Sct. Georg. Tid til status Nordisk og baltisk gildesamarbejde Landsgildeting 2005 Spejderbevægelsens 100 års jubilæum NUMMER. Juni

Transkript

1 NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Tid til status Nordisk og baltisk gildesamarbejde Landsgildeting 2005 Spejderbevægelsens 100 års jubilæum Sct. Georg Juni ÅRGANG 3

2 LANDSGILDELEDELSEN Landsgildemester Steen C. Andersen Vester Alle 48, Laurbjerg, 8870 Langå Tlf.: Mobil: Landsgildekansler Bente Christensen Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund Tlf.: Landsgildeskatmester Nils Henning Nordstrøm Ribevej 158, Ødsted, 7100 Vejle Tlf.: International sekretær Rigmor Lauridsen Solskrænten 6, 8400 Ebeltoft Tlf./fax: Uddannelsessekretær Bjarne Knudsen Korsgade 4, 9500 Hobro Tlf.: PR-sekretær Henning Rose Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen Tlf.: Øvrige landsgildeadresser på side Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf.: , fax: Bladet udsendes 6 gange årligt: 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 15. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon , giro nr Telefax: Internet: kontoret@sct-georg.dk Kontortid: man.-tors Kontorleder: Kirsten Christensen Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter Arrangementer på landsplan juli 2005 TRÆF 2005, Eventyrlejr på Rodbjerggaard juli 2005 KFUM-spejderne GuldborgsundLejren august 2005 Træf på tværs på Stokkebjerg, Odsherred august 2005 DIS- møde, Rodbjerggaard september 2005 Landsgildeting i Odense. Tilmeldingsfrist 1. juni oktober 2005 BB-træf 2005 på Rodbjerggaard. Internationale arrangementer juni 2005 Youth Forum forud for verdenskonferencen i Lillehammer juni 2005 ISGF s Verdenskonference i Lillehammer, Norge. Læs om Oplag: eksemplarer. Produktion: O mega Kommunikation A/S, 4200 Slagelse. ISSN: What s on... 5 Rodbjerggaard... 8 Kursusudvalget Landsgildeting Fra gildebror til gildebror Gilderne og de andre Opslagstavlen Forsiden: Forårssrengøring på Rodbjerggaard. (foto: Annelise Debois)

3 Tid til status af Niels Henning Nordstrøm, Landsgildeskatmester Normalt forbinder man statustid og nytår med hinanden, men i gildebevægelsen er regnskabsperioden en anden og slutter den 30. juni. Tiden nærmer sig således til, at LGS skal gøre status og for såvidt også udarbejde nyt budget. Begge dele skal være klar i god tid inden Landsgildetinget i september, men det skal nok blive nået, også uden de store problemer - vi er jo flere om det. At gøre status kan også være andet end blot at opgøre et varelager og en kassebeholdning. Ordet bruges også i betydningen at stoppe op og se på, hvorledes forretningen eller i dette tilfælde vor bevægelse har det - overordnet set og netop i dette øjeblik. I denne betydning af ordet er det for gildebevægelsen også en god lejlighed til at gøre status netop nu. Den handlingsplan, som har været gældende i de senere år, skal erstattes af en ny, som Landsgildetinget skal vedtage. Forarbejdet har stået på i lang tid, der har været arbejdet i gilderne, i distrikterne og på Gildemesterstævnet, og mange gildebrødre har været engageret på en eller anden måde og har dermed taget ansvar for gildebevægelsens fremtid. Nogle gilder og gildebrødre har kritiseret selve processen, enkelte har endda helt meldt sig ud af den. Sådan vil det være, man kan ikke forvente, at over 6000 medlemmer alle skal være lige begejstrede for en proces. Det er nu engang bestemt i vore love, at Landsgildeledelsen skal fremlægge en handlingsplan til godkendelse på Landsgildetinget, og det er Landsgildeledelsen, som med de bedste intentioner bag sig, har gennemført udarbejdelsen af denne. Resultatet må vi så vente på til planen er færdig, men betydningen af arbejdet kan næppe overvurderes. Handlingsplanen skal, sammen med budgettet, give den kommende Landsgildeledelse mål og rammer for de kommende års arbejde, ligesom den gerne skulle give de enkelte gilder en fælles ramme for den kommende tids aktiviteter og udvikling. Handlingsplanen skal være en hjælp til et endnu bedre gildeliv i gilderne og dermed tilføre vor bevægelse et kvalitativt løft. Den skal være med til at ændre den udvikling, som har præget gildebevægelsen gennem lang tid, og som har ført til et faldende antal gildebrødre, faldende antal gilder og manglende tilgang af nye medlemmer. Hvis vi skal gøre status nu, og bruge ordet status i den overførte betydning, må vi konstatere, at beholdningerne er skrumpet ind, visse aktiver er overvurderet men at kvaliteten af aktiverne i øvrigt er ganske god. Handlingsplanen bør, som budgettet, være robust, ekspansivt og give mulighed for nye ideer og initiativer. Med vedtagelse af den nye handlingsplan begynder en ny regnskabsperiode, og når den slutter om to år kan værdien af processen og planen bedømmes. Skatmesteren selv har også gjort status og besluttet ikke at søge genvalg på det kommende gildeting, og jeg vil gerne benytte denne sidste lejlighed til at sige tak for samarbejdet. 3

4 What s on... internationalt Det nordiske og baltiske gildesamarbejde Af Rigmor Lauridsen, Landsgildets internationale sekretær De 5 nordiske gildebevægelser har samarbejdet siden Nordisk Gildetræf blev afviklet første gang i 1952 i Sverige. Der er siden da afholdt Nordisk Gildetræf hvert andet år og siden 1997 hvert 3. år, således at når der kaldes til Nordisk Gildetræf i Bodø i dagene juni 2006, så er det 26. gang. Ved gildetræf er det det sociale samvær, som er det væsentligste. Efterhånden som flere af de nordiske gildebrødre lærte hinanden at kende opstod der et ønske om at holde kontakten ved lige imellem Nordisk Gildetræf. Derved udviklede der sig venskaber på tværs af landegrænserne, ikke alene fra gildebror til gildebror, men også fra gilde til gilde. Der er i dag rigtig mange danske gilder, som har et venskabsgilde i et nordisk land. Det nordiske gildesamarbejde har udviklet sig efter behov. Således besluttede Nordisk Underregion (NUR) i 1996 at der skulle etableres en arbejdsgruppe til at holde gryden i kog imellem de årlige møder for landsgildemestre og internationale sekretærer. Hvad samarbejdes der om? Her følger en oversigt med få kommentarer om nogle af de emner, som NUR har arbejdet med: Den første fælles nordiske Gildesangbog udkom i I 1959 udgav NUR et fælles indstik til de enkelte landes gildeblade: Fællesnordiske meddelelser, som eksisterede i 13 år. Som en del af gildebevægelsens profilering blev der fremstillet og solgt silketørklæder med gildelogo NUR er fælles om CD-Rom med tegninger Fredslyset har efterhånden bredt sig til alle de nordiske lande Der er fremstillet en fælles brochure, som fortæller om det internationale gildearbejde. Brochuren har 4 fælles sider og 2 sider er udført efter det enkelte lands valg. Brochuren er fremstillet på hvert lands nationale sprog. Sct. Georgs Budskabet skrives på skift af de nordiske lande. Frimærkebanken er en norsk idé, som har bredt sig til Norden og til hele ISGF (verdensgildebevægelsen). Hvert 3. år indbyder NUR til seminar for alle de nordiske landsgildeledelsesmedlemmer. Ved disse seminarer sættes der fokus på udveksling af idéer og nye tiltag, som kan medvirke til udviklingen af de nordiske gildebevægelser. Ved seminaret på Gildecenter Rodbjerggaard i 2001 blev der sat fokus på det danske projekt Gildehus og det norske projekt Gildefrø. Ved de efterfølgende møder har emnerne været på dagsordenen for at alle kan følge udviklingen i det enkelte land. I forbindelse med ISGF s 50 års jubilæum i 2003 fortalte vi hinanden om gildernes Good Turns. Har det ene land en idé, så er de øvrige lande velkomne til at gøre brug af den. Gildetrop er et godt eksempel på en sådan låne-idé. Vi har i Danmark afholdt Ungdomsforum flere gange. Den idé har bredt sig til Norge, og for første gang bliver der afholdt et Youth Forum forud for ISGF s verdenskonference i Lillehammer i juni For første gang nogen sinde kunne de nordiske gildebevægelser med økonomisk støtte fra nogle nordiske fonde invitere repræsentanter fra samtlige nordiske spejderkorps til et seminar på de svenske spejderkorps ejendom Kjesäter i maj De danske spejder- og gildevenner Vibeke Riemer og Lars Kolind ledte deltagerne gennem en meget spændende proces frem mod en fælles vision for voksnes fortsatte tilknytning til spejderfamilien. Det bliver meget spændende at følge hvordan forløbet bliver i Danmark og de øvrige nordiske lande. Landsgildeledelsen er klar til at tage næste skridt i form 4

5 af en møderække med repræsentanter fra de danske spejderkorps. NUR har i snart 3 år været redaktionsgruppe for ISGF s gildeblad World Gazette Mondiale. I 1992 besluttede NUR at støtte opbygningen af gildebevægelser i de baltiske lande. NUR delte opgaven imellem sig, således at Finland skulle tage kontakt til Estland, Sverige rette henvendelse til Letland og Norge og Danmark skulle forsøge at hjælpe Litauen i gang. Efter knap 10 år var der etableret gildebevægelser i de 3 baltiske lande, og det var derfor naturligt at forsøge at udvide samarbejdet de 8 lande imellem. NUR søgte Nordisk Kulturfond om støtte til udviklingen af de baltiske landes gildebevægelser med henblik på at få etableret en ISGF region. Nordisk Kulturfond fandt projektet så interessant, at de har støttet det med DKK. Projektet har indeholdt: En rundrejse i Baltikum for at præsentere projektet. Et seminar i Litauen for de 8 landes landsgildeledelser og senest et møde i Dragør, hvor landene skulle vedtage procedurerne for det fremtidige samarbejde. Seminaret i Litauen blev først og fremmest brugt til at præsentere landenes gildebevægelser for hinanden. Desuden blev der fortalt om aktiviteter til inspiration for det videre gildearbejde. Men det helt overordnede emne var: På hvilke områder kan vi samarbejde? Det blev besluttet at de internationale sekretærer (IS) skulle etablere et netværk med kontakt en gang om måneden. Der skal kigges nærmere på et evt. samarbejde mellem spejdermuseerne. Der skal udveksles gildeblade evt. med en engelsksproget side med et kort resume af bladets indhold. Kan de nordiske lande bistå de baltiske lande med at få lavet websider? Der var tale om at lave nogle engelsksprogede fakta-sider for på den måde at dele viden om gildeemner. På møde i Dragør i marts 2005 blev der formuleret et sæt vedtægter for Nordic Baltic Subregion, der bygger på de vedtægter, som NUR har kørt efter i mange år. Seminar i Kjesäter maj 2004 Formålet med Nordic Baltic Subregion er: at fremme et tættere samarbejde landende imellem at inspirere til og støtte udviklingen af landenes gildebevægelser at arbejde for etablering af Twinning mellem lokale gilder såvel i som udenfor underregionen at opmuntre til og støtte det enkelte gildeland i dets bestræbelser på at få et tættere samarbejde med de nationale spejderkorps at være forbindelsesled til ISGF s verdenskomite, andre gildelande, underregioner, regioner og nabolande som endnu ikke har en national gildebevægelse at være et fælles forberedende forum hvad angår ISGF sager og om muligt at finde fælles holdning til disse sager at opfordre til deltagelse i de træf, som arrangeres i underregionen Det første træf i underregionen bliver Balttref, som afholdes i Tallinn i dagene august Også ved Balttref er det det sociale samvær, der bliver lagt vægt på samt udflugter til forskellige kulturelle seværdigheder for at få indblik i såvel kultur som historie. Brochure og tilmeldingsblanket fås ved henvendelse til landsgildekontoret. Landsgildemester Steen C. Andersen er valgt til formand for den nye underregion. Det er en stor udfordring at få det nye samarbejde kørt godt i gang. Det vil være af stor betydning for samtlige baltiske og nordiske lande, at der hurtigt findes frem til en kommunikationsform, som kan anvendes til inspiration og information. For selv om landene ligner hinanden en del, så er der også store forskelle og især er landenes muligheder meget forskellige. Et er dog sikkert. Vi har alle noget at give hinanden, og det er den bedste forudsætning for et samarbejde. 5

6 Sct. Georgs Budskab 2005 Fremad i fællesskab Et af den internationale spejderbevægelses idealer er den fælles tænkemåde. Noget specielt, som man ikke giver afkald på, er at fungere sammen i små grupper. Samtidigt bærer man tillige et mere vidtstrakt ansvar. Andre mennesker, egne landsmænd og hele menneskeheden omfattes af omtanke. En stor baggrundstanke indenfor spejderbevægelsen er ansvaret for naturen og hele skabelsen. Spejderbevægelsen virker som en stærk modpol til de synspunkter, der fremhæver en overvældende individualisme, en stræben efter bekvemmelighed, en ensidig jagt efter egen vinding og eget forbrug. Disse er det såkaldte postmoderne menneskes målsætning. Desværre hører disse træk på mange måder med til vort menneskesyn. I lærerværelset på en skole spurgte jeg engang: Hvilke er de største forandringer i elevernes væremåde nu til dags? Børnenes rastløshed og egoisme er øget markant, var lærernes entydige svar efter et øjebliks overvejelse. Trækkene i de små børns væremåde er næppe upåvirkede af deres forhold hjemme. Det er sandsynligt, at barnets opførsel er påvirket hjemmefra. Det er virkelig sørgeligt, hvis vort liv bliver rastløst, selvcentreret, fremmed for fællesskabet og materialistisk. Dem indenfor spejderbevægelsen, der i dag er i senioralderen, har selv levet under historiske forhold, hvor det har været et spørgsmål om fællesskab og at trække på samme hammel. Egne egoistiske ønsker måtte vige, for at man oprigtigt kunne glæde sig sammen over livets gaver. Jeg tror på, at St. Georgs Gilderne til stadighed gør et værdifuldt stykke arbejde ved fra de gamle minder at fremdrage sådanne ting, som støtter den kollektive tanke. På denne måde får den yngre generation en god arv at fundere over og forhåbentlig tilegne sig. Det sunde grundlag i spejderbevægelsen stemmer overens med alt det, som vi anser for at være vigtigt i den kristne tro. Tilliden til Gud fører os sammen og hjælper os til at bære det fælles ansvar. Apostlen Paulus har udtrykt det på denne måde, da han konstaterede: Brug blot ikke friheden som påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed. Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov. (Galaterbrevet 5.13 og 6.2) Jeg ønsker St. Georgs Gilderne Herrens gode velsignelse Heikki Karvosenoja Domprovst i Uleåborg, Finland 6

7 Åbent brev til landsgildeledelsen! Kære landsgildeledelse! TAK for det brev jeg fik, der fortalte, at landsgildeledelsen endnu engang havde skåret i budgetforslaget for den kommende periode, sådan at der nu er afsat kr. 0 til Gambia-Projektets arbejde de næste 2 år!! Hvordan kan netop Sct. Georgs Gilderne i Danmark, en organisation - eller som vi ynder at kalde os - en bevægelse, som bygger på gildelov og gildeløfte, blot med et pennestrøg lukke og slukke for hjælpen til Gambia for det frygter jeg bliver resultatet! Til Gambia-Projektet er naturligt knyttet en række mere eller mindre faste årlige udgifter såsom lagerleje, møde- og transport- samt administrationsudgifter. Vi har gennem flere år hutlet os igennem med lager i en gammel stald, hvortil såvel svaler som katte havde fri adgang, så alt måtte pakkes ind i plast), men for et år siden skaffede vi god lagerplads, som desværre koster kr. om året. Der er en bestyrelse, som mødes (de sluger selv de fleste af udgifterne) og så er der afhentninger: gildebrødre er søde til at få fat i skole- og hospitalsudstyr, så sætter vi en stor hænger på bilen og triller af sted det bliver mange kilometer om året, det kan ikke være rigtigt, at min mand og jeg selv skal betale de udgifter. I forvejen tager vi til Gambia en gang om året for egen regning, for projekterne skal følges op, hvis det skal fungere. Én gang i har jeg været dernede på en betalt tur det var, da der opstod problemer, som kun kunne løses ved personlig tilstedeværelse. Vi har i løbet af de sidste 4 år fået godt gang i arbejdet igen, med fremskaffelse/afskibning af skole- og hospitalsudstyr og med scholarships til elever ved Værkstedsskolen i Soma og børnehave-/før skole eleverne ved Hanne Vibe Nursery i indeværende skoleår er betalt for hhv. 36 og 32 elever. Det er flot, og vi er meget taknemlige for, at så mange gilder og gildebrødre tager del i arbejdet. Vi har i scholarship-beløbet medregnet 10% administrationsomkostninger, og det kan godt dække porto og papir, men det kan og skal ikke dække huslejen til genbrugsdelen af vort arbejde! Vi er også meget glade for de kontante donationer vi får enten de er øremærkede eller ej, og normalt bruger vi de umærkede, hvis der pludselig er ting der skal repareres eller fornys, eller der er ting, der ikke kan søges andre fondsmidler til. Jeg synes, det ville være helt forkert at bruge dem til faste udgifter, da jeg kan frygte, de så vil udeblive. Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre landsgildeledelsen til at finde ikke blot de 5.000, der var tilbage på budgettet efter sidste beskæring, men kr ,- til Gambia-Projektets gennemførelse den kommende 2-års periode. Karin Boldsen, Projektbestyrelsesformand Svar på Karin Boldsen s åbne brev til Landsgildeledelsen Landsgildeledelsen skal på hvert Landsgildeting fremlægge et forslag til budget, som skal godkendes af tinget. Først en debat, som kan føre til ændringer i det fremlagte budget. Denne debat bør foregå på Landsgildetinget. På sidste møde udarbejdede Landsgildeledelsen det forslag, som vil blive fremlagt på Landsgildetinget, ingen let opgave, men det lykkedes at udarbejde et afbalanceret budget. Uden at gå i enkeltheder kan jeg oplyse, at resultatet er en kombination af besparelser og indtægtsstigning. En af de besparelser, som Landsgildeledelsen fandt nødvendig, var at stoppe den budgetfastlagte støtte til Gambia-projektet, en beslutning, som blev truffet af nødvendighed og ikke med glæde. Karin Boldsen blev orienteret, da Landsgildeledelsen var af den opfattelse, at en sådan beslutning ikke skulle komme som en overraskelse. Det er med nogen undren jeg læser Karin Boldsen s åbne brev som reaktion på denne orientering. Gambia-projektet er kun en del af hele budgettet, som for øvrigt ikke er offentliggjort endnu. En diskussion af et enkelt budgetpunkt vil ikke give megen mening lige nu. men vil tværtimod foregribe budgetdebatten, som bør foregå i et andet forum, på et andet tidspunkt og på grundlag af kendskab til det samlede budget. I øvrigt er det Landsgildeledelsens opfattelse, at Gambia-projektet er af en sådan karakter, at det falder ind under Hjælpefondens formålsbestemmelser, således at bestyrelsen for projektet også i fremtiden vil kunne søge støtte her. Nils Henning Nordstrøm, LGS 7

8 Rodbjerggaard Ta med på BB-TRÆF 2005 på Rodbjerggaard Hyggelige efterårsdage for børn og bedsteforældre I lighed med sidste år åbner Rodbjerggaard dørene for børn og deres bedsteforældre til fælles aktiviteter og hygge i efterårsferien. Vi starter mandag den 17. oktober kl. 12 og slutter fredag den 21. ved samme tid. I kan deltage i hele perioden eller blot et enkelt døgn eller 2. Vi vil dog gøre opmærksom på, at de, der melder sig for hele perioden kommer forrest i køen både af hensyn til økonomien og sammenhængen i forløbet. Et opholdsdøgn regnes fra kl til kl næste dag. Man bor i familierum eller i egen campingvogn. Prisen er for ophold og aktiviteter samt alle måltider kr. 185,- pr. døgn for voksne og kr. 135,- pr. døgn for børn. Vi forestiller os at tilbyde aktiviteter som skattejagt, olympiadedag, aften- eller natløb, boldspil, skindarbejde, brikvævning, måttefletning m.v., men har I selv gode idéer modtages de meget gerne. Vi gør opmærksom på at både aktiviteter og borddækning samt andre forberedelser naturligvis inddrager såvel børn som voksne vi er der jo for at foretage os noget sammen. Udfyld nedenstående tilmeldingskupon og send den til landsgildekontoret. Af hensyn til den videre planlægning vil vi gerne ha tilmeldingen senest 1.9. ligesom vi af hensyn til aktiviteterne gerne vil ha oplyst alder og køn for børnenes vedkommende. På gensyn på BB-TRÆF Rodbjerggaards Venner Karin Boldsen Bestyrelsesformand Tilmelding til BB-TRÆF 2005 Navn: Tlf Adresse. Gilde..... Antal voksne Antal børn (Husk alder og køn) Deltager mandag fredag (sæt X) Deltager døgn - fra kl til kl Medbringer egen campingvogn Ønsker at bo inde i familierum 8 (underskrift)

9 Rodbjerggaards Venner Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling onsdag den 13. juli 2005 kl i Baden-Powelstuen på Rodbjerggaard Stemmeret har alle medlemmer, der har betalt kontingent for perioden 2003/05 inden på bankkonto eller hos Axel Hansen på TRÆF 2005 Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest dagen før generalforsamlingen. Dagsorden iht. vedtægterne: 1. Valg af dirigent og referent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab Regnskabsperioden er 2-årig og løber fra 1.6. til indmeldelsesgebyr og kontingent fastlægges. 4. Nedsatte udvalg og laug aflægger beretning 5. Indkomne forslag 6. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter 7. Valg af 2 revisorer 8. Eventuelt på bestyrelsens vegne Karin Boldsen bestyrelsesformand HUSK: En dejlig oplevelse Af Ruth og Hartvig Kjeldgaard, Rodbjerggaard Torsdag den 14. april var en rigtig dejlig og sjov dag på Rodbjerggaard. Det var store rengøringsdag, som var aftalt med Solsikkerne (pigegruppe fra 2. Vejle). De kom for at gøre rent på Rodbjerggaard. Der ankom tre biler - de kørte om bag ved stalden. Jeg tænkte ved mig selv: det er da mærkeligt de vil holde derovre, men efter 5 min. da ankom der 10 dejlige piger klædt i enten forklæde eller kitler, tørklæde på hovedet, medbringende kost og spand. De kom i samlet flok syngende: Se her kommer mutter med kost og spand! De kunne alle versene udenad, mon de har øvet på deres møder. Rørende festligt og fornøjeligt. Efter en kop kaffe tog de med højt humør fat, og kl. ca duftede og skinnede Rodbjerggaard herligt af rengøring, gid de kunne komme én gang om måneden. En hjælp, som er meget, meget værd for vores allesammens Rodbjerggaard, og Ruth og jeg føler en stor glæde ved en sådan hjælp! Tak for det! 9

10 Det er ganske vist, at I nu skal finde Sct. Georg nr. 2 frem. Sommerferien nærmer sig, og der er ganske kort tid til uge 28, hvor der er eventyrlejr på Rodbjerggård. Der er stadig få værelser tilbage i huset, så hvis I ikke kommer med eget telt eller campingvogn så skynd jer at reservere værelse. Vi glæder os til at se jer. Træfteamet: Ellen og Axel Hansen, Bjerringbro, tlf , mail: laksly@mail.tele.dk Ingrid Roulund, Svendborg, tlf , mail: iroulund@webspeed.dk Ellen Bendix Petersen, København, tlf Fritse Rosendal, København, tlf , mail: fritse.rosendal@mail.tele.dk Elsebet Maach Andersen, Vejle, tlf , mail: maachl@get2net.dk Vibeke Rasmussen, Dragør, tlf , mail: hubeke@get2net.dk Kursusudvalget meddeler Skal du være Kaatekusk? Af Henning Rose, landsgildets PR-medarbejder Bag denne pompøse titel gemmer sig et kørekort til landsgildets kaate, så den også kan bruges til lokale arrangementer. Det kræver nemlig et særligt håndlag at rejse den store kaate, men har man det, kan to mand faktisk klare det uden problemer. Som Storm P. sagde: Kunst er det, man ikke kan. Når man kan det, er det ingen kunst. Du kan blive uddannet som kaatekusk søndag den 28. august 2005 på Gildecenter Rodbjerggaard. Der vil køre et formiddagsog et eftermiddagshold, begge med Steen, Rigmor og Henning fra landsgildeledelsen som instruktører. Ingen køreprøve uden kørekort, så du får naturligvis et certifikat, så du med rette kan bære titlen certificeret kaatekusk. Deltagelse er gratis, dog kan der ud over transporten til og fra Rodbjerggaard komme en mindre udgift til fortæring. HUSK: Det er en forudsætning for at låne kaaten, at man har kaatekuske til både opstilling og nedtagning, så det ville jo være rart, hvis distrikterne med tiden hver havde et par stykker, som de kunne trække på. Tilmelding til Kirsten på landsgildekontoret senest den 1. august. 10

11 Landsgildeting 2005 Det er ganske vist at ikke alle gilder er klar over, at Landsgildet betaler gebyret for gildets stemmeberettigede deltager Det er ganske vist at de gilder, der selv har betalt gebyret, naturligvis får beløbet tilbage, når de kommer til LGT Det er ganske vist at der ikke kan købes nogen form for forplejning på Dalum Landbrugsskole Det er ganske vist at seneste tilmelding er den 1. juni (se Sct. Georg april) Det er ganske vist at der er mange overnatningsmuligheder Det er ganske vist at afstanden mellem de forskellige aktiviteter er rimelig Det er ganske vist at de odenseanske gildebrødre håber at se rigtig mange til september Det er ganske vist at der kan læses om landsgildetinget på landsgildets hjemmeside Det er ganske vist at indbetaling skal ske senest den 15. juni 2005 Der indkaldes herved til ordinært landsgildeting der afholdes på DALUM LANDBRUGSSKOLE Odensevej 45, 5260 Odense S i dagene lørdag-søndag september 2005 Dagsorden i henhold til 8 i lovene. Forslag, der ønskes behandlet på landsgildetinget, skal være landsgildekontoret i hænde inden den 1. april Indkomne forslag offentliggøres i Sct. Georg juni nummeret Gildeledelser og distriktsgildeledelser gøres umiddelbart efter den 1. april og inden 1. maj bekendt med indkomne forslags fulde ordlyd. Landsgildetinget består af: Landsgildeledelsen, en repræsentant fra hvert distriktsgilde samt en repræsentant fra hvert gilde. Hvert fremmødt medlem af landsgildetinget har én stemme og kan herudover ved skriftlig fuldmagt stemme for højst tre ikke mødte medlemmer af landsgildetinget. 11

12 Gildehøjskole på Rødding Højskole Af Niels Møller, 2. Bornholm Vi var ca. 160 nysgerrige gildebrødre, der havde det held at få lov til at deltage i Gildernes Højskole Emnet var Dannelse. At vi blev mere dannede tvivler jeg på, men at vi blev mere vidende om de grundpiller, som er en forudsætningen for at kunne tale om Dannelse er jeg sikker på. Det er nu en gang spændende at diskutere i hvilket blandingsforhold bl.a. religion, fælleseuropæisk kultur og førkulturelle menneskelige reaktionsmønstre indgår i begrebet og hvor forskelligt vi vægter det. 12 Fra gildebror til gildebror Biskop Niels Henrik Arendt Når en gildebror flytter til et nyt område, er det en god idé, hvis gildeledelsen i det»gamle«gilde tager kontakt til distriktgildemesteren i det nye område, så der uden unødvendig forsinkelse kan skabes kontakt til et nyt gilde. Gildebevægelsen har mange gode egenskaber én af dem er et godt netværk, og ved at sikre den hurtige kontakt kan man hjælpe den gildebror, der flytter, til hurtigt at skabe sig et nyt netværk der, hvor han eller hun flytter hen. Først tre fremragende oplæg fra Arendt, de Mylius og Mylenberg til bearbejdning i de lokale grupper, og derefter de samme tre herrers oplæg til diskussion på højskolen hvilken fryd. Samtalen med vores partnergruppe var en fornøjelse og en berigelse. At partnergrupperne var placeret ved samme bord, oplevede vi som en stor hjælp til at få kontakten hurtigt i gang. Arrangementet var stramt rent tidsmæssigt, hvilket var en nødvendighed, når vi var så mange deltagere, at vi ikke kunne bo på højskolen alle sammen. Det betød dog, at enkelte oplevede at blive rigelig trætte. Dette skal dog ikke optages som kritik blot en konstatering. Arrangementet fungerede utrolig godt, hvilket vi må takke Sten Frost og Margrethe Gybel for. Mads Fuglede leverede introduktionen til Gildernes Højskole Efter dette oplæg tror jeg, vi alle vil ønske at diskutere Demokrati når næste højskolesæson starter.

13 Nyt fra Frimærkebanken Af Nils Liljeberg, bankdirektør Som lovet i sidste nummer af Sct. Georg kan vi nu vise Jer den flotte særkuvert, som Frimærkebanken udgiver i anledning af Landsgildetinget i Odense i september måned. Udover landsgildetingets smukke bomærke med H.C. Andersen-papirklip er kuverten smykket med det frimærke, der i februar blev udgivet i anledning af H. C. Andersens 200 års fødselsdag. Det kan stadig nås at bestille særkuverten: flest indsamlede frimærker slutter lørdag den 17. september kl. 12. Resultatet af den løbende konkurrence fra landsgildetinget i Fuglsø i 2003 til dette tidspunkt offentliggøres på landsgildetinget søndag formiddag. Senere afleverede frimærker bliver indsat på Jeres konto i frimærkebanken for næste konkurrenceperiode. Ved indbetaling af 20 kroner pr. stk. til Frimærkebankens bankkonto: Reg. nr konto nr HUSK afsender! Men nu haster det! Vi skulle gerne have alle bestillinger senest den 15. august! Der vil kun i begrænset omfang være mulighed for at købe særkuverten på Landsgildetinget. På gensyn i Odense - og husk nu at tage de sidste frimærker med - konkurrencen om Vis, at du er gildebror Af Merete Humble, Rungsted Kyst - Jan Larsen, Vestvold Gildet (nr. 6/04) efterlyser synliggørelse, vi kan hjælpe Søspejderlauget, Sct. Georgs Gildet Rungsted Kyst, sælger broderet stof-gildemærke ca. 3,5 cm i diameter, der kan sys på jakker, kasketter, tasker eller trøjer. De fås også med nål, så de er lette at flytte rundt på. Kr ,- pr. stk. Et godt synligt logo, meget billigt, lige til at bruge netop der, hvor du som gildebror vil gøre opmærksom på Sct. Georgs gildet. Er du lystsejler, har vi også trekantet stander med gildelogo & anker i hvidt/rødt. Så kip med flaget og hils på en gildebroder. Du kan finde os under markedspladsen eller kontakt Merete Humble, tlf merete@humbleimage.dk OBS OBS OBS OBS Nyt fra Højskoleudvalget Det meddeles hermed, at hverdagshøjskolen, der var programsat til at finde sted den september i år, er blevet flyttet til primo oktober. Nærmere oplysninger følger om tid, sted og indhold i augustnummeret af Sct. Georg. Med gildehilsen Sten Frost og Margrethe Gybel Vi ses på LGT

14 Baden-Powell Stammen holder årsmøde Af Jane Søjberg, koordinator for Vest-danmark Vi indbyder hermed alle Gildespejdere til årsmøde på Gildecenter Rodbjerggaard, i weekenden den august 2005, hvor vi gennemgår de obligatoriske emner jfr. dagsordenen, samt hygger os og overnatter i shelterne. Årsmødet starter lørdag kl.14.00, hvor der serveres kaffe og en bid brød. Først en gennemgang af dagsordenen, derefter arbejdes der på totempælene, dersom tiden er til det. Madlavning over bål og etablering af aftenens lejrbål, hvor der optages eventuelle nye medlemmer. Overnatning foregår i shelterne eller i medbragt telt. Søndag morgen oprydning og afrejse ca. kl.10. Medbring selv service, sovepose og underlag samt personlige ejendele. Pris for deltagelse inkl. mad er kr. 75,- som betales ved ankomsten på Rodbjergaard. Dagsorden: 1. Gennemgang af revideret projektbeskrivelse, som er anmodet forlænget til år Valg af koordinator for ny periode 3. Fastsættelse af kontingent frem til årsmødet i Uddelegering af projekter 5. Optagelse af nye medlemmer 6. Indkomne forslag 7. Evt. Tilmelding senest den 14. august 2005 til Jane Søjberg på jane@sojberg.dk Vi ses på Guldborgsundlejren 14

15 Og det er ganske vist Af Connie Nielsen, Baden-Powell Stammen Som et konkret eksempel på at bygge bro mellem spejderkorpsene og Sct. Georgs Gilderne blev den årlige stafet for Baden- Powel Stammen holdt på Spejderklinten hos De grønne pigespejdere. I samme halvkolde april-weekend havde De grønne pigespejdere nemlig landspatruljedyst, og havde i den anledning spurgt nogle af medlemmerne af Baden-Powel Stammen, om vi havde tid og lyst til at give en hjælpende hånd. Det havde vi! Ifølge planen skulle vi hjælpe til på landspatruljedysten om lørdagen og kunne så have søndagen for os selv. Oplægget var, at vi om søndagen skulle have haft foredrag og debat om den lærende organisation, men et brækket ben hos foredragsholderen, få dage før stafetten, satte en stopper for den aktivitet. Til gengæld havde vi en rigtig sjov lørdag sammen med De grønne pigespejdere. Faktisk startede vore forberedelser allerede en uge forinden. Vi skulle lave en gammel bedstemor til eventyret Lille Claus og Store Claus. Landspatruljedysten handlede nemlig om H.C. Andersens eventyr. I øvrigt skulle vi også lige have lavet rekvisitter til en lejrbålsunderholdning på en DDS divisionsturnering weekenden efter stafetten, men det er en anden historie. En kølig men solrig aprilsøndag fik vi således lavet en bedstemor. Weekenden for stafetten og landspatruljedysten oprandt. De fleste af os mødtes allerede fredag aften, og der var festlig stemning og højt humør fra første minut. Vi havde ikke været der længe, før vi måtte ud for at prøvekøre glidebanen, som skulle illustrere Den flyvende kuffert. Fredag aften gik hurtigt med en masse gøremål og med at øve replikker til næste dags lille velkomst skuespil. Lørdag formiddag ankom deltagerne fra nær og fjern. Jane S. var den lille pige med svovlstikkerne og Rigmor var Kejseren fra Kejserens nye klæder i velkomst-skuespillet. Landspatrujledysten kunne tage sin begyndelse. Vores hovedopgave om lørdagen var at få bygget en stor bivuak til 120 piger. Det var ikke nogen let opgave, og der blev startet forfra flere gange i løbet af dagen, men til sidst lykkedes det. Pigerne skulle dog igennem mange strabadser, inden de kunne lægge sig til at sove. Stort set alt, hvad pigerne foretog sig, blev bedømt. Således skulle de bygge et tårn for at få fat i deres frokost, som var hejst op på en pæl. Her stod bl.a. et par fra Baden-Powel Stammen og var med til at bedømme pigernes indsats. De var på løb om eftermiddagen. Deres aftensmad skulle de lave over bål, og her kunne de også tjene point. Dernæst skulle de på natløb. Igen hjalp vi til som kontrollanter på nogle af posterne. Et par af os sad og modtog sms-svar. Pigerne kunne nemlig besvare en række spørgsmål og sende deres svar via mobiltelefonen. Pigerne spærrede øjnene op, da de kom tilbage fra natløbet og der så var rullet en pølsevogn frem, men det gjorde godt at få en lun hot-dog i maven at krybe i posen på. Ole Lukøje fulgte de trætte piger i poserne og strøede søvn i deres øjne. Vi var også ved at være temmelig trætte, og vores opgave sluttede her, men vi havde haft et døgn fyldt med sjove spejderoplevelser. Det var en fin måde at få vist, at Baden- Powel Stammen findes. Vi fik talt med mange af pigernes ledere. Uniformen gjorde os synlige (når vi ikke lige var klædt ud som eventyrfigurer), så vi faldt i snak med mange voksne spejdere. 15

16 International fotokonkurrence Fotokonkurrencen op til verdenskonferencen i Lillehammer har fundet sin afslutning på dansk grund, idet disse to billeder er viderendt til ISGF til det endelige opløb. Det øverste billede er fra Aalborg-gildernes Vesterhavsmarch, og det indgår i gruppen Indsats for samfundet. Det andet billede er indsendt af 1. Skanderborg, og det indgår i gruppen Indsats for spejderne. 16

17 Mødenoter fra Landsgildeledelsen Det er efterhånden længe siden, der her i bladet er blevet fortalt om de emner, landsgildeledelsen har haft på dagsordenen»siden sidst«. Efterfølgende er et beskedent forsøg på at råde lidt bod på dette forhold. Af pladshensyn kan der kun bringes udpluk af de emner, der har været oppe til behandling. 10. møde Landsgildeting 2005: Mødet blev afholdt i Odense for bl.a. at kunne mødes med Odense-gildebrødrene, der jo er arrangører af dette års landsgildeting. Det er både gavnligt og nødvendigt at have mulighed for i god tid at drøfte hele forløbet igennem, idet slutresultatet gerne skal være en god oplevelse for alle deltagere. De gæve Odense-gildebrødre har indtil nu gjort et stort og professionelt stykke arbejde, så glæd jer! Budget : Der blev lagt sidste hånd på det budgetforslag, der skal forelægges Landsgildetinget. Budgettet er naturligt præget af det vigende medlemstal og et ønske om at undgå større kontingentforhøjelser. Samtlige udgiftsposter fik derfor endnu en tur med tættekammen, og bl.a. blev det besluttet ikke længere at have Gambia-projektet med på Sct. Georgs Gildernes eget budget. I stedet blev projektet opfordret til at søge støtte fra Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond, idet Gambia-projektets aktiviteter efter landsgildeledelsens vurdering ligger inden for Hjælpefondens formålsparagraf. Nye gilder: Landsgildeledelsen godkendte med glæde ansøgningen om oprettelsen af et nyt gilde,»egtvedpigens Sct. Georgs Gilde«i Egtved. Endvidere er endnu et grønlandsk gilde under forberedelse. I 2005 har vi måtte sige farvel til tre gilder, nemlig 3. Århus, Karlebo og Virum. For alle tre gilders vedkommende er de fleste af gildebrødrene overført til andre gilder. Hjælpefonden: Ansøgning fra KFUM-Spejderne om støtte til udenlandske spejderes deltagelse i Guldborgsundlejren blev imødekommet med kr. til brug fortrinsvis til dækning af baltiske spejderes udgifter. 9. møde Dette møde blev afholdt på Gildecenter Rodbjerggaard, og i forbindelse med landsgildeledelsesmødet blev der også afholdt møde i Gildecenterfondens bestyrelse. Mødet var det første efter Tsunami-katastrofen i Sydøstasien, og landsgildeledelsen kunne med glæde konstatere, at til mødedatoen var indbetalt mere end 130 t.kr. på landsgildets indsamlingskonto, således at Sct. Georgs Gildernes samlede bidrag nærmer sig den kvarte million, bidraget fra Hjæpefonden medregnet. Af det samlede beløb er 100 t.kr. blev kanaliseret via UNICEF og 66 t.kr. via SOS Børnebyerne. Restbeløbet forventes at blive udbetalt til hjælpeaktiviteter på Sri Lanka via de lokale spejder- og gildeorganisationer, men først efter en nærmere undersøgelse af disses faktiske muligheder. Træf 2005 på Rodbjerggaard: En samling raske gildebrødre har meldt sig til Træfgruppen, og forberedelserne er i fuld gang. Spejderbevægelsens 100 års jubilæum i 2007: Sct. Georgs Gildene deltager i spejderkorpsenes fælles drøftelser af, hvorledes 100 års jubilæet skal markeres. Der vil blive informeret løbende herom. Spejderprojekt Østeuropa: Projektet skrider fremad, men ikke uden forhindringer. Heldigvis er de positive meldinger i flertal, og der er konkrete projekter i gang flere speder i landet. Nærmere omtale af projekterne vil inden længe kunne læses på under»internationalt«. Hjælpefonden: Der blev bevilget 8 t.kr. til søspejderne i Knebel, 5 t.kr. til Mødrehjælpen, Spejderne i Køge kr. og 15 t.kr. til Narkolauget. Det er hensigten, at disse omtaler af landsgildeledelsesmøderne fremover vil finde vej til Sct. Georgs spalter, når der er plads, men altid vil være at finde på landsgildets websted ( LGPR 17

18 Spejderbevægelsens 100 års jubilæum i 2007 Af Bente Christensen, Landsgildekansler 18 Jubilæet fejres over hele verden, og her i Danmark er De grønne pigespejdere, KFUM-Spejderne, Danske Baptisters Spejderkorps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig og Det Danske Spejderkorps gået sammen om at lave et kæmpe projekt. Indholdet er endnu ikke endeligt fastlagt, men der arbejdes med forskellige ideer, så som: En eventdag med spejdermarked og koncert i foråret Her skal alle være med og prøve alle mulige sjove og udfordrende spejderaktiviteter og få en stor oplevelse til en fælles koncert om aftenen. Man håber på deltagere samt gæster som er ikke spejdere, der skal opleve hvad vi kan. En fredsgave, hvor alle spejdere skal give noget til spejderbevægelsen. Omdrejningspunktet skal være fred i verden. Alle skal kunne være med i det nære og det store. En spejderdag, vi skal have alle spejdere af huse og ud at vise, at de er spejdere. Til venner, familie, kolleger, folk der lufter hunde og alle de andre. Et sunrise arrangement, hvor spejderne mødes og markerer jubilæet. Programstof til spejdere i alle aldre. Landsgildeledelsen har kontakt med projektet og har udtrykt ønske om at deltage i projektet samt tilbudt vores hjælp. Der kommer mere information herom senere. En gang spejder - altid spejder

19 Opslagstavlen Program for 2. halvår 2005 Søndag den 21. august (heldagstur) Vandring til halligerne, Oland og Langenæs Sammen med Torben Kvist vandrer vi til Hallig Oland og derfra - efter en times pause videre til Langenæs. Efter museumsbesøg kører vi med Hallig-ekspressen til Rixwarft og sejler derfra tilbage til fastlandet Lørdag den 10. september (heldagstur) Gelsådalen -når lyngen blomstrer Gelsådalen slynger sig smukt gennem landskabet her vest for Gram. Vi følger åløbet fra Gelsbro, vandrer gennem Stensbæk Plantage ud på hedesletten, hvor vi forventer at opleve de store klitarealer med lyngen i blomst. En vandring i et af Sønderjyllands smukkeste landskaber. Onsdag den 12. oktober (eftermiddag) Søgård Skov Ad spændende snoede stier og brede velholdte skovveje går vi en dejlig tur i den efterårsklædte skov. Søgård Skov er en meget varieret skov med høje bøgestammer, dunkel granskov og smukke, mystiske vådområder. Lørdag den 19. november (eftermiddag) Vandretur rundt om sydspidsen af Kegnæs Vi får fortalt om Kegnæs Kirke, vandrer gennem Sønderby langs kysten til Vestermark, så til Kegnæs Ende og videre langs kysten til Kegnæs Færge. Herfra går vi tilbage til kirken. En meget smuk, men også på denne årstid en barsk tur. Søndag den 28. januar 2006 (eftermiddag og aften) Årsmøde Igen i år holder vi årsmøde på Fladhøjskolen i Rødekro. Vi begynder med at nyde vores medbragte frokost, hvorefter vi går en tur. Vel tilbage på skolen nyder vi kaffen, hvor der sikkert igen er hjælpsomme folk, der vil bage kage til. Så kan vi gå over til selve årsmødet, hvor vi gør status over året, der gik, og hvor vi alle kan give vort besyv med om naturlaugets fremtid. Middagen laver vi sammen, og vi slutter dagen i hyggeligt samvær. Yderligere oplysninger hos Troels Olesen, tlf Se også 19

20 50-års gildejubilæum i 2. Vordingborg lørdag den 22. oktober 2005 Dagen markeres med en festgildehal/andagt i Vordingborg kirke kl Alle er velkomne. Kl afholdes festmiddag i Hollænderhaven, Fuglebakken 3 med spisning, musik, underholdning og dans. Kr. 250 excl. drikkevarer. Vedrørende deltagelse i aftenarrrangementet kontakt Leif Kjær Nielsen, tlf gildes oprettelse betød samtidig oprettelse af Vordingborg Stadsgilde, der således også har jubilæum. HUSK også i 2005 at bruge Gildernes egen campingplads ved Rodbjerggaard. Prisen er 60 kr. pr. døgn pr. enhed. Pladsen er kun åben for gildebrødre med familier. Med gildehilsen Rodbjerggaard Gildetelegram Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 12 Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 8 Visitkort, gavekort, m. konvolut kr. 4 Minna Sandahl Christensen Damsbovej 71, 7000 Fredericia Tlf Fra landsgildekontoret er i april og maj udsendt: Til DGM: Distriktsgildeledelseserklæringen Brev vedr. faser i arbejdet med handlingsplanen Brev med inddeling af distrikterne i 6 grupper Til GM og DGM: Sct. Georgs Budskab Seniorer uden grænser Der er mange, der har måttet spørge en ekstra gang om adressen til Seniorer uden Grænser, da den blev gengivet forkert i Sct. Georg nr. 6/04. Her er så den rigtige: seniorerudengraenser.dk Det viste sig at være et emne, mange fandt interessant. Med gildehilsen Margrethe 20

21 50 år Jubilæer Ikast 40 år 25 år 2. Viborg 1. Skanderborg 25 års gildejubilæum 2. Hørsholm Bramming Nye gildebrødre Grenaa 3. Hobro 2. Horsens Thisted 2. Vejle 1. Aalborg 3. Vejle 21

22 1. Svendborg 4. Haderslev Ringe 2. Esbjerg Grindsted 5. Odense Kerteminde 1. Frederiksværk Bogense Middelfart Internationalt udvalg (IU) Rigmor Lauridsen, formand for IU Adresse m.v. under Landsgildeledelsen Søren Silving Stutmestervej 21 C, 2. tv., 3400 Hillerød Tlf Kursusudvalget (KU) Bjarne Knudsen, formand for KU Adresse m. v. under Landsgildeledelsen Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261, 3000 Helsingør Tlf Jørgen Gybel Jensen Sejerøvej 6, Vor Frue, 4000 Roskilde Tlf PR-udvalget (PR) Henning Rose, formand for PR Adresse m. v. under Landsgildeledelsen Webmaster Kjeld Krabsen, Brørupvej 21, 8660 Skanderborg Tlf , John Høst Schmidt Strandgårdsvej 3, Strøby Egede, 4600 Køge Tlf Narkolauget Formand Else Gall, Dragør Stationsplads 5, 2791 Dragør Tlf Gambia Projektet Formand Karin Boldsen, Havnevej 28. Jegindø 7790 Thyholm, Tlf , 22

23 1. Frederikssund Vestvold gildet 4. Slagelse 1. Glostrup 2. Glostrup Maribo Præstø Sct. Georgs Fonden Nordhavnsvej 1, 3000 Helsingør Formand for bestyrelsen Ole Christian Pedersen, Enghavevej 8 D, 3400 Hillerød tlf , mobil , olechr@privat.dk Frimærkebanken Postadresse: Hans Fink Postbox 55, 8310 Tranbjerg Tlf frimaerkebanken@mail.tele.dk Bankdirektør Nils Liljeberg Tlf liljeberg@privat.dk Good-Turn Mærket v/ formand Jørgen Olsen Gødvad Bakke 11, 8600 Silkeborg Tlf Friluftsrådet Ingvar Frier, Hjortfølgegård Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup Tlf Gildecenter Rodbjerggaard Vorkvej 73, 6040 Egtved Bestyrer Hartvig Kjeldgaard Ørvigvej 100, 6040 Egtved Tlf , mobil con3549@vip.cybercity.dk 23

24 Sct. Georges Gilderne Mikkel bryggers Gade København K (09000 KHC) ID nr ALM. MAGASINPOST B Ikast holdt 25 års jubilæum uddrag fra Ikast Avis den 27. april 2005 Den danske gildebevægelse er båret af ideen om at udvikle et forum for de voksne nuværende og tidligere spejdere, sagde landsgildemester Steen C. Andersen, da Sct. Georgs Gildet Ikast forleden havde indbudt til 25 års jubilæums reception i Bakkehu set. Her blev der serveret lækre håndmadder, mens lokale repræsentanter fra spejderkorps og FDF troppede op for at ønske til lykke og være med i fejringen. - Gildeideen bygger på tre søjler, som kommer til udtryk i idegrundlag og formål, love og løfter: Den bygger på personlig udvikling, medmenneskelighed og samfundsengagement, sagde Steen C. Ander sen. - Sct. Georgs Gilderne er en del af spejderfamilien, og kontakt og støtte til spejderarbejdet har en central plads, sagde landsgildemesteren. Han fremhævede en række af de områder gilderne er aktive indenfor: Etablering af spejderarbejdet i Østeuropa og Rusland, hvervekampagner, Dansk Flygtningehjaelps landsindsamlinger samt gildernes højskole. - Og jeg kunne blive ved længe endnu med eksempler på, hvad dette landsdækkende netværk af nuværende og tidligere spejdere engagerer sig i, til gavn for mange og bestemt også som en kilde til glæde hos det enkelte gildemedlem over at være med i et aktivt, samfundsengageret gildeliv. Om aftenen fejrede Ikast-gildet jubilæet med en stor fest i Bakkehuset. Vi ses til LGT oplægget til den nye handlingsplan vil blive at læse på vores hjemmeside, når det er færdigt.