BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET:

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Institutionstype / foranstaltning. Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Antal ansatte, i alt: - Leder - Souschef / afdelingsledere - Pædagoger - Lærere - Pædagogmedhjælpere - Social- og sundhedsassistenter - Studerende - Andre - Kontaktperson for praktikken: Helhedstilbudet Brøndagerskolen Nordmarks Alle Albertslund Tlf Mail: broendagerskolen@albertslund.dk Specialskole for elever med autismespektrumsforstyrrelse. 96 elever i alderen 6-17 år. De er fordelt på 2 afdelinger; yngsteafdeling og ældsteafdeling. Eleverne er fordelt på 17 grupper med max 7 i hver. 4 af dem er solisttilbud til særligt støttekrævende elever. Åben Ledelsen består af 1 skoleleder, en viceinspektør, en socialpædagogisk leder samt 2 afdelingsledere. Ca 40 Ca 40 Ca 40 3 Sanne Laudrup og Nelda Pedersen TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE: Andre faggrupper som institutionen samarbejder med. Dagligt tværfagligt samarbejde mellem pædagog, lærer og medhjælper. Skolen har desuden eget vejlederteam bestående af: 2 fysioterapeuter, 1 ergoterapeuter, 2 psykologer, 2 talepædagoger og 2 pædagogiske vejledere. FORMÅL: Institutionens lovgrundlag. KARAKTERISTIK AF BRUGERGRUPPEN: Beskrivelse af den aktuelle børne- / brugergruppe. En kommunal folkeskole, som giver vidtgående specialundervisning og socialpædagogisk bistand i henhold til folkeskolelovens 20.2 Skolen modtager primært elever fra region hovedstaden. Eleverne spænder fra tidlig og moderat udviklingstrin til elever med flere normalt udviklede indlæringsforudsætninger. Hovedparten af eleverne er diagnosticeret til at have

2 autismespektrums-forstyrrelse. ARBEJDSMETODER: Beskrivelse af institutionens pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag Den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i et helhedssyn hvor den enkelte elev ses i en større sammenhæng end skole og fritidstilbud. Med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer tilrettelægges individuelle udviklingsforløb, hvor motivation skabes med udgangspunkt i interesser. Kommunikationen understøttes konkret/visuelt i fornødent omfang. Målene er blandt andet at styrke elevens selvstændighed, selvtillid, sociale kompetencer og skolemæssige færdigheder. De pædagogiske metoder revideres og udvikles løbende. STUDERENDES PLACERING: I hvilken gruppe / afdeling placeres den studerende og er det afhængigt af praktikperioden? Den studerende placeres i samme gruppe som vejlederen. I:\praktikhåndbog\Uddannelse - studieordning 2007\PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE, SKABELON.doc UDDANNELSESPLAN: Har institutionen flere afdelinger, hvor studerende kan gå i praktik, udfyldes én uddannelsesplan pr. afdeling. INSTITUTIONEN SOM PRAKTIKSTED: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? At arbejde med elever, der har autismespektrums forstyrrelse stiller store krav til dine personlige kompetencer. Vi forventer, at du udviser loyalitet, fleksibilitet og åbenhed i forhold til arbejdet i gruppen, og at du er ansvarlig og respektfuld i mødet med vores elever. Vi forventer, at du er psykisk/fysisk robust. Det er vigtigt, at du tør og vil arbejde med dig selv og dit udtryk. At der er overensstemmelse mellem det du siger og det du gør. Du vil nogle gange opleve situationer, hvor selvironi og det at turde kigge på sig selv er vigtige redskaber. Du skal kunne tåle/acceptere, at tingene ikke altid går, som du har planlagt. At arbejde med denne målgruppe kræver fleksibilitet og omstillingsevne, samtidig med at den pædagogiske målsætning lægger op til forudsigelig klarhed og kontinuitet. Det er et uundgåeligt paradoks, som du skal kunne rumme for at kunne få det optimale ud af praktikken. Vi forventer ligeledes, at du i din praktik er åben

3 overfor at modtage og selv søge hjælp hos dine kollegaer, og at du ikke betragter det at få hjælp som et nederlag, men som en naturlig del af det tværfaglige gruppesamarbejde. Du bør være bekendt med at nogle elever kan, når de har det svært, reagere meget voldsomt (både verbalt og fysisk). Endvidere har vi elever der ikke er renlige og derfor har brug for støtte med den personlige pleje. Vi har en forventning om at du har orienteret dig på vores hjemmeside. Hvordan ser den studerendes arbejdsplan ud? Dagarbejde med enkelte aftenmøder til kl. 19. Du vil have et fast ugentligt mødeskema. Som studerende hos os er dine 32 ½ ugtl. timer fordelt således: Du vil være tilknyttet din gruppe i 26 ½ time pr. uge, hvoraf du er indregnet i normeringen i 12 timer og er ekstra i 14 ½ timer udenfor normering. I praksis betyder det at der er tid og plads til at være studerende. Derudover er der afsat: 2 timers vejledning, 2 timers møde og 2 timer til forberedelse pr. uge. Er der særlige arrangementer som den studerende skal deltage i? Er der særlige tiltag som tilbydes den studerende? I samarbejde med andre specialinstitutioner har vi udarbejdet en fælles praktikundervisning. Den studerende kommer ud på 8 forskellige institutioner og modtager 2½ times undervisning pr. gang. Emnerne spænder vidt, men tager udgangspunkt i den enkelte institutions kerneydelse. PRAKTIKVEJLEDNING: Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken uddannelse? De er uddannede pædagoger med særligt kendskab til autismespektrums forstyrrelse området. Alle har praktikvejleder uddannelse fra CVU eller pædagog seminarier.

4 Hvordan og hvornår gives der vejledning? Vejledningen er skemalagt til 2 timer ugtl. LINJEFAG: Hvilke linjefagsområder er der særligt fokus på i institutionen? (Sæt X) Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama fvværksted, natur og teknik X X (korte strukturerede forløb med få elever) X (i mindre omfang og ofte i fordybelsesmoduler) SPECIALISERINGSTILBUDDET: Hvilke specialiseringsmuligheder kan institutionen tilbyde? (Sæt X og udfyld endvidere skema om specialisering). Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer KONTAKT TIL SEMINARIET: Beskrivelse af organiseringen af samarbejdet med seminariet. X Den overordnede kontakt mellem seminarium og Brøndagerskolen varetager Nelda Petersen (Soc. pæd.leder) og Sanne Laudrup (praktikkoordinator) Den øvrige kontakt er via studerende og vejleder. FORBESØGET: Hvordan tilrettelægges forbesøget for den studerende? Vi forventer at du tager initiativ til besøget ved at kontakte Sanne Laudrup. Du skal forberede dig ved at orientere dig på vores hjemmeside og huske at medbringe dit praktikdokument. Din praktikvejleder forbereder sig til at introducere dig til helhedstilbudet. Du vil få en rundvisning og få mulighed for at se din gruppe, hvis det passer ind. På forbesøget vil vi afstemme indbyrdes forventninger. Evt. præsentation af relevant litteratur. PLAN FOR STUDERENDE I

5 1. PRAKTIK. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)? a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, Du vil få et indblik i gruppens hverdag ved at indgå i de daglige rutiner b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, Du vil komme til at arbejde med relationer gennem samvær med eleverne. Du vil få kendskab til gruppens elever gennem informationer og iagttagelser. c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, Du vil følge gruppens personale i den daglige planlægning af aktiviteterne. Du planlægger og evaluerer aktiviteter (eks. et legeforløb) sammen med din vejleder og resten af gruppen. d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, Du vil sammen med din vejleder arbejde med kompetencemålene i det lille vejledningsrum. Eksempelvis via styret logbog. e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og I det lille vejledningsrum vil du og din vejleder tage udgangspunkt i dine logbogsnoter. f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Du vil, sammen med din vejleder, løbende evaluere og reflektere over dine læringsmål. Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Vi forventer at du har opdateret dit praktikdokument. Hvilke forventninger og krav stilles til

6 den studerende, og hvordan skal de indløses? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Der arbejdes med den studerendes læringsmål både i det store såvel som i det lille vejledningsrum. Diverse artikler og uddrag fra teoretisk faglitteratur og selvbiografi. Vi inddrager logbogsbeskrivelserne i det lille vejledningsrum Vi overholder de fastsatte rammer og tidsfrister

7 PLAN FOR STUDERENDE I 2. PRAKTIK. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)? a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde I forbindelse med planlægning af egne aktiviteter, vil du sammen med din vejleder og evt. kollega planlægge udfra den enkelte elevs behov. b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, Eksempelvis ved at bidrage med dine tanker og idéer. c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, I det lille vejledningsrum og ved ugentlige gruppemøder vil vi evaluere og diskutere vores daglige praksis. d) dokumentere og formidle pædagogiske praksis og Det foregår eksempelvis via elevernes kontaktbøger og ajourføring af dit praktikdokument. e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Vi forventer at du, på linje med dine kolleger, deltager aktivt i møder og pædagogiske diskussioner Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Vi forventer at du har opdateret dit praktikdokument Vi forventer at du tager ansvar for dine fastlagte opgaver og aktiviteter. Der arbejdes med den studerendes læringsmål både i det store såvel som i det lille vejledningsrum. Du vil blive introduceret til relevante it-redskaber (eks. Boardmaker og billedbehandling)

8 Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Der tages udgangspunkt i Theo Peeters : Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis, som det forventes at du læser i løbet af din praktik. Vi vil også arbejde med diverse artikler og uddrag fra anden teoretisk faglitteratur og selvbiografier. Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Vi inddrager logbogsbeskrivelserne i det lille vejledningsrum Vi overholder de fastsatte rammer og tidsfrister

9 PLAN FOR STUDERENDE I 3. PRAKTIK. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)? a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, Du vil selvstændigt planlægge, igangsætte og udføre konkrete aktiviteter. Bl.a. med udgangspunkt i dine specialiseringsvalg. b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppens behov, I forbindelse med planlægning af egne aktiviteter, vil du sammen med din vejleder og evt. kollega planlægge udfra den enkelte elevs behov. c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, Eks. vil den socialpædagogiske leder gennemgå vores organisation og kultur sammen med dig. d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs) teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og Vi forventer at du opsøger relevant viden i forhold til dine specialiseringsmål. Det kan f.eks. være at bruge vores bibliotek og opsøge relevante fagpersoner. e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Du vil sammen med din vejleder arbejde med dit praktikdokument og læringsmål. I det lille vejledningsrum vil I tage udgangspunkt i lovgrundlag og en uddannet pædagogs rolle i vores helhedstilbud. Herunder hvordan teorierne har udviklet sig gennem tiden.

10 Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Vi forventer at du har opdateret dit praktikdokument Vi forventer at du tager ansvar for dine fastlagte opgaver og aktiviteter. Vi forventer desuden at du løbende reflekterer over egen praksis og viser initiativ til at videreudvikle den anvendte praksis ved eksempelvis selv at opsøge ny viden indenfor området og introducere det i det lille vejledningsrum. Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvornår og hvordan har den studerende mulighed for at arbejde med sin specialisering? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Der arbejdes med den studerendes læringsmål både i det store såvel som i det lille vejledningsrum. Du vil blive introduceret til relevante it-redskaber (eks. Boardmaker og billedbehandling) I løbet af din praktikperiode vil det være muligt at gennemfører forløb med et eller flere børn, hvor du tager udgangspunkt i din specialisering. Der tages udgangspunkt i Theo Peeters : Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis, som det forventes at du læser i løbet af din praktik. Vi vil også arbejde med diverse artikler og uddrag fra anden teoretisk faglitteratur og selvbiografier. Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Vi inddrager logbogsbeskrivelserne i det lille vejledningsrum Vi overholder de fastsatte rammer og tidsfrister Dato for udfyldelse: 1/ Udfyldt af: _Else, Susanne, Line, Nelda og Sanne

11 Bilag 7 Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling.

12 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.

13 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Helhedstilbudet Brøndagerskolen Nordmarks Alle Albertslund Tlf Mail: Institutionstype / foranstaltning. Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. SPECIALISERINGSTILBUDDET: Hvilke specialiseringsmuligheder kan institutionen tilbyde? (Sæt X). Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Specialskole for elever med autismespektrumsforstyrrelse. 96 elever i alderen 6-17 år. De er fordelt på 2 afdelinger; yngsteafdeling og ældsteafdeling. Eleverne er fordelt på 17 grupper med max 7 i hver. 4 af dem er solisttilbud til særligt støttekrævende elever. Åben x Beskriv i de følgende skemaer, hvilke Centrale kundskabs- og færdighedsområder den studerende har mulighed for at arbejde med i relation til sin specialisering, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 8 (vedhæftet):

14 BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke CKF er den studerende kan arbejde med i institutionen og hvordan. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.

15 MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Beskriv hvilke CKF er den studerende kan arbejde med i institutionen og hvordan. Kompetenceområder: Almene skolekompetencer Sociale område Kommunikative område Motoriske område Sensoriske område Musiske område Kreative område Daglig færdighedsområde Selvhjælpsfærdighedsområde Selvstændighedsområde Omverdensforståelse Området for medindflydelse Pause/fritidsområde c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Handicapforståelse: Indsigt, erkendelse og muligheder d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. Etik og moral Pædagogisk kultur Magtanvendelse Respekt og anerkendelse af den enkelte elevs personlighed f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. Tværfagligt samarbejde med vejlederteam Dagligt tværfagligt samarbejde mellem pædagog, lærer og medhjælper g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder i forhold til kompetenceområder (se a.) h) Brugerinddragelse og rettigheder. At give den enkelte medindflydelse direkte og indirekte i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder

16 centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. Bl.a TEACCH en visuel struktureret pædagogisk tilgang og Studio III k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. PECS visuelt kommunikations støtteredskab

17 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke CKF er den studerende kan arbejde med i institutionen og hvordan. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. Dato for udfyldelse:_1/ Udfyldt af: Else, Susanne, Line, Nelda og Sanne

18

19 Bilag 8 Specialisering 1. Signalement Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.

20 h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise.