BYGGEAVISEN. Renovering af rækkehusene i Albertslund Syd. Renoveringens store antal ekstra jobs markeres

Transkript

1 BYGGEAVISEN Renovering af rækkehusene i Albertslund Syd Renoveringens store antal ekstra jobs markeres

2 INDHOLD 4 Leder: Et godt partnerskab skaber gode resultater Et eksempel til inspiration og efterfølgelse Flere penge til renoveringer Farvel til det gamle rækkehus Sådan foregår 1 års gennemgang...14 Når den virkelige verden lever op til beregningerne

3 3

4 LEDER Et godt partnerskab skaber gode resultater Den kolde tid er over os. Den danske vinter kan nemt være hård at komme igennem, især på en byggeplads. Regnen skaber mudder overalt, og folkene på pladsen kan ikke fortsætte arbejdet, de dage hvor frosten bliver for hård. Men det er nemmere at komme igennem den mørke og kolde vinter, hvis man bruger tiden på dels at glæde sig over, hvad vi allerede har opnået, dels på at se frem til, hvad der bliver, når sommeren kommer. I denne tid kan vi glæde os over, at en opgørelse fra en vilkårlig dag i oktober viste, at der denne dag var 26 personer beskæftiget i ekstra jobs på byggesagen af rækkehusene. Det er for eksempel unge, der manglede en læreplads for at kunne komme videre med deres uddannelse, eller unge, der har brug for afklaring om, hvad der skal ske i deres liv. At de får mulighed for at komme ind på byggesagen og blive oplært, betyder ikke kun, at de selv kommer videre i deres liv. Det betyder også, at vi sikrer, at der i fremtiden er dygtige mennesker til at bygge og renovere vores boliger. Og netop alle parterne er vigtig. For vi ville ikke kunne løfte opgaven med at få alle de unge mennesker i job alene. Det flotte resultat beror på et fantastisk partnerskab med MT Højgaard, Jobcenter Albertslund, EUC Sjælland og Albertslund Boligsociale Center. Det har været en fornøjelse at opleve, hvordan det har været muligt at løfte denne opgave i samlet flok. At vi nu er nået så langt med at beskæftige de unge mennesker giver også fornyet energi til at imødegå den sidste del af renoveringen af rækkehusene. Og der er ikke lang vej igen. Vi har nu genhuset de sidste beboere, mens alle beboerne fra 1. og 2. etape allerede er flyttet hjem til en renoveret bolig. Vi kan efterhånden snart se sommeren for os, hvor den sidste etape afleveres, og samtlige rækkehuse står nyrenoverede i nye overfrakker. Med venlig hilsen Tine Refsgaard Projektleder for renovering af rækkehusene BO-VEST At resultatet med de 26 ekstra jobs er opnået, blev fejret i Hjortens Kvarters beboerhus i midten af januar. Det var en god dag, hvor både Albertslunds borgmester Steen Christiansen og administrerende direktør i BL Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, samt alle parterne i at skabe dette resultat, deltog. Om Byggeavisen Byggeavisen er udgivet af BO-VEST Malervangen Glostrup. Redaktør: Johanne Rytter Hansen, jrh@bo-vest.dk Forside: Aften i Albertslund Syd. Foto: Jens Zahle. Byggeavisen udkommer hver tredje måned, mens renoveringen af rækkehusene står på. Formålet er at give beboerne et blik ind bag kulisserne i en byggesag. Kommentarer til Byggeavisen eller input til indhold sendes på mail til jrh@bo-vest.dk Læs mere om renoveringen på 4

5 Borgmester Steen Christiansen, administrerende direktør i BL - Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, samt byggechefer Lisa Fomsgaard Nielsen og Jesper Rasmussen, var blandt de tilstedeværende ved fejringen af ekstra jobs. Læs mere på side 6. 5

6 LÆREPLADSER Et eksempel til inspiration og efterfølgelse Selvom efteråret er over os med udsigt til koldere udetemperaturer, er der god grund til optimisme for de 550 rækkehusbeboere i Albertslund Syd. Varmeregningen ser I Hjortens Kvarter blev det en fredag i januar fejret, at byggesagen ved rækkehusene på en dag i oktober havde 26 lærlinge og praktikanter i beskæftigelse. Der blev uddelt rosende ord til projektet fra alle nemlig ud til at blive mindre. sider. Ejendomsleder i VA, Michael Willumsen, inviterer indenfor. Foto: Johanne Rytter Hansen Afdelingsformand i VA 4 Række, Astrid B. Hansen, lytter til talerne Foto: Jørgen True Anledningen benyttes også til at få talt på kryds og tværs. Foto: Johanne Rytter Hansen Ulrik Brock Hoffmeyer fra BO-VEST roser initiativet. Foto: Jørgen True Vi har noget at være stolte af. Det er en af de mest brugte sætninger ved fejring af ekstra jobs i beboerhuset i Hjortens Kvarter. Det fejres at renoveringen har kastet mange ekstra jobs af sig. En optælling på en vilkårlig dag i oktober viser, at byggesagen ved rækkehusene i Albertslund Syd beskæftigede hele 26 praktikanter og lærlinge. MT Højgaards egne tal siger at der har været 75 ekstra jobs af forskellige varighed gennem renoveringssagen. VAs beboerhus i Hjortens Kvarter er fyldt med renoveringssagens parter: Beboerdemokrater, medarbejdere fra BO-VEST, MT Højgaard, Albertslund Boligsociale Center og Jobcentret i Albertslund, samt Albertslunds borgmester Steen Christiansen, og direktør i BL Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen. Sikrer byggebranchens fremtid Administrerende direktør i BO-VEST Ulrik Brock Hoffmeyer, Albertslunds Kommunes borgmester Steen Christiansen og Hans Christian Skole Knudsen fra MT Højgaard, står i deres taler klar til vise stolthed over projektets succes. 6

7 Claes Weicher er tømrerlærling hos MT Højgaard. Foto: Johanne Rytter Hansen Det er et byggeri, der sikrer at de der er med til at bygge det, også kommer videre i livet og finder fodfæste på arbejdsmarkedet, konstaterer Steen Christiansen i sin tale. Ulrik Brock Hoffmeyer lægger vægt på, hvordan de mange nye pladser er en gevinst for alle parter: Det er vigtigt for os som administration, men det er særdeles vigtigt for vores beboere, siger han. Fra MT Højgaards side bliver der fortalt om den store betydning de mange nye pladser har, ikke kun for de unge selv, men også for hele branchens fremtid. Vi sikrer fremtiden i byggebranchen, at der også er nogen til at tage over, når vi andre går af, siger Hans Christian Skole Knudsen. Et stort pres Nede blandt publikum til talerne står et af de mennesker, fejringen er til for. Det er Claes Weicher, der har været i lære som tømrer på renoveringsprojektet i et halvt år. Det er mærkeligt at vide, at det blandt andet er mig, de fejrer. Men det er godt, at nogen engagerer sig i, at flere kommer i lære, siger Claes Weicher. Han havde ledt efter en læreplads længe, da muligheden for at arbejde for MT Højgaard på renoveringsprojektet i rækkehuset dukkede op. Jeg var i en situation, hvor jeg var desperat og BLs administrerende direktør Bent Madsen, i samtale med borgmester Steen Christiansen. Foto: Johanne Rytter Hansen ved at give op. Det var et stort pres, ikke at kunne finde en plads. husker han. Kan inspirere andre Da talerne er slut, er det tid til at tale sammen på kryds og tværs. En af de, der sidder klar til at rose projektet er formanden i VA 4 Række, Astrid B. Hansen. Jeg er stolt af at vores renovering er med til at uddanne unge mennesker. Det er også godt for lokalområdet, at vi kan få de unge i gang, siger hun. Hun har også kun positive ord til overs for dagens fejring. Det er godt at markere det, for det kan være med til at inspirere andre, siger Astrid B. Hansen. En del af velfærdsstaten En af dagens andre gæster er direktør i BL Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen. Han giver sin opbakning til de flotte resultater, og konstaterer, at det falder godt i spænd med det BL kæmper for. Grundlæggende er den almene sektor sat i verden for at være en del af velfærdsstaten og løfte et socialt ansvar. Det gør de i denne sag, siger Bent Madsen, som med sin tilstedeværelse også markerer at byggeprojektets resultater er noget helt særligt. Det er gode erfaringer og et eksempel til inspiration og efterfølgelse, siger Bent Madsen. Se flere billeder på næste side 7

8 Fortsat fra side 6-7 Tine Refsgaard, projektleder på Rækkehusene, i samtale med Biba Schwoon, bestyrelsesmedlem i VA og BO-VEST. Foto: Johanne Rytter Hansen Fire af byggesagens aktører: Michael Willumsen, Berit Djarling og Anja Repstock fra BO-VEST samt Steen Beck fra MT Højgaard. 8

9 Øverst: BO-VESTs direktør, Ulrik Brock Hoffmeyer, sammen med Niels Carsten Bluhme fra Albertslund Kommune. Nederst: Formanden for nedriverne fortæller Tine Refsgaard om at have praktikanter og lærlinge. Lærlinge i rækkehusene At vi på den vilkårlige dag i oktober kunne stå med et resultat på 26 lærlinge og praktikpladser på byggepladsen, skyldes et længerevarende samarbejde mellem BO-VEST, MT Højgaard, Jobcenter Albertslund, Albertslund Boligsociale Center og EUC Sjælland. Et af initiativerne i forhold til at skabe lære- og praktikpladser har været en workshop for underentreprenører, hvor flere af de unge, der ledte efter lærepladser, havde lavet videopræsentationer af sig selv. Her blev flere lærlinge og praktikanter hyret ind efterfølgende. I sidste nummer af Byggeavisen kunne du læse om Semih, der fik en læreplads på denne måde. Find seneste nummer af Byggeavisen på MT Højgaards optælling viser at der siden byggeprojektets start har været 75 lærlinge og praktikanter tilknyttet projektet. Samarbejdet om at skabe lære- og praktikpladser er et resultat af BO-VESTs ASA-strategi. ASA står for Alment Socialt Ansvar, og målet er at BO-VEST skal være med til at løfte et socialt ansvar. BO-VEST har blandt andet været nomineret til CSR-prisen European Responsible Awards. BO-VEST har siden 2011 haft held med at lave partnerskabsaftaler omkring lærlinge og praktikanter i byggeriet. De første partnerskabsaftaler medførte, at der blev ansat praktikanter på Askerød i Greve og Gadekæret i Ishøj. 9

10 BOLIGFORLIG Flere penge til renoveringer Sidst i november indgik regeringen et boligforlig med Enhedslisten, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Her er hvad de vedtog Kampen om at få et boligforlig blev lang. Regeringen spillede ud med et forslag til boligforliget allerede den 20. oktober. Det skulle tage over en måned, og en fordobling af det beløb regeringen havde udspillet, at Landsbyggefonden måtte støtte renoveringer for, før aftalen var på plads. Om det udtrykte minister for By, bolig og landdistrikter Carsten Hansen til Boligen: Det er ofte en ministers lod at måtte indlede en forhandling på et lavere niveau, så kan man bedre tilføre lidt mere undervejs i forhandlingerne. Jeg synes, vi overordnet set er landet på et fornuftigt og ansvarligt niveau. Jeg er også meget glad for den politiske bredde, der står bag det indgåede forlig. Det er til gavn for de almene boliger og ikke mindst for lejerne, når der er bred opbakning bag den førte boligpolitik. Fordobling af renoveringsrammen Der blev vedtaget at Landsbyggefonden de næste to år kan give et årligt tilskud på sammenlagt 4,2 milliarder kroner til renoveringer. Dette er 2,2 milliarder mere end de foregående år, og dermed er beløbet der kan renoveres for de næste år mere end fordoblet. Dette er gode nyheder for de mange beboere, der venter på at få renoveret deres boliger, som for eksempel i Solhusene og Blokland. I aftalen ligger det også, at parterne mødes 10 efter to år og drøfter hvad behovet for renoveringer er til den tid. Lærlinge i byggeriet I aftalen blev regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten også enige om, at mindst 12 procent af de beskæftigede i nybyggeri og renoveringssager, der er støttet af Landsbyggefonden, skal være lærepladser. Her anerkendte samtlige parter i aftalen også det arbejde, de almene boligorganisationer gør for at få lærlinge ind i byggeriet. Det er et område, hvor renoveringen af rækkehusene allerede har været foregangsmand, som især blev markeret, da rækkehusene indbød til fejring af de mange praktik- og lærepladser, som renoveringen havde været med til at skabe. Tilgængelighedsbolig og boligsocial ramme Andre beslutninger taget i boligforliget er blandt andet, at der skal afsættes 400 millioner kroner ud af renoveringsrammen til såkaldte tilgængelighedsboliger boliger, der er tilgængelige for handicappede. Derudover er den boligsociale ramme fastsat til 465 millioner kroner om året fra 2015 til 2018, hvoraf op mod halvdelen kan bruges til huslejenedsættelser.

11 Landsbyggefonden og boligforliget Landsbyggefonden er stiftet af de almene boligselskaber, og er omfattet af loven om almene boliger. Landsbyggefonden blev oprettet i Landsbyggefondens formål er at fremme det almene boligbyggeris selvfinansiering. Fondens midler kommer dermed fra beboerne selv, da en del af huslejen går over til Landsbyggefonden, hvorefter pengene blandt andet bruges på renoveringer og boligsocialt arbejde i de afdelinger, der har brug for det. I boligforliget afgør politikerne, hvor mange penge Landsbyggefonden må bruge om året. 11

12 GENHUSET Farvel til det gamle rækkehus Hans Kristian Andersen og Nina Eilers er blandt de sidste, der er flyttet ud af de gamle rækkehuse. Nu er det tid til at se frem mod august, hvor deres nyrenoverede bolig står klar. Mens Nina glæder sig mest til at få en karnap, glæder Hans Kristian sig mest til et bedre indeklima Meget er sket i rækkehuset i Hjortens Kvarter 8A gennem tiden. Den 9. April 1966 stod huset færdigbygget, og Nina Eilers flyttede ind. Ti år efter sluttede Hans Kristian Andersen sig til. Senere foregik der to fødsler i soveværelset på overetagen, hvor Hans Kristian og Ninas døtre kom til. Og i denne måned, 49 år efter at Nina Eilers flyttede ind i det nybyggede hus, flyttede parret over i en genhusningsbolig. Snart renoveres deres rækkehus, og til august kan de flytte tilbage til en renoveret bolig. Vil Projektleder pege fremadi F.J Poulsen Max At Ochwat ens hjem (tv.) gennem skrev næsten lærlingekontrakt med i denne Semih grad, Göcke kan af nogen (th.). måske op- 40 og 50 år bliver forandret fattes som vemodigt. Men ikke af Hans Kristian og Nina. Foto: De har BO-VEST gennem deres engagement i afdelingen været med til at diskutere renoveringssagen, lige fra dens start for mange år siden. Jeg er ikke vemodig, jeg vil pege fremad. Vi har været gang i så mange år, vi har været så involverede. Jeg glæder mig mere, end jeg har tid til at være vemodig, siger Nina Eilers. Tværtimod kunne det modsatte af vemodighed ofte gøre sig gældende. For når man som Hans Kristian og Nina har været med til at diskutere renoveringen, lige fra dens spæde start, kan det godt føles langtrukkent, når ens bolig er i sidste etape af renoveringen. Og det selvom Hans Kristian til sidst ofte pralede med, at være det eneste afdelingsbestyrelsesmedlem, der stadig boede i et originalt rækkehus. Det har været træls at komme forbi de fine nyrenoverede boliger, og så komme hjem til min egen gamle, nedslidte bolig, siger Hans Kristian. Sidste jul i rækkehuset Alligevel var der ikke tvivl, da parret og resten af deres kvarter, endelig fik tidspunktet for deres genhusning. De ville holde den sidste jul i et originalt rækkehus. Ligesom mange af deres naboer, pyntede de hjemmet op en sidste gang, og familien kom til jul. På det tidspunkt havde Hans Kristian og Nina allerede 12

13 Beboerne er flyttet ud af de sidste af de gamle rækkehuse. Nu venter renoveringen ryddet overetagen. 1. juledag blev juletræet taget ned, og resten pakket. I midten af januar flyttede parret til en genhusningsbolig i Vægtens Kvarter, i samme måned som alle andre naboer også blev genhuset. Ikke tvangsforflyttet Når man er genhuset, er det vigtigt at kunne bevare sin normale dagligdag, mener parret. Hans Kristian går stadig på arbejde i TDC, hvor han er ingeniør, mens Nina læser på Folkeuniversitetet. Selvom de nu ikke i øjeblikket bor i et rækkehus, er de stadig involveret i afdelingen, og går til spiseklub med de gamle naboer. Det er rigtigt rart lige at kunne være sammen, så man ikke føler sig tvangsforflyttet, siger Nina. på tegnebrættet, ligesom de også vil købe et nyt klædeskab. For et nyrenoveret hus er også lig med en ny start mener parret, der allerede har tegnet, hvordan de fremover vil have deres hus indrettet. For den dag i august, hvor de kan flytte tilbage til deres hjem, er en dag de har set frem til med glæde i mange år. En glæde, der kun er blevet større af at se, hvordan de endelige huse er blevet. Jeg tror ikke der er andre steder, der får en så flot renovering, som den vi får her i rækkehusene. Men vi har også arbejdet meget for det, siger Hans Kristian. En flot renovering Nu, hvor parret endelig er genhuset, er det tid til at dyrke forventningens glæde. I de næste fem måneder skal det nøje planlægges, hvilke nye møbler Hans Kristian og Nina skal købe. Et større spisebord og nye spisestole og allerede 13

14 AFHJÆLPNING Sådan foregår 1 års gennemgang Det er nu ved at være et år siden, at de første 191 boliger i 1. etape blev afleveret. Det betyder at det for disse boliger er tid til 1 års gennemgang. Men hvordan foregår det, og hvad skal man som beboer stille op? Det guider vi jer til her. Indtil 15. februar De beboere, hvis bolig hører til 1. etape, har fået et brev tilsendt. Dette brev indeholder en information og introduktion til 1 års gennemgang, en varsling af 1 års gennemgang, som er den obligatoriske tre måneders varsel af arbejdet, hvori der blandt andet også står, hvilke fejl og mangler, hvor afhjælpningen er udskudt til 1 års gennemgang. Derudover indeholder brevet MT Højgaards digitjekliste, og en mangelliste for 1 års gennemgang. Her skal de pågældende beboere notere på mangellisten for 1 års gennemgang, hvilke fejl og mangler, der er i deres bolig. Derefter skal mangellisten returneres til byggekontoret. Det er i denne fase, at beboernes vigtigste opgave i forbindelse med 1 års gennemgangen, finder sted. For at de fejl og mangler der er i boligen kan blive udbedret, er det nemlig rigtigt vigtigt, at mangellisten for 1 års gennemgang bliver udfyldt og returneret. Uden den kan fejl og mangler nemlig ikke blive afhjulpet. 16. februar til april Den 16. februar 2015 har Byggekontoret modtaget alle returnerede mangellister for 1 års gennemgang. Herefter bliver tilbagemeldingerne sorteret af BO-VEST. Hvis der er noget, der fremstår uklart på mangellisterne, bliver det også afklaret i denne periode. Når BO-VEST har kigget mangellisterne igennem, holder de møde med MT Højgaard, hvor planerne for afhjælpningen af fejl og mangler bliver lagt. Fra april Det forventes, at afhjælpningen kan begynde i april. 14 dage inden dato for afhjælpning, får alle de pågældende beboere et varslingsbrev om hvornår afhjælpning kommer til at ske. Her kommer der også til at stå, hvilke fejl og mangler, der bliver afhjulpet. MT Højgaard skal i forbindelse med afhjælpningen ind i alle 191 boliger, hvor blandt andet kablerne i samtlige haver skal tjekkes. I tvivl? Selvom forløbet er gennemgået her, kan der stadig opstå spørgsmål til processen. Hvis du er i tvivl, kan du henvende dig på byggekontoret, eller på dit ejendomskontor, hvor du kan få hjælp og vejledninger. 14

15 VARMEFORBRUG Når den virkelige verden lever op til beregningerne Beregninger af varmeforbruget for de nyrenoverede rækkehuse i 2014 viser gode nyheder. I de renoverede rækkehuse kan beboerne i gennemsnit spare 500 kroner om måneden på varmeregningen Der er en god nyhed til alle beboerne i rækkehusene. Miljø og Teknik i Albertslund Kommune har nemlig aflæst varmeforbruget for 145 af rækkehusene, der stod færdige 1/ Varmeforbruget er fra hele året, og viser at beboerne i de pågældende 145 rækkehuse i snit har sparet 500 kroner pr måned på varme. At hver beboer i snit vil kunne spare dette beløb, handler om at varmeforbruget ligger inde for den lovbestemte energiramme, bestemt i Bygningsreglementet En fantastisk forbedring Det positive resultat glæder Jens Arne Nielsen, som er bestyrelsesmedlem i VA 4 Række, og bor i Fiskens Kvarter. Han har ikke nærstuderet sine varmeregninger, men er alligevel slet ikke i tvivl om, at der er sket en forbedring. Jeg kan jo mærke, at vores hus holder bedre på varme. Selvom det er frost udenfor, er det varmt indenfor. Jeg synes det er en fantastisk forbedring, siger Jens Arne Nielsen. Det kan lade sig gøre Spørger man Niels Hansen, projektleder indenfor energibesparing i Miljø og Teknik, Albertslund Kommune, er der grund til at være stolte af det resultat. Det betyder nemlig at varmeforbruget lever op til de ambitioner, man satte for energibesparing inden byggestart. Med resultatet gør man op med den gængse opfattelse, der går på at en ting er ingeniørberegninger, en anden ting er hvad der sker, når beboeren først flytter ind i sin nye bolig, og begynder at skrue op for varmen. Den virkelige verden lever op til beregningerne i dette tilfælde, siger Niels Hansen. Det betyder samtidig at andre renoveringsprojekter med ønske om energibesparende byggeri, kan lære af rækkehusenes eksempel. Med rækkehusene viser man, at det godt kan lade sig gøre at leve op til beregningerne, lyder den opløftende besked fra Niels Hansen. 15

16