Ånden i højskolefællesskabet giver sundhed med mening!
|
|
- Pernille Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ånden i højskolefællesskabet giver sundhed med mening! Hvad har ånden i højskolefællesskabet med sundhed at gøre? Mange vil ligefrem påstå, at højskolen befrier eleverne fra samfundets moraliserende sundhedsregime fra løftede pegefingre og fra forventninger om at leve disciplineret på bestemte måder. Sundhedsregimets budskaber handler altid mere eller mindre åbenlyst om at undgå bestemte livsstissygdomme, og det bugner med anvisninger om, hvad man skal undgå eller gøre for at sikre sig et godt helbred. Langt fra alle højskoler relaterer sig til sundhed forstået på denne måde. Det gør Ry Højskole heller ikke. Et nyt forskningsprojekt gennemført af forskere i fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet har undersøgt ånden i højskolefællesskabet og dennes betydning i relation til at leve et sundere liv. Det handler denne artikel om. Undersøgelsen har vist, at de danske folkehøjskoler er suverænt gode til at iscenesætte en livsform, der tager afstand fra formynderi og moraliseren. Set ud fra et sundhedspædagogisk perspektiv betyder det værdiafklaret sundhed ikke kun for sig selv men også for andre. Højskolefællesskabet giver nye værdier, ny livsfylde, nye syn på sig selv og andre og mange elever opnår tilmed vendepunkter i deres liv i kraft af fællesskabet. De oplever netop at komme ud af spændetrøjer og forventningspres ved at være på højskolen. Livsformen åbner mulighed for at revurdere ønsker, visioner og mål i livet. Hvis man tager det frie valg alvorligt, viser der sig helt nye veje. Mange højskoleelever oplever tilmed måske for første gang i deres liv at blive set som den de er uden at skulle performe. Tilbage til spørgsmålet om ånd og sundhed hvorfor nu det? Jo, hvis vi vil leve op til WHO s ii efterhånden klassiske definition af sundhed, der ikke blot handler om at undgå sygdom men også om at leve et godt liv, er vi nødt til at interessere os for vores individuelle og sociale værdier. Nye syn på det vigtigste i livet, ny livsfylde og betydning for andre handler alt sammen om nye værdier. Ingen værdier fødes i et vakuum. Vi har alle individuelle værdier, der så at sige bor i vores bevidsthed og tilhører vores følelser, tanker, drømme og håb. Disse individuelle værdier er altid afhængige af omverdenen af det sociale, som vi er en del af. Og her slår kraften eller ånden i højskolefælleskabet igennem. Hvor mærkeligt det end lyder, styrker fællesskabet evnen til at forstå og forholde sig til livets muligheder og begrænsninger. Mange elever oplever tilmed, at fælleskabet styrker deres robusthed og selvtillid. Det at have betydning for andre, at kunne bruges, at det ikke er lige meget om man er der eller ej styrker ens selvbillede, der således også altid er afhængigt af andre. Ånden i højskolefællesskabet har altså en bestemt betydning og virkning. Meningen med at være til får nye dimensioner, noget bliver sorteret fra det har ikke den samme betydning som tidligere og kan undværes. Andet får plads og er med til at skærpe opmærksomheden på det, der virkelig giver mening. Undersøgelsen har bekræftet, at højskolen er suverænt god til at iscenesætte en livsform, et fællesskab og en hverdag, der hverken er styret af formynderiske, politiske eller moralske dagsordener. Eleverne 1
2 har valgt at være der, de har måske selv sparret op til opholdet, og de sætter selv rammen om et berigende samvær og en personlig udvikling, der ikke er styret af forventningspres eller mål, som andre har sat. Men hvordan kommer sundhed så ind i billedet? Den betydning det har at dele sine erfaringer, såvel positive som negative, i et fællesskab, hvor de andre ligeledes har ønsker om at dele, er uvurderlig i forhold til at leve et godt liv. Vi ved fra anden forskning, at sundhed og helbredelse har langt bedre vilkår i fællesskaber, hvor mennesker deler erfaringer med at leve sundt eller være i helbredelse. Derfor har vi undersøgt, om et højskolefællesskab kan føre til oplevelsen af at leve et sundere liv. Sundhed og ånden i fællesskabet er som to koder til samme kort, hvor ingen af dem, gør den anden overflødig. Det handler om at udvikle sig personligt i fællesskab med andre, hvilket giver glæde, sindsro, lykke og tro på egne evner. Højskolens overordnede idé om ikke at styre eller regulere mennesker, men at lære at tage stilling, vælge frit og søge mening med livet, bevirker, at sundhed primært bliver et eksistentielt spørgsmål og først sekundært et sygdoms- eller helbredsrelateret anliggende. Målet er at finde mening med sundhed ikke at efterleve samfundets krav og normer om sund livsstil, de rette valg og ansvar for egen sundhed. Dybest set er sundhed også at prøve noget usundt, hvilket eleverne gør, fordi det også skaber samhørighed og fællesskab. Men mange elever, lærere og højskoleledere mener også, at sundhed både er noget fysisk eller kropsligtog mentalt, dvs. noget følelsesmæssigt og socialt. Pointen er her, at disse dimensioner bliver kombineret i højskolefællesskabet. Som en højskoleelev siger: Hvis man skal have det godt og skal have sundhed, skal man afbalancere på alle planer, og det gør vi her på højskolen, ja jeg har faktisk aldrig prøvet det så gennemgribende før vi bliver simpelthen ægte sunde og ikke bare sunde, som andre synes, man skal være. Højskolen skaber ramme for en ny måde at se sig selv på; man tør være sig selv, man skal ikke (mere) præstere for andre men for sig selv, og eleverne føler sig forpligtede over for hinanden. De oplever at have en ubetinget betydning for andre en betydning, der ikke er båret af udseende, stil og præstationskrav til stor forskel fra det hverdagsliv, de kommer fra. Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt fællesskabet giver anledning til at de lever et sundere liv, mener eleverne fx: Jeg oplever, at jeg altid får det meget bedre, når jeg føler, at jeg hører til i et fællesskab. Og det er uden tvivl sundt. Jeg mener, at sundhed det er noget fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt. Og det bliver kombineret her. Og jeg mener, at hvis man skal have det godt, hvis man skal have sundhed, så skal man afbalancere på alle planer, og det bliver man her sammen med de andre. En elev, en ung mand på 20 år fortæller om sin oplevelse med fællesskabet: 2
3 Men det er også det, at man er sammen med mennesker hele tiden, og har noget til at fylde ens tid ud med og give mening til ens eksistens. Jeg kommer fra gymnasiet, hvor jeg gik meget op i skolen, og så forsømte jeg alt det sociale. Og det endte egentlig bare i ekstrem ensomhed og depression. Og det kom til den grad, hvor jeg følte, at der ikke var nogen mening med livet, fordi hvis det sociale ikke var med, så er der ikke noget formål. Det viser virkelig meget, hvor meget fællesskabet betyder. Eleven fortsætter i relation til sundhed: Tilbage til hvad er sundhed hvad er resultatet, hvis man ikke får nok socialt: Ensomhed, depression, stress, angst, søvnløshed, hjerteproblemer, højt blodtryk og selvmordstanker hver dag og sådan noget. Helt nede. Det ender i det der, hvor du har ikke nogen mening med livet. For hvad er formålet med at have en uddannelse, hvis du ikke har nogen venner? Hvad er formålet med uddannelse, hvis du aldrig nogensinde får en kone eller en kæreste og børn?. Fællesskabet betyder meget, og eleverne forbinder det gode liv med sundhed, som de forbinder med fælleskabet. De fleste har en bred og nuanceret sundhedsopfattelse, og ingen giver udtryk for, at de bedst kan tage vare på deres sundhed alene. Livet giver ingen mening, hvis ikke man trives socialt, mener flertallet af eleverne. De giver en række eksempler på, at det sociale rangerer højere end personlige ambitioner og faglig stræben. I deres øjne producerer det stærkeste fællesskab de stærkeste individer. Vores intention har været at udforske forholdet mellem den meningsfuldhed, et højskolefællesskab skaber, og den mening sundhed i givet fald kan få i kraft af fællesskabet. Undersøgelsen bidrager med elementer til en sundhedspædagogik, der sætter sig op imod livstilsintervention og adfærdsmodificering, og bidrager med et sundhedsbegreb, der ikke hovedsageligt handler om at få folk til at undgå at blive syge men om at støtte deres frie valg, kritiske refleksioner og livslyst. Sundhed er for de fleste mennesker mere end at være fri for sygdom. I en tid hvor tempo, materialisme, usikkerhed og forventningspres stiger, forbinder flere og flere mennesker et sundt liv med frihed, frigørelse og åbenhed, som bl.a. et meningsfuldt fællesskab kan give. Forskningsprojektet har belyst, hvordan elever og lærere på udvalgte folkehøjskoler oplever fællesskabet som noget, der giver ny mening, erkendelse og mod til at ændre ting i deres liv. Højskolens udgangspunkt er Grundtvigs vedholdende optagethed af menneskets stilling i verden og hans idé om legemets afhængighed af ånd og omvendt iii. Således betragtes sundhed i udgangspunktet ikke blot som et kropsligt anliggende men i lige så høj grad som et åndsanliggende og som en vekselvirkning mellem ånd og krop. Det er essentielt for ethvert samfund, at det er i stand til at tage hånd om samfundsudviklingen på en sådan måde, at børn og voksnes trivsel og livsvilkår er sikret. Vi ved, at især den moderne livsstil stiller store krav til modstandsdygtighed og til udviklingen af forandringsstrategier. Kendsgerningen er, at nogle mennesker har sværere livsbetingelser end andre, der måske tilmed lever og håndterer kravene bedre. Når det handler om at lære at leve et godt og sundt liv, er der efterhånden mange tegn på, at det ikke er tilstrækkeligt med motion, vægttab og afholdemanøvrer. Med andre ord er det ikke nok at fokusere på risici. Stigende efterspørgsel efter alternative og kollektive metoder til fremme af især den mentale sundhed er en realitet. 3
4 Højskolen rummer nogle sundhedsfaktorer, som ikke typisk hører med til et livsstils- og risikoorienteret sundhedsbegreb. Det man kalder adfærdsmodificerende tilgange, hvor det handler om, at det enkelte menneske skal motiveres til at ændre vaner og leve op til nogle profylaktiske forskrifter eller mål for at undgå at blive overvægtige, syge osv., handler ikke om, hvordan man har det med sig selv og andre, hvilken mening man oplever i forskellige sammenhænge, og hvilke værdier man har. Vores undersøgelse viser, hvordan konkrete erfaringer fra højskolefællesskabet kan danne udgangspunkt for et bredere, eksistentielt begreb om værdifuld og meningsfuld sundhed. Hovedtrækkene i vores undersøgelse er, at elevene føler sig nye og glade, at de oplever accept, at de får nye livssyn og ny lyst til at være, gøre og leve (også selv om deres livsbetingelser måske er akkurat de sammen som før). Et andet hovedtræk er deres opdagelse af, at hverdagens hidtidige problemer bliver gennemsigtige. Løsninger som ikke fandtes før, kan nu gennemskues. Endelig er der den forandring, som omverdenen for eleverne synes at undergå. Det ejendommelige er her, at selv om verden i andres øjne er den samme, kan elevernes oplevelse af mening bestå i at opleve verden som faktisk forandret. En elev beskriver det sådan: Mange ting får ligesom en ny glans. Dette modstiller han med sin egen tidligere melankoli og ellers meget negative opfattelse af verden. Følelsen af, at alt inden i én og uden for én har fået en ny værdi, er et helt gennemgående træk. Det kan tilbageføres til vores primære fokus på sundhed. Konklusionen er, at erfaringer med ånden i højskolefællesskabet og meningen med livet hænger sammen med den måde, man betragter verden og ikke mindst sig selv på. Hvis blikket ser gennem glæde og livsfylde og fokuserer på nye værdier, kan det ikke nytte noget at oplyse om ulykke, risiko og sygdom. Det lukker i værste fald for den mening, vi efterlyser omkring det gode liv og dermed også sundhed. Ingen af os ønsker at abonnere på sundhed, hvis vejen dertil at belagt med angst, frygt eller bekymring. Det, der bestyrker meningen med sundhed, er nemlig ikke styret af fornuft og den bevidste vilje. Hvor mystisk det end lyder, er det villighed, samhørighed og evnen til at give (også slip) og modtage, der er sundhedsfremmende. Det lærer man på højskolen. 4
5 Karen Wistoft, professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor, ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (Campus Emdrup). Om forfatteren Karen Wistoft er professor (mso) i pædagogik ved Institut for Læring på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og lektor i sundhedspædagogisk refleksionsteori ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet i København. Hun har i kraft af sin forskning bidraget til teori- og begrebsudvikling såvel nationalt som internationalt på områder relateret til fremme af mental sundhed, sundhedspædagogik, værdiafklaring, pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling samt almen pædagogiske grundlagsproblemer. Hun har i en årrække arbejdet med at udvikle nye pædagogiske videns- og praksisformer, der udfordrer risikoorienterede tilgange til sundhed med de tilhørende sundhedsbegreber og fagligheder, der dominerer forebyggelse og sundhedsstrategier i vor tids samfund. Med særlig interesse for tværgående pædagogiske perspektiver og med blik for det meningsfulde og de værdier, der sættes på spil i dialoger, undervisning, samværs- og livsformer, har hun arbejdet med at udvikle sundhedspædagogiske tilgange, der intenderer, at mennesker lærer at gribe forandrende ind over for forhold, der øger livsværdien. i Videnskabelig assistent Mikkel Stovgaard og professor (mso)/lektor Karen Wistoft, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. ii World Health Organization. Definitionen af todimensionale sundhed: fravær af sygdom og livskvalitet, kan føres helt tilbage til iii Grundtvig, N.F.S. (1832). Nordens Mythologi eller Sindbilled-sprog. København: Thieles Bogtrykkerie. 5
SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE
Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereSundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis
1 Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis KIBS KONFERENCE, SKOVSKOLEN I NØDEBO DEN 10.11.2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, PH.D., DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Pædagogisk værdiafklaring
Læs mereTINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT
TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde
Læs mereSeminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor
Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger
Læs mereVÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER
11-03-2016 Karen Wistoft marts 2016 1 VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER Et sundhedspædagogisk perspektiv MASTERFORUM den 11. marts 2016 Karen Wistoft, professor (mso) DPU/AU 11-03-2016 Karen Wistoft marts
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mereSUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING
SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING I tværfagligt samarbejde om rehabilitering Specialhospitalet, Rødovre den 14. november 2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov. 2016
Læs mereBørn og unges sundhed i et bredt perspektiv
Wistoft DPU/AU 1Karen Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv AALBORG KONGRES OG KULTUR CENTER 6. FEBRUAR 2019 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Sundhed i pædagogisk
Læs mereSUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT
SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,
Læs mereVÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING
VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING Netværk for Patientundervisere Region Hovedstaden den 2. november 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Foredragets hovedtemaer a. Sociale
Læs mereSundhedspædagogik og ledelseskompetence
Sundhedspædagogik og ledelseskompetence 1 LEDERGRUPPE I ODSHERRED DEN 4. NOVEMBER 2013 K A R E N W I S TO F T P R O F E S S O R, G R Ø N L A N D S U N I V E R S I T E T & L E K TO R, I N S T I T U T F
Læs mereMENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN
MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereMENTAL SUNDHED OG HELSKOLEINDSATS
MENTAL SUNDHED OG HELSKOLEINDSATS Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet 18-01-2014 Karen Wistoft 2 Oplæggets
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereMad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen
Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs merePædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk
Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV,
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereMeningsfuld. fællesskab. sundhed? Karen Wistoft og Mikkel Stovgaard. FFD s forlag
Meningsfuldt fællesskab Meningsfuld sundhed? Karen Wistoft og Mikkel Stovgaard FFD s forlag 1 Meningsfuldt fællesskab Meningsfuld sundhed? Af Karen Wistoft og Mikkel Stovgaard 2012 Institut for Uddannelse
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereTrivsel, forventninger og de unge selv?
Trivsel, forventninger og de unge selv? SUNDHEDSPLEJEN GLADSAXE 20. AUGUST 2018 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU 05-09-2018 KAREN WISTOFT 1 Oplæg til diskussion Trivselsbegrebet/diskurser? Forventninger
Læs mereSUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET
Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereSundhed mad og måltider - børn og unge
Wistoft DPU/AU 1Karen Sundhed mad og måltider - børn og unge SUNDE BØRN INSPIRATIONSKONFERENCE L&F 3. OG 4. APRIL 2019 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Sundhed i
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereFORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs mereKRAM dit arbejdsmiljø
KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master
Læs mereMINDFULNESS OG MENTAL SUNDHED
MINDFULNESS OG MENTAL SUNDHED Folkeuniversitetet forår 2013 Karen Wistoft Professor (mso), Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU Forelæsningens
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereHvad er sundhed og trivsel?
Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser
Læs mereMental sundhed i skolen
TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)
Læs mereABC for mental sundhed
ABC for mental sundhed Hjerteforeningens sundhedskonference 4. September 2018 Charlotte Meilstrup, post. doc. Statens Institut for Folkesundhed, chme@si-folkesundhed.dk Mental sundhed en tilstand af trivsel,
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereEr sundhedspædagogik vejen frem?
Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereForebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.
Forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse Kommuneprojekt 2010 Anne Christensen Hanne Sodemann Definition: Sundhedsrelaterede aktiviteter, søger s at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer
Læs mereSundhedsfremme og empowerment i hverdagen
Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereNY UDSATHED Konference om ny udsathed hos Center for Ungdomsforskning D. 25. november 2019
NY UDSATHED Konference om ny udsathed hos Center for Ungdomsforskning D. 25. november 2019 NY UDSATHED CeFU konference 25. november 2019 Mistrivsel, mental usundhed, diagnose-eksplosion, præstationskultur,
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereArbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012
Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed Holstebro Kommune 9. februar, 2012 Dårlige chefer kan give blodpropper En svensk doktorafhandling påviser en direkte
Læs mere#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund
#KROP Uge Sex 2018 Lone Smidt ls@sexogsamfund.dk National projektleder Sex & Samfund INDHOLD Krop og trivsel i tal herunder resultater fra Sex & samfunds undersøgelse om unges kropsidealer og syn på egen
Læs merePaedagogisk Sociologi Arbejde
Paedagogisk Sociologi Arbejde 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Paedagogisk Sociologi Arbejde Kandidatuddannelsen i Pædagogisk sociologi handler om pædagogikkens og uddannelsernes rolle i samfundet. På studiet lærer du,
Læs mereDEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!
DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs meremed nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereSMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU
SMAGSDIDAKTIK TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU 09-05-2017 DPU/AU Karen Wistoft 2 Foredragets indhold I. Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING II. III. IV.
Læs mereSundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb:
Formålet med dette materiale er at bidrage og inspirere til en kvalificeret sundhedsundervisning, der tager udgangspunkt i de enkelte færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne inden for
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereI hjertet af skolesundhedsplejen
I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune a arhus universitet sforl ag I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereHøringsversion. Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE. September et lidt bedre liv
Høringsversion Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE September 2017 - et lidt bedre liv DU SKAL LEVE ET LANGT OG SUNDT LIV Som borger i Gribskov Kommune skal du skal leve et sundt og langt
Læs mereAMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE
AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger
Læs mereVores sundhed. Oktober et lidt bedre liv SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE
Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE Oktober 2017 - et lidt bedre liv 2 Birgit Roswall og Cosmo ved Blistrup DU SKAL LEVE ET LANGT OG SUNDT LIV Som borger i Gribskov Kommune skal du leve
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereNaturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis
Foto: Fotos: Mads Claus Rasmussen Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis Af Anne Bøgegaard, projektleder i Svendborg Kommune Vildmænd er den kærlige betegnelse for mænd
Læs mereKort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet
Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen
Læs mereIntroduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK
Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereSundhed og inklusion blandt børn i folkeskolen og unge i gymnasiet
Sundhed og inklusion blandt børn i folkeskolen og unge i gymnasiet Mette Kirstine Tørslev, Ph.d.-studerende MESU, Institut for Folkesundhedsvidenskab; KU Kathrine Vitus, Lektor MESU og Institut for Sociologi
Læs mereIndledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.
Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereFørst og fremmest elsker jeg at arbejde med børn
Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn Nana Vaaben Lektor, ph.d. Pia Rose Böwadt Lektor, ph.d. Rikke Pedersen Lektor Tidsprojektet der ikke var tid til Tak for din henvendelse. Jeg vil imidlertid
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereBIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE
Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereDET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES
DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet
Læs mereDu bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES
Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV?
ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER JENS CHRISTIAN NIELSEN, DPU, AARHUS UNIVERSITY JCN@EDU.AU.DK I gymnasiet handler det om at klare sig godt, være en succes, være klog og
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mere