptunus, som var den romerske gud for kilder, floder, søer og have. Den samme gud i den græske mytologi hedder Poseidon. Neptuns astronomiske tegn ligner også Poseidons trefork.

13 Jupiter Jupiter er den første af de ydre planeter, den er også den største. Den har en diameter ved ækvator på km. Afstanden fra solen er 778,57 mio km. En dag varer 9 timer og 56 min på Jupiter. Et år varer dog 11 år og 315 jorddøgn.. Dens hovedbestandele af stoffer er brint og helium. Man kan kende Jupiter på, at den har en rød plet, som er en hvirvelstorm, på størrelse med Jorden. Den har 63 måner, men det anslås at der måske er op til 100 måner og en af dem er solsystemets største måne Ganymedes. Andre måner der bør nævnes er Europa, hvor man mener at der er vand til stede og muligvis liv. Månen Io, var den som hjalp den danske astronom Ole Rømer med at bestemme lysets hastighed. Disse beregninger lavede han i 1671 og han bestemte lysets hastighed med næsten 75 % sikkerhed, men vigtigst af alt: Han beviste at lys bevæger sig (lysets tøven). Gennemsnits temperaturen på Jupiter er -170 C. Modelbillede, hvor man lader som om, at man ser Jupiter fra en af dens mange måner.

14 Saturn Saturn er den 6. planet i solsystemet og også den flotteste, med sine 15 fantastiske ringe af is og sten som danner en tynd skive. Saturns diameter ved ækvator er hele km. Saturns radius er ca. 9 gange så stor som Jordens. Den ligger ca.1,5 mia. km væk fra Solen. Dens hovedbestanddele af stoffer er brint og helium, ligesom hos Jupiter. Et døgn på saturn er 10 timer og 40 min, men et år er 29,46 jordår.. Saturn har 60 måner og en af dem, Titan, er solsystemets 2. største. ESA (det europæiske rum samarbejde), udforskede denne måne (rejsen begyndte i 1997, og man var fremme i 2004), og man fandt ud af, at dens sammensætning af stoffer, mindede en del om Jordens, i Jordens tidlige barndom. Polarlys på Saturn Nærbillede af ringsystemet.

15 Uranus Uranus er en gasplanet hvis overflade består af små krystaller af metan. Dens hovedbestanddele af stoffer er hydrogen, helium og metan. 27 måner kredser rundt om Uranus. Den er ca. 3 mia. km væk fra jorden. Omløbstid ( 1 Uranus år ): 84 år 26 dage Rotations tid ( 1 Uranus døgn ): 17,24 timer Hvor de andre planeter har en akse på langs, så skiller Uranus sig ud, ved at dens akse ligger ned, og derfor er det altid den samme side som vender ind mod Solen, i dens kredsløb om Solen. Man kan sige, at den ligner en skydeskive!

16 Neptun Neptun er den 8. planet væk fra Solen. Neptun er en mellem stor planet med en diameter på km i diameter ved ækvator, så den er ca. 4 gange større end Jordens. Et døgn på Neptun varer cirka 16timer og 7min. Men et år varer 164,79 jordår, fordi dens bane om Solen er så lang, som den er. Den har 13 måner og har en flot skinnende blå og ikke fast overflade. Den bliver også kaldt: Den blå isgigant. Hovedbestanddelene i dens atmosfære er: Hydrogen, helium og metan. Neptuns temperatur ved sky toppene er som regel tæt på 210 C, noget af det koldeste i solsystemet. Neptuns indre er derimod omkring 7000 C. På Neptun er de kraftigste vindstyrker i vores solsystem, og de kan komme op på 2500km/h. Fortsætter vi vores rejse ud i Solsystemet, ligesom Voyager, kommer vi ud til Pluto og Kuiperbæltet hvor temperaturerne nærmer sig 273 C, (det absolutte nulpunkt), hvor alt celleliv ikke kan eksistere.

17 Dværgplaneter er små himmelobjekter der ikke har nok tiltrækningskræft til at trække fx støv og andre småpartikler til sig. Derfor forbliver de små. De kan dog have en måne eller to. En af dværgplaneterne, Ceres, ligger i Asteroidebæltet, mens de resterende ligger længere ude i Kuiperbæltet. Her ligger en kendt dværgplanet, Pluto, som indtil 2006 blev klassificeret som en rigtig planet.

18

19 Hvad er en komet? En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet og har en helt anden bane rundt om Solen. For det meste er de MEGET LANGT VÆK fra Solen og kun en gang i mellem er de tæt på Solen. Indtil 2005 troede man at kometer kun bestod af is. Derfor blev de kaldt: Beskidte Snebolde Kometer består af store mængder CO2, CH4 og andre frosne gasser blandet sammen de store mængder støv og større partikler.

20 Oprindelse Langt de fleste kometer menes at stamme fra Oortskyen, som er en sky med milliarder af islegemer, der begynder at komme efter Pluto og slutter ca. halvvejs til solsystemets nærmeste stjerner: Alpha Centauri. ( 4,34 lysår ( km.) borte ). Af ukendte årsager sker det, at banen af en af disse legemer blive forstyrret med det resultat, at det bevæger sig ind mod det indre solsystem og bliver til en synlig komet. Enkelte kort-periodiske kometer formodes at stamme fra Kuiper-bæltet som begynder omkring Pluto.

21 Tunguska-eksplosionen er et kendt og dramatisk nedslag d. 30. juni 1908 om morgenen ved 7-tiden ved Tunguska i Sibirien. Braget kunne høres km væk. Man mener, det må have været en asteroide eller komet. Der blev meldt om stor lysstyrke om natten og næste aften, selv i Danmark. Men man er stadig ikke helt sikker på, hvad det var. Desværre blev det ikke undersøgt før mange år senere på grund af det ligger så øde og der bor få mennesker. Man har desvære ikke kunnet finde krateret eller resterne af det. Man tror, at det måske er eksploderet til støv i 8 km's højde, men det er meget mærkeligt, at man intet som helst har fundet. Det skønnes at eksplosionen må have haft en størrelse på 60 atombomber af Hiroshima størelse (det var verdens første atombombe som blev brugt i krig). Fra fotos taget flere år efter ses væltede skove i stort omfang, et område på størrelse med Sjælland. Det havde været en katastrofe, hvis himmellegemet havde ramt et tæt beboet område. Hvis den var kommet ca. 6 timer senere, kunne Oslo, Stockholm eller Helsinki være blevet ramt. Forskeren Giuseppe Longo mener at krateret er den 50 meter dybe Cheko-sø og at meteoritten

22 Shoe-Maker Kometen Shoemaker-Levy 9 var en komet, der i juli 1994 blev observeret fra Jorden, hvor den stødte ind i Jupiter. Sammenstødet gav nye oplysninger om Jupiter. Astronomer fandt ud af hvor vigtig Jupiter er, fordi at den tiltrækker himmel-legemer som måske kunne kollidere med Jorden i stedet for. På grund af Jupiters store størrelse og den store tyngdekraft, bliver kometer slået i mindre stykker, før de rammer Jupiter. Størrelsen af hullet som kom i Jupiter er på størrelse som Jorden Kometen blev opdaget af astronomerne Shoemaker og Levy deraf navnet Shoemaker-Levy 9. Måske er der en gang kommet vand på jorden på grund af Jupiter fordi at den skubbede nogle kometer ud af kredsløb.

23

24 Et sort hul er en masse så tæt, at at den vil få en så stor tyngdekraft (gravitation), at den vil tiltrække selv lyset til sig. Sorte huller opdeles i to kategorier/grupper: 1. Sorte huller som har samme masse som en stjerne 2. Sorte huller som har masse som milliarder af stjerner, massive sorte huller (MBH)

25 De massive sorte huller findes i gamle galakser hvor alle de sorte huller til sidst er blevet til ét stort og massivt sort hul. Her ser man et billede af, hvordan et sort hul trækker en stjerne til sig..

26 Svaret er: ja. I 2008 blev det bevist at der er et sort hul i centrum af vores galakse, Mælkevejen. Ifølge beregninger har det sorte hul ca. en masse 4 millioner gange så stor som vores Sol.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen.

7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen. Planetsti i Øster Hornum En planetsti er en model af solsystemet. Afstandene er formindsket sådan, at for hvert skridt man går, svarer det til ca. 2,5 millioner km i virkeligheden. Planetstien starter

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Rejse til Jordens indre

Rejse til Jordens indre Rejse til Jordens indre Journey to the Center of the Earth CHAPTER 2 Jordens atmosfære og indre struktur Jordens overflade Direkte observationer er begrænset til Jordens overflade. Tilsyneladende dramatiske

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond BAGGRUNDSMATERIALE Støttet af: Thomas B. Thriges Fond SOLSYSTEMET I centrum af vores solsystem ligger vores stjerne Solen. Omkring Solen kredser 8 planeter. De fire inderste planeter er stenplaneter og

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2. Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Lonnie Hoffman Andersen(LH200564) & Theis Kylling Hommeltoft(LH200540) 25-03-2011

Lonnie Hoffman Andersen(LH200564) & Theis Kylling Hommeltoft(LH200540) 25-03-2011 HADERSLEV SEMINARIUM Udvikling Vi drejer rundt! Lonnie Hoffman Andersen(LH200564) & Theis Kylling Hommeltoft(LH200540) 25-03-2011 Indhold Problemformulering... 3 Indledningen... 3 Solsystemet... 3 Solsystemets

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold Sol, Måne og stjerner 6 Himlen er over os Solsystemet 1 Jorden og Månen 16 Formørkelser og tidevand 0 Cafe Kosmos: Truslen fra rummet 4 Magnetisme

Læs mere

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Introduktion til Astronomi

Introduktion til Astronomi Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

SØNDERSØ IDRÆTSLAND 06.03.2014

SØNDERSØ IDRÆTSLAND 06.03.2014 SØNDERSØ IDRÆTSLAND 06.03.204 SITE VIEWS 9 0 2 8 2 3 5 4 6 7 Baggrund Projektområdet ligger placeret vest for Søndersø by. Området er omgivet af skøn natur. Projektområdet omkranses af en række skoler

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoskop

Vejledning i at observere med et Galileoskop Vejledning i at observere med et Galileoskop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009 agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng

Læs mere

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT AL BEGYNDELSE ER SVÆR I 2012 valgte jeg, efter 18 år som storryger, at kvitte smøgerne. I tiden efter havde jeg brug for at aktivere mine hænder og hoved, så jeg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet,

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER December 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand: Hans S. Nielsen Stationsvej

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

10 milliarder planeter som Jorden

10 milliarder planeter som Jorden 16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Mars, den røde planet...

Mars, den røde planet... Mars, den røde planet... Introduktion Mars er kendt som den røde planet og Jorden kaldes ofte for den blå planet. 1 At dette er helt rimeligt, kan ses på billederne nedenfor... Figur 1 Den røde planet

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

Noas ark. en historisk beretning?

Noas ark. en historisk beretning? Noas ark en historisk beretning? Noas ark - en historisk beretning? 1) Hvordan kan en så lille båd, indeholder så mange dyr? 2) Hvordan fik Noa alle dyrene med på arken? 3) Hvad med alt vandet? 4) Globalt

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Det er nu vintertid så man kan se stjerner og planeter tidligt. Jupiter I begyndelsen af november vil planeten Jupiter stå op i NØ Nordøst - kl.

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

December / Januar 2008 / 09

December / Januar 2008 / 09 6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar stå nær Syd lige efter solnedgang. I løbet af aftenen vil Jupiter bevæge sig til Vest, hvor den vil gå ned

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet

Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner Hans Kjeldsen Aarhus Universitet - 200 milliarder stjerner - 10% af massen består af gas og støv - 100.000 lysår i diameter - Solen befinder sig 25.000

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere